Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Betænkning</strong><br />
om<br />
<strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong><br />
<strong>særforanstaltninger</strong><br />
Afgivet af<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
BETÆNKNING NR. 667<br />
1972
SCHULTZ BOGTRYKKERI . KØBENHAVN
Indhold.<br />
Si<strong>de</strong>.<br />
Indledning 7-10<br />
I. Hovedproblemer og forslag 11<br />
II. Sindssygdom og <strong>de</strong>rmed ligestille<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong> 18-40<br />
1. Indledning 18<br />
2. Sindssygdom 20<br />
3. Tilstan<strong>de</strong> ligestillet med sindssygdom 28<br />
4. Foranstaltninger over for sindssyge m. v 33<br />
III. Alkoholrus og narkotikapåvirkning 41-49<br />
1. Alkoholrus 41<br />
2. Narkotikapåvirkning 46<br />
IV. Intelligens<strong>de</strong>fekter 50-57<br />
V. Karakterafvigelser 58-78<br />
1. Indledning 58<br />
2. Retspraksis 59<br />
3. Anstaltsmæssige forhold 62<br />
4. Klientellet i forvaring og særfængsel 63<br />
5. Varighe<strong>de</strong>n af ophold i forvaring og særfængset 66<br />
6. Den kriminologiske un<strong>de</strong>rsøgelse 68<br />
7. Udtalelser om forvaring og særfængsel 71<br />
8. Straffelovrå<strong>de</strong>ts overvejelser 73<br />
VI. Andre tilstan<strong>de</strong> 79-86<br />
1. Straffelovens § 17 79<br />
2. Betinge<strong>de</strong> domme 81<br />
3. Straffelovrå<strong>de</strong>ts overvejelser 83<br />
VII. Sygdomstilstan<strong>de</strong> efter gerningsti<strong>de</strong>n 86-89<br />
VIII. Strafnedsættelse og strafbortfald 90-92<br />
IX. Sikkerhedsforvaring og arbejdshus 93-104<br />
1. Indledning 93<br />
2. Sikkerhedsforvaring 94<br />
3. Arbejdshus . 97<br />
4. Straffelovrå<strong>de</strong>ts overvejelser 101<br />
X. Foranstaltninger over for alkoholister 105-111<br />
1. Afholdspålæg 105<br />
2. Helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere 106<br />
3. Alkoholistbehandling un<strong>de</strong>r kriminalforsorgen iøvrigt 107<br />
4. Alkoholistbehandling u<strong>de</strong>n for kriminalforsorgen 108<br />
5. Retslægerå<strong>de</strong>ts synspunkter 109<br />
6. Straffelovrå<strong>de</strong>ts overvejelser 110<br />
XI. Ungdomsfængsel 112-134<br />
1. Baggrun<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler 112
4<br />
Si<strong>de</strong>.<br />
2. Anstaltsmæssige forhold 113<br />
3. Ungdomsfængslets klientel 117<br />
4. Særligt om unge un<strong>de</strong>r 18 år 119<br />
5. Behandlingen i ungdomsfængsel 121<br />
6. Varighe<strong>de</strong>n af ophold i ungdomsfængsel 121<br />
7. Recidiv efter løsla<strong>de</strong>lse 123<br />
8. Udtalelser om ungdomsfængsel 124<br />
9. Straffelovrå<strong>de</strong>ts overvejelser 126<br />
XII. Særlige bestemmelser om straffuldbyr<strong>de</strong>lse 135-137<br />
XIII. Udkast til lov om ændring af borgerlig straffelov, af lov om ikrafttræ<strong>de</strong>n af borgerlig<br />
straffelov m. m. og af lov om rettens pleje 138-141<br />
XIV. Bemærkninger til lovudkastet 142-151<br />
BILAG<br />
1. Anven<strong>de</strong>lsen af frihedsberøven<strong>de</strong> sanktioner i perio<strong>de</strong>n 1950-1970 155<br />
2. Straffelovrå<strong>de</strong>ts skrivelse af 12. maj 1972 til retslægerå<strong>de</strong>t 166<br />
3. Retslægerå<strong>de</strong>ts svar af 24. august 1972 til straffelovrå<strong>de</strong>t 172<br />
4. Un<strong>de</strong>rsøgelse af domfældte mænd indsat i forvaring første gang 1967-1969 191<br />
5. Klientellet i særfængsel, arbejdshus, forvaring og sikkerhedsforvaring <strong>de</strong>n 5. august 1970.. 221<br />
6. Opholdsti<strong>de</strong>n i forvaring for mænd prøveudskrevet i 1959 og 1969 255<br />
7. Re<strong>de</strong>gørelse fra overlæge, dr. med. G. K. Stiirup til straffelovrå<strong>de</strong>t 278<br />
Un<strong>de</strong>rbilag 1: Un<strong>de</strong>rvisnings- og fritidsaktiviteter 285<br />
Un<strong>de</strong>rbilag 2: Forsorgsarbej<strong>de</strong> 287<br />
8. Re<strong>de</strong>gørelse fra overlæge Jan Sachs til straffelovrå<strong>de</strong>t 292<br />
Un<strong>de</strong>rbilag 1: Normere<strong>de</strong> og faktiske antal ansatte in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> forskellige kategorier.... 299<br />
Un<strong>de</strong>rbilag 2: Un<strong>de</strong>rvisnings- og fritidsaktiviteter 300<br />
Un<strong>de</strong>rbilag 3: Forsorgsarbej<strong>de</strong> 302<br />
9. Domme til forvaring og særfængsel 1960-1971 303<br />
10. Fortegnelse over <strong>de</strong> af in<strong>de</strong>nrigsministeriet godkendte ambulatorier til alkoholistbehandling 310<br />
11. Un<strong>de</strong>rsøgelse af ungdomsfængselsfangers opvækstforhold, uddannelse, tidligere institutionsanbringelse<br />
m. v 312<br />
12. Un<strong>de</strong>rsøgelse af recidivet blandt personer løsladt fra ungdomsfængsel i 1964 og 1965 325<br />
13. Re<strong>de</strong>gørelse for behandlingen i ungdomsfængslet på Møgelkær 341<br />
14. Re<strong>de</strong>gørelse for behandlingen i ungdomsfængslet i Nyborg 348<br />
15. Re<strong>de</strong>gørelse for behandlingen i ungdomsfængslet på Søbysøgård 353<br />
16. Straffelovrå<strong>de</strong>ts skrivelse af 3. maj 1972 til socialstyrelsen 360<br />
17. Socialstyrelsens svar af 5. juli 1972 til straffelovrå<strong>de</strong>t 361<br />
18. Udtalelse fra fængselsnævnet vedrøren<strong>de</strong> ungdomsfængselsstraffen 363<br />
19. Udtalelse af 3. august 1972 til straffelovrå<strong>de</strong>t fra inspektørerne ved ungdomsfængslerne... 385<br />
FORKORTELSER<br />
F I-III straffelovsforslag 1924, 1928 og 1929<br />
(H) Højesterets dom<br />
Helweg H. Helweg, Den retslige psykiatri, 2. udg. 1949<br />
Krabbe Oluf H. Krabbe, Borgerlig Straffelov af 15. april 1930, 4. udg. 1947<br />
mot. motiver<br />
NKÅ De nordiska kriminalistföreningarnas årsbok<br />
NRT Norsk Retsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
NTfK Nordisk Tidsskrift for <strong>Krim</strong>inalvi<strong>de</strong>nskab<br />
NTfS Nordisk Tidsskrift for Strafferet
pl. retsplejeloven<br />
RÅ Retslægerå<strong>de</strong>ts årsberetning<br />
SOU Statens offentliga utredningar<br />
strfl. straffeloven<br />
Strömgren Erik Strömgren, Psykiatri, 10. udg. 1969<br />
SvJT. Svensk Juristtidning<br />
U Ugeskrift for Retsvæsen<br />
U I-III straffelovsudkast 1912, 1917 og 1923<br />
UR Un<strong>de</strong>rretsdom<br />
(V) Vestre Landsrets dom<br />
VLT Vestre Landsrets Ti<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
(0) Østre Landsrets dom<br />
5
Straffelovrå<strong>de</strong>t blev nedsat ved justitsministeriets<br />
skrivelse af 3. oktober 1960.<br />
I <strong>de</strong>nne skrivelse udtales, at <strong>de</strong>t påhviler<br />
rå<strong>de</strong>t<br />
1) efter justitsministeriets anmodning at<br />
afgive indstilling om <strong>strafferetlige</strong> lovgivningsspørgsmål<br />
og principielle spørgsmål<br />
vedrøren<strong>de</strong> fastsættelsen af administrative<br />
bestemmelser af strafferetlig karakter og <strong>de</strong>n<br />
praktiske gennemførelse af kriminalpolitiske<br />
foranstaltninger og<br />
2) efter justitsministeriets nærmere bestemmelse<br />
at medvirke i <strong>de</strong>t internationale<br />
<strong>strafferetlige</strong> samarbej<strong>de</strong>, herun<strong>de</strong>r navnlig<br />
<strong>de</strong>t nordiske <strong>strafferetlige</strong> lovsamarbej<strong>de</strong>.<br />
Rå<strong>de</strong>t fik ved nedsættelsen følgen<strong>de</strong> sammensætning:<br />
Folketingets ombudsmand, professor, dr. jur.<br />
Stephan Hurwitz, formand,<br />
professor, dr. jur. Knud Waaben, næstformand,<br />
præsi<strong>de</strong>nt for østre landsret Erik An<strong>de</strong>rsen<br />
og<br />
rigsadvokat H. Olafsson.<br />
Den 28. juni 1971 fritoges professor,<br />
dr. jur. Stephan Hurwitz efter anmodning for<br />
hvervet som medlem af rå<strong>de</strong>t. Samtidig beskikke<strong>de</strong>s<br />
professor, dr. jur. Knud Waaben<br />
som ny formand for <strong>de</strong>tte.<br />
Den 15. oktober 1971 indtrådte folketingets<br />
nuværen<strong>de</strong> ombudsmand, rå<strong>de</strong>ts tidligere<br />
sekretær L. Nordskov Nielsen, af<strong>de</strong>lingschef<br />
i justitsministeriet P. Eefsen og direktør<br />
for fængselsvæsenet H. H. Bry<strong>de</strong>nsholt<br />
som medlemmer af rå<strong>de</strong>t. Sidstnævnte<br />
hav<strong>de</strong> si<strong>de</strong>n 1963 bistået med sekretariatsarbej<strong>de</strong>t.<br />
Hvervet som sekretær for rå<strong>de</strong>t overdroges<br />
samtidig til fuldmægtig i justitsministeriet<br />
Jacques Hermann, <strong>de</strong>r si<strong>de</strong>n 1970<br />
hav<strong>de</strong> bistået ved udførelsen af sekretærarbej<strong>de</strong>t.<br />
Fra januar 1972 har sekretær i justitsministeriet<br />
T. Plessing <strong>de</strong>ltaget i sekretariatsarbej<strong>de</strong>t.<br />
I skrivelse af 27. april 1967 anmo<strong>de</strong><strong>de</strong> ju-<br />
Indledning.<br />
stitsministeriet straffelovrå<strong>de</strong>t om at overveje<br />
spørgsmålet om ændring af straffelovens<br />
regler om <strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong> retsfølger<br />
over for psykisk afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
vedvaren<strong>de</strong> kriminelle og lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
<strong>de</strong>r misbruger alkohol, jfr. navnlig straffelovens<br />
§§ 16-18, §§ 62-69 og §§ 70-74. Man<br />
forudsatte fra ministeriets si<strong>de</strong>, at rå<strong>de</strong>t i<br />
forbin<strong>de</strong>lse hermed overveje<strong>de</strong> spørgsmålet<br />
om ændringer vedrøren<strong>de</strong> institutionerne for<br />
fuldbyr<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong> retsfølger, <strong>de</strong>r idømmes<br />
<strong>de</strong> nævnte lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />
Justitsministeriet anmo<strong>de</strong><strong>de</strong> samtidig<br />
rå<strong>de</strong>t om også at fremkomme med sådanne<br />
andre forslag vedrøren<strong>de</strong> ændring af reglerne<br />
i straffelovens almin<strong>de</strong>lige <strong>de</strong>l om <strong>de</strong><br />
<strong>strafferetlige</strong> retsfølger, som rå<strong>de</strong>t måtte<br />
fin<strong>de</strong> anledning til. Men sigte<strong>de</strong> herved<br />
navnlig til <strong>de</strong> bestemmelser i loven, som<br />
ikke var revi<strong>de</strong>ret ved <strong>de</strong>n lovgivning, <strong>de</strong>r er<br />
gennemført på grundlag af indstillinger fra<br />
straffelovskommissionen og straffelovrå<strong>de</strong>t.<br />
Samtidig med behandlingen af <strong>de</strong>tte kommissorium<br />
har rå<strong>de</strong>t haft følgen<strong>de</strong> arbejdsopgaver:<br />
1) Ved skrivelse af 21. februar 1967 blev<br />
rå<strong>de</strong>t anmo<strong>de</strong>t om at fremkomme med en<br />
re<strong>de</strong>gørelse for og en vur<strong>de</strong>ring af <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
regler om, hvem <strong>de</strong>r kan pålægges ansvar<br />
til straf og erstatning, herun<strong>de</strong>r erstatning<br />
for ikke-økonomisk ska<strong>de</strong>, i anledning<br />
af forhold, <strong>de</strong>r begås som led i radio- eller<br />
fjernsynsudsen<strong>de</strong>lser.<br />
Rå<strong>de</strong>t har afsluttet behandlingen af <strong>de</strong>tte<br />
spørgsmål med afgivelsen af betænkning nr.<br />
487/1968 om ansvaret for radio- og fjernsynsudsen<strong>de</strong>lser.<br />
2) Ved skrivelse af 13. juni 1967 udbad<br />
justitsministeriet sig en udtalelse om straffebestemmelserne<br />
i et udkast til en ny lov om<br />
værnepligtiges anven<strong>de</strong>lse til civilt arbej<strong>de</strong>,<br />
<strong>de</strong>r var udarbej<strong>de</strong>t af et udvalg un<strong>de</strong>r in<strong>de</strong>nrigsministeriet.<br />
Rå<strong>de</strong>t afgav udtalelse herom<br />
<strong>de</strong>n 27. september 1967 (utrykt).
3) Ved skrivelse af 12. maj 1967 anmo<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
justitsministeriet rå<strong>de</strong>t om at overveje<br />
spørgsmålet om ændring af <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
straffebestemmelser til beskyttelse af privatlivets<br />
fred.<br />
Rå<strong>de</strong>t har afsluttet behandlingen af <strong>de</strong>tte<br />
spørgsmål med afgivelsen af betænkning nr.<br />
601/1971 om privatlivets fred.<br />
4) I skrivelse af 27. september 1968 anmo<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
justitsministeriet rå<strong>de</strong>t om en udtalelse<br />
om <strong>de</strong> forslag til love om ændring af kriminallov<br />
for Grønland og af lov om rettens<br />
pleje i Grønland, <strong>de</strong>r in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>s i betænkning<br />
nr. 500/1968 om <strong>de</strong>t kriminalretlige<br />
sanktionssystem m. v. i Grønland.<br />
Herom afgav rå<strong>de</strong>t en udtalelse af 13. maj<br />
1971 (utrykt).<br />
5) Ved skrivelse af 10. februar 1969 blev<br />
rå<strong>de</strong>t anmo<strong>de</strong>t om at afgive en udtalelse om<br />
betænkning nr. 515/1959 vedrøren<strong>de</strong> spirituspåvirke<strong>de</strong><br />
motorførere.<br />
Rå<strong>de</strong>t har afsluttet behandlingen af <strong>de</strong>tte<br />
kommissorium med afgivelsen af betænkning<br />
nr. 588/1970 om spirituspåvirke<strong>de</strong> motorførere.<br />
6) Ved skrivelse af 3. februar 1970 anmo<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
justitsministeriet rå<strong>de</strong>t om en udtalelse<br />
til brug ved besvarelsen af en række<br />
spørgsmål fra folketingets udvalg angåen<strong>de</strong><br />
forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger<br />
i anledning af svangerskab m. v.<br />
og forslag til lov om svangerskabsafbry<strong>de</strong>lse.<br />
Rå<strong>de</strong>t afgav udtalelse herom <strong>de</strong>n 11. februar<br />
1970 (utrykt).<br />
Samtidig med behandlingen af <strong>de</strong> ovennævnte<br />
arbejdsopgaver har rå<strong>de</strong>t overvejet<br />
spørgsmålet om straffelovens bø<strong>de</strong>regler.<br />
Man har herun<strong>de</strong>r specielt overvejet mulighe<strong>de</strong>rne<br />
for gennemførelse af en ordning,<br />
hvorved anven<strong>de</strong>lsen af forvandlingsstraf<br />
begrænses. Rå<strong>de</strong>t har ikke afsluttet sine<br />
overvejelser vedrøren<strong>de</strong> bø<strong>de</strong>reglerne, men<br />
rå<strong>de</strong>t har <strong>de</strong>n 15. oktober 1970 afgivet en<br />
indstilling om afkriminalisering af beruselse<br />
på offentligt sted (utrykt). Erfaringsmæssigt<br />
kom bø<strong>de</strong>forvandlingsstraf til udståelse i et<br />
forholdsvis bety<strong>de</strong>ligt omfang i sager angåen<strong>de</strong><br />
politivedtægternes bestemmelse om beruselse<br />
på offentligt sted.<br />
Den foreliggen<strong>de</strong> betænkning vedrører<br />
kommissoriet angåen<strong>de</strong> <strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong> <strong>særforanstaltninger</strong><br />
og angår såle<strong>de</strong>s navnlig<br />
reglerne om psykisk afvigen<strong>de</strong> lovovertræ-<br />
8<br />
<strong>de</strong>re, vedvaren<strong>de</strong> kriminelle, lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
<strong>de</strong>r misbruger alkohol, og unge lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />
Der henvises til oversigten i kapitel I.<br />
Fra politisk si<strong>de</strong> er <strong>de</strong>r i <strong>de</strong> senere år vist<br />
en stigen<strong>de</strong> interesse for problemerne omkring<br />
<strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong> <strong>særforanstaltninger</strong>.<br />
Det gæl<strong>de</strong>r særlig <strong>de</strong> helt eller <strong>de</strong>lvis tidsubestemte<br />
frihedsberøvelser. Den 18. januar<br />
1972 fremsattes såle<strong>de</strong>s i folketinget et privat<br />
lovforslag om ændring af borgerlig straffelov,<br />
hvorved <strong>de</strong>n relativt tidsubestemte<br />
straf af ungdomsfængsel og <strong>de</strong> ligele<strong>de</strong>s relativt<br />
tidsubestemte foranstaltninger arbejdshus<br />
og sikkerhedsforvaring blev foreslået ophævet.<br />
Forslaget sendtes i udvalg, <strong>de</strong>r imidlertid<br />
ikke nåe<strong>de</strong> at færdigbehandle problemerne.<br />
(Folketingsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong> 1971-72, sp. 2134<br />
og sp.2868-2888).<br />
I forbin<strong>de</strong>lse med sine overvejelser vedrøren<strong>de</strong><br />
reglerne om <strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong> <strong>særforanstaltninger</strong><br />
har straffelovrå<strong>de</strong>t fun<strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>r,<br />
forin<strong>de</strong>n <strong>de</strong>r blev taget stilling til spørgsmålet<br />
om lovændringer, så vidt muligt bur<strong>de</strong><br />
tilvejebringes oplysninger om effektiviteten<br />
af nogle af <strong>de</strong> retsfølger, som foreligger til<br />
drøftelse. Finansudvalget gav i februar 1970<br />
sin tilslutning til, at <strong>de</strong>r iværksattes en kriminologisk<br />
un<strong>de</strong>rsøgelse. Gennemførelsen af<br />
<strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse blev overladt til <strong>Krim</strong>inalistisk<br />
Institut ved Københavns Universitet.<br />
Den 30. september 1971 modtog straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
en rapport om effektiviteten af forvaring<br />
og særfængsel m. v. udarbej<strong>de</strong>t af professor,<br />
dr. jur. Karl O. Christiansen, cand.<br />
jur. Mogens Moe og cand. jur. Leif Senholt i<br />
samarbej<strong>de</strong> med stud. scient. Ken Schubell<br />
og cand. stat. Karin Ze<strong>de</strong>ler.<br />
Efter at rapporten var afgivet, blev <strong>de</strong>r af<br />
straffelovrå<strong>de</strong>t stillet nogle suppleren<strong>de</strong><br />
spørgsmål. Med baggrund heri modtog straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
<strong>de</strong>n 16. maj 1972 en suppleren<strong>de</strong><br />
rapport udarbej<strong>de</strong>t af professor Karl O.<br />
Christiansen i samarbej<strong>de</strong> med stud. scient<br />
Ken Schubell og cand. stat. Karin Ze<strong>de</strong>ler.<br />
Forfatterne af <strong>de</strong>n suppleren<strong>de</strong> rapport har<br />
re<strong>de</strong>gjort for, hvorle<strong>de</strong>s <strong>de</strong> suppleren<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelser<br />
efter <strong>de</strong>res opfattelse påvirker<br />
hovedun<strong>de</strong>rsøgelsens konklusioner (se herved<br />
ne<strong>de</strong>nfor kap.V,6.)<br />
Begge rapporter er offentliggjort i august<br />
måned 1972 som betænkning nr. 644/1972.<br />
Denne betænkning må ses som et supple-
ment til straffelovrå<strong>de</strong>ts nu foreliggen<strong>de</strong> betænkning.<br />
Udover <strong>de</strong> nævnte rapporter er <strong>de</strong>r gennem<br />
straffelovrå<strong>de</strong>ts sekretariat tilvejebragt<br />
forskelligt materiale til belysning af <strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong><br />
<strong>særforanstaltninger</strong>. En stor <strong>de</strong>l af<br />
<strong>de</strong>tte materiale er optaget som bilag til betænkningen.<br />
Det gæl<strong>de</strong>r bl. a. følgen<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelser:<br />
1) En un<strong>de</strong>rsøgelse af domfældte mænd<br />
indsat i forvaring første gang 1967-1969.<br />
Formålet med un<strong>de</strong>rsøgelsen har været at<br />
give en beskrivelse af <strong>de</strong> mænd, <strong>de</strong>r idømmes<br />
forvaring. Rapporten, <strong>de</strong>r er udarbej<strong>de</strong>t<br />
af vicefængselsinspektør Jan Kaarsen og stud.<br />
mag. Jens Tholstrup, er optaget som bilag<br />
nr. 4.<br />
2) En un<strong>de</strong>rsøgelse af mænd hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
i særfængsel, arbejdshus, forvaring og<br />
sikkerhedsforvaring <strong>de</strong>n 5. august 1970. Formålet<br />
med un<strong>de</strong>rsøgelsen har været at give<br />
et grundlag for at sammenligne klientellet i<br />
<strong>de</strong> nævnte institutioner. Rapporten, <strong>de</strong>r ligele<strong>de</strong>s<br />
er udarbej<strong>de</strong>t af Jan Kaarsen og Jens<br />
Tholstrup, er optaget som bilag nr. 5.<br />
3) En un<strong>de</strong>rsøgelse af opholdsti<strong>de</strong>n for<br />
mænd prøveudskrevet fra forvaring i henholdsvis<br />
1959 og 1969. Formålet med un<strong>de</strong>rsøgelsen<br />
har været at re<strong>de</strong>gøre for <strong>de</strong> faktiske<br />
hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>r for mænd, <strong>de</strong>r blev<br />
prøveudskrevet fra forvaring <strong>de</strong> nævnte år.<br />
Rapporten, <strong>de</strong>r er udarbej<strong>de</strong>t af Ole An<strong>de</strong>rsen,<br />
Jan Kaarsen og Jens Tholstrup, er optaget<br />
som bilag nr. 6.<br />
4) En un<strong>de</strong>rsøgelse vedrøren<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lsen<br />
af frihedsberøven<strong>de</strong> sanktioner i perio<strong>de</strong>n<br />
1950-1970. Un<strong>de</strong>rsøgelsens formål har<br />
været at belyse udviklingen i anven<strong>de</strong>lsen af<br />
<strong>de</strong> frihedsberøven<strong>de</strong> foranstaltninger, fængsel,<br />
ungdomsfængsel, arbejdshus, sikkerhedsforvaring,<br />
forvaring og særfængsel. Rapporten,<br />
<strong>de</strong>r er udarbej<strong>de</strong>t af Jan Kaarsen og<br />
Jens Tholstrup, er optaget som bilag nr. 1.<br />
5) En un<strong>de</strong>rsøgelse af ungdomsfængselsfangers<br />
opvækstforhold, uddannelse og tidligere<br />
institutionsanbringelser m. m. samt en<br />
un<strong>de</strong>rsøgelse af recidivet blandt personer<br />
løsladt fra ungdomsfængsel i 1964 og 1965.<br />
Begge rapporter er udarbej<strong>de</strong>t af fuldmægtig<br />
i direktoratet for fængselsvæsenet E. Taylor.<br />
De er optaget henholdsvis som bilag nr. 11<br />
og bilag nr. 12.<br />
I skrivelse af 10. marts 1970 orientere<strong>de</strong><br />
straffelovrå<strong>de</strong>t retslægerå<strong>de</strong>t om, at man be-<br />
9<br />
handle<strong>de</strong> spørgsmålet om ændring af straffelovens<br />
regler om <strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong> retsfølger<br />
over for psykisk afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
vedvaren<strong>de</strong> kriminelle og lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
<strong>de</strong>r misbruger alkohol. Det blev i skrivelsen<br />
nævnt, at straffelovrå<strong>de</strong>t hav<strong>de</strong> iværksat forskellige<br />
un<strong>de</strong>rsøgelser, og at man sigte<strong>de</strong> på<br />
at anmo<strong>de</strong> retslægerå<strong>de</strong>t om en drøftelse af<br />
problemerne på et senere tidspunkt.<br />
I januar 1972 rette<strong>de</strong> straffelovrå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>refter<br />
en henven<strong>de</strong>lse til retslægerå<strong>de</strong>t med<br />
anmodning om, at <strong>de</strong>r blev indledt drøftelser<br />
om retspsykiatriske spørgsmål i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med straffelovrå<strong>de</strong>ts nævnte arbej<strong>de</strong>. På<br />
grundlag heraf har <strong>de</strong>r i ti<strong>de</strong>n februar-maj<br />
1972 været afholdt en række fællesmø<strong>de</strong>r<br />
mellem straffelovrå<strong>de</strong>t og retslægerå<strong>de</strong>t, i<br />
hvilke problemerne omkring straffelovens<br />
§§ 16-18 og § 70 og andre bestemmelser i<br />
straffeloven er blevet drøftet. Retslægerå<strong>de</strong>t<br />
har i disse mø<strong>de</strong>r været repræsenteret af<br />
professor, dr. med. Villars Lunn, overlæge,<br />
dr. med. P. Dickmeiss, overlæge, dr. med.<br />
K. H. Fremming, overlæge C. /. Hansen, overlæge,<br />
dr. med. P. A. Schwalbe-Hansen, overlæge,<br />
dr. med. G. K. Stilrup, overlæge B.<br />
Borup Svendsen og overlæge H. Voldby.<br />
På baggrund af <strong>de</strong> mundtlige drøftelser<br />
har straffelovrå<strong>de</strong>t i skrivelse af 12. maj<br />
1972 bedt retslægerå<strong>de</strong>t om at afgive en<br />
skriftlig udtalelse om <strong>de</strong> retspsykiatriske<br />
problemer, såle<strong>de</strong>s at retslægerå<strong>de</strong>ts erfaringer<br />
og synspunkter i <strong>de</strong>nne form kunne<br />
indgå i straffelovrå<strong>de</strong>ts en<strong>de</strong>lige stillingtagen<br />
til spørgsmålet om ændringer i lovregler og<br />
praksis. Såvel straffelovrå<strong>de</strong>ts høringsskrivelse<br />
som retslægerå<strong>de</strong>ts svar er optaget som<br />
bilag til betænkningen, henholdsvis som<br />
bilag nr. 2 og bilag nr. 3.<br />
Ud fra ønsket om at få et så <strong>de</strong>tailleret bille<strong>de</strong><br />
som muligt af, hvorle<strong>de</strong>s behandlingen<br />
er tilrettelagt i <strong>de</strong> anstalter un<strong>de</strong>r fængselsvæsenet,<br />
som særligt er indrettet med lovovertræ<strong>de</strong>re<br />
med udtalte karaktermæssige <strong>de</strong>fekter<br />
for øje, har straffelovrå<strong>de</strong>t fra overlæge,<br />
dr. med. G. K. Stilrup og overlæge Jan<br />
Sachs modtaget re<strong>de</strong>gørelser for, hvorle<strong>de</strong>s<br />
behandlingsarbej<strong>de</strong>t er tilrettelagt henholdsvis<br />
i forvaringsanstalten og særfængslet i<br />
Herstedvester og i forvaringsanstalten og<br />
særfængslet m. v. i Horsens. Re<strong>de</strong>gørelserne,<br />
<strong>de</strong>r har været drøftet på et mø<strong>de</strong> <strong>de</strong>n 3. januar<br />
1972, hvori <strong>de</strong>ltog overlæge Stürup,<br />
overlæge Sachs, overlæge Finn Larsen og
professor Villars Lunn, er optaget som bilag<br />
nr. 7 og bilag nr. 8 til betænkningen.<br />
Un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n gennemgang af <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
regler om <strong>strafferetlige</strong> foranstaltninger, som<br />
straffelovrå<strong>de</strong>t har foretaget, har også anven<strong>de</strong>lsen<br />
af ungdomsfængsel været genstand<br />
for drøftelse. Straffelovrå<strong>de</strong>t har i forbin<strong>de</strong>lse<br />
hermed <strong>de</strong>n 29. maj 1972 haft et<br />
mo<strong>de</strong> med direktør H. Horsten, konsulent<br />
P. W. Perch og ekspeditionssekretær Ingrid<br />
Kjær, socialstyrelsen, børne- og ungdomsforsorgen,<br />
hvorun<strong>de</strong>r man bl. a. har drøftet <strong>de</strong><br />
problemer, som vil opstå i forbin<strong>de</strong>lse med<br />
en eventuel afskaffelse af ungdomsfængslet<br />
som sanktionsform. Socialstyrelsen har på<br />
grundlag af mø<strong>de</strong>t udarbej<strong>de</strong>t en re<strong>de</strong>gørelse<br />
af 5. juli 1972, <strong>de</strong>r er optaget som bilag nr.<br />
17 til betænkningen.<br />
I forbin<strong>de</strong>lse med behandlingen af spørgsmålet<br />
om ungdomsfængselssanktionens fremtid<br />
har straffelovrå<strong>de</strong>t modtaget en udtalelse<br />
fra fængselsnævnet vedrøren<strong>de</strong> ungdomsfængselsstraffen.<br />
Udtalelsen, til hvilken er<br />
knyttet en re<strong>de</strong>gørelse for fængselsnævnets<br />
praksis i sager vedrøren<strong>de</strong> genindsættelse i<br />
ungdomsfængsel, er optaget som bilag nr. 18.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t har endvi<strong>de</strong>re fra le<strong>de</strong>rne<br />
af <strong>de</strong> beståen<strong>de</strong> ungdomsfængsler, fængselsinspektørerne<br />
Karl Johan Ebbe, Vagn Kil<strong>de</strong>moes<br />
og Jørgen Tolstrup, modtaget en udtalelse<br />
om <strong>de</strong>res syn på ungdomsfængslets<br />
10<br />
København, oktober 1972.<br />
Erik An<strong>de</strong>rsen. H. H. Bry<strong>de</strong>nsholt.<br />
L. Nordskov Nielsen. H. Olafsson.<br />
fremtid. Udtalelsen er optaget som bilag nr.<br />
19.<br />
Samtidig med straffelovrå<strong>de</strong>ts behandling<br />
af reglerne om <strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong> <strong>særforanstaltninger</strong><br />
har <strong>de</strong>r været arbej<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>tte<br />
spørgsmål i <strong>de</strong>n nordiske strafferetskomité,<br />
hvoraf rå<strong>de</strong>ts formand er medlem. Samarbej<strong>de</strong>t<br />
er udført på <strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r gennem<br />
forman<strong>de</strong>n er sket en løben<strong>de</strong> udveksling af<br />
materiale og synspunkter mellem rå<strong>de</strong>t og<br />
komiteen.<br />
En særlig kontakt har <strong>de</strong>t danske straffelovråd<br />
haft med <strong>de</strong>t norske straffelovråd,<br />
<strong>de</strong>r på tilsvaren<strong>de</strong> må<strong>de</strong> som <strong>de</strong>t danske<br />
straffelovråd overvejer en ændring af reglerne<br />
om foranstaltninger over for psykisk<br />
afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re m. m. Udover en<br />
løben<strong>de</strong> udveksling af materiale og synspunkter<br />
har straffelovrå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n 11. september<br />
1972 i København haft et mø<strong>de</strong> med repræsentanter<br />
for <strong>de</strong>t norske straffelovråd. I<br />
mø<strong>de</strong>t <strong>de</strong>ltog fra norsk si<strong>de</strong> høyesterettsjustitiarius<br />
R. Ryssdal (rå<strong>de</strong>ts formand), professor<br />
Johs. B. An<strong>de</strong>næs, professor Niels Christie,<br />
overlæge H. Frøshaug, ekspedisjonssjef<br />
H. Røstad, professor Per Sundby og un<strong>de</strong>rdirektør<br />
G. Rieber-Mohn. Professor, dr. med.<br />
Villars Lunn og overlæge H. Voldby <strong>de</strong>ltog i<br />
mø<strong>de</strong>t som repræsentanter for <strong>de</strong>t danske<br />
retslægeråd.<br />
P. Eefsen.<br />
Knud Waaben,<br />
formand.<br />
/. Hermann,<br />
sekretær.
(a) Det sanktionssystem, som blev gennemført<br />
ved straffeloven af 1930, adskilte<br />
sig på mange må<strong>de</strong>r fra <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r var gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
efter straffeloven af 1866 og tillægget<br />
<strong>de</strong>rtil af 1911. Det alt for komplicere<strong>de</strong> system<br />
af frihedsstraffe blev stærkt forenklet;<br />
<strong>de</strong>r var nu kun to almin<strong>de</strong>lige frihedsstraffe:<br />
fængsel og hæfte. To særlige former for<br />
fængsel, psykopatfængsel og ungdomsfængsel,<br />
måtte, selvom <strong>de</strong>r var tale om »straf«,<br />
henregnes til <strong>de</strong>n række af <strong>særforanstaltninger</strong>,<br />
som nu blev indført. Disse nye retsfølger<br />
var beregne<strong>de</strong> for særlige persongrupper,<br />
som på grund af <strong>de</strong>res unge al<strong>de</strong>r, psykiske<br />
unormalitet, hyppige tilbagefald, spiritusmisbrug<br />
etc. bur<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rgives sanktioner, <strong>de</strong>r<br />
efter <strong>de</strong>res indhold og varighed var specielt<br />
egne<strong>de</strong> til at tjene et kriminalitetsforebyggen<strong>de</strong><br />
formål. Alt i alt ville <strong>de</strong>t dreje sig om<br />
en relativt lille <strong>de</strong>l af samtlige domfældte lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
men særgrupperne betragte<strong>de</strong>s<br />
med rette som et større kriminalpolitisk problem,<br />
end <strong>de</strong>res talmæssige størrelse gav udtryk<br />
for.<br />
Denne betænkning er i <strong>de</strong>t væsentlige afgrænset<br />
såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>n handler om <strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong><br />
<strong>særforanstaltninger</strong>. De enkelte<br />
retsfølgers formål, udvikling og anven<strong>de</strong>lse<br />
vil blive omtalt i <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> afsnit. Det vil<br />
være hensigtsmæssigt indledningsvis at give<br />
en oversigt over <strong>de</strong> foranstaltninger og problemkredse,<br />
som skal behandles. Hertil føjes<br />
en kort sammenfatning af straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
forslag vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong> enkelte punkter.<br />
(b) Strfl. § 16 omfatter lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
<strong>de</strong>r har handlet i en tilstand af sindssygdom,<br />
en tilstand <strong>de</strong>r må ligestilles <strong>de</strong>rmed eller<br />
åndssvaghed i højere grad, og som på grund<br />
af en sådan tilstand fin<strong>de</strong>s at have været<br />
»utilregnelige«. Disse personer er straffri.<br />
Afgrænsningen af §16 er forskellig fra <strong>de</strong>n,<br />
Kapitel I.<br />
Hovedproblemer og forslag.<br />
<strong>de</strong>r var gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> efter strfl. af 1866, og <strong>de</strong>n<br />
var resultatet af indgåen<strong>de</strong> overvejelser vedrøren<strong>de</strong><br />
forskellige kriterier på straffrihed,<br />
som kom i betragtning. Spørgsmålet var<br />
navnlig, om straffrihed skulle knyttes direkte<br />
til <strong>de</strong>n kendsgerning, at en lovovertræ<strong>de</strong>r<br />
har været sindssyg på gerningsti<strong>de</strong>n,<br />
eller <strong>de</strong>r ved tilføjelse af et suppleren<strong>de</strong> kriterium<br />
skulle åbnes domstolene mulighed<br />
for at statuere strafansvar uanset en sådan<br />
tilstand. Straffelovrå<strong>de</strong>t har genoptaget <strong>de</strong>tte<br />
spørgsmål til ny drøftelse, se herom kap. II.<br />
Rå<strong>de</strong>t har også taget stilling til, om <strong>de</strong>t i §16<br />
nævnte begreb »tilstan<strong>de</strong> ligestillet med<br />
sindssygdom« kan antages at have virket så<br />
tilfredsstillen<strong>de</strong> - uanset <strong>de</strong>n principielle kritik,<br />
som un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n er rettet mod <strong>de</strong>t fra lægelig<br />
si<strong>de</strong> - at <strong>de</strong>t bør oprethol<strong>de</strong>s.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår, at <strong>de</strong>r med hensyn<br />
til sindssygdom og åndssvaghed i højere<br />
grad indføres et rent psykiatrisk kriterium,<br />
såle<strong>de</strong>s at straffrihedsvirkningen knyttes direkte<br />
til tilste<strong>de</strong>værelsen af en af <strong>de</strong> nævnte<br />
tilstan<strong>de</strong> på gerningsti<strong>de</strong>n. For så vidt angår<br />
tilstan<strong>de</strong> ligestillet med sindssygdom, foreslår<br />
rå<strong>de</strong>t, at kriteriet bevares i loven, men<br />
at <strong>de</strong>r med hensyn til disse tilstan<strong>de</strong> fortsat<br />
skal gæl<strong>de</strong> en fakultativ regel om straffrihed,<br />
såle<strong>de</strong>s at domstolene har mulighed for<br />
at statuere strafansvar, når særlige omstændighe<strong>de</strong>r<br />
taler <strong>de</strong>rfor. Med hensyn til alle <strong>de</strong><br />
nævnte tilstan<strong>de</strong> skal <strong>de</strong>r efter forslaget<br />
være adgang til at pålægge en bø<strong>de</strong>.<br />
I forbin<strong>de</strong>lse med reglerne om straffrihed<br />
på grund af sindssygdom opstår <strong>de</strong>r et særligt<br />
spørgsmål om bedømmelsen af rustilstan<strong>de</strong>,<br />
navnlig såkaldt patologisk rus.<br />
Herom fin<strong>de</strong>s en særregel i §18, <strong>de</strong>r siger, at<br />
beruselse ikke fritager for straf, medmindre<br />
<strong>de</strong>r er handlet u<strong>de</strong>n bevidsthed. Der rå<strong>de</strong>r<br />
en vis uklarhed med hensyn til indhol<strong>de</strong>t af<br />
<strong>de</strong>nne bestemmelse og <strong>de</strong>ns forhold til §16.
Allere<strong>de</strong> af <strong>de</strong>nne grund er <strong>de</strong>t nødvendigt<br />
at tage stilling til bestemmelserne i § 18. Desu<strong>de</strong>n<br />
har <strong>de</strong>n øge<strong>de</strong> brug af narkotika og<br />
andre afhængighedsskaben<strong>de</strong> stoffer i <strong>de</strong> senere<br />
år gjort <strong>de</strong>t aktuelt at overveje, i hvilket<br />
omfang lovovertræ<strong>de</strong>lser begået i tilstan<strong>de</strong><br />
fremkaldt ved indtagelse af sådanne rusmidler<br />
bør være straffri.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår, at § 18 ophæves i<br />
sin nuværen<strong>de</strong> affattelse, og at <strong>de</strong>r i ste<strong>de</strong>t<br />
indføres en bestemmelse om fakultativ straffrihed<br />
for handlinger, <strong>de</strong>r er begået i en tilstand<br />
af sindssygdom eller en <strong>de</strong>rmed ligestillet<br />
tilstand fremkaldt ved indtagelse af alkohol<br />
eller andre rusmidler. Ligesom med<br />
hensyn til tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r anses for ligestille<strong>de</strong><br />
med sindssygdom, skal <strong>de</strong>r her efter forslaget<br />
være adgang til at pålægge strafansvar,<br />
såfremt særlige omstændighe<strong>de</strong>r taler <strong>de</strong>rfor.<br />
De foranstaltninger, som i medfør af § 70<br />
kan anven<strong>de</strong>s overfor personer, <strong>de</strong>r er straffri<br />
efter § 16, giver ikke anledning til større<br />
diskussion. Man må dog her som på <strong>de</strong> ne<strong>de</strong>nfor<br />
omtalte områ<strong>de</strong>r tage stilling til anven<strong>de</strong>lsen<br />
af tidsubestemte foranstaltninger,<br />
ligesom <strong>de</strong>r er grund til at overveje spørgsmålet<br />
om judiciel og administrativ kompetence<br />
med hensyn til disse foranstaltninger.<br />
Også <strong>de</strong>n i § 70 in<strong>de</strong>holdte opregning af<br />
mere og mindre indgriben<strong>de</strong> foranstaltninger<br />
har måttet tages op til overvejelse.<br />
Efter straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag oprethol<strong>de</strong>s<br />
<strong>de</strong>n ordning, at afgørelsen om særlige retsfølger<br />
træffes af retten, og at <strong>de</strong>r ikke gæl<strong>de</strong>r<br />
nogen tidsbegrænsning for disse retsfølger.<br />
Der foreslås nogle ændringer med hensyn til<br />
opregningen af retsfølger. Der er ikke nu<br />
hjemmel til at anven<strong>de</strong> særlige foranstaltninger<br />
overfor personer, <strong>de</strong>r frifin<strong>de</strong>s efter § 18;<br />
<strong>de</strong>tte foreslås ændret i forbin<strong>de</strong>lse med omformuleringen<br />
af bestemmelsen om rustilstan<strong>de</strong>.<br />
Der sker ikke ved forslaget væsentlige<br />
ændringer med hensyn til bestemmelserne<br />
om tilsynsværger ( i forslaget betegnet<br />
som bistandsværger) og om ændring eller<br />
ophævelse af foranstaltninger. Det skal dog<br />
nævnes, at straffelovrå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t rimeligt<br />
at tillægge <strong>de</strong>n domfældte personlig beføjelse<br />
til at rejse spørgsmål om foranstaltningers<br />
ændring eller ophævelse.<br />
(c) Strfl. af 1866 in<strong>de</strong>holdt i § 39 regler<br />
om strafnedsættelse for handlinger begået i<br />
en tilstand af »formindsket tilregnelighed«.<br />
12<br />
Dette begreb blev afskaffet ved strfl. af<br />
1930. En regel om strafnedsættelse blev<br />
givet i en ny udformning i § 85 (herom henvises<br />
til kap. VIII), men vigtigere var <strong>de</strong>t, at<br />
<strong>de</strong>r i § 17 blev indført nye regler om mulighed<br />
for en strafferetlig særbedømmelse af<br />
visse varigere tilstan<strong>de</strong> af mangelfuld udvikling,<br />
svækkelse eller forstyrrelse af sjælsevnerne,<br />
herun<strong>de</strong>r seksuel abnormitet. Baggrun<strong>de</strong>n<br />
for disse regler var, at <strong>de</strong>t ikke blev<br />
anset for hensigtsmæssigt at anven<strong>de</strong> nedsat<br />
straf overfor personer, som på grund af lettere<br />
åndssvaghed, karakterafvigelser og visse<br />
andre tilstan<strong>de</strong> bur<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rgives særlige foranstaltninger,<br />
ikke sjæl<strong>de</strong>nt foranstaltninger<br />
af længere varighed end <strong>de</strong>n forskyldte straf.<br />
Efter § 17 skal <strong>de</strong>r tages stilling til, om en<br />
person, <strong>de</strong>r er omfattet af bestemmelsens lægelige<br />
kriterium, kan anses for »egnet til påvirkning<br />
gennem straf«. Hvis <strong>de</strong>tte spørgsmål<br />
besvares benægten<strong>de</strong>, kan <strong>de</strong>r iværksættes<br />
foranstaltninger i medfør af § 70, som på<br />
<strong>de</strong>nne må<strong>de</strong> bliver en fælles bestemmelse om<br />
retsfølger overfor personer omfattet af §§ 16<br />
og 17.<br />
Det fremgår af § 17, at <strong>de</strong>n psykiske abnormtilstand<br />
skal have været til ste<strong>de</strong> på gerningsti<strong>de</strong>n,<br />
og at <strong>de</strong>n skal have været af »varigere«<br />
karakter. Det antages endvi<strong>de</strong>re, at<br />
spørgsmålet om »strafegnethed« skal afgøres<br />
i relation til tilstan<strong>de</strong>n på domsti<strong>de</strong>n, og at<br />
<strong>de</strong>t af <strong>de</strong> nævnte forudsætninger kan udle<strong>de</strong>s,<br />
at § 70 ikke fin<strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>lse på <strong>de</strong>n,<br />
<strong>de</strong>r er blevet helbredt mellem gerningstid og<br />
domstid. Dette sidste spørgsmål har i øvrigt<br />
ikke stor praktisk betydning, eftersom <strong>de</strong><br />
vigtigste af § 17 omfatte<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong> er åndssvaghed<br />
og karakterafvigelser, altså »varigere«<br />
eller helt permanente tilstan<strong>de</strong>.<br />
Kriteriet »egnet til påvirkning gennem<br />
straf« har givet anledning til en <strong>de</strong>l diskussion<br />
og til stærk kritik. Det gæl<strong>de</strong>r især med<br />
hensyn til anven<strong>de</strong>lsen af § 17 overfor kar akter<br />
af vigen<strong>de</strong> (psykopatiske) lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />
Det følger af straffelovens system, at en<br />
sådan person kan dømmes til forvaring i<br />
medfør af § 70, såfremt han fin<strong>de</strong>s strafuegnet,<br />
og at han i modsat fald kan idømmes<br />
enten almin<strong>de</strong>lig straf eller <strong>de</strong>n i § 17, stk. 2,<br />
nævnte særlige strafart særfængsel (tidligere<br />
psykopatfængsel). Det er vanskeligt at bestemme<br />
<strong>de</strong>t nærmere indhold af begrebet<br />
»strafegnethed« og endnu vanskeligere at afgøre<br />
i <strong>de</strong> konkrete tilfæl<strong>de</strong>, hvilken vejled-
ning man kan hente i <strong>de</strong>tte begreb med henblik<br />
på valget mellem forvaring og tidsbestemt<br />
straf, herun<strong>de</strong>r særfængsel.<br />
Når man skal tage stilling til <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
regler om sanktioner overfor karakterologisk<br />
afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re, kan § 17 ikke bedømmes<br />
løsrevet fra § 70. Der kan ganske<br />
vist let opnås enighed om at afskaffe begrebet<br />
»strafegnethed« i § 17, men <strong>de</strong>t reelle hovedproblem<br />
vil blive, om man skal oprethol<strong>de</strong><br />
en tidsubestemt forvaring og <strong>de</strong>n særlige<br />
strafart særfængsel ved si<strong>de</strong>n af almin<strong>de</strong>lig<br />
fængselsstraf. Om reaktionen overfor<br />
karaktermæssigt (personlighedsmæssigt) afvigen<strong>de</strong><br />
lovovertræ<strong>de</strong>re kan i <strong>de</strong>t hele henvises<br />
til kap. V.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår, at en tidsubestemt<br />
retsfølge ved navn forvaring oprethol<strong>de</strong>s,<br />
men såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r sker en række formelle<br />
og reelle ændringer med hensyn til<br />
<strong>de</strong>ns anven<strong>de</strong>lse og plads i sanktionssystemet.<br />
Forvaringen flyttes bort fra <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong><br />
sammenhæng med <strong>de</strong> i § 17 beskrevne<br />
abnormtilstan<strong>de</strong> og foranstaltningerne i § 70.<br />
Der foreslås en selvstændig bestemmelse om<br />
forvaring, afgrænset såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>nne retsfølge<br />
kun kan anven<strong>de</strong>s, når <strong>de</strong>n er påkrævet<br />
til forebyggelse af fare for andres liv, legeme,<br />
helbred eller frihed, og kun i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med domfæl<strong>de</strong>lse for visse nærmere<br />
angivne grove forbry<strong>de</strong>lser. Der er ikke i bestemmelsen<br />
herom optaget noget kriterium<br />
med hensyn til <strong>de</strong>n psykiatriske karakteristik<br />
af lovovertræ<strong>de</strong>ren; dog kan <strong>de</strong>r bl. a.<br />
lægges vægt på oplysninger om tiltaltes »person«,<br />
og <strong>de</strong>t må antages, at forvaring i <strong>de</strong>t<br />
væsentlige vil fin<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse overfor personer,<br />
som er præget af udtalte karaktermæssige<br />
afvigelser. Efter forslaget vil tidsubestemt<br />
forvaring blive afskaffet overfor berigelsesforbry<strong>de</strong>re<br />
og andre lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
<strong>de</strong>r ikke udtrykkelig er omfattet af <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
bestemmelse. Det foreslås endvi<strong>de</strong>re,<br />
at <strong>de</strong>n særlige strafart særfængsel afskaffes,<br />
såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>t beror på fængselsvæsenets<br />
bestemmelse, un<strong>de</strong>r hvilke anstaltsforhold<br />
tidsbestemt straf skal fuldbyr<strong>de</strong>s. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
forudsætter, at <strong>de</strong>r bå<strong>de</strong> med hensyn<br />
til forvaring og fængselsstraf oprethol<strong>de</strong>s<br />
fuldbyr<strong>de</strong>lsesformer, ved hvilke <strong>de</strong>r bygges<br />
på <strong>de</strong>n her i lan<strong>de</strong>t udvikle<strong>de</strong> behandling<br />
af karaktermæssigt afvigen<strong>de</strong> personer.<br />
Med hensyn til problemerne vedrøren<strong>de</strong><br />
åndssvaghed og andre intelligens<strong>de</strong>fekter<br />
13<br />
henvises til fremstillingen i kap. IV. Det einer<br />
nævnt, at disse problemer for ti<strong>de</strong>n er<br />
genstand for overvejelse i et af justitsministeriet<br />
nedsat udvalg, og at straffelovrå<strong>de</strong>t af<br />
<strong>de</strong>n grund har kunnet begrænse sig til en<br />
forholdsvis kortfattet behandling af problemerne<br />
og ikke har rejst spørgsmål om nogen<br />
ændring af <strong>de</strong>n praksis, som nu følges i<br />
sager mod åndssvage lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår, at åndssvaghed ligesom<br />
karakter<strong>de</strong>fekter bry<strong>de</strong>s ud af sammenhængen<br />
med § 17. Der foreslås i ste<strong>de</strong>t<br />
en selvstændig bestemmelse om, at personer,<br />
<strong>de</strong>r er lettere åndssvage eller i en tilstand,<br />
<strong>de</strong>r ganske må ligestilles hermed, ikke straffes,<br />
medmindre særlige omstændighe<strong>de</strong>r<br />
taler <strong>de</strong>rfor. Kriteriet svarer til <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r som<br />
ovenfor omtalt er foreslået med hensyn til<br />
tilstan<strong>de</strong> ligestillet med sindssygdom og rustilstan<strong>de</strong>.<br />
Når man til lettere åndssvaghed<br />
har føjet tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r ganske må ligestilles<br />
med åndssvaghed, skyl<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t, at loven om<br />
åndssvageforsorg benytter <strong>de</strong>tte kriterium,<br />
og at <strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>lse i <strong>de</strong>n <strong>strafferetlige</strong><br />
praksis. I forslaget om særlige retsfølger<br />
overfor <strong>de</strong> nævnte persongrupper fremhæves<br />
bå<strong>de</strong> dom til anbringelse i åndssvageanstalt<br />
og dom til anbringelse un<strong>de</strong>r åndssvageforsorg.<br />
Dette er i overensstemmelse med hidtidig<br />
praksis.<br />
På baggrund af forslagene om særlige bestemmelser<br />
vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong> karakterafvigen<strong>de</strong><br />
og <strong>de</strong> intelligens<strong>de</strong>fekte lovovertræ<strong>de</strong>re bliver<br />
<strong>de</strong>r ikke noget stort områ<strong>de</strong> tilbage af<br />
psykiske afvigelser, som nu er omfattet af<br />
§ 17. Der kan dog peges på en række forskelligarte<strong>de</strong><br />
tilstan<strong>de</strong>, som har foreligget til bedømmelse<br />
i retspraksis. Som omtalt i kap.<br />
VI har straffelovrå<strong>de</strong>t overvejet, om <strong>de</strong>r<br />
med henblik på <strong>de</strong>nne gruppe fortsat bør<br />
være mulighed for en særbedømmelse svaren<strong>de</strong><br />
til <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r nu kan ske ved anven<strong>de</strong>lse<br />
af § 70, jfr. § 17. Det er rå<strong>de</strong>ts konklusion, at<br />
spørgsmålet må besvares bekræften<strong>de</strong>, men<br />
<strong>de</strong>t foreslås, at retten skal kunne fastsætte<br />
en længstetid for varighe<strong>de</strong>n af frihedsberøven<strong>de</strong><br />
foranstaltninger overfor <strong>de</strong>nne gruppe.<br />
I § 17, stk. 3, fin<strong>de</strong>s en bestemmelse om,<br />
at retten ved ken<strong>de</strong>lse kan afbry<strong>de</strong> straffuldbyr<strong>de</strong>lse<br />
overfor en af § 17, stk. 1, omfattet<br />
strafegnet person, såfremt <strong>de</strong>t skønnes, at<br />
fuldbyr<strong>de</strong>lsen er unyttig eller vil medføre<br />
fare for alvorlig forværrelse af <strong>de</strong>n dømtes<br />
tilstand. Der kan i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse træffes
estemmelse om iværksættelse af retsfølger<br />
efter § 70 i ste<strong>de</strong>t for straf. Efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
forslag bortfal<strong>de</strong>r <strong>de</strong>nne adgang til at<br />
ændre en straf til tidsubestemte retsfølger.<br />
Rå<strong>de</strong>t foreslår samtidig at åbne adgang for<br />
fængselsvæsenet til at bestemme, at en person,<br />
<strong>de</strong>r er idømt frihedsstraf, midlertidigt eller<br />
for resten af straffeti<strong>de</strong>n kan overføres<br />
til hospital eller til egnet hjem eller institution<br />
til pleje eller forsorg, hvis <strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>s<br />
hensigtsmæssigt på grund af hans al<strong>de</strong>r, helbredstilstand<br />
m. m.<br />
(d) Overfor tilbagejaldsjorbry<strong>de</strong>re kan<br />
anven<strong>de</strong>s arbejdshus (§§ 62 ff.) eller sikkerhedsforvaring<br />
(§§ 65 ff.). Disse retsfølger<br />
ken<strong>de</strong>tegnes først og fremmest ved <strong>de</strong>t<br />
tidsubestemte element i fuldbyr<strong>de</strong>lsen. Sikkerhedsforvaring<br />
har en mindste varighed af<br />
4 år og bliver un<strong>de</strong>r disse omstændighe<strong>de</strong>r<br />
tidsubestemt u<strong>de</strong>n nogen begrænsning, nemlig<br />
hvis fængselsnævnet fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t betænkeligt<br />
at bestemme løsla<strong>de</strong>lse efter 20 års forløb<br />
med <strong>de</strong>n følge, at afgørelsen <strong>de</strong>refter træffes<br />
af domstolene. For ophold i arbejdshus er<br />
<strong>de</strong>r sat en længstetid af 4 år, dog 5 år hvis<br />
<strong>de</strong>r blot én gang er truffet bestemmelse om<br />
genindsættelse på grund af overtræ<strong>de</strong>lse af<br />
vilkår for prøveløsla<strong>de</strong>lse. Bå<strong>de</strong> med hensyn<br />
til sikkerhedsforvaring og arbejdshus gæl<strong>de</strong>r<br />
<strong>de</strong>r regler om obligatorisk prøvelse af<br />
spørgsmålet om løsla<strong>de</strong>lse ved visse terminer.<br />
Om <strong>de</strong>n nærmere regulering af fængselsnævnets<br />
kompetence med hensyn til arbejdshus<br />
og sikkerhedsforvaring henvises til<br />
§§ 63 og 66.<br />
Omend arbejdshus ikke formelt i alle tilfæl<strong>de</strong><br />
er betinget af forudgåen<strong>de</strong> domfæl<strong>de</strong>lse<br />
for strafbare handlinger, kan <strong>de</strong>t dog<br />
siges, at begge <strong>de</strong> nævnte foranstaltninger er<br />
beregnet for personer med stærk tilbøjelighed<br />
til at fal<strong>de</strong> tilbage til ny kriminalitet. De<br />
fal<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> regler om psykisk unormalitet,<br />
som fører til anven<strong>de</strong>lse af § 70-foranstaltninger,<br />
men forudsættes på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />
si<strong>de</strong> at være afvigen<strong>de</strong> i en sådan grad, at<br />
<strong>de</strong>t ikke nytter eller ikke er tilstrækkeligt at<br />
un<strong>de</strong>rgive <strong>de</strong>m <strong>de</strong>n straf, som <strong>de</strong> efter <strong>de</strong>n<br />
pådømte kriminalitets art og omfang har forskyldt.<br />
Problemerne vedrøren<strong>de</strong> disse to sanktioner,<br />
<strong>de</strong>r er blevet betegnet som »strafsurrogater«,<br />
omtales ne<strong>de</strong>nfor i kap. IX. Det<br />
fremhæves her bl. a., at arbejdshus og sik-<br />
14<br />
kerhedsforvaring gennem årene er blevet anvendt<br />
i stærkt aftagen<strong>de</strong> omfang, og at <strong>de</strong>tte<br />
har sammenhæng <strong>de</strong>ls med udviklingen af<br />
nye fængselsformer, <strong>de</strong>r ikke fandtes ved<br />
straffelovens vedtagelse, <strong>de</strong>ls med <strong>de</strong>n<br />
kendsgerning, at en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t oprin<strong>de</strong>lige<br />
klientel efterhån<strong>de</strong>n er blevet betragtet som<br />
henhøren<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r bestemmelserne i §§ 17<br />
og 70. Hertil kommer navnlig for arbejdshusets<br />
vedkommen<strong>de</strong> <strong>de</strong>n væsentlige betragtning,<br />
at en mere restriktiv holdning er anset<br />
for nødvendig for at undgå en urimeligt<br />
langvarig frihedsberøvelse i anledning af kriminalitet<br />
af forholdsvis begrænset omfang.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår, at bå<strong>de</strong> arbejdshus<br />
og sikkerhedsforvaring afskaffes som<br />
selvstændige retsfølger.<br />
(e) Den <strong>strafferetlige</strong> reaktion overfor<br />
unge lovovertræ<strong>de</strong>re har kun på enkelte<br />
punkter været genstand for overvejelse un<strong>de</strong>r<br />
straffelovrå<strong>de</strong>ts arbej<strong>de</strong>. Man er såle<strong>de</strong>s gået<br />
ud fra, at <strong>de</strong>r ikke af rå<strong>de</strong>t vente<strong>de</strong>s en almin<strong>de</strong>lig<br />
gennemgang af regler og praksis med<br />
hensyn til tiltalefrafald og anven<strong>de</strong>lse af<br />
børne- og ungdomsforsorg. Dette spørgsmål<br />
blev behandlet i straffelovskommissionens<br />
betænkning af 1959 om ungdomskriminaliteten.<br />
Reglerne om tiltalefrafald i retsplejeloven<br />
blev ændre<strong>de</strong> i 1961; <strong>de</strong>t samme gæl<strong>de</strong>r<br />
reglerne om ungdomsfængsel i strfl. §§ 41<br />
ff., såle<strong>de</strong>s at man har haft grund til at regne<br />
med, at lovgivningen med hensyn til bå<strong>de</strong><br />
tiltalefrafald og ungdomsfængsel in<strong>de</strong>holdt<br />
et tilfredsstillen<strong>de</strong> grundlag for <strong>de</strong>n fortsatte<br />
udvikling i praksis.<br />
Imidlertid er <strong>de</strong>t blevet i høj grad aktuelt<br />
at overveje, om ungdomsfængsel overhove<strong>de</strong>t<br />
bør oprethol<strong>de</strong>s som en selvstændig og<br />
tidsubestemt foranstaltning. Efter reglerne i<br />
straffeloven har ophold i ungdomsfængsel<br />
(hvortil i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse regnes varetægtsophold)<br />
normalt en mindste varighed af 1<br />
år; på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> kan ophol<strong>de</strong>t ikke udstrækkes<br />
udover 3 år eller, hvis <strong>de</strong>r er sket<br />
genindsættelse, 4 år. I sidstnævnte tilfæl<strong>de</strong><br />
angår tidsbegrænsningen <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> opholdstid<br />
un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> gentagne anbringelser i<br />
ungdomsfængsel. Også på <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong> er<br />
<strong>de</strong>t fængselsnævnet, <strong>de</strong>r har kompetence<br />
med hensyn til afgørelser om prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />
og genindsættelse.<br />
Som konklusion af overvejelserne i straffelovrå<strong>de</strong>t,<br />
for hvilke <strong>de</strong>r er gjort re<strong>de</strong> i kap.
XI, foreslår et flertal på 4 medlemmer, at<br />
ungdomsfængsel afskaffes som selvstændig<br />
retsfølge, me<strong>de</strong>ns et mindretal på 2 medlemmer<br />
foreslår <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler opretholdt.<br />
Flertallet forudsætter, at en afskaffelse af<br />
dom til ungdomsfængsel må føre til, at <strong>de</strong>r i<br />
sager mod ungdomsfængslets nuværen<strong>de</strong> klientel<br />
må udmåles straf af fængsel, og at <strong>de</strong>n<br />
anstaltsmæssige placering af unge domfældte<br />
beror på fængselsvæsenets afgørelse.<br />
Man forudsætter endvi<strong>de</strong>re, at fængselsvæsenet<br />
ved fuldbyr<strong>de</strong>lsen så vidt muligt søger<br />
at fasthol<strong>de</strong> og udbygge <strong>de</strong> positive si<strong>de</strong>r ved<br />
<strong>de</strong>n behandlingsform, <strong>de</strong>r er udviklet i ungdomsfængsel,<br />
særlig i åben anstalt, og at <strong>de</strong><br />
uheldige forhold, un<strong>de</strong>r hvilke anbringelse i<br />
lukket ungdomsfængsel nu fin<strong>de</strong>r sted, søges<br />
ændre<strong>de</strong>. Det betones, at en indførelse af<br />
tidsbestemte straffe i ikke ringe omfang vil<br />
føre til straffeti<strong>de</strong>r af kortere varighed end<br />
<strong>de</strong> opholdsti<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r nu forekommer - særlig<br />
varighe<strong>de</strong>n af første ophold i ungdomsfængsel<br />
- og at <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rfor vil være nødvendigt at<br />
arbej<strong>de</strong> med nye former for kriminalforsorg<br />
overfor <strong>de</strong>t unge klientel, særlig for så vidt<br />
angår efterforsorgen. Der er i rå<strong>de</strong>t enighed<br />
om at pege på <strong>de</strong> særlige problemer, <strong>de</strong>r vil<br />
opstå med hensyn til reaktionen overfor<br />
unge un<strong>de</strong>r 18 år, som efter hidtidig praksis<br />
er dømt til ungdomsfængsel, og som børneog<br />
ungdomsforsorgen efter <strong>de</strong> foreliggen<strong>de</strong><br />
oplysninger ikke vil være indstillet på at<br />
overtage.<br />
(f) Efter straffeloven fin<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r nogle særlige<br />
retsfølger overfor kriminelle spiritusmisbrugere.<br />
Efter § 72 kan <strong>de</strong>r gives visse domfældte<br />
pålæg om ikke at ny<strong>de</strong> eller købe spirituøse<br />
drikke i et nærmere angivet tidsrum;<br />
overtræ<strong>de</strong>lse af afholdspålæg straffes efter §<br />
138, stk. 2. I § 72 fin<strong>de</strong>s også regler om<br />
salgs- og udskænkningsforbud over for<br />
handlen<strong>de</strong> og beværtere; overtræ<strong>de</strong>lser straffes<br />
efter § 138, stk. 3. Efter § 73 kan <strong>de</strong>r<br />
un<strong>de</strong>r visse betingelser afsiges dom til anbringelse<br />
i en helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere,<br />
enten i forbin<strong>de</strong>lse med en betinget<br />
dom eller med henblik på fuldbyr<strong>de</strong>lse af<br />
<strong>de</strong>nne anbringelse efter <strong>de</strong>n idømte strafs<br />
udståelse. Ophol<strong>de</strong>t varer indtil 18 måne<strong>de</strong>r,<br />
i gentagelsestilfæl<strong>de</strong> indtil 3 år; <strong>de</strong>r kan ske<br />
løsla<strong>de</strong>lse efter justitsministeriets bestemmelse.<br />
Afholdspålæg og bestemmelse om afvænningsbehandling<br />
kan <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n knyttes<br />
15<br />
som vilkår til en betinget dom efter reglerne<br />
i § 57, stk. 1, nr. 3 og 4, og <strong>de</strong>t samme gæl<strong>de</strong>r<br />
med hensyn til prøveløsla<strong>de</strong>lse fra fængsel<br />
i medfør af reglen i § 39, stk. 2, 2. pkt.<br />
Hertil kommer, at en af bestemmelserne om<br />
forudsætninger for dom til arbejdshus handler<br />
om personer, <strong>de</strong>r må antages at være forfaldne<br />
til drukkenskab, ligesom <strong>de</strong>t i <strong>de</strong>t<br />
hele må siges at ken<strong>de</strong>tegne praksis vedrøren<strong>de</strong><br />
dom til arbejdshus, at <strong>de</strong>t drejer sig<br />
om personer, hos hvem spiritusmisbrug foreligger<br />
i udpræget grad.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår, at <strong>de</strong> særlige retsfølger<br />
efter §§ 72 og 73 ophæves. Disse foranstaltninger<br />
har i dag en meget ringe selvstændig<br />
betydning. Den lægelige opfattelse<br />
af spiritusmisbrugets baggrund og karakter<br />
og af behandlingsmulighe<strong>de</strong>rne har ændret<br />
sig meget si<strong>de</strong>n straffelovens vedtagelse, og<br />
<strong>de</strong>tte har allere<strong>de</strong> gennem en længere årrække<br />
sat sit præg på behandlingsformerne<br />
in<strong>de</strong>nfor kriminalforsorgen. Det er efter<br />
straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse nødvendigt, at<br />
man fortsat overvejer, på hvilke må<strong>de</strong>r <strong>de</strong>r<br />
kan træffes foranstaltninger til forebyggelse<br />
af eller behandling for spiritusmisbrug. Fra<br />
et strafferetligt synspunkt kan <strong>de</strong>tte problem<br />
ikke begrænses til at angå kriminalforsorgens<br />
egne ressourcer. Der vil åbne sig større<br />
mulighe<strong>de</strong>r, såfremt <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige lægelige<br />
og sociale alkoholistforsorg kan udbygges og<br />
kriminalforsorgens adgang til at udnytte <strong>de</strong>nne<br />
forsorg i forbin<strong>de</strong>lse med dommens afsigelse<br />
eller på fuldbyr<strong>de</strong>lsesstadiet forbedres.<br />
Disse spørgsmål er omtalt ne<strong>de</strong>nfor i kap. X.<br />
Det vil heraf fremgå, at straffelovrå<strong>de</strong>t ikke<br />
har set <strong>de</strong>t som sin opgave at udarbej<strong>de</strong> <strong>de</strong>taillere<strong>de</strong><br />
forslag om en fremtidig ordning.<br />
In<strong>de</strong>n for kriminalforsorgen er <strong>de</strong> bedste<br />
mulighe<strong>de</strong>r for iværksættelse af en alkoholistbehandling<br />
for ti<strong>de</strong>n knyttet til betinget<br />
dom og prøveløsla<strong>de</strong>lse. Dette giver anledning<br />
til at fremhæve, at straffelovrå<strong>de</strong>t ikke<br />
har kunnet gå ind på <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige spørgsmål<br />
om eventuel ændring af reglerne om betinget<br />
dom og prøveløsla<strong>de</strong>lse. Strfl. kap. 7<br />
om betinge<strong>de</strong> domme blev revi<strong>de</strong>ret i 1961,<br />
og også reglerne om prøveløsla<strong>de</strong>lse er blevet<br />
ændre<strong>de</strong>. På nogle af <strong>de</strong> punkter, hvor<br />
straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag fører til en omlægning<br />
af reaktionspraksis, kan <strong>de</strong>r tænkes at<br />
bestå et behov for at tage reglerne om betinge<strong>de</strong><br />
domme og prøveløsla<strong>de</strong>lse op til fornyet<br />
overvejelse.
