sprogtilegnelse via musikalitet, rim og remser. - Aarhus.dk

Temabrev nr. 12, August 2011 fra Pædagogik og Integration 0-6 år
SPROGTILEGNELSE VIA MUSIKALITET, RIM OG REMSER.
’Bamse gik, bamse gik
op og ned ad strøget.
Bamse fik, Bamse fik
en fugleklat i øjet...’
Indholdsfortegnelse:
1. Hvorfor sprogstimulering via musikalitet?
2. Hvad betyder rytmen for børns sprog- og taleudvikling?
3. Hvad er rim og remser?
4. Hvad betyder børns spontansang?
5. Hvordan danner sange og sanglege grundlag for sprogtilegnelse?
5a. Mariehønen Evigglad.
5b. Forslag til arbejdet med sange.
6. Hvordan kan forældrene inddrages?
7. Nyt fra Pædagogik og Integration?
8. Nyttige links og litteratur.
9. Bilag: ’Mester Jacob’ på flere sprog.
1. Hvorfor sprogstimulering via musikalitet?
Citat af Inge Marstal, Professor i musikpædagogik 1 :
”Det er både velkendt og veldokumenteret, at aktiv beskæftigelse med sang og musik aktiverer og udvikler
hele sanseapparatet og påvirker barnets personlighed, både på det intellektuelle, emotionelle, æstetiske,
kreative, sociale, sproglige og motoriske område”.
I danske dagtilbud hører vi typisk på mange tidspunkter af dagen sang, rim, remser og leg med
sproget, ligesom børnene danser til det nyeste MGP-hit i gymnastikrummet. Musik, sang, rim og
remser er noget, vi i mange år i Danmark har haft tradition for at anvende spontant og planlagt som
kulturel udtryksform, og noget vi anser som vigtigt at give videre til næste generation. I dagtilbuddene
er der masser af leg med sproget og spontan sang. Det er dog ikke alle børn, der mestrer
dette, ofte pga. mangel på ord. Dette temabrev har fokus på, hvordan musik og sang, rim og remser
kan anvendes bevidst sprogstimulerende med særligt fokus på børn, der har sproglige udfordringer.
1 Inge Marstal: Barnet og Musikken. Hans Reitzels Forlag, 2008

Ifølge fysioterapeut og mag. psyk. Lise Ahlmann 2 er rytme af stor betydning for den sproglige, den musikalske
og den motoriske udvikling.
Gennem rytmiske betoninger ledes den lyttendes opmærksomhed hen på de passager i talestrømmen, der
rummer den væsentligste information. På den måde styrer talerytmens karakter den lyttendes opmærksomhed
og understøtter samtidig ordenes mening. Rytmens forudsigelighed frigør energi til at koncentrere opmærksomheden
om de egentlige informationer, som talen rummer.
Mange bevægelser udløser rytmiske lyde, ord og remser, som for eksempel når børn hopper, hinker
eller sjipper. Børn bruger fantasien og mange udtrykker deres følelser i spontansang. Børn
digter om det, de glæder sig til, det de er bange for eller kede af, eller det de lige nu får øje på.
Sprog og tankevirksomhed går side om side med deres rytmisk-musikalske udvikling 3 .
2. Hvad betyder rytmen for børns sprog- og taleudvikling?
Det lille barn begynder omkring 6 måneders alderen at udtrykke sig med en talelignende pludren
”da-da”, ”ba- ba” og ”ma-ma”. Barnet leger med konsonant-vokal lyde. Omkring 10 måneders alderen
bliver det en mere kanonisk pludren, der er typisk for det/de sprog, barnet er omgivet af,
som.f.eks. ”mamama” og ”mavava”. Ifølge cand. pæd. psyk. og talepædagog Bo Ege 4 er disse
lydkæder er en basal forudsætning for det kommende talesprog. Det er i denne periode vigtigt, at
man som voksen besvarer barnets pludren og selv laver ”pjatterim”. Barnet vil have lettere ved at
gentage disse simple rim end enkel tale, der ikke rimer.
I denne periode danner barnet grundlaget for sin sproglige opmærksomhed, bl.a. den fonologiske
(lydmæssige) opmærksomhed. Barnet lærer i denne ”rimkommunikation” med de
tætte relationer, hvad der lyder ens, og hvad der lyder forskelligt. Barnet udvikler altså fonologisk
opmærksomhed. 5
Når barnet er 2 til 3 år gammelt, lærer det de grundlæggende sætningsmønstre og deres betydninger.
I 4 års alderen har barnet lært de væsentligste træk af modersmålet. Har et barn fra begyndelsen
kontakt med flere sprog, lærer det disse sprogs lyde og sætningsmønstre – og bliver
flersproget. Sprogtilegnelsen vil typisk forlænges, men på sigt er det en stor gevinst for barnet at
have været i kontakt med flere sprog.
Børn lærer det omgivelserne præsenterer dem for, og forskningen viser, at børn (og voksne)
lærer hurtigere og mere præcist og fleksibelt, når flere læringsstile påvirkes samtidigt –
sprog, bevægelser og sanser.
Det er derfor godt at understøtte tale, remser og sange med mimik, kropssprog, gestik og anden
visuel støtte. Leg med ord og lyde (lyttelege) som kan støtte fonologien (sprogets lyde og udtale).
Særligt i forhold til de mindste børn (0 – 3 år) er det vigtigt at få skabt situationer med fælles opmærksomhed,
hvor der peges og sættes ord på handlinger bl.a. i form af remser og fagtesange
som f.eks. ’Nu kommer der en lille mus’, ’Jens Petersens ko’, ’Klappe, klappe kage’ og ’Lille Peter
edderkop’ osv. Anvend også konkreter og billedillustrationer, som det f.eks. er gjort i de to materialekufferter
til 0-3 års området som Pædagogik og Integration har lavet til alle vuggestuer, dagplejer
2
Lise Ahlmann: Bevægelse i børnemiljøet – et inspirationsmateriale. DCUM, 2007
3
Inge Marstal: Barnet og Musikken, Hans Reitzels Forlag, 2008
4
Bo Ege: Om at arbejde pædagogisk med Rim og Remser. Specialpædagogisk forlag, 1988
5
Helle Iben Bylander, Kap. 25 ”Fra tale til skriftsprog” i Håndbog for sprogvejledere, Dansk psykologisk forlag, 2010.

