Samlet jubilæumsskrift - Miljøministeriet

For hvemken at kaste pengenc eftem de naststomste problenen ellen
at smidc miliandcm eften pmoblenem, den aligeveb ikke han boses af
en behjentct, national cncgang, nA Mibjoninistcmiet knivskanpt
pnioniteme og opdelc pnoblenenne. Den en ikke penge ti det bebc I
et velfamdssamfund ned en voksende fonsorgcnbyrde og det stankt
stigende antal pensionistem, son vil pnage samfundet de naste 25
An. Selv on fame I pnoduktionsscktomen producenen fleme eks
pont-vamem og denved fonnAn at opretholde vcbfandssanfundet,
frembningem dette ikkc fleme. ambejdspladsen, ned nindre skatte-,
anbejdsnamkeds- og emhvcrvssystememne lagges on. Evnen vi ikke
sñanest at gcnnemfone disse struktunfonandmingen, stigen beskat
ningcn af de enbyervsaktive, bvilket sri lqge ydembigere pnes pA
politikenne fon at fA mibjobevilingenne og energlafgiftcnne bmagt
ned ned henbbik pA at holde skatte- og agiftstkket I no og vel
fandsgodennc oppe. Og Mibjoministemiets indflydelse bliven Sn
dre.
Mibjoministeniet nA derfom sondre meblen miljopmoblenem, dem
godt kan fA boy at ligge lidt endnu, pnobbenem, den vil vokse, hvis
ikke den gmibes thd, og problenen, den skal undgAs fma stanen.
Desuden nA niinistemict opdebe probleniemne I dem, den loses nati
onalt, den, den loses negionalt, og den, den loses intemnationalt.
Eksempelvis en det en nation4 opgave at sikne rent grund- og
dnikkeyand saint giftfni jond. Vi han sebv skabt fonuneningen og
konmem selv ti at bide under den. At sikre rent havvand og fom
hindne ibtsvind en nok sA neget en regional opgave, eftemson
Nondsoen og østemsoen fomninges a! able de omliggende lande. Dog
given en national indsats her undem abbé onstandigheden gevinstcn,
nen en fubdkonmen bosning forudsatten en regionalt koomdinenet
indsats. At forhindne klinaeffekten og udtyndingen af ozonlaget
en deminod intennationale opgavem. En omkostnlngsfuld, national
enegang vii ikke fA nogen vimkning pA problenenne, nen ekspon
teren bbot ambejdspladsem, svakken okonomien og tagen nidlen fma
opgaven, nan ellers vile bave haft mAd ti at lose. Dc milliarder, vi
pinem ud af bongenne og virksomhedenne af hensyn dl klimaeffek
ten, vile vi have haft kontant og konkmet udbytte af, hvis de van
blevet anvendt ti jomdncnsnlng og slkning a! gnundvandet. Da vi
icke han bnuge de samme penge to gange, konnen vi folgebig for
skade at gone en synbolsk indsats oven fon klinaet, alt nens vi
fomskensem mulighedenne for at fnemtidssikme drikkevandet og
149