(g) Til belysning af udviklingen i retspraksis<br />
med hensyn til anven<strong>de</strong>lsen af <strong>særforanstaltninger</strong><br />
skal <strong>de</strong>r med<strong>de</strong>les nogle statistiske<br />
oplysninger. Der er her set bort fra<br />
domme til sindssygehospital, åndssvageforsorg<br />
m. v. efter strfl. § 70.<br />
På grundlag af oplysningerne i <strong>de</strong>n årlige<br />
16<br />
<strong>Krim</strong>inalstatistik er <strong>de</strong>r i tabel I givet en<br />
oversigt over antallet af domme til sikkerhedsforvaring,<br />
arbejdshus, § 70-forvaring,<br />
særfængsel og ungdomsfængsel i årene<br />
1933—70 for så vidt angår mandlige domfældte.<br />
Tabel I. Antal domme til <strong>særforanstaltninger</strong> 1933—1970 i sager mod mandlige lovovertræ<strong>de</strong>re.
Ved en samlet bedømmelse af udviklingen<br />
i retspraksis må man først hol<strong>de</strong> ungdomsfængsel<br />
adskilt fra <strong>de</strong> øvrige i tabellen anførte<br />
retsfølger. Ungdomsfængsel er gennem<br />
hele perio<strong>de</strong>n overvejen<strong>de</strong> anvendt overfor<br />
18-20 årige lovovertræ<strong>de</strong>re; <strong>de</strong>r er altså her<br />
tale om et sanktionsvalg, som kun vedrører<br />
en snævert afgrænset al<strong>de</strong>rsgruppe, men antallet<br />
af domme er - navnlig si<strong>de</strong>n 1950'erne<br />
- så stort, at <strong>de</strong>t langt overvejer anven<strong>de</strong>lsen<br />
af <strong>de</strong> andre foranstaltninger. Om <strong>de</strong>nne udvikling<br />
henvises til kap. XI.<br />
Den samle<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse af sikkerhedsforvaring,<br />
arbejdshus, § 70-forvaring og særfængsel<br />
har gennem hele perio<strong>de</strong>n været<br />
meget stabil. Ser man bort fra enkelte perio<strong>de</strong>r,<br />
har <strong>de</strong>n ligget på et niveau mellem 140<br />
og 190 domme om året.<br />
Bag <strong>de</strong>tte samle<strong>de</strong> tal ligger imidlertid væsentlige<br />
forskelle med hensyn til brugen af<br />
<strong>de</strong> enkelte foranstaltninger. Særfængsel er<br />
si<strong>de</strong>n slutningen af 1950'erne blevet anvendt<br />
i stærkt øget omfang. Ser man bort fra særfængsel<br />
- fordi <strong>de</strong>t er en tidsbestemt straf -<br />
træ<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t klart frem, at <strong>de</strong> tidsubestemte<br />
retsfølger sikkerhedsforvaring, arbejdshus<br />
og § 70-forvaring tilsammen er blevet anvendt<br />
meget mindre af domstolene i<br />
1960'erne end tidligere. Tallene for sikkerhedsforvaring<br />
har i <strong>de</strong>nne sammenhæng ikke<br />
spillet nogen rolle; <strong>de</strong>t har i næsten alle<br />
årene drejet sig om encifre<strong>de</strong> tal, og <strong>de</strong>t har<br />
længe været <strong>de</strong>t normale, at <strong>de</strong>r kun blev afsagt<br />
en eller to domme til sikkerhedsforvaring<br />
om året. Den dalen<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse af arbejdshus<br />
og forvaring og sammenhængen<br />
mellem tallene for forvaring og særfængsel<br />
vil blive omtalt i afsnittene om disse retsfølger.<br />
Her skal kun fremhæves, at <strong>de</strong>r endnu i<br />
1957-61 blev afsagt 110-120 domme årligt<br />
til arbejdshus og forvaring, i 1967-70 kun<br />
45-70.<br />
Til belysning af udviklingen henvises endvi<strong>de</strong>re<br />
til <strong>de</strong>n opgørelse over anven<strong>de</strong>lsen af<br />
frihedsberøven<strong>de</strong> sanktioner i perio<strong>de</strong>n<br />
1950-1970, som er foretaget af Jan Kaarsen<br />
og fens Tolstrup, og som er trykt som bilag<br />
1 til betænkningen. Som kil<strong>de</strong> for <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse<br />
er navnlig anvendt fængselsvæsenets<br />
årsberetninger. I<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r i øvrigt henvises<br />
til tekst og tabeller i bilag 1, skal følgen<strong>de</strong><br />
tal fremhæves.<br />
Der er foretaget en opgørelse over antallet<br />
af indsættelser efter dom, ved hvilken året<br />
17<br />
1950 tages som basis for en in<strong>de</strong>ksberegning<br />
(1950 ansat til 100), se tabel 2. Det fremgår<br />
heraf, at anven<strong>de</strong>lsen af særfængsel blev<br />
mangedoblet og anven<strong>de</strong>lsen af ungdomsfængsel<br />
tredoblet frem til slutningen af<br />
1960'erne (dog at en nedgang var sat ind for<br />
så vidt angår ungdomsfængsel), me<strong>de</strong>ns anven<strong>de</strong>lsen<br />
af arbejdshus og forvaring i <strong>de</strong>n<br />
samme perio<strong>de</strong> faldt til henholdsvis halv<strong>de</strong>len<br />
og en fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>l (i 1970 25 pct. og 21pct.).<br />
En tilsvaren<strong>de</strong> in<strong>de</strong>ksberegning er foretaget<br />
med hensyn til <strong>de</strong>t gennemsnitlige<br />
daglige belæg i anstalterne, se tabel 5.<br />
Af samtlige indsættelser i fængsel, særfængsel,<br />
ungdomsfængsel, arbejdshus, sikkerhedsforvaring<br />
og § 70-forvaring udgjor<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong> tre sidstnævnte grupper i 1967-70<br />
omkring 1-1Vi pct., me<strong>de</strong>ns tallet i<br />
1950-52 hav<strong>de</strong> været omkring 3V2-4 pct.<br />
Fængselsdommenes an<strong>de</strong>l (bortset fra ungdomsfængsel<br />
og særfængsel) faldt fra ca. 94<br />
pct. til ca. 91 pct., men for så vidt angår<br />
tidsbestemt fængsel blev <strong>de</strong>tte fald opvejet<br />
af en stigning i antallet af domme til særfængsel<br />
fra omtrent ingenting til godt 3 pct.<br />
af samtlige domme. I <strong>de</strong> nævnte opgørelser<br />
er ikke taget hensyn til hæfte og betinge<strong>de</strong><br />
domme.<br />
Af <strong>de</strong> her omtalte opgørelser fremgår <strong>de</strong>t<br />
klart,<br />
at domstolenes anven<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong>t relativt<br />
tidsubestemte ungdomsfængsel er steget<br />
stærkt si<strong>de</strong>n 1950'erne, dog at en modsat bevægelse<br />
er sat ind i <strong>de</strong> senere år,<br />
at <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong> helt eller<br />
relativt tidsubestemte retsfølger sikkerhedsforvaring,<br />
arbejdshus og § 70-forvaring er<br />
fal<strong>de</strong>t ganske bety<strong>de</strong>ligt, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r i<br />
1967-70 var tale om 45-70 domme årligt,<br />
me<strong>de</strong>ns tallet i 1950-52 var over 160,<br />
at sikkerhedsforvaring nærmest er gået af<br />
brug, og<br />
at tidsbestemt særfængsel er anvendt i et<br />
stærkt øget omfang.<br />
Helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere er ikke<br />
medtaget i <strong>de</strong>n ovenståen<strong>de</strong> på kriminalstatistikken<br />
bygge<strong>de</strong> opgørelse, fordi kriminalstatistikken<br />
ikke har <strong>de</strong>nne sanktion med i<br />
sine sanktionsopgørelser. Bille<strong>de</strong>t af udviklingen<br />
er dog også på <strong>de</strong>tte punkt ganske<br />
klart: i begyn<strong>de</strong>lsen af 1950'erne forekom<br />
<strong>de</strong>r endnu ca. 15 domme til helbre<strong>de</strong>lsesanstalt<br />
om året; nu anven<strong>de</strong>s <strong>de</strong>nne foranstaltning<br />
ikke mere.
Kapitel II.<br />
Sindssygdom og <strong>de</strong>rmed ligestille<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>.<br />
1. Indledning.<br />
(a) Straffelovens §16 om straffrihed som<br />
følge af psykisk unormalitet på gerningsti<strong>de</strong>n<br />
ly<strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s:<br />
»Straffri er handlinger foretagne af personer,<br />
<strong>de</strong>r er utilregnelige på grund af sindssygdom<br />
eller tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r må ligestilles <strong>de</strong>rmed,<br />
eller åndssvaghed i højere grad«.<br />
Bestemmelsen afløste § 38, stk. 1, i straffeloven<br />
af 1866, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> ordlyd:<br />
»Straffrie ere Handlinger, som foretages af Personer,<br />
<strong>de</strong>r ere afsindige, eller hvis Forstandsevner<br />
ere enten saa mangelfuldt udvikle<strong>de</strong> eller saa svække<strong>de</strong><br />
og forstyrre<strong>de</strong>, at <strong>de</strong> ikke kunne antages at<br />
være sig Handlingens Strafbarhed bevidst, eller som<br />
i Gerningens Øjeblik mangle<strong>de</strong> <strong>de</strong>res Bevidsthed«.<br />
Un<strong>de</strong>r forarbej<strong>de</strong>rne til straffeloven af<br />
1930 var <strong>de</strong>r enighed om, at <strong>de</strong>n hidtil gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
bestemmelse måtte ændres. Der forelå<br />
endvi<strong>de</strong>re forslag om, at <strong>de</strong>n nye bestemmelse<br />
om straffrihed måtte suppleres med en<br />
bestemmelse, som kunne træ<strong>de</strong> i ste<strong>de</strong>t for<br />
<strong>de</strong>n gamle straffelovs § 39 om »nedsat tilregnelighed«<br />
og give mulighed for valg af særlige<br />
foranstaltninger overfor visse persongrupper<br />
(navnlig psykopater og lettere åndssvage),<br />
<strong>de</strong>r ikke var omfatte<strong>de</strong> af reglen om<br />
utilregnelighed. Det sidstnævnte spørgsmål<br />
fandt sin løsning ved strfl. § 17, <strong>de</strong>r omtales<br />
ne<strong>de</strong>nfor i kap. VI. I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> drøftes<br />
alene problemerne vedrøren<strong>de</strong> affattelsen af<br />
§ 16.<br />
Der var un<strong>de</strong>r forarbej<strong>de</strong>rne <strong>de</strong>lte meninger<br />
om, hvorle<strong>de</strong>s loven skulle afgrænse<br />
straffrihe<strong>de</strong>ns områ<strong>de</strong>. Uenighe<strong>de</strong>n angik i<br />
første række <strong>de</strong>t spørgsmål, om man obligatorisk<br />
skulle knytte straffrihedsvirkningen<br />
til tilste<strong>de</strong>værelsen af sindssygdom og eventuelt<br />
visse andre tilstan<strong>de</strong> på tidspunktet for<br />
<strong>de</strong>n kriminelle handlings foretagelse. Der<br />
var bety<strong>de</strong>lig tilslutning til tanken om at<br />
vælge en sådan regel. Andre ønske<strong>de</strong> imidlertid,<br />
at <strong>de</strong>r skulle stilles y<strong>de</strong>rligere betingelser<br />
for straffrihe<strong>de</strong>n, såle<strong>de</strong>s at domstolene<br />
ikke u<strong>de</strong>n vi<strong>de</strong>re skulle være nødt til at<br />
statuere straffrihed, når <strong>de</strong>r forelå lægeerklæring<br />
om sindssygdom el. lign.<br />
Det fremgår af ordly<strong>de</strong>n af § 16, at loven<br />
bygger på <strong>de</strong>t sidstnævnte synspunkt og ikke<br />
har akcepteret <strong>de</strong>t rent »medicinsk-biologiske«<br />
(eller »psykiatriske«) kriterium på<br />
straffrihed, <strong>de</strong>r har fun<strong>de</strong>t udtryk i <strong>de</strong>n<br />
norske straffelovs § 44: »En handling er<br />
ikke strafbar, når gjerningsmannen ved <strong>de</strong>ns<br />
foretagelse var sinnssyk eller bevisstløs«.<br />
Or<strong>de</strong>t »utilregnelig« rummer et ikke-lægeligt<br />
forbehold, som giver retten adgang til at statuere<br />
strafansvar, selvom en af <strong>de</strong> i § 16<br />
nævnte abnormtilstan<strong>de</strong> har foreligget på<br />
gernings ti<strong>de</strong>n.<br />
Det vil blive nærmere omtalt ne<strong>de</strong>nfor,<br />
om <strong>de</strong>r er anledning til at foreslå en ændring<br />
af § 16, for så vidt angår <strong>de</strong>t her nævnte<br />
spørgsmål.<br />
Bestemmelsen om straffrihed har størst<br />
praktisk betydning med hensyn til handlinger<br />
begået i en tilstand af sindssygdom. § 16<br />
nævner <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n »tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r må ligestilles<br />
(med sindssygdom)«. Fra retspsykiatrisk<br />
si<strong>de</strong> har <strong>de</strong>r bå<strong>de</strong> før og efter straffelovens<br />
vedtagelse været rejst kritik af <strong>de</strong>tte udtryk,<br />
som ikke svarer til nogen i psykiatrien anvendt<br />
klassifikation af <strong>de</strong> psykiske afvigelser.<br />
Det synes dog i stigen<strong>de</strong> grad at være<br />
blevet lægernes opfattelse, at man kan indrette<br />
sig efter <strong>de</strong>t nævnte ordvalg, <strong>de</strong>r tilsigter<br />
at bevirke en rimelig udvi<strong>de</strong>lse af straffrihe<strong>de</strong>ns<br />
områ<strong>de</strong> u<strong>de</strong>nfor grænsen for begrebet<br />
»sindssygdom«.<br />
Dette spørgsmål om afgrænsningen af<br />
andre tilstan<strong>de</strong> end sindssygdom vil blive<br />
nærmere omtalt ne<strong>de</strong>nfor i afsnit 3.
§ 16 nævner en<strong>de</strong>lig tilstan<strong>de</strong> af »åndssvaghed<br />
i højere grad«. Disse tilstan<strong>de</strong> giver<br />
ikke i retspraksis anledning til tvivl om<br />
straffrihe<strong>de</strong>n. Un<strong>de</strong>r hensyn til spørgsmålets<br />
sammenhæng med bedømmelsen af åndssvaghed<br />
i lettere grad, <strong>de</strong>r er omfattet af<br />
straffelovens § 17, vil problemer vedrøren<strong>de</strong><br />
åndssvaghed og andre intelligens<strong>de</strong>fekter<br />
blive behandlet un<strong>de</strong>r eet ne<strong>de</strong>nfor i kap.<br />
IV.<br />
(b). § 16 sætter en grænse mellem strafansvar<br />
og straffrihed. Overfor <strong>de</strong>n, som fin<strong>de</strong>s<br />
»tilregnelig«, kan principielt anven<strong>de</strong>s<br />
enhver straf eller af strafansvar betinget retsfølge.<br />
For så vidt angår <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r i medfør af<br />
§ 16 erklæres »utilregnelig« som følge af sin<br />
tilstand på gerningsti<strong>de</strong>n, beror <strong>de</strong>t på en afgørelse<br />
i henhold til straffelovens § 70, om<br />
<strong>de</strong>r skal iværksættes en særlig retsfølge, og i<br />
bekræften<strong>de</strong> fald hvilken.<br />
Spørgsmålet om anven<strong>de</strong>lse af § 70-foranstaltninger<br />
vil blive særskilt omtalt ne<strong>de</strong>nfor<br />
i afsnit 4. Der er imidlertid grund til allere<strong>de</strong><br />
her at fremhæve en sammenhæng mellem affattelsen<br />
af § 16 og <strong>de</strong> i betragtning kommen<strong>de</strong><br />
retsfølger.<br />
Straffelovens § 16 bygger på <strong>de</strong>t synspunkt,<br />
at visse psykiske afvigelser bevirker<br />
»straffrihed«, hvorved - som allere<strong>de</strong> nævnt<br />
- enhver straf og af strafansvar afle<strong>de</strong>t retsfølge<br />
generelt la<strong>de</strong>s u<strong>de</strong> af betragtning. I<br />
svensk ret har man ved brottsbalken af 1962<br />
vendt sig mod <strong>de</strong>n konstruktion, at retsvirkningen<br />
af psykisk abnormitet er en »straffriforklaring«.<br />
Man har ment at kunne undvære<br />
begreber som »straffrihed« og »frifin<strong>de</strong>lse«<br />
og går i ste<strong>de</strong>t ud fra, at <strong>de</strong>r i enhver<br />
straffesag - når <strong>de</strong> objektive strafbarhedsbetingelser<br />
og kravet om forsæt eller uagtsomhed<br />
er opfyldt - alene foreligger et spørgsmål<br />
om valg af <strong>de</strong>n efter omstændighe<strong>de</strong>rne<br />
mest hensigtsmæssige sanktion. Dette gæl<strong>de</strong>r<br />
principielt bå<strong>de</strong> for psykisk normale og psykisk<br />
afvigen<strong>de</strong> personer. Brottsbalken har<br />
dog ikke gennemført <strong>de</strong>tte synspunkt så konsekvent,<br />
at enhver strafferetlig retsfølge er<br />
anven<strong>de</strong>lig i sager om psykiske særtilstan<strong>de</strong>.<br />
I lovens kap. 33 § 2 hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t nemlig:<br />
»För brott som någon begått un<strong>de</strong>r inflytan<strong>de</strong> av<br />
sinnessjukdom, sinnesslöhet eller annen själslig abnormitet<br />
af så djupgåen<strong>de</strong> natur, att <strong>de</strong>n måste anses<br />
jämställd med sinnessjukdom, må ej tillämpas<br />
annan påföljd än överlämnan<strong>de</strong> till särskild vård<br />
19<br />
eller, i fall som angivas i andra stycket, böter eller<br />
skyddstillsyn.<br />
Till böter må dömas, om <strong>de</strong>t finnes ändamålsenligt<br />
för att avhålla <strong>de</strong>n tilltala<strong>de</strong> från fortsatt<br />
brottslighet. Skyddstillsyn må ådömas, därest sådan<br />
påföljd med hänsyn till omständigheterna finnes<br />
lämpligare än särskild vård; ej må i sådant fall<br />
förordnas om behandling varom stadgas i 28. kap.<br />
3§. Finnes påföljd som här sagts icke böra ådömas,<br />
skall <strong>de</strong>n tilltala<strong>de</strong> vara fri från påföljd.«<br />
Det fremgår altså af <strong>de</strong>nne bestemmelse,<br />
at <strong>de</strong>r gøres visse begrænsninger med hensyn<br />
til <strong>de</strong> mulige sanktionsvalg overfor personer,<br />
som på gerningsti<strong>de</strong>n var i nærmere angivne<br />
afvigen<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>. Man kan sige, at disse<br />
personer er obligatorisk eller fakultativt<br />
straffri i relation til visse retsfølger.<br />
Omvendt kan <strong>de</strong>t siges om <strong>de</strong>n danske<br />
straffelov § 16, at <strong>de</strong>n ikke sætter et helt<br />
skarpt skel mellem strafansvar og straffrihed.<br />
Ved anven<strong>de</strong>lsen af or<strong>de</strong>t »utilregnelig«<br />
(hvorom nærmere henvises til bemærkningerne<br />
ne<strong>de</strong>nfor) kan <strong>de</strong>r nemlig tages hensyn<br />
til, hvilken straf <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>n konkrete sag kommer<br />
i betragtning. En person kan være straffri<br />
i relation til frihedsstraf, men anses som<br />
strafskyldig, hvis <strong>de</strong>r kun er spørgsmål om<br />
at pålægge en bø<strong>de</strong>.<br />
Forskellen mellem dansk og svensk ret på<br />
<strong>de</strong>tte punkt er til <strong>de</strong>ls af formel karakter. I<br />
begge lan<strong>de</strong> har reglerne om sindssygdom<br />
m. v. på gerningsti<strong>de</strong>n <strong>de</strong>t formål at regulere<br />
domstolenes sanktionsvalg. Ved <strong>de</strong>n svenske<br />
konstruktion har man ønsket at un<strong>de</strong>rstrege,<br />
at straf, betinget dom, anbringelse i sindssygehospital<br />
m. v. principielt er si<strong>de</strong>ordne<strong>de</strong><br />
retsfølger, og at sindssygdom ikke nødvendigvis<br />
medfører, at en lovovertræ<strong>de</strong>r er<br />
»sanktionsfri«. For så vidt undgår man <strong>de</strong>t<br />
moment af misvisen<strong>de</strong> sprogbrug, <strong>de</strong>r kan<br />
være forbun<strong>de</strong>t med at erklære tiltalte<br />
»straffri« og knytte udtrykket »frifin<strong>de</strong>lse«<br />
til dommen. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> har man i<br />
dansk ret bevaret for<strong>de</strong>lene ved at bringe til<br />
udtryk gennem or<strong>de</strong>t »straffrihed«, at sindssygdom<br />
ændrer vur<strong>de</strong>ringsgrundlaget overfor<br />
en kriminel handling, og at <strong>de</strong>r markeres<br />
en afstandtagen fra <strong>de</strong> forestillinger, som<br />
traditionelt associeres med, at en person<br />
»straffes«. En mere reel forskel (som dog<br />
muligvis er af begrænset praktisk rækkevid<strong>de</strong>)<br />
kan være <strong>de</strong>n, at konstruktionen »straffrihed«<br />
synes at føre til en an<strong>de</strong>n opfattelse<br />
af straffesagens bevisbyr<strong>de</strong> - eller beviskravsproblemer<br />
end <strong>de</strong>n, som følger af <strong>de</strong>
svenske regler, jfr. herved Wadben, Utilregnelighed<br />
og særbehandling s. 21, note 19.<br />
Det bør un<strong>de</strong>r alle omstændighe<strong>de</strong>r fremhæves<br />
som et positivt træk ved <strong>de</strong>n svenske<br />
ordning, at <strong>de</strong>n henle<strong>de</strong>r opmærksomhe<strong>de</strong>n<br />
på <strong>de</strong>t rimelige i ved reglernes affattelse at<br />
overveje <strong>de</strong>n retlige virkning af sindssygdom<br />
i relation til forskellige reaktionsformer.<br />
Som <strong>de</strong>t vil ses senere, har <strong>de</strong>tte synspunkt<br />
givet straffelovrå<strong>de</strong>t anledning til at overveje,<br />
om ikke reglen om sindssygdom bør<br />
affattes såle<strong>de</strong>s, at adgangen til at idømme<br />
frihedsstraf og bø<strong>de</strong>straf ikke reguleres på<br />
samme må<strong>de</strong>.<br />
2. Sindssygdom.<br />
(a) Udtrykket »sindssygdom« i straffelovens<br />
§ 16 omfatter <strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>, som efter<br />
dansk psykiatrisk terminologi sammenfattes<br />
un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>tte begreb. »Sindssygdom« er <strong>de</strong>t<br />
samme som »psykose«. Herhen hører bl. a.<br />
tilstan<strong>de</strong> som manio-<strong>de</strong>pressiv psykose, schizofreni,<br />
senil <strong>de</strong>mens, alkoholpsykose, visse<br />
traumatiske li<strong>de</strong>lser og psykogene (reaktive)<br />
psykoser. Om psykiatrisk klassifikation henvises<br />
til H. Helweg, Den retslige psykiatri, 2.<br />
udg. (1949) s. 15 ff. og 192 ff. og Erik<br />
Strömgren, Psykiatri, 10. udg. (1969) s. 24<br />
ff. og 50 ff.<br />
I mentalerklæringer anven<strong>de</strong>s un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n<br />
udtrykket »en sindssygelig tilstand«. Retslægerå<strong>de</strong>t<br />
har oplyst, at <strong>de</strong>tte udtryk efter rå<strong>de</strong>ts<br />
sprogbrug bety<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t samme som<br />
»sindssygdom« eller »psykose«. Det er sandsynligt,<br />
at udtrykket »sindssygelig tilstand«<br />
af og til hos retsmyndighe<strong>de</strong>rne kan give anledning<br />
til <strong>de</strong>n misforståelse, at <strong>de</strong>t drejer sig<br />
om en sygelig tilstand, <strong>de</strong>r ikke rubriceres<br />
som egentlig sindssygdom.<br />
Udgangspunktet for afgrænsningen af <strong>de</strong>n<br />
ved § 16 hjemle<strong>de</strong> straffrihed bestemmes<br />
altså af lægelige begreber. Un<strong>de</strong>r straffesagen<br />
skal <strong>de</strong>r gennem mentalerklæring tilvejebringes<br />
oplysninger om, hvorvidt tiltalte kan<br />
antages at have været i en tilstand af sindssygdom<br />
på gerningsti<strong>de</strong>n, og - af hensyn til<br />
valget af retsfølge - hvorle<strong>de</strong>s hans nuværen<strong>de</strong><br />
tilstand må karakteriseres. I et stort<br />
antal tilfæl<strong>de</strong> - og navnlig hvor spørgsmålet<br />
har givet anledning til tvivl - vil <strong>de</strong>r foreligge<br />
en udtalelse herom fra retslægerå<strong>de</strong>t.<br />
Ved rettens afgørelse må <strong>de</strong>n lægelige konklusion<br />
vedroren<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>ns beskaffenhed<br />
20<br />
i almin<strong>de</strong>lighed lægges til grund, se nærmere<br />
ne<strong>de</strong>nfor s. 26 om rettens kompetence i relation<br />
til spørgsmål om <strong>de</strong>n lægelige diagnose.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t har stillet retslægerå<strong>de</strong>t<br />
<strong>de</strong>t spørgsmål, om man fra lægelig si<strong>de</strong> fortsat<br />
anser begrebet »sindssygdom« (i betydningen<br />
»psykose«) for egnet til at danne udgangspunkt<br />
for afgrænsningen af bestemmelsen<br />
om straffrihed. Spørgsmålet er bl. a.<br />
foranlediget af, at <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r drøftelserne i<br />
<strong>de</strong>n nordiske strafferetkomité fra norsk si<strong>de</strong><br />
har været nævnt et forslag om, at man i <strong>de</strong>n<br />
norske straffelov skulle anven<strong>de</strong> udtrykket<br />
»alvorlig sinnsli<strong>de</strong>lse (sinnssykdom)«. Der<br />
er i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse henvist til, at <strong>de</strong>n norske<br />
lov af 28. april 1961 om psykisk helsevern<br />
anven<strong>de</strong>r udtrykket »alvorlig sinnsli<strong>de</strong>lse« i<br />
betydningen »psykose« eller »sinnssykdom«.<br />
Som følge af tilføjelsen af or<strong>de</strong>t »sinnssykdom«<br />
i parantes vil <strong>de</strong>t norske forslag om at<br />
benytte udtrykket »alvorlig sinnsli<strong>de</strong>lse«<br />
ikke bevirke nogen forskel mellem <strong>de</strong>n norske<br />
bestemmelse og dansk strfl. § 16. Retslægerå<strong>de</strong>t<br />
har udtalt, at man for dansk rets<br />
vedkommen<strong>de</strong> vil fin<strong>de</strong> <strong>de</strong>t mest hensigtsmæssigt,<br />
at loven fortsat anven<strong>de</strong>r udtrykket<br />
»sindssygdom«. Straffelovrå<strong>de</strong>t er af samme<br />
opfattelse.<br />
I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> drøftes <strong>de</strong>t spørgsmål, om<br />
straffrihed u<strong>de</strong>n vi<strong>de</strong>re bør være <strong>de</strong>n retlige<br />
virkning af sindssygdom, eller <strong>de</strong>r bør gæl<strong>de</strong><br />
y<strong>de</strong>rligere betingelser for straffrihe<strong>de</strong>n. Det<br />
forudsættes herved, at <strong>de</strong>t som hidtil bør<br />
være u<strong>de</strong>n betydning for afgørelsen, om<br />
sindssygdommen har været af kortere eller<br />
længere varighed, når blot <strong>de</strong>n har været til<br />
ste<strong>de</strong> på gerningsti<strong>de</strong>n. Den pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bestemmelse<br />
skal ikke afgøre valget mellem<br />
straf og lægelige foranstaltninger un<strong>de</strong>r hensyn<br />
til lovovertræ<strong>de</strong>rens tilstand på domsti<strong>de</strong>n,<br />
men <strong>de</strong>rimod afgrænse <strong>de</strong>n straffrihed,<br />
som følger af, at han har foretaget sin handling<br />
i en psykisk afvigen<strong>de</strong> tilstand. Ved formuleringen<br />
af en bestemmelse som § 16 må<br />
man <strong>de</strong>rfor ikke mindst have <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong> for<br />
øje, hvor abnormtilstan<strong>de</strong>n er forsvun<strong>de</strong>t<br />
mellem gerningstid og domstid. I disse tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor <strong>de</strong>r ikke er grundlag for at<br />
iværksætte nogen lægebehandling, vil straffrihed<br />
bety<strong>de</strong>, at lovovertræ<strong>de</strong>lsen overhove<strong>de</strong>t<br />
ikke medfører nogen retsfølge. Om tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor abnormtilstan<strong>de</strong>n er indtrådt<br />
efter gerningsti<strong>de</strong>n, henvises til kap. VII,<br />
hvor straffelovens § 71 omtales.
Efter § 16 kan retten erklære en person<br />
for »tilregnelig« og idømme straf, selvom<br />
han har handlet i en tilstand af sindssygdom.<br />
Til belysning af indhol<strong>de</strong>t af <strong>de</strong>nne bestemmelse<br />
vil <strong>de</strong>t være hensigtsmæssigt at pege<br />
på nogle træk af <strong>de</strong> drøftelser, som gik forud<br />
for <strong>de</strong>ns vedtagelse.<br />
I <strong>de</strong>n straffelovskommission, som udarbej<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
U III, stille<strong>de</strong> Goll og Torp forslag<br />
om, at <strong>de</strong>r ikke skulle gæl<strong>de</strong> særlige betingelser<br />
for straffrihe<strong>de</strong>n udover <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r var<br />
knyttet til <strong>de</strong>n psykiatriske diagnose: »Straffri<br />
er handlinger foretagne af sindssyge, udpræget<br />
åndssvage samt personer, <strong>de</strong>r i gerningens<br />
øjeblik har været i en tilstand, som<br />
ganske må ligestilles med sindssygdom« (U<br />
III § 16, Goll og Torp). Bestemmelsen var<br />
formuleret af Torp i U II § 15. Til støtte for<br />
forslaget anførtes navnlig - i tilknytning til<br />
visse udtalelser fra psykiatrisk si<strong>de</strong> - at<br />
ingen handling foretaget af en sindssyg kan<br />
anses som upåvirket af sygdommen, uanset<br />
om <strong>de</strong>r er en påviselig kausalitet mellem sygdom<br />
og handling eller ej. Forsøg på at formulere<br />
suppleren<strong>de</strong> kriterier ville - ikke<br />
mindst som følge af lægdommeres medvirken<br />
i nævningesager - føre til uklarhed og<br />
vilkårlighed i retspraksis og ville <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n<br />
stø<strong>de</strong> an mod <strong>de</strong>t nævnte grundsynspunkt:<br />
at hele <strong>de</strong>t psykiske liv hos en sindssyg fungerer<br />
abnormt, og at <strong>de</strong>r, når sindssygdom er<br />
konstateret, »mangler beviset for tilste<strong>de</strong>værelsen<br />
af en virkelig forbry<strong>de</strong>risk vilje, u<strong>de</strong>n<br />
hvilken straffen mangler sin psykologiske<br />
forudsætning« (U III mot. sp. 53).<br />
Kommissionens øvrige medlemmer ønske<strong>de</strong><br />
ikke, at straffrihe<strong>de</strong>n automatisk<br />
skulle knyttes til et lægeligt begreb, som<br />
ikke var opstillet med henblik på at løse et<br />
retligt afgrænsningsproblem, og hvis anven<strong>de</strong>lse<br />
på <strong>de</strong>n af Goll og Torp foreslåe<strong>de</strong><br />
må<strong>de</strong> ville bety<strong>de</strong>, at mentalerklæringen<br />
blev afgøren<strong>de</strong> for reaktionsvalget. Hensynet<br />
til samfun<strong>de</strong>t talte for, at retsvæsenet måtte<br />
have en større frihed i sit valg af midler til<br />
beskyttelse mod sindssyges handlinger. Desu<strong>de</strong>n<br />
talte hensynet til lovovertræ<strong>de</strong>rne for,<br />
at man ikke berøve<strong>de</strong> <strong>de</strong>m <strong>de</strong>t værn, som ligger<br />
i, at sager om mindre alvorlige lovovertræ<strong>de</strong>lser<br />
på sædvanlig må<strong>de</strong> kan afgøres<br />
med bø<strong>de</strong> eller an<strong>de</strong>n strafforanstaltning,<br />
som er mindre indgriben<strong>de</strong> end f. eks. en anbringelse<br />
i sindssygehospital. Man henviste<br />
til <strong>de</strong>n uskarpe afgrænsning af begrebet<br />
21<br />
sindssygdom og bestred, at sindssygdom generelt<br />
skulle indvirke på <strong>de</strong>t psykiske liv på<br />
en sådan må<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r ikke med god mening<br />
kunne foretages en konkret bedømmelse af<br />
forhol<strong>de</strong>t mellem handling og abnormtilstand.<br />
Der var ikke blandt disse medlemmer af<br />
kommissionen fuld enighed om, hvorle<strong>de</strong>s<br />
bestemmelsen bur<strong>de</strong> affattes. Et flertal, beståen<strong>de</strong><br />
af Glarbo, Johansen og Krabbe, ville<br />
bå<strong>de</strong> med hensyn til sindssygdom, åndssvaghed<br />
og »an<strong>de</strong>n varigere mangelfuld sjælstilstand«<br />
lægge vægt på, om lovovertræ<strong>de</strong>ren<br />
kunne »anses egnet til påvirkning gennem<br />
straf« (U III mot. sp. 32 ff). Mod <strong>de</strong>tte forslag<br />
indvendte <strong>de</strong> øvrige medlemmer med<br />
rette, at <strong>de</strong>r herved ikke blev lagt vægt på<br />
tilstan<strong>de</strong>n på gerningsti<strong>de</strong>n, men på tilstan<strong>de</strong>n<br />
på afgørelsens tidspunkt. Forslaget løste<br />
<strong>de</strong>rfor ikke <strong>de</strong>t problem, som en regel om<br />
straffrihed skulle tage stilling til, nemlig at<br />
afgrænse <strong>de</strong> personer, som på grund af en<br />
abnormitet i handlingens psykiske grundlag<br />
fal<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>nfor sædvanlige målestokke for<br />
strafferetlig skyld, uanset hvorle<strong>de</strong>s <strong>de</strong>res tilstand<br />
udvikler sig efter gerningsti<strong>de</strong>n. Olrik<br />
foreslog, at man i ste<strong>de</strong>t lag<strong>de</strong> vægt på, om<br />
gerningsman<strong>de</strong>n kunne anses som »utilregnelig«<br />
(U III mot. sp. 58 ff). Det synes ikke<br />
at have været tilsigtet af Olrik eller andre,<br />
som støtte<strong>de</strong> hans forslag un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t vi<strong>de</strong>re<br />
arbej<strong>de</strong> med straffelovens forbere<strong>de</strong>lse, at<br />
<strong>de</strong>t nævnte udtryk skulle bin<strong>de</strong> retsanven<strong>de</strong>lsen<br />
til bestemte kriterier med hensyn til<br />
<strong>de</strong> forhold, som gav mulighed for straf. Udtrykket<br />
»utilregnelig« har skullet forhindre,<br />
at en lægeerklæring om sindssygdom un<strong>de</strong>r<br />
alle omstændighe<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>lukke<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lsen<br />
af straf (herun<strong>de</strong>r bø<strong>de</strong>straf), og <strong>de</strong>t må<br />
opfattes som en forholdsvis ubestemt reservation<br />
om mulighed for strafansvar. At<br />
Olrik dog har tillagt or<strong>de</strong>t »utilregnelig« et<br />
vist indhold af vejle<strong>de</strong>n<strong>de</strong> betydning, synes<br />
at fremgå af, at han taler om tilregnelighedsbegrebets<br />
»naturlige betydning« (U III mot.<br />
sp. 63), men <strong>de</strong>tte forklares ikke nærmere.<br />
Formentlig er <strong>de</strong>r tænkt på en evne til un<strong>de</strong>r<br />
visse omstændighe<strong>de</strong>r at handle »fornuftsmæssigt«<br />
i betydningen: upåvirket af sindssygdommen<br />
(jfr. Olriks henvisning til civilretlige<br />
regler om testationshabilitet m. v.).<br />
(b) I retspraksis har <strong>de</strong>t vist sig - som<br />
også forudsat i U III af alle kommissionens
medlemmer - at sindssygdom i langt <strong>de</strong>t<br />
overvejen<strong>de</strong> antal tilfæl<strong>de</strong> medfører straffrihed.<br />
Blandt <strong>de</strong> afgørelser, ved hvilke <strong>de</strong>r er<br />
statueret strafansvar, er <strong>de</strong>r fra <strong>de</strong> første årtier<br />
efter straffelovens ikrafttræ<strong>de</strong>n enkelte,<br />
<strong>de</strong>r næppe kan betragtes som vejle<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i<br />
dag.<br />
Fra <strong>de</strong>n trykte retspraksis skal anføres følgen<strong>de</strong><br />
eksempler på strafansvar:<br />
U 1952.1004 (H): En overbetjent T fandtes skyldig<br />
i un<strong>de</strong>rslæb ved at have forbrugt nogle af<br />
ham indkræve<strong>de</strong> bø<strong>de</strong>- og konfiskationsbeløb m. v.<br />
Ifølge erklæring fra retslægerå<strong>de</strong>t var T li<strong>de</strong>n<strong>de</strong> af<br />
en psykogen <strong>de</strong>pression, <strong>de</strong>r måtte antages at have<br />
bestået på tidspunktet for <strong>de</strong> påsigte<strong>de</strong> handlinger.<br />
VLR udtalte, at selv om T efter <strong>de</strong> lægelige udtalelser<br />
led af sindssygdom i form af psykogen<br />
<strong>de</strong>pression på gerningsti<strong>de</strong>n, kunne han ikke antages<br />
at have været utilregnelig, og <strong>de</strong>r fandtes<br />
heller ikke grundlag for at anven<strong>de</strong> § 17. T idømtes<br />
3 måne<strong>de</strong>rs fængsel. Højesteret gjor<strong>de</strong> - som<br />
<strong>de</strong>t var sket ved UR - straffen betinget, i<strong>de</strong>t man<br />
bl. a. henviste til T's som følge af <strong>de</strong>n <strong>de</strong>primere<strong>de</strong><br />
tilstand forringe<strong>de</strong> modstandskraft. (Efter genoptagelse<br />
blev T senere frifun<strong>de</strong>t for 4 af <strong>de</strong> 13 tiltalepunkter,<br />
se U 1958.197, hvor <strong>de</strong>r ikke fin<strong>de</strong>s<br />
referat af oplysninger om tilregnelighedsspørgsmålet.)<br />
U 1959.571 (0): Den knap 30-årige T dræbte<br />
sin kæreste med et pistolskud. Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte,<br />
at <strong>de</strong>r hos T i <strong>de</strong> senere år var udviklet en<br />
nervøs spændingstilstand, som blev akcentueret<br />
ved gentagne uoverensstemmelser med kæresten.<br />
Tilstan<strong>de</strong>n hav<strong>de</strong> i <strong>de</strong> sidste dage før drabet udviklet<br />
sig til en af sjælelige årsager fremkaldt <strong>de</strong>pression<br />
med selvmordstanker, d. v. s. en sindssygdom.<br />
Nævningerne svare<strong>de</strong> benægten<strong>de</strong> på et<br />
spørgsmål om forhol<strong>de</strong>ts henførelse un<strong>de</strong>r § 16,<br />
men fandt § 85 anven<strong>de</strong>lig, og T idømtes 8 års<br />
fængsel.<br />
U 1966.460 (V): Den 45-årige T var tiltalt for<br />
overtræ<strong>de</strong>lse af skattekontrolloven ved gennem flere<br />
år at have undladt at medtage indtægter på i alt<br />
65.500 kr. på sin selvangivelse, hvorved han unddrog<br />
<strong>de</strong>t offentlige skatter til et beløb af godt<br />
56.000 kr. T hav<strong>de</strong> i 1943 haft en psykogen psykose.<br />
Ifølge en erklæring fra retslægerå<strong>de</strong>t var han<br />
udtalt sensitiv, sky, sårbar, selvhenføren<strong>de</strong> og tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.<br />
Si<strong>de</strong>n 1960, da <strong>de</strong> i sagen omhandle<strong>de</strong><br />
skattebesvigelser begyndte, hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>r påny<br />
udviklet sig en sindssygdom hos ham med udtalte<br />
selvhenføringsi<strong>de</strong>er samt lettere forfølgelsesforestillinger.<br />
VLR fandt ikke hol<strong>de</strong>punkter for at antage,<br />
at <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> været en sådan forbin<strong>de</strong>lse mellem<br />
tiltaltes sindssygdom og hans urigtige oplysninger<br />
til skattemyndighe<strong>de</strong>rne, at han kunne anses for at<br />
have været utilregnelig. T idømtes 30 dages hæfte<br />
og en tillægsbø<strong>de</strong> på 45.000 kr. Smh. om skattesager<br />
Jørgen Smith, Skatteunddragelser, 1961, s. 81.<br />
U 1968.885 (V): Den 47-årige T hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>n 4.<br />
oktober 1967 ført motorkøretøj i spirituspåvirket<br />
tilstand. Han hav<strong>de</strong> fra sin ungdom vist tilbøjelighed<br />
til forstemninger med kraftige drikketure. I<br />
efteråret 1966 hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>r været en perio<strong>de</strong> med<br />
22<br />
sindssygelig <strong>de</strong>pression og alkoholmisbrug, kulmineren<strong>de</strong><br />
i et svært forgiftningstilfæl<strong>de</strong> ved indtagelse<br />
af medicin. Omkring gerningsti<strong>de</strong>n, i oktober<br />
1967, var T påny in<strong>de</strong> i en drikkeperio<strong>de</strong>. De<br />
symptomer på sindssygdom, som T frembød ved<br />
indlæggelse på statshospital knap 3 uger efter spirituskørslen,<br />
kunne ifølge retslægerå<strong>de</strong>t være en følgetilstand<br />
af svært alkoholmisbrug, men <strong>de</strong>t var<br />
efter rå<strong>de</strong>ts opfattelse mere sandsynligt, at drikkeriet<br />
hav<strong>de</strong> sin oprin<strong>de</strong>lse i en <strong>de</strong>pression. Ved UR<br />
blev T un<strong>de</strong>r dissens idømt 20 dages hæfte. Un<strong>de</strong>r<br />
anke til VLR var <strong>de</strong>t oplyst, at T i august 1968<br />
påny blev indlagt som sindssyg. VLR stadfæste<strong>de</strong><br />
UR's dom, i<strong>de</strong>t man statuere<strong>de</strong>, at T vel på gerningsti<strong>de</strong>n<br />
hav<strong>de</strong> befun<strong>de</strong>t sig i en tilstand, <strong>de</strong>r<br />
måtte ligestilles med sindssygdom, men at <strong>de</strong>r ikke<br />
var hol<strong>de</strong>punkter for at antage en sådan sammenhæng<br />
mellem <strong>de</strong>n sjælelige <strong>de</strong>fekttilstand og <strong>de</strong>t af<br />
T begåe<strong>de</strong> forhold, at <strong>de</strong>tte ikke kunne tilregnes<br />
ham som strafbart.<br />
Det må til <strong>de</strong>nne dom bemærkes, at <strong>de</strong>r ifølge<br />
lægeerklæringerne ikke var tale om en med sindssygdom<br />
ligestillet tilstand, men om en sindssygdom<br />
(såle<strong>de</strong>s også dissensen i UR).<br />
Det forekommer i nogle tilfæl<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r<br />
ifølge mentalerklæringen <strong>de</strong>ls er spørgsmål<br />
om sindssygdom på gerningsti<strong>de</strong>n <strong>de</strong>ls om en<br />
mere varig tilstand, <strong>de</strong>r er omfattet af § 17,<br />
f. eks. en psykopatisk karakterafvigelse. Der<br />
er formentlig i sådanne tilfæl<strong>de</strong> en tilbøjelighed<br />
til at foretrække § 17, navnlig hvis <strong>de</strong>r<br />
er en tvivl om § 16-tilstan<strong>de</strong>n på gerningsti<strong>de</strong>n.<br />
Resultatet kan blive, at tiltalte un<strong>de</strong>rgives<br />
foranstaltninger i medfør af § 70, jfr. §<br />
17, se f. eks. U. 1951.557 (V): forvaring, og<br />
VLT 1954.360: anbringelse i sindssygehospital.<br />
Til <strong>de</strong>n sidstnævnte afgørelse bemærkes,<br />
at tiltalte, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> gjort sig skyldig i<br />
overfald med en trækølle, ifølge retslægerå<strong>de</strong>ts<br />
udtalelse hav<strong>de</strong> været i en egentlig <strong>de</strong>pression,<br />
d. v. s. en sindssyg tilstand, på gerningsti<strong>de</strong>n.<br />
Et eksempel på, at tilstan<strong>de</strong>n<br />
henføres un<strong>de</strong>r § 17, og straf idømmes, trods<br />
mulighe<strong>de</strong>n af en sindssygdom på gerningsti<strong>de</strong>n,<br />
foreligger i følgen<strong>de</strong> drabssag:<br />
U 1961.585 (H): Den knap 28-årige T hav<strong>de</strong><br />
dræbt sin hustru og sit 9-årige barn og to dage<br />
senere forsøgt at sætte ild på lejlighe<strong>de</strong>n for at<br />
skjule sporene af drabene. Ifølge en erklæring fra<br />
retslægerå<strong>de</strong>t måtte T karakterologisk betegnes<br />
som bety<strong>de</strong>ligt afvigen<strong>de</strong> og uegnet til påvirkning<br />
gennem straf. Det var muligt, at han på gerningsti<strong>de</strong>n<br />
hav<strong>de</strong> været li<strong>de</strong>n<strong>de</strong> af en psykogen sindssygdom,<br />
men noget helt sikkert kunne ikke siges<br />
herom. Retslægerå<strong>de</strong>t anbefale<strong>de</strong> anbringelse i<br />
forvaring. Nævningerne svare<strong>de</strong> benægten<strong>de</strong> på<br />
spørgsmålet om anven<strong>de</strong>lse af § 16, men T henførtes<br />
un<strong>de</strong>r § 17 og idømtes ved ØLR fængsel på<br />
livstid. Un<strong>de</strong>r anke til Højesteret blev T påny mentalun<strong>de</strong>rsøgt.<br />
I sin nye erklæring uddybe<strong>de</strong> retslægerå<strong>de</strong>t<br />
sin opfattelse af T's personlighed og til-
stand på gerningsti<strong>de</strong>n..T fandtes at være »præget<br />
af en dybtgåen<strong>de</strong> karakterafvigelse af psykopatisk<br />
art«. Gennem <strong>de</strong> sidste måne<strong>de</strong>r før gerningstidspunktet<br />
hav<strong>de</strong> han i stigen<strong>de</strong> grad følt sig i en situation<br />
med uløselige konflikter og vanskelighe<strong>de</strong>r,<br />
bl. a. på grund af et meget kompliceret og af seksuelle<br />
komponenter præget forhold til hustruen.<br />
Drabene kunne opfattes som en impulsiv affekthandling<br />
(kortslutningsreaktion), <strong>de</strong>r udløste en<br />
uli<strong>de</strong>lig konfliktsituation. Rå<strong>de</strong>t fandt <strong>de</strong>t overvejen<strong>de</strong><br />
sandsynligt, at <strong>de</strong>r hos T hav<strong>de</strong> foreligget<br />
et forestillingskompleks af paranoid karakter. Alt<br />
i alt var <strong>de</strong>r væsentlige træk i T's tilstand, <strong>de</strong>r kunne<br />
anføres til støtte for <strong>de</strong>n antagelse, at T var<br />
sindssyg i gerningsøjeblikket, men <strong>de</strong>r var en bety<strong>de</strong>lig<br />
tvivl. Det måtte fortsat anses som sikkert,<br />
at T var omfattet af § 17, og anbringelse i forvaring<br />
måtte fortsat tilrå<strong>de</strong>s. Det var ønskeligt, at T<br />
kom i en institution un<strong>de</strong>r psykiatrisk observation<br />
og le<strong>de</strong>lse, men <strong>de</strong>r var ikke aktuel anledning til<br />
anbringelse i sindssygehospital. HR stadfæste<strong>de</strong><br />
ØLR's dom, dog at straffen fastsattes til 16 års<br />
fængsel.<br />
Det er næppe muligt at angive helt sikkert,<br />
un<strong>de</strong>r hvilke omstændighe<strong>de</strong>r <strong>de</strong>r i retspraksis<br />
statueres strafansvar trods sindssygdom<br />
på gerningsti<strong>de</strong>n. Nogle domme ty<strong>de</strong>r<br />
imidlertid på, at domstolene lægger nogen<br />
vægt på, om <strong>de</strong>r kan antages at have været<br />
et årsagsforhold mellem <strong>de</strong>n psykiske afvigelse<br />
og <strong>de</strong> kriminelle handlinger, se herved<br />
<strong>de</strong> på ensartet må<strong>de</strong> affatte<strong>de</strong> domsgrun<strong>de</strong> i<br />
nogle af <strong>de</strong> anførte domme samt i U<br />
1944.475 (H) om un<strong>de</strong>rslæb, U 1944.588<br />
(0) om tyveri og U 1947.554 (H) om civilretlig<br />
afgørelse af et pensionsspørgsmål. I U<br />
1962.747 (H) er årsagskriteriet udtrykkelig<br />
anført som begrun<strong>de</strong>lse for straffrihed i henhold<br />
til § 16. Der ligger formentlig i kriteriets<br />
anven<strong>de</strong>lse en stillingtagen fra domstolenes<br />
si<strong>de</strong> til <strong>de</strong>t i forbin<strong>de</strong>lse med reglerne<br />
om utilregnelighed ofte diskutere<strong>de</strong> spørgsmål,<br />
om sindssygdom er en tilstand, <strong>de</strong>r påvirker<br />
personens sjæleliv og adfærd som helhed,<br />
eller <strong>de</strong>r hos en sindssyg kan forekomme<br />
mere eller mindre begrænse<strong>de</strong> motivations-<br />
og adfærdsområ<strong>de</strong>r, in<strong>de</strong>nfor hvilke<br />
handlinger kan være upåvirke<strong>de</strong> af sindsli<strong>de</strong>lsen,<br />
f. eks. i <strong>de</strong>n form, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
udviser en fortsat adfærd eller gentager<br />
handlinger i samme form og un<strong>de</strong>r samme<br />
ydre betingelser efter sindssygdommens indtræ<strong>de</strong>n<br />
som før <strong>de</strong>tte tidspunkt. Den i dommene<br />
anvendte begrun<strong>de</strong>lse (at <strong>de</strong>r ikke fin<strong>de</strong>s<br />
at have været »en sådan forbin<strong>de</strong>lse. . .,<br />
at T kan anses for utilregnelig«) u<strong>de</strong>lukker<br />
dog ikke <strong>de</strong>n fortolkning, at domstolene vel<br />
har regnet med en mulig forbin<strong>de</strong>lse mellem<br />
23<br />
sindssygdom og kriminalitet, men ikke i en<br />
sådan grad, at <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s at være grundlag<br />
for straffrihed.<br />
Spørgsmålet kan foreligge i sager om personer,<br />
<strong>de</strong>r trods sindssygdom i form af <strong>de</strong>pression<br />
har varetaget <strong>de</strong>res anliggen<strong>de</strong>r og<br />
f. eks. været i stand til at foretage økonomiske<br />
og regnskabsmæssige dispositioner.<br />
Spørgsmålet har dog også foreligget i enkelte<br />
sager om forsætligt drab, se <strong>de</strong>n referere<strong>de</strong><br />
dom i U 1959.571 (0) samt U 1944.472<br />
(H).<br />
Den svenske brottsbalks bestemmelse i<br />
33:2 om u<strong>de</strong>lukkelse af frihedsstraf m. v. i<br />
sager om visse abnormtilstan<strong>de</strong> er formuleret<br />
såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>n udtrykkelig rummer en årsagsbetingelse,<br />
jfr. or<strong>de</strong>ne: »För brott« som<br />
någon begått un<strong>de</strong>r inflytan<strong>de</strong> av sinnessjukdom<br />
. . .«. Der kan vistnok ikke henvises til<br />
trykte retsafgørelser, ved hvilke <strong>de</strong>r er idømt<br />
frihedsstraf med <strong>de</strong>n begrun<strong>de</strong>lse, at en<br />
sindssygdom ikke har haft indfly<strong>de</strong>lse på foretagelsen<br />
af <strong>de</strong> kriminelle handlinger. Se<br />
herved Beckman, Holmberg, Hult & Strahl,<br />
Brottsbalken III (1967) s. 261, hvor <strong>de</strong>t anføres,<br />
at manglen<strong>de</strong> kausalitet kan tænkes i<br />
forbin<strong>de</strong>lse med or<strong>de</strong>ns- og færdselsforseelser<br />
og ved undla<strong>de</strong>lses<strong>de</strong>likter.<br />
Vedrøren<strong>de</strong> årsagskriteriet henvises i øvrigt<br />
til Waaben, Utilregnelighed og særbehandling<br />
s. 30 ff., 39 og 57, med henvisninger<br />
til litteratur og fremmed ret.<br />
(c) Straffelovrå<strong>de</strong>t har stillet retslægerå<strong>de</strong>t<br />
<strong>de</strong>t spørgsmål, om <strong>de</strong>r efter rå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />
kan rettes indvendinger mod en ordning, <strong>de</strong>r<br />
gør <strong>de</strong>t muligt at anven<strong>de</strong> bø<strong>de</strong>, betinget<br />
dom eller kortvarig frihedsstraf trods sindssygdom<br />
på gerningsti<strong>de</strong>n (se herved bilag 2,<br />
pkt. 2, a). I <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse har man også<br />
spurgt, om retslægerå<strong>de</strong>t ønske<strong>de</strong> at fremkomme<br />
med bemærkninger om årsagskriteriet<br />
og andre kriterier, som kan komme på<br />
tale, såfremt <strong>de</strong>r skal være mulighed for<br />
bø<strong>de</strong> eller an<strong>de</strong>t strafansvar trods sindssygdom<br />
på gerningsti<strong>de</strong>n (pkt. 2, b).<br />
Retslægerå<strong>de</strong>ts svar på <strong>de</strong> stille<strong>de</strong> spørgsmål<br />
kan sammenfattes såle<strong>de</strong>s:<br />
Retslægerå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r, at man ud fra lægelige<br />
synspunkter og erfaringer må gå ind for<br />
en regel, som afgrænser straffrihe<strong>de</strong>ns områ<strong>de</strong><br />
alene ved henvisning til begrebet sindssygdom<br />
u<strong>de</strong>n anven<strong>de</strong>lse af suppleren<strong>de</strong> kri-
terier. Dette synspunkt gæl<strong>de</strong>r ikke blot med<br />
hensyn til spørgsmål om frihedsstraf, men<br />
også i relation til bø<strong>de</strong> og betinget dom. Man<br />
er ganske vist opmærksom på, at <strong>de</strong>r ud fra<br />
et lovgiversynspunkt kan være tale om at<br />
lægge vægt på dommens generalpræventive<br />
virkning, på <strong>de</strong>n omstændighed at en bø<strong>de</strong><br />
eller en betinget dom i adskillige tilfæl<strong>de</strong><br />
kan opleves som en skånsommere foranstaltning<br />
end dom til behandling, etc., men til sådanne<br />
hensyn har rå<strong>de</strong>t ikke ønsket at tage<br />
stilling. Det anføres, at psyken må opfattes<br />
som en funktionsmæssig helhed, og at ethvert<br />
handlingsudslag hos en psykotisk patient<br />
må opfattes som »potentielt farvet af,<br />
modificeret af, hvis ikke rent ud betinget<br />
(motiveret) af <strong>de</strong>n psykotiske tilstand«. Mulighe<strong>de</strong>n<br />
af en af sygdommen uafhængig forbry<strong>de</strong>risk<br />
handling må efter <strong>de</strong>tte synspunkt<br />
afvises i princippet, og hermed afvises i princippet<br />
også begreberne »partiel psykose« og<br />
»partiel tilregnelighed«. Specielt om personer,<br />
<strong>de</strong>r fortsat er sindssyge på domsti<strong>de</strong>n,<br />
bemærkes, at frihedsstraf - herun<strong>de</strong>r kort<br />
frihedsstraf - af lægelige grun<strong>de</strong> ikke bør<br />
komme på tale. Med hensyn til bø<strong>de</strong> og betinget<br />
dom kan man vel ikke i almin<strong>de</strong>lighed<br />
regne med samme ska<strong>de</strong>virkning, som når<br />
<strong>de</strong>t drejer sig om frihedsstraf, men rå<strong>de</strong>t anfører,<br />
at disse sanktioner, »som af patienten<br />
vil kunne opleves som repressive foranstaltninger,<br />
i visse <strong>de</strong>pressive og paranoi<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong><br />
vil kunne fixere og evt. aggravere <strong>de</strong>n<br />
sindssygelige tilstand, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong> af patienten<br />
gøres til genstand for urealistisk bearbej<strong>de</strong>lse<br />
og fortolkning ud fra hans psykotiske<br />
forudsætninger«. De samme forhold vil også<br />
gøre sanktionernes specialpræventive virkning<br />
tvivlsom. For så vidt angår personer,<br />
<strong>de</strong>r er helbredt på domsti<strong>de</strong>n, anfører retslægerå<strong>de</strong>t,<br />
at <strong>de</strong>r til spørgsmålet om anven<strong>de</strong>lse<br />
af bø<strong>de</strong>, betinget dom m.v. er knyttet<br />
et etisk-retligt problemkompleks, som man<br />
ikke ønsker at tage stilling til. Generelt<br />
peger retslægerå<strong>de</strong>t på <strong>de</strong>t forhold, at mange<br />
psykotiske tilstan<strong>de</strong> har en meget bety<strong>de</strong>lig<br />
tilbøjelighed til at ven<strong>de</strong> tilbage:<br />
»Dette gæl<strong>de</strong>r såvel <strong>de</strong> såkaldte endogene psykoser<br />
(specielt <strong>de</strong>n manio-<strong>de</strong>pressive psykose og<br />
visse former for schizophreni) som <strong>de</strong> såkaldte reaktive<br />
psykoser (specielt <strong>de</strong> reaktive paranoi<strong>de</strong> syndromer),<br />
som også visse former for organiske psykoser<br />
(eksempelvis epileptiske psykoser). I <strong>de</strong>n udstrækning,<br />
<strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>lse har<br />
været patologisk <strong>de</strong>termineret, må, ved sådanne<br />
24<br />
recidiveren<strong>de</strong> psykotiske tilstan<strong>de</strong>, anven<strong>de</strong>lse af<br />
straf (også efter indtrådt remission) selvsagt fraskrives<br />
specialpræventiv virkning«.<br />
I tilknytning til <strong>de</strong>t anførte begrun<strong>de</strong>r retslægerå<strong>de</strong>t<br />
nærmere, hvorfor man må tage<br />
afstand fra <strong>de</strong> forskellige kriterier, udover<br />
<strong>de</strong> lægelige, som kan anven<strong>de</strong>s ved formuleringen<br />
af en bestemmelse om straffrihed.<br />
Det hed<strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s om anven<strong>de</strong>lsen af et<br />
kausalitetskriterium med henblik på tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor en årsagsmæssig sammenhæng<br />
mellem sygdom og lovovertræ<strong>de</strong>lse ikke er<br />
umid<strong>de</strong>lbart indlysen<strong>de</strong>:<br />
»I fald retspsykiateren ud fra en helhedsbedømmelse<br />
af et sådant tilfæl<strong>de</strong> ikke <strong>de</strong>sto mindre er<br />
nået til en subjektiv overbevisning om, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
har handlet un<strong>de</strong>r indfly<strong>de</strong>lse af sygdommen,<br />
vil kravet om en påvisning af et kausalt<br />
sammenhæng let friste ham til vidtløftige formuleringer<br />
og hypotetiske gisninger og fortolkninger,<br />
for hvilke han rent faktisk ikke kan stå in<strong>de</strong>. Omvendt<br />
u<strong>de</strong>lukker <strong>de</strong>n omstændighed, at psykiateren<br />
ikke på overbevisen<strong>de</strong> må<strong>de</strong> har formået at sandsynliggøre<br />
en årsagsmæssig sammenhæng, selvsagt<br />
ikke, at en sådan vitterlig har foreligget«.<br />
Tilsvaren<strong>de</strong> synspunkter udvikles med<br />
henblik på <strong>de</strong> såkaldte psykologiske kriterier<br />
på straffrihed. Det er rå<strong>de</strong>ts opfattelse, at<br />
man, såfremt <strong>de</strong>r skal være mulighed for at<br />
pålægge strafansvar trods sindssygdom på<br />
gerningsti<strong>de</strong>n, må foretrække et rent formelt,<br />
indholdsløst kriterium som <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r nu<br />
gæl<strong>de</strong>r efter strfl. § 16.<br />
Retslægerå<strong>de</strong>t har såle<strong>de</strong>s sluttet sig til <strong>de</strong>t<br />
forslag i U III, som gik ud på, at sindssygdom<br />
obligatorisk skulle u<strong>de</strong>lukke dom til<br />
straf. I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> skal straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
først tage stilling til <strong>de</strong>tte spørgsmål for så<br />
vidt angår anven<strong>de</strong>lse af frihedsstraf.<br />
En regel om obligatorisk u<strong>de</strong>lukkelse af<br />
frihedsstraf vil ikke bety<strong>de</strong> nogen væsentlig<br />
ændring i forhold til <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> tilstand,<br />
efter hvilken domstolene kun i<br />
sjældne tilfæl<strong>de</strong> dømmer en person til frihedsstraf,<br />
såfremt han var sindssyg på gerningsti<strong>de</strong>n.<br />
De få domme til frihedsstraf,<br />
som er forekommet i nyere praksis, har formentlig<br />
hverken fra generalpræventive eller<br />
specialpræventive synspunkter større positiv<br />
værdi. For retsmyndighe<strong>de</strong>rne vil <strong>de</strong>t være<br />
en hensigtsmæssig forenkling, hvis sager om<br />
lovovertræ<strong>de</strong>lser begået i en tilstand af<br />
sindssygdom kan afgøres på grundlag af tilfæl<strong>de</strong>ts<br />
psykiatriske placering u<strong>de</strong>n at give<br />
anledning til overvejelser vedrøren<strong>de</strong> suppleren<strong>de</strong><br />
betingelser for straffrihe<strong>de</strong>n. Det kri-
terium, som nu er angivet med or<strong>de</strong>t »utilregnelig«<br />
i straffelovens § 16, er meget ubestemt,<br />
og uheldige virkninger af <strong>de</strong>t kan formentlig<br />
kun undgås <strong>de</strong>rved, at domstolene -<br />
som <strong>de</strong>t nu er tilfæl<strong>de</strong>t - i almin<strong>de</strong>lighed ser<br />
bort fra <strong>de</strong>n heri liggen<strong>de</strong> reservation og<br />
la<strong>de</strong>r sindssygdom medføre straffrihed. En<br />
regel af noget større bestemthed (i hvert<br />
fald formelt) ville opnås, hvis man udtrykkelig<br />
akceptere<strong>de</strong> <strong>de</strong>t årsagskriterium, som<br />
er omtalt ovenfor, og som nogle gange har<br />
fun<strong>de</strong>t udtryk i domspræmisser. Det må antages,<br />
at <strong>de</strong>tte kriterium svarer til tankegangen<br />
bag <strong>de</strong> fleste af <strong>de</strong> forslag, som i forskellige<br />
udformninger går ud på at føje en y<strong>de</strong>rligere<br />
betingelse til kravet om sindssygdom.<br />
Efter straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse må man<br />
imidlertid frarå<strong>de</strong> at vælge et straffrihedskriterium<br />
af <strong>de</strong>tte indhold. Selvom man forudsætter,<br />
at <strong>de</strong>r forekommer tilfæl<strong>de</strong>, hvor en<br />
lovovertræ<strong>de</strong>lse har sit grundlag i en handleevne<br />
og motivation, <strong>de</strong>r er upåvirket af gerningsman<strong>de</strong>ns<br />
psykotiske tilstand, vil <strong>de</strong>t<br />
ikke i praksis være muligt at gennemføre en<br />
årsagsbedømmelse på en tilfredsstillen<strong>de</strong><br />
må<strong>de</strong>. Der kan i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse henvises til<br />
retslægerå<strong>de</strong>ts bemærkninger om <strong>de</strong> vanskelighe<strong>de</strong>r,<br />
som anven<strong>de</strong>lsen af et sådant kriterium<br />
fører ind i. Vanskelighe<strong>de</strong>rne vil selvsagt<br />
ikke være mindre for juridiske dommere<br />
og lægdommere.<br />
Også iøvrigt må man efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
opfattelse konklu<strong>de</strong>re, at <strong>de</strong>r ikke kan opstilles<br />
et praktikabelt kriterium på <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor straf skulle kunne anven<strong>de</strong>s uanset<br />
sindssygdom på gerningsti<strong>de</strong>n. Det er en for<strong>de</strong>l<br />
ved <strong>de</strong>t rent psykiatriske kriterium, at<br />
straffrihe<strong>de</strong>n udstrækkes til alle <strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>,<br />
<strong>de</strong>r lægeligt betegnes som sindssygdom, og<br />
med hensyn til hvilke <strong>de</strong>r <strong>de</strong>rfor gæl<strong>de</strong>r en<br />
stærk formodning for, at lovovertræ<strong>de</strong>rens<br />
adfærd kan være abnormt betinget. I hvert<br />
fald når <strong>de</strong>r er tale om retligt ansvar i form<br />
af frihedsstraf, bør man af etiske og behandlingsmæssige<br />
grun<strong>de</strong> lægge afgøren<strong>de</strong> vægt<br />
på oplysningen om, at en person har været<br />
sindssyg på tidspunktet for handlingens foretagelse.<br />
Fra <strong>de</strong>t norske straffelovråds si<strong>de</strong> er<br />
<strong>de</strong>t oplyst, at erfaringerne fra praksis ikke<br />
giver anledning til at foreslå en adgang til at<br />
idømme frihedsstraf.<br />
Efter en regel om obligatorisk u<strong>de</strong>lukkelse<br />
af frihedsstraf vil <strong>de</strong>t lægelige begreb »sindssygdom«<br />
være bestemmen<strong>de</strong> for reglens af-<br />
25<br />
grænsning, ligesom tilstan<strong>de</strong>ns henførelse<br />
un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>tte begreb i <strong>de</strong>t enkelte tilfæl<strong>de</strong> vil<br />
bestemme straffesagens udfald. Retten kan<br />
ikke tilsi<strong>de</strong>sætte en lægelig konklusion om<br />
sindssygdom med henvisning til, at <strong>de</strong>r ikke<br />
fin<strong>de</strong>s at have foreligget sindssygdom »i<br />
strafferetlig forstand«. En udvi<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong>t<br />
lægelige sindssygdomsbegreb vil altså eo<br />
ipso medføre en udvi<strong>de</strong>lse af straffrihe<strong>de</strong>ns<br />
områ<strong>de</strong>. Straffelovrå<strong>de</strong>t har stillet retslægerå<strong>de</strong>t<br />
<strong>de</strong>t spørgsmål, om <strong>de</strong>r i <strong>de</strong> senere årtier<br />
er sket sådanne ændringer i dansk retslægelig<br />
terminologi, at man fra juridisk si<strong>de</strong><br />
bør være opmærksom på mulige ten<strong>de</strong>nser<br />
til at inddrage flere tilstan<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r begrebet<br />
sindssygdom. Retslægerå<strong>de</strong>t har svaret, at<br />
<strong>de</strong>tte ikke er tilfæl<strong>de</strong>t. Man fremhæver, at<br />
<strong>de</strong>r hersker udbredt faglig enighed om, hvad<br />
en sindssygdom (psykose) er, og at <strong>de</strong>tte begreb<br />
i <strong>de</strong>t væsentlige må siges at ligge fast.<br />
Når <strong>de</strong>t in<strong>de</strong>nfor visse psykiatriske skoler er<br />
fun<strong>de</strong>t af værdi at arbej<strong>de</strong> med begrebet<br />
»grænsepsykotiske tilstan<strong>de</strong>«, drejer <strong>de</strong>t sig<br />
om en ny betegnelse for nogle velkendte tilstan<strong>de</strong>,<br />
af hvilke nogle kan henføres un<strong>de</strong>r §<br />
16, andre un<strong>de</strong>r § 17, og <strong>de</strong>t nævnte begreb<br />
repræsenterer efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />
ikke nogen reel udvi<strong>de</strong>lse af psykosebegrebet.<br />
På grundlag af <strong>de</strong>nne udtalelse fra retslægerå<strong>de</strong>t<br />
og almin<strong>de</strong>lige erfaringer fra <strong>de</strong>n<br />
<strong>strafferetlige</strong> praksis mener straffelovrå<strong>de</strong>t,<br />
at man kan gå ud fra, at <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>t store og<br />
hele er en sådan fasthed i <strong>de</strong>n her i lan<strong>de</strong>t<br />
gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> afgrænsning af sindssygdomsbegrebet,<br />
at man kan overskue konsekvenserne<br />
af at bygge en regel om straffrihed på et psykiatrisk<br />
kriterium. Der er dog to områ<strong>de</strong>r,<br />
som kan give anledning til at overveje mulige<br />
betænkelighe<strong>de</strong>r ved en sådan regel. Det<br />
drejer sig <strong>de</strong>ls om <strong>de</strong>n patologiske alkoholrus,<br />
<strong>de</strong>ls om psykiske abnormtilstan<strong>de</strong> fremkaldt<br />
ved indtagelse af euforiseren<strong>de</strong> stoffer.<br />
Disse tilstan<strong>de</strong> er særskilt omtalt i retslægerå<strong>de</strong>ts<br />
udtalelse om psykosebegrebets afgrænsning;<br />
<strong>de</strong>r henvises herom til fremstillingen<br />
ne<strong>de</strong>nfor i kap. III.<br />
Med forbehold af <strong>de</strong> særlige synspunkter,<br />
som muligt kan gøres gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> med hensyn<br />
til selvforskyldte toksiske tilstan<strong>de</strong>, er <strong>de</strong>t<br />
straffelovrå<strong>de</strong>ts konklusion, at man i dansk<br />
ret bør gå over til <strong>de</strong>t rent psykiatriske kriterium,<br />
for så vidt angår spørgsmålet om dom<br />
til frihedsstraf for handlinger begået i en
psykotisk tilstand. Skulle <strong>de</strong>r ske ændringer<br />
i <strong>de</strong>n psykiatriske opfattelse, såle<strong>de</strong>s at betegnelsen<br />
sindssygdom kommer til at omfatte<br />
tilstan<strong>de</strong>, som <strong>de</strong>t er betænkeligt at tillægge<br />
obligatorisk straffrihedsvirkning, kan en<br />
sådan udvikling naturligvis give anledning<br />
til at overveje en lovændring.<br />
(d) Som <strong>de</strong>t er omtalt ovenfor, er <strong>de</strong>t et lægeligt<br />
sporgsmål, om <strong>de</strong>r har foreligget sindssygdom<br />
på gerningsti<strong>de</strong>n. I <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse<br />
kan <strong>de</strong>r være anledning til at overveje, hvorle<strong>de</strong>s<br />
retten er stillet i bevismæssig henseen<strong>de</strong><br />
overfor <strong>de</strong> afgivne lægelige udtalelser.<br />
Det kan forekomme, at retten har grundlag<br />
for at tilsi<strong>de</strong>sætte <strong>de</strong>n lægelige diagnose<br />
om sindssygdom i tilfæl<strong>de</strong>, hvor man ved<br />
<strong>de</strong>n retlige beviskonstatering når frem til et<br />
an<strong>de</strong>t bille<strong>de</strong> af visse faktiske omstændighe<strong>de</strong>r<br />
omkring gerningen end <strong>de</strong>t, som har<br />
dannet grundlag for <strong>de</strong>n lægelige diagnose<br />
(se som eksempel herpå U 1950.248). Det<br />
må herved fremhæves, at lægerne er henvist<br />
til at danne sig en opfattelse af tiltaltes mentale<br />
tilstand på et tidspunkt, hvor han ikke<br />
er fun<strong>de</strong>t skyldig, og hvor <strong>de</strong>t endnu kan<br />
være uafklaret, hvad tiltalte og andre foretog<br />
sig omkring tidspunktet for <strong>de</strong> påsigte<strong>de</strong><br />
handlinger. I grundlaget for diagnosen kan<br />
f. eks. indgå urigtige antagelser om, at tiltalte<br />
har haft et vist spiritus- eller medicinforbrug,<br />
at han har givet udtryk for forfølgelsesforestillinger,<br />
at han har haft amnesi<br />
for <strong>de</strong>t, som passere<strong>de</strong> på gerningsti<strong>de</strong>n, etc.<br />
Også bortset fra <strong>de</strong>t her anførte må <strong>de</strong>t<br />
principielt antages, at retten kan tilsi<strong>de</strong>sætte<br />
<strong>de</strong>n lægelige konklusion, hvis <strong>de</strong>n ikke føler<br />
sig overbevist om erklæringens rigtighed.<br />
Det har såle<strong>de</strong>s været nævnt, at <strong>de</strong>tte kan forekomme,<br />
hvis retten ikke anser <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
læge for tilstrækkeligt kvalificeret til<br />
at foretage en faglig bedømmelse af tilfæl<strong>de</strong>t.<br />
Sådanne forbehold vil dog i almin<strong>de</strong>lighed<br />
ikke spille nogen praktisk rolle. Hvis<br />
<strong>de</strong>r er tvivl om un<strong>de</strong>rsøgelsens og erklæringens<br />
kvalitet, vil man foranledige ny undérsogelse<br />
foretaget og/eller indhente en udtalelse<br />
fra retslægerå<strong>de</strong>t. Forhol<strong>de</strong>t vil <strong>de</strong>rfor<br />
praktisk talt altid være <strong>de</strong>t, at retten må<br />
lægge lægelige udtalelser om lægelige spørgsmål<br />
til grund ved afgørelsen.<br />
Et hovedproblem er iovrigt, hvilken grad<br />
af bevis for <strong>de</strong>n psykotiske tilstand <strong>de</strong>r kræ-<br />
26<br />
ves som forudsætning for en afgørelse om<br />
straffrihed. Spørgsmålet foreligger i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor mentalerklæringen ikke med bestemthed<br />
kan antage eller omvendt u<strong>de</strong>lukke<br />
tilste<strong>de</strong>værelsen af en sindssygdom på gerningsti<strong>de</strong>n,<br />
jfr. herom Hurwitz, Den danske<br />
strafferetspleje, 3. udg., 1959, s. 326, Alm.<br />
<strong>de</strong>l, 4. udg., s. 179 f., Waaben i Scandinavian<br />
Studies in Law 1965 s. 245 ff. og Utilregnelighed<br />
og særbehandling s. 21. Der er<br />
næppe grund til at tage spørgsmålet op til<br />
indgåen<strong>de</strong> drøftelse i <strong>de</strong>n foreliggen<strong>de</strong> sammenhæng,<br />
bl. a. fordi <strong>de</strong>r efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
opfattelse ikke kan blive tale om at foreslå<br />
lovregler om beviskravet. Enkelte si<strong>de</strong>r<br />
af problemet skal dog fremhæves. Der er antagelig<br />
almin<strong>de</strong>lig enighed om, at <strong>de</strong>t ikke<br />
kan opstilles som en bevismæssig forudsætning<br />
for straffrihed, at <strong>de</strong>r foreligger sikkert<br />