og integrerede institutioner om dialogisk læsning for ”de mindste med ’Kaj læser bog’ og ’Lille Krokodille
og det flyvende tæppe’. (Se afsnit 7 om inspirationsformiddage).
Lav gerne sanglege. Det gør det muligt for børnene at koble sproget med kropslig handling, hvilket
især har betydning for børnenes forståelse af udsagnsord (f.eks. hoppe, kravle, løbe), kropsdele
og forholdsord (op, ned, foran, bagved). I rim og remser udtales ordene meget tydeligere end i
almindelig tale. Dette kan være en hjælp i forbindelse med såvel ordforrådstilegnelsen, som udtalen
af nye ord.
Aktiviteter med rim og remser, sanglege og bevægelse i sociale samspil støtter ikke kun børnene i
den sproglige tilegnelse, det stimulerer også barnets rytmesans og motoriske koordinering. Studier
af Peter Bryant 6 m. fl. dokumenterer, at et tidligt møde med børneremser hjælper børnene med at
udvikle fonologisk bevidsthed, som er nødvendig for at kunne lære at læse og skrive. Barnets fonologiske
bevidsthed kan vurderes ved hjælp af Tidlig Registrering Af Sprogudvikling (TRAS) i afsnittet
om ”Sproglig bevidsthed” 7 .
3. Hvad er rim og remser?
Rim er en auditiv association, hvor der er lydighed mellem dele af to eller evt. flere ord. Den sammenhæng
der er mellem ordene er rent lydlig, selv om der af og til også kan være en tilfældig begrebsmæssig
sammenhæng f.eks. vand og sand. I børnerim og remser anvendes og kombineres
der ofte to måder at rime på, nemlig ’forlydsrim’ og ’enderim’. En tredje variant er ’bogstavrim’.
Forlydsrim er karakteriseret ved, at være simple i deres opbygning, og ved at de vigtigste ord er
ens i den eller de første lyde. Som mindstekrav skal ordene have samme første begyndelseslyd
som f.eks. : ’Sure citroner smager skønt
Cirkusteltet er rødt og grønt.
Charlotte bagte en dejlig kage
Som cirkushesten fik lov at smage’.
I bogstavrim kan der enten være tale om en sætning eller hel historie, hvor hvert enkelt ord begynder
med samme bogstav som f.eks.
’Frede fisker fede fisk’
eller et rim, hvor også enderim inkluderes, og blot de mest centrale ord har samme begyndelsesbogstav
som f.eks. Lotte Sallings rim om ”S”:
’Sørøver Søren gik rundt og var sur
og haded’ at sejle og ligge på lur.
Hans brødre og søstre var skumle og fæle,
men selv ku’ han slet ikke lide at stjæle.
Han sejlede derfor sin helt egen sø,
og brændte sit skib på den ødeste ø.
Nu skræller han frugt med sin sørøverkniv
og savner slet ikke sit sørøverliv’ 8
6 I Ulf Jederlunds bog: Musik og sprog – et udvidet perspektiv på børns sprogudvikling, Modtryk, 2003
7 TRAS, Specialpædagogisk Forlag, 2003
8 Lotte Salling: Sørøver Søren og andre alfabetrim, Klematis, 2003.

Enderim er karakteriseret ved at være enslydende fra sidste vokal og ordet ud. Samt at prosodien
(talemelodien) i ordenes rimdel, og helst i ordene som helhed, skal være ens.
’Nu kommer der en mand
Han bærer på en spand’
Man kan også finde ord, der på trods af forskellig stavemåde alligevel har enderim som f.eks.
’vugge – dukke’ og ’hesten – næsten’.
Remser er en række ord med eller uden mening, som siges i en bestemt rytme som f.eks. tælle-
og bogstavsremser, indlæringsremser, vrøvleremser. Remser kan være uden rim, men det mest
almindelige er dog, at man i remser benytter sig af såvel forlyds- som enderim. Ved at arbejde med
remser får børnene mulighed for at videreudvikle rytme, sprogmelodi og evnen til at skelne mellem
forskellige sproglyde – alt sammen vigtige dele af børns sprogtilegnelse.
Sprogtilegnelsen opnås bedst, når der arbejdes målrettet. Børnene skal lære at sige remsen,
de skal lære det sproglige indhold, og de skal forstå betydningen af ordene. Det er derfor
nødvendigt, at remsen gentages mange gange f.eks. til samling, ved spisning, i garderoben
og ude på legepladsen, samt at ordene konkretiseres.
Det er vigtigt at remserne siges tydeligt og i roligt tempo, så barnet kan tilegne sig de lydlige,
grammatiske og syntaktiske regler i sproget.
Op-pe i gar-din-ERNE
Hæn-ger ap-pel-sin-ERNE
Mænd-e-ne og kon-ERNE
Spis-er af ci-tron-ERNE
Rim og remser støtter barnet i at opdele (segmentere) og forstå det talte sprog ved hjælp af melodi,
prosodi (rytme/stemmeleje), tryk, overdrivelse, lavt tempo, klap, sang, tegn som f.eks. i klapperemsen:
Jeg hedder…… hvad hedder du? Jeg hedder…..
4. Hvad betyder børns spontansang.
I dette temabrev bruges betegnelsen spontansang om såvel digtesang (barnets egenproduktion)
og spontansang, som kan være enten barnets egne fortolkninger af kendt materiale eller dette
kombineret med egne udtryk.
Børns spontansang kan ifølge Bjørkvold 9 betragtes som en børnekulturel kommunikationsform, på
linje med talesproget i børnehavebarnets hverdagsmiljø. Børnene bruger spontansangen som udtryksmiddel
i forskellige situationer og på forskellige måder:
� hvor sangen er en integreret del af legen og legens objekt
� hvor sangen har en kommunikerende funktion i legen
� hvor sangen ledsager legen uden at være en del af denne, men giver den et musisk islæt.
Spontansang indgår som en væsentlig del i barnets mange gøremål og aktiviteter – lige fra toiletritualer
og binding af snørebånd til drilleri, sandkasseleg og ikke mindst i bevægelse på gyngen eller
busturen. Evnen til spontansang kræver sprog og evnen til at kunne udtrykke følelser. Nogle børn
har brug for understøttelse for at kunne udvikle disse kompetencer.
9 Bjørkvold i bogen ’Musik som udtryksform’ af Elsebeth Kirk, Hans Reitzels Forlag, 2009

