Betænkning 1503 - Kirkeministeriet

forestille sig, at der i befolkningen vil være uddannede med passende
kvalifikationer, som har interesse i at tage en korterevarende uddannelse
og efterfølgende ansættelse som præst.
3.2 Præsteprofessionen
For at afdække, hvilke trends der relaterer sig til præsteprofessionen, har arbejdsgruppen
tegnet et billede af præsteprofessionen.
Rapporten ”Med overblikket underdrejet” fra 2005 af Steen Marqvard Rasmussen,
”Præstespejlet” fra 2005 af Eberhard Harbsmeier og Henning
Thomsen, ”Billeder af Viborg Stift” fra 2003 og publikationen ”Fremtidens
Præst fra” 1998 blev brugt som inspiration.
3.2.1 Præsteprofessionens grundindhold - en matrix
Når en teolog har færdiggjort sin universitetsuddannelse, venter der yderligere
nogle dannelsesår, før teologen er blevet præst. I den periode handler det
om at få indlært det teoretiske grundlag for at være præst, men også om at
lære at være præst på lige præcis det sted, hvor man har fået embede.
Tegnes der et billede af præsteembedet og de vidensplatforme, præsten forventes
at konsultere for at tilegne sig ny viden - først under studiet og siden i
kraft af sit virke - kan der tegnes en matrix, som viser nogle kerneområder,
der er nødvendige for præsteembedet.
Vidensplatformene konsulteres af præsten afhængigt af de forhold, der gør
sig gældende i pågældendes embede og dennes måde at være præst på. Her
tænkes på menighedens forventninger og krav til det kirkelige embede, præstens
teologiske ståsted, personlige egenskaber og konkrete erfaringer og på
præstens opfattelse af sin pastorale identitet.
En nyuddannet præst har den grundlæggende teoretiske viden for at kunne
virke som præst og befinder sig i matrixens centrum. Præsten bevæger sig
afhængigt af anciennitet og faglige kundskaber gennem matrixens kasser -
som også kan betegnes som vidensplatforme.
33