Betænkning 1503 - Kirkeministeriet

More documents

Recommendations

Info

Tjenestefrihed: Biskoppen bemyndiger provsten til at kunne bevilge tjenestefrihed til efteruddannelsesformål, som er aftalt ved MUS. Befordringsgodtgørelse: Biskoppen bemyndiger provsten til at kunne bevilge befordringsgodtgørelse til efteruddannelsesformål, som er aftalt ved MUS. Uddannelseskonsulent Det foreslås, at der kan ansættes uddannelseskonsulenter i stifterne. Uddannelseskonsulenten vil få til opgave at rådgive om uddannelsesmuligheder og at kvalificere efteruddannelsesindsatsen i provstierne og stiftet. Uddannelseskonsulenten skal ikke have kompetence til at godkende uddannelsesinitiativer. Uddannelseskonsulenten kan være en ressource, som præst, provst og biskop kan konsultere og inddrage i forbindelse med efteruddannelsesindsatsen. Rådgivningen kan vedrøre en enkelt præst, men kan også være rådgivning om en bredere og langsigtet indsats, som skal hjælpe stiftet eller et provsti til at håndtere specifikke kompetenceudfordringer eller gennemføre et fælles kompetenceløft. Forbindelseslinjer mellem relevante aktører En fremtidig model skal være tydelig i forhold til de enkelte aktørers rolle og i forhold til relationerne mellem de involverede. Præsten Præsten må henvende sig til provsten for at få godkendt og finansieret sine ønsker om efteruddannelse. Når præsten efteruddanner sig, kan uddannelsen være med til at ajourføre præsten i forhold til præstespejlet. Præstespejlet udvikler og ændrer sig over tid og må derfor revideres jævnligt. En præst, der spejler sig i præstespejlet, kan blive bevidst om sine udviklingsbehov og bruge det som anledning til at søge efteruddannelse - både interessebetonet og som dygtiggørelse. En løbende spejling, f.eks. i forbindelse med MUS, kan sikre, at præsten bliver opmærksom på sine udviklingsbehov, og at provsten også får denne indsigt. Præst/menighedsråd I samvirket mellem menighedsråd og præst er præsten med sin faglige kompetence og embedsmæssige placering et omdrejningspunkt i den drøftelse af den lokale målsætning for kirkens arbejde, der finder sted i menighedsrådet. Samvirket kan også være med til for præsten og menighedsrådet at afklare ønsker om og behov for efteruddannelse af præsten i forhold til de behov, der udspringer af den lokale målsætningsdrøftelse. 15
16 Præsten har derfor også mulighed for at bringe sådanne ønsker i spil i forhold til behov for efteruddannelse på provstiplan. Præst/provst Præsten tilkendegiver sine ønsker for efteruddannelse over for provsten. Provsten skal godkende præstens efteruddannelsesønsker, og provsten opstiller i samarbejde og enighed med præsten konkrete udviklingsmål for præsten ved MUS. Traditionelt har præsten selv kunnet indskrive sig på kurser på TPC. For at muliggøre systematiske og strategiske kompetenceudviklingsplaner skal sådan efteruddannelsesaktivitet i fremtiden fremgå af kompetenceudviklingsplanen, der dog løbende kan justeres, hvis der opstår nye ønsker og behov. Præst/biskop Biskoppen har under de nuværende regler kompetencen til at godkende præsters ønsker om efteruddannelse hos TPC. Biskoppen har også kompetencen til at godkende et uddannelsesforløb i et andet regi, som finansieres af f.eks. stiftsbidraget eller stiftsfondene. Disse kompetencer delegeres i en fremtidig model til provsten efter en nærmere bemyndigelsesaftale, der indgås mellem biskoppen og provsten. Biskoppens kompetence til at godkende ansøgninger om studieorlov berøres ikke. Provsten Arbejdsgruppen bag betænkning 1477 om opgaver i sogn, provsti og