bevis for en sindssygdom på gerningens tid.<br />
I teorien er <strong>de</strong>t i almin<strong>de</strong>lighed antaget, at<br />
grundsætningen »in dubio pro reo« fin<strong>de</strong>r<br />
anven<strong>de</strong>lse, såle<strong>de</strong>s at tiltalte må frifin<strong>de</strong>s i<br />
medfør af § 16, såfremt <strong>de</strong>r kan siges at<br />
være en rimelig tvivl om, hvorvidt han ved<br />
handlingens foretagelse var i en ikke-psykotisk<br />
tilstand. Efter <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige forståelse<br />
af princippet »in dubio pro reo«, som lægges<br />
til grund med hensyn til spørgsmål om strafansvarets<br />
objektive si<strong>de</strong> (navnlig spørgsmålet<br />
om, hvorvidt tiltalte har begået <strong>de</strong>n påsigte<strong>de</strong><br />
handling), skulle konsekvensen blive,<br />
at tiltalte må frifin<strong>de</strong>s, når <strong>de</strong>r efter lægeerklæringen<br />
er visse hol<strong>de</strong>punkter for <strong>de</strong>n antagelse,<br />
at tiltalte kan have været sindssyg på<br />
gerningsti<strong>de</strong>n, selvom mulighe<strong>de</strong>n herfor<br />
fremtræ<strong>de</strong>r med en forholdsvis ringe grad af<br />
sandsynlighed. En sådan grad af tvivl er en<br />
»rimelig tvivl«, hvis <strong>de</strong>r er spørgsmål om at<br />
dømme en person for at have begået en<br />
strafbar handling, og <strong>de</strong>n foreligger formentlig<br />
i nogle af <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>t efter lægeerklæringen<br />
»ikke kan u<strong>de</strong>lukkes«, at tiltalte<br />
har været sindssyg. Det må antages, at <strong>de</strong>r i<br />
retspraksis normalt kræves en mere udtalt<br />
bestyrkelse af <strong>de</strong>n mulighed, at tiltalte var<br />
sindssyg, men en mere præcis formulering af<br />
reglen om beviskravet la<strong>de</strong>r sig næppe udle<strong>de</strong><br />
af retspraksis. Spørgsmålet om beviskravet<br />
foreligger i sin renhed i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor tiltalte er blevet helbredt in<strong>de</strong>n dommen,<br />
og hvor <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rfor klart er til hans for<strong>de</strong>l,<br />
at han frifin<strong>de</strong>s efter § 16. I andre tilfæl<strong>de</strong><br />
kompliceres bedømmelsen af, at <strong>de</strong>t
ikke u<strong>de</strong>n vi<strong>de</strong>re er til hans for<strong>de</strong>l at blive<br />
un<strong>de</strong>rgivet foranstaltninger efter § 70.<br />
Det her anførte viser, at en regel om obligatorisk<br />
straffrihed ikke tvinger domstolene<br />
til at statuere straffrihed i ethvert tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor mulighe<strong>de</strong>n af en sindssygdom på gerningsti<strong>de</strong>n<br />
er bragt på tale i mentalerklæringen.<br />
På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> må en regel som <strong>de</strong>n<br />
nævnte naturligvis ikke omgås i retspraksis<br />
ved en skærpelse af beviskravet vedrøren<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong>n abnormtilstand, som medfører straffrihed.<br />
Det må endvi<strong>de</strong>re un<strong>de</strong>rstreges, at mentalerklæringen<br />
så nøje som muligt bør gøre<br />
re<strong>de</strong> for <strong>de</strong>n grad af tvivl, <strong>de</strong>r kan rå<strong>de</strong> med<br />
hensyn til en mulig sindssygdom på gerningsti<strong>de</strong>n,<br />
jfr. herved <strong>Betænkning</strong> om <strong>de</strong><br />
retspsykiatriske un<strong>de</strong>rsøgelser i straffesager,<br />
1956, s. 133.<br />
Det ligger u<strong>de</strong>nfor straffelovrå<strong>de</strong>ts opgave<br />
at foretage en nærmere gennemgang af <strong>de</strong>n<br />
gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> praktiske ordning med hensyn til<br />
gennemførelse af mentalun<strong>de</strong>rsøgelser. Det<br />
skal dog nævnes, at me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>r muligvis på<br />
visse andre områ<strong>de</strong>r kan være grund til at<br />
gøre <strong>de</strong>t retspsykiatriske arbej<strong>de</strong> forud for<br />
dommen mindre omfatten<strong>de</strong> til for<strong>de</strong>l for en<br />
øget indsats på fuldbyr<strong>de</strong>lsesstadiet, gæl<strong>de</strong>r<br />
<strong>de</strong>tte ikke med hensyn til anven<strong>de</strong>lsen af<br />
straffelovens § 16. Der er her tale om en<br />
straffrihedsgrund, hvis mulige tilste<strong>de</strong>værelse<br />
skal efterforskes i rimeligt omfang.<br />
Hvis sindssyge lovovertræ<strong>de</strong>re idømmes frihedsstraf<br />
som følge af manglen<strong>de</strong> mentalun<strong>de</strong>rsøgelse,<br />
kan fejlen ikke - eller kun ufuldkomment<br />
- rettes op ved en senere ændring<br />
af retsfølgen på grundlag af observation i<br />
fængslet.<br />
(e) De grun<strong>de</strong>, som kan anføres til støtte for<br />
en obligatorisk regel om u<strong>de</strong>lukkelse af frihedsstraf,<br />
gør sig næppe gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, når <strong>de</strong>r<br />
er spørgsmål om at idømme en bø<strong>de</strong>.<br />
Efter <strong>de</strong>n svenske brottsbalk kan en person,<br />
som har begået en lovovertræ<strong>de</strong>lse<br />
»un<strong>de</strong>r inflytan<strong>de</strong> av sinnessjukdom, sinnesslöhet<br />
eller annen själslig abnormitet av<br />
så djupgåen<strong>de</strong> natur, att <strong>de</strong>n måste anses<br />
jämställd med sinnessjukdom«, dømmes til<br />
bø<strong>de</strong> »om <strong>de</strong>t finnes ändamålsenligt för att<br />
avhålla <strong>de</strong>n tilltala<strong>de</strong> från fortsatt brottslighet«<br />
(33:2). En sådan bø<strong>de</strong> kan ikke fuldbyr<strong>de</strong>s<br />
ved afsoning af forvandlingsstraf.<br />
Som følge af <strong>de</strong>t i <strong>de</strong>n anførte bestemmelse<br />
opstille<strong>de</strong> årsagskriterium (»un<strong>de</strong>r infly-<br />
27<br />
tan<strong>de</strong> av«) gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n, at bø<strong>de</strong>straf kan<br />
anven<strong>de</strong>s overfor <strong>de</strong>n, som på gerningsti<strong>de</strong>n<br />
var i en af <strong>de</strong> nævnte abnormtilstan<strong>de</strong>, såfremt<br />
<strong>de</strong>r ikke fin<strong>de</strong>s at have været årsagssammenhæng<br />
mellem abnormitet og lovovertræ<strong>de</strong>lse.<br />
Det rent psykiatriske kriterium i <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
norske straffelovs § 44 gæl<strong>de</strong>r i forhold<br />
til alle retsfølger, som er »straf«, eller<br />
som må ligestilles <strong>de</strong>rmed (påtaleundla<strong>de</strong>lse<br />
og betinget dom i form af domsudsættelse).<br />
Det norske straffelovråd overvejer dog, om<br />
<strong>de</strong>r bør åbnes mulighed for at pålægge persongrupper,<br />
som ellers skal un<strong>de</strong>rgives en<br />
obligatorisk straffrihedsregel, bø<strong>de</strong>straf efter<br />
en fakultativ regel.<br />
I dansk praksis forekommer <strong>de</strong>t vistnok<br />
temmelig sjæl<strong>de</strong>nt, at <strong>de</strong>r udtrykkelig tages<br />
stilling til, om en person, <strong>de</strong>r ved lægeerklæring<br />
er henført un<strong>de</strong>r straffelovens § 16,<br />
skal betegnes som »tilregnelig« og idømmes<br />
en bø<strong>de</strong>. Det mest almin<strong>de</strong>lige er formentlig,<br />
at en psykotisk tilstand forbliver upåagtet,<br />
eller at man, selvom <strong>de</strong>r er en mistanke om<br />
sindssygdom, undla<strong>de</strong>r at iværksætte mentalun<strong>de</strong>rsøgelse<br />
ud fra <strong>de</strong>n betragtning, at en<br />
sådan un<strong>de</strong>rsøgelse ville bety<strong>de</strong> en uforholdsmæssig<br />
belastning af en sag, <strong>de</strong>r kun<br />
drejer sig om en bø<strong>de</strong>, og sandsynligvis heller<br />
ikke ville føre til straffrihed, selvom <strong>de</strong>n<br />
skulle vise, at sigte<strong>de</strong> eller tiltalte var sindssyg<br />
på gerningsti<strong>de</strong>n. Eftersom <strong>de</strong>t hverken<br />
er muligt eller ønskeligt at iværksætte mentalun<strong>de</strong>rsøgelser<br />
i politisager i et sådant omfang,<br />
at man får nogenlun<strong>de</strong> sikkerhed for,<br />
at sigte<strong>de</strong>s mentale tilstand på gerningsti<strong>de</strong>n<br />
er oplyst, ville en regel om obligatorisk straffrihed<br />
i et ikke ringe omfang blive uvirksom,<br />
når <strong>de</strong>r er spørgsmål om bø<strong>de</strong>ansvar. Dette<br />
taler imod at opstille en sådan regel. Det er<br />
ikke tilfredsstillen<strong>de</strong> at. foreskrive obligatorisk<br />
straffrihed i relation til bø<strong>de</strong>r, hvis man<br />
samtidig er indstillet på at akceptere, at <strong>de</strong>t<br />
faktiske grundlag for reglens anven<strong>de</strong>lse<br />
normalt ikke efterforskes.<br />
Der kan dog formentlig også peges på<br />
mere positive grun<strong>de</strong> til, at mulighe<strong>de</strong>n for<br />
en bø<strong>de</strong>afgørelse trods sindssygdom på gerningsti<strong>de</strong>n<br />
hol<strong>de</strong>s åben. En bø<strong>de</strong> rummer<br />
ikke <strong>de</strong>n risiko for psykiske ska<strong>de</strong>virkninger,<br />
som er knyttet til frihedsstraf, men kan<br />
efter omstændighe<strong>de</strong>rne være en psykologisk<br />
adækvat advarsel, som kan have indfly<strong>de</strong>lse<br />
på lovovertræ<strong>de</strong>rens adfærd i fremtidige si-
tuationer. Drejer <strong>de</strong>t sig - som <strong>de</strong>t ofte vil<br />
være tilfæl<strong>de</strong>t - om en bagatelforseelse, vil<br />
mulighe<strong>de</strong>n for en bø<strong>de</strong> kunne u<strong>de</strong>lukke<br />
spørgsmål om dom til behandlingsforanstaltninger,<br />
som efter forseelsens art kan være<br />
uforholdsmæssigt indgriben<strong>de</strong>, og <strong>de</strong>t kan<br />
være en for<strong>de</strong>l, at <strong>de</strong>n retlige reaktion ikke<br />
har markeret, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> er placeret<br />
som høren<strong>de</strong> til en kategori, <strong>de</strong>r afviger fra<br />
<strong>de</strong>t normale.<br />
Retslægerå<strong>de</strong>ts udtalelser om anven<strong>de</strong>lse<br />
af bø<strong>de</strong> er refereret ovenfor. Det fremgår<br />
heraf, at rå<strong>de</strong>ts synspunkter med hensyn til<br />
obligatorisk straffrihed for sindssyge også<br />
gæl<strong>de</strong>r i relation til bø<strong>de</strong>straf; dog fremhæver<br />
rå<strong>de</strong>t, at en risiko for ska<strong>de</strong>virkninger<br />
ikke kan anføres på samme må<strong>de</strong> som med<br />
hensyn til frihedsstraf, og at visse ikke-lægelige<br />
hensyn, som man ikke har ønsket at tage<br />
stilling til, kan tale for at foretrække bø<strong>de</strong><br />
fremfor dom til lægebehandling.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag går ud på, at<br />
sindssygdom ikke obligatorisk bør medføre<br />
straffrihed i relation til bø<strong>de</strong>ansvar (se lovudkastet<br />
§ 18). Man fremhæver dog samtidig,<br />
at personer, <strong>de</strong>r var sindssyge på gerningsti<strong>de</strong>n,<br />
ikke generelt bør behandles på<br />
samme må<strong>de</strong> som andre lovovertræ<strong>de</strong>re i<br />
sager om bø<strong>de</strong>. Det bør i hvert fald være en<br />
forudsætning for anven<strong>de</strong>lse af bø<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>t<br />
efter <strong>de</strong> foreliggen<strong>de</strong> oplysninger må antages,<br />
at <strong>de</strong>r ikke er betænkelighe<strong>de</strong>r forbun<strong>de</strong>t<br />
med at pålægge bø<strong>de</strong>.<br />
(f) Det kan diskuteres, om <strong>de</strong>r er tilstrækkelig<br />
grund til at åbne mulighed for anven<strong>de</strong>lse<br />
af betinget dom overfor en person, som på<br />
gerningsti<strong>de</strong>n var i en af <strong>de</strong> i § 16 omhandle<strong>de</strong><br />
tilstan<strong>de</strong>. Efter <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> formulering<br />
af § 16 er betinget dom mulig, såfremt<br />
tiltalte erklæres »tilregnelig«, men anven<strong>de</strong>lsen<br />
af betinget dom har været næsten u<strong>de</strong>n<br />
praktisk betydning, se dog ovenfor om U<br />
1952.1004 (H).<br />
Me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>t rent psykiatriske kriterium i<br />
<strong>de</strong>n norske straffelovs § 44 u<strong>de</strong>lukker anven<strong>de</strong>lsen<br />
af betinget dom, gæl<strong>de</strong>r efter <strong>de</strong>n<br />
svenske brottsbalk 33:2, stk. 2, at »skyddstillsyn<br />
må ådömas, därest sådan påföljd<br />
med hänsyn till omständigheterna finnes<br />
lämpligare än särskild vård«. Skyddstillsyn<br />
er <strong>de</strong>n retsfølge, som nærmest svarer til betinget<br />
dom med tillægsvilkår i dansk og<br />
norsk ret. Ved anven<strong>de</strong>lsen af skyddstillsyn i<br />
28<br />
medfør af <strong>de</strong>n nævnte bestemmelse i brottsbalken<br />
33:2 gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n begrænsning, at <strong>de</strong>r<br />
ikke til retsfølgen kan knyttes bestemmelse<br />
om anstaltsbehandling i mindst 1 og højst 2<br />
måne<strong>de</strong>r i henhold til 28:3. Endvi<strong>de</strong>re er <strong>de</strong>t<br />
u<strong>de</strong>lukket at anven<strong>de</strong> frihedsstraf som retsfølge<br />
i anledning af overtræ<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong> til<br />
»skyddstillsyn« knytte<strong>de</strong> vilkår.<br />
Såfremt <strong>de</strong>r i dansk ret skulle være adgang<br />
til at anven<strong>de</strong> betinget dom in<strong>de</strong>nfor<br />
områ<strong>de</strong>t af § 16, måtte <strong>de</strong>t af straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
stille<strong>de</strong> forslag om obligatorisk u<strong>de</strong>lukkelse<br />
af frihedsstraf konsekvent føre til, at <strong>de</strong>n betinge<strong>de</strong><br />
dom ikke senere kan danne grundlag<br />
for en frihedsstraf for <strong>de</strong>n ved § 16-dommen<br />
pådømte kriminalitet. Der kunne kun<br />
blive tale om frihedsstraf for senere pådømte<br />
forhold, som ikke er begået i en tilstand af<br />
sindssygdom. Un<strong>de</strong>r disse omstændighe<strong>de</strong>r<br />
vil <strong>de</strong>t praktiske behov for betinget dom<br />
bero på, om en sådan retsfølge fremby<strong>de</strong>r<br />
for<strong>de</strong>le sammenlignet med anven<strong>de</strong>lsen af<br />
tilsyn, ambulant behandling m.v. med hjemmel<br />
i § 70. Det samme spørgsmål drøftes ne<strong>de</strong>nfor<br />
i kap. VI i forbin<strong>de</strong>lse med omtalen<br />
af tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r henhører un<strong>de</strong>r § 17.<br />
Det er straffelovrå<strong>de</strong>ts konklusion, at <strong>de</strong>r<br />
ikke bør være mulighed for at afsige betinget<br />
dom i sager mod personer, <strong>de</strong>r var i en<br />
tilstand af sindssygdom på gerningsti<strong>de</strong>n.<br />
Om anven<strong>de</strong>lsen af særlige foranstaltninger<br />
- herun<strong>de</strong>r retsfølger <strong>de</strong>r svarer til særvilkår<br />
i betinge<strong>de</strong> domme - henvises til lovudkastets<br />
§ 65 og bemærkningerne hertil.<br />
3. Tilstan<strong>de</strong> ligestillet med sindssygdom.<br />
(a) Straffelovens § 16 omfatter foru<strong>de</strong>n<br />
sindssygdom også »tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r må ligestilles<br />
<strong>de</strong>rmed«. Formuleringen stammer fra et<br />
forslag stillet i 1912 af et arbejdsudvalg<br />
un<strong>de</strong>r Dansk <strong>Krim</strong>inalistforening i anledning<br />
af, at U I § 33 anvendte or<strong>de</strong>ne »an<strong>de</strong>n<br />
mangelfuld sjælstilstand« (end sindssygdom<br />
og åndssvaghed); se herved Forhandlingerne<br />
paa Dansk <strong>Krim</strong>inalistforenings 9.<br />
Aarsmø<strong>de</strong> 1912 (1913) s. 145. Henvisningen<br />
til <strong>de</strong> med sindssygdom ligestille<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong><br />
blev <strong>de</strong>refter bevaret i U II § 15 og i<br />
U III § 16 (<strong>de</strong> to mindretalsforslag). Vedrøren<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong> i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> omtalte spørgsmål<br />
henvises til Hurwitz, Alm. <strong>de</strong>l, 4. udg., s.<br />
297 ff., Waaben i Lov og Ret 1967, s. 422
ff samt Utilregnelighed og særbehandling s.<br />
43 ff.<br />
Begrun<strong>de</strong>lsen for reglen må søges i <strong>de</strong>n<br />
betragtning, at <strong>de</strong>t psykiatriske begreb<br />
»sindssygdom« ikke bør sætte en skarp<br />
grænse for straffrihe<strong>de</strong>n. Det ville være<br />
uheldigt, om loven u<strong>de</strong>lukke<strong>de</strong> enhver mulighed<br />
for straffrihed i tilfæl<strong>de</strong>, som vol<strong>de</strong>r<br />
tvivl med hensyn til diagnosen sindssygdom,<br />
eller hvor en psykisk afvigen<strong>de</strong> tilstand,<br />
skønt <strong>de</strong>n klart ligger u<strong>de</strong>nfor psykosebegrebets<br />
grænse, har medført en ligeså indgriben<strong>de</strong><br />
sygelig forandring af en persons psykiske<br />
funktioner som en egentlig sindssygdom.<br />
En tilføjelse som <strong>de</strong>n i § 16 in<strong>de</strong>holdte<br />
har altså <strong>de</strong>n gavnlige virkning, at<br />
psykiaterne i <strong>de</strong>res erklæringer kan hol<strong>de</strong> sig<br />
til <strong>de</strong>n faglige afgrænsning af begrebet sindssygdom<br />
u<strong>de</strong>n at føle sig foranlediget til at<br />
udvi<strong>de</strong> <strong>de</strong>t af hensyn til <strong>de</strong> konkrete retlige<br />
konsekvenser af diagnosen, ligesom domstolene<br />
spares for at tale om »sindssygdom i<br />
strafferetlig forstand« eller at bygge på en<br />
analogi af or<strong>de</strong>t »sindssygdom« for at kunne<br />
nå frem til en konkret velbegrun<strong>de</strong>t afgørelse<br />
om straffrihed.<br />
Ordvalget i straffelovens § 16 har imidlertid<br />
<strong>de</strong>n ulempe, at <strong>de</strong>t ikke svarer til nogen i<br />
<strong>de</strong>t psykiatriske fagsprog anvendt ind<strong>de</strong>ling<br />
af <strong>de</strong> psykiske afvigelser. Det har <strong>de</strong>rfor<br />
flere gange givet anledning til kritiske bemærkninger<br />
fra psykiatrisk si<strong>de</strong>, se f. eks.<br />
Aug. Wimmer i Forhandlingerne paa Dansk<br />
<strong>Krim</strong>inalistforenings 9. Aarsmø<strong>de</strong> 1912, s.<br />
98 f. og 17. Aarsmø<strong>de</strong> 1924 s. 88 f., H.<br />
Helweg, Den retslige psykiatri, 2. udg.<br />
(1949), s. 17 og E. Strömgren, Psykiatri, 10.<br />
udg. (1969), s. 361. Denne kritik har dog<br />
ikke u<strong>de</strong>lukket, at man fra psykiatrisk si<strong>de</strong><br />
har haft forståelse for bestemmelsens formål<br />
og peget på lægelige retningslinier med hensyn<br />
til <strong>de</strong>ns anven<strong>de</strong>lse. Herom hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t<br />
hos Helweg anf. st:<br />
»Det kan dog ikke bestri<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s tilstan<strong>de</strong>,<br />
som man er noget betænkelig ved ligefrem<br />
at betegne som sindssygdomme, men som dog former<br />
sig såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong> for enhver fornuftig betragtning<br />
må medføre <strong>de</strong>n samme <strong>strafferetlige</strong> undtagelsesstilling<br />
som <strong>de</strong> ubestri<strong>de</strong>lige sindssygdomme.<br />
Dette gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>ls <strong>de</strong> forbigåen<strong>de</strong> feber<strong>de</strong>lirier, som<br />
dog sjæl<strong>de</strong>nt får retspsykiatrisk betydning, <strong>de</strong>ls <strong>de</strong><br />
encephalitiske og epileptiske karakterforandringer,<br />
samt visse svære psykopathiformer, hvor <strong>de</strong>n konstitutionelle<br />
karakteranomali er så udtalt, at <strong>de</strong>n<br />
stadig må siges at balancere på ran<strong>de</strong>n af <strong>de</strong>t psykotiske,<br />
ja perio<strong>de</strong>vis gli<strong>de</strong>r over i reaktive, udtalt<br />
29<br />
psykotiske tilstan<strong>de</strong>. Ligele<strong>de</strong>s kan <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige<br />
senile svækkelse, <strong>de</strong>r jo efter sin natur må<br />
siges at være fysiologisk, un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n være så blottet<br />
for egentlige psykotiske træk, at man kun ugerne<br />
betegner <strong>de</strong>n som senil <strong>de</strong>mens, men dog fin<strong>de</strong>r<br />
<strong>de</strong>fekten så udtalt, at <strong>de</strong>t er rimeligt at give <strong>de</strong>n<br />
samme disculperen<strong>de</strong> virkning som en egentlig senil<br />
abnormtilstand. Begrebet »ligestillet med sindssygdom«<br />
må <strong>de</strong>rfor ses som en praktisk hjælperubrik,<br />
<strong>de</strong>r kan bruges, når <strong>de</strong>n foreliggen<strong>de</strong> abnormtilstand<br />
er af en sådan art, at man ikke u<strong>de</strong>n at<br />
gøre vold på <strong>de</strong> psykiatriske sygdomsbegreber kan<br />
få <strong>de</strong>n <strong>de</strong>rind un<strong>de</strong>r, og på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> overfor<br />
<strong>de</strong> ikke medicinsk uddanne<strong>de</strong> dommere, nævninger<br />
og offentlige anklagemyndighe<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>n vaklen vil<br />
hæv<strong>de</strong>, at her foreligger en psykisk tilstand, <strong>de</strong>r<br />
ubestri<strong>de</strong>ligt fal<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>t normale. Det er<br />
dog indlysen<strong>de</strong>, at retspsykiateren, når han vil betegne<br />
en tilstand som »ligestillet med sindssygdom«,<br />
i ganske særlig grad bør beflitte sig på at<br />
gøre re<strong>de</strong> for tilstan<strong>de</strong>ns pathologiske særart, thi<br />
intet begreb har så let ved at gli<strong>de</strong> over i <strong>de</strong>t uklart<br />
populære som begrebet ikke normal«.<br />
Den retslægelige opfattelse og domstolenes<br />
praksis vil blive nærmere omtalt ne<strong>de</strong>nfor.<br />
Forin<strong>de</strong>n vil <strong>de</strong>t dog være hensigtsmæssigt<br />
at gøre nogle bemærkninger om <strong>de</strong> regler,<br />
ved hvilke man i svensk og norsk ret har<br />
søgt at afgrænse et områ<strong>de</strong> for straffrihed,<br />
når <strong>de</strong>t drejer sig om tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r ikke kan<br />
betegnes som »sindssygdom«.<br />
(b) Ved revision af <strong>de</strong>n svenske straffelovs<br />
kapitel 5 § 5 fik <strong>de</strong>nne bestemmelse i<br />
1945 en affattelse, som i <strong>de</strong>t væsentlige svare<strong>de</strong><br />
til <strong>de</strong>n danske straffelovs § 16, dog at<br />
man i ste<strong>de</strong>t for udtrykket »utilregnelig«<br />
valgte et årsagskriterium, som blev udtrykt<br />
med or<strong>de</strong>ne »un<strong>de</strong>r inflytan<strong>de</strong> av (sinnessjukdom<br />
etc.)« (se herom foran un<strong>de</strong>r 2).<br />
Bestemmelsen nævnte foru<strong>de</strong>n sindssygdom<br />
og åndssvaghed »annan själslig abnormitet<br />
av så djupgåen<strong>de</strong> natur, att <strong>de</strong>n måste anses<br />
jämställd med sinnessjukdom«. Formuleringen<br />
af 1945 gik uændret over i brottsbalken<br />
af 1962 kap. 33 § 2, dog med <strong>de</strong>n ovenfor<br />
berørte forskel, at <strong>de</strong>n nye bestemmelse ikke<br />
handler om »straffrihet« (»straffriforklaring«),<br />
men om tilfæl<strong>de</strong>, i hvilke anven<strong>de</strong>lsen<br />
af frihedsstraf og visse andre retsfølger<br />
u<strong>de</strong>lukkes som følge af tilstan<strong>de</strong>n på gerningsti<strong>de</strong>n.<br />
Svensk retspraksis har udviklet sig såle<strong>de</strong>s,<br />
at bestemmelsen om <strong>de</strong> såkaldte »jämställdhetsfall«<br />
har fået en langt større anven<strong>de</strong>lse<br />
end <strong>de</strong>n tilsvaren<strong>de</strong> passus i <strong>de</strong>n danske<br />
§ 16. Navnlig er psykopater i bety<strong>de</strong>ligt<br />
omfang blevet henført un<strong>de</strong>r bestemmelsen,<br />
hvilket formentlig i første række må forkla-
es med, at svensk strafferet ikke har haft en<br />
ordning med hensyn til reaktionspraksis<br />
over for psykopatiske lovovertræ<strong>de</strong>re svaren<strong>de</strong><br />
til forvaring og særfængsel. Den vidtgåen<strong>de</strong><br />
svenske praksis med hensyn til henforelse<br />
af psykopati un<strong>de</strong>r tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />
anses for »jämställd med sinnessjukdom«,<br />
synes at have medført praktiske ulemper og<br />
har flere gange givet anledning til kritik.<br />
Problemet er for ti<strong>de</strong>n genstand for overvejelse<br />
i en i 1971 nedsat komité, <strong>de</strong>r skal afgive<br />
betænkning om »påfölj<strong>de</strong>r för psykiskt<br />
avvikan<strong>de</strong> lagöverträdare m.m.«. I direktiverne<br />
for <strong>de</strong>nne komités arbej<strong>de</strong> har justitie<strong>de</strong>partementet<br />
bl. a. peget på sammenhængen<br />
mellem <strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong> bestemmelser<br />
om psykisk afvigen<strong>de</strong> særgrupper og organisationen<br />
af <strong>de</strong>t retspsykiatriske un<strong>de</strong>rsøgelsesvæsen.<br />
Det fremhæves, at <strong>de</strong>t gennem<br />
lang tid har voldt vanskelighe<strong>de</strong>r at få mentalun<strong>de</strong>rsøgelser<br />
gennemført i <strong>de</strong>t omfang,<br />
som <strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong> regler forudsætter. Følgen<br />
heraf har bl. a. været en væsentlig forsinkelse<br />
af straffesagernes behandling. En<br />
arbejdsgruppe un<strong>de</strong>r socialstyrelsen har i<br />
1971 afgivet en foreløbig udtalelse om <strong>de</strong><br />
retspsykiatriske un<strong>de</strong>rsøgelser og har bl. a.<br />
henstillet, at <strong>de</strong>r overvejes en ny almin<strong>de</strong>lig<br />
revision af reglerne om psykisk afvigen<strong>de</strong><br />
lovovertræ<strong>de</strong>re, herun<strong>de</strong>r bestemmelsen om<br />
»jämställdhetsfall«. Det er disse overvejelser,<br />
<strong>de</strong>r er indledt med nedsættelsen af komiteen<br />
af 1971. 1 direktiverne for komiteen anføres,<br />
at en bestemmelse som kap. 33 § 2 om<br />
u<strong>de</strong>lukkelse af frihedsstraf og visse andre<br />
retsfølger bidrager til at øge <strong>de</strong>n retspsykiatriske<br />
arbejdsbyr<strong>de</strong> forud for sagernes afgørelse<br />
ved domstolene. Det må <strong>de</strong>rfor overvejes,<br />
om ikke domstolene bør stilles friere i<br />
<strong>de</strong>res sanktionsvalg, eventuelt med <strong>de</strong>n konsekvens,<br />
at flere lovovertræ<strong>de</strong>re idømmes<br />
straf og om fornø<strong>de</strong>nt un<strong>de</strong>rgives psykiatrisk<br />
behandling på fuldbyr<strong>de</strong>lsesstadiet. En<br />
sådan ændring kunne tænkes at bevirke en<br />
hensigtsmæssig koncentration af <strong>de</strong> retspsykiatriske<br />
ressourcer på fuldbyr<strong>de</strong>lsesstadiet.<br />
Med henblik på tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong> psykiske<br />
afvigelser viser sig meget udtalte, kunne <strong>de</strong>r<br />
samtidig overvejes regler om efterfølgen<strong>de</strong><br />
ændring af retsfølgens indhold. Om ulemperne<br />
ved udtrykket »jämställd med sinnessjukdom«<br />
hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t i direktiverne:<br />
»Meningarna om hur jämställdhetsfallen skall<br />
avgränsas är i hög grad <strong>de</strong>la<strong>de</strong>. Bortsett från <strong>de</strong>n<br />
30<br />
oklarhet som ligger i själva uttrycket »jämställd<br />
med« sinnessjukdom är kriterierna för när sådan<br />
jämställdhet skall anses föreligga mycket oskarpa.<br />
Utrymmet för <strong>de</strong>n un<strong>de</strong>rsökan<strong>de</strong> läkarens egen<br />
uppfattning blir därigenom stort. Det är nästan<br />
oundvikligt att olika läkare bedömer likarta<strong>de</strong> fall<br />
på skilda sätt. Detta är självfallet int tillfredsställan<strong>de</strong>,<br />
eftersom skiljaktigheter i bedömningen kan<br />
få avgören<strong>de</strong> bety<strong>de</strong>lse för <strong>de</strong>n fortsatte behandlingen<br />
af <strong>de</strong> tiltala<strong>de</strong> i <strong>de</strong> enskilda fallen<br />
Det har också i <strong>de</strong>batten hävdats att en person,<br />
som har bedömts som jämställdhetsfall och på<br />
grund av domstols beslut tas in på sjukhus för<br />
sluten psykiatrisk vård, i många fall int kan få<br />
någon behandling där av meningsfull art. Sådana<br />
personer vållar enligt <strong>de</strong>nna uppfattning ofta oro<br />
och störningar på sjukhuset och skapar andra problem<br />
vid vår<strong>de</strong>n av övriga intagna«.<br />
Vedrøren<strong>de</strong> kritikken mod <strong>de</strong>n svenske<br />
bestemmelse om »jämställdhet« kan også<br />
henvises til Karl-Erik Törnqvist i NTfK<br />
1972, s. 55 ff.<br />
(c) Efter <strong>de</strong>n norske straffelovs § 44 er<br />
en lovovertræ<strong>de</strong>r straffri, hvis han på gerningsti<strong>de</strong>n<br />
var »sinnssyk« eller »bevisstløs«.<br />
Udtrykket »sinnssyk« omfatter her bå<strong>de</strong> psykoser<br />
og åndssvaghed i høj grad, jfr. ne<strong>de</strong>nfor<br />
kap. III, 1. Udtrykket »bevisstløs« omfatter<br />
bå<strong>de</strong> komatiske tilstan<strong>de</strong>, hvor evnen til<br />
bevægelse og sansning er ophørt, og såkaldt<br />
»relativ bevisstløshet«, som karakteriseres<br />
ved, at bevægelsesapparatet er i or<strong>de</strong>n, men<br />
<strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> praktisk talt ikke registrerer<br />
påvirkninger fra omver<strong>de</strong>nen og handler<br />
u<strong>de</strong>n modforestillinger. Det er <strong>de</strong> relative bevidstløshedstilstan<strong>de</strong>,<br />
<strong>de</strong>r har størst strafferetlig<br />
interesse; ved absolut bevidstløshed<br />
kan <strong>de</strong>r næsten kun blive tale om undla<strong>de</strong>lsesforbry<strong>de</strong>lser.<br />
Som eksempler på relative<br />
bevidstløshedstilstan<strong>de</strong> nævnes hypnotiske<br />
tilstan<strong>de</strong>, feber<strong>de</strong>lirier, epileptiske tågetilstan<strong>de</strong><br />
og patologisk rus. Se til <strong>de</strong>t anførte<br />
An<strong>de</strong>næs, Strafferett s. 261 og Langfeldt,<br />
Rettspsykiatri, 2. udg., 1959, s. 115 ff. Hvad<br />
specielt angår <strong>de</strong>n patologiske rus, skal bemærkes,<br />
at <strong>de</strong>n kun er omfattet af § 44, hvis<br />
<strong>de</strong>n er uforskyldt. Bevidstløshed, som er en<br />
følge af selvforskyldt rus, omfattes af undtagelsesreglen<br />
i norsk strfl. § 45 og medfører<br />
strafansvar, jfr. ne<strong>de</strong>nfor kap. III, 1.<br />
Af <strong>de</strong>t anførte fremgår, at udtrykket »bevisstløshet«<br />
i norsk strfl. § 44 til <strong>de</strong>ls omfatter<br />
<strong>de</strong> samme tilstan<strong>de</strong> som udtrykket »tilstan<strong>de</strong><br />
ligestillet med sindssygdom« i <strong>de</strong>n<br />
danske strfl. og <strong>de</strong>t tilsvaren<strong>de</strong> udtryk i <strong>de</strong>n<br />
svenske bestemmelse. Un<strong>de</strong>r drøftelserne i
<strong>de</strong>n nordiske strafferetskomité er <strong>de</strong>t kommet<br />
frem, at <strong>de</strong>t norske straffelovråd overvejer<br />
at erstatte udtrykket »bevisstløshet« med<br />
udtrykket »sterk bevissthetsforstyrrelse« og<br />
samtidig tage disse tilstan<strong>de</strong> ud af en obligatorisk<br />
straffrihedsregel og un<strong>de</strong>rgive <strong>de</strong>m en<br />
ny fakultativ regel om straffrihed. Den obligatoriske<br />
regel vil i så fald kun omfatte<br />
egentlig sindssygdom og åndssvaghed i høj<br />
grad. Den påtænkte nye fakultative straffrihedsregel<br />
skal foru<strong>de</strong>n »sterk bevissthetsforstyrrelse«<br />
omfatte handlinger begået i<br />
»annen dyptgåen<strong>de</strong> abnormtilstand«. Man<br />
vil ikke fra norsk si<strong>de</strong> vælge formuleringen i<br />
<strong>de</strong>n danske strfl. § 16, men <strong>de</strong>t er meningen,<br />
at »dyptgåen<strong>de</strong> abnormtilstand« i <strong>de</strong>t væsentlige<br />
vil omfatte tilstan<strong>de</strong> som <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r<br />
efter lægelig og juridisk opfattelse i Danmark<br />
anses som »ligestillet med sindssygdom«.<br />
(d) Bestemmelsen i straffelovens § 16 om<br />
tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r kan ligestilles med sindssygdom,<br />
har haft en vis praktisk betydning, selv<br />
om domme, <strong>de</strong>r statuerer straffrihed i medfør<br />
af <strong>de</strong>nne bestemmelse, ikke har været<br />
nær så hyppige som domme om psykotiske<br />
tilstan<strong>de</strong>. De abnormtilstan<strong>de</strong>, som ved mentalerklæringer<br />
er henført un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n nævnte<br />
passus i § 16, er ret forskelligarte<strong>de</strong>. I nogle<br />
tilfæl<strong>de</strong> har <strong>de</strong>t drejet sig om forbigåen<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong><br />
f. eks. psykiske virkninger af medicinforbrug,<br />
epileptiske tågetilstan<strong>de</strong>, konfusionsreaktioner<br />
etc; i andre tilfæl<strong>de</strong> har abnormtilstan<strong>de</strong>n<br />
været af mere varig karakter,<br />
såle<strong>de</strong>s kronisk encephalitis, begyn<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
al<strong>de</strong>rdomssvækkelse, varige følger af hjernelæsioner<br />
og svære neuroser. Fra retspraksis<br />
kan nævnes følgen<strong>de</strong> domme:<br />
VLT 1941.54: T, <strong>de</strong>r fandtes skyldig i bedrageriforsøg<br />
og ulovlig tvang, led ifølge retslægerå<strong>de</strong>ts<br />
erklæring af en kronisk encephalitis, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong><br />
medført en sådan sjælelig svækkelse, at tilstan<strong>de</strong>n<br />
måtte ligestilles med sindssygdom. T dømtes efter<br />
§ 70, jfr. § 16, til at un<strong>de</strong>rgives tilsyn ved en tilsynsværge.<br />
Efter genoptagelse af en tidligere straffesag,<br />
un<strong>de</strong>r hvilken T var idømt straf for un<strong>de</strong>rslæb,<br />
blev <strong>de</strong>nne afgørelse ændret til <strong>de</strong>n nævnte<br />
tilsynsforanstaltning un<strong>de</strong>r hensyn til, at abnormtilstan<strong>de</strong>n<br />
antoges at have været til ste<strong>de</strong> også på<br />
tidspunktet for un<strong>de</strong>rslæbet.<br />
U 1946.887 (H): Den 42-årige T, som hav<strong>de</strong> gjort<br />
sig skyldig i beføling af en 9-årig pige, hav<strong>de</strong> ifølge<br />
retslægerå<strong>de</strong>t på gerningsti<strong>de</strong>n været li<strong>de</strong>n<strong>de</strong> af en<br />
organisk hjerneli<strong>de</strong>lse, <strong>de</strong>r medførte en sjælelig reduktion,<br />
som måtte ligestilles med sindssygdom.<br />
Tilfæl<strong>de</strong>t henførtes un<strong>de</strong>r § 16, og T dømtes til<br />
anbringelse i sindssygehospital.<br />
31<br />
VLT 1949.337: En arbejdsløs fyrbø<strong>de</strong>r T hav<strong>de</strong><br />
slået en købmand ned med et stykke jern. Ifølge<br />
retslægerå<strong>de</strong>ts erklæring befandt T sig i en tilstand<br />
af bevidsthedssvækkelse, <strong>de</strong>r antagelig var<br />
betinget af en af langvarig faste forårsaget sænkning<br />
af blo<strong>de</strong>ts sukkerindhold (hypoglycæmi).<br />
Denne tilstand måtte anses som ligestillet med<br />
sindssygdom. T blev ved nævningeken<strong>de</strong>lse fun<strong>de</strong>t<br />
strafskyldig, men <strong>de</strong> juridiske dommere fandt tilstan<strong>de</strong>n<br />
omfattet af § 16 og traf bestemmelse om<br />
ny domsforhandling i sagen.<br />
VLT 1956.167: En 62-årig kvin<strong>de</strong> T hav<strong>de</strong> sat<br />
ild på en divan i <strong>de</strong>t af hen<strong>de</strong> leje<strong>de</strong> værelse og på<br />
en seng i et tilstø<strong>de</strong>n<strong>de</strong> værelse (straffelovens §<br />
181, stk. 1). Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte, at hun led af<br />
en al<strong>de</strong>rsbetinget svækkelse af sjælsevnerne med<br />
sådanne tilbøjelighe<strong>de</strong>r til mistydning, at <strong>de</strong>t var<br />
sandsynligt, at en al<strong>de</strong>rsbetinget forrykthed var un<strong>de</strong>r<br />
udvikling. Tilstan<strong>de</strong>n blev ved nævningeken<strong>de</strong>lse<br />
henført un<strong>de</strong>r § 16, og T dømtes til at un<strong>de</strong>rgives<br />
tilsyn ved Dansk Forsorgsselskab og ved <strong>de</strong>ttes<br />
foranstaltning at anbringes på et plejehjem eller<br />
an<strong>de</strong>n lignen<strong>de</strong> institution.<br />
U 1958.944 (V): Efter at have dræbt sin fraseparere<strong>de</strong><br />
hustru foretog T et selvmordsforsøg, ved<br />
hvilket han pådrog sig en svær hjernelæsion, som<br />
medførte en bety<strong>de</strong>lig intellektuel og følelsesmæssig<br />
reduktion. Den herved opståe<strong>de</strong> tilstand, som<br />
altså ikke forelå på tidspunktet for drabet, måtte<br />
ifølge retslægerå<strong>de</strong>ts erklæring ligestilles med sindssygdom.<br />
I medfør af straffelovens § 71 bestemtes,<br />
at T indtil vi<strong>de</strong>re skulle anbringes i sindssygehospital;<br />
nævningerne hav<strong>de</strong> forin<strong>de</strong>n svaret benægten<strong>de</strong><br />
på et i henhold til samme bestemmelse stillet<br />
spørgsmål om strafbortfald. Den straf, hvis fuldbyr<strong>de</strong>lse<br />
udsattes, var un<strong>de</strong>r henvisning til § 85<br />
fastsat til 6 års fængsel.<br />
U 1969.314 (H): En 26-årig kvin<strong>de</strong> T hav<strong>de</strong> sat<br />
ild på en elevbolig ved et statshospital ved at anlægge<br />
bål forskellige ste<strong>de</strong>r. Ifølge en erklæring fra<br />
retslægerå<strong>de</strong>t var T præget af en neurotisk karakter;<br />
tilstan<strong>de</strong>n var blevet forværret i <strong>de</strong> sidste to<br />
år, i<strong>de</strong>t T bl. a. hav<strong>de</strong> vist ten<strong>de</strong>ns til affekteksplosioner<br />
og 5 gange foretaget selvmordsforsøg. Der<br />
var tegn på en organisk hjerneli<strong>de</strong>lse. Det var sandsynligt,<br />
at hun hav<strong>de</strong> befun<strong>de</strong>t sig i en med sindssygdom<br />
ligestillet epileptisk tågetilstand. T blev<br />
ved nævningeken<strong>de</strong>lse frifun<strong>de</strong>t for straf i medfør<br />
af straffelovens § 16 og dømt til anbringelse i et<br />
hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. (Dissens for behandling<br />
i sådant hospital eller un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>ts tilsyn).<br />
Som eksempler på dom til straf - efter at<br />
spørgsmålet om tilstan<strong>de</strong>ns ligestilling med<br />
sindssygdom har været rejst i mentalerklæringen<br />
- skal anføres følgen<strong>de</strong> domme:<br />
VLT 1950.364: En 23-årig person hav<strong>de</strong> forsøgt<br />
at dræbe sin hustru ved et greb om halsen. Ifølge<br />
retslægerå<strong>de</strong>t kunne man ikke ganske afvise <strong>de</strong>n<br />
mulighed, at T i gerningsøjeblikket befandt sig i<br />
en abnormtilstand, <strong>de</strong>r var ligestillet med sindssygdom.<br />
Tilfæl<strong>de</strong>ts nærmere beskaffenhed er ikke<br />
refereret. Nævningerne svare<strong>de</strong> benægten<strong>de</strong> til<br />
spørgsmål om anven<strong>de</strong>lse af § 16, men fandt § 85<br />
anven<strong>de</strong>lig. T idømtes 4 års fængsel.<br />
VLT 1951.71, jfr. 1950.129: T fandtes skyldig i
en række sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>lser. Ifølge retslægerå<strong>de</strong>ts<br />
erklæring led han af diffust hjernesvind, og<br />
<strong>de</strong> karakterologiske og andre psykiske forstyrrelser,<br />
<strong>de</strong>r i tiltagen<strong>de</strong> grad hav<strong>de</strong> præget ham, var<br />
så alvorlige, at <strong>de</strong> måtte ligestilles med sindssygdom.<br />
Nævningerne svare<strong>de</strong> benægten<strong>de</strong> til spørgsmål<br />
om anven<strong>de</strong>lse af § 16, men landsrettens juridiske<br />
dommere bestemte i medfør af retsplejelovens<br />
§ 904, at sagen skulle henvises til ny domsforhandling.<br />
Ifølge en note til domsreferatet fastholdt<br />
retslægerå<strong>de</strong>t sin udtalelse un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n nye<br />
sag, selv om <strong>de</strong>r ikke ved ny observation var fun<strong>de</strong>t<br />
sikre hol<strong>de</strong>punkter for en organisk hjerneli<strong>de</strong>lse,<br />
og <strong>de</strong>r var konstateret en bety<strong>de</strong>lig bedring i T's<br />
intellektuelle habitus. Nævningerne svare<strong>de</strong> også<br />
un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>nne sag nej til spørgsmål om § 16 (samt §<br />
17), og T idømtes fængsel i 3 år 6 måne<strong>de</strong>r.<br />
VLT 1954.313: Den 54-årige T hav<strong>de</strong> forsøgt at<br />
dræbe sin hustru ved at skære hen<strong>de</strong> med en brødkniv<br />
i halsen. Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte, at T sandsynligvis<br />
hav<strong>de</strong> handlet i en epileptisk tågetilstand,<br />
<strong>de</strong>r måtte ligestilles med sindssygdom. Det fremhæve<strong>de</strong>s<br />
dog, at diagnosen epilepsi ikke var sikker.<br />
Spørgsmålet om anven<strong>de</strong>lse af § 16 blev i medfør<br />
af retsplejelovens § 897, stk. 2, afgjort af <strong>de</strong> juridiske<br />
dommere, som ikke henførte tilstan<strong>de</strong>n un<strong>de</strong>r<br />
§ 16, men un<strong>de</strong>r § 17. I<strong>de</strong>t § 85 fandtes at<br />
bur<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>s, idømtes T 4 års fængsel.<br />
U 1961.458 (0): Den 35-årige T hav<strong>de</strong> begået<br />
forsøg på voldtægt over for en 8-årig pige. Ifølge<br />
retslægerå<strong>de</strong>ts erklæring syntes T på gerningsti<strong>de</strong>n<br />
at have været un<strong>de</strong>r indfly<strong>de</strong>lse af sovemedicin<br />
(phenemal), såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r forelå en toxisk betinget<br />
bevidsthedssvækkelse, som ud fra psykiatriske<br />
kriterier måtte ligestilles med sindssygdom. T hav<strong>de</strong><br />
gennem mange år været eufoman og periodisk<br />
spiritusmisbruger; han var <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n psykopatisk<br />
præget. Efter rå<strong>de</strong>ts opfattelse måtte T <strong>de</strong>rfor anses<br />
for omfattet af § 17, såfremt han ikke fandtes<br />
straffri i medfør af § 16. Retslægerå<strong>de</strong>t anbefale<strong>de</strong><br />
anbringelse i forvaring. Der blev ikke un<strong>de</strong>r straffesagen<br />
stillet nævningerne spørgsmål om anven<strong>de</strong>lse<br />
af § 16. T henførtes un<strong>de</strong>r § 17 og idømtes<br />
3 års særfængsel.<br />
U 1964.744 (V): En 43-årig kvin<strong>de</strong> T hav<strong>de</strong> i en<br />
forretning stjålet beklædningsgenstan<strong>de</strong> til en værdi<br />
af ca. 12 kr. Ifølge hen<strong>de</strong>s egen forklaring hav<strong>de</strong><br />
hun natten forin<strong>de</strong>n taget nogle tabletter - <strong>de</strong>ls<br />
beroligen<strong>de</strong> (insidon), <strong>de</strong>ls smertestillen<strong>de</strong> -, og<br />
hun hav<strong>de</strong> kun en vag erindring om <strong>de</strong>t optrin,<br />
som fandt sted i <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> forretning, efter<br />
at hun hav<strong>de</strong> købt en kjole og en housecoat. Behandlingen<br />
med insidon skyldtes, at hun si<strong>de</strong>n<br />
1962 hav<strong>de</strong> frembudt symptomer på klimakteriel<br />
sjælelig uro, spændthed og uligevægtighed. De<br />
smertestillen<strong>de</strong> midler var ordineret i anledning af<br />
smerter som følge af en tandoperation. Retslægerå<strong>de</strong>t<br />
antog, at T i <strong>de</strong>t sidste døgn in<strong>de</strong>n tyveriet<br />
hav<strong>de</strong> taget ca. 6 tabletter af hver slags, hvilket<br />
betegne<strong>de</strong>s som »ret store doser«. Når man tog T's<br />
uligevægtstilstand og smerterne i betragtning, ville<br />
rå<strong>de</strong>t anse <strong>de</strong>t for sandsynligt, »at hun på gerningstidspunktet<br />
har været i så høj grad præget af svigten<strong>de</strong><br />
omdømme og sjælelig uligevægt, at hen<strong>de</strong>s<br />
tilstand forbigåen<strong>de</strong> har måttet ligestilles med<br />
sindssygdom«. VLR fandt »ikke grundlag for at<br />
statuere, at T har været utilregnelig på grund af<br />
32<br />
en med sindssygdom ligestillet tilstand«. Man lag<strong>de</strong><br />
herved vægt på en af ekspeditricen afgivet forklaring<br />
om, at T hav<strong>de</strong> virket omtrent som hun pleje<strong>de</strong>,<br />
omend nervøs, og på usikkerhe<strong>de</strong>n med hensyn<br />
til antallet af indtagne tabletter. I medfør af straffelovens<br />
§ 85 blev straffen ansat til 10 dagbø<strong>de</strong>r å<br />
25 kr. To dommere ville frifin<strong>de</strong> T efter § 16, i<strong>de</strong>t<br />
hun ikke »med tilstrækkelig sikkerhed kunne anses<br />
som tilregnelig i gerningsøjeblikket«.<br />
(e) Efter straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse har<br />
erfaringerne med hensyn til anven<strong>de</strong>lsen af<br />
straffelovens § 16 bekræftet, at <strong>de</strong>t er rimeligt<br />
at åbne mulighed for straffrihed i visse<br />
tilfæl<strong>de</strong>, hvor gerningsman<strong>de</strong>n har handlet i<br />
en udtalt abnormtilstand, <strong>de</strong>r ikke kan betegnes<br />
som sindssygdom. Det kan på <strong>de</strong>n<br />
an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> fastslås, at antallet af personer,<br />
<strong>de</strong>r henføres un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n omtalte regel, er<br />
lille, og at <strong>de</strong>r altså ikke i retspraksis har<br />
været ten<strong>de</strong>nser til at la<strong>de</strong> reglen omfatte<br />
større persongrupper på en må<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r kan<br />
give anledning til betænkelighe<strong>de</strong>r.<br />
Spørgsmålet er herefter <strong>de</strong>ls, om <strong>de</strong>r er<br />
grund til at foreslå en ændring af bestemmelsens<br />
nuværen<strong>de</strong> formulering, <strong>de</strong>ls om <strong>de</strong><br />
med sindssygdom ligestille<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong> obligatorisk<br />
eller kun fakultativt bør u<strong>de</strong>lukke anven<strong>de</strong>lsen<br />
af frihedsstraf.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t har stillet retslægerå<strong>de</strong>t<br />
<strong>de</strong>t spørgsmål, om or<strong>de</strong>ne »tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r må<br />
ligestilles (med sindssygdom)« efter lægelig<br />
opfattelse har virket tilfredsstillen<strong>de</strong>, eller<br />
<strong>de</strong>r kan peges på en fra lægeligt synspunkt<br />
mere hensigtsmæssig formulering. Retslægerå<strong>de</strong>t<br />
er i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse blevet orienteret<br />
om <strong>de</strong> foran omtalte overvejelser i norsk og<br />
svensk ret vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>tte formuleringsspørgsmål,<br />
og repræsentanter for retslægerå<strong>de</strong>t<br />
har <strong>de</strong>ltaget i <strong>de</strong> drøftelser i <strong>de</strong>n nordiske<br />
strafferetskomité, hvor spørgsmålet har<br />
været fremme.<br />
Retslægerå<strong>de</strong>t udtaler, at udtrykket »tilstan<strong>de</strong>,<br />
<strong>de</strong>r må ligestilles (med sindssygdom)«<br />
i <strong>de</strong>t væsentlige har virket tilfredsstillen<strong>de</strong>.<br />
Reglen herom skønnes at have fun<strong>de</strong>t<br />
anven<strong>de</strong>lse i ca. 10 tilfæl<strong>de</strong> om året; i<br />
dansk retslægelig praksis har man ikke -<br />
som <strong>de</strong>t er sket i Sverige - inddraget en stor<br />
<strong>de</strong>l af <strong>de</strong> karakterafvigen<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n<br />
nævnte kategori. Bl. a. på baggrund af <strong>de</strong>nne<br />
tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong> praksis mener retslægerå<strong>de</strong>t<br />
at måtte gå ind for, at <strong>de</strong> »ligestille<strong>de</strong>« behandles<br />
på samme må<strong>de</strong> som <strong>de</strong> sindssyge og<br />
i højere grad åndssvage og altså i samme<br />
grad som disse henføres un<strong>de</strong>r en regel om
obligatorisk straffrihed. Såfremt en afvigelse<br />
herfra er ønskelig fra juridisk synspunkt,<br />
bør tilfæl<strong>de</strong> af strafansvar efter retslægerå<strong>de</strong>ts<br />
opfattelse »udskilles efter bestemte let<br />
<strong>de</strong>finerbare kriterier og ikke efter, om <strong>de</strong>t<br />
drejer sig om retspsykiatrisk særligt vanskeligt<br />
rubricerbare tilfæl<strong>de</strong>«.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår, at man bevarer<br />
en regel om straffrihed for handlinger begået<br />
i tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r kan »ligestilles med sindssygdom«.<br />
Spørgsmålet er, om disse tilstan<strong>de</strong> ligesom<br />
sindssygdom obligatorisk skal u<strong>de</strong>lukke<br />
dom til frihedsstraf.<br />
I <strong>de</strong>n retspsykiatriske praksis er begrebet<br />
»ligestillet med sindssygdom« som nævnt anvendt<br />
med forsigtighed, og domstolene har<br />
som regel været re<strong>de</strong> til at statuere straffrihed<br />
i <strong>de</strong> forholdsvis få tilfæl<strong>de</strong>, hvor spørgsmålet<br />
har været rejst. På <strong>de</strong>nne baggrund<br />
ville <strong>de</strong>r næppe være alvorlige betænkelighe<strong>de</strong>r<br />
ved automatisk at knytte straffrihed (for<br />
så vidt angår frihedsstraf) til <strong>de</strong>n lægelige<br />
konklusion. Straffelovrå<strong>de</strong>t mener dog ikke<br />
at kunne anbefale en sådan ordning. Tilstan<strong>de</strong><br />
ligestille<strong>de</strong> med sindssygdom er en<br />
mindre vel<strong>de</strong>fineret gruppe end sindssygdommene,<br />
og <strong>de</strong>ns afgrænsning beror i<br />
nogen grad på et skøn. En række tilstan<strong>de</strong> af<br />
meget forskellig beskaffenhed kan give anledning<br />
til, at spørgsmålet om ligestilling<br />
med sindssygdom rejses, og i modsætning til,<br />
hvad <strong>de</strong>r gæl<strong>de</strong>r med hensyn til sindssygdom,<br />
kan man ikke på forhånd beskrive områ<strong>de</strong>t<br />
for en regel om straffrihed ved henvisning<br />
til <strong>de</strong>n psykiatriske litteratur. Mulighe<strong>de</strong>n<br />
for, at <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>n retslægelige praksis<br />
viser sig ten<strong>de</strong>nser til udglidning i anven<strong>de</strong>lsen<br />
af <strong>de</strong>tte diagnostiske hjælpebegreb, kan<br />
ikke u<strong>de</strong>lukkes. Det kan såle<strong>de</strong>s tænkes, at<br />
<strong>de</strong>r fra psykiatrisk si<strong>de</strong> vil blive rejst spørgsmål<br />
om tilstan<strong>de</strong>s ligestilling med sindssygdom<br />
i flere tilfæl<strong>de</strong>, såfremt <strong>de</strong>r sker ændringer<br />
i straffelovens §§ 17 og 70, som begrænser<br />
<strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> adgang til at<br />
idømme tidsubestemte behandlingsforanstaltninger<br />
i medfør af disse bestemmelser.<br />
Un<strong>de</strong>r disse omstændighe<strong>de</strong>r forekommer<br />
<strong>de</strong>t ikke rigtigt at fastslå obligatorisk straffrihed<br />
med hensyn til tilstan<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong> bag<br />
reglen om straffrihed liggen<strong>de</strong> grun<strong>de</strong> ikke i<br />
alle enkelttilfæl<strong>de</strong> vil gøre sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> med<br />
tilstrækkelig styrke. Man må anse <strong>de</strong>t for<br />
mest hensigtsmæssigt at la<strong>de</strong> <strong>de</strong>t komme direkte<br />
til udtryk ved lovbestemmelsens for-<br />
33<br />
mulering, at <strong>de</strong>t drejer sig om grænsetilfæl<strong>de</strong>,<br />
med hensyn til hvilke spørgsmålet om<br />
straffrihed beror på en konkret bedømmelse<br />
(se lovudkastets § 16, stk. 2). Med hensyn<br />
til overvejelserne i norsk ret vedrøren<strong>de</strong> fakultativ<br />
straffrihed henvises til bemærkningerne<br />
ovenfor un<strong>de</strong>r (c).<br />
Med hensyn til spørgsmålet om anven<strong>de</strong>lse<br />
af bø<strong>de</strong> og betinget dom overfor <strong>de</strong> her<br />
omhandle<strong>de</strong> persongrupper kan henvises til<br />
bemærkningerne ovenfor un<strong>de</strong>r 2.<br />
4. Foranstaltninger over for<br />
sindssyge m. v.<br />
(a) Såfremt en lovovertræ<strong>de</strong>r frifin<strong>de</strong>s<br />
for straf i medfør af § 16, skal <strong>de</strong>t afgøres<br />
efter reglerne i § 70, om andre foranstaltninger<br />
skal anven<strong>de</strong>s. § 70 lægger herved efter<br />
sin formulering vægt på, hvad <strong>de</strong>r må anses<br />
for fornø<strong>de</strong>nt »af hensyn til retssikkerhe<strong>de</strong>n«,<br />
men <strong>de</strong>t forudsættes, at <strong>de</strong>r også tages<br />
hensyn til behov og mulighe<strong>de</strong>r for behandling.<br />
Det er personens tilstand på domsti<strong>de</strong>n,<br />
<strong>de</strong>r er afgøren<strong>de</strong> ved bedømmelsen efter §<br />
70. Hvis sindssygdommen eller <strong>de</strong>n <strong>de</strong>rmed<br />
ligestille<strong>de</strong> tilstand er forsvun<strong>de</strong>t in<strong>de</strong>n <strong>de</strong>tte<br />
tidspunkt, såle<strong>de</strong>s at hverken kriminalitetsforebyggen<strong>de</strong><br />
eller (andre) behandlingsmæssige<br />
hensyn taler for nogen foranstaltning,<br />
vil udfal<strong>de</strong>t blive, at <strong>de</strong>r ikke pålægges<br />
nogen foranstaltning. Som berørt oven for<br />
un<strong>de</strong>r 11,1 er <strong>de</strong>t især disse tilfæl<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />
giver anledning til at se § 16 un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n synsvinkel,<br />
at psykisk abnormitet på gerningsti<strong>de</strong>n<br />
er en diskulperen<strong>de</strong> omstændighed, og<br />
at afgørelsen går ud på en »frifin<strong>de</strong>lse«. Foranstaltninger<br />
efter § 70 kan efter omstændighe<strong>de</strong>rne<br />
føre til en længere institutionsanbringelse<br />
end <strong>de</strong>n frihedsstraf, som ellers<br />
ville være kommet i betragtning.<br />
Opregningen af mere eller mindre indgriben<strong>de</strong><br />
foranstaltninger i § 70, stk. 1, er ikke<br />
udtømmen<strong>de</strong>, og <strong>de</strong>t er navnlig på baggrund<br />
af nyere praksis klart, at bestemmelsen giver<br />
et ufuldstændigt bille<strong>de</strong> af <strong>de</strong> retsfølger, som<br />
anven<strong>de</strong>s overfor sindssyge og <strong>de</strong>rmed ligestille<strong>de</strong><br />
personer. Bestemmelsen nævner tilsyn<br />
og anbringelse i sindssygehospital, men<br />
ikke ambulant lægelig behandling. Rigsadvokaten<br />
har i sit cirkulære nr. 57 af 15. marts<br />
1957 med henblik på anklagemyndighe<strong>de</strong>ns<br />
nedlæggelse af påstand efter § 70 specifice-
et en række domsformer, som kommer i betragtning<br />
overfor sindssyge lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />
Der skal her fremhæves nogle hovedtræk af<br />
<strong>de</strong>nne oversigt. Der peges i cirkulæret på<br />
følgen<strong>de</strong> foranstaltninger:<br />
A. Dom til anbringelse på sindssygehospital<br />
(hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong>). Det følger af<br />
en sådan dom, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> kun kan<br />
udskrives fra hospitalet efter retsken<strong>de</strong>lse i<br />
medfør af § 70, stk. 3.<br />
B. Dom til psykiatrisk behandling på et<br />
sindssygehospital eller un<strong>de</strong>r tilsyn af et<br />
sindssygehospital. Der tænkes her på tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor kurative hensyn har en relativt<br />
større, sikringsmæssige en relativt mindre<br />
vægt end i <strong>de</strong> un<strong>de</strong>r A nævnte tilfæl<strong>de</strong>. Behandlingen<br />
skal begyn<strong>de</strong> med indlæggelse på<br />
sindssygehospital, men hospitalsle<strong>de</strong>lsen kan<br />
træffe bestemmelse om familiepleje, prøveudskrivning<br />
og genindlæggelse. Kun en<strong>de</strong>lig<br />
udskrivning (d.v.s. foranstaltningens ophør)<br />
kræver retsken<strong>de</strong>lse.<br />
C. Dom til tilsyn af Dansk Forsorgsselskab,<br />
såle<strong>de</strong>s at domfældte efter <strong>de</strong>ttes nærmere<br />
bestemmelse un<strong>de</strong>rgiver sig psykiatrisk<br />
behandling. Dette er et vilkår om rent ambulant<br />
behandling; indlæggelse på sindssygehospital<br />
kan ikke fin<strong>de</strong> sted u<strong>de</strong>n retsken<strong>de</strong>lse.<br />
D,a. Den un<strong>de</strong>r B nævnte bestemmelse<br />
kan suppleres med tilsyn ved Dansk Forsorgsselskab,<br />
såle<strong>de</strong>s at dommen ly<strong>de</strong>r på<br />
psykiatrisk behandling på et sindssygehospital<br />
med tilsyn af Dansk Forsorgsselskab<br />
un<strong>de</strong>r udskrivning, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r af forsorgsselskabet<br />
i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong>n behandlen<strong>de</strong><br />
læge kan træffes bestemmelse om<br />
genindlæggelse.<br />
D,b,l. Den un<strong>de</strong>r C nævnte bestemmelse<br />
kan varieres på <strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, at dommen ly<strong>de</strong>r<br />
på, psykiatrisk behandling un<strong>de</strong>r tilsyn af<br />
Dansk Forsorgsselskab, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r af forsorgsselskab<br />
et efter samråd med <strong>de</strong>n behandlen<strong>de</strong><br />
læge kan træffes bestemmelse om<br />
indlæggelse på sindssygehospital.<br />
D,b,2. Den un<strong>de</strong>r B nævnte bestemmelse<br />
kan - u<strong>de</strong>n tilsyn af forsorgsselskabet - varieres<br />
på <strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, at dommen ly<strong>de</strong>r på psykiatrisk<br />
behandling un<strong>de</strong>r tilsyn af et sindssygehospital,<br />
såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r af hospitalsle<strong>de</strong>lsen<br />
kan træffes bestemmelse om indlæggelse<br />
på sindssygehospital.<br />
34<br />
D,c. Specielt nævnes dom til forsorg af<br />
epileptikerhospital, hvorved overlægen er<br />
bemyndiget til at bestemme, om behandlingen<br />
skal foregå ved indlæggelse eller ambulant.<br />
Cirkulæret nævner en<strong>de</strong>lig anven<strong>de</strong>lsen af<br />
tilsvaren<strong>de</strong> afgørelsesformer i sager om ændring<br />
af foranstaltninger i medfør af § 70,<br />
stk. 3.<br />
Anven<strong>de</strong>lsen af sådanne variere<strong>de</strong> domsformer<br />
har <strong>de</strong>t formål, at dommens bestemmelser<br />
om behandling mest muligt afpasses<br />
efter <strong>de</strong>t behov, <strong>de</strong>r foreligger på domsti<strong>de</strong>n<br />
eller kan påregnes at opstå <strong>de</strong>refter. Afgørelsen<br />
kan navnlig varieres med hensyn til<br />
spørgsmålet om, hvorvidt behandling på hospital<br />
skal kunne komme på tale eller ej, og<br />
med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt et<br />
socialt orienteret tilsyn ved Dansk Forsorgsselskab<br />
skal knyttes til behandlingen eller ej.<br />
Ved at variere dommens indhold kan retten<br />
undgå at gøre retsfølgen mere indgriben<strong>de</strong><br />
end aktuelt nødvendigt. Samtidig in<strong>de</strong>bærer<br />
<strong>de</strong>nne fremgangsmå<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r gøres brug af<br />
en <strong>de</strong>legation af beføjelsen til at træffe beslutninger,<br />
som ellers ville henhøre un<strong>de</strong>r<br />
retten.<br />
Da <strong>de</strong> foreliggen<strong>de</strong> statistiske opgørelser<br />
over, hvor hyppigt <strong>de</strong> forskellige domsformer<br />
anven<strong>de</strong>s i retspraksis, er meget ufuldstændige,<br />
har rigsadvokaten til brug for<br />
straffelovrå<strong>de</strong>t gennemgået alle <strong>de</strong> sager, i<br />
hvilke <strong>de</strong>r i året 1965 blev afsagt dom i<br />
medfør af strfl. § 70, jfr. §§ 16 og 17 (bortset<br />
fra forvaring og foranstaltninger over for<br />
åndssvage). Denne un<strong>de</strong>rsøgelse viser bl. a.,<br />
at <strong>de</strong> i rigsadvokatens cirkulære af 1957<br />
nævnte domsformer er anvendt i følgen<strong>de</strong><br />
omfang:<br />
A B C D,a D,b,l D,b,2 D,c lait<br />
32 11 5 31 13 2 0 94<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsen viser endvi<strong>de</strong>re, at <strong>de</strong>r i 15<br />
tilfæl<strong>de</strong> i medfør af § 70, jfr. §§ 16 og 17,<br />
idømtes andre foranstaltninger af mindre<br />
indgriben<strong>de</strong> karakter, herun<strong>de</strong>r f. eks. tilsyn<br />
ved Dansk Forsorgsselskab, såle<strong>de</strong>s at domfældte<br />
efter tilsynets bestemmelse kan anbringes<br />
på al<strong>de</strong>rdomshjem eller an<strong>de</strong>n forsorgsinstitution.<br />
På grundlag af oplysninger i Dansk Forsorgsselskabs<br />
årsberetninger kan opstilles<br />
følgen<strong>de</strong> oversigt over antallet af tilfæl<strong>de</strong>, i<br />
hvilke <strong>de</strong>r i årene 1961-70 ved dom eller
prøveudskrivning i medfør af § 70 er truffet<br />
bestemmelse om tilsyn ved Dansk Forsorgsselskab.<br />
Oversigten omfatter tilfæl<strong>de</strong> bå<strong>de</strong><br />
efter § 16 og § 17. Der kan ikke sondres<br />
mellem <strong>de</strong> to bestemmelser, heller ikke mellem<br />
domme og afgørelser om prøveudskrivning.<br />
Tabel II. Antal § 70-tilsyn ved Dansk<br />
Forsorgsselskab i henhold til dom eller prøveudskrivning,<br />
1961-1970.<br />
Det fremgår af oversigten, at Dansk Forsorgsselskab<br />
i <strong>de</strong>tte tiår gennemsnitlig har<br />
haft 43 nye tilsyn om året, svingen<strong>de</strong> mellem<br />
32 og 50, bortset fra tallet 73 i 1970. Antallet<br />
af løben<strong>de</strong> tilsyn har gennemsnitlig ligget<br />
omkring 212.<br />
Der fin<strong>de</strong>s i årsberetningen en opgørelse<br />
over antallet af tilfæl<strong>de</strong>, i hvilke <strong>de</strong>r har<br />
været knyttet særvilkår til afgørelsen om tilsyn.<br />
(I nogle tilfæl<strong>de</strong> er <strong>de</strong>t mere korrekt at<br />
sige, at tilsyn har været knyttet til særbehandling).<br />
I årene 1967-70 blev bestemmelse<br />
om hospitalsbehandling anvendt i<br />
81-95 pct. af tilfæl<strong>de</strong>ne. I <strong>de</strong> fleste tilfæl<strong>de</strong><br />
har <strong>de</strong>r tillige foreligget bestemmelse om ambulant<br />
behandling (i årene 1967 og 1969<br />
lige så hyppigt som hospitalsbehandling).<br />
Bortset fra i alt 4 tilfæl<strong>de</strong> har tilsyn altid<br />
været anordnet på ubestemt tid.<br />
Med <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>ligt anvendte hovedind<strong>de</strong>ling<br />
af forbry<strong>de</strong>lser for<strong>de</strong>lte domskriminaliteten<br />
sig såle<strong>de</strong>s, at ejendomsforbry<strong>de</strong>lser<br />
udgjor<strong>de</strong> 54 pct., sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>lser 17<br />
pct., voldsforbry<strong>de</strong>lser 15 pct. og andre forbry<strong>de</strong>lser<br />
14 pct.<br />
(b) Fra retspraksis kan nævnes et par eksempler<br />
på dom til psykiatrisk behandling:<br />
35<br />
U 1962.747 (H): T 1 og T 2 fandtes skyldige i<br />
un<strong>de</strong>rslæb med hensyn til ca. 174.000 kr. Un<strong>de</strong>rslæbene<br />
var begået i perio<strong>de</strong>rne 1955-57 og 1959—<br />
60. T 1 var ansat i <strong>de</strong>t besvegne firma, T 2 hav<strong>de</strong><br />
opfordret ham til at tilegne sig pengene og hav<strong>de</strong><br />
brugt <strong>de</strong>m. T 2, <strong>de</strong>r på dommens tid var ca. 57<br />
år, var ifølge retslægerå<strong>de</strong>ts erklæring karakterologisk<br />
afvigen<strong>de</strong> i bety<strong>de</strong>lig grad og hav<strong>de</strong> gennem<br />
en årrække misbrugt amfetamin og lignen<strong>de</strong><br />
stoffer. Dette misbrug hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>ls akcentueret hans<br />
afvigen<strong>de</strong> karaktertræk, <strong>de</strong>ls bevirket, at han i lange<br />
perio<strong>de</strong>r var sindssyg, specielt præget af forfølgelsesforestillinger.<br />
Man anså <strong>de</strong>t for sikkert, at<br />
psykosen bestod indtil 1957, og <strong>de</strong>t var overvejen<strong>de</strong><br />
sandsynligt, at <strong>de</strong>n var til ste<strong>de</strong> indtil <strong>de</strong>cember<br />
1960. T 2 var ikke sindssyg på domsti<strong>de</strong>n. Han<br />
dømtes efter § 70, jfr. § 16, til at un<strong>de</strong>rgives psykiatrisk<br />
behandling på et hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
med tilsyn af Dansk Forsorgsselskab un<strong>de</strong>r udskrivning,<br />
såle<strong>de</strong>s at genindlæggelse kunne ske ved<br />
bestemmelse truffet af Dansk Forsorgsselskab i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med <strong>de</strong>n behandlen<strong>de</strong> læge. Højesteret<br />
slette<strong>de</strong> en af Østre Landsret tilføjet bestemmelse<br />
om, at eventuel genanbringelse på hosoitalet straks<br />
skulle indberettes til statsadvokaten, som in<strong>de</strong>n en<br />
uge skulle forelægge sagen for retten.<br />
U 1966.808 (H): Den 42-årige T hav<strong>de</strong> gennem<br />
10 måne<strong>de</strong>r forulempet en gift kvin<strong>de</strong> ved fra januar<br />
til <strong>de</strong>cember 1965 at sen<strong>de</strong> hen<strong>de</strong> breve og<br />
brevkort, uagtet <strong>de</strong>r af politiet var givet ham tilhold<br />
efter § 265. Han hav<strong>de</strong> fortsat efter i januar<br />
og februar 1965 at være idømt to bø<strong>de</strong>r for sådanne<br />
forseelser. Ifølge retslægerå<strong>de</strong>t var T sindssyg,<br />
li<strong>de</strong>n<strong>de</strong> af forrykthed; <strong>de</strong>t måtte ventes, at<br />
han ville fortsætte med lignen<strong>de</strong> handlinger, medmindre<br />
hans sjælelige tilstand blev ændret ved behandling,<br />
<strong>de</strong>r næppe kunne gennemføres rent ambulant.<br />
T dømtes ved Højesteret til at un<strong>de</strong>rgives<br />
psykiatrisk behandling på et hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
eller un<strong>de</strong>r tilsyn heraf. Landsrettens dom<br />
lød på anbringelse i hospital.<br />
Fra ti<strong>de</strong>n forud for rigsadvokatens cirkulære af<br />
1957 kan nævnes U 1955.590 (0) om dom til at<br />
un<strong>de</strong>rgives sindssygeforsorg, <strong>de</strong>r skulle indle<strong>de</strong>s<br />
med anbringelse på sindssygehospital. Her gengives<br />
i en note rigsadvokatens skrivelse af 25. marts<br />
1954 til statsadvokaterne om nedlæggelse af påstand<br />
i sådanne sager.<br />
Som eksempler på dom til anbringelse i<br />
statshospital anføres følgen<strong>de</strong> domme, i<strong>de</strong>t<br />
<strong>de</strong>r fra hver af disse sager kun refereres <strong>de</strong><br />
lægelige udtalelser om tiltaltes eventuelle<br />
farlighed:<br />
U 1957.282 (H) om brandstiftelse og strfl. §<br />
252: »Mulighe<strong>de</strong>n for nye ligearte<strong>de</strong> handlinger er<br />
ganske nærliggen<strong>de</strong> ...«<br />
U 1964.360 (0) om brandstiftelse, dog kun henført<br />
un<strong>de</strong>r brandloven: »<strong>de</strong>r må antages at være<br />
en nærliggen<strong>de</strong> risiko for, at han un<strong>de</strong>r eventuelle<br />
fremtidige anfald af <strong>de</strong>pression atter kan foretage<br />
sig farlige handlinger«.<br />
U 1964.869 (0) om drab begået og først pådømt<br />
i Sverige: T vil un<strong>de</strong>r sjælelig belastning påny<br />
kunne udvikle manifeste sindssygelige symptomer<br />
»og herun<strong>de</strong>r eventuelt blive farlig«.
