Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Byen er et perfekt brohoved<br />
for de næste invasioner<br />
I de sidste to år er flere eksemplarer<br />
af sydeuropæiske snudebillearter<br />
(Otiorhynchus)<br />
dukket op i Odense og Rødovre,<br />
og ifølge Hans Peter<br />
Ravn fra Skov & Landskab ved<br />
Københavns Universitet er det<br />
ikke noget tilfælde at de nye<br />
potentielt invasive arter netop<br />
bliver opdaget i byerne.<br />
Byerne skaber nemlig deres<br />
eget miljø med mere læ, regn<br />
og højere temperaturer, og for<br />
varmeelskende arter kan det<br />
betyde hele forskellen mellem<br />
vellykket eller fejlslagen etablering.<br />
Fra de seneste år har<br />
der været flere eksempler på<br />
varmeelskende insektarter der<br />
har etableret sig i bynære områder,<br />
f.eks. kongeskjoldlus<br />
(Poulvinaria regalis) og tjørnepragtbille<br />
(Agrilus sinualus).<br />
Den europæiske egebarkbille er en potentielt effektiv vektor for egevisnesyge, fordi den gennemfører<br />
ernæringsgnav på uskadede egetræer. Foto: www.padil.gov.au<br />
34<br />
RIBBEGOPLER OG VOLDSNEGLE<br />
CO 2-forøgelse fremmer desuden<br />
visse insektarter, ligesom<br />
ændrede temperatur- og fugtighedsforhold<br />
medfører et<br />
ændret grundlag for artssammensætningen<br />
i et område.<br />
Det medfører at introducerede<br />
invasive arter lettere kan etablere<br />
sig. Hvis fødegrundlaget<br />
er til stede, vil varmeelskende<br />
invasive insektarter kunne<br />
etablere sig i bymiljøet før de<br />
etablerer sig i det åbne land -<br />
der bliver varmere på grund af<br />
klimaændringer.<br />
Skal man nævne den virkelig<br />
grusomme invasive art, vil nogle<br />
nok nævne den amerikanske<br />
mink der kan udrydde fuglelivet<br />
i et helt vådområde og<br />
måske også udgør en trussel<br />
for vores hjemlige ilder. Men<br />
endnu en kandidat til titlen<br />
■ Det er ikke kun på landjorden at nye arter dukker op og<br />
stortrives i fravær af gamle fjender og sygdomme. I både det<br />
salte hav og vores ferske søer, vådområder og åløb dukker arter<br />
op som potentielt kan udkonkurrere de oprindeligt hjemhørende<br />
arter. Disse ved vi endnu ganske lidt om, og bortset<br />
fra ganske få arter ved vi næsten intet om hvilke effekter de<br />
har på de invaderede systemer.<br />
■ Blandt de ikke oprindelige ferskvandsarter hører eksempelvis<br />
blomsterplanter som kæmpe-balsamin, rød hestehov og<br />
tykskulpet brøndkarse, mens kinesisk uldhårskrabber og<br />
tyrkerkrebs også er på listen. I pressen er det dog primært den<br />
såkaldte dræbergopel der er løbet med opmærksomheden.<br />
■ Dræbergoplens rigtige navn er ribbegople eller Mnemiopsis<br />
leidyi. Der er endnu ikke blevet observeret nogen egentlig<br />
skadevirkning ved ‘dræbergoplen’, men ved masseforekom-<br />
INVASIVE INSEKTARTER PÅ VEJ<br />
Asiatisk aske-pragtbille, Agrilus planipennis<br />
Invasiv havemyre, Lasius neglectus<br />
Robinie-fingerminermøl, Parectopa robiniella<br />
Majs-rodbillen, Diabrotica virgifera<br />
Platan-masketæge, Corythucha ciliata<br />
Asiatisk tigermyg, Aedes albopictus - (Chikungunya virus)<br />
Orientalsk kastaniegalhveps, Dryocosmus kuriphilus<br />
Sibirisk ædelgranlus, Aphrastasia pectinatae<br />
INVASIVE INSEKTARTER SOM ALLEREDE ER HER<br />
og året de officielt ankom<br />
Coloradobille, Leptinotarsa decemlineata ............................. 1949<br />
Camelia-skjoldlus, Pulvinaria floccifera .................................. 1975<br />
Platan-minérmøl, Phyllonorycter platani ............................... 1977<br />
Kastanieminérmøl, Camararia ohridella ................................ 2002<br />
Rhododendroncikade, Graphocephala fennahi ................... 2002<br />
Robinie-flademinermøl, Phyllonorycter robiniella .............. 2003<br />
Harlekinmariehøne, Axyridis harmonia ................................. 2004<br />
’Kongeskjoldlus’, Pulvinaria regalis ....................................... 2006<br />
Snudebillearter, Otiorhynchus apenninus, O. aurifer ...... 2006-07<br />
Tjørnepragtbille, Agrilus sinuatus ......................................... 2007<br />
Asiatisk træbuk, Anoplophora glabripennis ......................... 2008<br />
Tropisk halvgræs-halvmøl, Diplopseustis perieresalis .......... 2008<br />
Kilde: Hans Peter Ravn, Skov & Landskab ved Københavns Universitet.<br />
som den virkelig grusomme er<br />
en potentielt sprængfarlig<br />
kombination af to onder: egevisnesyge<br />
og egebarkbillen.<br />
De to har heldigivs ikke<br />
mødtes endnu for svampen<br />
Ceratocystis fagacearum, der<br />
forårsager egevisnesyge, findes<br />
primært i USA, mens vi på<br />
vores kanter lægger træer til<br />
egebarkbillen. Mødes de, er<br />
der risiko for at det går som<br />
det gik elmene i 1980’erne.<br />
Sygen dræber ganske vist<br />
egetræer i den nye verden,<br />
men her bliver sygdommen<br />
overført af den såkaldte picknick-bille<br />
der spreder smitten<br />
fra syge til raske træer hvis den<br />
vel at mærke finder et hul i det<br />
raske træ som den kan benytte.<br />
Det sker, men ikke så tit.<br />
Derimod er sandsynligheden<br />
for spredning langt større med<br />
egebarkbille der selv borer<br />
huller i uskadede træer. Lad os<br />
håbe at både svampen og billen<br />
holder sig på hver sin side<br />
af Atlanten. Særligt rødeggruppen<br />
er følsom, mens amerikanske<br />
hvideg er moderat<br />
følsomme til tolerante.<br />
ster lokalt har den været til stor gene for garn- og rusefiskeri.<br />
De spiser primært plankton, men også fiskeæg og -larver står<br />
på menuen, og jo varmere vandet bliver over vinteren, jo flere<br />
ribbegopler overlever. Det kan på sigt få voldsomme konsekvenser<br />
for fiskebestanden. Ribbegoplen er kommet hertil via<br />
skibenes ballastvand, og ud fra den dokumentation som blev<br />
gjort tilgængeligt ved temadagen tyder meget på at indtransporten<br />
skete i 2006 fra den hollandske og tyske nordsøkyst.<br />
■ På samme måde som trusslen fra ribbegoplen øges med<br />
temperaturstigningerne, åbner klimaændringer også dørene<br />
for invasive arter som i dag ikke ses som en trussel herhjemme.<br />
Det gælder eksempelvis plettet voldsnegl der blev importeret<br />
til middelhavsområdet som spisesnegl. Den optræder i dag<br />
invasivt omkring middelhavet hvor den æder frugt, grøntsager<br />
og blomster.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
Change language