Et veludviklet musiksprog, der kommer til udtryk gennem spontansang, giver bl.a. barnet en
livsvigtig mulighed for at formulere komplekse følelser og kan på denne måde have en emotionel
og terapeutisk funktion for barnet. Sangen kan skabe kontakt til barnets eget sind og
dybere følelseslag og på den måde være et medium for følelsesudtryk, hvor andre inddrages
og bevæges. 10
Der er en lille melodi, der består af tre toner, og som findes i bl.a. sangremsen ’Aura for Laura’,
nemlig den såkaldte ’ursang’ De samme tre toner, også kaldet ”Aura for Laura motivet”, er fundet
blandt børn fra alle kulturer og baggrunde, og de bliver derfor betragtet som et genetisk anlæg.
Dette gør sig også gældende med ur-intervallet, som består af de to toner som man helt automatisk
synger på, når man synger ”gyng – gang” eller ”lul – lul”. 11
Sådanne små situationsbestemte sange mellem den voksne og barnet, der er bygget over urmotivet
medvirker til at fremme barnets sprog, hvis man som voksen går med på barnets små
sangudbrud og kommunikerer på barnets musikalske præmisser. F.eks. hvis barnet synger ’Jeg vil
ud at lege’ kan man svare rytmisk tilbage ’ Ja, det må du gerne’, – eller man kan selv invitere barnet
til musikalsk kommunikation ved f.eks. at synge ”Nu skal du ud at tage tøj på, for vi skal på tur”.
Børn leger med deres stemme, prøver grænser af og finder hele tiden nye sjove lyde. Men
hvis børnene skal have et tilgængeligt lager af materialer til de spontansanglige udfoldelser,
skal der fyldes flittigt på. Børnene henter deres råmateriale i børnesange og andre sange,
de har lært at kende såvel gennem sangstunder med voksne som gennem mediernes udbud.
Opmærksomhedspunkt:
Anvender alle børn i din afdeling spontansang (på
dansk og/eller andre sprog)?
5. Hvordan danner sange og sanglege grundlag for sprogtilegnelse?
Sange kan være et godt redskab til sprogtilegnelse. Hvis det overordnede mål er, at børnene skal
kunne tilegne sig ordene og selv kunne anvende dem aktivt, er det ikke nok at synge sange, Derfor
er det en god ide at støtte forståelsen af sangene og de enkelte ord med forskellige effekter (konkreter,
dukker og billeder). Effekterne kan også hjælpe børnene til at huske rækkefølgen i sangens
vers. F.eks. kan man understøtte og visualisere sangen ’Første gang jeg så mit land’ ved hjælp af
bondegårdsdyr. Desuden er det en sang, hvor de mange gentagelser støtter tilegnelsen af sangens
tekst, så børnene hurtigere kan være deltagende.
10 Bjørkvold i bogen ’Musik som udtryksform’ af Elsebeth Kirk, Hans Reitzels Forlag, 2009
11 Campbell i bogen ’Musik som udtryksform’ af Elsebeth Kirk, Hans Reitzels Forlag, 2009

