Ladda ner publikationen - Nordens Välfärdscenter

TEKST: Magnus Gudnason
Kunst uden grænser
Den landsdækkende islandske kunstfestival «Kunst
uden grænser» startede som et projekt i anledning af
Det Europæiske Handicapår i 2003. Lige siden har der
været tale om en årligt tilbagevendende begivenhed.
Selve planlægningen er i hænderne på Margrét M.
Norðdahl, som er den eneste ansatte.
– Ideen til festivalen er helt igennem
islandsk. Festivalen har dog
fået lov til at udvikle sig – også
med friske input fra udlandet – og
blive til det, som den er i dag. I
begyndelsen var festivalen delt op
i begivenheder, som blev spredt ud
over hele året. Senere besluttede
man at fokusere på visse tidsperioder
en gang om året i stedet for.
Så tilbød man et mere intensivt
program i løbet af kort tid. I dag
finder festivalen sted i slutningen
af april eller begyndelsen af maj og
varer i to til tre uger.
Øget synlighed
Festivalen har fået almenhedens
opmærksomhed i Island via omtale
i aviser og TV-udsendelser. Det kan
dog være svært at holde gryden i
kog, da den plads, som fx billedkunst
får i medierne, til stadighed
bliver nedtonet. Via medieomtalen
er personer med nedsat funktionsevne
blevet mere synlige som en
gruppe – og også som almindelige
deltagere i kulturlivet uden skelen
til funktionsnedsættelsen. Festivalen
har været helt åben for forskellige
kunstformer, som musik,
billedkunst, teater, happenings
og oplæsning af digte med videre.
Festivalen er ganske enkelt et
forum for mennesker, hvor de kan
vise deres kunstproduktion, som
spænder vidt.
– Festivalen omfatter mange
slags kunst. Der er både kunstnere,
som også udstiller på kunstmuseerne,
og så dem, der kun
laver kunst for deres egen
fornøjelses skyld; som hobbybeskæftigelse.
For nogle kan der
være tale om rehabilitering, hvor
de måske har været på kursus og
derefter viser resultaterne på
Margrét M. Norðdahl
Små bilder: Leonardo da Vincis Mona
Lisa i Gígja Thoroddsens moderne
islandske version.
En original skulptur fra festivalen i
2010. Foto: «List án landamæra»
festivalen. Vi har også kunsthåndværkere
og designere, som er i
jobaktivering og producerer ting
med henblik på salg. Folk laver
kunst på forskellige præmisser.
Festivalen har også skabt
opmærksomhed i det store udland.
Der har været gæster fra fx Norge,
Grønland og Færøerne. Der har
også været en «Kunst uden grænser»
udstilling i Finland, og en
gruppe fra Kettuki kunstcentret i
Finland har været med på Kunst
uden grænser i Island, hvor de
afholdt en stor udstilling i Nordens
Hus i Reykjavik.
Se muligheder,
ikke begrænsninger
Norðdahl udtaler, at festivalen har
etableret et samarbejde mellem
kunstneriske personer med nedsat
funktionsevne og professionelle
kunstnere uden handicap. Dette
samarbejde har fungeret godt og
givet øget synlighed og skabt en
merværdi. Det medmenneskelige
er blevet synligt, lige så snart
kontakten mellem grupperne er
etableret. Det bliver vigtigere at se
på muligheder end begrænsninger.
– I stedet for at se på et menneske,
uden hænder eller uden ben
og i kørestol, og sige: «Nej, hør nu
her, du kan ikke deltage i dansen»,
skal man mere se på mulighederne
for at skabe dans i situationen,
således at den passer til personen.
Det er vigtigt at søge nye ideer,
som fx Share Music i Sverige har
gjort i samarbejde med komponisten
Christian Lindberg, hvor en lyd,
lavet af en dreng med udviklingshæmning,
blev komponeret ind
i et musikstykke.
Synlighed og samarbejde er
blandt festivalens vigtigste parametre.
Festivalen bliver ikke lavet
af medlidenhed med personer med
nedsat funktionsevne. Tværtimod
skal den vise, at der i denne
gruppe er tale om en uudnyttet
ressource, mener Norðdahl.
Fakta
De tre foreninger, som stod bag
arrangementet i begyndelsen,
var «Fjölmennt», som tilbyder
voksenuddannelse for mennesker
med nedsat funktionsevne,
«Þroskahjálp», som er
paraplyorganisation for mange
organisationer på handicapområdet
i Island, og «Hitt húsið»,
som er et kultur- og informationscenter
for unge mennesker
i alderen 16–25 år.
Sidenhen er der kommet
flere arrangører end i det første
år, idet «Átak», som er en
forening for mennesker med
udviklingshæmning, og Islands
Handicapforbund også er
kommet til. Desuden har
Islands Kunstnerforbund
et medlem i bestyrelsen.
FN-konventionen
I FN-konventionen artikel 8.1
förbinder sig länderna att höja
medvetandet om kapaciteten
hos och bidrag från personer
med funktionsnedsättning.
3
Fra
virkeligheten
44 45