U 1967.167 (V) om trusler: <strong>de</strong>t er »li<strong>de</strong>t sandsynligt,<br />
at hans aggressivitet vil give sig andre<br />
udslag end trusler, omend man ikke kan u<strong>de</strong>lukke,<br />
at han i visse situationer kunne blive korporligt<br />
voldsom«.<br />
U 1968.266 (H) om brandstiftelse: »Risikoen for<br />
ligearte<strong>de</strong> handlinger er vanskelig at bedømme,<br />
men kan ikke anses for at være negligeabel«.<br />
U 1969.314 (H) om brandstiftelse: »U<strong>de</strong>n behandling<br />
er <strong>de</strong>r risiko for, at <strong>de</strong>r hos sigte<strong>de</strong> kan<br />
opstå nye tilsvaren<strong>de</strong> abnorme bevidsthedstilstan<strong>de</strong>,<br />
un<strong>de</strong>r hvilke uberegnelige, muligvis farlige<br />
handlinger ikke kan u<strong>de</strong>lukkes«.<br />
U 1969.957 (H) om overfald: »Som følge af sit<br />
alkoholmisbrug må han anses for farlig for andre«.<br />
En<strong>de</strong>lig skal som eksempel på spørgsmålet<br />
om ændring af en foranstaltning i medfør af<br />
§ 70 nævnes:<br />
U 1961.129 (H): T var i 1957 dømt til sindssygehospital<br />
for at have forsøgt at dræbe sin hustru.<br />
Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte <strong>de</strong>ngang, at T var sindssyg<br />
med vrangforestillinger; nye alvorlige handlinger<br />
tur<strong>de</strong> ikke u<strong>de</strong>lukkes, sålænge sygdommen bestod.<br />
I anledning af spørgsmål om udskrivning erklære<strong>de</strong><br />
retslægerå<strong>de</strong>t i marts 1959, at T efter <strong>de</strong>t af<br />
hospitalet oplyste ikke hav<strong>de</strong> frembudt tegn på<br />
sindssygdom si<strong>de</strong>n sommeren 1957. Nye anfald<br />
kunne ikke u<strong>de</strong>lukkes, men risikoen ville ikke<br />
blive nedsat ved fortsat hospitalsophold, og sandsynlighe<strong>de</strong>n<br />
for tilbagefald var ikke så bety<strong>de</strong>lig,<br />
at <strong>de</strong>n kunne motivere en mere varig tilbagehol<strong>de</strong>lse.<br />
Man anbefale<strong>de</strong> en ændring til psykiatrisk<br />
behandling un<strong>de</strong>r tilsyn af hospitalet. Dette fastholdt<br />
retslægerå<strong>de</strong>t i marts 1960. Østre landsret<br />
afslog i april 1960 at ændre foranstaltningen, og<br />
<strong>de</strong>nne afgørelse stadfæste<strong>de</strong>s af Højesteret (med 1<br />
dissens).<br />
(c) De foranstaltninger af forsorgsmæssig,<br />
kurativ eller forvaren<strong>de</strong> karakter, som<br />
anven<strong>de</strong>s i henhold til strfl. § 70, udgør ikke<br />
i administrativ henseen<strong>de</strong> et enhedsmæssigt<br />
system. Nogle henhører un<strong>de</strong>r kriminalforsorgen,<br />
f. eks. forvaringsanstalter og tilsyn<br />
ved Dansk Forsorgsselskab (som formentlig<br />
in<strong>de</strong>n længe vil overgå til <strong>de</strong>n statslige kriminalforsorg);<br />
andre iværksættes in<strong>de</strong>nfor<br />
<strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige forsorgs- og sundhedsvæsen,<br />
navnlig <strong>de</strong>t psykiatriske hospitalsvæsen og<br />
åndssvageforsorgen. Med hensyn til sindssyge<br />
og <strong>de</strong>rmed ligestille<strong>de</strong> personer gæl<strong>de</strong>r<br />
<strong>de</strong>r principielt ingen begrænsninger vedrøren<strong>de</strong><br />
arten af <strong>de</strong> foranstaltninger, som kan<br />
idømmes. Der er såle<strong>de</strong>s intet i vejen for, at<br />
en sindssyg i medfør af § 70, jfr. § 16, dømmes<br />
til anbringelse i forvaringsanstalt (hvorfra<br />
han eventuelt senere kan overføres til<br />
statshospital efter retsken<strong>de</strong>lse), ligeså lidt<br />
som <strong>de</strong>t er u<strong>de</strong>lukket, at en person i medfør<br />
af § 70, jfr. § 17, dømmes til anbringelse i<br />
36<br />
statshospital (og eventuelt senere overføres<br />
til forvaring). I almin<strong>de</strong>lighed anven<strong>de</strong>s dog<br />
i § 16-tilfæl<strong>de</strong> (bortset fra åndssvage) foranstaltninger<br />
un<strong>de</strong>r sindssygeforsorgen, og<br />
<strong>de</strong> domfældte anbringes i <strong>de</strong> samme hospitaler<br />
for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong> som andre patienter.<br />
Retten har ingen indfly<strong>de</strong>lse på anbringelsesmå<strong>de</strong>n<br />
i <strong>de</strong>t konkrete tilfæl<strong>de</strong>, bortset fra <strong>de</strong><br />
særlige regler om anbringelse i sikringsanstalten<br />
i Nykøbing Sjælland. Ved si<strong>de</strong>n af<br />
sindssygeforsorgen er dog, som ovenfor<br />
nævnt, tilsyn ved Dansk Forsorgsselskab af<br />
en vis praktisk betydning.<br />
Det har nogle gange været drøftet, om <strong>de</strong>r<br />
bur<strong>de</strong> oprettes en særlig institution til anbringelse<br />
af sindssyge kriminelle og eventuelt<br />
visse andre kategorier af psykisk afvigen<strong>de</strong><br />
domfældte. Spørgsmålet har bl. a.<br />
været aktuelt, fordi udviklingen in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>t<br />
psykiatriske hospitalsvæsen er gået så klart i<br />
retning af frie institutionsforhold u<strong>de</strong>n brug<br />
af egentlige sikringsforanstaltninger, at man<br />
har draget i tvivl, om sindssygeforsorgens almin<strong>de</strong>lige<br />
institutioner kan påtage sig at<br />
modtage sindssyge lovovertræ<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r fremby<strong>de</strong>r<br />
fare. Om <strong>de</strong>tte spørgsmål har et af justitsministeriet<br />
nedsat udvalg i 1967 afgivet<br />
en betænkning om oprettelse af en særlig behandlingsinstitution<br />
for en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> psykisk<br />
abnorme lovovertræ<strong>de</strong>re. Udvalget tilvejebragte<br />
et materiale, som førte til <strong>de</strong>n konklusion,<br />
at antallet af patienter, som var dømt<br />
til anbringelse i statshospital (eller anbragt<br />
ved farligheds<strong>de</strong>kret i medfør af sindssygelovens<br />
§ 10), og som måtte anses for egne<strong>de</strong><br />
til anbringelse i en særinstitution, var for<br />
lille til at bære en sådan selvstændig institution.<br />
Det fremgår endvi<strong>de</strong>re af udvalgets<br />
betænkning, at statshospitalerne og <strong>de</strong>t<br />
un<strong>de</strong>r Københavns kommune høren<strong>de</strong> Set.<br />
Hans hospital, som oprin<strong>de</strong>lig stærkt hav<strong>de</strong><br />
tilrå<strong>de</strong>t oprettelsen af en særinstitution, senere<br />
erklære<strong>de</strong> sig re<strong>de</strong> til fortsat at modtage<br />
<strong>de</strong> nævnte patienter.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t har ikke set <strong>de</strong>t som sin<br />
opgave at genoptage drøftelsen af <strong>de</strong>t her<br />
omtalte spørgsmål eller i øvrigt at overveje<br />
<strong>de</strong> behandlingsformer, som anven<strong>de</strong>s overfor<br />
personer, <strong>de</strong>r dømmes til psykiatrisk behandling<br />
el. lign.<br />
Det har også ligget u<strong>de</strong>n for straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
opgave at tage stilling til, om <strong>de</strong>r måtte<br />
være behov for ændringer i reglerne om<br />
tvangsindlæggelse og tvangstilbagehol<strong>de</strong>lse i
lov nr. 118 af 13. april 1938 om sindssyge<br />
personers hospitalsophold.<br />
(d) Foranstaltninger overfor personer,<br />
<strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s straffri efter § 16, pålægges ved<br />
dom i straffesagen, og <strong>de</strong>t er også domstolene,<br />
<strong>de</strong>r har kompetence med hensyn til ændring<br />
og ophævelse af disse foranstaltninger,<br />
bortset fra <strong>de</strong>n <strong>de</strong>legation af beføjelsen til at<br />
foretage ændringer, som kan være sket ved<br />
dommen. Foranstaltningernes varighed er<br />
ikke begrænset af nogen længstetid.<br />
Forin<strong>de</strong>n <strong>de</strong>nne ordning omtales nærmere,<br />
skal <strong>de</strong>r anføres nogle hovedtræk af<br />
<strong>de</strong> regler, som gæl<strong>de</strong>r i Norge og Sverige.<br />
I norsk ret fin<strong>de</strong>s hovedbestemmelserne<br />
om »sikring« i strfl. § 39, nr. 1, som <strong>de</strong>ls angiver<br />
<strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r kan un<strong>de</strong>rgives sikring,<br />
<strong>de</strong>ls opregner sikringsmidlerne. § 39,<br />
nr. 1, ly<strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s:<br />
»Hvis en ellers straffbar handling er foretatt i<br />
sinnssykdom eller bevisstløshet eller en straffbar<br />
handling er begått i bevisstløshet som er en følge<br />
av selvforskylt rus (§ 45) eller un<strong>de</strong>r en forbigåen<strong>de</strong><br />
nedsettelse av bevisstheten eller av en person<br />
med mangelfullt utvikle<strong>de</strong> eller varig svekke<strong>de</strong><br />
sjelsevner, og <strong>de</strong>r er fare for at gjerningsmannen<br />
på grunn av en sådan tilstand atter vil foreta en<br />
handling som foran nevnt, kan retten beslutte at<br />
påtalemyndigheten i sikringsøiemed skal<br />
a. anvise eller forby ham et bestemt opholdssted,<br />
b. stille ham un<strong>de</strong>r opsikt av politiet eller en <strong>de</strong>rtil<br />
særlig opnevnt tilsynsmann og pålegge ham<br />
å mel<strong>de</strong> sig for politiet eller tilsynsmannen til<br />
visse ti<strong>de</strong>r,<br />
c. forby ham å nyte alkoholholdige varer,<br />
d. anbringe ham i betryggen<strong>de</strong> privat forpleining,<br />
e. anbringe ham i psykiatrisk sykehus, kursted,<br />
pleieanstalt eller sikringsanstalt, såframt <strong>de</strong>t er<br />
adgang til <strong>de</strong>tte etter alminnelige forskrifter<br />
utferdiget av kongen,<br />
f. hol<strong>de</strong> ham i fengslig forvaring«.<br />
Som <strong>de</strong>t fremgår af ordly<strong>de</strong>n, svarer § 39,<br />
nr. 1, i store træk til <strong>de</strong>n danske strfl. § 70<br />
bå<strong>de</strong> med hensyn til afgrænsningen af personkredsen,<br />
som kan dømmes til særreaktion,<br />
og med hensyn til foranstaltningernes<br />
art. En væsentlig forskel er imidlertid, at sikringsinstituttet<br />
har en dobbeltsporet karakter.<br />
Lovovertræ<strong>de</strong>re, som ikke omfattes af<br />
norsk strfl. § 44, og som såle<strong>de</strong>s opfyl<strong>de</strong>r <strong>de</strong><br />
personlige forudsætninger for strafansvar,<br />
dømmes til straf og sikring. I disse tilfæl<strong>de</strong><br />
fuldbyr<strong>de</strong>s straffen i almin<strong>de</strong>lighed helt eller<br />
<strong>de</strong>lvis, før <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rgives sikring,<br />
men i nogle tilfæl<strong>de</strong> bestemmer justitsministeriet<br />
i medfør af § 39. nr. 5. at straf-<br />
37<br />
fen skal bortfal<strong>de</strong> helt, og <strong>de</strong>n domfældte vil<br />
såle<strong>de</strong>s overgå direkte til sikring. Overfor<br />
lovovertræ<strong>de</strong>re, som frifin<strong>de</strong>s for straf i medfør<br />
af § 44 (<strong>de</strong> utilregnelige), kan påtalemyndighe<strong>de</strong>n<br />
rejse såkaldt »ren« sikringssag,<br />
jfr. § 39 b, nr. 1.<br />
I <strong>de</strong>t altovervejen<strong>de</strong> antal tilfæl<strong>de</strong> in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r<br />
sikringsdommen en ramme for,<br />
hvilke sikringsmidler anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />
kan iværksætte, f. eks. foranstaltninger efter<br />
§ 39 a-e. In<strong>de</strong>n for rammen har anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />
frit valg. Den første beslutning om<br />
iværksættelse af sikring træffes af anklagemyndighe<strong>de</strong>n,<br />
me<strong>de</strong>ns myndighe<strong>de</strong>n til at<br />
bestemme senere ændring af foranstaltningerne<br />
in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n ramme, <strong>de</strong>r er fastlagt<br />
ved sikringsdommen, tilkommer justitsministeriet<br />
(fengselsstyret), jfr. nærmere § 39,<br />
nr. 4.<br />
Når retten idømmer sikring, skal <strong>de</strong>r fastsættes<br />
en længstetid for sikringen (i praksis<br />
som regel 5 år), men <strong>de</strong>nne tid kan forlænges<br />
ved ny dom, jfr. § 39, nr. 3. I forbin<strong>de</strong>lse<br />
med en dom til forlængelse kan <strong>de</strong>n<br />
oprin<strong>de</strong>ligt fastsatte ramme for sikringen udvi<strong>de</strong>s.<br />
For så vidt sikringen går ud på anbringelse<br />
i psykiatrisk sygehus eller an<strong>de</strong>n institution<br />
un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n sociale forsorg i medfør af<br />
§ 39, nr. 1 e, gæl<strong>de</strong>r i Norge et princip om<br />
»asylsuverænitet«, som bevirker, at institutionens<br />
le<strong>de</strong>lse kan nægte at modtage <strong>de</strong>n sikringsdømte.<br />
Og selvom man først har modtaget<br />
<strong>de</strong>n domfældte i en institution un<strong>de</strong>r socialforsorgen,<br />
kan le<strong>de</strong>lsen udskrive <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>,<br />
når <strong>de</strong>t anses for hensigtsmæssigt.<br />
Men ved udskrivning før længsteti<strong>de</strong>ns udløb,<br />
skal fengselsstyret un<strong>de</strong>rrettes, såle<strong>de</strong>s<br />
at man kan have tid til at træffe beslutning<br />
om ændring af sikringsmidlet. En beklagelig<br />
følge af <strong>de</strong>nne »asylsuverænitet« er, at en<br />
<strong>de</strong>l lovovertræ<strong>de</strong>re, som rettelig bur<strong>de</strong> have<br />
været anbragt i en social institution, kommer<br />
i en anstalt un<strong>de</strong>r fængselsvæsenet, fortrinsvis<br />
11a sikringsanstalt. Det norske straffelovråd<br />
har oplyst, at man overvejer at foreslå<br />
begrænsninger i <strong>de</strong>n nævnte asylsuverænitet.<br />
Man vil foreslå en tidsubestemt særreaktion<br />
med anbringelse i institution un<strong>de</strong>r socialforsorgen.<br />
Denne reaktion skal kunne idømmes<br />
over for visse grupper af utilregnelige<br />
lovovertræ<strong>de</strong>re, og man vil sandsynligvis<br />
foreslå, at le<strong>de</strong>lsen for <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> institution<br />
får pligt til at modtage domfældte, så-
le<strong>de</strong>s som <strong>de</strong>t er tilfæl<strong>de</strong>t i dansk ret ved anbringelse<br />
i medfør af § 70. Det norske straffelovråd<br />
overvejer også at fremsætte forslag<br />
om, at beslutningen om udskrivning i disse<br />
tilfæl<strong>de</strong> henlægges til en domstol eller et<br />
domstolslignen<strong>de</strong> organ.<br />
(e) I svensk ret gjaldt indtil brottsbalkens<br />
ikrafttræ<strong>de</strong>n <strong>de</strong>n ordning, at en »straffriforklaring«<br />
på grund af psykisk abnormitet<br />
(strafflagen 5:5) ikke var ledsaget af nogen<br />
domstolskompetence til at træffe bestemmelse<br />
om <strong>de</strong> foranstaltninger, <strong>de</strong>r skulle<br />
træ<strong>de</strong> i ste<strong>de</strong>t for straf. Frifin<strong>de</strong>lsen satte<br />
en grænse for <strong>de</strong>t <strong>strafferetlige</strong> systems kompetence,<br />
og vi<strong>de</strong>re beslutninger om retlige<br />
indgreb gik over til <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> myndighe<strong>de</strong>r<br />
in<strong>de</strong>n for sindssygeforsorg m. v.<br />
Efter brottsbalken er <strong>de</strong>t retten, <strong>de</strong>r idømmer<br />
<strong>særforanstaltninger</strong>. De vigtigste regler<br />
herom fin<strong>de</strong>s i brottsbalkens kap. 31 om<br />
»överlämnan<strong>de</strong> till särskild vård«, navnlig<br />
§§ 3 og 4. Om såkaldt »sluten psykiatrisk<br />
vård« in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r § 3 følgen<strong>de</strong> bestemmelse:<br />
»Kan <strong>de</strong>n som begått brottslig gärning, enligt<br />
vad som framgår av föreskriven medicinsk utredning<br />
beredas vård med stöd av lagen om beredan<strong>de</strong><br />
av sluten psykiatrisk vård i vissa fall eller<br />
vård i specialsjukhus med stöd av 35 § i lagen<br />
angåen<strong>de</strong> omsorgen om vissa psykiskt utvecklingsstörda,<br />
må rätten, om <strong>de</strong>n finner behov av sådan<br />
vård föreligga, förordna att han skall överlämnas<br />
till sluten psykiatrisk vård eller vård i specialsjukhus<br />
för psykiskt utvecklingsstörda. Om gärningen<br />
icke begåtts un<strong>de</strong>r inflytan<strong>de</strong> av sinnessjukdom,<br />
sinnesslöhet eller annan själslig abnormitet<br />
av så djupgåen<strong>de</strong> natur, att <strong>de</strong>n måste anses<br />
jämställd med sinnessjukdom, må dock sådant förordnan<strong>de</strong><br />
med<strong>de</strong>las allenast såframt särskilda skäl<br />
äro därtill«.<br />
Brottsbalken henviser altså til <strong>de</strong> betingelser,<br />
<strong>de</strong>r er opstillet i lovgivningen om psykiatrisk<br />
behandling (specialsjukhus för psykiskt<br />
utvecklingsstörda« henviser til institutioner<br />
for åndssvage). I <strong>de</strong>nne lovgivning<br />
anven<strong>de</strong>s bl. a. kriterier vedrøren<strong>de</strong> farlighed,<br />
som er en følge af <strong>de</strong>n psykisk afvigen<strong>de</strong><br />
tilstand. 31:3 er ikke begrænset til<br />
<strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, i hvilke frihedsstraf er u<strong>de</strong>lukket<br />
i medfør af 33:2 (sindssygdom, <strong>de</strong>rmed ligestille<strong>de</strong><br />
tilstan<strong>de</strong> og åndssvaghed, altså <strong>de</strong><br />
tilfæl<strong>de</strong>, i hvilke <strong>de</strong>r tidligere skete »strafffriförklaran<strong>de</strong>«,<br />
og som svarer til dansk<br />
strfl. § 16), men såfremt <strong>de</strong>t drejer sig om<br />
andre tilfæl<strong>de</strong> end disse, kan »sluten psykia-<br />
38<br />
trisk vård« m. v. kun anven<strong>de</strong>s, såfremt <strong>de</strong>r<br />
er særlige grun<strong>de</strong> <strong>de</strong>rtil. Spørgsmålet om behandlingens<br />
ophør henhører ikke un<strong>de</strong>r<br />
domstolene, men un<strong>de</strong>r særlige »utskrivningsnämn<strong>de</strong>r«,<br />
fra hvilke afgørelser om afslag<br />
på udskrivning kan indbringes for et<br />
centralt nævn.<br />
Brottsbalken in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r endvi<strong>de</strong>re i 31:4<br />
følgen<strong>de</strong> bestemmelse om »öppen psykiatrisk<br />
vård«:<br />
»Är någon, som begått brottslig gärning, i behov<br />
av psykiatrisk vård eller tillsyn, och med<strong>de</strong>las ej<br />
förordnan<strong>de</strong> enligt 3 §, må rätten, om mera ingripan<strong>de</strong><br />
åtgärd av särskilda skäl ej finnes påkallad,<br />
förordna att han skall överlämnas til öppen<br />
psykiatrisk vård«.<br />
Den åbne psykiatriske forsorg består i anven<strong>de</strong>lse<br />
af råd, anvisninger og forskellige<br />
andre hjælpeforanstaltninger på frivilligt<br />
grundlag. Der fin<strong>de</strong>s ingen tvangsmidler til<br />
gennemførelse af <strong>de</strong>nne form for forsorg.<br />
Det er i lovens forarbej<strong>de</strong>r forudsat, at<br />
»öppen psykiatrisk vård« fortrinsvis anven<strong>de</strong>s<br />
over for <strong>de</strong> i 33:2 nævnte personer,<br />
navnlig sindssyge og <strong>de</strong>rmed ligestille<strong>de</strong> personer.<br />
I disse tilfæl<strong>de</strong> kan man efter 33:2,<br />
2. stk., kun undtagelsesvis idømme »skyddstillsyn«,<br />
som er <strong>de</strong>n ordinære retsfølge,<br />
<strong>de</strong>r kan komme nærmest til »öppen psykiatrisk<br />
vård«. Når <strong>de</strong>t drejer sig om andre personer<br />
end <strong>de</strong> i 33:2 nævnte, må »skyddstillsyn«<br />
i almin<strong>de</strong>lighed foretrækkes.<br />
(f) Efter strfl. § 70 er <strong>de</strong>t som allere<strong>de</strong><br />
nævnt retten, <strong>de</strong>r ved afgørelsen i straffesagen<br />
træffer bestemmelse om iværksættelse af<br />
særlige foranstaltninger, ligesom spørgsmålet<br />
om ændring eller ophævelse af en foranstaltning<br />
beror på rettens bestemmelse. Denne<br />
kompetenceordning er forudsætningen for, at<br />
man i § 70 har kunnet slå <strong>de</strong> af §§ 16 og 17<br />
omfatte<strong>de</strong> persongrupper sammen og anvise<br />
et bredt register af mere og mindre indgriben<strong>de</strong><br />
retsfølger. Hvis retten alene hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>n<br />
funktion at u<strong>de</strong>lukke anven<strong>de</strong>lsen af straf,<br />
ville <strong>de</strong>r i mange tilfæl<strong>de</strong> ikke være nogen<br />
an<strong>de</strong>n myndighed, som kunne iværksætte<br />
foranstaltninger som <strong>de</strong> i § 70 nævnte, i<strong>de</strong>t<br />
<strong>de</strong>r kun i begrænset omfang fin<strong>de</strong>s regler<br />
u<strong>de</strong>n for strafferetten om tvangsmæssig indgriben<br />
overfor psykisk afvigen<strong>de</strong> personer.<br />
Det kan imidlertid overvejes, om man<br />
med henblik på <strong>de</strong> i § 16 nævnte lovovertræ-
<strong>de</strong>re bør foretrække en ordning, efter hvilken<br />
retten blot bestemmer, at straf ikke skal<br />
idømmes, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>t <strong>de</strong>refter ville bero<br />
på en administrativ afgørelse, om <strong>de</strong>r er<br />
grundlag for et tilbud om behandling eller et<br />
tvangsmæssigt indgreb i henhold til lovene<br />
om sindssyge og åndssvage, i sjældnere tilfæl<strong>de</strong><br />
loven om børne- og ungdomsforsorg.<br />
En sådan ordning vil - navnlig over for<br />
sindssyge og <strong>de</strong>rmed ligestille<strong>de</strong> - bevirke en<br />
begrænsning af <strong>de</strong> forholdsregler, som står<br />
til rådighed, ligesom <strong>de</strong>t generelt set kan<br />
siges at være en svækkelse af indivi<strong>de</strong>ts retsbeskyttelse,<br />
at afgørelsen overgår fra judiciel<br />
til administrativ kompetence. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />
si<strong>de</strong> kan <strong>de</strong>t hæv<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>n nævnte ordning<br />
er bedre egnet til at sikre, at <strong>de</strong>r gennemføres<br />
en ensartet bedømmelse af kriminelle og<br />
ikke-kriminelle sindssyge og åndssvage. Ordningen<br />
kunne bl. a. medføre, at kriminalitet<br />
ikke giver anledning til flere og mere indgriben<strong>de</strong><br />
forholdsregler, end <strong>de</strong>t er rimeligt, og<br />
at specielt <strong>de</strong>n tidsmæssige udstrækning af<br />
indgrebet hol<strong>de</strong>s bedre un<strong>de</strong>r kontrol, fordi<br />
afgørelser i henhold til lovene om sindssyge<br />
og åndssvage - uagtet <strong>de</strong> går ud på foranstaltninger<br />
u<strong>de</strong>n tidsbegrænsning - kan reducere<br />
vægten af <strong>de</strong>n omstændighed, at patienten<br />
har begået lovovertræ<strong>de</strong>lser.<br />
Forskellige mellemformer mellem <strong>de</strong> her<br />
omtalte løsninger kan tænkes. Der er <strong>de</strong>n<br />
mulighed, at retten un<strong>de</strong>r straffesagen træffer<br />
bin<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bestemmelse om, at forsorg<br />
skal iværksættes, me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>t <strong>de</strong>refter ville<br />
henhøre un<strong>de</strong>r vedkommen<strong>de</strong> administrative<br />
myndighed at afgøre spørgsmål om ændring<br />
af foranstaltningerne og om <strong>de</strong>res ophør. En<br />
an<strong>de</strong>n mulighed er at begrænse områ<strong>de</strong>t for<br />
judiciel kompetence til visse tilfæl<strong>de</strong> af farlighed,<br />
såle<strong>de</strong>s at f. eks. en risiko for fortsat<br />
berigelseskriminalitet ikke ville give grundlag<br />
for at pålægge foranstaltninger ved straffedommen.<br />
Det ville dog følge af en sådan<br />
ordning, at <strong>de</strong> sidstnævnte tilfæl<strong>de</strong> også i almin<strong>de</strong>lighed<br />
ville fal<strong>de</strong> u<strong>de</strong>n for reglerne om<br />
administrative tvangsindgreb over for sindssyge.<br />
Det er <strong>de</strong>rfor ikke mindst <strong>de</strong>n kriminalitet,<br />
<strong>de</strong>r ikke har <strong>de</strong>n groveste eller farligste<br />
karakter, <strong>de</strong>r giver anledning til at spørge,<br />
om ikke <strong>de</strong>n judicielle kompetence og <strong>de</strong>n<br />
selvstændige <strong>strafferetlige</strong> afgrænsning af <strong>de</strong><br />
i betragtning kommen<strong>de</strong> retsfølger er mest<br />
hensigtsmæssig ud fra et kriminalpolitisk<br />
synspunkt.<br />
39<br />
Hvad angår <strong>de</strong> betænkelighe<strong>de</strong>r ved <strong>de</strong>n<br />
gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ordning, som specielt har relation<br />
til § 70-foranstaltningernes tidsubestemte<br />
karakter, kan man overveje en form for tidsbegrænsning,<br />
såle<strong>de</strong>s at stillingen ved længsteti<strong>de</strong>ns<br />
udløb ville være <strong>de</strong>n, at en forlængelse<br />
enten kræve<strong>de</strong> retsken<strong>de</strong>lse herom<br />
eller måtte bero på anven<strong>de</strong>lsen af regler<br />
u<strong>de</strong>n for strafferetten.<br />
Der er efter straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse bety<strong>de</strong>lige<br />
for<strong>de</strong>le forbun<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>n ordning,<br />
at afgørelsen om særlige retsfølger træffes<br />
un<strong>de</strong>r straffesagen. Vur<strong>de</strong>ringen af tiltaltes<br />
farlighed og behandlingsbehov sker i tilknytning<br />
til bedømmelsen af <strong>de</strong>n kriminalitet,<br />
som gør spørgsmålet om særlige foranstaltninger<br />
aktuelt. I tilfæl<strong>de</strong>, hvor straffrihe<strong>de</strong>n<br />
beror på en fakultativ regel, har retten<br />
ved sin afgørelse i henhold til § 16 adgang<br />
til at tage i betragtning, hvilke alternativer<br />
<strong>de</strong>r fremby<strong>de</strong>r sig med hensyn til <strong>de</strong>n retlige<br />
reaktion. Det må også betragtes som en for<strong>de</strong>l,<br />
at retten har adgang til at anven<strong>de</strong> foranstaltninger,<br />
som ikke er hjemle<strong>de</strong> ved lovene<br />
om sindssyge og åndssvage. Hvis <strong>de</strong>t<br />
ikke var tilfæl<strong>de</strong>t, ville <strong>de</strong>r i vi<strong>de</strong>re omfang<br />
være behov for at anven<strong>de</strong> betinget dom.<br />
Herved ville man ganske vist i mange tilfæl<strong>de</strong><br />
kunne give dommen et indhold, som i<br />
hvert fald på papiret er vel afpasset efter<br />
domfældtes særlige forudsætninger, men <strong>de</strong><br />
opstille<strong>de</strong> vilkår ville ikke kunne håndhæves<br />
umid<strong>de</strong>lbart, og <strong>de</strong>t ville også være mindre<br />
hensigtsmæssigt at anven<strong>de</strong> en domsform,<br />
som principielt forudsætter, at domfældte er<br />
ansvarlig til straf og kan indsættes til straffuldbyr<strong>de</strong>lse<br />
i tilfæl<strong>de</strong> af overtræ<strong>de</strong>lser (sml.<br />
herved kap. VI samt overfor un<strong>de</strong>r 11,2).<br />
Når <strong>de</strong>t anføres til støtte for en ordning,<br />
som u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> bygger på sindssygeloven<br />
og åndssvageloven, at samfun<strong>de</strong>ts mulighe<strong>de</strong>r<br />
for indgreb og kompetencen til at<br />
foretage disse indgreb bør indrettes på<br />
samme må<strong>de</strong> over for kriminelle og ikke-kriminelle<br />
sindssyge og åndssvage, er <strong>de</strong>tte ikke<br />
nogen tvingen<strong>de</strong> betragtning. Når <strong>de</strong>t drejer<br />
sig om kriminelle handlinger, skal domstolene<br />
un<strong>de</strong>r alle omstændighe<strong>de</strong>r træ<strong>de</strong> i virksomhed<br />
for at beskæftige sig med lovovertræ<strong>de</strong>ren<br />
og hans forhold (<strong>de</strong>r ses herved<br />
bort fra tilfæl<strong>de</strong>, hvor påtale frafai<strong>de</strong>s). Den<br />
omstændighed, at psykisk afvigelse allere<strong>de</strong><br />
har givet sig udslag i lovovertræ<strong>de</strong>lser, bevirker<br />
<strong>de</strong>su<strong>de</strong>n, at <strong>de</strong>r er en særlig anledning
til at overveje, hvilke foranstaltninger <strong>de</strong>r er<br />
hensigtsmæssige til forebyggelse af kriminalitet.<br />
Det er straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse, at anven<strong>de</strong>lsen<br />
af tidsubestemte foranstaltninger i<br />
§ 16-tilfæl<strong>de</strong> stemmer bedst med <strong>de</strong> forebyggen<strong>de</strong><br />
og terapeutiske retningslinier, som<br />
præger disse afgorelser. Den gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ordning<br />
har vist kun i meget begrænset omfang<br />
givet anledning til kritik. Når reglerne indrettes<br />
såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r i forno<strong>de</strong>nt omfang er<br />
mulighed for at få rejst sporgsmål om ændring<br />
eller ophævelse af <strong>de</strong> trufne foranstaltninger,<br />
kan <strong>de</strong>r efter straffelovrå<strong>de</strong>ts mening<br />
ikke være grund til at indfore nogen form<br />
for tidsbegrænsning af foranstaltningerne.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>ts udkast til en bestemmelse<br />
om retsfølger over for <strong>de</strong> af § 16 omfatte<strong>de</strong><br />
personer fin<strong>de</strong>s i lovudkastets § 65, <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>t<br />
væsentlige svarer til <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> § 70,<br />
stk. 1. De ændringer, som foreslås, er overvejen<strong>de</strong><br />
af redaktionel art. Afgørelsen kan<br />
som hidtil gå ud på, at ingen foranstaltning<br />
fin<strong>de</strong>s fornø<strong>de</strong>n, eller at <strong>de</strong>r skal anven<strong>de</strong>s<br />
særlige foranstaltninger, af hvilke <strong>de</strong> mindre<br />
indgriben<strong>de</strong> kommer i betragtning før <strong>de</strong><br />
mere indgriben<strong>de</strong>. Opregningen af foranstaltninger<br />
er ikke udtømmen<strong>de</strong>.<br />
Man har foreslået <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige kriterium,<br />
at <strong>de</strong>r skal være tale om »foranstaltninger,<br />
<strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s formålstjenlige for at forebygge<br />
y<strong>de</strong>rligere lovovertræ<strong>de</strong>lser«. Det nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
kriterium - retsfølger <strong>de</strong>r skønnes<br />
fornodne »af hensyn til retssikkerhe<strong>de</strong>n« — er<br />
lidt misvisen<strong>de</strong>, for så vidt som <strong>de</strong>t kan opfattes<br />
som sigten<strong>de</strong> på en egentlig fareafværgelse.<br />
Et sådant krav stilles ikke i praksis.<br />
Det af straffelovrå<strong>de</strong>t foreslåe<strong>de</strong> kriterium<br />
medfører ingen realitetsændring i forhold til<br />
<strong>de</strong>n nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ordning.<br />
Der er foreslået enkelte ændringer med<br />
hensyn til opregningen af foranstaltninger.<br />
Henvisningen til to retsfølger, <strong>de</strong>r foreslås<br />
ophævet - afholdspålæg og anbringelse i helbre<strong>de</strong>lsesanstalt<br />
for drankere - er udgået. Ligele<strong>de</strong>s<br />
er <strong>de</strong> helt upraktiske foranstaltninger<br />
sikkerhedsstillelse og umyndiggørelse foreslået<br />
slettet. Omvendt er <strong>de</strong>t fun<strong>de</strong>t rigtigt<br />
40<br />
udtrykkeligt at nævne <strong>de</strong> i praksis anvendte<br />
bestemmelser om psykiatrisk behandling, ligesom<br />
<strong>de</strong>r også i øvrigt er valgt formuleringer,<br />
<strong>de</strong>r har tilknytning til reglerne om særvilkår<br />
i betinge<strong>de</strong> domme. Forskellen mellem<br />
dom til anbringelse i åndssvageanstalt<br />
og dom til åndssvageforsorg er fremhævet i<br />
udkastet.<br />
Med hensyn til anven<strong>de</strong>lsen af frihedsberøvelse<br />
er <strong>de</strong>t forudsat, at <strong>de</strong>r ikke kan blive<br />
spørgsmål om anbringelse i en institution<br />
un<strong>de</strong>r kriminalforsorgen. Vedrøren<strong>de</strong> spørgsmålet<br />
om dom til forvaring henvises til kap.<br />
V,8.<br />
Udkastets § 69 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r regler om ændring<br />
og ophævelse af <strong>de</strong> i medfør af § 65<br />
iværksatte foranstaltninger. De foreslåe<strong>de</strong><br />
regler svarer i <strong>de</strong>t store og hele til <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r<br />
nu fin<strong>de</strong>s i § 70, stk. 3 og 4. Her skal blot<br />
fremhæves, at <strong>de</strong>n domfældte efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
forslag skal have adgang til selv at<br />
rejse spørgsmål om ændring eller ophævelse<br />
af en foranstaltning, og at fristen for fremsættelse<br />
af ny begæring om retsken<strong>de</strong>lse,<br />
efter at en begæring er afslået, er foreslået<br />
sat til et halvt år, me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>n nu er 1 år,<br />
medmindre særlige omstændighe<strong>de</strong>r taler for<br />
at imø<strong>de</strong>komme en begæring efter et halvt<br />
års forløb.<br />
I § 68 er <strong>de</strong>t foreslået, at man oprethol<strong>de</strong>r<br />
regler om beskikkelse af en tilsynsværge (i<br />
forslaget betegnet som bistandsværge), jfr.<br />
nu § 70, stk. 2. Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår dog<br />
reglerne ændret såle<strong>de</strong>s, at beskikkelse af bistandsværge<br />
er fakultativ før sagens pådømmelse<br />
— d.v.s. på <strong>de</strong>t stadium, hvor <strong>de</strong>t endnu<br />
kun er en mulighed, at tiltalte vil blive dømt<br />
til anbringelse på hospital eller an<strong>de</strong>n institution<br />
-, me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>n er obligatorisk efter dom<br />
til sådan anbringelse.<br />
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne<br />
til §§ 65, 68 og 69 i lovudkastet.<br />
Der henvises endvi<strong>de</strong>re til kap. VII om<br />
betydningen af psykiske afvigelser, <strong>de</strong>r indtræ<strong>de</strong>r<br />
efter gerningsti<strong>de</strong>n, men før dommen,<br />
jfr. herved lovudkastets § 70, <strong>de</strong>r svarer<br />
til <strong>de</strong>n nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regel i § 71.
