Samlet jubilæumsskrift - Miljøministeriet

stnuinenten og nyudylklede markedsinstnunentem. Skem det ikke,
vi vi skuble ncgulene os igennem mibjoproblemcnne pA en mAde,
den fAn de ganle tistande i Central- og østeunopa til at ligne det
menc panadis. Mankedet en i vinkeligheden nok ogsA I det lange lob
det eneste fobkeligt acceptable. Og nigtigt udmontet bchoven oko
nomiske metodem ikke at vende den tunge ende nedad. Men det
knaven sebvfobgeig pobitisk vilje.
At okononien en et effektivt neguleningsinstnunent, km vi se pA
cnergionnidet. Vi han i Dannank ti troth for en ston okonomisk
vakst det samme enengifonbnug som 1 1972. Det skybdes en
ovenondnet polidsk bcslutning. Den yam sA I ovmigt I 1972 ikke
mange okononen, den mente, at dct kunne lade sig gone.
At fA sat pnis pA miljoet bliven en politisk tung opgave intenna
tionalt set. Det ved vi fna EU. Det em stadig ikke lykkedes at fA
vedtaget en C02-agift, og det km nok aldnig lade sig gone, hvis
ikkc vi fAn andnet knavet on enstcmmighcd tib flenalsbesbut
ningen. Det em egentblg helt utnoigt, at det skab vane sA syant. At
det en unubigt at ovenbcvise en makke landenes okononi- og fi
nansninistre on, at det en den eneste vej frem. NAn de nu yed, at
alternativet en nigide bureauknatiske negulemingem supplenet med
ovenvAgning og kontnol.
De okonomiske instnumenten skal ogsA kobbes til beskaftigebsen.
Son det frengAr af Delons I den benomte bvidbog "Vakst,
konkumnenceevne og beskaftigelse": Vi senden megningen for nil
jopnoblenennc videne ti naste generation og for ambejdsbosheden
ti statskassen. I den sammenbang mA begmebenne banedygdge
negionem diskutenes. En det sund fomuft, at yi spisen belgiske jomd
ban, nens vome egne marker bigger uplukkede hen? Qg em det for
nuftigt at sende kantoflen fma Fnanknig ti vask I Italien og netum.
Med andre ond, hvad kan og skal vi pmoduceme lokalt, og bvad en
en fonnuftig specialisening pA vemdcnsplan?
I de konmende Am blivem det afgonende, at vi bolder mibjospomgs
mAlene pA den polidske dagsomden. Sken det ikke, vil vi bAde lobe
hid I livstnuende katastrofer og stankt fonmlngede biysvilkAn.
Selvfolgebig em sothmerfugle ikke det hele - nen den em altsA kun en
tiendel af antallet tilbage, i fonhold til da jeg blev fodt. Gik yi til
bage til fon 25 An siden 1973, van vi pludsebig 1 en situation, hvom
145