For nogle børn, der endnu ikke selv aktivt anvender bestemte danske ord, kan det være lettere at
tage de samme ord til sig gennem en sang. Her kan de få lejlighed til at sige dem aktivt sammen
med flere andre børn.
Selvom barnet endnu ikke har så stort et ordforråd på dansk, at det kan synge med på alle sangene,
profiterer det af at lytte til ordene, hvis de samtidig konkretiseres. Efterhånden begynder barnet
så at nynne med, synge enkelte ord og bliver mere og mere verbalt aktiv. I sanglegen kan barnet
være aktivt deltagende, fordi det kan deltage fuldt ud med den kropslige del. Dog er det her vigtigt
at sikre sig at barnet forstår, hvordan det skal agere i legen og om nødvendigt guide barnet. Glæden
ved sangen, musikken og legen spreder sig, og det kan give en rar oplevelse af at være en del
af en gruppe.
I fællessangen kan man få de utroligste ord i munden og få tungespidsfornemmelse for sproget.
Tænk f.eks. på ’Ylle, Dylle, Dolle, tre små lodne Trolde’ eller ’Giraffen Gumle gik en tur på Afrikas
savanne’.
I sanglegen styrker bevægelserne og handlingerne sprogets lagring i hukommelsen, fordi ordene
”kommer ind under huden”. Som f.eks. i Lotte Sallings sangleg: ”Når jeg bliver stor”.
Her synger man f.eks.
’Måske bli’r jeg som min søster, som kan ride på en hest.
Hun kan skridt og hun kan trav, men galoperer allerbedst.
Galopere, galopere, kan du ga-ga-ga-ga-ga-ga galopere?’
Her galoperes naturligvis, mens man synger. I andre vers bokses, dribles, trommes og kastes. På
den måde kobles krop og sprog så ordforrådstilegnelse og sprogforståelse understøttes.
I sangen ’Bro, bro brille’ får børnene mulighed for at lære forskellige begreber og fraser som f.eks.
’første gang’ og ’anden gang’, og de kan lære noget om metaforer som f.eks. ’Sort som kul’ og
’Hvidt som kridt’. Sange, hvor remsen hele tiden bliver længere – som f.eks. ’Langt ude i skoven’,
kan støtte børnene i at huske og tilegne sig ordene på en ”legende” facon.
Sang- og småbørnspædagog Birgit Kahrés 12 anbefaler, at man bruger hånddukker som pædagogisk
middel til at gøre de yngre børn nysgerrige. Det kan f.eks. være hånd- eller fingerdukker af
dyr. Det er en god ide, at børnene selv får dukkerne i hånden, da de således vil få konkretiseret
personer og handling i sangene. Birgit Kahrés erfaring er også, at nogle børn tør meget mere
sprogligt, når de kan udtrykke sig via en dukke. Lån evt. småbørnskasserne med sangtemaer på
Skolernes Læringscenter – Fællessamlingen (SKOLF). (Se afsnit 7 vedr. temakasser).
Et konkret eksempel kan være, at:
Når man synger ’Mester Jacob’ med de yngre børn, så kan man f.eks. have en kræmmerhusdukke,
hvor Mester Jacob er faldet i dyb søvn, nede i kræmmerhuset – og så få børnene til at kalde på
den. Når dukken endelig vågner og hopper op og ned i kræmmerhuset et par gange, er børnene
motiveret til at synge ’Mester Jacob’. Det er en god ide at børnene har mulighed for at lege med
dukken efterfølgende. Her vil man typisk opleve, at de selv synger og agerer med dukken.
Lav evt. selv kræmmerhusdukker med en blomsterpind med en dukke på klippet af karton og et
kartonkræmmerhus omkring pinden. Tal med børnene om sangen – ordenes betydning og syng
12 Artikel: Syng med hjertet. BUPL 2001

den flere gange. Fortæl forældrene om sangen og opfordr dem evt. til at synge den f.eks. på modersmålet
(Sangen ’Mester Jacob’ findes på flere sprog i ”Tillæg til temabrev nr. 12”).
5a. Mariehønen Evigglad:
Sangen ’Mariehønen Evigglad’ har i over 25 år været en af de hyppigst sungne i enhver dansk
daginstitution, og er dermed en sang, der er en vigtig del af det fælles repertoire, børn tager med
sig fra børnehave til skole. ”Mariehønen Evigglad” er imidlertid også en sang med mange vers og
mange forskellige ord – ord, der ikke typisk indgår i et 3-6-årig barns sprog. Sangen kan derfor
være en udfordring at lære for børn med dansk som andetsprog. Udvælg derfor fokusord og indlæg
drama, krop og konkreter for at understøtte ordtilegnelsen og sprogforståelsen, Nedenstående
eksempel på arbejdet med Mariehønen Evigglad kan med fordel bruges til alle børn:
1. Mariehønen Evigglad
gik tur på et rabarberblad,
og mødte Søren Snegl som lå
og sov med sneglehuset på
Fokusord: Mariehøne, evigglad, rabarberblad, snegl, sneglehus.
2. Så blev det regn og tordenvejr
og Evigglad fik våde tæer,
så derfor slog hun bankeslag
på sneglehusets lille tag
Fokusord: Regn, tordenvejr, våde, ”slog bankeslag”, tag.
3. Og sneglen råbte højt: ”KOM IND”
i læ for torden, regn og vind.
Her er lidt snævert som du ser,
men der er lunt og tørvejr her.
Fokusord: Højt, læ, vind, snævert, lunt, tørvejr.
4. Så sad de begge to og lo
i Sørens lille sneglebo,
og hvis jeg ikke tager fejl,
bliver Evigglad til Madam Snegl.
Fokusord: Lo, tage fejl, madam.
(ekstravers der synges i en del børnehaver)
5. Og de får sikkert mange små
sneglebørn med prikker på,
der gerne flyver ned og op
i blomsterbedets højeste top.
Fokusord: sikkert, prikker, blomsterbed, top.
Start med at synge hele sangen, så børnene hører melodi og tekst. Gennemgå herefter et vers af
gangen ved at sige linje for linje sammen med børnene. Klap meget gerne stavelserne. Herefter
arbejdes der med de enkelte ords betydning:
At arbejde med fokusord fra ”Mariehønen Evigglad” (eksempler)
� Spørg børnene, om nogen af dem kender ordet og kan fortælle de andre, hvad det betyder.