stift har beskrevet provstens opgaver. Provsten deltager i det gejstlige tilsyn og udøver i det daglige visse ledelsesfunktioner over for provstiets præster. Provsten forestår koordinering af de økonomiske aspekter, herunder budget og regnskab samt legalitetstilsyn. Provsten har endvidere en funktion som sognepræst med de opgaver, der hører til embedet. Provst/biskop Rollefordelingen mellem provst og biskop finder sted efter retningslinjer, som biskoppen aftaler med provsten. Provstens kompetence til at være omdrejningspunkt for kompetenceudvikling beror på bemyndigelse fra biskoppen. Biskoppen og provsten mødes en gang årligt for at koordinere udviklingsinitiativerne i provstiet og stiftet. Provst og biskop skal endvidere drøfte, hvilke fælles teologiske opgaver de gerne vil løfte. Herudover mødes biskoppen og provsten og tilpasser efteruddannelsesindsatsen, hvis der er behov for det.
Page 2 and 3: Betænkning 1503 Uddannelse og efte
Page 4 and 5: Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning
Page 6: 5.3.2 Opbygning og indhold ........
Page 9 and 10: 6 præstestillinger, hvilket kan be
Page 11 and 12: 8 Hensigten med en udbygget praktik
Page 13 and 14: 10 Under forudsætning af, at der e
Page 15 and 16: 12 provstiudvalget komme ønsker om
Page 17: 14 vikling. Det kan enten ske ved,
Page 21 and 22: 18 20 af dagene er obligatoriske me
Page 23 and 24: 20 nytte dage fra puljen til at bev
Page 25 and 26: 22 Fordeling af kursistdage og omko
Page 27 and 28: 24 Biskopper Arbejdsgruppen anbefal
Page 29 and 30: 26 Arbejdsgruppens forslag om, at d
Page 31 and 32: 28 af uddannelsesinstitutionerne, m
Page 33 and 34: 30 bygningen af en praktikordning i
Page 35 and 36: 32 til at besætte stillingerne i f
Page 37 and 38: 34 Matrix - præsteprofessionens gr
Page 39 and 40: 36 som generalister i deres jobprof
Page 41 and 42: 38 1. præstetype - generalisten me
Page 43 and 44: 40 Denne præstetype arbejder ofte
Page 45 and 46: 42 Præsten fokuserer ikke på opga
Page 47 and 48: 44 Placering af den 4. præstetype
Page 49 and 50: 46 foldes som helhed i loyalitet mo
Page 51 and 52: 48 Udgangspunktet er, at provsten o
Page 53 and 54: 50 ke. Anderledes gik det i Sverige
Page 55 and 56: 52 vante i lokalområdet. Dette ske
Page 57 and 58: 54 4. Udvidet praktik på pastorals
Page 59 and 60: 56 bred enighed om, at studenterjob
Page 61 and 62: 58 mere eller mindre skal tvinges t
Page 63 and 64: 60 Uddannelsen foregår på ansætt
Page 65 and 66: 62 Bekendtgørelse om adgang m.v. v
Page 67 and 68: 64 kommer først. Sundhedsstyrelsen
Page 69 and 70:
66 Obligatorisk kursusforløb Der a
Page 71 and 72:
68 Uddannelsen består af en teoret
Page 73 and 74:
70 skulle inddrages som en del af t
Page 75 and 76:
72 Sognepræst Per Bucholdt Andreas
Page 77 and 78:
74 I kontaktforummet deltager: 1 re
Page 79 and 80:
76 Tidlig integration af pastoralte
Page 81 and 82:
78 taler mellem Teologisk Pædagogi
Page 83 and 84:
80 Forslag som skal bidrage til at
Page 85 and 86:
82 visning ved de to teologiske fak
Page 87 and 88:
84 Finansiering De offentlige forsk
Page 89 and 90:
4.2.1 Begrundelse for en studie- og
Page 91 and 92:
88 Endelig efterspurgte rapporten e
Page 93 and 94:
90 Formålet med at forlænge prakt
Page 95 and 96:
92 Præster har mange forskellige r
Page 97 and 98:
94 Model for praktikordning - opbyg
Page 99 and 100:
96 gerningen. Med andre ord skal pr
Page 101 and 102:
98 Provsten Provsten er Pastoralsem
Page 103 and 104:
100 kanten ikke lever op til vedkom
Page 105 and 106:
102 Biskoppen Præsten kan påklage
Page 107 and 108:
104 Stifterne meddeler Pastoralsemi
