TYSKLAND SOM INSPIRASJON - Landslaget drama i skolen

JENS cHRISTIAN LAUENSTEIN LED
Dramaturg på Aalborg Teater, cand.Mag i
Dramaturgi og Litteraturhistorie, tidligere
ph.d-stipendiat og underviser på Afdeling
for Dramaturgi, Aarhus Universitet.
FOrm , FOrnuFt
& Fritsch
TEkST: JEnS CHrISTIan LaUEnSTEIn LEd
Tysk samtidsteater af den type, Herbert Fritsch bedriver, åbner for, hvad teater
kan og skal være. Han giver et helt nyt bud på, hvordan teater helt kan afkoples
fra < mening og fornuft>, hvorved ny, fornuftig mening (måske) opstår.
Tysk teater er et ganske alvorligt anliggende,
der arbejder meget med distance kulde,
og verfremdungseffekter, det appellerer
hellere til fornuften, end til følelserne; det er
meget eksplicit politisk, og endelige sætter
det næsten altid indhold over form. Er man
enig i den beskrivelse af tysk teater, og vil
man gerne beholde den opfattelse uforstyrret,
så bør man ikke læse videre.
Er man derimod interesseret i sider ved
det tyske teater, der ikke lever op til alle
fordommene, så er man velkommen til at
fortsætte læsningen og dermed lige straks
møde skuespilleren og instruktøren Herbert
Fritsch.
Overspil? det var i Berlin, efteråret 2002, at
jeg første gang så Herbert Fritsch. dengang
var han 51 år gammel og spillede Lebedev i
Frank Castorfs Der Idiot. det er en på mange
måder ekstraordinær iscenesættelse af dosto-
tYsland som
tYsland som
[ inspirasJon ]
[ inspirasJon ]
jevskijs roman, og jeg havde under ingen omstændigheder
nogensinde set noget lignende.
Tilskuerne sad på drejescenen i et stort stilladsbyggeri
i tre etager, og rundt om os, dvs.
i tilskuerrummet, på sidescenerne og på
bagscenen, var der bygget en mindre by ved
navn neustadt. I de 5–6 timer, forestillingen
varede blev vi snurret rundt, så vi kunne se
ind ad vinduerne i husene i neustad, eller
vi kunne vælge at følge handlingen på en af
de mange monitors, der var placeret rundt
omkring i stilladset, for det hele blev optaget
på video live. det var meget at holde styr
på, og der var også både martin Wuttke og
Bernhard Schütz at se på og blive fascineret
af som hhv. myschkin (fyrste og idiot) og rogoschin
(idiotbegejstret rigmandssøn).
og så var der Fritsch som Lebedev. Han
spillede på en måde, som vi i Skandinavien
nok godt kunne hitte på at kalde overspil:
For store armbevægelser, for megen aggres-
sion, alt for mange blikke ud til os eller lige
ind i kameraet. det blev heller ikke bedre af,
at han er ret høj, lidt ranglet og har et bevægelsesmønster,
der ligesom hele tiden er lidt
ude af sync, og et energiniveau, der synes at
være højere end de flestes. Fritsch var på en
måde for meget, men han var samtidig både
sjov og farlig. Jeg var ikke helt tryg ved ham.
Det ekstreme. omkring fire timer inde i
forestillingen er alle forestillingens figurer
samlet til en fest, og Fritsch’ Lebedev får ordet.
Lebedev erklærer, at han gerne kort vil
beskrive jernbanens historie, ruslands åndelige
og politiske krise og i samme slæng
opsummere handlingen så langt. det bliver
en meget, meget lang monolog, hvor Fritsch
helt frit og ubekymret springer mellem emnerne,
ser stort på, hvorvidt talen er rationelt
sammenhængenende, hopper ud og ind
af rollen, og hvor han igen og igen indrager
enkelte tilskuere direkte i sin talestrøm. Endelig
er han færdig, og alle forlader scenen
nora: I Herbert Fritsch' regi blir Et dukkehjem en gyserkomedie med truende undertoner af alvor. Manja Kuhl som Nora og Torsten Bauer som Helmer. (Foto: Thomas Aurin)
FrU LIndE Som FEmmE FaTaLE: Manja Kuhl som Nora, Nora Buzalka som Frau Linde, Jürgen Sarkiss som Rechtsanwalt Krogstad. (Foto: Thomas Aurin)
12 dr a m a n r .o 4 _ 2 o11
dr a m a n r .o 4 _ 2 o11 13