Betænkning 1503 - Kirkeministeriet

De, som ved mest om, hvilke kompetencer der er brug for i de enkelte menigheder,
er præsterne, og det er derfor hensigtsmæssigt som hidtil at lade
præsterne tage ansvaret for egen læring og dermed egen efteruddannelse.
Præsterne drøfter disse indsigter med provsten i medarbejderudviklingssamtalen
og modtager provstens inspiration og overordnede betragtninger om
provstiets samlede mål. Disse mål kan med fordel koordineres i møder mellem
provsten og provstiets præster, som er den levende ressource for planernes
gennemførelse. Derved vil provsten kunne øge præsternes engagement
og ejerskab til målsætningerne og den samlede kompetenceudvikling i
provstiet. Også biskoppen kan med fordel mødes med provstiernes præster.
En sådan model vil være i tråd med den demokratiske frihedstradition, der
hersker i folkekirken, og som er en af de væsentlige årsager til den nuværende
mangfoldighed og rummelighed og dermed den brede folkelige opbakning
af folkekirken.
Ved at lade målsætningsdebatten foregå i et demokratisk forum af præster i
området, kan der sikres en mere ligelig fordeling af efteruddannelse end tidligere,
hvor den enkelte præst sad alene med sine valg. En sådan drøftelse på
provstiplan vil kunne befordre en højere grad af vidensdeling og mere kvalificeret
udnyttelse af eksisterende kompetencer hos præsterne. På provstimøder
kan provsten tillige inspirere præster og menighedsråd med eksempler på
andre måder at gøre tingene på og derved fokusere på en løbende udvikling
af kirkens opgaveløsning. Også biskoppen kan deltage som inspirator.
Modellen skal således muliggøre efteruddannelse, når ønsket udspringer af
præstens interesse og behov for dygtiggørelse, og når tilsynet er enigt heri.
Den teologiske frihed skal bevares i den overordnede koordinering af kompetenceudviklingen.
Modellen konstrueres, så provsten har en realistisk mulighed for at igangsætte
den kompetenceudviklingsplan, herunder de efteruddannelsesinitiativer,
som aftales ved MUS. Det fordrer, at der skabes gennemsigtighed i finansieringen
af præsters efteruddannelse, som i dag er fordelt på mange forskellige
kasser, som provsten ikke har råderet over, og mellem flere aktører, som ikke
i dag er i samspil med hinanden.
Endelig skal modellen sikre en rimelig fordeling af efteruddannelsesmidlerne
blandt præsterne.
Den nye model vil betyde en mere kvalificeret teologisk/pædagogisk debat
på provstiplan, som fordrer, at præsten, provsten og biskoppen indgår i et
samarbejdende teologisk fællesskab.
Det Samarbejdende Teologiske Fællesskab
Den danske folkekirke rummer en mangfoldighed af forskellige teologiske
synspunkter og kirkelige anskuelser. Disse forskelle afspejles i den kirkelige
debat, og de kommer tydeligt frem ved menighedsrådsvalg, præstevalg og
119