1. Alkoholrus.<br />
(a) Om <strong>de</strong>n <strong>strafferetlige</strong> betydning af<br />
beruselse i gerningsøjeblikket in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r<br />
straffelovens §18 følgen<strong>de</strong> bestemmelse:<br />
»Beruselse u<strong>de</strong>lukker ikke anven<strong>de</strong>lse af<br />
straf, medmindre gerningsman<strong>de</strong>n har handlet<br />
u<strong>de</strong>n bevidsthed«.<br />
Som baggrund for fortolkningen af <strong>de</strong>nne<br />
ikke i sig selv særlig klare bestemmelse skal<br />
fremhæves nogle udtalelser fra bestemmelsens<br />
forarbej<strong>de</strong>r.<br />
§ 18 stammer fra kommissionsudkastet af<br />
1923 (U III). Dette udkast anvendte dog<br />
formuleringen: »Beruselse u<strong>de</strong>lukker kun<br />
anven<strong>de</strong>lse af straf, når gerningsman<strong>de</strong>n har<br />
handlet u<strong>de</strong>n bevidsthed«. Formuleringen<br />
blev ændret til »ikke . . . medmindre« un<strong>de</strong>r<br />
lovforslagets behandling i folketingsudvalget,<br />
<strong>de</strong>r betegne<strong>de</strong> ændringen som formel.<br />
Den omstændighed, at visse forbry<strong>de</strong>lser<br />
ofte begås un<strong>de</strong>r påvirkning af stærke<br />
drikke, var ifølge U III, mot. sp. 65, anledning<br />
til, at man mente at bur<strong>de</strong> optage en<br />
regel i straffelovens almin<strong>de</strong>lige <strong>de</strong>l om,<br />
»hvorvidt beruselse kan medføre utilregnelighed<br />
og <strong>de</strong>rfor straffrihed«. Om or<strong>de</strong>ne<br />
»handlet u<strong>de</strong>n bevidsthed« hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t <strong>de</strong>refter:<br />
Kapitel III.<br />
Alkoholrus og narkotikapåvirkning.<br />
»Et sådant forhold vil foreligge ikke blot, hvor<br />
beruselse er steget til en sådan høj<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>n u<strong>de</strong>lukker<br />
enhver slags handling - og hvor <strong>de</strong>r <strong>de</strong>rfor<br />
kun bliver spørgsmål om undla<strong>de</strong>lsesforbry<strong>de</strong>lser<br />
- men også, hvor <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> på grund af<br />
beruselse er bragt såle<strong>de</strong>s fra vid og sans, at han<br />
må antages at handle ganske ubevidst. Kun når<br />
<strong>de</strong>r foreligger en sådan tilstand, har man ment, at<br />
straffrihed bør indtræ<strong>de</strong>. Det er klart, at <strong>de</strong>n,<br />
<strong>de</strong>r selv bringer sig i en sådan tilstand med <strong>de</strong>t<br />
forsæt i <strong>de</strong>nne at begå <strong>de</strong>n strafbare handling,<br />
såvel som <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r beruser sig med bevidsthed om,<br />
at han, når han er beruset, har en hang til at<br />
begå <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> forbry<strong>de</strong>lse, vil kunne straffes<br />
som skyldig i en forsætlig - henholdsvis uagtsom<br />
- forbry<strong>de</strong>lse, selvom han un<strong>de</strong>r selve beruselsen<br />
må antages at have handlet u<strong>de</strong>n bevidst-<br />
hed. Dette følger af <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige regler om,<br />
hvad <strong>de</strong>r udkræves til forsæt og uagtsomhed.«<br />
Om tilfæl<strong>de</strong>, hvor en person ikke har<br />
handlet »u<strong>de</strong>n bevidsthed«, siges <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rnæst,<br />
at gerningsman<strong>de</strong>n er strafansvarlig,<br />
forudsat at handlingen efter almin<strong>de</strong>lige regler<br />
kan tilregnes ham som forsætlig eller<br />
uagtsom.<br />
Af <strong>de</strong> anførte udtalelser kan udle<strong>de</strong>s <strong>de</strong>n<br />
forudsætning, at almin<strong>de</strong>lige forsæts- og<br />
uagtsomhedskrav altid fin<strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>lse på<br />
beruse<strong>de</strong> peroner. Bestemmelsen i § 18 er<br />
ikke tænkt som en hjemmel til at fravige<br />
kravet om subjektiv tilregnelse i sager mod<br />
personer, <strong>de</strong>r var beruse<strong>de</strong> på gerningsti<strong>de</strong>n<br />
(se <strong>de</strong>rimod ne<strong>de</strong>nfor om norsk og svensk<br />
ret).<br />
Det må såle<strong>de</strong>s antages, at § 18 har skullet<br />
virke som en specialregel om utilregnelighed<br />
(jfr. <strong>de</strong> citere<strong>de</strong> ord fra U. III: »en udtrykkelig<br />
regel om, hvorvidt beruselse kan<br />
medføre utilregnelighed og <strong>de</strong>rfor straffrihed«).<br />
Det er mindre klart, hvorle<strong>de</strong>s man i<br />
U III har forestillet sig forhol<strong>de</strong>t mellem §<br />
16 om sindssygdom m. v. og § 18 om beruse<strong>de</strong><br />
personer, <strong>de</strong>r handler »u<strong>de</strong>n bevidsthed«.<br />
Denne uklarhed er måske i nogen grad<br />
forståelig, eftersom <strong>de</strong>r i U III - som omtalt<br />
i kap. II - forelå tre forskellige forslag om<br />
affattelsen af § 16, såle<strong>de</strong>s at medlemmerne<br />
af straffelovskommissionen vanskelig kunne<br />
re<strong>de</strong>gøre for forhol<strong>de</strong>t mellem § 16 og § 18<br />
u<strong>de</strong>n at berøre <strong>de</strong>res divergenser med hensyn<br />
til § 16. Om <strong>de</strong>t af kommissionsflertallet<br />
(Glarbo, Johansen og Krabbe) stille<strong>de</strong> forslag<br />
vedrøren<strong>de</strong> § 16 må fremhæves, at <strong>de</strong>tte<br />
forslag ikke i sig selv var egnet til at give noget<br />
svar på spørgsmålet om bedømmelsen af<br />
abnorme rustilstan<strong>de</strong>. Disse medlemmer lag<strong>de</strong><br />
nemlig vægt på, om tiltalte kunne anses<br />
for egnet til påvirkning gennem straf (se herom<br />
ovenfor kap. 11,2), men <strong>de</strong>tte kriterium<br />
ville normalt komme til kort med hensyn<br />
til bedømmelsen af akut rus, hvor <strong>de</strong>r
ikke består et mere varigt behandlingsproblem.<br />
Sandsynligvis har alle forfattere været<br />
enige om, at en straffelov på baggrund<br />
af <strong>de</strong>n hidtidige uklarhed må sige noget om<br />
beruse<strong>de</strong>, og <strong>de</strong> har da fremhævet følgen<strong>de</strong><br />
hovedpunkter: (1) at <strong>de</strong>n beruse<strong>de</strong> er obligatorisk<br />
straffri, hvis hans tilstand »u<strong>de</strong>lukker<br />
enhver slags handling«, eller han er<br />
»bragt såle<strong>de</strong>s fra vid og sans, at han må antages<br />
at handle ganske ubevidst«, (2) at beruselse<br />
i övrigt ikke kan bevirke utilregnelighed,<br />
og (3) at <strong>de</strong> generelle krav om forsæt og<br />
uagtsomhed skal anven<strong>de</strong>s med hensyn til beruse<strong>de</strong>,<br />
hvoraf også følger, at <strong>de</strong>t fornødne<br />
subjektive grundlag for strafansvar kan foreligge<br />
allere<strong>de</strong> ved hensættelsen i beruset tilstand.<br />
Om adgang til strafnedsættelse henvises<br />
til bemærkninger ne<strong>de</strong>n for i kap. VIII<br />
(om straffelovens § 85).<br />
(b) Den norske straffelovs § 45 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r<br />
følgen<strong>de</strong> bestemmelse: »Bevisstløshet<br />
som er en følge av selvforskyldt rus (fremkaldt<br />
ved alkohol eller andre midler) utelukker<br />
ikke straff« (jfr. herved An<strong>de</strong>næs, Strafferett,<br />
s. 267 ff).<br />
Bestemmelsen er en undtagelse fra <strong>de</strong>n i<br />
kap. 11,3 omtalte regel om, at en lovovertræ<strong>de</strong>r<br />
er straffri, hvis han ved handlingens foretagelse<br />
var »bevisstios«. Ifølge forarbej<strong>de</strong>rne<br />
er § 45 imidlertid ikke blot en bestemmelse<br />
om, un<strong>de</strong>r hvilke omstændighe<strong>de</strong>r en<br />
lovovertræ<strong>de</strong>r er »tilregnelig« eller »utilregnelig«.<br />
§ 45 tager tillige stilling til kravet om<br />
tilregnelse og har <strong>de</strong>n virkning, at kravet om<br />
forsæt eller uagtsomhed tilsi<strong>de</strong>sættes, såfremt<br />
gerningsman<strong>de</strong>n har været »bevisstløs«<br />
på grund af selvforskyldt beruselse.<br />
Gerningsman<strong>de</strong>ns <strong>strafferetlige</strong> ansvar bedømmes<br />
i et sådant tilfæl<strong>de</strong>, som om han<br />
hav<strong>de</strong> været ædru; <strong>de</strong>t bety<strong>de</strong>r, at man lægger<br />
vægt på, hvorle<strong>de</strong>s en ædru person ville<br />
blive bedømt un<strong>de</strong>r i øvrigt tilsvaren<strong>de</strong> forhold.<br />
Det blev i en årrække anset for tvivlsomt,<br />
om <strong>de</strong>n samme regel skulle anven<strong>de</strong>s<br />
på en person, som vel var selvforskyldt beruset,<br />
men dog ikke i en sådan grad, at han<br />
kunne anses som »bevisstløs«. Tilfæl<strong>de</strong>t<br />
faldt formelt u<strong>de</strong>n for lovens afgrænsning af<br />
<strong>de</strong>n skærpen<strong>de</strong> særregel, og en anven<strong>de</strong>lse af<br />
<strong>de</strong>nne regel kunne <strong>de</strong>rfor siges at savne fornø<strong>de</strong>n<br />
hjemmel. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> kunne<br />
<strong>de</strong>t føles stø<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, om <strong>de</strong>n i mindre grad beruse<strong>de</strong><br />
skulle være straffri som følge af en<br />
42<br />
faktisk vildfarelse, når <strong>de</strong>r fingeres forsæt<br />
hos <strong>de</strong>n, hvis beruselse har været af en<br />
sådan karakter, at <strong>de</strong>n har gjort ham »bevisstløs«.<br />
Ved højesterets dom i NRt.<br />
1961.547 er <strong>de</strong>t afgjort, at <strong>de</strong>n skærpen<strong>de</strong><br />
regel også fin<strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>lse i <strong>de</strong> her omtalte<br />
tilfæl<strong>de</strong>, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r er tale om en generel<br />
fravigelse af tilregnelseskravet i sager mod<br />
beruse<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re. Det skal dog tilføjes,<br />
at <strong>de</strong>nne regel ifølge retspraksis - som<br />
på <strong>de</strong>tte punkt bygger på bestemmelsens forarbej<strong>de</strong>r<br />
- ikke fin<strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>lse i tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor <strong>de</strong>t subjektive krav vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong>liktstype er et krav om hensigt.<br />
Den tilstand af »bevisstløshet«, som § 45<br />
henviser til, vil lettest kunne forekomme i<br />
form af patologisk rus (i Norge ofte betegnet<br />
som atypisk rus). En sådan rus kan være<br />
selvforskyldt, såfremt gerningsman<strong>de</strong>n har<br />
vidst eller bur<strong>de</strong>t regne med, at indtagelsen<br />
af alkohol - eventuelt kun i små mæng<strong>de</strong>r -<br />
ville gøre ham beruset. Hvis <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
på grund af manglen<strong>de</strong> tidligere erfaringer<br />
ikke har haft anledning til at regne med, at<br />
en sådan tilstand kunne indtræ<strong>de</strong>, vil beruselsen<br />
ikke være »selvforskyldt«.<br />
Som <strong>de</strong>t vil ses, adskiller <strong>de</strong> norske regler<br />
om beruse<strong>de</strong> personers strafansvar sig navnlig<br />
på to punkter fra <strong>de</strong> danske: selvforskyldt<br />
beruselse kan ikke bevirke utilregnelighed,<br />
selvom <strong>de</strong>n har medført en tilstand<br />
af bevidstløshed (herun<strong>de</strong>r patologisk rus),<br />
og <strong>de</strong>n kan heller ikke have <strong>de</strong>n virkning, at<br />
<strong>de</strong>r statueres straffrihed på grund af manglen<strong>de</strong><br />
forsæt, bortset fra tilfæl<strong>de</strong>, hvor loven<br />
stiller et skærpet forsætskrav.<br />
Det norske straffelovråd overvejer at foreslå<br />
en ændring af <strong>de</strong> omtalte regler.<br />
(c) Den svenske brottsbalk in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r<br />
en bestemmelse om beruselse i kap. 1 § 2.<br />
Den følger efter en bestemmelse om, at <strong>de</strong>r<br />
med hensyn til <strong>de</strong> i brottsbalken omhandle<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong>likter kræves forsæt (stk. 1), og<br />
ly<strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s: »Har gärningen begåtts un<strong>de</strong>r<br />
självförvållat rus eller var gärningsmannen<br />
eljest genom eget vållan<strong>de</strong> tillfälligt från sina<br />
sinnens bruk, må därav icke föranledas att<br />
gärningen ej anses som brott« (§ 2, stk. 2).<br />
Bestemmelsen synes efter sin ordlyd og<br />
sammenhængen med stk. 1 at fastslå <strong>de</strong>t<br />
princip, som længe har været gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i<br />
svensk ret, hvorefter <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige krav om<br />
forsæt og uagtsomhed ikke gæl<strong>de</strong>r, når <strong>de</strong>r
er spørgsmål om strafansvar for handlinger<br />
begået i en tilstand af selvforskyldt beruselse,<br />
jfr. herom Förslag till brottsbalk, SOU<br />
1953:14 s. 380 ff. I litteraturen er <strong>de</strong>t imidlertid<br />
gjort gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, at bestemmelsen i<br />
brottsbalken 1:2, stk. 2, også er forenelig<br />
med <strong>de</strong>t synspunkt, at kravet om forsæt også<br />
gæl<strong>de</strong>r med hensyn til handlinger begået i<br />
beruset tilstand. Den praktiske betydning af<br />
bestemmelsen skulle efter <strong>de</strong>nne opfattelse<br />
navnlig bestå i, at <strong>de</strong>t med hensyn til ansvar<br />
for uagtsomhed fremhæves, at <strong>de</strong>r ved opstillingen<br />
af en målestok for uagtsomhed skal<br />
ses bort fra <strong>de</strong>n svækkelse af gerningsman<strong>de</strong>ns<br />
indsigt, dømmekraft og færdighe<strong>de</strong>r,<br />
som rusen har fremkaldt. Der skal stilles <strong>de</strong><br />
samme krav til ham, som om han hav<strong>de</strong><br />
været ædru. Der henvises hertil til Strahl i<br />
SvJT. 1965 s. 369 ff. og til Beckman, Holmberg,<br />
Hult og Strahl I 2. udg., s. 35 ff., hvor<br />
<strong>de</strong>t dog anføres, at man un<strong>de</strong>r forarbej<strong>de</strong>rne<br />
til bestemmelsen synes at have lagt <strong>de</strong>n hidtidige<br />
opfattelse af rusens betydning til grund,<br />
se også Thornstedt i SvJT 1968, s. 116, hvor<br />
bestemmelsen foreslås ophævet med <strong>de</strong>n<br />
virkning, at almin<strong>de</strong>lige regler om forsæt og<br />
uagtsomhed fin<strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>lse.<br />
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt<br />
en rustilstand kan betragtes som en psykisk<br />
abnormitet, antages <strong>de</strong>t, at en patologisk<br />
rus kan anses som en sindssygdom eller<br />
<strong>de</strong>rmed ligestillet tilstand i henhold til<br />
brottsbalkens 33:2, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong> i <strong>de</strong>nne<br />
bestemmelse nævnte begrænsninger i sanktionsvalget<br />
- navnlig u<strong>de</strong>lukkelse af frihedsstraf<br />
- fin<strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>lse. Det er dog<br />
herved en forudsætning, at gerningsman<strong>de</strong>n<br />
uanset <strong>de</strong>n patologiske rus har handlet forsætligt<br />
eller - hvor uagtsomhed er strafbar -<br />
uagtsomt, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r ellers ikke er tale om et<br />
»brott«, og forhol<strong>de</strong>t <strong>de</strong>rfor fal<strong>de</strong>r helt<br />
u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>t <strong>strafferetlige</strong> reaktionssystem.<br />
(d) Det fremgår af <strong>de</strong>t foran anførte, at<br />
rustilstan<strong>de</strong>ns <strong>strafferetlige</strong> betydning må<br />
overvejes bå<strong>de</strong> i relation til kravet om forsæt<br />
og uagtsomhed (tilregnelse) og for så vidt<br />
angår afgrænsningen af diskulperen<strong>de</strong> psykisk<br />
unormalitet, jfr. Waaben, Det kriminelle<br />
forsæt, s. 331 ff.<br />
Med hensyn til <strong>de</strong>t førstnævnte spørgsmål<br />
- som naturligvis har sin største betydning i<br />
sager om normal rus af forskellige gra<strong>de</strong>r -<br />
43<br />
fin<strong>de</strong>r straffelovrå<strong>de</strong>t ikke anledning til at<br />
foreslå nogen ændring. Der kan næppe blive<br />
tale om i dansk ret at indføre en ordning<br />
svaren<strong>de</strong> til <strong>de</strong>n, som gæl<strong>de</strong>r i norsk ret, og<br />
som i hvert fald var gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i svensk ret<br />
indtil brottsbalken, hvorefter <strong>de</strong>r hos en beruset<br />
person skal fingeres forsæt, d.v.s. at<br />
han bedømmes, som om han hav<strong>de</strong> været<br />
ædru på gerningsti<strong>de</strong>n og haft en ædru persons<br />
opfattelse af handlingen og <strong>de</strong> ydre omstændighe<strong>de</strong>r.<br />
Dansk praksis kan ikke siges<br />
fri for at rumme elementer af en sådan strengere<br />
bedømmelse, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n utvivlsomt ikke<br />
stiller så strenge beviskrav som sædvanligt<br />
med hensyn til forsæt, når <strong>de</strong>r er tale om<br />
handlinger begået i beruselse.<br />
Mere tvivlsomt er <strong>de</strong>t, om straffelovens §§<br />
16 og 18 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r en tilfredsstillen<strong>de</strong> ordning<br />
med hensyn til <strong>de</strong>n retlige betydning af<br />
rusen betragtet som en psykisk abnormtilstand.<br />
Det er et problem, som un<strong>de</strong>r alle omstændighe<strong>de</strong>r<br />
kun får betydning med hensyn<br />
til et meget lille antal af <strong>de</strong> rustilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />
forekommer i <strong>de</strong>n <strong>strafferetlige</strong> praksis.<br />
Bå<strong>de</strong> efter retslægelig og juridisk opfattelse<br />
må or<strong>de</strong>ne »handlet u<strong>de</strong>n bevidsthed« i<br />
§ 18 forstås såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong> omfatter mere end<br />
<strong>de</strong>n egentlige bevidstløshed, som jo er en tilstand<br />
af legemlig ubevægelighed, i hvilken<br />
bevidsthe<strong>de</strong>n ikke registrerer indtryk af<br />
nogen art, og i hvilken <strong>de</strong>r <strong>de</strong>rfor kun kan<br />
være spørgsmål om strafferetligt ansvar for<br />
undla<strong>de</strong>lse. Or<strong>de</strong>ne i § 18 omfatter også<br />
visse tilstan<strong>de</strong>, i hvilken en person vel er i<br />
stand til at udvise legemlig aktivitet, men<br />
handler un<strong>de</strong>r indfly<strong>de</strong>lse af en bevidsthedsforstyrrelse,<br />
<strong>de</strong>r »ty<strong>de</strong>ligt går udover <strong>de</strong> sædvanlige<br />
rusvirkninger«, jfr. Helweg, s. 36<br />
(jfr. s. 183), hvor <strong>de</strong>t fremhæves, at man fra<br />
lægelig si<strong>de</strong> sædvanligvis ikke kan statuere<br />
manglen<strong>de</strong> bevidsthed, medmindre <strong>de</strong>r kan<br />
diagnosticeres en abnorm alkoholreaktion,<br />
en patologisk rus. I tilknytning hertil har<br />
retslægerå<strong>de</strong>t i 1948 udtalt følgen<strong>de</strong>:<br />
»Udtrykket at »handle u<strong>de</strong>n bevidsthed« er...<br />
stedse af Rå<strong>de</strong>t blevet opfattet såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>rved<br />
blev forstået en bevidsthedstilstand, <strong>de</strong>r var principielt<br />
forskellig fra <strong>de</strong>n normale bevidsthed, såle<strong>de</strong>s<br />
at personens bevidsthedsfunktioner overhove<strong>de</strong>t<br />
ikke kunne vur<strong>de</strong>res ud fra <strong>de</strong> for normal<br />
bevidsthedsfunktion gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler.<br />
En sådan kvalitativt ændret bevidsthedstilstand<br />
fin<strong>de</strong>s ved <strong>de</strong>n såkaldte patologiske rus, hvorun<strong>de</strong>r<br />
komplicere<strong>de</strong> handlinger kan foretages, u<strong>de</strong>n at<br />
<strong>de</strong> overhove<strong>de</strong>t indgår i personens normale bevidsthedsområ<strong>de</strong>.<br />
Ved <strong>de</strong>n »normale«, d. v. s. sæd-
vanlige rus, kan <strong>de</strong>r indtræ<strong>de</strong> en kvantitativ forringelse<br />
af bevidsthedsklarhe<strong>de</strong>n (omtågethed, uklarhed<br />
indtil totalt ophævet bevidsthed, d. v. s. bevidstløshed),<br />
men <strong>de</strong> ved svær rus ofte fragmentariske<br />
rester af bevidsthed, <strong>de</strong>r existerer, er ikke<br />
kvalitativt ændre<strong>de</strong>, men indgår i personens normale<br />
bevidsthedsområ<strong>de</strong>, hvilket bl. a. giver sig<br />
til ken<strong>de</strong> <strong>de</strong>rved, at <strong>de</strong> udførte handlinger mere<br />
eller mindre fragmentarisk erindres bagefter« (RÅ<br />
1948.44).<br />
I en lang årrække synes <strong>de</strong>n retslægelige<br />
opfattelse at have været, at spørgsmålet om<br />
straffrihed for rushandlinger var på <strong>de</strong>t nærmeste<br />
udtommen<strong>de</strong> besvaret ved anven<strong>de</strong>lse<br />
af kriteriet i § 18 i <strong>de</strong>n ovenfor nævnte fortolkning.<br />
I <strong>de</strong> forholdsvis få tilfæl<strong>de</strong>, hvor<br />
<strong>de</strong>r med stötte i lægeerklæring er antaget en<br />
patologisk rus, er <strong>de</strong>t i almin<strong>de</strong>lighed § 18,<br />
<strong>de</strong>r er blevet citeret som hjemmel for straffrihed,<br />
jfr. Waabcn, Forsæt, s. 337 ff. Vedroren<strong>de</strong><br />
spørgsmål om alkoholrus og andre<br />
toxiske tilstan<strong>de</strong> i retslægerå<strong>de</strong>ts praksis<br />
henvises endvi<strong>de</strong>re til 1e Maire i Juristen<br />
1949, s. 121 ff.<br />
Senere synes retslægerå<strong>de</strong>t at være blevet<br />
mere tilbøjeligt til at sætte diagnosen patologisk<br />
rus i relation til § 16. Medvirken<strong>de</strong> hertil<br />
har <strong>de</strong>t formentlig været, at en frifin<strong>de</strong>lse<br />
for straf i medför af § 18 ikke åbner mulighed<br />
for anven<strong>de</strong>lse af lægelige foranstaltninger<br />
efter § 70. Fra juridisk si<strong>de</strong> har <strong>de</strong>t ikke<br />
været anset som u<strong>de</strong>lukket at henføre patologisk<br />
rus un<strong>de</strong>r § 16, jfr. Krabbe, s. 176 f.,<br />
Hurwitz, Alm. <strong>de</strong>l. 1. udg., s. 436, 4. udg., s.<br />
309.<br />
Når <strong>de</strong>t fra lægelig si<strong>de</strong> overvejes at henfore<br />
<strong>de</strong>n patologiske rus un<strong>de</strong>r § 16, rejser<br />
<strong>de</strong>r sig <strong>de</strong>t spørgsmål, om tilstan<strong>de</strong>n skal<br />
anses som en sindssygdom eller som en <strong>de</strong>rmed<br />
ligestillet tilstand. Fra <strong>de</strong>n nyeste praksis<br />
skal anføres et eksempel på, at retslægerå<strong>de</strong>t<br />
har betegnet en exciteret patologisk<br />
rus som en sindssygdom:<br />
U 1972.676 (0): Den 25-årige hidtil ustraffe<strong>de</strong><br />
T var ved nævningeting tiltalt for drab på en<br />
kvin<strong>de</strong>, i<strong>de</strong>t han en vinteraften på Sortedams Dosseringen<br />
i København hav<strong>de</strong> væltet hen<strong>de</strong> om på<br />
fortovet, hvorefter han til<strong>de</strong>lte hen<strong>de</strong> en række<br />
knytnæveslag og spark i hove<strong>de</strong>t og på kroppen,<br />
hvorved <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> pådrog sig så svære kranie-<br />
og hjernelæsioner samt brud på ansigtets skelet,<br />
at hun umid<strong>de</strong>lbart efter afgik ved dø<strong>de</strong>n.<br />
Nævningerne svare<strong>de</strong> benægten<strong>de</strong> på spørgsmål<br />
om forhol<strong>de</strong>ts henforelse un<strong>de</strong>r § 237, men bekræften<strong>de</strong><br />
på spørgsmål om anven<strong>de</strong>lse af § 245,<br />
stk. 2, om forsætlig legemsbeskadigelse med dø<strong>de</strong>n<br />
til følge. Nævningerne svare<strong>de</strong> endvi<strong>de</strong>re bekræften<strong>de</strong><br />
på et spørgsmål om forsøg på voldtægt,<br />
44<br />
i<strong>de</strong>t T umid<strong>de</strong>lbart efter <strong>de</strong>t nævnte forhold og<br />
på samme sted hav<strong>de</strong> forsøgt at tiltvinge sig samleje<br />
med en 15-årig pige. T hav<strong>de</strong> ifølge sin egen<br />
forklaring <strong>de</strong>ltaget i en fest om eftermiddagen og<br />
fået meget at drikke. Han hav<strong>de</strong> ingen erindring<br />
om, hvad han hav<strong>de</strong> foretaget sig, fra han ved<br />
19-ti<strong>de</strong>n forlod selskabet, og til han kl. ca. 20.45<br />
blev anholdt i sit hjem. Ved en lægeun<strong>de</strong>rsøgelse<br />
foretaget kl. 0.01 skønne<strong>de</strong>s T påvirket af spiritus<br />
i mid<strong>de</strong>l grad. En alkoholanalyse viste 1,30 °/M<br />
alkohol i blo<strong>de</strong>t. Efter mentalun<strong>de</strong>rsøgelse på <strong>de</strong>n<br />
psykiatriske un<strong>de</strong>rsøgelsesklinik i København blev<br />
T indlagt til observation på Rigshospitalet, og en<strong>de</strong>lig<br />
blev sagen forelagt retslægerå<strong>de</strong>t. Rå<strong>de</strong>t udtalte,<br />
at T - som <strong>de</strong>t var sket enkelte gange før<br />
- hav<strong>de</strong> haft glemsel for, hvad <strong>de</strong>r var passeret<br />
un<strong>de</strong>r rusen, <strong>de</strong>r betegne<strong>de</strong>s som påvirkning i<br />
mindst mid<strong>de</strong>l grad. T's glemsel for egne handlinger<br />
og for tidsrummet <strong>de</strong>romkring antoges at<br />
være total og var, ligesom hele handlingsforløbet,<br />
udtryk for, at T hav<strong>de</strong> befun<strong>de</strong>t sig i en patologisk<br />
rustilstand. Det anbefale<strong>de</strong>s, at T blev anbragt i<br />
et hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong> til intensiv afvænningsbehandling.<br />
Statsadvokaten bad <strong>de</strong>refter retslægerå<strong>de</strong>t<br />
oplyse, om rå<strong>de</strong>t bygge<strong>de</strong> sin antagelse<br />
om T's glemsel for <strong>de</strong>t passere<strong>de</strong> på an<strong>de</strong>t end<br />
T's oplysning herom. Han bad endvi<strong>de</strong>re om nærmere<br />
oplysning vedrøren<strong>de</strong> rå<strong>de</strong>ts forslag om intensiv<br />
afvænningsbehandling, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t af rå<strong>de</strong>t var<br />
oplyst, at T ikke var forfal<strong>de</strong>n til spiritusmisbrug.<br />
Efter at rå<strong>de</strong>t hav<strong>de</strong> besvaret <strong>de</strong> stille<strong>de</strong> spørgsmål,<br />
anmo<strong>de</strong><strong>de</strong> statsadvokaten om en udtalelse om,<br />
hvorvidt T's tilstand i gerningsøjeblikket måtte<br />
antages at have været af en sådan karakter, at<br />
<strong>de</strong>n måtte ligestilles med en sindssygdom og såle<strong>de</strong>s<br />
anses omfattet af § 16. Retslægerå<strong>de</strong>t svare<strong>de</strong>,<br />
at T efter alt foreliggen<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> befun<strong>de</strong>t<br />
sig i »en akut opstået sindssygelig tilstand«, og at<br />
<strong>de</strong>t var sandsynligt, at <strong>de</strong>t dreje<strong>de</strong> sig om »en<br />
abnorm alkoholreaktion, en såkaldt exciteret patologisk<br />
rus«. I rå<strong>de</strong>ts erklæring hed <strong>de</strong>t vi<strong>de</strong>re:<br />
»Som i rå<strong>de</strong>ts udtalelse af 28. oktober 1971<br />
omtalt, kan <strong>de</strong>t ikke i alle tilfæl<strong>de</strong> fastslås, hvorfor<br />
visse mennesker har tilbøjelighed til abnorme<br />
rusreaktioner, altså hvorfor <strong>de</strong>t hos visse kommer<br />
til udbrud i en akut, kortvarig sindssygelig tilstand,<br />
som <strong>de</strong>n hos sigte<strong>de</strong> omtalte. Denne tilstands<br />
fremtoningspræg, herun<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n udtalte bevidsthedssvækkelse<br />
samt <strong>de</strong>n voldsomme motoriske<br />
uro og aggressivitet, må i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong>n<br />
efterfølgen<strong>de</strong> glemsel betegnes som karakteristisk<br />
for en exciteret patologisk rus. Rå<strong>de</strong>t vil herefter<br />
mene, at sigte<strong>de</strong> i <strong>de</strong>t omhandle<strong>de</strong> tidsrum har<br />
befun<strong>de</strong>t sig i en patologisk rustilstand, og at han<br />
har »handlet u<strong>de</strong>n bevidsthed« (jfr. straffelovens<br />
§ 18) - og sigte<strong>de</strong> er hermed også at henføre til<br />
<strong>de</strong>n i straffelovens § 16 omhandle<strong>de</strong> personkreds,<br />
i<strong>de</strong>t en patologisk rustilstand er at opfatte som en<br />
sindssygdom«.<br />
Der blev stillet nævningerne tillægsspørgsmål<br />
bå<strong>de</strong> om § 18 og § 16, og begge spørgsmål blev<br />
besvaret bekræften<strong>de</strong>. T dømtes i medfør af § 70<br />
til anbringelse i et hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.<br />
Som <strong>de</strong>t vil ses, giver retslægerå<strong>de</strong>ts sidste<br />
erklæringer udtryk for, at <strong>de</strong>n patologiske<br />
rus henhørte un<strong>de</strong>r § 18, at <strong>de</strong>n patologiske
us måtte opfattes som en sindssygdom, og<br />
at <strong>de</strong>n af § 18 omfatte<strong>de</strong> tilstand <strong>de</strong>rfor eo<br />
ipso også var omfattet af § 16.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t har stillet retslægerå<strong>de</strong>t<br />
nogle spørgsmål vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>n lægelige bedømmelse<br />
af rustilstan<strong>de</strong>, jfr. herved bilag 2,<br />
pkt. 4. Af retslægerå<strong>de</strong>ts udtalelser herom<br />
skal fremhæves følgen<strong>de</strong>:<br />
Retslægerå<strong>de</strong>t anser <strong>de</strong>n patologiske rus<br />
for at være »en sindssygdom eller i sjældne<br />
tilfæl<strong>de</strong> for en tilstand, <strong>de</strong>r må ligestilles<br />
hermed« (pkt. 4 (c)). Patologisk rus karakteriseres<br />
såle<strong>de</strong>s:<br />
»Denne særform af akut alkoholpåvirkning er<br />
som andre sindssygdomme karakteriseret ved en<br />
indgriben<strong>de</strong> personlighedsændring indtil <strong>de</strong>t totalt<br />
personlighedsfremme<strong>de</strong>, og ved en pludseligt indsætten<strong>de</strong><br />
og pludseligt ophøren<strong>de</strong> bevidsthedsforstyrrelse<br />
af en sådan beskaffenhed, at <strong>de</strong>r ikke<br />
består erindring for <strong>de</strong>t un<strong>de</strong>r tilstan<strong>de</strong>n opleve<strong>de</strong>.<br />
Rustilstan<strong>de</strong>n kan optræ<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r forskellige former<br />
(som en exciteret eller en <strong>de</strong>lirant patologisk<br />
rus eller som en alkoholisk tågetilstand). Typisk<br />
indsætter <strong>de</strong>n efter indtagelse af en ringe mæng<strong>de</strong><br />
alkohol, men alkoholindtagelsen vil ofte fortsætte<br />
un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n patologiske rus, hvorfor en høj alkoholpromille<br />
i blo<strong>de</strong>t er forenelig med diagnosen«.<br />
(Hertil føjes nogle bemærkninger om, hvilke oplysninger<br />
man vil lægge vægt på ved diagnosticeringen<br />
af en patologisk rus: personlighedsfremmed<br />
adfærd, mæng<strong>de</strong>n af indtaget alkohol, erindringstabet,<br />
udmattelsestilstan<strong>de</strong> eller hjerneli<strong>de</strong>lse, tilstan<strong>de</strong>ns<br />
tidligere forekomst.)<br />
Rå<strong>de</strong>t er af <strong>de</strong>n opfattelse, at alle <strong>de</strong> i §<br />
18 omhandle<strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong> samtidig er omfattet<br />
af § 16 (pkt. 4 (b), jfr. pkt. 1 (b) 3), hvor<br />
<strong>de</strong>t fremhæves, at rå<strong>de</strong>ts stigen<strong>de</strong> tilbøjelighed<br />
til at anføre § 16 i ste<strong>de</strong>t for § 18 i sager<br />
om patologisk rus har været begrun<strong>de</strong>t i ønsket<br />
om at gøre anven<strong>de</strong>lsen af § 70-foranstaltninger<br />
mulig.<br />
Med hensyn til <strong>de</strong>n <strong>strafferetlige</strong> virkning<br />
af patologisk rus udtaler retslægerå<strong>de</strong>t, at<br />
man ikke skal udtale sig imod en fakultativ<br />
regel om straffrihed, såfremt en sådan regel<br />
fra straffelovrå<strong>de</strong>ts si<strong>de</strong> anses for ønskelig.<br />
Denne udtalelse omfatter også <strong>de</strong>n retlige<br />
virkning af indtagelse af afhængighedsskaben<strong>de</strong><br />
stoffer (se herom ne<strong>de</strong>nfor).<br />
Det er straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse, at <strong>de</strong>n<br />
særlige regel om beruselse i § 18 kan ophæves.<br />
Selvom <strong>de</strong>t i teorien er anført, at <strong>de</strong>nne<br />
bestemmelse kan tænkes anvendt ikke blot<br />
med hensyn til patologisk rus, men også i<br />
visse tilfæl<strong>de</strong> af normal rus af meget høje<br />
gra<strong>de</strong>r, er <strong>de</strong>tte ikke tilstrækkelig begrun<strong>de</strong>lse<br />
for at bevare en særregel om straffri-<br />
45<br />
hed, når <strong>de</strong>n patologiske rus kan henføres<br />
un<strong>de</strong>r § 16.<br />
En forudsætning for at placere <strong>de</strong>n patologiske<br />
rus un<strong>de</strong>r § 16 vil <strong>de</strong>t naturligvis<br />
være, at <strong>de</strong>r herved fremkommer en hensigtsmæssig<br />
og forsvarlig regel om diskulperen<strong>de</strong><br />
virkning af beruselse. Som anført i<br />
kap. II foreslår straffelovrå<strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>r, for så<br />
vidt angår frihedsstraf, skal gæl<strong>de</strong> en obligatorisk<br />
regel om straffrihed for sindssygdom,<br />
men kun en fakultativ regel med hensyn til<br />
tilstan<strong>de</strong> ligestillet med sindssygdom. Retslægerå<strong>de</strong>ts<br />
udtalelse viser, at man i almin<strong>de</strong>lighed<br />
må regne med, at psykiatriske erklæringer<br />
vil betegne <strong>de</strong>n patologiske rus som<br />
en sindssygdom. Der er ikke udtalt noget om,<br />
un<strong>de</strong>r hvilke omstændighe<strong>de</strong>r <strong>de</strong>r kan blive<br />
tale om i ste<strong>de</strong>t at betegne tilstan<strong>de</strong>n som blot<br />
ligestillet med sindssygdom, men <strong>de</strong>t siges, at<br />
<strong>de</strong>tte kun vil ske »i sjældne tilfæl<strong>de</strong>«. Efter<br />
<strong>de</strong> oplysninger, <strong>de</strong>r er med<strong>de</strong>lt straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
ved mundtlig drøftelse med retslægerå<strong>de</strong>t,<br />
må <strong>de</strong>t antages, at diagnosen »ligestillet<br />
med sindssygdom« kan tænkes anvendt i<br />
nogle tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong> for forløbet af en patologisk<br />
rus karakteristiske træk ikke fuldt<br />
ud er til ste<strong>de</strong>, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t drejer sig om et<br />
meget kortvarigt bevidsthedstab, d.v.s. en<br />
tilstand af udpræget episodisk karakter. De<br />
<strong>strafferetlige</strong> overvejelser vedrøren<strong>de</strong> reglernes<br />
affattelse må, såle<strong>de</strong>s som retslægerå<strong>de</strong>ts<br />
erklæring er formuleret, bygge på <strong>de</strong>n forudsætning,<br />
at patologisk rus vil blive betegnet<br />
som en sindssygdom, og at <strong>de</strong>r - som rå<strong>de</strong>ts<br />
forslag er udformet - vil blive tale om obligatorisk<br />
straffrihed, såfremt man ikke udtrykkelig<br />
fraviger <strong>de</strong>tte resultat ved en særregel.<br />
Det har i straffelovrå<strong>de</strong>t givet anledning<br />
til nogen tvivl, om man skal foreslå en sådan<br />
særregel, d.v.s. en regel om ikke-obligatorisk<br />
straffrihed. Sager om patologisk rus har<br />
været ret sjældne i retspraksis, og <strong>de</strong>t er<br />
straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse, at domstolene -<br />
bortset fra en mulig ten<strong>de</strong>ns til at anlægge<br />
en særlig målestok med hensyn til beviset<br />
for tilstan<strong>de</strong>n - generelt har tillagt patologisk<br />
rus diskulperen<strong>de</strong> virkning, - en ordning<br />
som formentlig også stemmer bedst<br />
med fortolkningen af § 18. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
mener, at <strong>de</strong>t også fremtidig bør være <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige,<br />
at patologisk rus fritager for<br />
straf. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> fin<strong>de</strong>r man <strong>de</strong>t velbegrun<strong>de</strong>t,<br />
at reglen udformes såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r
åbnes domstolene en mulighed for at statuere<br />
strafansvar. Et forbehold herom vil bl. a.<br />
kunne få betydning i visse sager, hvor <strong>de</strong>t<br />
oplyses, at tiltalte tidligere har været i lignen<strong>de</strong><br />
tilstan<strong>de</strong>, og hvor <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rfor kan bebrej<strong>de</strong>s<br />
ham, at han påny har indladt sig på<br />
spiritusny<strong>de</strong>lse med kendskab til <strong>de</strong> risikomomenter,<br />
som <strong>de</strong>tte for hans vedkommen<strong>de</strong><br />
in<strong>de</strong>bærer. Til stötte for en fakultativ regel<br />
kan også anføres, at en sådan regel efter<br />
straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse bør vælges med<br />
henblik på selvforskyldte tilstan<strong>de</strong> af narkotikapåvirkning<br />
o. 1., se herom ne<strong>de</strong>nfor.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår, at man i strfl. §<br />
16, stk. 3, optager en regel af følgen<strong>de</strong> ordlyd:<br />
»Personer, <strong>de</strong>r som følge af indtagelse<br />
af alkohol eller andre rusmidler forbigåen<strong>de</strong><br />
befandt sig i en tilstand af sindssygdom eller<br />
i en tilstand, <strong>de</strong>r må ligestilles hermed, bedommes<br />
efter reglen i stk. 2«. § 16, stk. 2,<br />
hvortil <strong>de</strong>r her henvises, in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n<br />
ovenfor i kap. 11,3 omtalte regel om tilstan<strong>de</strong><br />
ligestillet med sindssygdom. Personer,<br />
<strong>de</strong>r har handlet i en sådan tilstand, kan<br />
ikke straffes, medmindre særlige omstændighe<strong>de</strong>r<br />
taler for at pålægge straf.<br />
Efter straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag til § 18 kan<br />
<strong>de</strong>r idømmes bo<strong>de</strong> uanset reglen i § 16, stk.<br />
3, jfr. stk. 2.<br />
Me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>n nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bestemmelse i<br />
§ 70 ikke in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r hjemmel til at anven<strong>de</strong><br />
særlige retsfolger over for <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r frifin<strong>de</strong>s<br />
på grund af en rustilstand, vil <strong>de</strong>tte være tilfæl<strong>de</strong>t<br />
efter straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag til § 65,<br />
jfr. § 16.<br />
2. Narkotikapåvirkning.<br />
(a) Den norske straffelovs § 45 om bevidstloshed<br />
som følge af selvforskyldt rus<br />
omfatter tilstan<strong>de</strong> »fremkaldt ved alkohol<br />
eller andre midler«. Det fremgår heraf, at<br />
tilstan<strong>de</strong>n vel skal kunne karakteriseres som<br />
»rus«, men at <strong>de</strong>r in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>nne begrænsning<br />
også kan være tale om en ændring af<br />
bevidsthe<strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r (selvforskyldt) følger af<br />
indtagelsen af narkotika og andre rusgifte,<br />
jfr. An<strong>de</strong>næs, Straffrett, s. 271.<br />
Bestemmelsen i <strong>de</strong>n svenske brottsbalk<br />
kap. 1, § 2, 2. stk., in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r ikke en sådan<br />
præciseren<strong>de</strong> tilføjelse til or<strong>de</strong>ne »självforvållat<br />
rus«, men <strong>de</strong>n fortolkes såle<strong>de</strong>s, at<br />
også tilstan<strong>de</strong> af narkotikapåvirkning m. v.<br />
40<br />
anses for omfattet af begrebet »rus«, jfr.<br />
Beckman, Holmberg, Hult og Strahl I, 2.<br />
udgv. s. 37. Desu<strong>de</strong>n in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r samme bestemmelse<br />
en tilføjelse om <strong>de</strong>n, som »eljest<br />
genom eget valland tillfälligt (var) från sina<br />
sinnens bruk«, en tilføjelse som efter sammenhængen<br />
kan bevirke en udvi<strong>de</strong>lse af bestemmelsens<br />
områ<strong>de</strong> ud over grænsen for begrebet<br />
»självförvållat rus«.<br />
Heller ikke i <strong>de</strong>n danske straffelovs § 18<br />
er <strong>de</strong>t udtrykkelig sagt, hvad <strong>de</strong>r skal forstås<br />
ved en »beruselse«. Der er ingen tvivl om, at<br />
bestemmelsen er skrevet med henblik på alkoholrusens<br />
<strong>strafferetlige</strong> problemer. På <strong>de</strong>n<br />
an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> u<strong>de</strong>lukker § 18 ikke ved sin ordlyd,<br />
at andre tilstan<strong>de</strong> henføres un<strong>de</strong>r bestemmelsen,<br />
såfremt <strong>de</strong> kan karakteriseres<br />
som »beruselse«. Spørgsmålet har sjæl<strong>de</strong>nt<br />
foreligget i praksis, og <strong>de</strong>t er tvivlsomt, om<br />
<strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s domme om påvirkning af an<strong>de</strong>t<br />
end alkohol, i hvilke en frifin<strong>de</strong>lse er støttet<br />
på straffelovens § 18. I en sag om drabsforsøg<br />
begået af en kvin<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> indtaget<br />
et bety<strong>de</strong>ligt kvantum allypropymal, udtalte<br />
retslægerå<strong>de</strong>t, at sigte<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> været i udtalt<br />
grad barbitursyreforgiftet og antagelig af<br />
<strong>de</strong>n grund i en psykisk undtagelsestilstand,<br />
hvor hun ikke hav<strong>de</strong> haft herredømme over<br />
egne handlinger, men handlet »u<strong>de</strong>n bevidsthed«.<br />
Det er formentlig kriteriet i § 18, <strong>de</strong>r<br />
her er anvendt. Sagen slutte<strong>de</strong> u<strong>de</strong>n tiltale<br />
(se RÅ 1957.87). I nogle sager er § 18 drøftet<br />
i forbin<strong>de</strong>lse med tilstan<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r har<br />
været tale om en forenet virkning af spiritusog<br />
medicinindtagelse. I sager, hvor <strong>de</strong>r alene<br />
har været spørgsmål om patologisk bevidsthedssvækkelse<br />
som følge af indtagelse af<br />
nervetabletter, sovemidler m. v., synes<br />
spørgsmålet i almin<strong>de</strong>lighed at have været,<br />
om <strong>de</strong>r har foreligget en af § 16 omfattet tilstand,<br />
<strong>de</strong>r kunne ligestilles med sindssygdom,<br />
se f. d. U 1961.458, U 1964.744 og RÅ<br />
1968.107. Un<strong>de</strong>r hensyn til <strong>de</strong>n nævnte<br />
regel i § 16 og til <strong>de</strong>n uklarhed, <strong>de</strong>r formentlig<br />
har været vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>n selvstændige<br />
betydning af § 18, må <strong>de</strong>t betragtes som naturligt,<br />
at man har været tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
med at sætte andre tilstan<strong>de</strong> end alkoholrus i<br />
forbin<strong>de</strong>lse med bestemmelsen i § 18.<br />
De spørgsmål, som særlig giver anledning<br />
til overvejelse i forbin<strong>de</strong>lse med en revision<br />
af straffelovens regler om straffrihed, hænger<br />
sammen med <strong>de</strong>t stærkt øge<strong>de</strong> omfang,<br />
som narkotikamisbrug har antaget i Dan-
mark si<strong>de</strong>n 1960'erne. Denne udvikling har<br />
gjort <strong>de</strong>t aktuelt at overveje, om <strong>de</strong> regler<br />
om straffrihed på grund af psykiske abnormtilstan<strong>de</strong>,<br />
som kan anbefales med henblik på<br />
<strong>de</strong> hidtil kendte former for sindssygdom og<br />
<strong>de</strong>rmed ligestille<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>, u<strong>de</strong>n vi<strong>de</strong>re<br />
bør fin<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse på forbry<strong>de</strong>lser begået<br />
i euforiske tilstan<strong>de</strong>, som gerningsman<strong>de</strong>n<br />
selv har fremkaldt. I <strong>de</strong> alvorligste tilfæl<strong>de</strong><br />
drejer <strong>de</strong>t sig om en bevidst hensættelse i en<br />
tilstand, hvor <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s bevidsthedsliv<br />
totalt forandres, og hvor alle <strong>de</strong> forestillinger<br />
og modforestillinger, <strong>de</strong>r normalt bestemmer<br />
hans legemlige aktivitet, sættes ud<br />
af virksomhed.<br />
Til belysning af disse problemer skal anføres<br />
nogle tilfæl<strong>de</strong> fra retspraksis.<br />
ØLD af 2/4 1963 (utrykt): En knap 25-årig<br />
kvin<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> med en kniv dræbt R ved at tilføje<br />
<strong>de</strong>nne en dyb stiklæsion i ryggen, såle<strong>de</strong>s at R<br />
kort efter af gik ved dø<strong>de</strong>n. T var ikke tidligere<br />
straffet. T var 3 mdr. før drabet blevet indlagt<br />
på en psykiatrisk af<strong>de</strong>ling un<strong>de</strong>r diagnosen psykogen<br />
<strong>de</strong>pression og var gentagne gange blevet behandlet<br />
med LSD, senest 2 dage før drabet. Hun<br />
blev udskrevet på drabsdagen og genindlagt senere<br />
samme dag. Retslægerå<strong>de</strong>t fremhæve<strong>de</strong>, at T bå<strong>de</strong><br />
før og efter gerningen frembød symptomer på<br />
psykogen <strong>de</strong>pression (psykose) og <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n på dagen<br />
for drabet måtte formo<strong>de</strong>s at have været un<strong>de</strong>r<br />
indfly<strong>de</strong>lse af en to dage tidligere gennemført<br />
LSD-behandling, hvilket hav<strong>de</strong> svækket hen<strong>de</strong>s<br />
selvkontrol og aktiveret aggressive impulser. T<br />
hav<strong>de</strong> efter <strong>de</strong>tte været sindssyg på gerningsti<strong>de</strong>n.<br />
Me<strong>de</strong>ns virkningen af LSD måtte antages at være<br />
klinget af ret hurtigt, vedvare<strong>de</strong> symptomerne på<br />
psykogen <strong>de</strong>pression, ligesom T's adfærd fortsat<br />
var præget af karakterologiske insufficienssymptomer.<br />
Anklagemyndighe<strong>de</strong>n nedlag<strong>de</strong> påstand om,<br />
at T blev anbragt i et sindssygehospital i medfør<br />
af § 70, jfr. § 16. T blev imidlertid frifun<strong>de</strong>t efter<br />
§ 16, u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>r fastsattes nogen foranstaltning.<br />
ØLD af 24/10 1968 (utrykt): Den 23-årige T<br />
hav<strong>de</strong> forsøgt at dræbe sin hustru og ca. 20 dage<br />
senere fuldbyr<strong>de</strong>t drab ved at tilføje hustruen stikog<br />
snitsår i hove<strong>de</strong>t og på halsen m. v. T var ikke<br />
tidligere straffet. Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte, at T var<br />
personlighedsmæssigt afvigen<strong>de</strong> i bety<strong>de</strong>lig grad:<br />
umo<strong>de</strong>n, uselvstændig, sensitiv m. v. Samlivet med<br />
hustruen hav<strong>de</strong> været psykisk belasten<strong>de</strong>, og misbrug<br />
af hash hav<strong>de</strong> antagelig medvirket til at<br />
bringe ham ud af psykisk balance. Ved enkelte<br />
lejlighe<strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> T også brugt andre stoffer (amfetamin,<br />
mescalin, opium). Han angav, at han 2-3<br />
timer før drabet for første gang hav<strong>de</strong> indtaget<br />
en dosis LSD. Der hav<strong>de</strong> forud for drabet fun<strong>de</strong>t<br />
et opgør sted mellem T og hans hustru, hvilket<br />
hav<strong>de</strong> bragt ham y<strong>de</strong>rligere ud af sjælelig ligevægt<br />
og hensat ham i en affektbetonet abnormtilstand,<br />
<strong>de</strong>r måtte ligestilles med sindssygdom. Retslægerå<strong>de</strong>t<br />
antog, at <strong>de</strong> fundamentale forudsætninger for<br />
drabet var <strong>de</strong> disharmonier, som præge<strong>de</strong> hans<br />
47<br />
sjælstilstand og navnlig forhol<strong>de</strong>t til hustruen, og<br />
som gjor<strong>de</strong> T i bety<strong>de</strong>lig grad personlighedsafvigen<strong>de</strong>.<br />
En bedømmelse af hans tilstand på gerningsti<strong>de</strong>n<br />
var dog forbun<strong>de</strong>t med usikkerhed.<br />
Hvis <strong>de</strong>t antoges, at han ikke hav<strong>de</strong> indtaget LSD<br />
før drabet, hav<strong>de</strong> han dog antagelig været i en<br />
sådan tilstand, at han måtte betegnes som haven<strong>de</strong><br />
været sindssyg eller i en <strong>de</strong>rmed ligestillet tilstand,<br />
formentlig en tågetilstand, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> sin årsag i<br />
<strong>de</strong> nævnte konflikter og belastninger. T blev i<br />
medfør af § 70, jfr. § 16, dømt til anbringelse i<br />
et hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.<br />
URD af 15/3 1971 (utrykt): Den 19-årige T<br />
hav<strong>de</strong> dræbt en person, sammen med hvem han<br />
samme dag hav<strong>de</strong> begået et indbrud, ved at tilføje<br />
<strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> adskillige slag i hove<strong>de</strong>t med en<br />
økse. T hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n begået tyverier m. v. I en<br />
erklæring, afgivet før drabet blev begået, udtalte<br />
retslægerå<strong>de</strong>t, at T si<strong>de</strong>n 1968 hav<strong>de</strong> haft et tiltagen<strong>de</strong><br />
og efterhån<strong>de</strong>n svært blan<strong>de</strong>t misbrug af<br />
euforiseren<strong>de</strong> stoffer. I <strong>de</strong>cember 1969 fandtes han<br />
sindssyg un<strong>de</strong>r en indlæggelse i statshospital, og<br />
rå<strong>de</strong>t fandt <strong>de</strong>t overvejen<strong>de</strong> sandsynligt, at T's<br />
sindssygdom hav<strong>de</strong> bestået si<strong>de</strong>n da, også på tidspunktet<br />
for drabet i september 1970. Det dreje<strong>de</strong><br />
sig formentlig om en af stofmisbruget fremkaldt<br />
schizofrenilignen<strong>de</strong> sindssygdom. Un<strong>de</strong>r fornyet<br />
mentalobservation var T stadig sindssyg, og da<br />
retslægerå<strong>de</strong>t 2. gang afgav erklæring, hav<strong>de</strong> T<br />
ikke fået euforiseren<strong>de</strong> stoffer i 5 måne<strong>de</strong>r. Rå<strong>de</strong>t<br />
udtalte, at <strong>de</strong>r syntes at være sket en alvorlig<br />
udvikling af sindssygdommen, og at <strong>de</strong>t ikke<br />
kunne antages, at <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> tilstand var<br />
forårsaget af toxiske stoffer. Der var formentlig<br />
tale om en schizofreni. Det skønne<strong>de</strong>s sandsynligt,<br />
at <strong>de</strong>nne sindssygdom også hav<strong>de</strong> bestået på gerningsti<strong>de</strong>n,<br />
og at et misbrug af cannabis og LSD<br />
ikke hav<strong>de</strong> været af afgøren<strong>de</strong> betydning for <strong>de</strong>t<br />
samle<strong>de</strong> sygdomsbille<strong>de</strong>. Rå<strong>de</strong>t fandt, at <strong>de</strong>r var<br />
en ganske uberegnelig risiko for nye handlinger<br />
af mulig farlig art. T blev frifun<strong>de</strong>t efter § 16<br />
og dømtes i overensstemmelse med retslægerå<strong>de</strong>ts<br />
indstilling til anbringelse i et hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.<br />
U 1971.560 (0): Den 19-årige T hav<strong>de</strong> på ga<strong>de</strong>n<br />
i en provinsby dræbt en ham ubekendt kvin<strong>de</strong> ved<br />
bagfra at stikke hen<strong>de</strong> i venstre si<strong>de</strong> af ryggen<br />
med en kniv. T, <strong>de</strong>r var ustraffet og ikke tidligere<br />
hav<strong>de</strong> vist tilbøjelighe<strong>de</strong>r til impulsivitet eller<br />
voldshandlinger, var for IV2 år si<strong>de</strong>n begyndt at<br />
ryge hash og hav<strong>de</strong> i <strong>de</strong>t sidste halve år y<strong>de</strong>rligere<br />
indtaget LSD. Forud for drabet hav<strong>de</strong> han<br />
ifølge retslægerå<strong>de</strong>ts udtalelse røget mere hash<br />
end vanligt og - umid<strong>de</strong>lbart før gerningen - indtaget<br />
en bety<strong>de</strong>lig dosis LSD. Der indtrådte ifølge<br />
retslægerå<strong>de</strong>t en forgiftning, <strong>de</strong>r viste sig ved intense,<br />
barokke hallucinationer, angst, psykomotorisk<br />
uro og glemsel. Denne tilstand, <strong>de</strong>r af retslægerå<strong>de</strong>t<br />
betegne<strong>de</strong>s som »sindssygelig« (d. v. s.<br />
psykotisk), vare<strong>de</strong> fra 14-14,30 ti<strong>de</strong>n til kl. ca.<br />
19. Drabet fandt sted kl. 16,15. T frifandtes ved<br />
nævningeken<strong>de</strong>lse i medfør af § 16 og dømtes til<br />
anbringelse i et hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. Retslægerå<strong>de</strong>t<br />
hav<strong>de</strong> udtalt, at ligearte<strong>de</strong> handlinger<br />
efter indtagelse af narkotika ikke var usandsynlige,<br />
og at bå<strong>de</strong> hensynet til retssikkerhe<strong>de</strong>n og til<br />
tiltalte selv talte for en længerevaren<strong>de</strong> afvænning.
Vedroren<strong>de</strong> <strong>de</strong>n sidstnævnte sag henvises<br />
til <strong>de</strong>n udførlige omtale hos H. H. Bry<strong>de</strong>nsholt,<br />
Narkotika og straf, 1972, s. 127 ff.<br />
(b) Straffelovrå<strong>de</strong>t har anmo<strong>de</strong>t retslægerå<strong>de</strong>t<br />
om at afgive en udtalelse om <strong>de</strong>n lægelige<br />
opfattelse af beskaffenhe<strong>de</strong>n af <strong>de</strong> bevidsthedsændringer<br />
og risici for ukontrolleret<br />
adfærd, <strong>de</strong>r følger af indtagelse af euforiseren<strong>de</strong><br />
stoffer. Man har i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse<br />
også spurgt, om udviklingen giver anledning<br />
til at regne med stigen<strong>de</strong> forekomst af tilstan<strong>de</strong><br />
og kriminalitetsformer, med hensyn<br />
til hvilke <strong>de</strong> nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler i strfl. § 16<br />
vil vise sig uhensigtsmæssige, set fra et lægeligt<br />
synspunkt. Der henvises herved til bilag<br />
2 pkt. 5.<br />
Retslægerå<strong>de</strong>t henviser indledningsvis til<br />
World Health Organization's klassifikation<br />
af afhængighedsskaben<strong>de</strong> stoffer og udtaler<br />
generelt, at disse stoffer »svækker kontrollen<br />
over for impulser bl. a. til aggressiv adfærd«,<br />
og at »<strong>de</strong>n toksiske indvirkning kan<br />
være af en sådan intensitet, at tilstan<strong>de</strong>n må<br />
betegnes som psykotisk og uberegnelig og<br />
<strong>de</strong>rmed in<strong>de</strong>bære en fare for andre«. Der<br />
kan være tale om tilstan<strong>de</strong> med eller u<strong>de</strong>n<br />
bevidsthedssvækkelse. Det fremhæves, at<br />
stofferne viser bety<strong>de</strong>lige forskelle i <strong>de</strong>res<br />
virkninger, og at påvirkning kan forekomme<br />
i alle mulige gra<strong>de</strong>r. Oftest er tilstan<strong>de</strong>ne<br />
ledsaget af passivitet, men i nogle tilfæl<strong>de</strong><br />
vil aggressivitet og løsnelse af sexuelle hæmninger<br />
præge bille<strong>de</strong>t. Det hed<strong>de</strong>r vi<strong>de</strong>re i<br />
retslægerå<strong>de</strong>ts udtalelse:<br />
»Som ved alkoholindtagelse vil <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>t langt<br />
overvejen<strong>de</strong> antal tilfæl<strong>de</strong> af stofindtagelse være<br />
tale om en lettere intoksikation med en vis mo<strong>de</strong>rat<br />
losnelse af hæmninger og mulighed for oplevelser,<br />
<strong>de</strong>r afviger fra hverdagens. Ved svær intoksikation<br />
vil <strong>de</strong>r i flertallet af tilfæl<strong>de</strong> være tale<br />
om en sådan påvirkning, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s mulighe<strong>de</strong>r<br />
for udadgåen<strong>de</strong> handling vil være i væsentlig<br />
grad indskrænket. Der vil imidlertid, selv<br />
ved <strong>de</strong> lettest forloben<strong>de</strong> intoksikationer, stedse<br />
være forbun<strong>de</strong>t en øget risiko for voldsomme og<br />
farlige reaktioner eller svigten af opmærksomhed<br />
og evnen til koordineret adfærd, hvor sådan kræves,<br />
f. eks. i trafiksituationer.<br />
Herudover vil <strong>de</strong>r ved indtagelse af visse stoffer,<br />
herun<strong>de</strong>r specielt LSD og andre hallucinogene forbin<strong>de</strong>lser,<br />
hos nogle mennesker kunne udløses akut<br />
forløben<strong>de</strong> psykotiske reaktioner (hastigt forløben<strong>de</strong><br />
sindssygdomme), hvor <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s oplevelsesmå<strong>de</strong><br />
og adfærd ændres totalt, og hvor <strong>de</strong>t<br />
- oftest betinget af forbigåen<strong>de</strong> vrangi<strong>de</strong>er og/eller<br />
hallucinatoriske oplevelser - kan komme til helt<br />
uforudselige aggressive handlinger, herun<strong>de</strong>r drab<br />
48<br />
af tilfældige personer. Sådanne reaktioner vil især<br />
kunne ses hos særligt disponere<strong>de</strong>, f. eks. hos personer<br />
med et beredskab for at kunne reagere med<br />
sindssygdom«.<br />
Retslægerå<strong>de</strong>t antager, at <strong>de</strong>n kriminogene<br />
virkning af stofindtagelse næppe er<br />
principielt forskellig fra virkningen af alkohol.<br />
Om <strong>de</strong>n retlige klassifikation af tilstan<strong>de</strong>ne<br />
bemærker retslægerå<strong>de</strong>t, at man ikke<br />
hidtil har følt § 16 og <strong>de</strong>n <strong>de</strong>rtil knytte<strong>de</strong> lægelige<br />
fortolkningspraksis som uhensigtsmæssig,<br />
heller ikke på baggrund af <strong>de</strong>n kriminalitet,<br />
som eksempelvis har fun<strong>de</strong>t sted<br />
un<strong>de</strong>r helt eller <strong>de</strong>lvis LSD-fremkaldte sindssygelige<br />
tilstan<strong>de</strong>. Man fin<strong>de</strong>r ikke grundlag<br />
for at udtale sig om, hvorvidt <strong>de</strong>n fremtidige<br />
udvikling kan give anledning til at foreslå<br />
ændringer i § 16.<br />
(c) Straffelovrå<strong>de</strong>t fremhæver, at <strong>de</strong>t<br />
voldsomt øge<strong>de</strong> forbrug af euforiseren<strong>de</strong><br />
stoffer gennem <strong>de</strong> senere år ikke i noget<br />
stort omfang har ført til straffesager om<br />
straffrihed i medfør af § 16. Stofmisbrugets<br />
retlige problematik har helt overvejen<strong>de</strong><br />
været knyttet til spørgsmålet om strafferammer,<br />
sanktionsvalg og praktiske behandlingsmulighe<strong>de</strong>r<br />
over for stofmisbrugere. I <strong>de</strong>nne<br />
forbin<strong>de</strong>lse har også meldt sig et spørgsmål<br />
om <strong>de</strong> psykiatriske af<strong>de</strong>lingers mulighe<strong>de</strong>r<br />
for at modtage og behandle personer, <strong>de</strong>r i<br />
psykisk henseen<strong>de</strong> er præge<strong>de</strong> af følger af<br />
stofmisbrug, men <strong>de</strong>tte problem har kun i<br />
ringe grad haft sammenhæng med spørgsmålet<br />
om straffrihed i medfør af § 16 for handlinger<br />
begået i en tilstand af stofpåvirkning.<br />
På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> må <strong>de</strong>t erken<strong>de</strong>s, at udviklingen<br />
har øget sandsynlighe<strong>de</strong>n for, at<br />
<strong>de</strong>r vil forekomme sager om bedømmelsen af<br />
tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r henhører un<strong>de</strong>r § 16. Efter<br />
straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag skal <strong>de</strong>r gæl<strong>de</strong> en<br />
obligatorisk regel om straffrihed — for så<br />
vidt angår frihedsstraf - for handlinger begået<br />
i en tilstand af sindssygdom. Gennemføres<br />
en sådan regel generelt, vil straffrihed<br />
altså også være obligatorisk i <strong>de</strong> af retslægerå<strong>de</strong>t<br />
omtalte tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r ved indtagelse<br />
af LSD og andre hallucinogene stoffer<br />
udløses en akut sindssygdom. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
fin<strong>de</strong>r, at <strong>de</strong>r ikke bør gæl<strong>de</strong> en regel om<br />
absolut straffrihed i disse tilfæl<strong>de</strong>. Der bør,<br />
ligesom med hensyn til alkoholrus, gæl<strong>de</strong> en<br />
regel, som ikke afskærer domstolene fra at
idømme straf, såle<strong>de</strong>s som <strong>de</strong>t efter forslaget<br />
også vil være ordningen for så vidt angår tilstan<strong>de</strong>,<br />
<strong>de</strong>r kan ligestilles med sindssygdom.<br />
En vi<strong>de</strong>regåen<strong>de</strong> skærpelse af bedømmelsen<br />
af psykotiske tilstan<strong>de</strong> fremkaldt ved stofmisbrug<br />
kan man på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> ikke gå<br />
ind for. Om <strong>de</strong>n af straffelovrå<strong>de</strong>t foreslåe<strong>de</strong><br />
regel vedrøren<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong> fremkaldt ved<br />
indtagelse af alkohol eller andre rusmidler<br />
henvises til ovenfor s. 45-46. Det er her bl.<br />
a. fremhævet, at <strong>de</strong>r efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
forslag til § 65 kan anven<strong>de</strong>s særlige retsfølger<br />
over for <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r frifin<strong>de</strong>s på grund af en<br />
tilstand fremkaldt ved indtagelse af rusmidler.<br />
Det er diskuteret i straffelovrå<strong>de</strong>t, om en<br />
fakultativ regel bør praktiseres på en sådan<br />
må<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r faktisk sker en skærpelse af bedømmelsen,<br />
bl. a. i forhold til <strong>de</strong>n ovenfor<br />
referere<strong>de</strong> dom i U 1971.560 (0), som er<br />
<strong>de</strong>t reneste eksempel på, at en påvirkningstilstand<br />
af psykotisk karakter har gjort sig<br />
gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> u<strong>de</strong>n at være forbun<strong>de</strong>t med en<br />
psykose af an<strong>de</strong>n art eller i øvrigt med en udtalt<br />
psykisk afvigelse på gerningsti<strong>de</strong>n. Man<br />
kan næppe se bort fra, at udviklingen i retspraksis<br />
kan komme til at bero på, hvilket<br />
omfang og hvilke former kriminalitet med<br />
<strong>de</strong>nne særlige baggrund vil antage i fremti<strong>de</strong>n.<br />
Som forhol<strong>de</strong>ne stiller sig nu, er <strong>de</strong>t<br />
imidlertid straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse, at <strong>de</strong>t<br />
fortsat må være udgangspunktet, at en læge-<br />
49<br />
lig konklusion om psykose må føre til en frifin<strong>de</strong>lse,<br />
og at valget af retlig reaktion ud fra<br />
behandlingsmæssige eller fareafværgen<strong>de</strong><br />
hensyn <strong>de</strong>refter må afgøres på samme må<strong>de</strong>,<br />
som hvor <strong>de</strong>t drejer sig om andre grupper af<br />
sindssyge. Såfremt en strengere bedømmelse<br />
skal komme på tale, kan <strong>de</strong>r bl.a. tænkes at<br />
blive lagt vægt på, om <strong>de</strong>r på baggrund af<br />
gerningsman<strong>de</strong>ns tidligere erfaringer med<br />
hensyn til stofmisbrug og stoffers virkning<br />
på hans adfærd er særlig grund til at bebrej<strong>de</strong><br />
ham, at han hensætter sig i en tilstand,<br />
som totalt ændrer hans reaktioner og<br />
skaber en risiko for alvorlige aggressive<br />
handlinger.<br />
Som foran nævnt har retslægerå<strong>de</strong>t ikke<br />
udtalt sig imod en regel, efter hvilken<br />
spørgsmålet om straffrihed for handlinger<br />
begået un<strong>de</strong>r indfly<strong>de</strong>lse af alkohol eller afhængighedsskaben<strong>de</strong><br />
stoffer beror på rettens<br />
afgørelse i <strong>de</strong>t enkelte tilfæl<strong>de</strong>.<br />
Såfremt vedvaren<strong>de</strong> misbrug af alkohol<br />
eller euforiseren<strong>de</strong> stoffer har medført en<br />
sindssygdom (kronisk alkoholpsykose o. 1.),<br />
u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>r på gerningsti<strong>de</strong>n har foreligget<br />
påvirkning af alkohol eller narkotika, fal<strong>de</strong>r<br />
tilfæl<strong>de</strong>t u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n af straffelovrå<strong>de</strong>t foreslåe<strong>de</strong><br />
særregel og må bedømmes efter hovedreglen<br />
om obligatorisk straffrihed med<br />
hensyn til handlinger begået i en tilstand af<br />
sindssygdom.
