Betænkning 1503 - Kirkeministeriet

46
foldes som helhed i loyalitet mod og overensstemmelse med folkekirkens
bekendelsesgrundlag,
står som sjælesørger til rådighed for samtaler med sine medmennesker.
Dialogen indebærer, at præsten både må have menneskekundskab,
evnen til at lytte og til at gøre evangeliet gældende i samtaler om
livsspørgsmål. Teologisk kompetence og indsigt i samtalens kunst,
personligt engagement og evnen til at skabe kontakt til mennesker er
uundværlige for præstens arbejde som sjælesørger,
formidler som underviser troen, den kristne tradition og de kristelige
værdier til samtiden i både konfirmationsforberedelse, børnearbejde
og den kirkelige voksenundervisning. Her er der brug for pædagogiske
evner, indsigt i børns, unges og voksnes forudsætninger, kreativitet,
fantasi samt personlig autoritet og troværdighed,
etablerer som ledende medarbejder i menigheden et samarbejde og et
fællesskab mellem kirkens ansatte, menighedsråd og frivillige medarbejdere;
inspirerer og tilskynder mennesker til at deltage i det kirkelige
liv med dets vidt forgrenede tiltag og opgaver. Der er i denne sammenhæng
brug for ledelseskompetencer og samarbejdsvilje, lydhørhed
over for kritik og forståelse for andres teologiske og kirkelige
holdninger og synspunkter,
varetager som embedsmand administrative funktioner i relation til kirkelige
og offentlige myndigheder og repræsentanterne for menigheden
i sognet, menighedsrådet. Dette samarbejde sker i loyalitet over for
foresatte og folkekirkens ordning,
repræsenterer også som person kirken og dens budskab og bidrager
hermed til forkyndelsens troværdighed. Præstens tro og livsholdninger
er således både et privat anliggende og en uundværlig forudsætning
for varetagelsen af præstegerningen.
Hvad angår disse funktioner, er præsten frit stillet med hensyn til den nærmere
tilrettelæggelse af sit arbejde. Der er rige muligheder for at sætte sit individuelle
præg på den måde, opgaverne udføres. Enhver præst har brug for
inspirerende og anerkendende ledelse og kollegial dialog i denne mangfoldighed
af arbejdsudfordringer og ansvar.
Gennem sin tjeneste opnår præsten stor indsigt, viden og erfaring i forhold til
den konkrete kirkelige virkelighed. Han eller hun sidder ofte inde med en
stor informationsmængde om sognets kultur, befolkningssammensætning,
kirkelige og kulturelle liv. Med denne sagkundskab kan præsten følgelig være
med til at tydeliggøre, hvilke opgaver der skal prioriteres, og hvilke mål
der skal sættes i samvirket mellem præst og menighed. I den funktion kan
præsten bruge sine kompetencer som leder.