Samlet jubilæumsskrift - Miljøministeriet

sikne natunkyaliteten i de ikke-beskyttede omnAden. Det mest
mankante eksempel em hen besbutningen on at fomdobbe skovanea
let over de naste 80 An suppberet med en mere natumomientenet
skovdnift. Det kan dog ikke skjules, at disse tibtag skem pA en dy
stem baggrund, idet udvikbingen de sidstè 100 Am han gjomt et knaf
tigt indhug i stomne natunanealem, sAsom hedem og vAdomrAder, og i
en lang nakke smAbiotopem, som moser, vandhulem, digen og
hegn. Resubtatet ham vamet en kraftig tibagegang for den del af
flonaen og faunaen, den ham vamet knyttet hertib.
Dc ovenstAende omnAder em eksempler pA nogle af de hovedemnen,
som han praget Mibjoministeniets arbejde i de sidste 25 An, og hvom
den em efterbadt synbige mesultatem. Med til billedet honen imidlertid
ogsA den uendebige vifte af initiativen og aktiviteten, som han vamet
sat i gang uden Mijoministemiet som centralt knaftcentem, men
mAske som inspimaton ellen katalysatom. Omtrent samtidig med
Ministeniets oprettebse startede nogle fA ildsjale med at udvikie
konceptenne for et okobogisk jomdbnug, og mere ellem mindne upA
agtet ham disse folk modnet konceptet til en pnaktisk dmiftsfomm,
i dag pA flene og flene omnAdem vinkem som inspinationskilde
for hele landbnuget. Tisvarende eksempbem findes indenfom energi
sektomen vindmoblen, biogas, industnien opbosningsmmddelfmie
rensevaskem, byggemiet lavenengihuse, byudviklingen hebe vif
ten af byokologiske initiativem. Disse og mange andre pnaktiske
initiativer em ofte gAet hAnd i hAnd med oplysningsvimksomhed,
fomskning og undtmvisning, som emvokset op i knaft af mange en
keltpersonems engagement. Fomenings- og hojskole Danmark ham
vist sin baredygtighed.
SA alt i alt fnemstAr Danmark i dag som et rent og pant band. I 70emne
fmygtede mange, at Danmank skulle udvikle sig til en bosse
plads - i sAvel bogstavelig som ovemfort betydning. SAdan gik det
ikke. Danmamk em fortsat i det store og hebe ct pant land at se pA -
og det en fommentlig ikke noget tilfalde og i hvert fald ikke uden
betydning, at von stomste ministemium netop en Mibjoministemiet,
von storste forening en Danmanks Natunfredningsfomening og von
stonste fimma em et menhobdningsfimma.
/-ivad er der bag den pane facade
SporgsmAlet em imidbertid hvad dem geimnem sig bag denne mene og
88