Betænkning 1503 - Kirkeministeriet

More documents

Recommendations

Info

I særlige situationer, hvor en præst ikke er af samme opfattelse som provsten vedrørende efteruddannelse, beslutter biskoppen det videre forløb. Provsten og finansieringskilderne Kompetencen til at bevilge efteruddannelse og råderetten over finansieringskilderne er opsplittet på flere niveauer og forvaltes af flere aktører. Provsten har således i dag ikke selvstændig råderet over de kilder, som finansierer de tiltag, der aftales ved MUS, og som indarbejdes i kompetenceudviklingsplaner for præsterne. Den nye model skal derfor være tydelig i forhold til, hvordan finansieringssystemet er sammensat. Det kan rent praktisk ske ved, at biskoppen meddeler provsten en økonomisk ramme til uddannelsesformål, før der holdes medarbejderudviklingssamtaler. Med den forventede vedtagelse af L27 får menighedsrådene lovhjemmel til at finansiere efteruddannelse for præster. Et menighedsråd vil således via provsten kunne bevilge et beløb til efteruddannelse af en bestemt præst. Den konkrete efteruddannelse aftales af præst og provst ved MUS. Det bliver også muligt for menighedsrådene i et provsti på et budgetsamråd at beslutte at afsætte penge til særlige uddannelsesformål for præster. 1.4 Model for fordeling af efteruddannelse Efteruddannelsen de første fem ansættelsesår – et ”klippekort” Inden ansættelse forudsættes det, at den nyuddannede præst har gennemført Pastoralseminariet med tre måneders praktikforløb og 3 måneders teoretisk uddannelse (den foreslåede praktikordning). Det foreslås, at der indføres et nyt obligatorisk efteruddannelsesprogram de første fem ansættelsesår, som påbegyndes ved ansættelsen, og hvor provstens administration af programmet, understøttes af et ”klippekort”. Klippekortet omfatter den formaliserede del af efteruddannelsesmulighederne for præster, der finansieres via fællesfonden, og omfatter den obligatoriske efteruddannelse på Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse og efteruddannelse på Teologisk Pædagogisk Center. For at give gode startvilkår skal præster, som er nye i embedet, tilbydes meget læring i begyndelsen af ansættelsen, og efteruddannelsesindsatsen skal derfor være størst inden for de første fem ansættelsesår. Inden for de første fem ansættelsesår afsættes der 40 dage til efteruddannelse til den unge præst. Dagene administreres af provsten via et ”klippekort”. 17
18 20 af dagene er obligatoriske med et fast indhold 1 . Denne efteruddannelse er landsdækkende, og består af en række internatkurser. 20 af dagene er obligatoriske med et frivilligt indhold. Indholdet aftales ved medarbejderudviklingssamtalen. - 10 af dagene med frivilligt indhold skal anvendes til kurser på TPC. - De øvrige 10 dage med frivilligt indhold skal ikke anvendes et bestemt sted. Dagene skal anvendes til kurser, som aftales ved medarbejderudviklingssamtalen. Der kan der være tale om efteruddannelseskurser udbudt på stifts- og provstiplan. Kursustilbuddene kan også findes hos såvel TPC som hos andre udbydere, men inden for den samlede økonomiske ramme. Klippekortet indebærer både en ret og en pligt til efteruddannelse. Klippene til unge præster kan ikke disponeres til anden side af provsten. Hensigten med klippekortet er at sikre, at den enkelte præst får den grundlæggende efteruddannelse, der vurderes at være nødvendig for at kunne fungere i det pågældende præsteembede. Her tænkes bl.a. på uddannelse med henblik på at kunne varetage særlige opgaver i sognet eller uddannelse i relation til særlige opgaver i det pågældende embede. Gennemførelse af de 20 dages obligatorisk uddannelse med et fast indhold er - som det