Betænkning 1503 - Kirkeministeriet

36
som generalister i deres jobprofil, mens kvindelige præster bruger mere tid
på at få generalistrollen defineret i deres embedsudøvelse.
For de midaldrende præster er forskellen mellem kønnene visket ud, og begge
køn har identificeret deres generalistroller.
For mændene gør sig endvidere gældende, at de helt fra begyndelsen optages
af mange forskellige opgaver og især opgaver vedrørende undervisning og
organisation. Det vil sige de planlagte opgaver. Disse opgaver kendetegner
også Steen Marqvard Rasmussens 8. præstetype ”Undervisning og organisation”.
Denne præstetype er i særlig grad at finde i større byer. Et andet kendetegn
for mænd med kort erfaring i embedet er, at de i mindre grad fokuserer
på sjælesorg.
For kvinder gør det modsatte sig gældende, idet de i høj grad beskæftiger sig
med sjælesorg fra starten af deres embedsudøvelse. Det vil sige de situationsbestemte
opgaver.
Med en geografisk dimension træder kendetegn mellem land- og bypræsten
frem. Landpræsten (i flersogns pastorat) med kort erfaring i embedet har få
opgaver og tager sig i høj grad af de organisatoriske opgaver i pastoratet.
Også bypræsten med kort erfaring tager sig af de organisatoriske opgaver,
men her ses en opsplitning, idet de mandlige bypræster fokuserer på undervisningsopgaver,
mens de kvindelige bypræster fokuserer på sjælesorg.
Præster med lang erfaring i embedet
Præster med lang erfaring i præsteembedet er typisk kendetegnet ved at være
specialister med en klar profil.
Mændene fokuserer hovedsageligt på enten undervisning eller kirkelige
handlinger og gudstjenester. Disse opgaver kendetegner Steen Marqvard
Rasmussens 4. og 5. præstetype ”Især undervisning” og ”især gudstjenester
og kirkelige handlinger”. Den 4. præstetype er overvejende repræsenteret af
mænd, og den 5. præstetype er kendetegnet ved at have en høj anciennitet og
ved at være repræsenteret af præster fra landområderne.
Mændene orienterer sig således mod den gruppeorienterede, planlagte forkyndelse.
Kvinderne beskæftiger sig især med sjælesorgsopgaver og orienterer sig således
fortsat mod den individorienterede, situationsbestemte forkyndelse.
Når man ser på forskellen mellem land og by, tegner der sig et billede af, at
kvindelige bypræster med lang anciennitet specialiserer sig i sjælesorg, mens
mandlige bypræster specialiserer sig i undervisningsopgaver.
Når billedet overføres til landpræsten, ses det, at de mandlige landpræster
med høj anciennitet fokuserer på gudstjenester og kirkelige handlinger og
således fokuserer på de traditionelle præsteopgaver - kirkens kerneydelser.