Page 109 and 110:
106 Praktisk tilrettelæggelse af p
Page 111 and 112:
108 med menighedsrådet og i samarb
Page 113 and 114:
110 Udgiften for fællesfonden til
Page 115 and 116:
112 3) Udviklingsprojekter inden fo
Page 117 and 118:
114 Det overordnede formål med udd
Page 119 and 120:
116 Det samlede antal betalte efter
Page 121 and 122:
118 og som retter sig mod de enkelt
Page 123 and 124:
120 bispevalg. I den folkekirkelige
Page 125 and 126:
122 langsigtet og dermed kan være
Page 127 and 128:
124 men også for at kunne bevilge
Page 129 and 130:
126 Provsten gives altså mandat ti
Page 131 and 132:
128 Når præsten efteruddanner sig
Page 133 and 134:
130 kelig i forhold til den pågæl
Page 135 and 136:
132 Gennemførelse af de 20 dages o
Page 137 and 138:
134 dannelse i henhold til disse or
Page 139 and 140:
136 Eksempel: Der bruges 15 dage i
Page 141 and 142:
138 Fordeling af kursistdage og omk
Page 143 and 144:
140 nelsesforpligtelsen, og som der
Page 145 and 146:
142 Sammenligning nuværende model
Page 147 and 148:
144 Arbejdsgruppen foreslår, at de
Page 149 and 150:
146 Danmarks Provsteforening tilgod
Page 151 and 152:
148 Denne efteruddannelse strækker
Page 153 and 154:
150 et års kirkefaglighed (praktis
Page 155 and 156:
152 Stilles der krav om supplering,
Page 157 and 158:
154 1. personer, der havde taget ek
Page 159 and 160:
156 skopppen anførte, at ” den b
Page 161 and 162:
158 Der blev i stigende grad kun op
Page 163 and 164:
160 Uddannelsesbetingelserne ved an
Page 165 and 166:
162 titutioner til uddannelse og ef
Page 167 and 168:
164 § 11. Bestyrelsen afgiver inds
Page 169 and 170:
166 nelsen at styrke nyansatte præ
Page 171 and 172:
168 Kapitel 13 Andre bestemmelser
Page 173 and 174:
170 Stk. 2. Fristen for indgivelse
Page 175 and 176:
172 Optagne 2008 Antal ansøgere An
Page 177 and 178:
174 højere uddannelse Teologi på
Page 179 and 180:
176 Poimenik eller sjælesorg Den s
Page 181 and 182:
178 Sammenholdes antallet af kandid
Page 183 and 184:
180 Den praktiske teologis fagområ
Page 185 and 186:
182 TPC’s virksomhed kan opsumere
Page 187 and 188:
184 2 lektorer timelærer 1 sekret
Page 189 and 190:
186 Administrative og ledelsesmæss
Page 191 and 192:
188 arbejdsvejledning bispeeksamen
Page 193 and 194:
190 der kan ikke holdes orlov i det
Page 195 and 196:
192 Der stilles ingen krav om uddan
Page 197 and 198:
194 få steder varetages af sogneme
Page 199 and 200:
196 Jubilæumsskrift fra 2005 om Pr
Page 201 and 202:
198 ud til deltagerne i slutningen
Page 203 and 204:
200 Hvilken sammenhæng ser I melle
Page 205 and 206:
202 synes decideret, at de talte ne
Page 207 and 208:
204 ”Undervisningen på PS gav ik
Page 209 and 210:
206 gav mig en stor formidlingsmæs
Page 211 and 212:
208 praktik, hvor man var lærling.
Page 213 and 214:
210 Forholdet mellem pligt, rettigh
Page 215 and 216:
212 “Hvis det handler om at ’si
Page 217 and 218:
214 mange mere uformelle initiative
Page 219 and 220:
216 ”Funktionspræsterne har jo s
Page 221 and 222:
218 det typisk varet et års tid, h
Page 223 and 224:
220 sparre med. Det er der, man ska
Page 225 and 226:
222 noget man mere eller mindre ska
Page 227 and 228:
224 universitetet og Menighedsfakul
Page 229 and 230:
226 teologiske uddannelse. Det kunn
Page 231 and 232:
228 nighedsråd gerne vil have en o
Page 233 and 234:
230 bliver samme vilkår for alle e
Page 235 and 236:
232 Bilag 2 Retningslinjer fra Samm
Page 237 and 238:
234
Page 239 and 240:
236
Page 241:
238
show all

Betænkning 1503 - Kirkeministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?