også gælder for den obligatoriske efteruddannelse i dag - en tjenestepligt og en ansættelsesbetingelse for sognepræster. Uddannelsen er landsdækkende. Det obligatoriske forløb med fast indhold angår undervisning i den praktiske teologis fagområder, andre teologiske hoveddiscipliner, som kan bidrage til, at det praktiske arbejde som præst sættes i en teoretisk kontekst, samt undervisning i administration og samarbejde. De øvrige 20 dage med frivilligt indhold er lokalt forankrede og skal som udgangspunkt anvendes til kurser, der retter sig mod de behov, der gør sig gældende for det pågældende embede i kombination med præstens individuelle behov. I forbindelse med MUS aftaler præsten og provsten, hvilke kurser der er relevante for præsten. F.eks. kunne efteruddannelsestilbud på stiftsplan, hvor der afholdes kurser i praktisk teologi, være et relevant tilbud til unge præster, som har behov for, at der bygges bro mellem universiteter- 1 ”Obligatorisk uddannelse” betyder, at præsten skal på kursus. ”Med et fast indhold” betyder, at der ikke er valgfrihed i forhold til kursusindholdet.
Page 2 and 3: Betænkning 1503 Uddannelse og efte
Page 4 and 5: Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning
Page 6: 5.3.2 Opbygning og indhold ........
Page 9 and 10: 6 præstestillinger, hvilket kan be
Page 11 and 12: 8 Hensigten med en udbygget praktik
Page 13 and 14: 10 Under forudsætning af, at der e
Page 15 and 16: 12 provstiudvalget komme ønsker om
Page 17 and 18: 14 vikling. Det kan enten ske ved,
Page 19: 16 Præsten har derfor også muligh
Page 23 and 24: 20 nytte dage fra puljen til at bev
Page 25 and 26: 22 Fordeling af kursistdage og omko
Page 27 and 28: 24 Biskopper Arbejdsgruppen anbefal
Page 29 and 30: 26 Arbejdsgruppens forslag om, at d
Page 31 and 32: 28 af uddannelsesinstitutionerne, m
Page 33 and 34: 30 bygningen af en praktikordning i
Page 35 and 36: 32 til at besætte stillingerne i f
Page 37 and 38: 34 Matrix - præsteprofessionens gr
Page 39 and 40: 36 som generalister i deres jobprof
Page 41 and 42: 38 1. præstetype - generalisten me
Page 43 and 44: 40 Denne præstetype arbejder ofte
Page 45 and 46: 42 Præsten fokuserer ikke på opga
Page 47 and 48: 44 Placering af den 4. præstetype
Page 49 and 50: 46 foldes som helhed i loyalitet mo
Page 51 and 52: 48 Udgangspunktet er, at provsten o
Page 53 and 54: 50 ke. Anderledes gik det i Sverige
Page 55 and 56: 52 vante i lokalområdet. Dette ske
Page 57 and 58: 54 4. Udvidet praktik på pastorals
Page 59 and 60: 56 bred enighed om, at studenterjob
Page 61 and 62: 58 mere eller mindre skal tvinges t
Page 63 and 64: 60 Uddannelsen foregår på ansætt
Page 65 and 66: 62 Bekendtgørelse om adgang m.v. v
Page 67 and 68: 64 kommer først. Sundhedsstyrelsen
Page 69 and 70: 66 Obligatorisk kursusforløb Der a
Page 71 and 72:
68 Uddannelsen består af en teoret
Page 73 and 74:
70 skulle inddrages som en del af t
Page 75 and 76:
72 Sognepræst Per Bucholdt Andreas
Page 77 and 78:
74 I kontaktforummet deltager: 1 re
Page 79 and 80:
76 Tidlig integration af pastoralte
Page 81 and 82:
78 taler mellem Teologisk Pædagogi
Page 83 and 84:
80 Forslag som skal bidrage til at
Page 85 and 86:
82 visning ved de to teologiske fak
Page 87 and 88:
84 Finansiering De offentlige forsk
Page 89 and 90:
4.2.1 Begrundelse for en studie- og
Page 91 and 92:
88 Endelig efterspurgte rapporten e
Page 93 and 94:
90 Formålet med at forlænge prakt
Page 95 and 96:
92 Præster har mange forskellige r
Page 97 and 98:
94 Model for praktikordning - opbyg
Page 99 and 100:
96 gerningen. Med andre ord skal pr
Page 101 and 102:
98 Provsten Provsten er Pastoralsem
Page 103 and 104:
100 kanten ikke lever op til vedkom
