You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Plads til gyvel i naturen<br />
Gyvlen er ikke indført. Den kom af sig selv og<br />
kan derfor ikke betragtes som invasiv.<br />
Der skal være plads til gyvel<br />
i den danske natur. Den<br />
grønne busk med gule blomster<br />
har været i landet i flere<br />
tusinde år og spiller bl.a. en<br />
vigtig rolle for en lang række<br />
insekter. Selv om gyvelens<br />
spredning de senere år har bekymret<br />
nogle biologer, kan bekæmpelse<br />
af den ikke forsvares<br />
med at gyvelen er en indført,<br />
såkaldt invasiv art.<br />
Det viser en undersøgelse fra<br />
By- og Landskabsstyrelsen som<br />
bl.a. gennemgår plantesamlinger<br />
og 250 års botanisk litteratur<br />
for at få rede på gyvelens<br />
indvandringshistorie og naturlige<br />
udbredelse.<br />
I mange år har biologer været<br />
uenige om den stedsegrønne<br />
gyvel skulle have lov at brede<br />
sig i den danske natur. Senest<br />
er diskussionen dukket op<br />
i forbindelse med de nye naturplaner<br />
for de særligt beskyttede<br />
Natura 2000-områder.<br />
Det springende punkt er om<br />
planten i gennem tiden selv er<br />
indvandret til landet, eller om<br />
den er indført af mennesker.<br />
Kun hvis den ikke er kommet<br />
af sig selv, kan den kaldes invasiv<br />
- og dermed pr. definition<br />
være en naturtrussel som skal<br />
bekæmpes. Nu er svaret der:<br />
Gyvelen kom af sig selv.<br />
”Tøv en kende med øksen,<br />
gyvel skal ikke altid bekæmpes.<br />
Den har sin legitime plads<br />
i naturen. Oven i købet har gyvelen<br />
en vigtig funktion som<br />
en af de buske flest insekter<br />
kan lide at besøge,” siger<br />
forstfuldmægtig Erik Buchwald<br />
, By- og Landskabsstyrelsen.<br />
„Hjemlige arter som breder<br />
sig på problematisk vis, er<br />
pr. definition ikke invasive arter,<br />
men kan eventuelt kaldes<br />
problemarter,“ fortsætter han.<br />
„Ved indsatsen for at bevare<br />
den lysåbne natur må gyvel sidestilles<br />
med andre danske arter<br />
i tilgroningen som eg, slåen,<br />
ene, skovfyr, brombær mv.<br />
GOLDONI<br />
Transcar<br />
22 - 67 hk og 4 hjulstræk<br />
Knækstyret eller forhjulstyret<br />
3 vejs tiplad - op til 2.600 kg.<br />
Gyvel i det fredede område Rusland<br />
ved Helsingør. Forekomsten<br />
af gyvel på denne egn har været<br />
beskrevet siden 1600-tallet. Gyvel<br />
forbliver lav og hvælvet hvor der<br />
græsser får. Foto: Erik Buchwald.<br />
www.jutek.dk - tlf. 70 220 420<br />
og ikke med fremmede arter<br />
som kæmpebjørneklo og rynket<br />
rose. Gyvel er en vigtig naturlig<br />
del af hede-, krat-, skovbryn-,<br />
og klitøkosystemerne.“<br />
Pollenanalyser af gamle moser<br />
viser at gyvel sandsynligvis<br />
har været i Danmark i tusindvis<br />
af år, og med sikkerhed siden<br />
vikingetiden. Allerede de første<br />
botaniske værker fra 1600tallet<br />
beskriver den danske gyvel.<br />
Gennemgang af Københavns<br />
Universitets plantesamlinger<br />
viser oven i købet at<br />
det i praksis ikke er muligt at<br />
skelne mellem danske og<br />
udenlandske gyvelplanter.<br />
De seneste 10-20 år har gyvel<br />
bredt sig. De mest oplagte<br />
årsager er den markante mildning<br />
i det danske vintervejr siden<br />
cirka 1987 som har reduceret<br />
dødeligheden og dermed<br />
også har øget frømængden.<br />
Færre harer og mindre husdyrgræsning<br />
er andre årsager til<br />
at gyvelen trives hvor den før<br />
blev bidt ned. sh<br />
KILDE<br />
Erik Buchwald (2008): Gyvel - dansk,<br />
italiensk eller invasiv? Urt 32:3.<br />
By- og Landskabsstyrelsen (2008):<br />
Plads til gyvel i den danske natur.<br />
www.blst.dk 5.12.08.<br />
Lidt mere enkelt -<br />
meget mere driftssikkert<br />
JUTEK<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 17
Change language