You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
INVASIVE ARTER<br />
Forskernes råd om at<br />
bekæmpe invasive planter<br />
Glansbladet hæg<br />
Slåning har en tydelig effekt<br />
på hægens højdevækst. Det<br />
gælder også græsning, men<br />
der er ikke forskel på om græsning<br />
foretages som forårs- eller<br />
efterårsgræsning. Behandlingerne<br />
medfører forskel på<br />
vægten af de enkelte blade,<br />
med de tungeste på de slåede<br />
planter.<br />
Frøene kræver en del lys for<br />
at spire, og der vil derfor ofte<br />
ske en stor fremspiring som<br />
følge af aktiviteter der forstyrrer<br />
jordbunden. Generelt resulterer<br />
slåning med og uden<br />
græsning i flere spirer end ingen<br />
behandling eller græsning<br />
alene. (Efter indlæg af Wielrieke<br />
Uiterweerd og Rita Merete<br />
Buttenschøn).<br />
Invasiv gyldenris<br />
Sildig og kanadisk gyldenris er<br />
under hastig udbredelse og<br />
monopoliserer naturen. Gyl-<br />
denris kan og skal kontrolleres.<br />
Hold øje med etablering af populationer<br />
og slå til i opløbet.<br />
Slåningstidspunktet er vigtigt,<br />
da slåning i oktober fremmer<br />
begge arter. Slår man derimod<br />
inden sommerferien, er der<br />
flere fordele da gyldenris her<br />
har vækstpunkt i skudspidsen,<br />
og genvækst derfor afværges,<br />
og samtidig når nye grundskud<br />
ikke at blomstre hvilket<br />
forhindrer frøsætning. (Efter<br />
indlæg af Anna Bodil Hald).<br />
Kæmpe-bjørneklo<br />
Der er talrige eksempler på at<br />
kæmpe-bjørneklo spredes under<br />
bekæmpelse i stedet for at<br />
blive udryddet.<br />
Seks råd om bekæmpelse af<br />
kæmpe-bjørneklo: Vælg bekæmpelsesmetode<br />
med omhu.<br />
Kend bestanden godt inden<br />
start. Bekæmp altid med en<br />
100% indsats. Sørg for at forhindre<br />
frøsætning. Overvåg<br />
Skov- og Naturstyrelsens opfordring til at skyde mårhunden, hvorend<br />
den titter frem skyldes at den truer de eksisterende arter. I forhold til<br />
eksempelvis vaskebjørnen og sumpbæveren, der begge er blevet set<br />
herhjemme, udbreder mårhunden sig med langt større hast i vores nabolande.<br />
Foto: J.C. Schou på biopix.dk.<br />
Pas på pattedyrene...<br />
...for hunden, bjørnen og rotten<br />
kommer. Altså mårhunden,<br />
vaskebjørnen og sumprotten.<br />
I 1928 blev der udsat<br />
omkring 9000 mårhunde i det<br />
vestlige Rusland for at berige<br />
pelsdyrfangerne. Herfra bredte<br />
den sig. Den er allerede i Finland<br />
og er på vej ind i Sverige,<br />
og herhjemme frygter Skovog<br />
Naturstyrelsen at en bestand<br />
er ved at have etableret<br />
sig. De kan være sluppet ud af<br />
fangeskab, men de kan også<br />
være løbet herop fra Tyskland<br />
hvor de er lige på trapperne.<br />
Syd for grænsen i Slesvig-<br />
Holstein steg antallet af mårhunde<br />
fra 10 i 2004 til 96 i<br />
2005. Det er ikke store antal,<br />
men viser den vej udviklingen<br />
går. Derfor vil Skov- og Naturstyrelsen<br />
tillade skydning af<br />
mårhunde fra de særlige skydetårne<br />
og -stiger.<br />
I Finland har mårhunden allerede<br />
gjort et stort indhug i<br />
de lokale bestande af vadefugle<br />
og vandfugle. Desuden<br />
breder den sig langt hurtigere<br />
end de to andre bemærkelses-<br />
Den kanadiske gyldenris skal slås<br />
inden sommerferien. Slås den<br />
først i oktober, fremmes den.<br />
Foto: Poul Evald Hansen<br />
indsatsen ofte og hele året. Giv<br />
ikke op - med en omhyggelig<br />
indsats kan næsten alle bestande<br />
udryddes på 3-5 år.<br />
Tre meget anvendte metoder<br />
til at komme kæmpe-bjørneklo<br />
til livs er slåning, rodstikning<br />
og skærmkapning. Slåning<br />
kan lykkes, men mange<br />
kommuner har dårlige erfaringer<br />
med denne bekæmpelsesmetode<br />
da slåning har været<br />
med til at sprede planten.<br />
Rodstikning er yderst effektiv<br />
da bjørnekloen dør hvis<br />
man overskærer dens rod under<br />
vækstpunktet. Metoden<br />
kan anvendes til bestande med<br />
200 eller færre planter.<br />
Skærmkapning virker efter<br />
omkring to års omhyggeligt<br />
arbejde, men er ubehageligt<br />
arbejde, og planten sætter tit<br />
nye skærme der også skal slås.<br />
Det er dog ikke nødvendigt at<br />
indsamle skærmene. (Efter indlæg<br />
af Hans Wernberg).<br />
værdige pattedyr der forekommer<br />
med voksende bestande i<br />
vores nabolande, vaskebjørnen<br />
og sumprotten. De er flere<br />
gange fundet herhjemme, selv<br />
om der højst sandsynligt er<br />
tale om dyr undsluppet eller<br />
udsat fra fangeskab.<br />
Den lille altædende bæverrotte<br />
blev taget til Europa fra<br />
Sydamerika allerede sidst i<br />
1800-tallet. I 1930-1950’erne<br />
var der masser af bæverrottefarme<br />
herhjemme og en del af<br />
de op imod 50.000 tilfangetagne<br />
dyr slap ud. De bliver<br />
stadig fundet i ny og næ, selv<br />
om de ikke har nær så travlt<br />
som mårhunden med at invadere<br />
Danmark.<br />
Hans J. Baagøe fra Statens<br />
Naturhistoriske Museum ved<br />
Københavns Universitet fortalte<br />
at to bæverrotter blev<br />
opdaget i en sø i Midtsjælland<br />
da de svømmede hen og bed i<br />
åren på en mand der roede for<br />
tæt forbi dem. Det er den opførsel<br />
der lynhurtigt kan give<br />
øgenavne som ‘dræberrotte’<br />
eller ‘bæverdræber’ i pressen.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 35
Change language