(a) Åndssvaghed i højere grad henhører<br />
un<strong>de</strong>r strfl. § 16, me<strong>de</strong>ns spørgsmålet om bedømmelsen<br />
af andre intelligens<strong>de</strong>fekter må<br />
afgøres efter § 17. Såfremt gerningsman<strong>de</strong>n<br />
fin<strong>de</strong>s utilregnelig efter § 16 eller uegnet til<br />
påvirkning gennem straf efter § 17, skal <strong>de</strong>r<br />
i medfør af § 70, stk. 1, tages stilling til, om<br />
<strong>de</strong>r i ste<strong>de</strong>t for straf skal anven<strong>de</strong>s an<strong>de</strong>n<br />
retsfolge, og i bekræften<strong>de</strong> fald hvilken.<br />
Denne ordning stammer i <strong>de</strong>t væsentlige fra<br />
Torps forslag i U II, §§ 15, 17 og 57. Torp<br />
foreslog dog i sin § 15 udtrykket »udpræget<br />
åndssvage« (såle<strong>de</strong>s også Goll og Torp i U<br />
III, § 16). Ændringen til »åndssvaghed i højere<br />
grad« fulgte Olriks forslag i U III. Om<br />
<strong>de</strong>n ordning, som var gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r strfl.<br />
af 1866, og som in<strong>de</strong>holdt en meget mere begrænset<br />
adgang til at fritage åndssvage for<br />
straf, henvises til Torp, Alm. <strong>de</strong>l, s. 345 f.,<br />
358 ff. og 363 ff. Med hensyn til gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
ret henvises til Hurwitz, Alm. <strong>de</strong>l, 4. udg., s.<br />
299 ff. og 466 ff. samt Waaben, Utilregnelighed<br />
og særbehandling, s. 91 ff.<br />
Som <strong>de</strong>t vil blive nærmere omtalt ne<strong>de</strong>nfor,<br />
har justitsministeriet i 1970 nedsat et<br />
udvalg med <strong>de</strong>n opgave at overveje foranstaltningerne<br />
over for åndssvage og andre<br />
svagt begave<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re. Un<strong>de</strong>r hensyn<br />
til <strong>de</strong>tte udvalgsarbej<strong>de</strong>, som ikke er afsluttet,<br />
har straffelovrå<strong>de</strong>t ment at kunne begrænse<br />
sig til en forholdsvis kortfattet omtale<br />
af problemerne vedrøren<strong>de</strong> disse persongrupper,<br />
og <strong>de</strong>r er ikke af rå<strong>de</strong>t iværksat un<strong>de</strong>rsøgelser,<br />
<strong>de</strong>r mere eller mindre ville fal<strong>de</strong><br />
sammen med <strong>de</strong>n indsamling af materiale,<br />
som foregår un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t nævnte udvalg. Det<br />
kan særlig fremhæves, at rå<strong>de</strong>t ikke har<br />
drøftet spørgsmålet om <strong>de</strong>t mulige behov for<br />
særlige behandlingsformer over for sinker i<br />
eller u<strong>de</strong>n for kriminalforsorgen.<br />
(b) Åndssvaghed i højere grad henhører<br />
Kapitel IV.<br />
Intelligens<strong>de</strong>fekter.<br />
som nævnt un<strong>de</strong>r § 16 og omfatter <strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>,<br />
<strong>de</strong>r psykiatrisk betegnes som idioti<br />
og imbecilitet. Grænsen til åndssvaghed i<br />
lettere grad sættes omkring en intelligenskvotient<br />
(IK) på 55. Selvom <strong>de</strong>t efter § 16<br />
er en betingelse for straffrihed, at lovovertræ<strong>de</strong>ren<br />
skal have været »utilregnelig« (se<br />
herom kap. II i forbin<strong>de</strong>lse med sindssygdom),<br />
er <strong>de</strong>tte forbehold u<strong>de</strong>n praktisk betydning,<br />
når <strong>de</strong>t drejer sig om personer, <strong>de</strong>r<br />
er åndssvage i højere grad. Disse personer<br />
bliver i praksis altid frifun<strong>de</strong>t for straf.<br />
Åndssvaghed i lettere grad er omfattet af<br />
§ 17, som bl. a. taler om »en ved mangelfuld<br />
udvikling ... af sjælsevnerne . . . betinget<br />
varigere tilstand«. Af § 17 følger vi<strong>de</strong>re, at<br />
valg af særlige foranstaltninger i ste<strong>de</strong>t for<br />
straf kun kommer på tale, såfremt tiltalte<br />
ikke anses for »egnet til påvirkning gennem<br />
straf«.<br />
Den mulighed for særbehandling, som er<br />
givet i § 17, er ikke begrænset til <strong>de</strong> gra<strong>de</strong>r<br />
af intelligens<strong>de</strong>fekt, <strong>de</strong>r kan betegnes som<br />
åndssvaghed. Også sinketilstan<strong>de</strong> er en mangelfuld<br />
udvikling af sjælsevnerne, og § 17 i<br />
sig selv gør <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rfor ikke nødvendigt at<br />
fasthol<strong>de</strong> en afgrænsning af områ<strong>de</strong>t for lettere<br />
åndssvaghed. Det praktiske behov for<br />
<strong>de</strong>nne afgrænsning følger imidlertid af, at<br />
<strong>de</strong>r ikke fin<strong>de</strong>s nogen særlig sinkeforsorg, til<br />
hvilken sinker ville kunne henvises i medfør<br />
af § 70. Der fin<strong>de</strong>s kun en åndssvageforsorg,<br />
og <strong>de</strong>t anses bå<strong>de</strong> fra juridisk og lægelig si<strong>de</strong><br />
for ønskeligt, at dom til åndssvageforsorg<br />
kun fin<strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>lse i tilfæl<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r er omfattet<br />
af lovgivningen om <strong>de</strong>nne forsorg. Traditionelt<br />
har <strong>de</strong>tte bety<strong>de</strong>t, at diagnosen<br />
»åndssvag« er en forudsætning for dom til<br />
åndssvageforsorg. Denne forudsætning er<br />
dog ikke fastholdt fuldtud efter åndssvageloven<br />
af 1959. Loven handler om »forsorg for<br />
åndssvage og andre særlig svagt begave<strong>de</strong>«,
og forsorg kan anven<strong>de</strong>s over for en person,<br />
»<strong>de</strong>r er åndssvag, eller hvis tilstand ganske<br />
må ligestilles med åndssvaghed«.<br />
Fra lægeligt synspunkt kan åndssvaghed i<br />
lettere grad (<strong>de</strong>bilitet) vejle<strong>de</strong>n<strong>de</strong> afgrænses<br />
som <strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r er ken<strong>de</strong>tegnet ved en<br />
IK mellem 55 og 75. Det har dog i dansk<br />
psykiatri været almin<strong>de</strong>ligt at fremhæve, at<br />
diagnosen ikke ensidigt kan bygges på et<br />
formelt kriterium udtrykt i en IK. Der anlægges<br />
en suppleren<strong>de</strong> bedømmelse af indivi<strong>de</strong>ts<br />
færdighe<strong>de</strong>r, evne til tilpasning til<br />
visse ydre forhold og arbejdsopgaver etc. Behovet<br />
for at foretage en sådan samlet klinisk<br />
vur<strong>de</strong>ring følger af flere forhold. Der kan såle<strong>de</strong>s<br />
forekomme en variation i prøveresultaterne<br />
med hensyn til <strong>de</strong>t samme individ; valget<br />
af test-meto<strong>de</strong> spiller en rolle, og <strong>de</strong>r er<br />
grund til at tro, at en intelligensprøve ikke<br />
fuldtud afspejler indivi<strong>de</strong>ts almin<strong>de</strong>lige intelligensniveau,<br />
i<strong>de</strong>t bl. a. al<strong>de</strong>r og tidligere<br />
erfaringer kan spille en rolle. Vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong><br />
her omtalte psykiatriske afgrænsningsspørgsmål<br />
henvises til Helweg, s. 18 ff. og 107 ff.,<br />
Strömgren, s. 288 ff., Villars Lunn i <strong>Betænkning</strong><br />
om <strong>de</strong> retspsykiatriske un<strong>de</strong>rsøgelser i<br />
straffesager, s. 141 ff. og <strong>Betænkning</strong> om<br />
åndssvageforsorgen, 1958, s. 35 ff. I sin udtalelse<br />
af 24. august 1972 har retslægerå<strong>de</strong>t i<br />
korthed <strong>de</strong>fineret åndssvaghe<strong>de</strong>n på linie<br />
med <strong>de</strong>t foran anførte. Det nævnes, at <strong>de</strong>t<br />
overvejen<strong>de</strong> antal lettere åndssvage ligger på<br />
en IK mellem 60 og 70, og <strong>de</strong>t hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>refter:<br />
»Un<strong>de</strong>r IK 60 må diagnosen i visse tilfæl<strong>de</strong><br />
blive åndssvaghed i mid<strong>de</strong>l grad (eller<br />
i »højere grad« og altså henføres un<strong>de</strong>r straffelovens<br />
§ 16), og over IK 70 må en <strong>de</strong>l<br />
svagtbegave<strong>de</strong> henføres til sinkegruppen og<br />
fal<strong>de</strong> u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n personkreds, som kræver<br />
retlige <strong>særforanstaltninger</strong>« (ad pkt. IV).<br />
Når loven om åndssvageforsorg af 1959<br />
som led i afgrænsningen af særforsorgens<br />
områ<strong>de</strong> (herun<strong>de</strong>r områ<strong>de</strong>t for ikke-frivillige<br />
indgreb) taler om en person, »<strong>de</strong>r er<br />
åndssvag, eller hvis tilstand ganske må ligestilles<br />
med åndssvaghed«, kan <strong>de</strong>t give anledning<br />
til nogen tvivl, hvad <strong>de</strong>r er ment hermed.<br />
I betænkning om åndssvageforsorgen<br />
s. 37 nævnes, at <strong>de</strong>t pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> udvalg<br />
overveje<strong>de</strong> at foreslå en egentlig <strong>de</strong>finition<br />
af begrebet åndssvaghed i loven, men ikke<br />
anså <strong>de</strong>tte for teknisk muligt, »i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t ikke<br />
drejer sig om et på al<strong>de</strong>les faste kriterier<br />
bygget begreb, men om en ud fra en helheds-<br />
51<br />
vur<strong>de</strong>ring stillet diagnose«. Det hed<strong>de</strong>r vi<strong>de</strong>re:<br />
»Man er - da en skarp afgrænsning<br />
ikke er mulig - gået ud fra, at åndssvageforsorgen<br />
for at kunne nyttiggøres for <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r<br />
har behov for <strong>de</strong>n, også efter omstændighe<strong>de</strong>rne<br />
skulle kunne omfatte personer, hvis<br />
tilstand efter et lægeligt skøn ganske må ligestilles<br />
med åndssvaghed, <strong>de</strong>ls fordi <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
på grund af bety<strong>de</strong>lig intelligens<strong>de</strong>fekt<br />
er u<strong>de</strong> af stand til at klare sig på egen<br />
hånd, <strong>de</strong>ls fordi <strong>de</strong>res forsorgs- og behandlingsbehov<br />
kun på fyl<strong>de</strong>stgøren<strong>de</strong> må<strong>de</strong> kan<br />
varetages in<strong>de</strong>n for åndssvageforsorgens<br />
rammer«.<br />
Efter <strong>de</strong>nne udtalelse skulle <strong>de</strong>r ikke være<br />
tvivl om, at loven er tilsigtet at fin<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse<br />
på nogle personer, <strong>de</strong>r ikke kan betegnes<br />
som åndssvage ( i betydning idioter, imbecile<br />
eller <strong>de</strong>bile). I forarbej<strong>de</strong>rne til loven<br />
er på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> også udtalelser, <strong>de</strong>r<br />
ty<strong>de</strong>r på, at nogle har villet støtte en brug af<br />
or<strong>de</strong>t åndssvag i restriktiv betydning (idioter<br />
og imbecile), og at tilføjelsen om ligestille<strong>de</strong><br />
tilstan<strong>de</strong> kun skal udfyl<strong>de</strong> intervallet op til<br />
grænsen mellem <strong>de</strong>bilitet og sinkestadiet. I<br />
praksis må <strong>de</strong>n førstnævnte opfattelse anses<br />
for at være <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. Det er un<strong>de</strong>r alle<br />
omstændighe<strong>de</strong>r sikkert, at lovens formulering<br />
betegner en afstandtagen fra ensidig anven<strong>de</strong>lse<br />
af intelligensmålingens resultat som<br />
kriterium på, om forsorg kan anven<strong>de</strong>s, og<br />
at <strong>de</strong>r - som <strong>de</strong>t flere gange er fremhævet -<br />
ikke er tale om en udvi<strong>de</strong>lse til »sinkegruppen<br />
som sådan«. Lovens regler handler om<br />
et forholdsvis snævert grænseområ<strong>de</strong> mellem<br />
<strong>de</strong>bilitet og sinkestadiet, og <strong>de</strong>t følger af<br />
lovens ordning, at en lægeerklæring i sin<br />
konklusion kan betegne en person som høren<strong>de</strong><br />
til <strong>de</strong>tte grænseområ<strong>de</strong> u<strong>de</strong>n udtrykkelig<br />
at tage stilling til, om <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
skal anses som »åndssvag«.<br />
De nævnte synspunkter synes også at<br />
fin<strong>de</strong> støtte i retslægerå<strong>de</strong>ts udtalelse til<br />
straffelovrå<strong>de</strong>t. Det fremhæves, at begrebet<br />
»ligestillet« er benyttet for at undgå intelligenskvotientens<br />
stive og skarpe grænsedragning,<br />
og at <strong>de</strong>t ikke er tilsigtet, at sinker som<br />
gruppe skulle kunne optages i åndssvageforsorg.<br />
Indførelsen af begrebet »ligestillet<br />
med åndssvaghed« bety<strong>de</strong>r ikke, »at åndssvagegrænsen<br />
generelt er lagt højere op, men<br />
alene at <strong>de</strong>r er åbnet mulighed for, at åndssvageforsorgens<br />
hjælpeforanstaltninger kan<br />
bringes i anven<strong>de</strong>lse over for enkelttilfæl<strong>de</strong>
med et ganske specielt behov. Rå<strong>de</strong>t kan<br />
ikke anbefale, at »ligestillet« anven<strong>de</strong>s til at<br />
få kriminelle sinker inddraget un<strong>de</strong>r åndssvageforsorg,<br />
men kan på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong><br />
heller ikke fin<strong>de</strong> <strong>de</strong>t rimeligt, at mangelfuldt<br />
udvikle<strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r fungerer som åndssvage,<br />
un<strong>de</strong>rgives fængselsstraf i et miljø,<br />
hvor <strong>de</strong> ikke kan hæv<strong>de</strong> sig. Med andre ord<br />
må rå<strong>de</strong>t tilrå<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r - som <strong>de</strong>t hidtil har<br />
været almin<strong>de</strong>ligt - i valget af sanktioner individualiseres<br />
på grundlag af en mentalobservation«<br />
. Se i øvrigt ne<strong>de</strong>nfor om retslægerå<strong>de</strong>ts<br />
bemærkninger angåen<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lsen<br />
af åndssvageforsorg.<br />
(b) De ovenfor referere<strong>de</strong> overvejelser har<br />
taget sigte på regulering af anven<strong>de</strong>lsen af<br />
forsorg efter åndssvageloven og har ikke direkte<br />
haft afgørelse i straffesager for øje.<br />
Det synes imidlertid at stå fast, at dom til<br />
åndssvageforsorg i medfør af strfl. § 70 kan<br />
afsiges, såfremt <strong>de</strong> omtalte betingelser med<br />
hensyn til tilstan<strong>de</strong>ns beskaffenhed er opfyldt.<br />
Der kan anføres nogle eksempler på,<br />
at <strong>de</strong>r i straffesager har været spørgsmål om<br />
tilstan<strong>de</strong> »ligestillet med åndssvaghed«:<br />
U 1965.108 (H): Den 35-årige T, <strong>de</strong>r gentagne<br />
gange var straffet, navnlig for berigelsesforbry<strong>de</strong>lser,<br />
fandtes ved nævningeting skyldig i voldtægtsforsog,<br />
røveri, un<strong>de</strong>rslæb og tyveri. T blev ved<br />
VLR idømt 4 års fængsel; <strong>de</strong>r forelå ikke mentalerklæring.<br />
Derefter blev T mentalun<strong>de</strong>rsøgt, og i<br />
en udtalelse fra retslægerå<strong>de</strong>t hed <strong>de</strong>t, at T (som<br />
i 1951 for tyveri hav<strong>de</strong> været dømt til anbringelse<br />
i åndssvageanstalt) var bå<strong>de</strong> intellektuelt og karakterologisk<br />
udtalt afvigen<strong>de</strong>. Hans svage begavelse<br />
placere<strong>de</strong> ham nær åndssvagegrænsen, og<br />
<strong>de</strong>t blev i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse fremhævet, at »me<strong>de</strong>ns<br />
hans praktiske evner ligger lidt højere, placerer<br />
hans ringe kundskaber og svigten<strong>de</strong> omtanke ham<br />
lidt lavere«. Når man tillige tog hans umo<strong>de</strong>nhed<br />
og ustabilitet samt hele hans livsløb og svigten<strong>de</strong><br />
evne til social tilpasning i betragtning, fandtes <strong>de</strong>t<br />
»rimeligt at ligestille hans tilstand med åndssvaghed«.<br />
T kunne ifølge retslægerå<strong>de</strong>t ikke længere<br />
anses for strafegnet. Det var vanskeligt at afgøre,<br />
om hovedvægten bur<strong>de</strong> lægges på <strong>de</strong> intellektuelle<br />
eller på <strong>de</strong> karakterologiske mangler. Forvaring<br />
kunne komme på tale, men behovet for forsorg<br />
talte dog for, at han påny blev inddraget un<strong>de</strong>r<br />
åndssvageforsorg med anstaltsanbringelse for øje.<br />
Ved Højesteret blev T dømt til anbringelse i åndssvageanstalt.<br />
U 1965.911 (0): Den knap 19-årige T, som ikke<br />
tidligere var straffet, men som si<strong>de</strong>n sit 11. år<br />
i lange perio<strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> været på institutioner un<strong>de</strong>r<br />
åndssvageforsorgen, fandtes skyldig i 6 indbrudstyverier<br />
og forsøg herpå samt i 2 brugstyverier,<br />
alle begået in<strong>de</strong>nfor 1 uge. Han hav<strong>de</strong><br />
året før modtaget tiltalefrafald i anledning af tilsvaren<strong>de</strong><br />
forseelser, og un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n nye sag blev han<br />
52<br />
anbragt på Rødbygård, in<strong>de</strong>n <strong>de</strong>r faldt dom i<br />
sagen. Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte, at T ved intelligenstestning<br />
klare<strong>de</strong> sig som en sinke, me<strong>de</strong>ns han ved<br />
kliniske og sociale vur<strong>de</strong>ringer fandtes at være<br />
svagt begavet i en sådan grad, at han måtte betegnes<br />
som si<strong>de</strong>stillet med en åndssvag. Det måtte<br />
anses for u<strong>de</strong>lukket, at straf - herun<strong>de</strong>r ungdomsfængsel<br />
- kunne have en korrigeren<strong>de</strong> virkning.<br />
Ved ØLR votere<strong>de</strong> 3 dommere for at anse T for<br />
strafegnet og ville give betinget dom, me<strong>de</strong>ns 3<br />
dommere anså ham for strafuegnet og votere<strong>de</strong><br />
for inddragelse un<strong>de</strong>r åndssvageforsorg. T blev<br />
herefter anset med betinget dom, jfr. rpl. § 216,<br />
stk. 1, som <strong>de</strong>t for tiltalte gunstigste resultat.<br />
Det fremgår af § 17, at valget mellem<br />
straf og særlige foranstaltninger over for lettere<br />
åndssvage lovovertræ<strong>de</strong>re har skullet<br />
bero på en konkret bedømmelse. Rigsadvokatens<br />
cirkulære af 7. <strong>de</strong>cember 1932 in<strong>de</strong>holdt<br />
på <strong>de</strong>tte punkt ingen vejledning ud<br />
over at pege på, at afgørelsen måtte afhænge<br />
af, om tiltalte kunne anses for egnet til påvirkning<br />
gennem straf eller ikke. Fra <strong>de</strong>n<br />
første perio<strong>de</strong> efter straffelovens ikrafttræ<strong>de</strong>n<br />
foreligger <strong>de</strong>r også fra lægernes si<strong>de</strong> udtalelser,<br />
som ty<strong>de</strong>r på, at man ikke har anset<br />
alle lettere åndssvage for uegne<strong>de</strong> til påvirkning<br />
gennem straf, se f. eks. Helweg, s. 19,<br />
21, 125 og 127. Senere har retslægerå<strong>de</strong>t<br />
mere generelt anset åndssvage for strafuegne<strong>de</strong>.<br />
Domstolenes praksis har udviklet sig<br />
såle<strong>de</strong>s, at lettere åndssvage i <strong>de</strong>t helt overvejen<strong>de</strong><br />
antal tilfæl<strong>de</strong> er fun<strong>de</strong>t uegne<strong>de</strong> til<br />
straf. Afvigelser herfra er bl. a. forekommet<br />
i nogle sager, hvor <strong>de</strong>t aktuelle alternativ til<br />
særforsorg ikke har været frihedsstraf men<br />
en betinget dom, sml. <strong>de</strong>n foran referere<strong>de</strong><br />
dom i U 1965.911 om en person i grænseområ<strong>de</strong>t<br />
mellem lettere åndssvaghed og sinkestadiet.<br />
U 1961.572 (H) belyser også spørgsmålet. Den<br />
20-årige ustraffe<strong>de</strong> landbrugsmedhjælper T hav<strong>de</strong><br />
hos sin arbejdsgiver stjålet en damefrakke og en<br />
stortrøje til en samlet værdi af ca. 335 kr. Han<br />
hav<strong>de</strong> tidligere været un<strong>de</strong>r åndssvageforsorg, men<br />
var en<strong>de</strong>ligt udskrevet for henved 7 år si<strong>de</strong>n. Retslægerå<strong>de</strong>t<br />
betegne<strong>de</strong> T som åndssvag i lettere<br />
grad; han var arbejdsvillig og godmodig og hav<strong>de</strong><br />
indtil for et år si<strong>de</strong>n klaret sig socialt tilfredsstillen<strong>de</strong>,<br />
si<strong>de</strong>n var <strong>de</strong>t gået mindre godt. T måtte<br />
anses for strafuegnet; <strong>de</strong>r syntes ikke at være<br />
risiko for nye lovovertræ<strong>de</strong>lser, og rå<strong>de</strong>t anbefale<strong>de</strong><br />
tilsyn, helst gennem åndssvageforsorgen. Me<strong>de</strong>ns<br />
ØLR ville stadfæste en betinget dom, dømte<br />
HR ham til åndssvageforsorg. Der forelå en erklæring<br />
fra overlægen ved et forsorgscenter, som<br />
udtalte, at man afgjort ville hol<strong>de</strong> T u<strong>de</strong>nfor<br />
institution. »Kun hvis han viser sig umulig at<br />
hjælpe socialt, eller hvis han bliver syg, eller<br />
en<strong>de</strong>lig hvis han skulle begyn<strong>de</strong> nye kriminelle
handlinger, vil indlæggelse på åndssvagehospital<br />
komme på tale«.<br />
Domme til frihedsstraf synes at være blevet<br />
sjældne, ligesom <strong>de</strong>r vistnok kun i meget<br />
få tilfæl<strong>de</strong> konstateres åndssvaghed hos personer,<br />
<strong>de</strong>r hensid<strong>de</strong>r i fængselsvæsenets institutioner.<br />
Dom til kortvarig frihedsstraf<br />
kan dog bl. a. forekomme i sager om niotorkorsel<br />
i spirituspåvirket tilstand, se herved<br />
U 1969.492 (0). Der henvises i øvrigt<br />
til Waaben, Utilregnelighed og særbehandling,<br />
s. 93 f., jfr. s. 77 med henvisning til RÅ<br />
1964.95, hvor retslægerå<strong>de</strong>t i en færdselssag<br />
udtalte, at tiltalte, <strong>de</strong>r var lettere åndssvag,<br />
ikke kunne »anses for ganske uegnet til at<br />
un<strong>de</strong>rkastes bø<strong>de</strong> eller en kortere hæftestraf«<br />
.<br />
Bortset fra <strong>de</strong> foran omtalte tilfæl<strong>de</strong>, hvor<br />
åndssvageforsorg anven<strong>de</strong>s over for personer,<br />
<strong>de</strong>r ikke udtrykkelig er betegnet som åndssvage,<br />
men ligestilles med åndssvage, fin<strong>de</strong>r<br />
strfl. § 70, jfr. § 17, næsten ikke anven<strong>de</strong>lse<br />
på personer i sinkegruppen. Der er et ikke<br />
ubety<strong>de</strong>ligt antal sinker i fængselsvæsenets<br />
institutioner og i Dansk Forsorgsselskabs klientel.<br />
I nogle tilfæl<strong>de</strong> har tilstan<strong>de</strong>n været<br />
klart diagnosticeret på dommens tid; mere<br />
almin<strong>de</strong>ligt er <strong>de</strong>t dog formentlig, at <strong>de</strong>r ikke<br />
har været anledning til at la<strong>de</strong> mentalun<strong>de</strong>rsøgelse<br />
foretage. Ikke sjæl<strong>de</strong>nt foreligger<br />
åndssvaghed og an<strong>de</strong>n svag begavelse i kombination<br />
med karaktermæssige afvigelser.<br />
(c) I Norge anven<strong>de</strong>s frihedsstraf og betinget<br />
dom i noget vi<strong>de</strong>re omfang over for lettere<br />
åndssvage, end tilfæl<strong>de</strong>t er i Danmark.<br />
Dette har ifølge oplysninger fra <strong>de</strong>t norske<br />
straffelovråd særlig sammenhæng med, at<br />
<strong>de</strong>n norske åndssvageforsorg ikke er så godt<br />
udbygget som <strong>de</strong>n danske. I <strong>de</strong>n norske<br />
straffelov er <strong>de</strong>r ikke udtrykkelig sagt noget<br />
om åndssvaghed. Efter en forholdsvis lang<br />
tradition skal udtrykket »sinnssyk« i strfl. §<br />
44 imidlertid forstås såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>t - foru<strong>de</strong>n<br />
psykoser - tager sigte på åndssvaghed i<br />
høj grad. Det norske straffelovråd har oplyst.,<br />
at <strong>de</strong>r i løbet af <strong>de</strong> sidste ti år formentlig<br />
i retspsykiatrisk praksis er sket en<br />
indsnævring af <strong>de</strong>t områ<strong>de</strong>, hvor åndssvaghed<br />
medfører straffrihed efter § 44, såle<strong>de</strong>s<br />
at <strong>de</strong>t i dag vistnok kun er idiot-gruppen,<br />
<strong>de</strong>r bliver straffri efter <strong>de</strong>nne bestemmelse.<br />
Se herom Helge Rostad i Jussens Venner<br />
53<br />
1967, s. 49 ff. Sager mod imbecile lovovertræ<strong>de</strong>re<br />
afgøres som regel med påtalefrafald.<br />
Hvis en åndssvag lovovertræ<strong>de</strong>r må betragtes<br />
som relativt farlig, vil påtalemyndighe<strong>de</strong>n<br />
normalt rejse sikringssag i medfør af §<br />
39, nr. 1, jfr. ovenfor s. 37. De tilregnelige<br />
åndssvage går ind un<strong>de</strong>r persongruppen med<br />
»mangelfullt utvikle<strong>de</strong> eller varig svekke<strong>de</strong><br />
sjelsevner« i § 39, nr. 1.<br />
Det norske straffelovråd har oplyst, at<br />
man vil foreslå, at reglen om obligatorisk<br />
straffrihed skal omfatte bå<strong>de</strong> idioterne og <strong>de</strong><br />
imbecile. Som fællesbetegnelse for <strong>de</strong>nne<br />
gruppe vil man sandsynligvis bruge udtrykket<br />
»psykisk utviklingshemning (åndssvakhet)<br />
i bety<strong>de</strong>lig grad«. Man overvejer også<br />
at foreslå, at i hvert fald <strong>de</strong>le af <strong>de</strong>bilgruppen<br />
skal omfattes af betegnelsen »dybtgåen<strong>de</strong><br />
abnormtilstand« og såle<strong>de</strong>s gå ind<br />
un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n fakultative regel om straffrihed,<br />
jfr. ovenfor kap. II.<br />
I svensk ret er »sinnesslöhet« nævnt i bestemmelsen<br />
i kap. 33, § 2 om <strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>,<br />
<strong>de</strong>r obligatorisk u<strong>de</strong>lukker dom til frihedsstraf<br />
(jfr. ovenfor kap. II). Or<strong>de</strong>t »sinnesslöhet«<br />
fortolkes såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>t omfatter idioter<br />
og imbecile, men ikke <strong>de</strong>bile, jfr. Beckman,<br />
Holmberg, Hult og Strahl III, s. 259. I<br />
modsætning til <strong>de</strong>n norske lovs § 44 u<strong>de</strong>lukker<br />
<strong>de</strong>n svenske regel ikke, at <strong>de</strong>r idømmes<br />
bø<strong>de</strong>, jfr. 33:2, stk. 2.<br />
Ved sammenligninger mellem <strong>de</strong> nordiske<br />
regler må man være opmærksom på, at <strong>de</strong>r<br />
ikke er fuld overensstemmelse mellem <strong>de</strong><br />
former for standardiseret intelligensmåling<br />
og gradind<strong>de</strong>ling af intelligens<strong>de</strong>fekterne,<br />
som anven<strong>de</strong>s i <strong>de</strong> forskellige lan<strong>de</strong>.<br />
(d) Foranstaltninger i medfør af strfl. §<br />
70 anven<strong>de</strong>s navnlig i to former: dom til<br />
anbringelse (eller förbliven) un<strong>de</strong>r åndssvageforsorg<br />
og dom til anbringelse i åndssvageanstalt.<br />
Forskellen mellem <strong>de</strong> to domsformer<br />
er, at <strong>de</strong>n sidstnævnte obligatorisk<br />
foreskriver en anstaltsanbringelse, som kun<br />
kan ophøre efter retsken<strong>de</strong>lse i medfør af §<br />
70, stk. 3, me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>t ved dom til åndssvageforsorg<br />
overla<strong>de</strong>s til <strong>de</strong>nne forsorgs myndighe<strong>de</strong>r<br />
at bestemme, om forsorg skal udøves<br />
un<strong>de</strong>r anstaltsforhold eller ej, og om<br />
<strong>de</strong>r senere skal ske en ændring af <strong>de</strong>n først<br />
trufne afgørelse herom. De pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> myndighe<strong>de</strong>r<br />
er i så henseen<strong>de</strong> stillet, som om<br />
<strong>de</strong>r ikke var afsagt nogen dom, men spørgs-
målet om, hvorvidt forsorg helt skal ophøre,<br />
henhorer i alle tilfæl<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r domstolene,<br />
jfr. § 70, stk. 3.<br />
Det følger af ordningen i § 70, stk. 1, at<br />
retten må begrænse sig til at anordne <strong>de</strong>n<br />
mindre indgriben<strong>de</strong> foranstaltning — åndssvage/orsorg<br />
- medmindre hensynet til »retssikkerhe<strong>de</strong>n«<br />
taler for, at <strong>de</strong>r ved <strong>de</strong>n <strong>strafferetlige</strong><br />
afgørelse sikres øjeblikkelig anbringelse<br />
i åndssvageanstalt og förbliven i sådan<br />
anstalt, indtil retten ændrer <strong>de</strong>nne bestemmelse.<br />
Rettens afgørelse kan såle<strong>de</strong>s ikke<br />
u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> træffes ud fra overvejelser<br />
over, hvilken forsorgsform man på dommens<br />
tid må anse som <strong>de</strong>n mest hensigtsmæssige<br />
Den stigning i antallet af domfæl<strong>de</strong>lser,<br />
som indtrådte i 1959, hænger sammen med<br />
en nedgang i antallet af tiltalefrafald som<br />
følge af en ændring i åndssvageloven. For<br />
årene 1960-70 er <strong>de</strong>t gennemsnitlige antal<br />
domme til åndssvageanstalt 23 og til åndssvageforsorg<br />
38 (kun mandlige domfældte).<br />
Det kan tilføjes, at kriminalstatistikken<br />
forud for 1956 kun hav<strong>de</strong> en rubrik betegnet<br />
»åndssvageanstalt« (i 1955 dog »åndssvageforsorg«,<br />
hvilket muligvis er <strong>de</strong>n korrekte<br />
betegnelse også for <strong>de</strong> foregåen<strong>de</strong> år).<br />
I årene 1950-55 svinge<strong>de</strong> domfæl<strong>de</strong>lsestallene<br />
i <strong>de</strong>nne rubrik mellem 24 og 37.<br />
54<br />
ud fra behandlingsmæssige hensyn. Valget<br />
af domsform kan i en <strong>de</strong>l tilfæl<strong>de</strong> give anledning<br />
til tvivl, se herved eksempelvis dommene<br />
i U 1967.522 (H) og 1970.324 (H).<br />
Det kan i almin<strong>de</strong>lighed siges at være en forudsætning<br />
for dom til anbringelse i åndssvageanstalt,<br />
at <strong>de</strong>r - særlig un<strong>de</strong>r hensyntagen<br />
til arten af <strong>de</strong>n pådømte kriminalitet - må<br />
regnes med en nærliggen<strong>de</strong> risiko for lovovertræ<strong>de</strong>lser<br />
af bety<strong>de</strong>lig grovhed.<br />
<strong>Krim</strong>inalstatistikken har si<strong>de</strong>n 1956 in<strong>de</strong>holdt<br />
tal for domfæl<strong>de</strong>lser, <strong>de</strong>r sondrer mellem<br />
dom til åndssvageanstalt og dom til<br />
åndssvageforsorg. Tallene er anført i følgen<strong>de</strong><br />
oversigt:<br />
Udover dom til åndssvageanstalt og åndssvageforsorg<br />
forekommer <strong>de</strong>r af og til dom<br />
til tilsyn i medfør af § 70, se f. eks. U<br />
1954.309 (H). Dommen i U 1958.274 (H)<br />
kan nævnes som eksempel på tilfæl<strong>de</strong>, hvor<br />
valget mellem åndssvageforsorg og tilsyn ved<br />
Dansk Forsorgsselskab giver anledning til<br />
tvivl.<br />
(e) I september 1970 nedsatte justitsministeriet<br />
efter forhandling med socialministeriet<br />
et udvalg med <strong>de</strong>n opgave »at overveje<br />
foranstaltningerne over for åndssvage og<br />
andre svagt begave<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re, herun-
<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n nærmere tilrettelæggelse af behandlingsarbej<strong>de</strong>t«.<br />
Udvalgets formand er højesteretsdommer,<br />
dr. jur. Louis 1e Maire.<br />
Baggrun<strong>de</strong>n for udvalgets nedsættelse var,<br />
at bestyrelsen for statens åndssvageforsorg<br />
hav<strong>de</strong> givet udtryk for betænkelighe<strong>de</strong>r med<br />
hensyn til <strong>de</strong>n retlige reaktion og forsorgens<br />
behandlingsforanstaltninger over for visse<br />
grupper af lettere åndssvage og personer i<br />
grænseområ<strong>de</strong>t mellem åndssvaghed og sinkestadiet.<br />
Man fandt, at <strong>de</strong>r var væsentlige<br />
mangler ved <strong>de</strong> institutionsmæssige forhold,<br />
un<strong>de</strong>r hvilke sådanne lovovertræ<strong>de</strong>re blev<br />
anbragt. Dette problem, som bl. a. hang sammen<br />
med kravet om sikkerhedsforanstaltninger<br />
over for domfældte åndssvage, var særlig<br />
iøjnefal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> på baggrund af <strong>de</strong>n udvikling i<br />
retning af frie og åbne behandlingsmiljøer,<br />
som i øvrigt præge<strong>de</strong> åndssvageforsorgen.<br />
Man fandt også grund til at rejse <strong>de</strong>t spørgsmål,<br />
om <strong>de</strong>r sker en hensigtsmæssig afgrænsning<br />
af <strong>de</strong>t klientel, som henføres un<strong>de</strong>r<br />
åndssvageforsorgen. Det blev såle<strong>de</strong>s anført,<br />
at anstaltsophol<strong>de</strong>t af domfældte kunne opfattes<br />
som en tidsubestemt straf, og at <strong>de</strong>r af<br />
hensyn til <strong>de</strong>res retsbeskyttelse var grund til<br />
at overveje en anven<strong>de</strong>lse af bestemte opholdsterminer.<br />
Kommissoriet for udvalgets arbej<strong>de</strong> er formuleret<br />
såle<strong>de</strong>s, at udvalget ikke blot skal<br />
tage stilling til <strong>de</strong>n retlige placering og <strong>de</strong>n<br />
forsorgsmæssige behandling af grænsetilfæl<strong>de</strong><br />
mellem åndssvaghed og sinkestadiet.<br />
Man har ønsket, at udvalget på bre<strong>de</strong>re<br />
grundlag skal tage spørgsmålet om foranstaltninger<br />
over for Ȍndssvage og andre<br />
svagt begave<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re« op til drøftelse.<br />
Heri indgår også problemer vedrøren<strong>de</strong><br />
kriminelle sinker u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>t nævnte<br />
grænseområ<strong>de</strong>, men dog såle<strong>de</strong>s, at udvalget<br />
ikke har til opgave at overveje spørgsmålet<br />
om indførelse af en almin<strong>de</strong>lig sinkeforsorg.<br />
Justitsministeriet forudsatte i kommissoriet,<br />
at udvalget samarbej<strong>de</strong>r med straffelovrå<strong>de</strong>t,<br />
for så vidt <strong>de</strong>ts overvejelser berører spørgsmål<br />
om ændring af straffeloven.<br />
Der har ikke været afholdt mø<strong>de</strong>r mellem<br />
udvalget og straffelovrå<strong>de</strong>t. Den fornødne<br />
kontakt har været varetaget på <strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, at<br />
straffelovrå<strong>de</strong>ts formand, <strong>de</strong>r er medlem af<br />
udvalget, har holdt rå<strong>de</strong>t orienteret om udvalgets<br />
arbej<strong>de</strong> og omvendt. Udvalgets hidtidige<br />
arbej<strong>de</strong> har været såle<strong>de</strong>s tilrettelagt, at<br />
man <strong>de</strong>ls har aflagt besøg på en række af<br />
55<br />
åndssvageforsorgens institutioner, <strong>de</strong>ls har<br />
iværksat forskellige, til <strong>de</strong>ls omfatten<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelser<br />
ved henven<strong>de</strong>lse til åndssvageforsorgen,<br />
anklagemyndighe<strong>de</strong>n, fængselsvæsenet<br />
og Dansk Forsorgsselskab. Disse un<strong>de</strong>rsøgelser<br />
er ikke afsluttet, og udvalget har i<br />
foråret 1972 - efter at være gjort bekendt<br />
med tidsplanen for straffelovrå<strong>de</strong>ts arbej<strong>de</strong><br />
med reglerne om <strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong> <strong>særforanstaltninger</strong><br />
- givet udtryk for, at man endnu<br />
ikke har grundlag for at formulere anbefalinger<br />
og synspunkter, <strong>de</strong>r bør tages i betragtning<br />
af straffelovrå<strong>de</strong>t.<br />
På baggrund af <strong>de</strong>t her anførte har <strong>de</strong>t for<br />
straffelovrå<strong>de</strong>t været en selvfølge, at man<br />
ikke bur<strong>de</strong> tage spørgsmålet om foranstaltninger<br />
overfor kriminelle åndssvage og sinker<br />
op til grundig un<strong>de</strong>rsøgelse.<br />
På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> har straffelovrå<strong>de</strong>t ikke<br />
helt kunnet undgå at tage stilling til disse<br />
problemer. Når overvejelserne vedrøren<strong>de</strong><br />
andre grupper af psykisk afvigen<strong>de</strong> personer<br />
fører til forslag om ændringer i strfl. §§ 16,<br />
17 og 70, er <strong>de</strong>t ikke muligt at give sådanne<br />
forslag en<strong>de</strong>lig form u<strong>de</strong>n at placere <strong>de</strong><br />
åndssvage lovovertræ<strong>de</strong>re i sammenhængen.<br />
Det er også naturligt, at visse af straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
almin<strong>de</strong>lige synspunkter - bl. a. med<br />
hensyn til anven<strong>de</strong>lsen af tidsubestemte retsfølger<br />
- drøftes i relation til <strong>de</strong> åndssvage<br />
lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />
(f) Retslægerå<strong>de</strong>t har i sin erklæring til<br />
straffelovrå<strong>de</strong>t udtalt, at en udvikling af<br />
åndsevnerne, <strong>de</strong>r er så retar<strong>de</strong>ret, at diagnosen<br />
bliver åndssvaghed i lettere grad, generelt<br />
må indicere <strong>særforanstaltninger</strong>. Det<br />
hed<strong>de</strong>r endvi<strong>de</strong>re:<br />
»Har en samlet vur<strong>de</strong>ring af alle oplysninger og<br />
un<strong>de</strong>rsøgelser ført til diagnosen åndssvaghed i lettere<br />
grad, bør som nævnt <strong>særforanstaltninger</strong> træ<strong>de</strong><br />
i ste<strong>de</strong>t for straf. Dog må RR. pege på enkelte<br />
undtagelser, hvor <strong>de</strong>t - uanset at pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> er<br />
inddraget un<strong>de</strong>r forsorg - ikke vil være urimeligt<br />
at imø<strong>de</strong>gå visse mindre lovovertræ<strong>de</strong>lser (f. eks.<br />
overtræ<strong>de</strong>lse af færdselsloven) med bø<strong>de</strong> eller kortvarig<br />
hæftestraf. Men <strong>de</strong>t bør være undtagelser,<br />
og længerevaren<strong>de</strong> afsoninger må frarå<strong>de</strong>s. Det<br />
skal tilføjes, at betinge<strong>de</strong> domme erfaringsmæssigt<br />
er virkningsløse over for åndssvage«.<br />
Med hensyn til varighe<strong>de</strong>n af inddragelse<br />
un<strong>de</strong>r åndssvageforsorg anfører retslægerå<strong>de</strong>t<br />
følgen<strong>de</strong> synspunkter:<br />
»RR. kan ikke anbefale, at inddragelse un<strong>de</strong>r<br />
åndssvageforsorg, respektive ophold på institution<br />
gøres tidsbestemt, men vil fin<strong>de</strong> <strong>de</strong>t formålstjenligt,<br />
at et eventuelt påkrævet ophold på lukket
af<strong>de</strong>ling un<strong>de</strong>r overlægens ansvar afkortes mest<br />
muligt un<strong>de</strong>r hensyntagen til <strong>de</strong>n åndssvages farlighed<br />
for retssikkerhe<strong>de</strong>n. En inddragelse un<strong>de</strong>r<br />
forsorg af en kriminel åndssvag tilsigter (ved behandling,<br />
oplæring og stabilisering) at opnå en<br />
social tilpasning og <strong>de</strong>rved forebygge kriminelt<br />
tilbagefald. Den tid, <strong>de</strong>r medgår til en sådan behandling,<br />
vil være højst forskellig og la<strong>de</strong>r sig<br />
ikke på forhånd tidsbegrænse. Er man først nået<br />
frem til en extern form for forsorg, vil <strong>de</strong>t imidlertid<br />
i et flertal af tilfæl<strong>de</strong> være muligt at forlænge<br />
støtteforanstaltningerne på frivillig basis«.<br />
Retslægerå<strong>de</strong>t anfører, at åndssvageforsorgen<br />
har et brugbart behandlingsapparat til<br />
såvel intern som ekstern forsorg, men at <strong>de</strong>r<br />
dog er et behov for udbygning af <strong>de</strong>tte apparat,<br />
bl. a. ved oprettelse af modtageaf<strong>de</strong>linger<br />
til observation og korttidsbehandling og<br />
ved mo<strong>de</strong>rnisering af nogle af <strong>de</strong> beståen<strong>de</strong><br />
lukke<strong>de</strong> af<strong>de</strong>linger til langtidsbehandling og<br />
til anbringelse af farlige åndssvage. Rå<strong>de</strong>t<br />
frarå<strong>de</strong>r, at farlige åndssvage anbringes et<br />
enkelt sted; en »fortynding« vil efter rå<strong>de</strong>ts<br />
opfattelse langt hurtigere muliggøre en flytning<br />
til mere åbent milieu.<br />
Når <strong>de</strong> anførte udtalelser fra retslægerå<strong>de</strong>t<br />
sammenhol<strong>de</strong>s med <strong>de</strong> iøvrigt foreliggen<strong>de</strong><br />
oplysninger om praksis overfor åndssvage<br />
lovovertræ<strong>de</strong>re, er <strong>de</strong>t straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
konklusion, at <strong>de</strong>r ikke er grundlag for at foreslå<br />
nogen principiel ændring af <strong>de</strong> åndssvages<br />
placering i strafferetlig henseen<strong>de</strong>.<br />
Man anbefaler, at <strong>de</strong>r som hidtil i straffeloven<br />
gøres en sondring mellem åndssvaghed i<br />
højere grad og lettere grad, at <strong>de</strong> førstnævnte<br />
tilstan<strong>de</strong> obligatorisk bevirker straffrihed<br />
på samme må<strong>de</strong> som sindssygdom, og<br />
at <strong>de</strong>r med hensyn til åndssvaghed i lettere<br />
grad er mulighed for at foretage en konkret<br />
bedommelse, som dog kun i sjældne undtagelsestilfæl<strong>de</strong><br />
bør føre til, at en lettere<br />
åndssvag idømmes frihedsstraf. For så vidt<br />
angår <strong>de</strong> tidligere omtalte tilstan<strong>de</strong> i grænseområ<strong>de</strong>t<br />
mellem åndssvaghed og sinkestadiet<br />
- herun<strong>de</strong>r tilstand, <strong>de</strong>r kan anses som<br />
»ligestillet med åndssvaghed« - vil <strong>de</strong>r formentlig<br />
af <strong>de</strong>t nævnte udvalg blive fremlagt<br />
et materiale, som kan give grundlag for en<br />
nærmere bedømmelse af <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong><br />
praksis. Rå<strong>de</strong>t skal <strong>de</strong>rfor ikke udtale nogen<br />
en<strong>de</strong>lig mening om, hvorvidt ændringer i<br />
praksis kan komme på tale, men man fin<strong>de</strong>r<br />
i hvert fald ingen anledning til at anbefale,<br />
at personer i grænseområ<strong>de</strong>t dømmes til<br />
åndssvageforsorg i vi<strong>de</strong>re omfang, end <strong>de</strong>t<br />
nu sker.<br />
56<br />
I straffelovrå<strong>de</strong>ts lovudkast er <strong>de</strong>t foreslået,<br />
at åndssvaghed i højere grad nævnes i<br />
§ 16, stk. 1, sammen med sindssygdom, og at<br />
<strong>de</strong>r i § 17 optages en selvstændig bestemmelse<br />
om åndssvaghed i lettere grad og tilstan<strong>de</strong>,<br />
som ganske må ligestilles med åndssvaghed.<br />
Den sidstnævnte bestemmelse har<br />
samme fakultative karakter som <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r foreslås<br />
i § 16, stk. 2, med hensyn til tilstan<strong>de</strong><br />
ligestillet med sindssygdom. Udgangspunktet<br />
er i begge tilfæl<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r statueres straffrihed,<br />
medmindre særlige omstændighe<strong>de</strong>r<br />
taler for at pålægge straf. Adgangen til at pålægge<br />
bø<strong>de</strong> er efter § 18 uafhængig af <strong>de</strong> her<br />
nævnte regler.<br />
Det er en selvfølge, at rå<strong>de</strong>t må slutte sig<br />
til <strong>de</strong> af retslægerå<strong>de</strong>t fremhæve<strong>de</strong> ønsker<br />
om en udbygning af åndssvageforsorgens behandlingsmulighe<strong>de</strong>r,<br />
bl. a. med hensyn til<br />
<strong>de</strong>n gruppe af åndssvage, som må hol<strong>de</strong>s i et<br />
lukket anstaltsmilieu.<br />
Spørgsmålet om for<strong>de</strong>le og ulemper ved<br />
tidsubestemte retsfølger er overvejet også<br />
med henblik på åndssvage lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />
Man er opmærksom på, at <strong>de</strong>r fra flere si<strong>de</strong>r<br />
er rettet kritik mod <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> ordning,<br />
svaren<strong>de</strong> til kritikken af <strong>de</strong> tidsubestemte<br />
retsfølger på andre områ<strong>de</strong>r. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />
si<strong>de</strong> går man ud fra, at <strong>de</strong>nne kritik ikke i<br />
lige grad tager sigte på alle tilfæl<strong>de</strong> af åndssvaghed,<br />
men især er rettet mod <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong><br />
ordnings konsekvenser i nogle tilfæl<strong>de</strong><br />
af lettere åndssvaghed, specielt tilfæl<strong>de</strong><br />
fra grænseområ<strong>de</strong>t. Det må un<strong>de</strong>r alle<br />
omstændighe<strong>de</strong>r fremhæves, at problemerne<br />
omkring <strong>de</strong> tidsubestemte retsfølger stiller<br />
sig på en helt an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong> her, hvor foranstaltningerne<br />
har en udpræget forsorgsmæssig<br />
og lægelig baggrund, og hvor også <strong>de</strong>n<br />
administrative, ikke-<strong>strafferetlige</strong> inddragelse<br />
un<strong>de</strong>r forsorg er af ubestemt karakter,<br />
end når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r <strong>strafferetlige</strong> foranstaltninger<br />
som forvaring og ungdomsfængsel.<br />
Også på <strong>de</strong>tte punkt må man imidlertid afvente<br />
<strong>de</strong>t materiale, <strong>de</strong>r kan ventes at fremkomme<br />
gennem åndssvageudvalgets arbej<strong>de</strong>,<br />
og straffelovrå<strong>de</strong>t stiller ikke forslag om<br />
nogen ændring i retning af tidsbestemte eller<br />
tidsmaksimere<strong>de</strong> foranstaltninger overfor<br />
åndssvage lovovertræ<strong>de</strong>re. Hensynet til beskyttelse<br />
af <strong>de</strong>n domfældte og til <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige<br />
retssikkerhed må som hidtil varetages<br />
gennem domstolenes medvirken ved beslut-
ninger om forsorgens oprethol<strong>de</strong>lse eller<br />
ophør.<br />
Med hensyn til affattelsen af reglerne om<br />
åndssvage lovovertræ<strong>de</strong>re stiller straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
forslag om visse ændringer. Det må af<br />
flere grun<strong>de</strong> anses for uhensigtsmæssigt at<br />
oprethol<strong>de</strong> <strong>de</strong>n nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regel i strfl. §<br />
17, stk. 1, se herved kap. V og VI. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
foreslår, at bestemmelsen spaltes såle<strong>de</strong>s,<br />
at man i højere grad end nu regulerer<br />
<strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong> sanktionsvalg særskilt i relation<br />
til <strong>de</strong> forskellige persongrupper, <strong>de</strong>r er<br />
omfattet af bestemmelsen, og såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>t<br />
nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige kriterium »egnet til<br />
påvirkning gennem straf« opgives. For <strong>de</strong><br />
åndssvages vedkommen<strong>de</strong> har man fun<strong>de</strong>t<br />
<strong>de</strong>t naturligt at vælge en løsning, hvorefter<br />
bå<strong>de</strong> åndssvaghed i højere grad og i lettere<br />
grad omfattes af § 16, dog såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r<br />
57<br />
sondres mellem obligatorisk og fakultativ<br />
straffrihed. Der henvises til lovudkastets §§<br />
16 og 17 med bemærkninger.<br />
Bestemmelsen om særlige retsfølger overfor<br />
åndssvage, <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s straffri i medfør af<br />
§ 16, stk. 1, eller § 17, fin<strong>de</strong>s i udkastets §<br />
65, <strong>de</strong>r svarer til <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> § 70, stk. 1,<br />
med visse overvejen<strong>de</strong> redaktionelle ændringer.<br />
Det foreslås udtrykkelig nævnt i bestemmelsen,<br />
at dommen kan ly<strong>de</strong> på anbringelse i<br />
institution for åndssvage eller på anbringelse<br />
un<strong>de</strong>r åndssvageforsorg. Reglerne om ændring<br />
eller ophævelse af foranstaltninger fin<strong>de</strong>s<br />
i § 69, <strong>de</strong>r svarer til § 70, stk. 3 og 4. Efter<br />
straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag får <strong>de</strong>n domfældte<br />
selv beføjelse til at fremsætte begæring om<br />
ændring eller ophævelse af foranstaltningerne.
1. Indledning.<br />
(a) Efter <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler i straffeloven<br />
er <strong>de</strong>r navnlig tre sanktionsmulighe<strong>de</strong>r<br />
overfor karakterafvigen<strong>de</strong> personer (psykopater).<br />
Den, som fin<strong>de</strong>s »uegnet til påvirkning<br />
gennem straf« i medfør af § 17,<br />
stk. 1, kan dømmes til anbringelse i en forvaringsanstalt,<br />
jfr. § 70. Den strafegne<strong>de</strong><br />
kan dømmes til almin<strong>de</strong>ligt fængsel, men<br />
retten har også <strong>de</strong>n mulighed at afsige dom<br />
til særfængsel, jfr. § 17, stk. 2. Denne særlige<br />
strafart er, bortset fra fuldbyr<strong>de</strong>lsesformen,<br />
un<strong>de</strong>rgivet <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige regler om<br />
fængselsstraf, såle<strong>de</strong>s med hensyn til betingelserne<br />
for prøveløsla<strong>de</strong>lse. Der gæl<strong>de</strong>r<br />
nogle særlige regler om overflytning til og<br />
fra særfængsel. En vi<strong>de</strong>re differentiering af<br />
sanktionsvalget følger af, at <strong>de</strong> tidsubestemte<br />
<strong>særforanstaltninger</strong> arbejdshus, jfr. §<br />
62, og sikkerhedsforvaring, jfr. § 65, kan<br />
træ<strong>de</strong> i ste<strong>de</strong>t for fængselsstraf overfor strafegne<strong>de</strong><br />
personer, også <strong>de</strong> psykopatisk præge<strong>de</strong>.<br />
Begreberne »psykopati«, »psykopat« og<br />
»psykopatisk« har aldrig været anvendt i<br />
straffeloven, men fandt i en lang årrække<br />
anven<strong>de</strong>lse i administrationens og i domstolenes<br />
sprogbrug. Såle<strong>de</strong>s hed <strong>de</strong>n i strfl. §<br />
17, stk. 2, nævnte straf art »psykopatfængsel«,<br />
indtil betegnelsen ændre<strong>de</strong>s til »særfængsel«<br />
ved justitsministeriets cirkulære nr.<br />
166 af 30. juni 1961. I <strong>de</strong>n retspsykiatriske<br />
sprogbrug har <strong>de</strong> nævnte udtryk været almin<strong>de</strong>ligt<br />
anvendte, ligesom mentalerklæringer<br />
ofte har karakteriseret psykopatiske tilstan<strong>de</strong><br />
nærmere på grundlag af <strong>de</strong>n i <strong>de</strong>n<br />
psykiatriske teori anvendte klassifikation af<br />
disse tilstan<strong>de</strong>. Denne fremgangsmå<strong>de</strong> - og<br />
navnlig sammenstillingen af en række adjektiver<br />
til karakteristik af <strong>de</strong>n un<strong>de</strong>rsøgte persons<br />
tilstand - er dog blevet mindre almin<strong>de</strong>lig"<br />
gennem årene, og i hvert fald i retslægerå<strong>de</strong>ts<br />
udtalelser betegnes <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
Kapitel V.<br />
Karakterafvigelser.<br />
personer nu sædvanligvis som »karaktermæssigt<br />
(karakterologisk) afvigen<strong>de</strong>«, »personlighedsmæssigt<br />
afvigen<strong>de</strong>«, etc., hvortil<br />
ofte føjes enkelte karakteriseren<strong>de</strong> adjektiver,<br />
af hvilke »holdningsløs«, »selvhæv<strong>de</strong>n<strong>de</strong>«,<br />
»umo<strong>de</strong>n«, »affektlabil« »selvusikker«,<br />
»sensitiv« og »impulsiv« synes at være<br />
<strong>de</strong> hyppigst forekommen<strong>de</strong>. Ofte tilføjes også<br />
oplysning om spiritusmisbrug, arbejdsmæssig<br />
ustabilitet etc.<br />
På foranledning af straffelovrå<strong>de</strong>t har retslægerå<strong>de</strong>t<br />
afgivet en udtalelse af 11. november<br />
1971 om mulighe<strong>de</strong>n for at opstille en<br />
psykiatrisk klassifikation af <strong>de</strong> i forvaringsanstalterne<br />
og særfængslerne indsatte lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />
På grundlag af gennemgang af et<br />
antal sager er retslægerå<strong>de</strong>t kommet til <strong>de</strong>n<br />
konklusion, at »<strong>de</strong>t næppe i dag er muligt på<br />
realistisk må<strong>de</strong> fortsat at benytte <strong>de</strong> tidligere<br />
anvendte typeind<strong>de</strong>linger«. Det anføres, at<br />
<strong>de</strong>r er en »ten<strong>de</strong>ns til mindre koncis karakterbeskrivelse<br />
og typeind<strong>de</strong>ling nu end tidligere«,<br />
og at selve begrebet »psykopati« også<br />
er gået mere og mere af brug i <strong>de</strong> retslægelige<br />
udtalelser. Retslægerå<strong>de</strong>t nævner, at<br />
<strong>de</strong>r utvivlsomt er visse træk, <strong>de</strong>r især vil<br />
ken<strong>de</strong>tegne personer med specielle kriminelle<br />
tilbøjelighe<strong>de</strong>r (f. eks. affektlabile<br />
voldskriminelle med aggressive impulser);<br />
på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> vil <strong>de</strong>n største gruppe, berigelsesforbry<strong>de</strong>rne,<br />
være en langt mere broget<br />
skare, hvad angår personlighedsafvigen<strong>de</strong><br />
træk.<br />
(b) Strafuegne<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re med karaktermæssige<br />
afvigelser kan som nævnt<br />
dømmes til forvaring på ubestemt tid. Når<br />
man har valgt at indføre <strong>de</strong>nne tidsubestemte<br />
retsfølge, skyl<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t først og fremmest<br />
hensynet til retssikkerhe<strong>de</strong>n, specielt<br />
ønsket om at sætte et værn mod farlighedstilstan<strong>de</strong><br />
af uberegnelig varighed. Det var<br />
<strong>de</strong>t hensyn, <strong>de</strong>r motivere<strong>de</strong> interneringsloven<br />
af 1925 og affattelsen af straffelovens §
70, som la<strong>de</strong>r hensynet til retssikkerhe<strong>de</strong>n<br />
være afgøren<strong>de</strong> for valget af retsfølger.<br />
Afværgelse af fare gennem in<strong>de</strong>spærring i<br />
anstalt er imidlertid ikke forvaringens eneste<br />
formål. Lige fra begyn<strong>de</strong>lsen har <strong>de</strong>t været<br />
meningen, at <strong>de</strong>r tillige skulle være tale om<br />
en behandling. Bå<strong>de</strong> om forvaring og om<br />
psykopatfængsel har man tænkt sig, at disse<br />
afvigelser fra almin<strong>de</strong>lig straf skulle være<br />
ken<strong>de</strong>tegnet ved en særlig psykoterapeutisk<br />
behandling. I en betænkning fra 1931 angåen<strong>de</strong><br />
indretning i henhold til straffelovens<br />
§§17, stk. 2, og 70 af særanstalter for psykopater<br />
blev <strong>de</strong>t såle<strong>de</strong>s foreslået, at forvaringen<br />
fik en psykiater som le<strong>de</strong>r. Det var på<br />
<strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> ikke tanken, at behandlingen<br />
skulle være rent hospitalsmæssig i andre tilfæl<strong>de</strong>,<br />
end hvor <strong>de</strong>n internere<strong>de</strong>s legemlige<br />
og ån<strong>de</strong>lige tilstand kræver <strong>de</strong>t. I <strong>de</strong>n anordning,<br />
<strong>de</strong>r gæl<strong>de</strong>r for forvaringen, jfr. anordning<br />
nr. 680 af 18. <strong>de</strong>cember 1940, hed<strong>de</strong>r<br />
<strong>de</strong>t i §2:<br />
»Anstaltens formål er at sikre samfun<strong>de</strong>t mod<br />
<strong>de</strong> farer for retssikkerhe<strong>de</strong>n, som <strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r<br />
forvares i anstalten, på fri fod ville fremby<strong>de</strong>, og<br />
in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong> <strong>de</strong>rved dragne grænser un<strong>de</strong>rkaste<br />
<strong>de</strong>m en efter <strong>de</strong>res sjælelige særart afpasset behandling,<br />
såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong> bliver egne<strong>de</strong> til at ven<strong>de</strong><br />
tilbage til <strong>de</strong>t frie liv. Un<strong>de</strong>r forvaringen, <strong>de</strong>r<br />
ikke er straf, men en sikkerhedsforanstaltning, bør<br />
<strong>de</strong>t tilstræbes at afpasse behandlingen efter <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>s<br />
individualitet.«<br />
Bå<strong>de</strong> fra domstolenes og fra retslægerå<strong>de</strong>ts<br />
si<strong>de</strong> har man støttet <strong>de</strong>nne opfattelse af<br />
forvaringen. Straffeloven og domstolene anven<strong>de</strong>r<br />
<strong>de</strong>n tidsubestemte retsfølge af hensyn<br />
til samfun<strong>de</strong>ts sikkerhed, d. v. s. for at hindre<br />
ny kriminalitet gennem længere tid, <strong>de</strong>ls<br />
un<strong>de</strong>r selve frihedsberøvelsen, <strong>de</strong>ls efter udskrivning,<br />
når en tidligere kriminalitet er<br />
kommet på afstand. Behandlingens opgave<br />
er at udnytte <strong>de</strong>nne frihedsberøvelse for at<br />
øge udsigten til en heldig ændring af <strong>de</strong>t hidtidige<br />
forløb.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t har fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t ufornø<strong>de</strong>nt<br />
som led i <strong>de</strong>n følgen<strong>de</strong> fremstilling at give en<br />
nærmere beskrivelse af behandlingen i forvaringsanstalter<br />
og særfængsler. Der kan<br />
herom henvises til <strong>de</strong> re<strong>de</strong>gørelser, som er<br />
afgivet til straffelovrå<strong>de</strong>t af overlægerne<br />
G. K. Stump og Jan Sachs og <strong>de</strong>res medarbej<strong>de</strong>re,<br />
og som er gengivet i bilag 7 og 8 til<br />
<strong>de</strong>nne betænkning. Overlægerne har også i<br />
mange trykte fremstillinger gjort re<strong>de</strong> for <strong>de</strong>t<br />
karaktermæssigt afvigen<strong>de</strong> klientel i anstal-<br />
59<br />
terne og for behandlingsarbej<strong>de</strong>t; man fremhæver<br />
særlig G. K. Stiirups bog »Treating<br />
the »Unbeatable««, 1968.<br />
2. Retspraksis.<br />
(a) Spørgsmålet om, i hvilket omfang <strong>de</strong><br />
særlige anstalter for psykopater, <strong>de</strong>r blev<br />
indført ved 1930-straffeloven, ville blive anvendt<br />
af domstolene, var uafklaret un<strong>de</strong>r lovens<br />
forbere<strong>de</strong>lse. Spørgsmålet blev overvejet<br />
af <strong>de</strong>t udvalg, som justitsministeriet i<br />
1930 nedsatte til at overveje indretningen af<br />
<strong>de</strong> nævnte særlige anstalter. Udvalget gav i<br />
sin betænkning fra 1931 udtryk for, at <strong>de</strong>t<br />
efter <strong>de</strong>n ny straffelovs ikrafttræ<strong>de</strong>n ligesom<br />
før <strong>de</strong>tte tidspunkt ville være hovedreglen, at<br />
psykopaterne af domstolene ville blive idømt<br />
almin<strong>de</strong>lig straf, me<strong>de</strong>ns anven<strong>de</strong>lsen af <strong>de</strong><br />
særlige foranstaltninger kun ville blive anvendt,<br />
når <strong>de</strong>t var specielt indiceret. Udvalget<br />
skønne<strong>de</strong>, at belægget i særfængsel ville<br />
blive ca. 100 og i forvaring ca. 80.<br />
Af hensyn til at sikre, at <strong>de</strong> særlige retsmidler<br />
over for psykisk afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re<br />
blev anvendt og netop anvendt over<br />
for <strong>de</strong> grupper af lovovertræ<strong>de</strong>re, for hvilke<br />
<strong>de</strong> var bestemt, udsendte rigsadvokaten <strong>de</strong>n<br />
7. <strong>de</strong>cember 1932 et cirkulære (nr. 260) angåen<strong>de</strong><br />
særbehandling af visse lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
hvorved han gav anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />
nærmere retningslinier om <strong>de</strong>n fremgangsmå<strong>de</strong>,<br />
<strong>de</strong>r skulle følges i sager angåen<strong>de</strong><br />
bl. a. abnorme lovovertræ<strong>de</strong>re. Efter cirkulærets<br />
pkt. I B 4 c bør dom om anven<strong>de</strong>lse<br />
af <strong>de</strong>n særlige forvaring, <strong>de</strong>r er hjemlet i §<br />
70, for psykopaters vedkommen<strong>de</strong> fin<strong>de</strong> sted<br />
un<strong>de</strong>r følgen<strong>de</strong> forudsætninger: 1) at <strong>de</strong>n<br />
pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> er erkendt som psykopat, 2) at<br />
han anses for uegnet til påvirkning gennem<br />
straf, samt 3) at <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r hensyn <strong>de</strong>ls til <strong>de</strong><br />
begåe<strong>de</strong> forbry<strong>de</strong>lsers art og omfang, <strong>de</strong>ls til<br />
<strong>de</strong> tilste<strong>de</strong>væren<strong>de</strong> psykopatiske anlægs beskaffenhed<br />
og grad, må antages at foreligge<br />
nærliggen<strong>de</strong> fare for bety<strong>de</strong>ligere krænkelser<br />
af retssikkerhe<strong>de</strong>n.<br />
Efter cirkulærets pkt. I B 4 b er særfængslets<br />
anven<strong>de</strong>lse knyttet til følgen<strong>de</strong> forudsætninger:<br />
1) at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> er erkendt<br />
som psykopat, 2) at han må anses egnet til<br />
påvirkning gennem straf, 3) at <strong>de</strong>t efter<br />
arten og omfanget af <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s psykopati<br />
må anses utilrå<strong>de</strong>ligt at søge ham påvirket<br />
gennem almin<strong>de</strong>lig straf, hvorimod
<strong>de</strong>n efter individualiteten særlig indrette<strong>de</strong><br />
og for sådanne psykopater særlig egne<strong>de</strong> påvirkning<br />
gennem psykopatfængsel (nu særfængsel)<br />
må anses for indiceret, samt 4) at<br />
<strong>de</strong>n in concreto forskyldte straf ikke kan<br />
ventes at ville blive kortere end 1 år og normalt<br />
ikke overskri<strong>de</strong> 3 år.<br />
I skrivelse af 8. juni 1934 henstille<strong>de</strong> retslægerå<strong>de</strong>t,<br />
at <strong>de</strong>r blev åbnet adgang til<br />
idømmelse af psykopatfængsel (særfængsel)<br />
også for sådanne psykopatiske lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
<strong>de</strong>r vel efter <strong>de</strong>res lovovertræ<strong>de</strong>lser<br />
ikke idømmes 1 års straf (eller mere), men<br />
dog straf på Vi år eller <strong>de</strong>rover. Retslægerå<strong>de</strong>t<br />
henviste bl. a. til, at psykopaternes fjernelse<br />
fra <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige fængsler gav bedre<br />
60<br />
arbejdsro i disse. Un<strong>de</strong>r henvisning hertil<br />
blev minimumsti<strong>de</strong>n ved rigsadvokatens cirkulære<br />
nr. 162 af 15. september 1934 sænket<br />
til 6 måne<strong>de</strong>r.<br />
(b) Der følger ne<strong>de</strong>nfor en oversigt over<br />
antallet af mænd dømt til forvaring og særfængsel<br />
i årene 1933-1970 samt en oversigt<br />
over indsættelser og belægget i forvaring<br />
og særfængsel i <strong>de</strong> samme år.<br />
I året 1971 skete <strong>de</strong>r ifølge oplysning fra<br />
fængselsdirektoratet 26 domfæl<strong>de</strong>lser til forvaring,<br />
heraf 10 førstegangsdomfæl<strong>de</strong>lser. 1<br />
1972 var <strong>de</strong>r indtil <strong>de</strong>n 13. oktober indsat i<br />
alt 5 nydomfældte i forvaring.<br />
For så vidt angår særfængsel blev ligele-
<strong>de</strong>s ifølge oplysning fra fængselsdirektoratet<br />
165 personer indsat eller genindsat heri i<br />
1971.<br />
Det gennemsnitlige daglige belæg i forvaring<br />
og særfængsel var i 1971 henholdsvis<br />
126 og 117. Belægget pr. 11. oktober 1972 i<br />
forvaring og særfængsel var for<strong>de</strong>lt på anstalt:<br />
Tabel V.<br />
Som <strong>de</strong>t fremgår af oversigten blev <strong>særforanstaltninger</strong>ne<br />
i perio<strong>de</strong>n 1933-1945<br />
ikke anvendt i <strong>de</strong>t omfang, man hav<strong>de</strong> ventet<br />
i 1931-betænkningen. Det samle<strong>de</strong> antal<br />
domme lå årlig på omkring 40. Anven<strong>de</strong>lsen<br />
af særfængsel viste en fal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ten<strong>de</strong>ns,<br />
me<strong>de</strong>ns anven<strong>de</strong>lsen af forvaring var stigen<strong>de</strong>.<br />
Når særfængsel blev anvendt i så<br />
ringe grad, som tilfæl<strong>de</strong>t var, skyl<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t<br />
ikke mindst en stærk tilbagehol<strong>de</strong>nhed hos<br />
retslægerå<strong>de</strong>t med at anbefale <strong>de</strong>nne sanktionsform.<br />
I sin bog »Den retslige psykiatri«<br />
(1939,2. udg. 1949) anfører Helweg, at retslægerå<strong>de</strong>t<br />
bør være temmelig tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
med at anbefale psykopatfængsel.<br />
Han henviser s. 26 til, at <strong>de</strong>t store flertal af<br />
strafegne<strong>de</strong> psykopater godt tåler almin<strong>de</strong>ligt<br />
fængselsophold, og at mange fal<strong>de</strong>r til ro<br />
netop ved <strong>de</strong>t regelmæssige og ret strenge regime.<br />
Han anfører endvi<strong>de</strong>re, at <strong>de</strong>t over for<br />
adskillige psykopater er direkte uheldigt at<br />
give <strong>de</strong>m en strafmæssig undtagelsesstilling,<br />
da <strong>de</strong>nne let giver grobund for udvikling af<br />
hysteriforme reaktioner.<br />
61<br />
I slutningen af 1940'erne skete <strong>de</strong>r en<br />
meget bety<strong>de</strong>lig stigning i anven<strong>de</strong>lsen af<br />
forvaring. Antallet af domme steg i løbet af<br />
få år til <strong>de</strong>t tre- eller firedobbelte. Det store<br />
antal domme førte til oprettelsen af en midlertidig<br />
forvaringsaf<strong>de</strong>ling i Vestre fængsel i<br />
1948 og til oprettelsen af en ny forvaringsaf<strong>de</strong>ling<br />
i Horsens i 1951. Om <strong>de</strong> anstaltsmæssige<br />
forhold henvises i øvrigt til <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong><br />
afsnit. Det højeste antal domme til forvaring<br />
nåe<strong>de</strong>s i 1950 med 121 domme. Derefter lå<br />
antallet i nogle år omkring 100 pr. år for<br />
<strong>de</strong>refter at fal<strong>de</strong> først til omkring 70 i årene<br />
1957-61 og i <strong>de</strong> seneste år til un<strong>de</strong>r 35.<br />
Nogenlun<strong>de</strong> samtidig med fal<strong>de</strong>t i antallet<br />
af forvaringsdomme begyndte antallet af<br />
domme til særfængsel at stige: fra mindre<br />
end 20 indtil 1954 til 60-70 i årene<br />
1960-64 og mere end 120 si<strong>de</strong>n 1968.<br />
Det samle<strong>de</strong> antal domme til <strong>de</strong> to <strong>særforanstaltninger</strong><br />
over for psykopater lå i mange<br />
år efter 1950 nogenlun<strong>de</strong> konstant, <strong>de</strong> fleste<br />
år mellem. 120 og 130. Si<strong>de</strong>n 1968 har <strong>de</strong>t<br />
oversteget 160, og antallet af domme til særfængsel<br />
har i disse år været 3-4 gange så<br />
stort som antallet af forvaringsdomme.<br />
Oversigten in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r særskilte tal vedrøren<strong>de</strong><br />
belægget i forvaring og særfængsel.<br />
Det ses heraf, at belægget i forvaring nåe<strong>de</strong><br />
sit høj<strong>de</strong>punkt i slutningen af 1950'erne<br />
(næsten 400), hvorefter <strong>de</strong>t har været konstant<br />
fal<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. Omvendt har belægget i særfængsel<br />
været konstant stigen<strong>de</strong>. Anstalternes<br />
samle<strong>de</strong> belæg har været fal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i<br />
1960'erne. Dette er bl. a. en følge af, at interneringsti<strong>de</strong>rne<br />
i forvaring er blevet stadig<br />
kortere, og at mange særfængselsstraffe har<br />
været af forholdsvis kort varighed. Der henvises<br />
til bemærkningerne ne<strong>de</strong>nfor i afsnit 5<br />
om opholdsti<strong>de</strong>rne i forvaring.<br />
Når man i stigen<strong>de</strong> grad gik væk fra <strong>de</strong><br />
tidsubestemte forvaringsdomme, skyldtes <strong>de</strong>t
en voksen<strong>de</strong> forståelse af, at behandlingseller<br />
sikkerhedshensyn må afvejes mod humanitetshensyn<br />
og hensyn til at beskytte <strong>de</strong>n<br />
enkelte lovovertræ<strong>de</strong>r mod urimelige følger<br />
af hans handling. Den stadige opvur<strong>de</strong>ring<br />
af frihe<strong>de</strong>n som retsgo<strong>de</strong> førte til, at man ty<strong>de</strong>ligere<br />
end før indså, at <strong>de</strong>r bør være et rimeligt<br />
forhold mellem <strong>de</strong>t begåe<strong>de</strong> forholds<br />
grovhed og farlighed på <strong>de</strong>n ene si<strong>de</strong> og foranstaltningernes<br />
alvor og varighed på <strong>de</strong>n<br />
an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong>. Det var i erken<strong>de</strong>lse heraf, at<br />
man fra midten af 1950'erne gik over til i vi<strong>de</strong>re<br />
omfang end hidtil at anven<strong>de</strong> særfængsel<br />
i på forhånd udmålt tid fremfor forvaring<br />
på ubestemt tid. Det spille<strong>de</strong> også en rolle,<br />
at <strong>de</strong>r efter overflytningen af særfængsel til<br />
anstalten i Horsens blev givet udtryk for en<br />
øget tro på, at <strong>de</strong>n særlige behandlingsform<br />
kunne udnyttes også in<strong>de</strong>n for tidsbestemte<br />
rammer. Til belysning af udviklingen henvises<br />
til Kirchheiner i NTfK 1951 s. 195 ff.,<br />
og Hurwitz i NTfK 1957 s. 256 og Waaben,<br />
Utilregnelighed og særbehandling, s. 108 og<br />
136 f.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t har fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t ufornø<strong>de</strong>nt<br />
at give en mere indgåen<strong>de</strong> re<strong>de</strong>gørelse for <strong>de</strong><br />
synspunkter, som er fulgt i nyere retspraksis<br />
med hensyn til anven<strong>de</strong>lsen af forvaring og<br />
særfængsel. Ne<strong>de</strong>nfor un<strong>de</strong>r pkt. 4 refereres<br />
nogle af <strong>de</strong> oplysninger om <strong>de</strong> domfældte,<br />
<strong>de</strong>r er fremkommet som resultat af statistiske<br />
opgørelser. Der henvises endvi<strong>de</strong>re til<br />
<strong>de</strong>n oversigt over trykte domme fra perio<strong>de</strong>n<br />
si<strong>de</strong>n 1960, <strong>de</strong>r er gengivet som bilag 9 til<br />
betænkningen; i <strong>de</strong>tte materiale fin<strong>de</strong>s bl. a.<br />
nogle domme, som belyser tvivlsspørgsmål<br />
med hensyn til valget mellem forvaring og<br />
særfængsel, sml. herom Waaben, Utilregnelighed<br />
og særbehandling, s. 81 ff.<br />
3. Anstaltsmæssige forhold.<br />
(a) Me<strong>de</strong>ns psykopatfængslet var en nydannelse<br />
ved straffeloven af 1930 in<strong>de</strong>n for<br />
dansk fængselsvæsen, hav<strong>de</strong> en for psykopater<br />
bestemt forvaringsanstalt været indrettet<br />
på Sundholm og i brug si<strong>de</strong>n 1925. Fra 1.<br />
oktober <strong>de</strong>tte år hav<strong>de</strong> justitsministeriet af<br />
Kobenhavns magistrat lejet en <strong>de</strong>l af en in<strong>de</strong>n<br />
for arbejdsanstalten Sundholm beliggen<strong>de</strong><br />
bygning og i <strong>de</strong>nne la<strong>de</strong>t indrette en<br />
særlig forvaringsanstalt. Anstalten var bestemt<br />
for mænd, som i henhold til interne-<br />
62<br />
ringsloven af 1925 blev dømt til tvangsindlæggelse,<br />
og som fandtes egne<strong>de</strong> til anbringelse<br />
på <strong>de</strong>nne anstalt. Anstalten var oprin<strong>de</strong>lig<br />
indrettet på at tage 16 personer, men<br />
blev senere udvi<strong>de</strong>t til at modtage 33 personer.<br />
Da <strong>de</strong>t måtte forudses, at Sundholm-anstalten<br />
ikke ville være i stand til at realisere<br />
<strong>de</strong> formål, som <strong>de</strong>n skulle tjene, nedsatte justitsministeriet<br />
i 1930 et udvalg til at overveje<br />
indretningen af særanstalter for psykopater<br />
i henhold til straffelovens § 17, stk. 2,<br />
og § 70. Udvalget foreslog i sin betænkning<br />
fra 1931, at <strong>de</strong>r på et areal, <strong>de</strong>r tilhørte staten,<br />
og som var beliggen<strong>de</strong> umid<strong>de</strong>lbart op<br />
til Vridsløselille statsfængsel, opførtes <strong>de</strong>ls<br />
et psykopatfængsel, <strong>de</strong>ls en forvaringsanstalt.<br />
Man fandt <strong>de</strong>t rigtigst og mest økonomisk,<br />
at begge anstalter indrette<strong>de</strong>s sammesteds,<br />
i<strong>de</strong>t bety<strong>de</strong>lige for<strong>de</strong>le og besparelser<br />
ville kunne opnås, når lægekræfterne og til<br />
<strong>de</strong>ls tjenestemæn<strong>de</strong>ne blev fælles for begge<br />
anstalter.<br />
De nuværen<strong>de</strong> forvaringsanstalter i Herstedvester,<br />
<strong>de</strong>r toges i brug i april 1935, er i<br />
hovedsagen opført i overensstemmelse med<br />
byggeplanerne i 1931-betænkningen. Anstalterne<br />
er beliggen<strong>de</strong> på et stort areal ved hovedvej<br />
I på <strong>de</strong>nnes nordsi<strong>de</strong> lige over for<br />
statsfængslet i Vridsløselille, 15 km. vest for<br />
København. Overlæge G. K. Stiirup har i sin<br />
bog Forvaringsanstalten i Herstedvester, Beretning<br />
om arbej<strong>de</strong>t 1935-1951, s. 12 ff,<br />
givet en beskrivelse af anstaltens ydre rammer.<br />
Anstalten var oprin<strong>de</strong>lig indrettet til at<br />
tage 140 personer. I 1945, da anstalten var<br />
rekvireret til midlertidigt varetægtsfængsel<br />
af landssvigere, opførtes 2 træbarakker,<br />
hvoraf <strong>de</strong>n ene efter ombygning i 1947 blev<br />
taget i brug til <strong>de</strong>lvis fri af<strong>de</strong>ling for 18<br />
mand. Til rådighed er såle<strong>de</strong>s 158 pladser.<br />
Hertil kommer en isolationsaf<strong>de</strong>ling, værkste<strong>de</strong>r,<br />
kontorer for læger, psykologer m. fl.<br />
samt en sygeaf<strong>de</strong>ling med 3 tresengsstuer, 6<br />
enestuer og en vagtstue, <strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>s til 4<br />
senge.<br />
I sommeren 1944 oprette<strong>de</strong>s en åben af<strong>de</strong>ling<br />
på »Kastanienborg«, hvor man si<strong>de</strong>n<br />
har haft et antal forvare<strong>de</strong> anbragt un<strong>de</strong>r<br />
meget fri forhold. »Kastanienborg«, <strong>de</strong>r er<br />
en gammel gård beliggen<strong>de</strong> i udkanten af en<br />
landsby, har plads til 38 personer. I 1951<br />
overtog man y<strong>de</strong>rligere en nabogård »Lysholmgård«,<br />
<strong>de</strong>r le<strong>de</strong>s fra »Kastanienborg«.