� Vis billeder og konkreter, der illustrerer ordene – gå på skattejagt og find f.eks. snegl(ehus),
mariehøne, blomsterbed.
� Indkøb rabarber og lad børnene smage den.
� Find ordenes modsætninger (antonymer) f.eks. ”højt →lavt”, ”våde→tørre” og illustrer dette
med krop og konkreter - (tårne af duploklodser, papirflyver der flyves med og en våd klud og en
tør klud).
� Gå udenfor og kig på vejret. Snak om hvordan vejret er. Er der f.eks. blæst (vind), tørvejr,
regnvejr, tordenvejr? Er det varm, koldt eller lunt? Snak om hvordan vejret kan være. Lad børnene
prøve at blæse med et stykke karton eller silkepapir, og snak om hvordan vinden kan
mærkes og forskellen på ”en vind, der rører sig”, blæst og storm. Søg læ sammen med børnene.
Vis billeder, der illustrerer forskellige former for vejr.
� Gør ordet – f.eks. ”slå bankeslag” → lad børnene banke på døren. ”Lo” → Le sammen med
børnene og forklar bagefter at ”lige før lo vi”. Snak om at når man ler, er det fordi man er glad
→ ler man altid (ofte) er man måske ”Evigglad”.
� Find synonymer til ordene. Lo/smilede/grinede, sikkert/nok/sandsynligvis, evig (glad)/altid
(glad), madam/fru (og ved nogen mon, hvad det hedder, når det er en mand….?)
Dramatisering af ”Mariehønen Evigglad” som bordteater.
Konkreter: Mariehøne, snegl, sneglehus, rabarberblad, regn (brug en blomsterforstøver), vind
(karton og silkepapir). Få børnene til at tegne og klippe sneglebørn med prikker på. Sig først versene
sammen med børnene, inden hele sangen synges. Klap på alle ”enderim” og henled børnenes
opmærksomhed på at det rimer, – og hvad det betyder. Syng sammen sangen igennem, mens
de(n) voksne dramatiserer den ved hjælp af konkreterne. Syng den igen og lad børnene være med
i dramatiseringen.
Dramatisering af ”Mariehønen Evigglad” som drama/leg.
Lad børnene være Evigglad, Søren, regnvejr, tordenvejr, læ og ”Sneglebørn med prikker på” og
lad dem spille rollerne på skift, mens sangen synges.
Opmærksomhedspunkter:
- flyt fokusordene ud i hverdagens sprogmiljø. Kig f.eks.
efter mariehøns, når I er på tur eller på børnehavens
egen legeplads. Benævn dagligt vejret, osv.
- Stil åbne spørgsmål og vær nysgerrig sammen med børnene.
Findes der f.eks. mariehøns i Afghanistan? Island?
Polen?
- Lad alle børn komme på banen sprogligt Husk at holde
pause, give børnene tid til at tænke og lade børnene svare
på skift – tænk NUZO.
- Knyt sangens tema til læreplantemaerne – som f.eks.
kulturelle udtryksformer og natur.

Sange og lege udvælges naturligvis, så de passer til børns alder og udviklingsniveau (NUZO), således
at børnene udfordres passende såvel sprogligt, kropsligt og kognitivt, så de kan tilegne sig
nye færdigheder.
5b. Forslag til arbejdet med sange:
En god børnesangbog er illustreret med billeder, der stimulerer fantasien og hjælper barnet med at
tolke indholdet i sangen. Den billedlige fremstilling kan også hjælpe barnet til at finde den sang, det
gerne vil synge. Der er kommet mange forskellige genoptryk af gamle sange med rigtig gode illustrationer.
Man kan evt. farvekopiere disse, hænge dem op på væggen – en til to sange af gangen
– og arbejde fokuseret med dem en periode. Eksempler på disse 13 kan være ’Hvis du ser en krokodille’,
’Bim bam busse’, og ’Jeg er en glad lille cowboy’.
Husk dog også den sproglige og kulturelle værdi, der findes i mange nye sange, hvor tekst
og melodi, fantasi, sprog, rytme og improvisation bygger videre på børnenes egen fantasi.
Grib børnenes bolde i luften og leg med!
Lad afdelingens sangbog indeholde både nye sange (’Gravkoen’) og gamle klassikere (’Sur, sur,
sur, lille bi omkring’), der forbinder tradition og fornyelse, fortid og nutid. Man kan også have forskellige
sangbøger, der relaterer til forskellige emner eller fokuspunkter (kroppen, dyr, årstiderne
m.fl.)..
Inddrag også gerne børnenes navne i sangene f.eks. i ’Se min kjole’:
Se min bluse, den er grøn som Mehmets
Alt hvad jeg ejer, det er grønt som den.
Det er fordi jeg elsker alt det grønne,
og fordi at Mehmet er min ven.
Et barn vælger sin bluse, strømper eller lignende, og så synger I om den farve (grøn) som barnets
beklædningsgenstand har, og den sættes i relation til et andet barn (Mehmet), som har en beklædningsgenstand
på i samme farve.
Sang og musik kan leges både inde og ude og i såvel det formelle som det uformelle rum. Der kan
f.eks. fint synges på legepladsen, på tur, når man venter på bussen, i garderoben osv. Der er oceaner
af legemuligheder i at tromme på en spand, spille på grydelåg eller på en træstamme og med
avisruller (stomp = musikleg med hverdagsting).
Det pædagogiske musiksproglige arbejde bygger på struktur, forudsigelighed, genkendelighed,
gentagelser, tryghed, accept og målrettethed. Det er samtidig vigtigt, at valget af indhold i musikaktiviteterne
bygger på en viden om, hvordan børn tilegnelser sig et nyt sprog.
6. Hvordan kan forældrene inddrages?
Fortæl forældrene hvordan musikalitet, sang, rim og remser kan have flere positive effekter bl.a.
� en socialiserende effekt, hvor børnene får øvet sig i at samarbejde, være på, vente på tur
og være end del af fællesskabet.
13 Dina Gellert: Heksemutter og andre nyere børnesange, Carlsen, 2001.