Page 105 and 106:
102 Biskoppen Præsten kan påklage
Page 107 and 108:
104 Stifterne meddeler Pastoralsemi
Page 109 and 110:
106 Praktisk tilrettelæggelse af p
Page 111 and 112:
108 med menighedsrådet og i samarb
Page 113 and 114:
110 Udgiften for fællesfonden til
Page 115 and 116:
112 3) Udviklingsprojekter inden fo
Page 117 and 118:
114 Det overordnede formål med udd
Page 119 and 120:
116 Det samlede antal betalte efter
Page 121 and 122:
118 og som retter sig mod de enkelt
Page 123 and 124:
120 bispevalg. I den folkekirkelige
Page 125 and 126:
122 langsigtet og dermed kan være
Page 127 and 128:
124 men også for at kunne bevilge
Page 129 and 130:
126 Provsten gives altså mandat ti
Page 131 and 132:
128 Når præsten efteruddanner sig
Page 133 and 134:
130 kelig i forhold til den pågæl
Page 135 and 136:
132 Gennemførelse af de 20 dages o
Page 137 and 138:
134 dannelse i henhold til disse or
Page 139 and 140:
136 Eksempel: Der bruges 15 dage i
Page 141 and 142:
138 Fordeling af kursistdage og omk
Page 143 and 144:
140 nelsesforpligtelsen, og som der
Page 145 and 146:
142 Sammenligning nuværende model
Page 147 and 148:
144 Arbejdsgruppen foreslår, at de
Page 149 and 150:
146 Danmarks Provsteforening tilgod
Page 151 and 152:
148 Denne efteruddannelse strækker
Page 153 and 154:
150 et års kirkefaglighed (praktis
Page 155 and 156:
152 Stilles der krav om supplering,
Page 157 and 158:
154 1. personer, der havde taget ek
Page 159 and 160:
156 skopppen anførte, at ” den b
Page 161 and 162:
158 Der blev i stigende grad kun op
Page 163 and 164:
160 Uddannelsesbetingelserne ved an
Page 165 and 166:
162 titutioner til uddannelse og ef
Page 167 and 168:
164 § 11. Bestyrelsen afgiver inds
Page 169 and 170:
166 nelsen at styrke nyansatte præ
Page 171 and 172:
168 Kapitel 13 Andre bestemmelser
Page 173 and 174:
170 Stk. 2. Fristen for indgivelse
Page 175 and 176:
172 Optagne 2008 Antal ansøgere An
Page 177 and 178:
174 højere uddannelse Teologi på
Page 179 and 180:
176 Poimenik eller sjælesorg Den s
Page 181 and 182:
178 Sammenholdes antallet af kandid
Page 183 and 184:
180 Den praktiske teologis fagområ
Page 185 and 186:
182 TPC’s virksomhed kan opsumere
Page 187 and 188:
184 2 lektorer timelærer 1 sekret
Page 189 and 190:
186 Administrative og ledelsesmæss
Page 191 and 192:
188 arbejdsvejledning bispeeksamen
Page 193 and 194:
190 der kan ikke holdes orlov i det
Page 195 and 196:
192 Der stilles ingen krav om uddan
Page 197 and 198:
194 få steder varetages af sogneme
Page 199 and 200:
196 Jubilæumsskrift fra 2005 om Pr
Page 201 and 202:
198 ud til deltagerne i slutningen
Page 203 and 204:
200 Hvilken sammenhæng ser I melle
Page 205 and 206:
202 synes decideret, at de talte ne
Page 207 and 208:
204 ”Undervisningen på PS gav ik
Page 209 and 210:
206 gav mig en stor formidlingsmæs
Page 211 and 212:
208 praktik, hvor man var lærling.
Page 213 and 214:
210 Forholdet mellem pligt, rettigh
Page 215 and 216:
212 “Hvis det handler om at ’si
Page 217 and 218:
214 mange mere uformelle initiative
Page 219 and 220:
216 ”Funktionspræsterne har jo s
Page 221 and 222:
218 det typisk varet et års tid, h
Page 223 and 224:
220 sparre med. Det er der, man ska
Page 225 and 226:
222 noget man mere eller mindre ska
Page 227 and 228:
224 universitetet og Menighedsfakul
Page 229 and 230:
226 teologiske uddannelse. Det kunn
Page 231 and 232:
228 nighedsråd gerne vil have en o
Page 233 and 234:
230 bliver samme vilkår for alle e
Page 235 and 236:
232 Bilag 2 Retningslinjer fra Samm
Page 237 and 238:
234
Page 239 and 240:
236
Page 241:
238
show all

Betænkning 1503 - Kirkeministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?