Fra juli 1945 til juli 1953 hav<strong>de</strong> anstalten<br />
en midlertidig af<strong>de</strong>ling på herregår<strong>de</strong>n »Lekken<strong>de</strong>«<br />
i Sydsjælland, hvor <strong>de</strong>r gennemsnitligt<br />
opholdt sig 40 forvare<strong>de</strong>. Fra <strong>de</strong>cember<br />
1948 til november 1951 var <strong>de</strong>r en midlertidig<br />
af<strong>de</strong>ling i Vestre fængsel med ca. 130<br />
forvare<strong>de</strong>. Disse midlertidige af<strong>de</strong>linger må<br />
ses på baggrund <strong>de</strong>ls af inddragningen af anstalten<br />
i 1945 til varetægtsfængsel, <strong>de</strong>ls af<br />
<strong>de</strong>n voldsomme øgning i antallet af domme<br />
til forvaring i <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> år, jfr. ovenfor<br />
s. 60-61.<br />
Da forvaringsanstalten i Herstedvester i<br />
slutningen af 1940'erne var blevet for lille<br />
til <strong>de</strong>t stadigt voksen<strong>de</strong> antal domfældte,<br />
etablere<strong>de</strong>s i november 1951 en midlertidig<br />
af<strong>de</strong>ling for forvare<strong>de</strong> i statsfængslet i Horsens.<br />
Denne af<strong>de</strong>ling blev selvstændig <strong>de</strong>n<br />
30. september 1953. Forvaringsanstalten her<br />
og fra 1955 særfængslet er indrettet i <strong>de</strong>n<br />
ældste fængselsbygning, <strong>de</strong>r endnu er i brug<br />
i Danmark. Bygningen, <strong>de</strong>r er i 4 etager, omfatter<br />
5 fløje med i alt 232 pladser. Dertil<br />
kommer en modtagelsesaf<strong>de</strong>ling med 4 pladser<br />
og en sygeaf<strong>de</strong>ling med 20 pladser. Til<br />
anstalten er knyttet en åben af<strong>de</strong>ling i Amstrup<br />
med plads til 21 mand.<br />
Anstalten i Herstedvester omfatte<strong>de</strong> oprin<strong>de</strong>ligt<br />
bå<strong>de</strong> et psykopatfængsel og en psykopatforvaringsanstalt.<br />
Indtil april 1945 var<br />
psykopatfængslet formelt ret strengt adskilt<br />
fra forvaringsaf<strong>de</strong>lingen. Som følge af vanskelige<br />
pladsforhold tillo<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t da indtil vi<strong>de</strong>re<br />
at behandle psykopatfængselsfangerne<br />
sammen med <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> og i <strong>de</strong>t væsentlige<br />
efter <strong>de</strong> samme retningslinier.<br />
I 1955 flytte<strong>de</strong> psykopatfængslet til anstalten<br />
i Horsens. I 1968 åbne<strong>de</strong>s påny en<br />
af<strong>de</strong>ling for særfængselsfanger i Herstedvester.<br />
Forvaringsanstalterne i Herstedvester og<br />
Horsens modtager kun mænd. Kvin<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r<br />
idømmes særfængsel eller forvaring, anbringes<br />
i en særlig af<strong>de</strong>ling i statsfængslet i Horserød.<br />
(b) Spørgsmålet om oprettelse af en særlig<br />
anstalt for kriminelle sindssyge og psykopater<br />
har været overvejet i to udvalg nedsat<br />
af justitsministeriet.<br />
Det første udvalg blev nedsat i 1946 med<br />
<strong>de</strong>n opgave at overveje spørgsmålet om oprettelse<br />
af et kriminalasyl for psykisk abnorme<br />
lovovertræ<strong>de</strong>re. Udgangspunktet for<br />
63<br />
udvalgets overvejelser var et forslag fra overlæge,<br />
dr. med. G. K. Stump om oprettelse<br />
af et »kriminalasyl«, <strong>de</strong>r skulle rumme ikke<br />
blot en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> personer, som efter straffelovens<br />
§ 17 ikke fin<strong>de</strong>s egne<strong>de</strong> til påvirkning<br />
gennem straf, og som i medfør af straffelovens<br />
§ 70 dømmes til anbringelse i en særlig<br />
forvaringsanstalt, men også sindssyge personer,<br />
<strong>de</strong>r frifin<strong>de</strong>s i medfør af straffelovens §<br />
16, men dømmes til anbringelse i medfør af<br />
straffelovens § 70. Udvalget afgav i 1949 sin<br />
betænkning om oprettelse af et kriminalasyl<br />
for psykisk abnorme lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />
Det an<strong>de</strong>t udvalg blev nedsat i 1957 med<br />
<strong>de</strong>n opgave at overveje spørgsmålet om oprettelse<br />
af en særlig behandlingsinstitution<br />
for en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> psykisk abnorme lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
som efter <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler anbringes<br />
på <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige sindssygehospitaler. I <strong>de</strong>n<br />
forbin<strong>de</strong>lse drøfte<strong>de</strong>s også spørgsmålet om et<br />
muligt behov for særlig anbringelse af nogle<br />
af <strong>de</strong> personer, som dømmes til forvaring.<br />
Udvalget afgav i 1967 sin betænkning om<br />
oprettelse af en særlig behandlingsinstitution<br />
for en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> psykisk abnorme lovovertræ<strong>de</strong>re<br />
(betænkning nr. 450/1967).<br />
Me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>t første udvalg gik ind for tanken<br />
om oprettelse af en anstalt for alle kriminelle<br />
sindssyge og psykopater, kunne <strong>de</strong>t<br />
an<strong>de</strong>t udvalg ikke anbefale oprettelsen af en<br />
særinstitution til behandling af visse kriminelle<br />
sindssyge og psykopater uafhængig af<br />
sindssygevæsenet på linie med <strong>de</strong> øvrige institutioner<br />
for særbehandling af lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />
Udvalget støtte<strong>de</strong> sig herved på udtalelser<br />
indhentet fra Direktoratet for statshospitalerne<br />
og overlægerne ved disse. Det var<br />
udvalgets konklusion, at <strong>de</strong>r ikke kunne påregnes<br />
at være et tilstrækkeligt patientmateriale<br />
som grundlag for en særinstitution som<br />
<strong>de</strong>n nævnte.<br />
4. Klientellet i forvaring og særfængsel.<br />
Forvaringens og særfængslets klientel er<br />
ikke direkte afgrænset i straffeloven, men<br />
omfattes af <strong>de</strong>n mere almin<strong>de</strong>ligt holdte bestemmelse<br />
i § 17, stk. 1, som også omfatter<br />
andre persongrupper. Der benyttes i § 17 to<br />
kriterier. Det ene er lægeligt, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t henviser<br />
til visse former for psykisk abnormitet:<br />
<strong>de</strong> ved mangelfuld udvikling, svækkelse<br />
eller forstyrrelse af sjælsevnerne betinge<strong>de</strong><br />
varigere tilstan<strong>de</strong>. Det an<strong>de</strong>t, som principielt
er afgøren<strong>de</strong> for valget mellem forvaring og<br />
særfængsel, er juridisk-kriminalpolitisk og<br />
stiller <strong>de</strong>t spørgsmål, om lovovertræ<strong>de</strong>ren<br />
kan anses for egnet til påvirkning gennem<br />
straf. Me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>n unormale tilstand skal<br />
have foreligget allere<strong>de</strong> på gerningsti<strong>de</strong>n,<br />
har afgørelsen om tiltaltes strafegnethed relation<br />
til forhol<strong>de</strong>ne på domsti<strong>de</strong>n. Det er<br />
også forhol<strong>de</strong>ne på domsti<strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r er afgøren<strong>de</strong><br />
for, om en af § 17, stk. 1, omfattet<br />
person, <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s strafegnet, skal idømmes<br />
almin<strong>de</strong>lig straf eller særfængsel i medfør af<br />
§ 17, stk. 2. Med hensyn til anven<strong>de</strong>lsen af §<br />
17 i relation til andre persongrupper end <strong>de</strong><br />
karakterafvigen<strong>de</strong> henvises til bemærkningerne<br />
ovenfor kap. IV og ne<strong>de</strong>nfor kap. VI.<br />
Det er vanskeligt at give en almin<strong>de</strong>lig karakteristik<br />
af klientellet i forvaring og særfængsel.<br />
Visse træk kan dog fremhæves <strong>de</strong>ls<br />
på grundlag af <strong>de</strong>n retslægelige og retlige<br />
praksis, litteraturen og statistiske opgørelser,<br />
<strong>de</strong>ls på grundlag af <strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelser vedrøren<strong>de</strong><br />
klientellets beskaffenhed, som straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
har foranlediget foretaget. Ved tilrettelæggelsen<br />
af disse un<strong>de</strong>rsøgelser har<br />
rå<strong>de</strong>t lagt vægt på, at <strong>de</strong>r blev benyttet et<br />
materiale af domfældte og indsatte fra <strong>de</strong> senere<br />
år.<br />
Der er såle<strong>de</strong>s foretaget en gennemgang af<br />
et materiale beståen<strong>de</strong> af 65 personer, <strong>de</strong>r<br />
blev indsat 1. gang i forvaring i årene<br />
1967-1969. Oplysningerne er baseret i første<br />
række på <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s straffeakter.<br />
Oplysningerne er dog suppleret ved gennemgang<br />
af forvaringsanstalternes journaler og<br />
stamrulleudskrifter samt erklæringer fra<br />
rigsregistraturen.<br />
Ligele<strong>de</strong>s er <strong>de</strong>r foretaget en gennemgang<br />
af et materiale beståen<strong>de</strong> af personer,<br />
<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i særfængsel,<br />
arbejdshus, forvaring og sikkerhedsforvaring.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatter 54 personer,<br />
<strong>de</strong>r hensad i særfængsel (af praktiske<br />
grun<strong>de</strong> er kun halv<strong>de</strong>len af <strong>de</strong> indsatte i særfængsel<br />
medtaget), 45, <strong>de</strong>r hensad i arbejdshus,<br />
og 137, <strong>de</strong>r hensad i forvaring. Udgangsmaterialet<br />
har været <strong>de</strong>n indsattes charteque.<br />
Som kontrol er anvendt udskrift af<br />
rigsregistraturen og anstalternes stamrulleudskrifter.<br />
Begge <strong>de</strong> nævnte un<strong>de</strong>rsøgelser er optaget<br />
som bilag til betænkningen, jfr. bilag nr. 4.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelse af domfældte mænd indsat i<br />
forvaring første gang 1967-1969 (domfæld-<br />
64<br />
teun<strong>de</strong>rsøgelsen) og bilag nr. 5. Un<strong>de</strong>rsøgelse<br />
af mænd hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i særfængsel, arbejdshus,<br />
forvaring og sikkerhedsforvaring<br />
<strong>de</strong>n 5. august 1970 (klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen).<br />
Der må for en fuldstændig gennemgang af<br />
rapporterne henvises til bilagene. Der vil<br />
dog i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> blive trukket nogle karakteristiske<br />
træk frem ved klientellet i forvaring<br />
og særfængsel.<br />
Domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen viser, at <strong>de</strong><br />
domfældte forvare<strong>de</strong> er bety<strong>de</strong>ligt ældre end<br />
<strong>de</strong> øvrigt indsatte i statsfængsler og særanstalter.<br />
58 pct. af <strong>de</strong> domfældte forvare<strong>de</strong><br />
var ved indsættelsen i al<strong>de</strong>rsklassen 25-35<br />
år. Kun 8 pct. var un<strong>de</strong>r 25 år og kun 8 pct.<br />
over 50 år. Til sammenligning kan oplyses,<br />
at 44 pct. af samtlige indsatte i 1967 (incl.<br />
samtlige forvare<strong>de</strong> og indsatte i ungdomsfængsel)<br />
var un<strong>de</strong>r 25 år.<br />
Klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen viser, at al<strong>de</strong>rssammensætningen<br />
for samtlige hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i<br />
forvaring meget naturligt afviger fra <strong>de</strong> førstegangsindsatte<br />
i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />
Efter un<strong>de</strong>rsøgelsen var 40 pct. af <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong><br />
i al<strong>de</strong>rsklassen 25-35 år. Mediantallet<br />
ligger i al<strong>de</strong>rsklassen 35-39 år mod 30-34<br />
år i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />
Til sammenligning fremgår <strong>de</strong>t af klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen,<br />
at <strong>de</strong> yngste indsatte fin<strong>de</strong>s i<br />
særfængsel. Blandt berigerne var 60 pct. af<br />
<strong>de</strong> indsatte i særfængsel un<strong>de</strong>r 30 år. Blandt<br />
ikke-berigerne var procenten 50.<br />
Domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen viser, at berigelseskriminalitet<br />
er <strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong> årsag til<br />
anbringelse i forvaring. Denne kriminalitetsform<br />
er <strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong> hos næsten 70 pct<br />
af <strong>de</strong> 65 domfældte, som un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatter.<br />
Hos 42 pct. dominerer indbrudstyveri,<br />
hvortil kommer 5 pct. med an<strong>de</strong>t tyveri,<br />
såle<strong>de</strong>s at henimod halv<strong>de</strong>len er indsat<br />
for tyveri.<br />
Næststørste gruppe er indsat for voldskriminalitet<br />
i alt ca. 15 pct., me<strong>de</strong>ns tredjestørste<br />
gruppe er indsat for seksualkriminalitet, i<br />
alt ca. 11 pct. En<strong>de</strong>lig er 5 pct. indsat for<br />
brandstiftelse.<br />
Ser man på klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen, er berigelseskriminalitet<br />
for alle grupper <strong>de</strong>n overvejen<strong>de</strong><br />
kriminalitet. 89 pct. af <strong>de</strong> indsatte i<br />
særfængsel og 66 pct. i forvaring hører til<br />
<strong>de</strong>nne hovedgruppe. 46 pct. af samtlige indsatte<br />
i forvaring mod kun 37 pct. i særfængsel<br />
har indbrudstyveri som dominanskriminalitet,<br />
me<strong>de</strong>ns an<strong>de</strong>t tyveri fin<strong>de</strong>s blandt 15
pet. af samtlige indsatte i særfængsel mod<br />
kun 4 pct. i forvaring. Bedrageri forekommer<br />
blandt 17 pct. af <strong>de</strong> indsatte i særfængsel<br />
mod kun 7 pct. blandt <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>. Dokumentfalsk<br />
er ligele<strong>de</strong>s stærkere repræsenteret<br />
i særfængslet end i forvaring (11<br />
pct-2 pct.).<br />
For så vidt angår forbry<strong>de</strong>lser mod kønssæ<strong>de</strong>lighe<strong>de</strong>n<br />
viser klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen, at<br />
voldtægt ikke forekommer blandt <strong>de</strong> særfængselsindsatte,<br />
me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>nne kriminalitetsform<br />
forekommer blandt 9 pct. af <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>.<br />
Vold forekommer kun blandt 4 pct. af <strong>de</strong><br />
indsatte i særfængsel mod 13 pct. i forvaring.<br />
Manddrab eller forsøg herpå samt brandstiftelse<br />
forekommer alene blandt <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>.<br />
Un<strong>de</strong>rsøger man <strong>de</strong>n tidligere dominanskriminalitet,<br />
viser <strong>de</strong>t sig, at berigelseskriminaliteten<br />
her dominerer endnu stærkere.<br />
Dette gæl<strong>de</strong>r begge un<strong>de</strong>rsøgelser, <strong>de</strong>r y<strong>de</strong>rligere<br />
viser, at <strong>de</strong> fleste recidivister recidiverer<br />
homologt, d. v. s. at <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> og<br />
tidligere dominanskriminalitet er ens. Dette<br />
gæl<strong>de</strong>r navnlig indsatte med berigelseskriminalitet.<br />
Af domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen fremgår, at<br />
kun 4 af <strong>de</strong> 65 personer, som un<strong>de</strong>rsøgelsen<br />
omfatter, ikke tidligere hav<strong>de</strong> været frihedsberøvet.<br />
Af <strong>de</strong> øvrige 61 hav<strong>de</strong> 90 pct.<br />
mindst 3 tidligere sanktioner. Mediantallet<br />
var 6 tidligere sanktioner. Også her var forskellen<br />
mellem <strong>de</strong> berigelseskriminelle og<br />
<strong>de</strong> øvrige stor, i<strong>de</strong>t mediantallet for <strong>de</strong> øvrige<br />
var 3 tidligere sanktioner mod 6 hos <strong>de</strong><br />
berigelseskriminelle.<br />
Lidt un<strong>de</strong>r halv<strong>de</strong>len af <strong>de</strong> 61 (44 pct.)<br />
hav<strong>de</strong> tidligere været anbragt i ungdomsfængsel,<br />
heraf godt en tredje<strong>de</strong>l mere end en<br />
gang. Kun 13 pct. af <strong>de</strong> tidligere frihedsberøve<strong>de</strong><br />
forvare<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> ikke været idømt<br />
fængsel. Mediantallet var 3 tidligere fængselsdomme.<br />
For <strong>de</strong> berigelseskriminelle var<br />
mediantallet dog 4. Mere end en fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>l af<br />
disse hav<strong>de</strong> haft mindst 6 fængselsdomme og<br />
mere end 11 pct. mindst 10 fængselsdomme.<br />
Næsten halv<strong>de</strong>len (47 pct) hav<strong>de</strong> været i<br />
særfængsel, <strong>de</strong>r dog ikke var anvendt i nær<br />
samme omfang som fængsel. Såle<strong>de</strong>s hav<strong>de</strong><br />
kun 18 pct. været i særfængsel mere end 2<br />
gange. Ca. 20 pct. hav<strong>de</strong> en tidligere indsættelse<br />
i særfængsel.<br />
25 pct. af <strong>de</strong> berigelseskriminelle, i alt 11<br />
personer, hav<strong>de</strong> tidligere været indsat i ar-<br />
65<br />
be jdshus, heraf 5 fra 3-5 gange og 3 mindst<br />
7 gange.<br />
Domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen viser såle<strong>de</strong>s, at<br />
man i meget bety<strong>de</strong>ligt omfang har forsøgt<br />
virkningen af andre sanktioner, førend dom<br />
til forvaring er anvendt.<br />
Klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen viser i spørgsmålet<br />
om tidligere sanktioner samme bille<strong>de</strong> som<br />
domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen. Kun 3,7 pct. af <strong>de</strong><br />
indsatte i særfængsel og 6,6 pct. af <strong>de</strong> indsatte<br />
i forvaring hav<strong>de</strong> ikke tidligere været<br />
frihedsberøvet. Af <strong>de</strong> 52 tidligere frihedsberøve<strong>de</strong><br />
indsatte i særfængsel hav<strong>de</strong> 71 pct. 4<br />
eller flere sanktioner. På tilsvaren<strong>de</strong> må<strong>de</strong><br />
hav<strong>de</strong> 81 pct. af <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> 4 eller flere<br />
sanktioner. Mediantallet for <strong>de</strong> indsatte i<br />
særfængsel var 5 sanktioner for første dom<br />
til særfængsel, me<strong>de</strong>ns mediantallet for <strong>de</strong><br />
forvare<strong>de</strong> var 6 sanktioner før første dom<br />
til forvaring. 4 pct. af <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> hav<strong>de</strong><br />
15-17 sanktioner før første dom til forvaring.<br />
Der er i un<strong>de</strong>rsøgelserne endvi<strong>de</strong>re optaget<br />
summariske oversigter over værdien af<br />
<strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> - for brandstifterne <strong>de</strong>n forvoldte<br />
ska<strong>de</strong> - såle<strong>de</strong>s som <strong>de</strong>n er opgjort<br />
ved dommen i første instans. Domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen,<br />
<strong>de</strong>r omfatter 45 berigelseskriminelle<br />
og 3 brandstiftere, giver følgen<strong>de</strong> tal:<br />
For 40 pct. er <strong>de</strong>r tale om beløb un<strong>de</strong>r<br />
10.000 kr. 35 pct. ligger mellem 10.000 kr.<br />
og 25.000 kr., me<strong>de</strong>ns 25 pct. ligger på<br />
25.000 kr. og <strong>de</strong>rover. 7 personer (15 pct.)<br />
er indsat i forvaring for lovovertræ<strong>de</strong>lser,<br />
hvor værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> lå un<strong>de</strong>r 1.000<br />
kr. Andre faktorer har her, som <strong>de</strong>t fremgår<br />
af un<strong>de</strong>rsøgelsen, begrun<strong>de</strong>t dommen til forvaring.<br />
De opgørelser, <strong>de</strong>r i klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen<br />
er foretaget af værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong>,<br />
svarer for så vidt angår <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> i <strong>de</strong>t<br />
hele til opgørelserne i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />
For så vidt angår <strong>de</strong> indsatte i særfængsel<br />
hav<strong>de</strong> 54 pct. af disse tilegnet sig beløb<br />
på un<strong>de</strong>r 10.000 kr. Ser man på værdien af<br />
<strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> ved indbrudstyveri, hav<strong>de</strong> 35<br />
pct. af <strong>de</strong> indsatte i særfængsel tilegnet sig<br />
værdier for mindre end 10.000 kr.<br />
I <strong>Krim</strong>inalistisk Instituts un<strong>de</strong>rsøgelse om<br />
effektiviteten af forvaring m. m., jfr. si<strong>de</strong> 69,<br />
er i tabel 13 si<strong>de</strong> 108 foretaget en opstilling<br />
af udbyttet af <strong>de</strong>n pådømte kriminalitet og<br />
sagens udfald. Af tabellen fremgår, at udbyttet<br />
for 9 pct. af <strong>de</strong> 222 forvare<strong>de</strong>, som
materialet omfatte<strong>de</strong>, har været un<strong>de</strong>r 100<br />
kr. For 27 pct. har udbyttet ligget mellem<br />
100 og 1.000 kr., me<strong>de</strong>ns 54 pct. har haft et<br />
udbytte på mellem 1000 kr. og 10.000 kr. I<br />
alt har såle<strong>de</strong>s efter un<strong>de</strong>rsøgelsen ca. 90 pct.<br />
haft et udbytte på un<strong>de</strong>r 10.000 kr.<br />
§ 17-un<strong>de</strong>rsøgelsen kan give <strong>de</strong>t indtryk,<br />
at indsættelse i forvaring ofte sker på grundlag<br />
af en meget ringe kriminalitet. Dette resultat<br />
stemmer imidlertid ikke med resultatet<br />
af <strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelser, som er refereret<br />
ovenfor. Disse un<strong>de</strong>rsøgelser er foretaget på<br />
grundlag af et nyere materiale, og straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>rfor, at <strong>de</strong> bør lægges til<br />
grund.<br />
Med grundlag i straffelovrå<strong>de</strong>ts egne un<strong>de</strong>rsøgelser<br />
er <strong>de</strong>t rå<strong>de</strong>ts opfattelse, at <strong>de</strong>r,<br />
når talen er om berigelseskriminalitet og førstegangsindsættelser<br />
i forvaring, bortset fra<br />
rene undtagelsestilfæl<strong>de</strong>, skal en ret bety<strong>de</strong>lig<br />
kriminalitet til, for at <strong>de</strong> danske domstole<br />
vil dømme til forvaring. Dette stemmer også<br />
med <strong>de</strong> praktiske erfaringer, som rå<strong>de</strong>ts<br />
medlemmer har haft.<br />
Genindsættelse i forvaring kan fin<strong>de</strong> sted<br />
bå<strong>de</strong> på grundlag af ny kriminalitet og vilkårsovertræ<strong>de</strong>lser.<br />
Ved genindsættelse på<br />
grund af en begrænset ny kriminalitet lægges<br />
<strong>de</strong>r ved afgørelsen af, om genindsættelse<br />
skal ske, megen vægt på, om <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
er recidiveret kort tid efter prøveløsla<strong>de</strong>lsen.<br />
Genindsættelse i forvaring vil <strong>de</strong>rfor<br />
kunne fin<strong>de</strong> sted selv for små beløb og få<br />
forhold, hvis <strong>de</strong>r foreligger recidiv kort tid<br />
efter løsla<strong>de</strong>lsen.<br />
I domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen har man også<br />
foretaget en opgørelse af antallet af sanktioner<br />
forud for første erklæring om strafuegnethed.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsen viser, at kun 7,5 pct.<br />
af <strong>de</strong> indsatte ikke hav<strong>de</strong> været idømt frihedsberøven<strong>de</strong><br />
sanktioner forud for <strong>de</strong>t tidspunkt,<br />
da <strong>de</strong> første gang blev erklæret uegnet<br />
til påvirkning gennem straf. Dette var<br />
dog tilfæl<strong>de</strong>t for 14 pct. af <strong>de</strong> domfældte,<br />
<strong>de</strong>r ikke hav<strong>de</strong> berigelseskriminalitet som<br />
dominanskriminalitet, mod kun 5 pct. af <strong>de</strong><br />
berigelseskriminelle. Kun 36 pct. af <strong>de</strong> førstnævnte<br />
domfældte hav<strong>de</strong> 4 eller flere tidligere<br />
sanktioner, me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>tte var tilfæl<strong>de</strong>t<br />
hos 79 pct. af <strong>de</strong> berigelseskriminelle. En<br />
tredie<strong>de</strong>l af disse hav<strong>de</strong> 8 eller flere tidligere<br />
sanktioner. Godt 7 pct. af <strong>de</strong>m hav<strong>de</strong> endog<br />
14 tidligere sanktioner in<strong>de</strong>n første erklæring<br />
om strafuegnethed.<br />
66<br />
Omvendt har man foretaget en un<strong>de</strong>rsøgelse<br />
af antal af erklæringer om strafuegnethed<br />
forud for første dom til forvaring. For<br />
15 pct. af <strong>de</strong> 65 personer, som un<strong>de</strong>rsøgelsen<br />
omfatter, gjaldt, at <strong>de</strong> ikke på noget tidspunkt<br />
er blevet erklære<strong>de</strong> uegne<strong>de</strong> til påvirkning<br />
gennem straf, men nok tvivlsomt<br />
straf egne<strong>de</strong>. 50 pct. fik dom til forvaring<br />
efter 1 erklæring om strafuegnethed, me<strong>de</strong>ns<br />
<strong>de</strong>r for 35 pct. kræve<strong>de</strong>s 2,3 eller 4 sager,<br />
hvori <strong>de</strong>r blev afgivet erklæring om strafuegnethed.<br />
Ved afgørelsen af spørgsmålet om<br />
afsigelse af dom til forvaring lægger domstolene<br />
såle<strong>de</strong>s ikke alene vægt på mentalerklæringerne.<br />
Om tidligere un<strong>de</strong>rsøgelser af klientellet<br />
i forvaring og i særfængsel henvises til<br />
G. K. Stump i hans bog Forvaringsanstalten<br />
i Herstedvester, Beretning om arbej<strong>de</strong>t<br />
1931-1951. Un<strong>de</strong>rsøgelserne er tillige med<br />
visse un<strong>de</strong>rsøgelser foretaget af H. Alois<br />
Widmer og Torben Hvam refereret i <strong>Krim</strong>inalistisk<br />
Instituts rapport om effektiviteten<br />
af forvaring og særfængsel m. v. s. 30 ff.<br />
5. Varighe<strong>de</strong>n af ophold i forvaring<br />
og særfængsel.<br />
(a) På straffelovrå<strong>de</strong>ts foranledning er<br />
<strong>de</strong>r foretaget en un<strong>de</strong>rsøgelse, hvis formål<br />
har været at re<strong>de</strong>gøre for <strong>de</strong> faktiske opholdsti<strong>de</strong>r<br />
i forvaring for mandlige lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
<strong>de</strong>r er prøveudskrevet fra forvaring i<br />
1959 og i 1969 efter at være indsat i henhold<br />
til dom eller ken<strong>de</strong>lse i medfør af § 70.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsen er optaget som bilag 6 til<br />
<strong>de</strong>nne betænkning. I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> skal kun<br />
gengives nogle hovedtræk af <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse;<br />
vedrøren<strong>de</strong> enkelthe<strong>de</strong>r, herun<strong>de</strong>r en<br />
række for<strong>de</strong>linger på forskellige forbry<strong>de</strong>lsestyper<br />
og forskellige opholdsti<strong>de</strong>r, må henvises<br />
til tabeller og tekst i bilag 6. Det bemærkes,<br />
at un<strong>de</strong>rsøgelsen kun angår varighe<strong>de</strong>n<br />
af <strong>de</strong>t ophold, <strong>de</strong>r er fulgt efter en<br />
indsættelse ved dom eller ken<strong>de</strong>lse og afsluttet<br />
ved løsla<strong>de</strong>lse i 1959 eller 1969, me<strong>de</strong>ns<br />
<strong>de</strong>r ikke er oplyst samle<strong>de</strong> interneringsti<strong>de</strong>r<br />
for personer, som har haft flere ophold i<br />
henhold til samme dom eller flere domme til<br />
forvaring.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatter 123 personer prøveudskrevet<br />
i 1959 og 109 personer prøveudskrevet<br />
i 1969. Tallene for<strong>de</strong>ler sig for<br />
begge år med omkring halv<strong>de</strong>len på hver af
<strong>de</strong> to anstalter i Herstedvester og Horsens.<br />
Af <strong>de</strong> prøveudskrevne fra 1959 var 57 pet.<br />
indsat efter dom og 43 pet. efter ken<strong>de</strong>lse.<br />
De tilsvaren<strong>de</strong> tal var i 1969 henholdsvis 51<br />
pct. og 49 pct. Antallet af prøveudskrivninger<br />
faldt fra 1959 til 1969 med 11 pct.<br />
De to årgange er lidt forskellige sammensat,<br />
for så vidt angår kriminalitetens art. 1<br />
begge år dominerer ejendomskriminalitet<br />
med henholdsvis 74 pct. og 80 pct. 1959-årgangen<br />
har <strong>de</strong>rimod kun 1 pct. voldskriminalitet<br />
mod 9 pct. i 1969. Omvendt har 1959årgangen<br />
15 pct. seksualkriminalitet mod<br />
kun 8 pct. i 1969.<br />
Varighe<strong>de</strong>n af ophol<strong>de</strong>t i forvaring er beregnet<br />
som ti<strong>de</strong>n fra dom eller ken<strong>de</strong>lse til<br />
<strong>de</strong>n faktiske udskrivningsdato, d. v. s. <strong>de</strong>n<br />
dag, da domfældte forlod anstalten. Den<br />
samle<strong>de</strong> gennemsnitlige opholdstid er fal<strong>de</strong>t<br />
væsentligt. Når materialet reduceres med 5<br />
personer i 1959 (genindsat alene for overtræ<strong>de</strong>lse<br />
af særvilkår) og med 2 i 1969 (personer<br />
med ekstremt lange opholdsti<strong>de</strong>r, 21<br />
år og 18 år), viser <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> gennemsnit<br />
et fald fra 2 år 7 måne<strong>de</strong>r til 2 år 1 måned.<br />
Herved må dog først fremhæves, at fal<strong>de</strong>t<br />
var endnu større for personer løsladt efter at<br />
have været indsat ved ken<strong>de</strong>lse, nemlig 9<br />
måne<strong>de</strong>r, me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>r for domfældte kun var<br />
tale om et fald på 1 måned. Hvad dommene<br />
angår, fremkommer <strong>de</strong>r dog en væsentlig forskel,<br />
når man ser på kriminalitetens art, i<strong>de</strong>t<br />
<strong>de</strong>r faktisk var et bety<strong>de</strong>ligt fald i varighe<strong>de</strong>n<br />
af ejendomsforbry<strong>de</strong>res ophold i forvaring.<br />
Herom henvises til <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> tal.<br />
For ejendomskriminelle faldt gennemsnittet<br />
fra 2 år 5 måne<strong>de</strong>r til 1 år 8 måne<strong>de</strong>r,<br />
altså 9 måne<strong>de</strong>r. Ser man alene på personer<br />
indsat i henhold til dom, var <strong>de</strong>r et fald fra 2<br />
år 8 måne<strong>de</strong>r til 2 år 1 måned, altså 7 måne<strong>de</strong>r.<br />
Med hensyn til personer indsat efter<br />
ken<strong>de</strong>lse, var <strong>de</strong>r et fald fra 2 år 2 måne<strong>de</strong>r<br />
til 1 år 8 måne<strong>de</strong>r, altså 9 måne<strong>de</strong>r.<br />
De nævnte tal for domfældte omfatter<br />
bå<strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong> af første og af gentagen dom til<br />
forvaring. Ser man alene på første gangs forvare<strong>de</strong><br />
(som tidligere har været un<strong>de</strong>rgivet<br />
an<strong>de</strong>n frihedsberøvelse) lå gennemsnittet<br />
bå<strong>de</strong> i 1959 og 1969 et par måne<strong>de</strong>r højere.<br />
Det bety<strong>de</strong>r, at gentagen dom har samme<br />
ten<strong>de</strong>ns som genanbringelse ved ken<strong>de</strong>lse til<br />
at føre til et kortere ophold end efter første<br />
dom.<br />
For andre kriminelle end ejendomskrimi-<br />
67<br />
nelle - taget un<strong>de</strong>r ét - var <strong>de</strong>r tale om en<br />
gennemsnitlig forøgelse af ophol<strong>de</strong>ts varighed<br />
fra 1959 til 1969. For så vidt angår<br />
domfældte, var <strong>de</strong>t en forøgelse fra 3 år 2<br />
måne<strong>de</strong>r til 4 år. Med hensyn til personer<br />
prøveudskrevet efter indsættelse ved ken<strong>de</strong>lse<br />
var <strong>de</strong>t en forøgelse fra 1 år 5 måne<strong>de</strong>r<br />
til 2 år. Blandt <strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re, hvis gennemsnitlige<br />
opholdstid blev længere, fremhæver<br />
un<strong>de</strong>rsøgelsen <strong>de</strong> seksualkriminelle;<br />
man bemærker herom, at <strong>de</strong>r næppe er indtrådt<br />
større tilbagehol<strong>de</strong>nhed med hensyn til<br />
prøveudskrivning, men <strong>de</strong>r kan have været<br />
tale om en stigning i antallet af alvorligere<br />
forbry<strong>de</strong>lser. Det er ikke un<strong>de</strong>rsøgt, i hvilket<br />
omfang <strong>de</strong>r er foretaget kastration.<br />
Til belysning af <strong>de</strong>t totale fald i varighe<strong>de</strong>n<br />
af forvaring skal anføres, at me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>r<br />
af <strong>de</strong> i 1959 prøveudskrevne var 68 pct., <strong>de</strong>r<br />
hav<strong>de</strong> tilbragt mere end 2 år i forvaring, var<br />
tallet for 1969-årgangen kun 39 pct. På <strong>de</strong>n<br />
an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> var <strong>de</strong>t relative antal af personer<br />
med lange hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>r uforandret over<br />
10 år; af 1959-årgangen hav<strong>de</strong> 11 pct. haft<br />
opholdsti<strong>de</strong>r på mindst 4 år, for 1969-årgangens<br />
vedkommen<strong>de</strong> var tallet 15 pct. Den<br />
her omtalte gruppe fal<strong>de</strong>r næsten u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong><br />
in<strong>de</strong>nfor personer, <strong>de</strong>r er fun<strong>de</strong>t skyldige<br />
i an<strong>de</strong>t end ejendomskriminalitet. Kun i<br />
3 tilfæl<strong>de</strong> har ejendomskriminalitet (indbrud)<br />
i 1969 ført til prøveudskrivning efter<br />
så lang en opholdstid som 4 år eller mere.<br />
Nogle oplysninger om forvaringsti<strong>de</strong>rnes<br />
læng<strong>de</strong> i perio<strong>de</strong>n indtil 1951 er med<strong>de</strong>lt af<br />
Georg K. Stiirup i Forvaringsanstalten i Herstedvester.<br />
Beretning om arbej<strong>de</strong>t 1935-<br />
1951 (1959), s. 57 ff. med tabeller. Af forfatterens<br />
konklusioner skal fremhæves, at<br />
<strong>de</strong>r ikke var nogen forskel mellem »voldsgruppen«<br />
og <strong>de</strong> ikke-kastrere<strong>de</strong> seksualkriminelle<br />
med hensyn til ophol<strong>de</strong>ts varighed,<br />
at gruppen »forbry<strong>de</strong>lse mod person« hav<strong>de</strong><br />
en væsentlig længere förvaringstid end ejendomsforbry<strong>de</strong>re,<br />
og at <strong>de</strong>r for samtlige gruppers<br />
vedkommen<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> været tale om et<br />
fald i förvaringsti<strong>de</strong>n gennem <strong>de</strong> forskellige<br />
faser af forvaringens udvikling frem til<br />
1951. Se endv. H .A. Widmer i Juristen 1962<br />
s. 100 ff.<br />
(b) Straffelovrå<strong>de</strong>t har ikke foranlediget<br />
nogen un<strong>de</strong>rsøgelse af <strong>de</strong>n faktiske varighed<br />
af ophold i særfængsel. Til belysning af<br />
spørgsmålet skal først på grundlag af krimi-
nalstatistikken gives en oversigt over <strong>de</strong> straffeti<strong>de</strong>r,<br />
<strong>de</strong>r er anvendt i årene 1959-70 i sa-<br />
Af samtlige straffe har <strong>de</strong> korteste straffeti<strong>de</strong>r<br />
(højst 6 måne<strong>de</strong>r) udgjort mellem V\<br />
og Vs, <strong>de</strong> længste (over 2 år) mellem x /i og<br />
Vi4 bortset fra årene 1959 og 1960. Det store<br />
flertal af idømte straffe ligger mellem disse<br />
y<strong>de</strong>rpunkter og har en sådan læng<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>n<br />
maksimale varighed af ophol<strong>de</strong>t i særfængsel<br />
bliver mellem 5 og 16 måne<strong>de</strong>r, når <strong>de</strong>r<br />
regnes med normal prøveløsla<strong>de</strong>lse efter 2 /i<br />
af straffeti<strong>de</strong>n. Disse opholdsti<strong>de</strong>r bliver dog<br />
i praksis væsentlig kortere på grund af varetægtsfængsling,<br />
mentalun<strong>de</strong>rsøgelse og ventetid<br />
før overflytning til særfængsel. Dette<br />
forhold er flere gange fremhævet i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med diskussionen om anven<strong>de</strong>lse af<br />
særfængsel. Den seneste opgørelse er foretaget<br />
af Torben Hvam og angår <strong>de</strong> første 60<br />
personer modtaget i særfængsels-af<strong>de</strong>lingen i<br />
Herstedvester efter <strong>de</strong>ns oprettelse i 1967.<br />
Der er dog her set bort fra 25 recidivister,<br />
som tidligere hav<strong>de</strong> været indsat i særfængslet<br />
i Horsens; omvendt er <strong>de</strong>r medtaget 4<br />
personer, som ikke er dømt til særfængsel<br />
(to overflyttet fra statsfængsel, en overflyttet<br />
fra ungdomsfængsel og en indsat til afsoning<br />
af reststraf fra statsfængsel). Opgørelsen<br />
viser, at medianen med hensyn til <strong>de</strong><br />
idømte straffe lå på 1 Vi år, og at <strong>de</strong> faktiske<br />
opholdsti<strong>de</strong>r for<strong>de</strong>lte sig såle<strong>de</strong>s (med et mediantal<br />
på 1/2 år):<br />
68<br />
ger mod mandlige lovovertræ<strong>de</strong>re domt til<br />
særfængsel:<br />
Un<strong>de</strong>r 1 md 1<br />
l-(3)mdr 11<br />
3-(6) mdr 16<br />
6-(12)mdr 13<br />
l-(li/4)år 7<br />
11/4-2 år 9<br />
Over 2 år 3<br />
Om en senere perio<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r ikke er omfattet<br />
af <strong>de</strong>nne opgørelse, oplyses <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>r<br />
indtrådte en bevægelse i retning af længere<br />
straffeti<strong>de</strong>r (september 1970-april 1971).<br />
Vedrøren<strong>de</strong> særfængslet i Horsens henvises<br />
til H. A. Widmer i NTfK 1960 s. 153, Juristen<br />
1962 s. 320 og 324 og s. st. 1963 s.<br />
281, jfr. Waaben, Utilregnelighed og særbehandling<br />
s. 84.<br />
6. Den kriminologiske un<strong>de</strong>rsøgelse.<br />
(a) På et tidligt stadium af straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
drøftelser blev <strong>de</strong>t besluttet, at <strong>de</strong>r, forin<strong>de</strong>n<br />
rå<strong>de</strong>t tog stilling til spørgsmålet om en<br />
ændring af sanktionssystemet, såvidt muligt<br />
bur<strong>de</strong> tilvejebringes oplysninger, <strong>de</strong>r kunne<br />
belyse effektiviteten af tidsubestemte sanktioner<br />
over for visse psykisk afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
sammenlignet med andre sanktioner.<br />
Man var opmærksom på, at sådanne<br />
oplysninger kun ville udgøre en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t
grundlag, på hvilket en en<strong>de</strong>lig stillingtagen<br />
til <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler måtte baseres. Det var<br />
i høj grad påkrævet også at anlægge mere<br />
principielle synspunkter vedrøren<strong>de</strong> forhol<strong>de</strong>t<br />
mellem tidsbestemte og tidsubestemte reaktionsformer.<br />
Men straffelovrå<strong>de</strong>t fandt, at<br />
synspunkter med hensyn til <strong>de</strong>n specialpræventive<br />
virkning af sanktionerne har spillet<br />
en så fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong> rolle i <strong>de</strong>n kriminalpolitiske<br />
diskussion, at <strong>de</strong>t måtte være meget ønskeligt<br />
at fremskaffe nærmere oplysninger<br />
herom. Si<strong>de</strong>løben<strong>de</strong> hermed iværksatte<br />
straffelovrå<strong>de</strong>t en række andre un<strong>de</strong>rsøgelser,<br />
se herom ovenfor i indledningen.<br />
På baggrund heraf gav finansudvalget i februar<br />
1970 sin tilslutning til, at <strong>de</strong>r iværksattes<br />
en kriminologisk un<strong>de</strong>rsøgelse til belysning<br />
af effektiviteten af <strong>de</strong> tidsubestemte<br />
sanktioner. Un<strong>de</strong>rsøgelsen blev overladt til<br />
<strong>Krim</strong>inalistisk Institut ved Københavns Universitet.<br />
Planen for <strong>de</strong>n kriminologiske un<strong>de</strong>rsøgelse<br />
blev udarbej<strong>de</strong>t af professor, dr.<br />
jur. Karl O. Christiansen og amanuensis,<br />
cand. jur. Svend Gram Jensen, me<strong>de</strong>ns gennemførelsen<br />
af un<strong>de</strong>rsøgelsen i <strong>de</strong>t væsentlige<br />
blev overdraget til cand. jur. Mogens<br />
Moe og cand. jur. Leif Senholt.<br />
Den 30. september 1971 modtog straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
en rapport om effektiviteten af forvaring<br />
og særfængsel m. v., udarbej<strong>de</strong>t af<br />
Karl O. Christiansen; Mogens Moe og Leif<br />
Senholt i samarbej<strong>de</strong> med stud. scient. Ken<br />
Schubell og cand. stat. Karin Ze<strong>de</strong>ler. Rapporten,<br />
<strong>de</strong>r udgør et bilag til nærværen<strong>de</strong> betænkning,<br />
blev offentliggjort i august 1972<br />
un<strong>de</strong>r titlen »Effektiviteten af forvaring og<br />
særfængsel m. v.« (<strong>Betænkning</strong> nr. 644/<br />
1972). <strong>Betænkning</strong>en benævnes i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong><br />
§ 17-un<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />
(b) Opgaven for forfatterne af rapporten<br />
har været at un<strong>de</strong>rsøge effektiviteten af <strong>de</strong>n<br />
tidsubestemte frihedsberøvelse, såle<strong>de</strong>s som<br />
<strong>de</strong>n fuldbyr<strong>de</strong>s i forvaring, sammenholdt<br />
med andre former for frihedsberøvelse. Målestokken<br />
for behandlingens effektivitet er i<br />
un<strong>de</strong>rsøgelsen recidivet, jfr. nærmere ne<strong>de</strong>nfor.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatter i alt 500 personer<br />
løsladt i ti<strong>de</strong>n 1. januar 1959-31. <strong>de</strong>cember<br />
1964 fra forvaringsanstalterne i Horsens og<br />
Herstedvester, særfængslet i Horsens og<br />
statsfængslerne i Vridsløselille, Nyborg og<br />
Kragskovhe<strong>de</strong>. Un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatter kun<br />
6Q<br />
personer, <strong>de</strong>r er »henført un<strong>de</strong>r straffelovens<br />
§ 17«, og materialet er endvi<strong>de</strong>re sammensat<br />
såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r er lige mange løsladte fra<br />
hver behandlingstype af følgen<strong>de</strong> hovedkategorier:<br />
1) løsla<strong>de</strong>lsesal<strong>de</strong>r ikke over 35 år,<br />
0-5 forstraffe, 2) løsla<strong>de</strong>lsesal<strong>de</strong>r ikke over<br />
35 år, 6 eller flere forstraffe, 3) løsla<strong>de</strong>lsesal<strong>de</strong>r<br />
over 35 år, 0-5 forstraffe og 4) løsla<strong>de</strong>lsesal<strong>de</strong>r<br />
over 35 år, 6 eller flere forstraffe.<br />
De 500 personer, som § 17-un<strong>de</strong>rsøgelsen<br />
omfatter, for<strong>de</strong>ler sig såle<strong>de</strong>s:<br />
Statsfængsel 122<br />
(heraf Vridsløselille 53, Nyborg 57<br />
og Kragskovhe<strong>de</strong> 12)<br />
Særfængsel 126<br />
Forvaring i Horsens 126<br />
Forvaring i Herstedvester 126<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsesmaterialet i alt 500<br />
I materialerne indgår såvel personer, som<br />
første gang er un<strong>de</strong>rgivet <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
foranstaltning, som personer, <strong>de</strong>r en eller<br />
flere gange tidligere har været <strong>de</strong>t. Af <strong>de</strong><br />
252 forvare<strong>de</strong>, som un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatter,<br />
er såle<strong>de</strong>s 128 indsat (1. gang) ved dom,<br />
me<strong>de</strong>ns 124 er genindsat ved ken<strong>de</strong>lse.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsen er en<strong>de</strong>lig begrænset til at<br />
omfatte ejendomskriminelle, da antallet af<br />
personer med an<strong>de</strong>n kriminalitet er for lille<br />
til en nærmere statistisk analyse.<br />
Som anført ovenfor har målestokken for<br />
sanktionens effektivitet været <strong>de</strong> domfældtes<br />
recidiv efter løsla<strong>de</strong>lse. I sig selv giver en<br />
opgørelse af recidivet hos personer løsladt<br />
fra en bestemt sanktionsform ingen mulighed<br />
for at drage konklusioner om sanktionens<br />
effektivitet, heller ikke når <strong>de</strong>tte recidivtal<br />
sammenlignes med tal vedrøren<strong>de</strong><br />
andre sanktioner. I un<strong>de</strong>rsøgelsen er materialerne<br />
in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> fire sanktionsgrupper<br />
(statsfængsel, særfængsel, forvaring i Herstedvester<br />
og forvaring i Horsens) <strong>de</strong>rfor udvalgt<br />
og statistisk bearbej<strong>de</strong>t på en sådan<br />
må<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r såvidt muligt arbej<strong>de</strong>s med<br />
sammenlignelige grupper, d. v. s. grupper, i<br />
hvilke <strong>de</strong>t forvente<strong>de</strong> recidiv er <strong>de</strong>t samme,<br />
og hvor forskelle i <strong>de</strong>t faktiske recidiv <strong>de</strong>rfor<br />
kan tænkes at sige noget om forskelle<br />
med hensyn til sanktionernes effektivitet.<br />
Der er registreret et stort antal oplysninger<br />
om hver af <strong>de</strong> domfældte; på grundlag af<br />
disse oplysninger er <strong>de</strong>r beregnet »belast-
ningstal« for hver af <strong>de</strong> domfældte (d. v. s.<br />
tal som udtrykker, hvor belastet en person er<br />
med hensyn til en konstellation af faktorer,<br />
<strong>de</strong>r forelå før dommen), og bedømmelsen af<br />
flere sanktioners effektivitet foretages på<br />
<strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, at man sammenligner recidivet<br />
for personer med samme belastningstal in<strong>de</strong>n<br />
for hver af <strong>de</strong> fire sanktionsgrupper.<br />
Med hensyn til <strong>de</strong>n statistiske meto<strong>de</strong>, som<br />
er anvendt, henvises navnlig til rapporten s.<br />
240 ff., jfr. 305 ff.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsens hovedresultat er blevet, at<br />
<strong>de</strong>t ikke er lykke<strong>de</strong>s at påvise forskelle i effektiviteten<br />
mellem <strong>de</strong> forskellige behandlingstyper<br />
(forvaring, særfængsel og almin<strong>de</strong>ligt<br />
fængsel) anvendt på ejendomskriminelle.<br />
Som fremhævet i un<strong>de</strong>rsøgelsen kan<br />
man ikke heraf slutte, at <strong>de</strong>r ikke er forskelle,<br />
men med et materiale af <strong>de</strong>n størrelsesor<strong>de</strong>n,<br />
<strong>de</strong>r har ligget til grund for un<strong>de</strong>rsøgelsen,<br />
og med <strong>de</strong> meto<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r er anvendt<br />
heri, har <strong>de</strong> ikke kunnet påvises.<br />
(c) Efter at rapporten var afgivet til<br />
straffelovrå<strong>de</strong>t, blev <strong>de</strong>r af <strong>de</strong>tte stillet visse<br />
suppleren<strong>de</strong> spørgsmål. Man var såle<strong>de</strong>s interesseret<br />
i at høre, hvilken betydning <strong>de</strong>t<br />
eventuelt hav<strong>de</strong> haft for recidivtallene, at<br />
<strong>de</strong>r i un<strong>de</strong>rsøgelsens materiale af forvare<strong>de</strong><br />
indgik et stort antal tilfæl<strong>de</strong> (henved 50<br />
pct), som var løsladt efter genindsættelse,<br />
og som <strong>de</strong>rfor kunne formo<strong>de</strong>s at være mere<br />
belaste<strong>de</strong> end <strong>de</strong> førstegangsindsatte. Man<br />
pege<strong>de</strong> endvi<strong>de</strong>re på spørgsmålet om, hvorvidt<br />
<strong>de</strong>r kunne være forskelle mellem <strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgte<br />
sanktionsgrupper med hensyn til<br />
<strong>de</strong>t tidsrum, som var forløbet, før recidiv<br />
indtraf, og med hensyn til antallet af recidiver<br />
in<strong>de</strong>n for observationsperio<strong>de</strong>n. Også<br />
spørgsmålet om eventuelle forskelle med<br />
hensyn til recidivets grovhed blev nævnt.<br />
Sammen med cand. stat. Karin Ze<strong>de</strong>ler og<br />
stud. scient. Ken Schubell påtog professor<br />
Karl O. Christiansen sig at foretage <strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelser,<br />
som var nødvendige for y<strong>de</strong>rligere<br />
at belyse <strong>de</strong> problemer, som straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
hav<strong>de</strong> peget på. En suppleren<strong>de</strong> rapport<br />
om disse problemer blev afleveret til<br />
straffelovrå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n 16. maj 1972. Rapporten<br />
er offentliggjort sammen med hovedrapporten<br />
om § 17-un<strong>de</strong>rsøgelsen i <strong>de</strong>n ovennævnte<br />
betænkning nr. 644, 1972.<br />
Den suppleren<strong>de</strong> rapport viser, at materialeudvælgelsen<br />
i hovedrapporten ikke kan<br />
70<br />
kritiseres ud fra <strong>de</strong>n antagelse, at forvaring<br />
ville vise et lavere recidiv, hvis sammenligningen<br />
var begrænset til at omfatte førstegangsindsatte.<br />
Det anføres endvi<strong>de</strong>re, at <strong>de</strong>n fortsatte un<strong>de</strong>rsøgelse<br />
har vist, at antallet af flere gange<br />
recidiveren<strong>de</strong> er signifikant større for indsatte<br />
i stats- eller særfængsel end for <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>.<br />
Den fortsatte analyse har <strong>de</strong>rfor på et<br />
væsentligt punkt ændret <strong>de</strong>n konklusion, <strong>de</strong>r<br />
i september 1971 måtte anses for un<strong>de</strong>rsøgelsens<br />
hovedresultat. Konklusionen formuleres<br />
i <strong>de</strong>n suppleren<strong>de</strong> rapport såle<strong>de</strong>s:<br />
»Trods bety<strong>de</strong>lige anstrengelser er <strong>de</strong>t ikke<br />
lykke<strong>de</strong>s at fin<strong>de</strong> nogen signifikant forskel i<br />
<strong>de</strong>n hyppighed, hvormed indsatte in<strong>de</strong>n for<br />
<strong>de</strong> fire behandlingstyper (statsfængselsfanger,<br />
indsatte i særfængsel og <strong>de</strong> to forvaringsanstalter)<br />
recidiverer. Derimod er <strong>de</strong>r<br />
en klar og signifikant forskel på antallet af<br />
tilbagefald hos <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r recidiverer, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong><br />
forvare<strong>de</strong> over en længere perio<strong>de</strong> klarer sig<br />
signifikant bedre end <strong>de</strong> indsatte i stats- eller<br />
særfængsel.« (Det skal un<strong>de</strong>rstreges, at<br />
or<strong>de</strong>t »hyppighed« i <strong>de</strong>t anførte citat sigter<br />
til antallet eller procenten af recidiveren<strong>de</strong><br />
personer in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> fire kategorier af løsladte,<br />
ikke til antallet af tilbagefald hos recidiveren<strong>de</strong><br />
personer. Det er <strong>de</strong>t sidstnævnte<br />
punkt <strong>de</strong>r omtales i citatets sidste led).<br />
Forvaring er såle<strong>de</strong>s efter <strong>de</strong>n suppleren<strong>de</strong><br />
rapport på længere sigt en mere effektiv behandlingsform<br />
over for karakterafvigen<strong>de</strong><br />
kriminelle, <strong>de</strong>r henføres un<strong>de</strong>r straffelovens<br />
§ 17, specielt over for <strong>de</strong> socialt og med hensyn<br />
til tidligere kriminalitet stærkt belaste<strong>de</strong><br />
personer, end stats- og særfængsel er. Det<br />
kan heller ikke efter <strong>de</strong>n suppleren<strong>de</strong> analyse<br />
u<strong>de</strong>lukkes, at <strong>de</strong>r er andre forskelle,<br />
men heller ikke <strong>de</strong>nne analyse har kunnet<br />
afsløre noget sådant.<br />
Det skal fremhæves, såle<strong>de</strong>s som <strong>de</strong>t også<br />
sker i rapporten s. 309 f., jfr. s. 423, at un<strong>de</strong>rsøgelsen<br />
ikke giver grundlag for at slutte<br />
noget om virkningen af <strong>de</strong> enkelte led i en<br />
reaktionsform, såle<strong>de</strong>s heller ikke om betydningen<br />
af <strong>de</strong>t tidsubestemte element i frihedsberøvelsen.<br />
En mulig behandlingsfaktor<br />
ved si<strong>de</strong>n af tidsubestemthe<strong>de</strong>n er såle<strong>de</strong>s<br />
karakteren af <strong>de</strong>n anvendte efterforsorg.<br />
Mogens Moe, <strong>de</strong>r ikke <strong>de</strong>ltog i <strong>de</strong>n fortsatte<br />
analyse, har efter offentliggørelsen af<br />
betænkning nr. 644 med<strong>de</strong>lt straffelovrå<strong>de</strong>t,<br />
at han tager afstand fra Karl O. Christian-
sens konklusion i <strong>de</strong>n suppleren<strong>de</strong> re<strong>de</strong>gørelse.<br />
7. Udtalelser om forvaring og<br />
særfængsel.<br />
(a) Le<strong>de</strong>rne af <strong>de</strong> to forvarings- og særfængselsinstitutioner<br />
i Herstedvester og Horsens,<br />
overlægerne Georg K. Stump og Jan<br />
Sachs, har ved mange lejlighe<strong>de</strong>r givet udtryk<br />
for <strong>de</strong>res erfaringer og synspunkter vedrøren<strong>de</strong><br />
disse sanktionsformer. De har begge<br />
fremhævet værdien af <strong>de</strong>n psykiatrisk le<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
behandlingsform, <strong>de</strong>r er udviklet på<br />
grundlag af reglerne i strfl. §§ 17 og 70, men<br />
<strong>de</strong> har samtidig un<strong>de</strong>rstreget, at anstalterne<br />
har arbej<strong>de</strong>t un<strong>de</strong>r mangelful<strong>de</strong> vilkår,<br />
navnlig personalemæssigt, og at <strong>de</strong>r <strong>de</strong>rfor<br />
ikke har været grund til at vente en sådan<br />
grad af effektivitet i <strong>de</strong> resocialiseren<strong>de</strong> og<br />
recidivforebyggen<strong>de</strong> bestræbelser, som man<br />
ville have kunnet opnå med et bedre udbygget<br />
behandlingsapparat. Over for <strong>de</strong>n kritik,<br />
som går ud på, at behandlingsarbej<strong>de</strong>t kun<br />
har haft en ringe effektivitet, har overlægerne<br />
dog peget på, at <strong>de</strong>r i helt utilstrækkeligt<br />
omfang er gennemført un<strong>de</strong>rsøgelser, <strong>de</strong>r<br />
kan un<strong>de</strong>rbygge en sådan kritik, hvilket<br />
hænger sammen med, at anstalterne ikke har<br />
haft ressourcer til at udføre et forskningsarbej<strong>de</strong><br />
vedrøren<strong>de</strong> klientellets beskaffenhed,<br />
behandlingsarbej<strong>de</strong>t og <strong>de</strong>ts resultater.<br />
På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> er <strong>de</strong>t velkendt, at <strong>de</strong>r<br />
er forskelle mellem anstalterne i Herstedvester<br />
og Horsens med hensyn til behandlingsarbej<strong>de</strong>ts<br />
karakter og - hvad <strong>de</strong>r er særlig<br />
grund til at fremhæve i <strong>de</strong>nne sammenhæng<br />
- mellem overlægerne med hensyn til<br />
<strong>de</strong>res bedømmelse af <strong>de</strong>n tidsubestemte anbringelse<br />
sammenholdt med tidsbestemt særfængsel.<br />
Me<strong>de</strong>ns overlæge Stump har fastholdt,<br />
at <strong>de</strong>n tidsubestemte anbringelse er en<br />
væsentlig forudsætning for behandlingsarbej<strong>de</strong>t,<br />
har overlæge Sachs meget stærkt<br />
betonet ulemperne ved tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />
og mulighe<strong>de</strong>rne for at gennemføre en behandling<br />
på grundlag af en dom til en tidsbestemt<br />
sanktion.<br />
Overlæge Stump har som medlem af retslægerå<strong>de</strong>t<br />
<strong>de</strong>ltaget i udarbej<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong>n udtalelse<br />
om forvaring og særfængsel, som refereres<br />
ne<strong>de</strong>nfor. Overlæge Sachs har over<br />
for straffelovrå<strong>de</strong>t un<strong>de</strong>rstreget, at anstaltsophol<strong>de</strong>t<br />
efter hans mening i almin<strong>de</strong>lighed<br />
71<br />
bør være tidsbegrænset, men at <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong><br />
behandling af <strong>de</strong>n enkelte kriminelle -<br />
d. v. s. anstaltsophol<strong>de</strong>t i forbin<strong>de</strong>lse med<br />
tilsyn og efterbehandling — principielt bør<br />
være tidsubestemt. Han har dog tilføjet, at<br />
en tidsbegrænsning af tilsynet i almin<strong>de</strong>lighed<br />
ikke vil spille nogen rolle, såfremt anstaltens<br />
forsorgsapparat får tilstrækkelig mulighe<strong>de</strong>r<br />
for at forsætte efterforsorgen på frivilligt<br />
grundlag. I visse, ikke særlig hyppigt<br />
forekommen<strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong> vil <strong>de</strong>t dog være<br />
stærkt indiceret at anven<strong>de</strong> vilkår, som ikke<br />
er tidsbegrænse<strong>de</strong>, eller som kan forlænges<br />
ved en senere retsken<strong>de</strong>lse. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
skal hertil bemærke, at me<strong>de</strong>ns bestræbelser<br />
for at styrke en forsorg, <strong>de</strong>r virker på frivilligt<br />
grundlag efter tilsynsti<strong>de</strong>ns udløb, fortjener<br />
stærk støtte, vil <strong>de</strong>t næppe efter <strong>de</strong> forslag,<br />
som rå<strong>de</strong>t fremsætter, være mulighed<br />
for at anven<strong>de</strong> ikke tidsbegrænse<strong>de</strong> vilkår i<br />
forbin<strong>de</strong>lse med en tidsbestemt sanktion.<br />
Overlæge Sachs har også gjort opmærksom<br />
på, at <strong>de</strong> vilkår om tilbageføring til anstalten,<br />
som i en <strong>de</strong>l tilfæl<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>s ved<br />
prøveudskrivning fra forvaring, har store<br />
for<strong>de</strong>le, som muligvis ikke kan fasthol<strong>de</strong>s, såfremt<br />
forvaringsdomme tænkes ændret til<br />
straffedomme på bestemt tid, hvor genanbringelse<br />
efter <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler kun kan<br />
ske som genindsættelse til fuldbyr<strong>de</strong>lse af<br />
reststraf med <strong>de</strong>n tidsmæssige begrænsning,<br />
som følger af <strong>de</strong>n fastsatte prøve- og tilsynstid.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t har anmo<strong>de</strong>t overlæge<br />
Sachs om at udtale sig om, hvorvidt <strong>de</strong>r efter<br />
hans opfattelse bør oprethol<strong>de</strong>s en tidsubestemt<br />
forvaring for særligt farlige lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />
Overlæge Sachs har givet udtryk for<br />
stærk tvivl på <strong>de</strong>tte punkt, men <strong>de</strong>t er hans<br />
konklusion, at spørgsmålet må besvares bekræften<strong>de</strong>.<br />
(b) Om retslægerå<strong>de</strong>ts synspunkter skal<br />
oplyses følgen<strong>de</strong>:<br />
Med hensyn til kriteriet »egnethed til påvirkning<br />
gennem straf«, som er straffelovens<br />
udgangspunkt for sondringen mellem forvaringens<br />
og særfængslets områ<strong>de</strong>r, kunne <strong>de</strong>t<br />
allere<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r drøftelserne mellem retslægerå<strong>de</strong>t<br />
og straffelovrå<strong>de</strong>t konstateres, at <strong>de</strong>r<br />
var fuld enighed om at foreslå <strong>de</strong>tte kriterium<br />
afskaffet. Retslægerå<strong>de</strong>t har i sin skrivelse<br />
af 24. august 1972 bekræftet <strong>de</strong>tte<br />
synspunkt (se III, ad pkt. 6).