� en sproglig effekt, ved at børnene styrkes i at beherske sprogets prosodi. De kan lære at
forstå og producere nye ord og lyde. Sproget indeholder mange elementer fra musikken:
Betoning, klang, rytme, tempo, dynamik, timing og pauser.
� en kulturel effekt, hvor børnene stifter bekendtskab med forskellige musikgenrer og musik
fra andre lande som f. eks. arabisk musik. Sange, rim og remser på flere sprog kan være
kulturformidlende, samtidig med at de støtter børnenes sproglige udvikling.
Inddrag gerne forældrene i forhold til at anvende sange og remser på børnenes modersmål. Desuden
findes der bøger 14 med sange og remser på forskellige modersmål. Spørg evt. forældrene, om
de kan hjælpe med at udtale teksterne fra bøgerne korrekt som f.eks. dette vers af ’Mester Jakob’
på tyrkisk:
Uyuyor mursun, uyuyor mursun,
kordes John, kordes John?
|: Sabah Çanlari Çaliyor, :|
Ding dang dong, ding dang dong.
Spørg ind til forældrenes brug af førsproglige lege med de helt små børn (0 – 2 årige) som f.eks.
de typisk danske remser ’borte-tit-tit’, ’ride, ride, ranke’, og ’Pandeben, øjesten’ … m.fl. og fortæl
om remsernes værdi i den sproglige udvikling. Disse lege eller andre (gerne fra familiens oprindelige
kultur) kan fint foregå på modersmålet. Fortæl også om betydningen af at respondere på børnenes
lydkæder: dadada, mamama og af selv at lave og sige vrøvleremser til de små børn (Se
afsnit 2 ”Hvad betyder rytmen for børns sprog- og taleudvikling”?)
Få yderligere inspiration til forældresamarbejdet i Nyhedsbrev nr. 6 og inviter f.eks. forældrene til at
deltage i sang- og rimeaktiviteter en dag.
7. Nyt fra Pædagogik og Integration.
Tilbud om inspirationsformiddag på 0-3 års området.
Som følge af den store interesse for ”Dialogisk oplæsning – leg og læsning for de mindste” udbydes
endnu fire inspirationsformiddage i august og september, hvor også materialekufferter uddeles.
Der er tilmelding via kursusbasen, deltagelse er gratis.
DVD: Dialogisk oplæsning – inspiration til vuggestuer og børnehaver.
Filmen henvender sig til pædagogisk personale i dagplejer, vuggestuer og børnehaver og uddeles
til samtlige afdelinger i dagtilbuddene – også afdelinger der endnu ikke har børn med dansk som
andetsprog.
Pjece: Følelsernes Sprog – Psykoedukation i Børnehøjde.
Pjecen er et metodehæfte om det pædagogiske arbejde med traumatiserede børn i Det nye børnehus
i Gellerup. Pjecen uddeles til samtlige pædagogiske afdelinger af den sprogkonsulent, der
er tilknyttet dagtilbuddet.
Kursus i sprogstimulering og dansk som andetsprog på 3-6 års området.
Kurset varer 3 dage og henvender sig til pædagoger, der arbejder med børn med dansk som andetsprog
og som er nye i forhold til § 11 sprogarbejdet. Der er to kurser i oktober måned, nemlig d.
4.-6. oktober og d. 25.-27. oktober. Tilmelding sker via kursusbasen.
14 Fagtesange fra nær og fjern af Lisbeth Stevens og Ingrid Oberborbeck, Alvilda, 2010.

Temakasser på SKOLF
Pædagogik og Integration har en række temakasser, der lånes ud som inspiration til sprogarbejdet.
Disse temakasser har tidligere været placeret på Ellekærskolen, men er nu blevet flyttet til Skolernes
Læringscenter – Fællessamlingen (SKOLF), Louisevej 29, 8200 Brabrand. Temakasserne vil
være tilgængelige for udlån igen d. 1. september 2011. Nærmere information i ugepakken efter
sommerferien.
Bøger til dialogisk oplæsning
På baggrund af den interesse, der er for dialogisk læsning, har Pædagogik og Integration udleveret
en materialepakke med 12 bøger til dialogisk læsning til alle de pædagogiske afdelinger, der har
børn med dansk som andetsprog og som ikke er med i ’Investering i børns fremtid’.
Forrige temaarrangement om børns fortællekompetencer:
Pia Thomsen, adjunkt på Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet holdt d. 18/5
2011 om formiddagen oplæg for 3-6 års området og om eftermiddagen for 0-3 års området. Begge
oplæg satte fokus på den narrative pædagogik og sprogtilegnelse. Omdrejningspunktet om formiddagen
var udvikling af fortællekompetencer og fortælleglæde i førskolealderen. Om eftermiddagen
blev der stillet skarpt på betydningen af ”Opmærksomhedens Pædagogik”. Opmærksomhed er en
færdighed, der skal læres, og evnen til opmærksomhed er grundlaget for tilegnelsen af sprog.
Marianne Siem fra børnekulissen gav både formiddag og eftermiddag en smagsprøve på, hvordan
man kan bruge elementer fra teaterverdenen til at konstruere fortællinger sammen med børnene.
Næste temaarrangement d. 15. september 2011 i Århussalen kl. 9-11 for 0-6 års området:
’Sprogstimulering gennem musikaktiviteter’ et oplæg af Elsebeth Kirk, seminarielektor, cand. mag. i
musik og voksenpædagogik. Forfatter til flere bøger og artikler om musik.
Elsebeth Kirk vil komme ind på hvordan: ”Musikaktiviteter kan være et middel til udvikling af børns
sproglige færdigheder, men er det ikke altid. Ved man f.eks. hvad en lærkerede er, bare fordi man
kan synge om den? Børns medfødte musikalitet gør det muligt for dem hurtigt at opsnappe ord og
formuleringer. Men er dét en garanti for, at de forstår, hvad ordene/lydene repræsenterer? tilrettelægges
musikaktiviteterne på en viden om, hvordan børn lærer, kan musiklegen til gengæld give
børnene en rigdom af nye ord, præsenteret på en måde, der vil hjælpe dem med at forstå og huske
dem”.
Deltagelse er gratis og sker via kursusbasen. Vi glæder os til en inspirerende formiddag.
8. Nyttige links og litteratur.
http://www.nota.nu/computerbog-rim-virkelighedsnaer-bog
Inspiration til sprogstimuleringsmaterialer i form af lydbøger – med eksempler.
http://www.bogstavlyd.ku.dk
En elektronisk rimbog
http://www.multidansk.dk/
Her findes bl.a. spil med rim og remser
http://www.emu.dk/elever0-3/humfag/rimremser/index.html

Rim og remser og leg med rim.
http://spf-nyheder.dk/download/legelaesning/legelaesning_1_opgaver.pdf
http://spf-nyheder.dk/download/legelaesning/legelaesning_3_opgaver.pdf
http://spf-nyheder.dk/download/legelaesning/legelaesning_2_opgaver.pdf
Konkrete opgaver om rim og remser, der kan printes ud fra Specialpædagogisk Forlags hjemmeside.
Litteraturforslag:
Amundsen, Christel: ’Små gys for krudtugler & englebasser – fra hekse til spøgelser og trolde, sange/rim/historier,
Høst & søn, 2005.
Barm, Ina von: ’Rim med Rimus’, Specialpædagogisk forlag, 2008.
Bech, Bente: ’Ride ride ranke – rim og remser for børn’, DR multimedie, 2003.
Dahlerup, Rina: ’ Av for katten – og andre rim og remser’, Klematis, 2008.
Ege, Bo: ’Om at arbejde pædagogisk med Rim og Remser, Specialpædagogisk forlag, 1988
Fredens, Kirsten og Kjeld: ’ Musikalsk Odyssè – Barnets musikalske udvikling i teori og praksis’,
Folkeskolens Musiklærerforening, 1991.
Gellert, Dina: ’Bro Bro Brille – børnesange for de mindste’, Carlsen, 1995.
Gellert, Dina: ’ Kom du store pruhest og andre børnesange om dyr, Carlsen, 1998.
Gellert, Dina: ’Heksemutter – og andre nyere børnesange’, Carlsen, 2001.
Gellert, Dina: ’Den lille Ole – og andre godnatsange for børn’, Carlsen, 2003
Gellert, Dina og Klein, Sebastian: ’Nede i fru Hansens kælder’, Carlsen, 2009/2010.
Hagtvet, Bente Eriksen: ’Sprogstimulering, tale og skrift i førskolealderen, Alinea, 2004.
Hansen, Marianne Iben og Bartholin, Hanne: ’Nanna Nokkefår får nok’, Gyldendal, 2006.
Hansen, Marianne Iben og Bartholin, Hanne: ’Axel elsker biler’, Gyldendal, 2007.
Hartmann, Nils og Karrebæk, Dorte: ’Alle børns citroner ABC-remser, Gyldendal, 1994.
Jederlund, Ulf: Musik og sprog – et udvidet perspektiv på børns sprogudvikling, Modtryk, 2003.
Karrebæk, Dorte: ’Knæskade Spillefugl Hængerøv og andre mærkelige udtryk’, Agertoft, 2004.
Kirk, Elsebeth: ’Musik som udtryksform’, Hans Reitzels forlag, 2009.
Kirk, Elsebeth og Fredens, Kirsten: ’Musikalsk læring’, Hans Reitzels forlag, 2001.
Kirk, Elsebeth: ’Musik og Pædagogik’, Modtryk, 2006.
Lindgren, Barbro & Eriksson, Eva: ’Den store bog om Mors vilde unge’, Gyldendal, 2002
Marstal, Inge: Barnet og Musikken, Hans Reitzels Forlag, 2008
Marstal, Inge: ’Alle børn synger’, Sesam, 2007.
Månsson, Hans, Lena Basse, Helle Iben Bylander (red.): ’Håndbog for Sprogvejledere’, Dansk
psykologisk forlag, 2010.
Nyborg-Jensen, Gunnar: ’De små synger sanglege’, Høst & søn, 2003.
Prøysen, Alf: ’Gedekiddet som talte til ti’, Høst & søn’, 2003.
Rasmussen, Halfdan: ’Halfdans ABC’, Carlsen, 2001.
Rasmussen, Halfdan og Olsen, Ib Spang: ’Fem små troldebørn’, Schønberg, 1984.
Salling Lotte: ’Aktive fortællinger, rim og remser – dialogisk læsning med børn, Dafolo, 2009
Salling, Lotte: ’Musen siger MUH – aktive remser og sproglege for de mindste’, Dafolo, 2011.
Salling, Lotte: ’Fagter og Grimasser – 50 nye remser, der styrker sproget’, Dafolo, 2011.
Salling, Lotte og Ranheimsæter, Jon: ’Slotsmusene’, Klematis, 2004.
Salling, Jon og Bregnhøi, Rasmus: ’Sørøver Søren og andre alfabetrim’, Klematis, 2003.
Stevens, Lisbeth og Nyrop, Dorte: ’Fagtesange for de yngste’, Modtryk, 2005
Stevens, Lisbeth & Oberborbeck, Ingrid: ’Fagtesange fra nær og fjern’, Alvilda, 2010.
Strid, Jakob Martin: ’ Mustafas Kiosk og andre rim for børn’, Politisk revy, 2008.
Ungermann, Arne og Sigsgaard, Jens: ’Abel Spendabel’, Gyldendal, 1996.

9. Bilag. ’Mester Jacob’ på flere sprog.
Afrikansk
Vader Jakob, Vader Jakob
Slaap jy nog, slaap jy nog?
|: Hoor hoe lui die kerkklok, :|
Ding dong dell, ding dong dell.
Albansk
Arbër vlla-e, Arbër vlla-e
A po flen, a po flen?
|: Kumbona ka ra-e :|
|: Ding dang dong :|
Fra Argentina (spansk)
Fray Santiago, Fray Santiago,
żDuermes ya, duermes ya?
|: Suenan las campanas, :|
Din, don, dan; din, don, dan.
Berbisk
Khou ya Hassan, khou ya Hassan,
Naas mezian, naas mezian ?
Fiksbah bakri, fiksbah bakri
Khalik men lemsah, khalik men lemsah.
Kinesisk
Liang zhi lao hu, liangzhi lao hu,
pao de kuai, pao de kuai.
Yi zhi meiyou yanjing, vi zhi meiyou weiba.
zhen qiguai! zhen qiguai!
Den kinesiske tekst oversat til engelsk.
Two tigers, two tigers,
run fast, run fast.
One has no tail, one has no ears.
So strange. So strange.
Kreolsk
Tonton Bouki, Tonton Bouki,
Ou ap dòmi? Ou ap dòmi?
|: Lévé pou bat tanbou-a :|
Ding ding dong ! Ding ding dong !
|: Kili kili an poù al nan cinéma :|
Serbokroatisk
Bratec Martin, Bratec Martin
Kaj još spiš, Kaj još spiš?
Več ti ura tuče, Več ti ura tuče.
Bim, bam, bom, Bim, bam, bom
Tjekkisk
Bratře Kubo, Bratře Kubo,
Ještě spíš, ještě spíš ?
Venku slunce zárí, ty jsi na polštáři,
vstávej již, vstávej již.
Dansk
Mester Jakob, Mester Jakob,
Sover du? Sover du?
|:Hører du ej klokken? :|
Bim, bam, bum, bim, bam, bum.
Hollandsk
Vader Jacob, Vader Jacob
Slaapt gij nog, slaapt gij nog
|: Alle klokken luiden :|
Bim, bam, bom, bim, bam, bom.
Engelsk
Are you sleeping, are you sleeping,
Brother John, brother John,
|: Morning Bells are ringing, :|
Ding ding dong, ding ding dong.

Fra Etiopien (amharisk)
Finsk
Jaakko kulta Jaakko kulta
Herää jo herää jo
Kellojasi soita kellojasi soita
Piu pau pou piu pau pou.
Flamsk
Broeder Jacob, Broeder Jacob
Slaapt gij nog, slaapt gij nog
|: Hoor de klokken luiden :|
Bim, bam, bom, bim, bam, bom.
Fransk
Frère Jacques, Frère Jacques
Dormez-vous, dormez-vous?
|: Sonnez les matines, :|
Ding ding dong, ding ding dong.
Tysk
Bruder Jakob, Bruder Jakob,
Schläfst du noch? Schläfst du noch?
|: Hörst du nicht die Glocken? :|
Ding dang dong, ding dang dong.
Grønlandsk
Piitaq uumaa, Piitaq uumaa
makigit, makigit,
sianerpaluppoq, sianerpaluppoq
arfineq, arfineq.
Hebraisk
Achinu Jaacov, Achinu Jaacov
al tischaan, al tischaan
|: hapa-amon melzalzäl, :|
ding dang dong, ding dang dong.
Ungarsk
János bácsi, János bácsi
Keljen fel, keljen fel
|: Szólnak a harangok :|
Bim, bam, bom, bim, bam, bom
Islandsk
Meistari Jakob, meistari Jakob,
sefur pú, sefur pú?
|: Hvað slær klukkan? :|
Hún slær prjú, hún slær prjú
Indonesisk
Bapak Jakob, Bapak Jakob,
Masih tidur? Masih tidur?
|: Dengar lonceng bunji :|
Bim, bam, bum, bim, bam, bum.
Italiensk
Frà Martino, campanaro
dormi tu? dormi tu?
|: Suona le campane! :|
Din don dan, din don dan.
Japansk
Nemui mo, nemui mo,
Okinasai, okinasai,
Asa no kane ga, natte iru yo,
Kin kon kan, kin kon kan.
Latin
Quare dormis, o Iacobe,
Etiam nunc, etiam nunc?
|: Resonant campanae, :|
Din din dan, din din dan.
Ô Iacôbe, frâter piger,
dormîsne? dormîsne?
|: Tinnî Mâtûtînum! :|
Tin tin tan, tin, tin, tan.

Norsk
Fader Jakob, fader Jakob
Sover du? Sover du?
|: Hører du ei klokken? :|
Bim bam bom, bim bam bom
Polsk
Panie Janie! Panie Janie!
Rano wstań! Rano wstań!
|: Wszystkie dźwony biją :|
Bim, bam, bum, bim, bam, bum.
Portugisisk
Por que dormes, irmãozinho?
Vem brincar, vem brincar!
Ouve o sininho, longe crepitando
Din din don, din din don
Irmaj Jorge, irmaj Jorge,
dorme tu, dorme tu?
Ja' soam ossinos, ja' soam ossinos.
Ding dang dong, ding dang dong.
Rumænsk
Frate Ioane, Frate Ioane
Oare dormi tu, oare dormi tu?
|: Suna clopotelul :|
Ding dang dong, ding dang dong.
Tu dormi inca, tu dormi inca,
frate íon, frate íon?
Clopotelul suna, clopotelul suna.
Clinc clinc clinc, clinc clinc clinc.
Russisk
Spansk
Martinillo, martinillo
Donde esta, donde esta
|: Toca la campana, :|
Din, don , dan, din, don, dan
Swahili
Eh Yakobo, Eh Yakobo,
Walala? Walala?
|: Amka twende shule :|
Haya njoo, Haya njoo.
Svensk
Broder Jakob, broder Jakob
sover du, sover du?
|: Hör du inte klockan :|
|: Ding ding dong :|
Broder Jacob, broder Jacob
sover du, sover du?
|: Väckarklockan ringer, :|
Ding dang dong, ding dang dong.
Schweizertysk
S'Vreni schnaaget, s'Vreni schnaaget
S'Bärgli uuf, s'Bärgli uuf
|: Äne wider aabe :|
|: Uf em Buuch! :|
schnaaget = auf allen Vieren
Äne = auf der andern Seite
aabe=hinab
Uf em Buuch = Auf dem Bauch!
Thai
Puak tur yu nai, puak tur yu nai,
yu nai camp, yu nai camp?
|:Tam mai mai ma sanuk kan, :|
Din dan don, din dan don.
Tyrkisk
Uyuyor mursun, uyuyor mursun,
kordes John, kordes John?
|: Sabah Çanlari Çaliyor, :|
Ding dang dong, ding dang dong.
Vietnamesisk
Kià con buom vàng, kià con buom vàng,
xoe doi cành, xoe doi cành?
|: Buom buom bay tren cao vong, :|
Ra mà xem, ra mà xem