I sit svar på straffelovrå<strong>de</strong>ts spørgsmål<br />
om reaktionen over for karakterafvigen<strong>de</strong><br />
lovovertræ<strong>de</strong>re (se V, ad pkt. 8) fremhæver<br />
retslægerå<strong>de</strong>t, at en vur<strong>de</strong>ring af forvaring<br />
og særfængsel fremby<strong>de</strong>r vanskelighe<strong>de</strong>r,<br />
bl. a. fordi institutionerne har haft svært ved<br />
at opnå <strong>de</strong>n ønske<strong>de</strong> bemanding med læger,<br />
psykologer, socialpædagoger m. v. Der kan<br />
<strong>de</strong>rfor ikke siges noget sikkert om, hvorle<strong>de</strong>s<br />
behandlingseffekten kunne have været<br />
un<strong>de</strong>r optimale betingelser. Man fin<strong>de</strong>r dog<br />
at kunne udtale, at »<strong>de</strong> behandlingsmæssige<br />
retningslinier, <strong>de</strong>r efterhån<strong>de</strong>n er udviklet<br />
in<strong>de</strong>n for forvaringsanstalterne, har vist sig<br />
værdiful<strong>de</strong>, hvorfor <strong>de</strong> da også har været<br />
skoledannen<strong>de</strong> for en række andre lan<strong>de</strong>s<br />
kriminalitetsforebyggen<strong>de</strong> behandlingsmeto<strong>de</strong>r«<br />
.<br />
Om <strong>de</strong>n tidsubestemte karakter af forvaring<br />
hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t i retslægerå<strong>de</strong>ts erklæring:<br />
»Tidsubestemthe<strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r indgår i <strong>de</strong>nne behandlingsform<br />
som et afgøren<strong>de</strong> element, og som in<strong>de</strong>bærer,<br />
at ophol<strong>de</strong>t kan gøres længere eller kortere<br />
end en »takstmæssigt« udmålt straf for <strong>de</strong>n samme<br />
lovovertræ<strong>de</strong>lse, bevirker, at <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong> kan<br />
indstilles til udskrivning netop på <strong>de</strong>t tidspunkt,<br />
hvor <strong>de</strong>t ud fra behandlingsmæssige overvejelser<br />
vil være rigtigt at forsøge overgang fra institutionel<br />
til ambulant behandling. Y<strong>de</strong>rligere bevirker<br />
tidsubestemthe<strong>de</strong>n, at motivationen for samarbej<strong>de</strong><br />
med <strong>de</strong>t behandlen<strong>de</strong> personale kan forstærkes<br />
væsentligt«.<br />
Også senere i erklæringen fremhæves som<br />
en positiv si<strong>de</strong> ved <strong>de</strong>n tidsubestemte anbringelse,<br />
at <strong>de</strong>r opnås en større smidighed<br />
med hensyn til bedømmelsen af behandlingsresultater<br />
og farlighed, og at <strong>de</strong>n tidsubestemte<br />
faktor er motivationsfremmen<strong>de</strong>. Det<br />
erken<strong>de</strong>s på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong>, at »tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />
i sig selv af en <strong>de</strong>l forvare<strong>de</strong> opleves<br />
som en svær belastning. I et vist antal<br />
tilfæl<strong>de</strong> vil <strong>de</strong>nne holdning hos <strong>de</strong>n dømte<br />
mod tidsubestemthe<strong>de</strong>n ikke kunne overvin<strong>de</strong>s,<br />
og <strong>de</strong>r vil i så tilfæl<strong>de</strong> blive tale om et<br />
negativt element i behandlingsmæssig henseen<strong>de</strong>«<br />
.<br />
Retslægerå<strong>de</strong>t udtaler sig kritisk om <strong>de</strong>n<br />
behandlingsmæssige værdi af tidsbestemt<br />
anbringelse i særfængsel. Det erken<strong>de</strong>s ganske<br />
vist, at <strong>de</strong>r er en <strong>de</strong>l psykisk afvigen<strong>de</strong><br />
lovovertræ<strong>de</strong>re, idømt tidsbestemt straf,<br />
som bør udstå straffen i en særlig institution,<br />
hvor <strong>de</strong> kan få psykiatrisk behandling<br />
(se III, ad pkt. 6). Man peger bl. a. på visse<br />
følelseslabile personer, hos hvem <strong>de</strong>r forekommer<br />
svære affekteksplosioner, un<strong>de</strong>rti-<br />
72<br />
<strong>de</strong>n ledsaget af <strong>de</strong>monstrative selvmordsforsøg,<br />
selvbeskadigelser m. v., og på visse<br />
yngre karakterafvigen<strong>de</strong> eller neurotiske lovovertræ<strong>de</strong>re<br />
med relativt få forstraffe.<br />
Rå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rfor hensigtsmæssigt, at<br />
fængselsvæsenet rå<strong>de</strong>r over institutioner<br />
un<strong>de</strong>r psykiatrisk le<strong>de</strong>lse med henblik på anbringelse<br />
eller overflytning i tilfæl<strong>de</strong> som <strong>de</strong><br />
nævnte. Men principielt mener retslægerå<strong>de</strong>t,<br />
at »lægelig behandling - og da især <strong>de</strong>n<br />
ved indsættelse i særfængsel tilsigte<strong>de</strong> psykiatrisk<br />
le<strong>de</strong><strong>de</strong> personlighedsbehandling -<br />
sjæl<strong>de</strong>nt vil kunne gennemføres in<strong>de</strong>n for et<br />
forud fastlagt, begrænset tidsskema«. Rå<strong>de</strong>t<br />
udtaler endog, at et ophold i særfængsel<br />
»alene på grund af <strong>de</strong>ts tidsbestemthed, ikke<br />
i sig selv (kan) karakteriseres som en lægelig<br />
behandlingsform« (selvom <strong>de</strong>t ikke <strong>de</strong>rmed<br />
u<strong>de</strong>lukkes, at behandlingsaktiviteter med<br />
held kan gennemføres in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n fastsatte<br />
tidsmæssige ramme). Rå<strong>de</strong>t fremhæver, at<br />
<strong>de</strong>n behandlingsperio<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r står til rådighed<br />
for særfængslet, ofte er meget kort, og at<br />
også <strong>de</strong>n ambulante behandlingsfase er kortere.<br />
Retslægerå<strong>de</strong>t går ind for, at tidsbestemt<br />
særfængsel ikke oprethol<strong>de</strong>s som en i loven<br />
særskilt reguleret retsfølge, og at <strong>de</strong>t i ste<strong>de</strong>t<br />
bør bero på fængselsvæsenets bestemmelse,<br />
un<strong>de</strong>r hvilke former afsoning skal fin<strong>de</strong><br />
sted, når tidsubestemt særforanstaltning<br />
ikke er indiceret. De psykiatrisk le<strong>de</strong><strong>de</strong> af<strong>de</strong>linger<br />
for fuldbyr<strong>de</strong>lsen af tidsbestemt straf<br />
bør indgå på linie med fængselsvæsenets øvrige<br />
institutioner, og flytning fra <strong>de</strong>n ene til<br />
<strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n bør kunne bestemmes administrativt.<br />
De nævnte psykiatrisk le<strong>de</strong><strong>de</strong> af<strong>de</strong>linger<br />
bør være adskilte fra forvaringen. Dette begrun<strong>de</strong>s<br />
især med hensynet til unge lovovertræ<strong>de</strong>re<br />
og personer med forholdsvis få forstraffe<br />
(ad III, 6).<br />
Rå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r ikke ud fra lægelige synspunkter<br />
anledning til at sondre »mellem lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
som fremby<strong>de</strong>r fare for liv og<br />
legeme etc., og lovovertræ<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r fortrinsvis<br />
fremby<strong>de</strong>r fare for nye angreb på formuego<strong>de</strong>r«.<br />
Der fin<strong>de</strong>s i begge grupper personer,<br />
som kan drage for<strong>de</strong>l af behandlingen i<br />
forvaring. Man fin<strong>de</strong>r på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong>, at<br />
<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>n alt for store vanskelighe<strong>de</strong>r kan<br />
sondres mellem <strong>de</strong> to grupper, hvis lovgivningen<br />
gør <strong>de</strong>t nødvendigt. Rå<strong>de</strong>t anser <strong>de</strong>t<br />
un<strong>de</strong>r alle omstændighe<strong>de</strong>r for meget betænkeligt<br />
af hensyn til recidivforebyggelsen at
forla<strong>de</strong> <strong>de</strong>n tidsubestemte reaktion over for<br />
<strong>de</strong>n <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t nuværen<strong>de</strong> § 17-klientel, som<br />
er dømt for voldskriminalitet etc.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t har specielt stillet retslægerå<strong>de</strong>t<br />
<strong>de</strong>t spørgsmål, om <strong>de</strong>r efter rå<strong>de</strong>ts<br />
opfattelse er mulighed for at anstille velun<strong>de</strong>rbygge<strong>de</strong><br />
skøn over, på hvilket tidspunkt<br />
udskrivning er indiceret, behandlingsmæssigt<br />
og i relation til farlighedssynspunkter.<br />
Retslægerå<strong>de</strong>ts bemærkninger herom er formuleret<br />
såle<strong>de</strong>s (V, ad pkt. 8 (c)):<br />
»Ud fra <strong>de</strong>t nøje kendskab til <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />
kan opnås i et flertal af disse tilfæl<strong>de</strong>, vil <strong>de</strong>t<br />
være muligt at skønne over, hvorvidt <strong>de</strong>r på et<br />
givet tidspunkt endnu består en sådan risiko for<br />
nye farlige lovovertræ<strong>de</strong>lser, at en prøyeudskrivning<br />
må anses for uforsvarlig. Det vil sige, at <strong>de</strong>t<br />
er RR.s synspunkt, at <strong>de</strong>t med ikke ringe sikkerhed<br />
vil være muligt at skønne over en lovovertræ<strong>de</strong>rs<br />
farlighed på et givet tidspunkt og <strong>de</strong>rved<br />
at angive, hvornår <strong>de</strong>t rette tidspunkt for udskrivning<br />
er indtruffet - <strong>de</strong>tte stadig un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n forudsætning,<br />
at udskrivningen følges op af et intensivt<br />
virken<strong>de</strong> tilsyn, <strong>de</strong>r in<strong>de</strong>bærer mulighed for at<br />
støtte og vejle<strong>de</strong> <strong>de</strong>n prøveudskrevne«.<br />
Til <strong>de</strong>tte referat af retslægerå<strong>de</strong>ts synspunkter<br />
vedrøren<strong>de</strong> forvaring og særfængsel<br />
skal blot føjes, at retslægerå<strong>de</strong>t ikke fin<strong>de</strong>r,<br />
at <strong>de</strong>r er behov for at oprethol<strong>de</strong> sikkerhedsforvaring<br />
som selvstændig retsfølge, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t<br />
pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> klientel fremby<strong>de</strong>r så bety<strong>de</strong>lige<br />
karakterologiske afvigelser, at <strong>de</strong>t mest<br />
hensigtsmæssigt kan placeres i forvaringsanstalt<br />
i medfør af § 70 (VI, ad pkt. 9). Der<br />
henvises herom til kap. TX,2.<br />
8. Straffelovrå<strong>de</strong>ts overvejelser.<br />
(a) I <strong>de</strong>t foregåen<strong>de</strong> er omtalt en <strong>de</strong>l af<br />
<strong>de</strong>t meget omfatten<strong>de</strong> materiale vedrøren<strong>de</strong><br />
forvaring og særfængsel, som har været til<br />
rådighed for straffelovrå<strong>de</strong>t som grundlag<br />
for <strong>de</strong>ts overvejelser. Der er store vanskelighe<strong>de</strong>r<br />
forbun<strong>de</strong>t med at foretage en samlet<br />
vur<strong>de</strong>ring og drage en konklusion med henblik<br />
på <strong>de</strong>n fremtidige ordning. Grun<strong>de</strong>n<br />
hertil er bl. a., at <strong>de</strong>r i overvejelserne må<br />
indgå en række hensyn af meget forskelligartet<br />
beskaffenhed.<br />
I første række mel<strong>de</strong>r sig spørgsmålet om,<br />
hvorvidt og eventuelt i hvilket omfang tidsubestemt<br />
frihedsberøvelse bør fin<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse.<br />
Det må erken<strong>de</strong>s, at man i flere henseen<strong>de</strong>r<br />
må give afkald på nærmere oplysninger<br />
om <strong>de</strong>n tidsubestemte retsfølges positive<br />
og negative si<strong>de</strong>r. Det er også klart, at <strong>de</strong>r i<br />
10<br />
73<br />
en stillingtagen til tidsubestemthe<strong>de</strong>n må<br />
indgå principielle synspunkter, som i nogen<br />
grad er uafhængige af spørgsmålet om <strong>de</strong>n<br />
tidsubestemte retsfølges virkninger. Uanset<br />
hvor vigtige disse problemer er, fin<strong>de</strong>r straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
anledning til at un<strong>de</strong>rstrege, at<br />
valget mellem tidsbestemte og tidsubestemte<br />
retsfølger kun er én si<strong>de</strong> af sanktionsanven<strong>de</strong>lsen<br />
over for <strong>de</strong> karaktermæssigt afvigen<strong>de</strong><br />
lovovertræ<strong>de</strong>re. De vigtigste spørgsmål vil<br />
fortsat dreje sig om mulighe<strong>de</strong>rne for at gennemføre<br />
behandlingsformer, herun<strong>de</strong>r psykiatrisk<br />
orienteret behandling, <strong>de</strong>r tager hensyn<br />
til disse persongruppers særlige forudsætninger.<br />
Det har ikke været rå<strong>de</strong>ts opgave<br />
at tage stilling i enkelthe<strong>de</strong>r til sådanne anstaltsmæssige<br />
problemer.<br />
Man kan formentlig fastslå, at <strong>de</strong>r ikke er<br />
generalpræventive hensyn, som er egne<strong>de</strong> til<br />
at indgå i overvejelserne vedrøren<strong>de</strong> tidsubestemt<br />
forvaring på afgøren<strong>de</strong> må<strong>de</strong>. For <strong>de</strong>t<br />
første er <strong>de</strong>r ikke her spørgsmål om nogen generalpræventivt<br />
betænkelig afvigelse fra anven<strong>de</strong>lsen<br />
af frihedsberøvelse. Endvi<strong>de</strong>re forekommer<br />
<strong>de</strong>t u<strong>de</strong>lukket at benytte generalpræventive<br />
synspunkter som argument for<br />
en frihedsberøvelse af særlig karakter eller<br />
for anven<strong>de</strong>lsen af tidsubestemte retsfølger.<br />
Det er nok sandsynligt, at visse <strong>særforanstaltninger</strong><br />
kan give sanktionen en forøget<br />
generalpræventiv virkning, men foranstaltningerne<br />
bør ikke anven<strong>de</strong>s af hensyn til<br />
<strong>de</strong>nne virkning.<br />
Ud fra specialpræventive synspunkter må<br />
<strong>de</strong>t tages i betragtning, hvilken virkning man<br />
kan tillægge forskellige sanktioner med hensyn<br />
til forebyggelse af tilbagefald hos <strong>de</strong>n<br />
enkelte lovovertræ<strong>de</strong>r gennem lægelig og socialpædagogisk<br />
behandling m. v. I nogle tilfæl<strong>de</strong><br />
kan et behov for umid<strong>de</strong>lbar fareafværgelse<br />
træ<strong>de</strong> i forgrun<strong>de</strong>n, og selv hvor<br />
<strong>de</strong>r ikke er tale om forebyggelse af alvorlig<br />
kriminalitet, kan en frihedsberøvelse være<br />
indiceret af <strong>de</strong>t formål at bringe en vedvaren<strong>de</strong><br />
kriminel aktivitet til ophør for en passen<strong>de</strong><br />
tid.<br />
Om <strong>de</strong> her nævnte hensyn taler for anven<strong>de</strong>lsen<br />
af <strong>særforanstaltninger</strong> - herun<strong>de</strong>r<br />
tidsubestemte retsfølger - beror navnlig på,<br />
hvilke mulighe<strong>de</strong>r <strong>de</strong>r består for at opnå <strong>de</strong>t<br />
samme in<strong>de</strong>nfor rammerne af en frihedsstraf.<br />
Hvad angår sanktionens indhold, er<br />
<strong>de</strong>r næppe grund til at tro, at <strong>de</strong> specialpræventivt<br />
indicere<strong>de</strong> behandlingsformer - her-
un<strong>de</strong>r psykiatrisk behandling - ikke skulle<br />
kunne knyttes til fuldbyr<strong>de</strong>lsen af en<br />
»straf«. Et an<strong>de</strong>t spørgsmål er, om anven<strong>de</strong>lsen<br />
af straf, baseret på sædvanlige principper<br />
for straffens udmåling, giver tilstrækkeligt<br />
vi<strong>de</strong> rammer for varighe<strong>de</strong>n af en retsfølge,<br />
<strong>de</strong>r skal tjene <strong>de</strong> ovenfor nævnte specialpræventive<br />
formål. Som <strong>de</strong>t allere<strong>de</strong> er<br />
omtalt, har retslægerå<strong>de</strong>t udtalt, at »et særfængselsophold<br />
. . . , alene på grund af <strong>de</strong>ts<br />
tidsbestemthed, ikke i sig selv (kan) karakteriseres<br />
som en lægelig behandlingsform«.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t bemærker hertil, at <strong>de</strong>t vel er<br />
rigtigt, at tidsbestemthed i nogle tilfæl<strong>de</strong> kan<br />
være en ulempe fra et lægeligt behandlingssynspunkt,<br />
og <strong>de</strong>t må i hvert fald antages, at<br />
strafudmåling langt fra altid vil give <strong>de</strong> bedste<br />
tidsmæssige rammer for et anstaltsophold<br />
med <strong>de</strong> foran omtalte specialpræventive formål.<br />
Men <strong>de</strong>r er efter straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />
mulighed for at instituere en lægelig behandling,<br />
selvom frihedsberøvelsen er tidsbegrænset,<br />
forudsat at <strong>de</strong>n ikke er for kortvarig.<br />
Der er efter almin<strong>de</strong>lige <strong>strafferetlige</strong> regler<br />
og principper et vist spillerum for skærpen<strong>de</strong><br />
strafudmåling over for gentagen kriminalitet,<br />
men <strong>de</strong>r sættes dog visse grænser<br />
for strafskærpelsen, når <strong>de</strong>n pådømte kriminalitet<br />
er af beske<strong>de</strong>nt omfang. Det må <strong>de</strong>rfor<br />
erken<strong>de</strong>s, at anven<strong>de</strong>lsen af tidsbestemte<br />
straffe over for karakterologisk afvigen<strong>de</strong> recidivister<br />
kan føre til gentagne korte frihedsstraffe<br />
i tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r ellers kunne anføres<br />
go<strong>de</strong> grun<strong>de</strong> for at gribe til en længerevaren<strong>de</strong><br />
frihedsberøvelse. Et tilsvaren<strong>de</strong> problem<br />
foreligger med hensyn til en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong><br />
unge tilbagefaldsforbry<strong>de</strong>re, som nu idømmes<br />
ungdomsfængsel (se herom kap. XI).<br />
Det må endvi<strong>de</strong>re anføres, at specialpræventive<br />
hensyn kan være vanskeligere at imø<strong>de</strong>komme<br />
un<strong>de</strong>r et system af fast reguleret løsla<strong>de</strong>lse<br />
på prøve fra tidsbestemt frihedsstraf<br />
end i henhold til mere smidige regler om udskrivning<br />
fra en særforanstaltning.<br />
(b) Spørgsmålet om, hvorvidt en skærpen<strong>de</strong><br />
frihedsberøvelse og anven<strong>de</strong>lsen af<br />
tidsubestemte foranstaltninger kan være berettiget,<br />
må efter straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />
bero ikke blot på gra<strong>de</strong>n af <strong>de</strong>n kriminalitetsrisiko,<br />
som en lovovertræ<strong>de</strong>r fremby<strong>de</strong>r,<br />
men endnu mere på, hvilken art af risiko <strong>de</strong>t<br />
drejer sig om. Det er nødvendigt at anlægge<br />
74<br />
visse vur<strong>de</strong>ringer af <strong>de</strong> forskellige former for<br />
ska<strong>de</strong> eller an<strong>de</strong>n krænkelse, <strong>de</strong>r bevirkes<br />
ved strafbare handlinger. De er ikke alle af<br />
samme grovhed; nogle af <strong>de</strong>m er lettere at<br />
tolerere end andre - bå<strong>de</strong> fra et samfundsmæssigt<br />
synspunkt og for <strong>de</strong>m, hvem <strong>de</strong> går<br />
ud over - og <strong>de</strong> kan <strong>de</strong>rfor ikke alle berettige<br />
samme indgreb over for <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r fremby<strong>de</strong>r<br />
en risiko for at begå lovovertræ<strong>de</strong>lser.<br />
Dette synspunkt må efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
opfattelse føre til, at områ<strong>de</strong>t for en tidsubestemt<br />
forvaring - hvis <strong>de</strong>n skal oprethol<strong>de</strong>s<br />
- på mere afgøren<strong>de</strong> må<strong>de</strong> bestemmes<br />
un<strong>de</strong>r hensyntagen til farens art. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
foreslår, at tidsubestemt forvaring ikke<br />
afskaffes, men at <strong>de</strong>ns anven<strong>de</strong>lse begrænses<br />
til tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r er tale om at forebygge<br />
fare for liv, legeme, helbred eller frihed.<br />
Hensynet til direkte fareafværgelse kan<br />
ikke - i hvert fald ikke i samme grad - tale<br />
for en tidsubestemt forvaring af berigelsesforbry<strong>de</strong>re.<br />
Selv en meget nærliggen<strong>de</strong> risiko<br />
for fortsatte berigelsesforbry<strong>de</strong>lser efter løsla<strong>de</strong>lsen<br />
kan lettere akcepteres end en fare<br />
for liv og legeme, og <strong>de</strong>t er nødvendigt at<br />
sætte visse grænser for frihedsberøvelsens<br />
læng<strong>de</strong> og ubestemthed over for berigelseskriminelle<br />
også i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor risikoen<br />
for tilbagefald er nærliggen<strong>de</strong>. Man må <strong>de</strong>rfor<br />
prøve at vur<strong>de</strong>re <strong>de</strong> nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler<br />
og domstolenes praksis med hensyn til<br />
forvaring i lys af disse synspunkter. Det er<br />
så meget mere nødvendigt, som retspraksis<br />
allere<strong>de</strong> har slået fast, at tidsbestemt straf af<br />
særfængsel er <strong>de</strong>n normale retsfølge over for<br />
<strong>de</strong> af § 17 omfatte<strong>de</strong> berigelseskriminelle,<br />
<strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s at bur<strong>de</strong> dømmes til anbringelse i<br />
særanstalt. Dom til forvaring kommer kun i<br />
betragtning i et mindre antal tilfæl<strong>de</strong>, hvor<br />
en sådan anbringelse un<strong>de</strong>r tidsbestemte former<br />
ikke skønnes tilstrækkelig.<br />
Praksis med hensyn til forvaring giver anledning<br />
til at spørge, hvilken betydning man<br />
skal tillægge <strong>de</strong> faktiske opholdsti<strong>de</strong>r i forvaring<br />
og <strong>de</strong>n individualisering med hensyn<br />
til tidspunktet for prøveudskrivning, brugen<br />
af efterforsorg og genindsættelse m. v., som<br />
ken<strong>de</strong>tegner forvaring.<br />
Vedrøren<strong>de</strong> varighe<strong>de</strong>n af forvaring må<br />
henvises til bemærkningerne ovenfor i afsnit<br />
5 med referat af un<strong>de</strong>rsøgelsen i bilag 6. Der<br />
er grund til igen at un<strong>de</strong>rstrege <strong>de</strong>n bety<strong>de</strong>lige<br />
forkortelse af opholdsti<strong>de</strong>rne, som er<br />
sket gennem årene, og som nu er dokumen-
teret med hensyn til udviklingen fra 1959 til<br />
1969. Den gennemsnitlige opholdstid i forvaring<br />
var i 1969 for samtlige ejendomskriminelle<br />
(når man medregner ophold bå<strong>de</strong> i<br />
henhold til dom og ken<strong>de</strong>lse) 1 år 8 måne<strong>de</strong>r,<br />
me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>n 10 år tidligere hav<strong>de</strong> været<br />
2 år 5 måne<strong>de</strong>r. Tallet var lidt højere for<br />
domfældte, altså for <strong>de</strong>t første ophold efter<br />
en dom (herun<strong>de</strong>r evt. gentagen dom til forvaring),<br />
nemlig 2 år 1 måned; <strong>de</strong>t var lidt<br />
lavere for personer genindsat ved ken<strong>de</strong>lse,<br />
nemlig 1 år 5 måne<strong>de</strong>r. For så vidt angår<br />
for<strong>de</strong>lingen på forskellige varighe<strong>de</strong>r, viser<br />
opgørelsen i bilag 6 tabel 4 b, at <strong>de</strong>r med<br />
hensyn til hovedgruppen - 53 personer, <strong>de</strong>r<br />
er fun<strong>de</strong>t skyldige i indbrudstyveri - er en<br />
bety<strong>de</strong>lig spredning, i<strong>de</strong>t 9 har hensid<strong>de</strong>t i<br />
mindre end 1 år og 7 i mindst 3 år (heraf 4<br />
mellem 3 og 4 år, 2 mellem 4 og 5 år og 1<br />
mellem 5 og 6 år). Med hensyn til andre berigelsesforbry<strong>de</strong>re<br />
end indbrudstyve er ophold<br />
på mindst 2 år kun forekommet i 6 ud af i alt<br />
34 tilfæl<strong>de</strong>. Den gennemsnitlige opholdstid<br />
for forskellige typer af berigelseskriminelle<br />
(for<strong>de</strong>lt efter forbry<strong>de</strong>lsens art) fremgår af<br />
un<strong>de</strong>rsøgelsens tabel 5. Der foreligger ikke<br />
oplysning om, hvorle<strong>de</strong>s varighe<strong>de</strong>n i <strong>de</strong><br />
enkelte tilfæl<strong>de</strong> og <strong>de</strong> nævnte gennemsnit<br />
for forbry<strong>de</strong>lsestyper for<strong>de</strong>ler sig på første<br />
ophold og gentaget ophold i forvaring, men<br />
<strong>de</strong>t må formo<strong>de</strong>s, at lange ophold overvejen<strong>de</strong><br />
fal<strong>de</strong>r på første ophold, korte ophold<br />
overvejen<strong>de</strong> på genanbringelse.<br />
Ud fra almin<strong>de</strong>lige erfaringer om <strong>de</strong> domfældte<br />
personer og om arten og omfanget af<br />
<strong>de</strong>res berigelseskriminalitet kan <strong>de</strong>t næppe<br />
hæv<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r er noget betænkeligt ved<br />
praksis, for så vidt angår udstrækningen af<br />
ophol<strong>de</strong>t i forvaring. Opgørelsen siger naturligvis<br />
intet om, hvorle<strong>de</strong>s straf af særfængsel<br />
ville være blevet udmålt, såfremt tidsbestemt<br />
straf var blevet foretrukket eller hav<strong>de</strong><br />
været <strong>de</strong>n eneste mulighed. Det kan dog nok<br />
antages, at <strong>de</strong>r i adskillige tilfæl<strong>de</strong> ville have<br />
været tale om straffe på 2-4 år i ste<strong>de</strong>t for<br />
dom til forvaring, me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>t er mere usikkert,<br />
i hvilket omfang varighe<strong>de</strong>n af gentaget<br />
ophold efter genindsættelse (1 år 5 måne<strong>de</strong>r<br />
i 1969) ville modsvares af ny tidsbestemt<br />
straf (plus reststraf fra <strong>de</strong>n første afgørelse)<br />
.<br />
Efter straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse kan man<br />
gå ud fra, at <strong>de</strong>t i en bety<strong>de</strong>lig <strong>de</strong>l af forvaringssagerne<br />
mod berigelsesforbry<strong>de</strong>re ville<br />
75<br />
have været muligt at udmåle straffe, som<br />
ville føre til en frihedsberøvelse af tilsvaren<strong>de</strong><br />
varighed. Det er vanskeligt at danne<br />
sig en mening om, i hvilket omfang forvaringen<br />
<strong>de</strong>rudover har for<strong>de</strong>le i kraft af mulighe<strong>de</strong>n<br />
for en individualiseren<strong>de</strong> afgørelse med<br />
hensyn til tidspunktet for prøveudskrivning<br />
og i kraft af en positivt motiveren<strong>de</strong> betydning<br />
af tidsubestemthe<strong>de</strong>n. Værdien af foranstaltningen<br />
i disse henseen<strong>de</strong>r er fremhævet<br />
af retslægerå<strong>de</strong>t og kan ikke afvises. På<br />
<strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> må man fremhæve, at <strong>de</strong>r<br />
formentlig i ikke ringe udstrækning sker en<br />
standardisering af ophol<strong>de</strong>nes varighed, at<br />
tidsubestemthe<strong>de</strong>n også kan have en uheldig<br />
virkning fra et behandlingssynspunkt, og at<br />
en <strong>de</strong>l af behandlingseffekten ikke isoleret<br />
er knyttet til frihedsberøvelsens varighed,<br />
men også afhænger af efterforsorgen og af<br />
mulighe<strong>de</strong>n for at træffe bestemmelse om<br />
fortsat anstaltsophold i tilfæl<strong>de</strong>, hvor ny kriminalitet<br />
eller andre forhold viser, at <strong>de</strong>r<br />
ikke er opnået <strong>de</strong>n tilsigte<strong>de</strong> stabilisering.<br />
§ 17-un<strong>de</strong>rsøgelsen giver ikke stærke hol<strong>de</strong>punkter<br />
for at regne med, at forvaring har<br />
haft væsentlig større recidivforebyggen<strong>de</strong><br />
virkning end tidsbestemt straf. Hovedun<strong>de</strong>rsøgelsens<br />
konklusion ly<strong>de</strong>r i sin generelle<br />
formulering såle<strong>de</strong>s: »Alt i alt er un<strong>de</strong>rsøgelsens<br />
hovedresultat, at <strong>de</strong>t ikke er lykke<strong>de</strong>s at<br />
påvise forskelle i effektiviteten mellem <strong>de</strong><br />
forskellige behandlingstyper anvendte på<br />
ejendomskriminelle« (s. 309). Forfatterne<br />
til <strong>de</strong>n suppleren<strong>de</strong> re<strong>de</strong>gørelse har på<br />
grundlag af en fortsat analyse hertil føjet<br />
<strong>de</strong>n konklusion, at <strong>de</strong>r er »en klar og signifikant<br />
forskel på antallet af tilbagefald hos<br />
<strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r recidiverer, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> over<br />
en længere perio<strong>de</strong> klarer sig signifikant<br />
bedre end <strong>de</strong> indsatte i stats- eller særfængsel«<br />
(s. 423).<br />
Uanset <strong>de</strong>n sidstnævnte konklusion kan<br />
resultatet af un<strong>de</strong>rsøgelserne ikke på afgøren<strong>de</strong><br />
må<strong>de</strong> ændre <strong>de</strong>t resultat, som straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
overvejelser har ført til, nemlig at<br />
tidsubestemt forvaring bør afskaffes for så<br />
vidt angår berigelseskriminelle. Det må erken<strong>de</strong>s,<br />
at en sådan ændring i et vist omfang<br />
kan formindske mulighe<strong>de</strong>rne for en specialpræventivt<br />
hensigtsmæssig sanktion over for<br />
stærkt recidiveren<strong>de</strong>, karaktermæssigt afvigen<strong>de</strong><br />
berigelsesforbry<strong>de</strong>re. Det ville være<br />
urigtigt at betragte <strong>de</strong> af overlæge Stiirup<br />
ved mange lejlighe<strong>de</strong>r - og af retslægerå<strong>de</strong>t i
<strong>de</strong>ts erklæring af 24. august 1972 - anførte<br />
synspunkter med hensyn til <strong>de</strong>n tidsubestemte<br />
anbringelses positive si<strong>de</strong>r som svagt<br />
un<strong>de</strong>rbygge<strong>de</strong> og u<strong>de</strong>n vægt over for <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r<br />
anføres i modsat retning. Specielt må <strong>de</strong>t<br />
fremhæves, at <strong>de</strong>r utvivlsomt har været så<br />
væsentlige svaghe<strong>de</strong>r ved <strong>de</strong>t behandlingsapparat,<br />
<strong>de</strong>r har stået til anstalternes rådighed,<br />
at disse meget muligt ville kunne opnå bedre<br />
resultater un<strong>de</strong>r mere gunstige arbejdsvilkår.<br />
Men <strong>de</strong> mulige for<strong>de</strong>le ved <strong>de</strong>n tidsubestemte<br />
anstaltsbehandling må afvejes over for<br />
<strong>de</strong> vægtige grun<strong>de</strong>, som taler for at undgå<br />
<strong>de</strong>n tidsubestemte anbringelse på et områ<strong>de</strong><br />
som <strong>de</strong>tte, ikke blot betænkelighe<strong>de</strong>rne ved<br />
<strong>de</strong>n psykologiske belastning - tidsubestemthe<strong>de</strong>ns<br />
pres - som man herved påfører en<br />
mindre <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> psykopatiske berigelsesforbry<strong>de</strong>re,<br />
men også <strong>de</strong> betænkelighe<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r<br />
følger af overvejelser over, hvad <strong>de</strong>r må anses<br />
for væsentlige faktorer til sikring af lovovertræ<strong>de</strong>rnes<br />
retsbeskyttelse. Som tidligere<br />
omtalt må man herved bl. a. tage i betragtning,<br />
at <strong>de</strong>r kun foreligger en risiko for<br />
krænkelse af økonomiske go<strong>de</strong>r. Med henblik<br />
på domstolenes virksomhed vil <strong>de</strong>n af<br />
straffelovrå<strong>de</strong>t foreslåe<strong>de</strong> ændring bevirke,<br />
at man undgår <strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong> vanskelighe<strong>de</strong>r<br />
med hensyn til afgrænsningen af områ<strong>de</strong>t<br />
for tidsubestemt anbringelse.<br />
Til <strong>de</strong>t anførte skal blot føjes, at <strong>de</strong>r efter<br />
straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse ikke bør ske<br />
nogen svækkelse af bestræbelserne for at<br />
fasthol<strong>de</strong> og udbygge en psykiatrisk orienteret<br />
behandling af <strong>de</strong> karakterafvigen<strong>de</strong> berigelsesforbry<strong>de</strong>re,<br />
navnlig med hensyn til tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor gentagne afsoninger i almin<strong>de</strong>ligt<br />
fængsel indicerer, at <strong>de</strong>n karaktermæssige<br />
afvigelse og eventuelt andre psykiske<br />
komplikationer gør <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> utilgængelig<br />
for sædvanlig socialt orienteret anstaltsbehandling.<br />
(c) Berigelsesforbry<strong>de</strong>rne udgør <strong>de</strong>n største<br />
<strong>de</strong>l af klientellet i forvaring, omkring to<br />
tredie<strong>de</strong>le af <strong>de</strong> indsatte. Den sidste tredie<strong>de</strong>l<br />
udgøres af personer dømt for legemsangreb,<br />
seksualforbry<strong>de</strong>lser og brandstiftelse.<br />
En række eksempler fra nyere retspraksis på<br />
dom til forvaring i anledning af forbry<strong>de</strong>lser<br />
som <strong>de</strong> her nævnte er anført i bilag 9 til betænkningen.<br />
Der henvises endvi<strong>de</strong>re til oplysningerne<br />
i <strong>de</strong>t foregåen<strong>de</strong> om un<strong>de</strong>rsøgelserne<br />
vedrøren<strong>de</strong> personer indsat første gang<br />
76<br />
i forvaring i årene 1967-69 og personer hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
i forvaring pr. 5. august 1970. Opgørelserne<br />
viste, at <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> kategorier<br />
udgjor<strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> procent<strong>de</strong>le af samtlige<br />
personer dømt første gang til forvaring (og,<br />
i parentes, af forvaringens belæg i august<br />
1970):<br />
Voldskriminalitet .<br />
Brandstiftelse ....<br />
Seksualkriminalitet<br />
15,4 pct. (13,2 pct.)<br />
4,6 - ( 7,3 - )<br />
10,7 - (13,8 - )<br />
I alt 30,7 pct. (34,3 pct.)<br />
De her omtalte grupper har, når <strong>de</strong> tages<br />
un<strong>de</strong>r eet, gennemsnitlig længere forvaringsti<strong>de</strong>r<br />
end <strong>de</strong> berigelseskriminelle. Som <strong>de</strong>t er<br />
omtalt ovenfor un<strong>de</strong>r V, 5 var <strong>de</strong>r endog tale<br />
om en forlængelse af opholdsti<strong>de</strong>rne fra<br />
1959 til 1969, nemlig for personer indsat i<br />
henhold til dom fra 3 år 2 måne<strong>de</strong>r til 4 år<br />
og med hensyn til personer genindsat ved<br />
ken<strong>de</strong>lse fra 1 år 5 måne<strong>de</strong>r til 2 år. lait<br />
dreje<strong>de</strong> <strong>de</strong>t sig i 1969 om 22 prøveudskrevne,<br />
af hvilke kun 6, alle dømt for <strong>de</strong><br />
mindst grove af <strong>de</strong> nævnte forbry<strong>de</strong>lser, blev<br />
udskrevet efter kortere tid end 3 år 6 måne<strong>de</strong>r.<br />
I relation til spørgsmålet om, hvorvidt<br />
dom til tidsubestemt anbringelse i forvaring<br />
fortsat bør kunne anven<strong>de</strong>s, kan <strong>de</strong> her omtalte<br />
gerningstyper ikke u<strong>de</strong>n vi<strong>de</strong>re behandles<br />
un<strong>de</strong>r eet. Det må først fremhæves, at<br />
kriteriet for anven<strong>de</strong>lse af forvaring principielt<br />
må søges i arten af <strong>de</strong>n fare, som lovovertræ<strong>de</strong>ren<br />
fremby<strong>de</strong>r, ikke i arten af <strong>de</strong>n<br />
forbry<strong>de</strong>lse, for hvilken han er dømt. For <strong>de</strong>t<br />
an<strong>de</strong>t kan man, når <strong>de</strong>r spørges om berettigelsen<br />
af at anven<strong>de</strong> tidsubestemt forvaring,<br />
ikke un<strong>de</strong>r vi<strong>de</strong>re ligestille f. eks. fare<br />
for drab, fare for brandstiftelse og fare for<br />
uterlighed overfor børn.<br />
Efter straffelovens opfattelse bør <strong>de</strong>r<br />
være mulighed for at anven<strong>de</strong> forvaring på<br />
ubestemt tid som mid<strong>de</strong>l til at forebygge fysisk<br />
aggression eller (an<strong>de</strong>n) krænkelse af<br />
indivi<strong>de</strong>ts integritet. Når <strong>de</strong>t drejer sig om<br />
alvorlig fare som her nævnt, kan man ikke<br />
regne med, at sædvanlig strafudmåling for<br />
<strong>de</strong>n pådømte kriminalitet vil udgøre et tilstrækkeligt<br />
eller hensigtsmæssigt grundlag<br />
for en reaktion med forebyggen<strong>de</strong> sigte.<br />
Vold, trusler eller uterlighed, som ikke i sig<br />
selv ville føre til udmåling af en langvarig<br />
fængselsstraf, kan i forbin<strong>de</strong>lse med oplysninger<br />
om gerningsman<strong>de</strong>ns øvrige adfærd
og karaktermæssige afvigelser indicere en<br />
nærliggen<strong>de</strong> risiko for grove eller uberegnelige<br />
aggressionshandlinger.<br />
(d) Straffelovrå<strong>de</strong>t har i sit udkast<br />
(§ 67) opstillet <strong>de</strong>n betingelse for dom til<br />
forvaring, at <strong>de</strong>r skal foreligge »nærliggen<strong>de</strong><br />
fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed«<br />
. De her nævnte udtryk dækker efter rå<strong>de</strong>ts<br />
opfattelse <strong>de</strong> former for fare, som <strong>de</strong>t<br />
kan være begrun<strong>de</strong>t at forebygge gennem en<br />
sådan foranstaltning. En risiko for økonomiske<br />
krænkelser (herun<strong>de</strong>r hærværk og andre<br />
fysiske angreb på fast ejendom eller løsøre)<br />
vil ikke være tilstrækkelig. Det samme gæl<strong>de</strong>r<br />
fare for trusler eller andre personlige<br />
forulempelser af psykologisk eller fredsforstyrren<strong>de</strong><br />
karakter, blufærdighedskrænkelse<br />
i form af ekshibitionisme, beluring eller<br />
krænkelse i ord eller skrift, samt pengefalsk,<br />
dokumentfalsk og iøvrigt krænkelser af offentligretlige<br />
eller almene interesser. På <strong>de</strong>n<br />
an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> må or<strong>de</strong>t »legeme« efter omstændighe<strong>de</strong>rne<br />
kunne fortolkes såle<strong>de</strong>s, at bestemmelsen<br />
omfatter visse andre sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>lser<br />
end <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r in<strong>de</strong>bærer legemsangreb<br />
o. 1.; også brandstiftelse, sprængning<br />
og røveri, <strong>de</strong>r rummer fare for enkeltpersoner,<br />
kan være omfattet af bestemmelsen<br />
om fare for andres »legeme«. Ligele<strong>de</strong>s må<br />
or<strong>de</strong>t »frihed« kunne fortolkes såle<strong>de</strong>s, at<br />
<strong>de</strong>r herved sigtes til andre krænkelser end<br />
<strong>de</strong>n af § 261 omfatte<strong>de</strong> frihedsberøvelse.<br />
Bedømmelsen af, om <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
form for fare kan påregnes, skal efter udkastet<br />
tage hensyn til karakteren af <strong>de</strong>t begåe<strong>de</strong><br />
forhold og til oplysningerne om tiltaltes<br />
»person, herun<strong>de</strong>r navnlig om tidligere kriminalitet«.<br />
Der vil såle<strong>de</strong>s ikke - modsat<br />
<strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> ordning efter § 70, jfr. § 17<br />
- være tale om at knytte anven<strong>de</strong>lsen af forvaring<br />
til bestemte forudsætninger med hensyn<br />
til psykisk unormalitet hos gerningsman<strong>de</strong>n.<br />
I praksis må <strong>de</strong>t påregnes, at områ<strong>de</strong>t<br />
for forvaring helt overvejen<strong>de</strong> vil udgøres af<br />
tilfæl<strong>de</strong>, hvor skønnet over en persons farlighed<br />
baseres på en kombination af oplysninger<br />
om hans kriminalitet og om alvorlige karaktermæssige<br />
<strong>de</strong>fekter. Det må anses for<br />
ufornø<strong>de</strong>nt, at <strong>de</strong>r i loven foreskrives obligatorisk<br />
indhentelse af lægeerklæring, såle<strong>de</strong>s<br />
som <strong>de</strong>t nu er tilfæl<strong>de</strong>t efter § 17, stk. 1.<br />
For at sikre, at anven<strong>de</strong>lsen af forvaring<br />
77<br />
begrænses til tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>t er nødvendigt<br />
og berettiget at kunne gribe til <strong>de</strong>nne<br />
foranstaltning, er <strong>de</strong>t ved straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
udkast y<strong>de</strong>rligere foreskrevet, at <strong>de</strong>n nu pådømte<br />
kriminalitet skal være »drab, røveri,<br />
voldtægt eller an<strong>de</strong>n alvorlig sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>lse,<br />
frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbry<strong>de</strong>lse,<br />
trusler af <strong>de</strong>n i § 266 nævnte art<br />
eller brandstiftelse« eller forsøg på en af <strong>de</strong><br />
nævnte forbry<strong>de</strong>lser.<br />
Sammenfatten<strong>de</strong> kan <strong>de</strong>t siges, at <strong>de</strong>t ved<br />
straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag er tilsigtet at give<br />
forvaringen et snævert anven<strong>de</strong>lsesområ<strong>de</strong><br />
og at sikre en grundig prøvelse af <strong>de</strong>ns betingelser.<br />
Forvaring skal være påkrævet for at<br />
forebygge visse former for alvorlig fare. I<br />
rettens bedømmelse heraf indgår <strong>de</strong>n aktuelle<br />
kriminalitets type og nærmere karakter<br />
sammen med oplysninger om gerningsman<strong>de</strong>ns<br />
personlige forhold og tidligere kriminalitet.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t har ikke i enkelthe<strong>de</strong>r<br />
drøftet spørgsmålet om, hvorle<strong>de</strong>s forvaring<br />
skal fuldbyr<strong>de</strong>s. Det må overla<strong>de</strong>s til fængselsvæsenet<br />
at træffe nærmere bestemmelser<br />
herom. Straffelovrå<strong>de</strong>t går ud fra, at man<br />
fortsat må bygge på <strong>de</strong> hidtidige erfaringer<br />
med hensyn til behandlingen af karaktermæssigt<br />
afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re. Det er<br />
imidlertid ikke fun<strong>de</strong>t hensigtsmæssigt i lovudkastet<br />
at give udtryk for bestemte forudsætninger<br />
vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong> anstaltsmæssige<br />
rammer og behandlingsformer, som skal<br />
fin<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse. Der bør efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
opfattelse ikke være noget til hin<strong>de</strong>r<br />
for, at fængselsvæsenet i visse tilfæl<strong>de</strong> træffer<br />
bestemmelse om, at en person, <strong>de</strong>r er<br />
dømt til forvaring, anbringes i eller overføres<br />
til almin<strong>de</strong>ligt fængsel, såfremt forhol<strong>de</strong>ne<br />
taler mere for en sådan anbringelse end<br />
for <strong>de</strong>n særlige psykiatrisk orientere<strong>de</strong> forvaring,<br />
som efter klientellets beskaffenhed må<br />
forudsættes at være indiceret i <strong>de</strong>t store flertal<br />
af tilfæl<strong>de</strong>.<br />
(e) Et spørgsmål, <strong>de</strong>r har givet anledning<br />
til nogen tvivl, er, om forvaring bør kunne<br />
anven<strong>de</strong>s overfor personer, <strong>de</strong>r er straffri i<br />
medfør af reglerne i udkastets §§ 16 og 17.<br />
De synspunkter, som taler for at besvare<br />
spørgsmålet bekræften<strong>de</strong>, er følgen<strong>de</strong>: Det<br />
forekommer i nogle tilfæl<strong>de</strong>, at en un<strong>de</strong>r §<br />
16 eller § 17 høren<strong>de</strong> psykisk unormalitet er
af særlig kompliceret art, f. eks. såle<strong>de</strong>s at<br />
lovovertræ<strong>de</strong>ren udover at være sindssyg er<br />
ken<strong>de</strong>tegnet ved en mere vedvaren<strong>de</strong> svær<br />
karakterafvigelse, eller at en sådan udtalt<br />
personlighedsmæssig afvigelse er til ste<strong>de</strong><br />
hos en åndssvag lovovertræ<strong>de</strong>r. Det kan her<br />
stille sig som noget tvivlsomt, om <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
i første omgang eller på lidt længere<br />
sigt er bedst anbragt i statshospital<br />
(resp. åndssvageanstalt) eller i forvaring.<br />
Såfremt betingelserne for dom til forvaring<br />
er opfyldt, kan <strong>de</strong>t forekomme mindre hensigtsmæssigt,<br />
at domstolene i sådanne tilfæl<strong>de</strong><br />
enten skal undla<strong>de</strong> at henføre tilstan<strong>de</strong>n<br />
un<strong>de</strong>r § 16 eller § 17 for at kunne afsige<br />
dom til forvaring eller anven<strong>de</strong> <strong>de</strong> nævnte<br />
bestemmelser u<strong>de</strong>n mulighed for nu eller<br />
ved en senere ken<strong>de</strong>lse at kunne anven<strong>de</strong><br />
forvaring. I førstnævnte tilfæl<strong>de</strong> kan resultatet<br />
blive, at en overførelse til statshospital<br />
eller åndssvageanstalt u<strong>de</strong>lukkes. I sidstnævnte<br />
tilfæl<strong>de</strong>, hvor forvaring afskæres,<br />
kan et statshospital eller en åndssvageanstalt<br />
blive nødt til at behol<strong>de</strong> en domfældt,<br />
som på grund af karakterafvigelser og<br />
farlighed fremby<strong>de</strong>r store problemer. Når<br />
udgangspunktet er, at udtalt psykisk afvigelse<br />
un<strong>de</strong>r alle omstændighe<strong>de</strong>r begrun<strong>de</strong>r en<br />
særforanstaltning, og når <strong>de</strong>t fasthol<strong>de</strong>s, at<br />
forvaring kræver <strong>de</strong> for <strong>de</strong>nne retsfølge opstille<strong>de</strong><br />
betingelser opfyldt, forekommer <strong>de</strong>t<br />
78<br />
hensigtsmæssigt, at flere mulighe<strong>de</strong>r for anstaltsmæssig<br />
placering hol<strong>de</strong>s åbne.<br />
På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> gør <strong>de</strong>r sig visse betænkelighe<strong>de</strong>r<br />
gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ved at åbne mulighed<br />
for ved dom i straffesagen eller ved en senere<br />
ken<strong>de</strong>lse at anbringe en person i forvaring,<br />
hvis <strong>de</strong>t må lægges til grund, at han var<br />
sindssyg på gerningsti<strong>de</strong>n. Det kan anføres,<br />
at en sindssygdom på gerningsti<strong>de</strong>n strafferetligt<br />
set er <strong>de</strong>n primære psykiske abnormitet,<br />
hvis virkning er straffrihed, eventuelt<br />
med mulighed for anbringelse i statshospital<br />
o. 1., og at man i et sådant tilfæl<strong>de</strong> ikke<br />
kan vi<strong>de</strong> noget sikkert om, hvorle<strong>de</strong>s <strong>de</strong>n<br />
pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ville have handlet, og hvilket<br />
reaktionsvalg <strong>de</strong>r ville have været grundlag<br />
for, hvis han ikke hav<strong>de</strong> været sindssyg.<br />
Når man la<strong>de</strong>r mulighe<strong>de</strong>n for anbringelse i<br />
forvaring stå åben, bety<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>r uanset<br />
en diskulperen<strong>de</strong> sindssygdom kan anven<strong>de</strong>s<br />
en retsfølge af strafmæssig karakter.<br />
Det er straffelovrå<strong>de</strong>ts konklusion, at <strong>de</strong><br />
overvejen<strong>de</strong> hensyn taler for at give mulighed<br />
for anbringelse i forvaring ved dommen<br />
eller ved en senere ken<strong>de</strong>lse om ændring.<br />
Spørgsmålet vil meget sjæl<strong>de</strong>nt blive aktuelt,<br />
men man kan næppe afvise, at <strong>de</strong>r af og til<br />
kan være behov for <strong>de</strong>n foreslåe<strong>de</strong> regel, og<br />
at anbringelse i forvaring kan være en adækvat<br />
retsfølge un<strong>de</strong>r hensyn til domfældtes<br />
psykisk afvigen<strong>de</strong> tilstand.
1. Straffelovens § 17.<br />
(a) Bestemmelsen i straffelovens § 17,<br />
st k. 1, har følgen<strong>de</strong> ordlyd:<br />
»Befandt gerningsman<strong>de</strong>n sig ved <strong>de</strong>n strafbare<br />
handlings foretagelse i en ved mangelfuld udvikling,<br />
svækkelse eller forstyrrelse af sjælsevnerne,<br />
herun<strong>de</strong>r seksuel abnormitet, betinget varigere tilstand,<br />
<strong>de</strong>r dog ikke er af <strong>de</strong>n i § 16 angivne beskaffenhed,<br />
afgør retten efter indhentet lægeerklæring<br />
og samtlige i øvrigt foreliggen<strong>de</strong> omstændighe<strong>de</strong>r,<br />
om han kan anses egnet til påvirkning gennem<br />
straf«.<br />
Bestemmelsens forhistorie og placering i<br />
sanktionssystemet er omtalt ovenfor i kap. I,<br />
c. Det er fremhævet, at man ved et meget<br />
bredt formuleret lægeligt kriterium har ønsket<br />
at sammenfatte en række psykisk afvigen<strong>de</strong><br />
tilstan<strong>de</strong>, som ikke bevirker straffrihed<br />
efter § 16, og at valget mellem straf og<br />
særforanstaltning i alle tilfæl<strong>de</strong> har skullet<br />
bero på, om tiltalte kan »anses egnet til påvirkning<br />
gennem straf«.<br />
1 kap. IV og V er <strong>de</strong>r gjort re<strong>de</strong> for problemerne<br />
vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong> to persongrupper,<br />
på hvilke § 17, stk. 1, først og fremmest har<br />
fun<strong>de</strong>t anven<strong>de</strong>lse: <strong>de</strong> lettere åndssvage lovovertræ<strong>de</strong>re<br />
og personer, som fremby<strong>de</strong>r<br />
karaktermæssige afvigelser (psykopater).<br />
Om begge disse grupper gæl<strong>de</strong>r, at valget<br />
mellem straf og <strong>særforanstaltninger</strong> efter<br />
straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse lovteknisk bør<br />
løses på an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong> end gennem en bestemmelse<br />
som <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s i § 17. Det skyl<strong>de</strong>s<br />
ikke blot, at man nødvendigvis må<br />
komme bort fra kriteriet »egnet til påvirkning<br />
gennem straf«, men navnlig at <strong>de</strong> to<br />
persongrupper fremby<strong>de</strong>r så forskelligarte<strong>de</strong><br />
problemer, at <strong>de</strong> bør hol<strong>de</strong>s adskilt i loven.<br />
Rå<strong>de</strong>ts forslag går i korthed ud på følgen<strong>de</strong>:<br />
Åndssvaghed i lettere grad henføres un<strong>de</strong>r<br />
en fakultativ regel om straffrihed, som knyttes<br />
til § 16, i lighed med hvad <strong>de</strong>r foreslås<br />
Kapitel VI.<br />
Andre tilstan<strong>de</strong>.<br />
med hensyn til visse andre tilstan<strong>de</strong>, som - i<br />
modsætning til sindssygdom og åndssvaghed<br />
i højere grad - ikke bør un<strong>de</strong>rgives en obligatorisk<br />
regel om straffrihed, herun<strong>de</strong>r tilstan<strong>de</strong><br />
ligestillet med sindssygdom. Herved<br />
opnås, at en række tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r naturligt<br />
hører sammen, behandles i sammenhæng,<br />
i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r samtidig gøres en sondring mellem<br />
obligatorisk og fakultativ straffrihed. Herom<br />
henvises til kap. II og IV samt lovudkastets<br />
§§ 16 og 17.<br />
Med hensyn til karakterafvigelser bemærkes,<br />
at <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> adgang til at idømme<br />
anbringelse i forvaringsanstalt efter § 70, jfr.<br />
§ 17, efter rå<strong>de</strong>ts forslag vil blive ophævet,<br />
ligesom særfængsel foreslås ophævet som en<br />
selvstændig retsfølge. I lovudkastets § 67<br />
stilles forslag om en særlig retsfølge med betegnelsen<br />
forvaring. Betingelserne for dom<br />
til forvaring efter <strong>de</strong>nne bestemmelse er frigjort<br />
fra <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> formulering af §<br />
17, stk. 1. Der henvises om <strong>de</strong>tte spørgsmål<br />
til kapitel V.<br />
Der rejser sig herefter <strong>de</strong>t spørgsmål, om<br />
<strong>de</strong>r er anledning til af hensyn til andre persongrupper<br />
end <strong>de</strong> nævnte at oprethol<strong>de</strong> en<br />
bestemmelse, som mere eller mindre svarer<br />
til § 17, stk. 1, og som åbner mulighed for<br />
særlige sanktionsvalg.<br />
(b) I retslægerå<strong>de</strong>ts udtalelse til straf felovrå<strong>de</strong>t<br />
hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t om anven<strong>de</strong>lsen af § 17,<br />
stk. 1:<br />
»Som svar på spørgsmålet om, hvilke psykiske<br />
insufficienstilstan<strong>de</strong> <strong>de</strong>r foru<strong>de</strong>n karakterafvigelser<br />
og intelligens<strong>de</strong>fekter efter RR.s mening bør henføres<br />
un<strong>de</strong>r § 17, skal R. nævne visse alkoholister<br />
og visse medicin- og stofmisbrugere samt personer<br />
med seksuelle abnormiteter. Hertil kommer sværere<br />
neurotiske tilstan<strong>de</strong> og længerevaren<strong>de</strong> affektspændingstilstan<strong>de</strong><br />
samt al<strong>de</strong>rsbetinge<strong>de</strong> psykiske<br />
svækkelsestilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r ikke har karakter af sindssygeligt<br />
sløvsind. Sjældnere forekommen<strong>de</strong> og af<br />
mindre betydning er sjælelige insufficienstilstan<strong>de</strong>
som følge af <strong>de</strong>generative hjerneli<strong>de</strong>lser såsom paralysis<br />
agitans og chorea Huntington. Endvi<strong>de</strong>re<br />
følgetilstan<strong>de</strong> efter hjernebetæn<strong>de</strong>lse og traumatiske<br />
beskadigelser af hjernen, sjælelige afvigelser i<br />
forbin<strong>de</strong>lse med legemlige sygdomme samt psykiske<br />
svækkelsestilstan<strong>de</strong> som følge af langvarig un<strong>de</strong>rernæring<br />
og vitaminmangel (<strong>de</strong>t såkaldte KZsyndrom).<br />
Herudover vil <strong>de</strong>r utvivlsomt kunne<br />
forekomme andre abnormtilstan<strong>de</strong>, som vil kunne<br />
påvirke <strong>de</strong> sjælelige funktioner; men <strong>de</strong> her nævnte<br />
omfatter formentlig største<strong>de</strong>len af <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>,<br />
<strong>de</strong>r efter retspsykiatrisk un<strong>de</strong>rsøgelse vil blive henført<br />
un<strong>de</strong>r § 17«.<br />
Retslægerå<strong>de</strong>t har i samme udtalelse betegnet<br />
§ 17 som en nyttig og formålstjenlig<br />
bestemmelse, fordi <strong>de</strong>n giver mulighed for<br />
differentiere<strong>de</strong> foranstaltninger overfor psykisk<br />
afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r ikke omfattes<br />
af § 16. Rå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r ikke anledning<br />
til at foreslå ændring af <strong>de</strong>t lægelige kriterium<br />
i § 17, stk. 1; dog bemærkes <strong>de</strong>t, at<br />
man i ste<strong>de</strong>t for or<strong>de</strong>t »sjælsevnerne« måske<br />
bedre kunne anven<strong>de</strong> udtrykket »<strong>de</strong> psykiske<br />
(sjælelige) funktioner«. Som tidligere<br />
nævnt mener retslægerå<strong>de</strong>t, at begrebet<br />
»egnet til påvirkning gennem straf« bør<br />
udgå af loven.<br />
(c) Den foreliggen<strong>de</strong> retspraksis bekræfter,<br />
at områ<strong>de</strong>t for § 17, stk. 1, ikke kan beskrives<br />
ved henvisning til nogle få klart afgrænse<strong>de</strong><br />
persongrupper. Det drejer sig om<br />
ret forskelligarte<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>, og i nogle tilfæl<strong>de</strong><br />
har <strong>de</strong>t kunnet give anledning til tvivl,<br />
om en psykisk unormalitet har foreligget i en<br />
så udpræget grad, at <strong>de</strong>r var grundlag for at<br />
foretrække foranstaltninger efter § 70 frem<br />
for frihedsstraf eller betinget dom. I<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r<br />
iøvrigt henvises til Hurwitz, Alm. <strong>de</strong>l, 4.<br />
udg., s. 303 og Waaben, Utilregnelighed og<br />
særbehandling s. 98 ff., skal <strong>de</strong>r gøres nogle<br />
bemærkninger om eksempler fra retspraksis.<br />
Det er efter § 17 en forudsætning for bestemmelsens<br />
anven<strong>de</strong>lse, at tilstan<strong>de</strong>n »ikke<br />
er af <strong>de</strong>n i § 16 angivne beskaffenhed«. Med<br />
<strong>de</strong>nne henvisning sigtes <strong>de</strong>ls til tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />
lægeligt set ikke er omfattet af § 16 (sindssygdom<br />
m.v.), <strong>de</strong>ls til tilstan<strong>de</strong>, som vel er<br />
omfattet af <strong>de</strong>tte kriterium, men ikke bevirker<br />
straffrihed. Som <strong>de</strong>t er berørt ovenfor i<br />
kap. II, 2, er anven<strong>de</strong>lsen af § 17 un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n<br />
blevet aktuel i straffesager, hvor <strong>de</strong>r primært<br />
har været spørgsmål om § 16, og hvor<br />
<strong>de</strong>nne bedømmelse har ført til, at § 16 ikke<br />
er blevet anvendt. Også efter <strong>de</strong>n ordning,<br />
som straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår med hensyn til<br />
affattelsen af § 16, vil <strong>de</strong>r kunne forekomme<br />
80<br />
tilfæl<strong>de</strong>, hvor abnormtilstan<strong>de</strong> - u<strong>de</strong>n at<br />
blive henført un<strong>de</strong>r § 16 i <strong>de</strong>nnes obligatoriske<br />
eller fakultative forgrening - foreligger i<br />
en så udtalt grad, at <strong>de</strong>r er et klart behov for<br />
at anven<strong>de</strong> lægelige foranstaltninger. Det<br />
gæl<strong>de</strong>r også u<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>t områ<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r - som<br />
<strong>de</strong>t her omtalte - har <strong>de</strong>n nærmeste sammenhæng<br />
med § 16. Når begrebet »tilstan<strong>de</strong> ligestillet<br />
med sindssygdom« bå<strong>de</strong> i <strong>de</strong>n retslægelige<br />
og <strong>de</strong>n juridiske praksis har kunnet<br />
un<strong>de</strong>rgives en forholdsvis restriktiv forståelse,<br />
har <strong>de</strong>t formentlig <strong>de</strong>lvis sin baggrund i<br />
<strong>de</strong>n omstændighed, at mulighe<strong>de</strong>n for særbehandling<br />
i henhold til § 70, jfr. § 17, har<br />
stået åben.<br />
Af rigsadvokaturen er <strong>de</strong>r forelagt rå<strong>de</strong>t<br />
et materiale af utrykte domme, som bl. a.<br />
omfatter tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r har foreligget<br />
svær neurose, begyn<strong>de</strong>n<strong>de</strong> senilitet, ikke-psykotisk<br />
<strong>de</strong>pression, bety<strong>de</strong>lig umo<strong>de</strong>nhed og<br />
uligevægt, sinketilstan<strong>de</strong>, følger af hjernelæsion<br />
eller hjernebetæn<strong>de</strong>lse, svær alkoholisme<br />
eller medicinmisbrug. I medfør af § 70<br />
er anvendt forskellige af <strong>de</strong> i rigsadvokatens<br />
cirkulære af 15. marts 1957 nævnte foranstaltninger.<br />
Hyppigst anvendt er vistnok tilsyn<br />
ved Dansk Forsorgsselskab (eventuelt<br />
med suppleren<strong>de</strong> bestemmelse om, at domfældte<br />
efter selskabets nærmere anvisninger<br />
un<strong>de</strong>rkaster sig psykiatrisk behandling) og<br />
dom til psykiatrisk behandling på et statshospital<br />
med tilsyn af Dansk Forsorgsselskab<br />
un<strong>de</strong>r udskrivning, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r af selskabet<br />
i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong>n behandlen<strong>de</strong> læge<br />
kan træffes bestemmelse om genindlæggelse<br />
i hospitalet.<br />
Fra <strong>de</strong>n trykte retspraksis kan henvises til<br />
afgørelserne i VLT 1954.191, VLT<br />
1956.165, U 1957.1059 (H), U 1946.987<br />
(Ø)ogU 1968.530 (V).<br />
Som eksempler på anven<strong>de</strong>lsen af betinget<br />
dom kan nævnes U 1947.477 (H), VLT<br />
1955.273, U 1965. 662 (H) og U 1965.890<br />
(V).<br />
En<strong>de</strong>lig skal nævnes to eksempler på dom<br />
til frihedsstraf i sager om § 17-tilstan<strong>de</strong>:<br />
U 1958.54 (H): En 44-årig kasserer for et menighedsråd<br />
hav<strong>de</strong> begået un<strong>de</strong>rslæb på 23.000 kr. gennem<br />
6 år. Ifølge retslægerå<strong>de</strong>t var han in<strong>de</strong>sluttet,<br />
veg og uselvstændig; han hav<strong>de</strong> i en lang årrække<br />
lidt af sukkersyge i svær grad, og tilstan<strong>de</strong>n hav<strong>de</strong><br />
været vanskelig at behandle. Sygdommen hav<strong>de</strong><br />
medført en organisk hjernebeskadigelse og en bety<strong>de</strong>lig<br />
ån<strong>de</strong>lig svækkelse. Rå<strong>de</strong>t fandt <strong>de</strong>t noget<br />
tvivlsomt, om T var sindssyg, men hans tilstand<br />
var i hvert fald omfattet af § 17, og han fandtes
ikke strafegnet. Man anbefale<strong>de</strong> anbringelse un<strong>de</strong>r<br />
sindssygeforsorg. T blev i tre instanser idømt straf<br />
af 1 år 3 måne<strong>de</strong>r.<br />
U 1963.1059 (0): Den 23-årige T hav<strong>de</strong> en nytårsnat<br />
med en køkkenkniv dræbt en 22-årig kvin<strong>de</strong><br />
og såret hen<strong>de</strong>s 19-årige bro<strong>de</strong>r. Ifølge retslægerå<strong>de</strong>t<br />
var T umo<strong>de</strong>n, nærtagen<strong>de</strong> og in<strong>de</strong>sluttet.<br />
Efter en alvorlig sygdom få år tidligere hav<strong>de</strong> han<br />
i tiltagen<strong>de</strong> grad været nervøs og spændt med<br />
tvangsneurotiske symptomer. Forbry<strong>de</strong>lsen antoges<br />
at være begået un<strong>de</strong>r et voldsomt affektudbrud,<br />
<strong>de</strong>r var provokeret af en for sigte<strong>de</strong>s specielle psyke<br />
utålelig situation un<strong>de</strong>r en nytårsfest. Rå<strong>de</strong>t var<br />
mest tilbøjeligt til at anse T for strafuegnet. Man<br />
fandt, at anbringelse i sindssygehospital måtte foretrækkes<br />
fremfor dom til forvaring. T blev ved<br />
dommen fun<strong>de</strong>t strafegnet og blev med citat af §<br />
85 idømt 8 års fængsel.<br />
2. Betinge<strong>de</strong> domme.<br />
(a) Der gæl<strong>de</strong>r ikke i dansk ret nogen begrænsning<br />
med hensyn til domstolenes adgang<br />
til at afsige betinget dom. Bortset fra tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor strafansvar er u<strong>de</strong>lukket efter<br />
reglerne i §§ 16-18, beror <strong>de</strong>t på domstolenes<br />
bedømmelse, om fuldbyr<strong>de</strong>lse af straf<br />
skal anses for påkrævet af general- eller specialpræventive<br />
grun<strong>de</strong>, eller sagen kan afgøres<br />
med en betinget dom.<br />
Det er såle<strong>de</strong>s også overladt til domstolene<br />
at tage stilling til, om en psykisk afvigelse<br />
skal tages i betragtning som en omstændighed,<br />
<strong>de</strong>r taler for betinget dom. Retten<br />
kan tage hensyn til bå<strong>de</strong> forbigåen<strong>de</strong> og<br />
mere varige tilstan<strong>de</strong>, og <strong>de</strong>r kan lægges<br />
vægt ikke blot på tilstan<strong>de</strong>n på gerningsti<strong>de</strong>n,<br />
men også på en senere opstået sygelig<br />
tilstand. I <strong>de</strong>n foreliggen<strong>de</strong> sammenhæng er<br />
<strong>de</strong>r særlig grund til at fremhæve <strong>de</strong>n betinge<strong>de</strong><br />
doms rolle i reaktionssystemet i relation<br />
til tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r er indiceret behandlingsmæssige<br />
foranstaltninger, som ligger<br />
u<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>t normale indhold af en betinget<br />
dom. Det skal i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse fremhæves,<br />
at straffelovrå<strong>de</strong>t ikke har haft til opgave<br />
at overveje en almin<strong>de</strong>lig reform af reglerne<br />
om betinge<strong>de</strong> domme. En sådan reform<br />
er gennemført ved lov nr. 163 af 31. maj<br />
1961, som på væsentlige punkter - bl. a.<br />
med hensyn til udformningen af reglerne om<br />
særvilkår i strfl. § 57 - bygge<strong>de</strong> på <strong>de</strong> forslag,<br />
<strong>de</strong>r var udarbej<strong>de</strong>t af straffelovskommissionen<br />
i <strong>de</strong>nnes betænkning om forsorgsdomme<br />
og betinge<strong>de</strong> domme (1953).<br />
Allere<strong>de</strong> ved indførelsen af <strong>de</strong>n betinge<strong>de</strong><br />
dom i dansk ret ved § 20, stk. 1, i straffelovsn<br />
81<br />
tillægget af 1905 blev <strong>de</strong>r givet mulighed<br />
for at knytte tillægs vilkår til dommen. Det<br />
hed i loven, at strafudsættelsen kunne gøres<br />
betinget af, at domfældte »un<strong>de</strong>rgiver sig en<br />
nærmere bestemt moralsk forsorg«. I straffeloven<br />
af 1930 § 56, stk. 1, blev <strong>de</strong>t opstillet<br />
som hovedregel, at domfældte skulle un<strong>de</strong>rgives<br />
tilsyn, og bestemmelsen in<strong>de</strong>holdt iøvrigt<br />
en helt generelt formuleret adgang til at<br />
knytte »y<strong>de</strong>rligere vilkår« - d.v.s. andre vilkår<br />
end straffri van<strong>de</strong>l i en prøvetid - til <strong>de</strong>n<br />
betinge<strong>de</strong> dom. Behovet for at anven<strong>de</strong> lægelige<br />
behandlingsforanstaltninger blev endnu<br />
ikke på <strong>de</strong>tte stadium af udviklingen særlig<br />
fremhævet, men <strong>de</strong>t fremgik af reglen i § 56,<br />
stk. 2, om personun<strong>de</strong>rsøgelser, at disse un<strong>de</strong>rsøgelser<br />
bl. a. skulle fremskaffe oplysninger<br />
om tiltaltes »legemlige og ån<strong>de</strong>lige tilstand<br />
og om andre omstændighe<strong>de</strong>r, som antages<br />
at være af betydning for afgørelsen«.<br />
Ved udarbej<strong>de</strong>lsen af <strong>de</strong>n svenske lov om<br />
»villkorlig dom« af 22. juni 1939 blev visse<br />
vilkårstyper særlig fremhævet i lovteksten,<br />
såle<strong>de</strong>s vilkår om at »un<strong>de</strong>rkasta sig behandling<br />
å sjukhus, alkoholistanstalt eller annan<br />
anstalt« (§ 8, stk. 1, c). Man ønske<strong>de</strong> at un<strong>de</strong>rstrege<br />
stærkere, end <strong>de</strong>t hidtil var sket, at<br />
<strong>de</strong>n betinge<strong>de</strong> dom i en <strong>de</strong>l tilfæl<strong>de</strong> er værdifuld<br />
som en sanktion, <strong>de</strong>r tjener til gennemførelse<br />
af forsorgs- og behandlingsmæssige<br />
foranstaltninger, og i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse indførtes<br />
som noget nyt <strong>de</strong>n type af betinget dom, i<br />
hvilken <strong>de</strong>r ikke fastsættes nogen straf.<br />
Denne domsform skulle i almin<strong>de</strong>lighed foretrækkes<br />
fremfor <strong>de</strong>n hidtil kendte i tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor vilkår efter § 8 blev optaget i<br />
dommen (§ 1, stk. 2).<br />
Den svenske lov og <strong>de</strong>ns grundtanker<br />
kom til at øve indfly<strong>de</strong>lse på <strong>de</strong>n ordning,<br />
som senere gennemførtes i Danmark. Straffelovskommissionen<br />
foreslog i sin betænkning<br />
af 1953, at <strong>de</strong>n generelle hjemmel til<br />
fastsættelse af særlige vilkår blev afløst af en<br />
opregning af nærmere specificere<strong>de</strong> vilkår.<br />
Med hensyn til domsformen foreslog man, at<br />
<strong>de</strong>r ved loven blev indført en »forsorgsdom«<br />
(dom til forsorg), som formelt var noget<br />
an<strong>de</strong>t end en betinget dom, og som i almin<strong>de</strong>lighed<br />
skulle foretrækkes fremfor betinget<br />
dom i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong> særligt fremhæve<strong>de</strong><br />
vilkår fandtes anven<strong>de</strong>lige. Den foreslåe<strong>de</strong><br />
ordning in<strong>de</strong>bar, at forsorgsforanstaltninger,<br />
lægebehandling m.v. ikke i formel<br />
forstand var »vilkår« (for en bestemmelse
om betinget straf udsættelse), men direkte<br />
var idømt på tilsvaren<strong>de</strong> må<strong>de</strong> som tilsyn<br />
m.v. efter strfl. § 70. Reglerne om dom til<br />
forsorg var dog udformet såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>n betinge<strong>de</strong><br />
doms karakteristiske retsvirkninger<br />
var bevaret; såle<strong>de</strong>s kunne overtræ<strong>de</strong>lser af<br />
pålæg og ny kriminalitet i prøveti<strong>de</strong>n føre til<br />
straf for <strong>de</strong>n kriminalitet, <strong>de</strong>r var omfattet<br />
af forsorgsdommen.<br />
Ved reformen af 1961 bygge<strong>de</strong> man ikke<br />
på forslaget om en dom til forsorg, men opstille<strong>de</strong><br />
to former for betinget dom: en betinget<br />
dom u<strong>de</strong>n udmåling af straf og en betinget<br />
dom af <strong>de</strong>n hidtil kendte type med fastsat<br />
straf, jfr. § 56, stk. 1 og 2. Loven har<br />
ikke udtrykkelig anvist nogen sammenhæng<br />
mellem valget af domsform og anven<strong>de</strong>lsen<br />
af <strong>de</strong> i § 57, stk. 1, nævnte vilkår. Men <strong>de</strong>t<br />
er forudsat, at sådanne vilkår, hvor <strong>de</strong> fin<strong>de</strong>s<br />
egne<strong>de</strong>, i et vist omfang vil tale for, at<br />
<strong>de</strong>r afsiges betinget dom u<strong>de</strong>n fastsat straf.<br />
Dette gæl<strong>de</strong>r bl. a. med hensyn til tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor <strong>de</strong>t anses som en nærliggen<strong>de</strong> mulighed,<br />
at <strong>de</strong>r ved overtræ<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong>n betinge<strong>de</strong><br />
doms vilkår — og særlig i tilfæl<strong>de</strong> af ny<br />
kriminalitet i prøveti<strong>de</strong>n - bliver spørgsmål<br />
om at anven<strong>de</strong> an<strong>de</strong>n sanktion end almin<strong>de</strong>lig<br />
frihedsstraf. Det un<strong>de</strong>rstreges herved, at<br />
nogle af <strong>de</strong> betinget dømte i kraft af <strong>de</strong>res<br />
unge al<strong>de</strong>r, psykiske afvigelser eller andre<br />
forhold ligger på et grænseområ<strong>de</strong> mellem<br />
frihedsstraf og <strong>særforanstaltninger</strong>. Med<br />
henblik på sådanne grupper er <strong>de</strong>t også blevet<br />
fremhævet, at man bør undgå <strong>de</strong>n stempling<br />
og <strong>de</strong>n betoning af en strafmæssig bedømmelse,<br />
<strong>de</strong>r er knyttet til fastsættelsen af<br />
en straf i <strong>de</strong>n betinge<strong>de</strong> dom. Se til <strong>de</strong>t her<br />
anførte bl. a. Hurwitz, Alm. <strong>de</strong>l, 4. udg., s.<br />
509 ff. og Waaben i Juristen 1961 s. 391 ff.<br />
(b) § 57, stk. 1, om tilsyn og særvilkår i<br />
betinge<strong>de</strong> domme ly<strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s:<br />
»Retten kan som vilkår for udsættelsen bestemme,<br />
at <strong>de</strong>n dømte i hele prøveti<strong>de</strong>n eller en <strong>de</strong>l af<br />
<strong>de</strong>nne skal un<strong>de</strong>rgives tilsyn. Endvi<strong>de</strong>re kan retten<br />
fastsætte andre vilkår, som fin<strong>de</strong>s formålstjenlige,<br />
herun<strong>de</strong>r at <strong>de</strong>n dømte<br />
1) overhol<strong>de</strong>r særlige bestemmelser vedrøren<strong>de</strong><br />
opholdssted, arbej<strong>de</strong>, uddannelse, anven<strong>de</strong>lse af<br />
fritid eller samkvem med bestemte personer,<br />
2) tager ophold i egnet hjem eller institution;<br />
for sådant ophold fastsættes ved dommen en længstetid,<br />
<strong>de</strong>r i almin<strong>de</strong>lighed ikke kan overstige 1 år,<br />
3) afhol<strong>de</strong>r sig fra misbrug af alkohol, narkotika<br />
eller lignen<strong>de</strong> medikamenter,<br />
4) un<strong>de</strong>rkaster sig afvænningsbehandling for<br />
misbrug af alkohol, narkotika eller lignen<strong>de</strong> medi-<br />
82<br />
kamenter, om fornø<strong>de</strong>nt på hospital eller i særlig<br />
institution,<br />
5) un<strong>de</strong>rkaster sig psykiatrisk behandling, om<br />
fornø<strong>de</strong>nt på hospital,<br />
6) retter sig efter tilsynsmyndighe<strong>de</strong>ns bestemmelser<br />
om indskrænkning i rådighe<strong>de</strong>n over indtægter<br />
og formue og om opfyl<strong>de</strong>lse af økonomiske<br />
forpligtelser,<br />
7) betaler erstatning for tab, <strong>de</strong>r er forvoldt ved<br />
lovovertræ<strong>de</strong>lsen,<br />
8) efter bestemmelse af børne- og ungdomsforsorgens<br />
myndighe<strong>de</strong>r un<strong>de</strong>rgives børne- og ungdomsforsorg,<br />
eventuelt af nærmere angivet art, og<br />
efterkommer <strong>de</strong> forskrifter, forsorgsmyndighe<strong>de</strong>n<br />
med<strong>de</strong>ler ham«.<br />
Vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong> enkelte vilkår henvises til<br />
<strong>Betænkning</strong> om forsorgsdomme og betinge<strong>de</strong><br />
domme s. 26 ff. og 74 ff., bemærkninger til<br />
lovforslaget i Folketingsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong> 1960/61, tillæg<br />
A sp. 545, Nordskov Nielsen i Juristen<br />
1961 s. 418 ff., Hurwitz, Alm. <strong>de</strong>l, 4. udg.,<br />
s. 516 ff. og <strong>Krim</strong>inalforsorgsudvalgets betænkning<br />
om vilkår ved betinge<strong>de</strong> domme<br />
og prøveløsla<strong>de</strong>lser, 1969, s. 24 ff. Sidstnævnte<br />
betænkning in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r forslag med<br />
hensyn til formulering af særvilkårene, såle<strong>de</strong>s<br />
at disse bedst muligt kommer til at svare<br />
til behovet for forsorg, lægebehandling m.v.<br />
og til <strong>de</strong> praktiske mulighe<strong>de</strong>r for vilkårenes<br />
gennemførelse. <strong>Betænkning</strong>en fremhæver<br />
iøvrigt (s. 42), at <strong>de</strong>r ikke si<strong>de</strong>n lovændringen<br />
af 1961 har vist sig større behov for anven<strong>de</strong>lse<br />
af andre vilkår end <strong>de</strong> i § 57<br />
nævnte, men at <strong>de</strong>r dog i enkelte tilfæl<strong>de</strong> har<br />
været tale om andre vilkår, såle<strong>de</strong>s - i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med prøveløsla<strong>de</strong>lse - vilkår om lægelig<br />
behandling for legemlige sygdomme,<br />
bl. a. om ophold på hospital eller sanatorium<br />
eller hospital til fortsat behandling for tuberkulose.<br />
Den praktiske anven<strong>de</strong>lse af særvilkårene<br />
i betinge<strong>de</strong> domme fremgår af ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong><br />
oversigt, <strong>de</strong>r er udarbej<strong>de</strong>t på grundlag af<br />
Dansk Forsorgsselskabs årsberetninger<br />
1962-70. Det fremgår af oversigten, at vilkår<br />
om ambulant eller hospitalsmæssig lægebehandling<br />
er anvendt i et bety<strong>de</strong>ligt omfang,<br />
også når man ser bort fra alkoholist- og<br />
narkomanbehandling. Hertil kommer, at <strong>de</strong>r<br />
i ikke ringe omfang forekommer psykiske afvigelser<br />
hos betinget dømte, <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>rgives<br />
tilsyn, vilkår om ophold på optagelseshjem<br />
m.v. Der foreligger ikke opgørelser over, i<br />
hvilket omfang forskellige psykiske afvigelser<br />
er repræsenteret i et klientel af betinget<br />
dømte, herun<strong>de</strong>r i hvilken udstrækning <strong>de</strong>t
drejer sig om personer, som kan henføres<br />
un<strong>de</strong>r strfl. §§ 16 og 17. Om <strong>de</strong>t psykiatriske<br />
arbej<strong>de</strong> i Dansk Forsorgsselskabs Køben-<br />
3. Straffelovrå<strong>de</strong>ts overvejelser.<br />
I <strong>de</strong>t foregåen<strong>de</strong> er omtalt <strong>de</strong> to sæt af<br />
regler i straffeloven, som giver mulighed for<br />
- u<strong>de</strong>nfor områ<strong>de</strong>t af § 16 - at bestemme<br />
sanktionsvalget un<strong>de</strong>r hensyntagen til oplysninger<br />
om en psykisk afvigen<strong>de</strong> tilstand: reglerne<br />
i § 17, stk. 1, sammenholdt med § 70<br />
(<strong>de</strong>r bortses som nævnt fra intelligens<strong>de</strong>fekter<br />
og karakter<strong>de</strong>fekter) og reglerne om betinge<strong>de</strong><br />
domme. Spørgsmålet er, om <strong>de</strong> førstnævnte<br />
regler kan undværes, såle<strong>de</strong>s at et<br />
antal afgørelser, <strong>de</strong>r hidtil er truffet i medfør<br />
af § 70, jfr. § 17, fremtidig får form af betinge<strong>de</strong><br />
domme med egne<strong>de</strong> særvilkår.<br />
Forin<strong>de</strong>n <strong>de</strong>tte spørgsmål omtales, skal<br />
<strong>de</strong>t fremhæves, at <strong>de</strong>r i et vist omfang kunne<br />
være tale om at la<strong>de</strong> en dom til ubetinget frihedsstraf<br />
træ<strong>de</strong> i ste<strong>de</strong>t for en dom efter §<br />
70, jfr. § 17. Det gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor en<br />
anbringelse i hospital eller an<strong>de</strong>n institution<br />
er indiceret. Man kunne tænke sig <strong>de</strong>n ordning,<br />
at retten dømmer til en udmålt frihedsstraf<br />
og samtidig træffer bestemmelse om, at<br />
ophold i hospital, plejehjem, optagelseshjem<br />
el. lign. skal træ<strong>de</strong> i ste<strong>de</strong>t for straffens fuldbyr<strong>de</strong>lse,<br />
eller at <strong>de</strong>t efter afsigelsen af dom<br />
til frihedsstraf beror på fængselsvæsenets afgørelse,<br />
om domfældte skal anbringes i en<br />
83<br />
havns-af<strong>de</strong>ling henvises til oplysninger med<strong>de</strong>lt<br />
af Fini Schulsinger i NTfK 1963 s. 224<br />
ff.<br />
institution u<strong>de</strong>nfor kriminalforsorgen (sml.<br />
herved kap. XII). I begge tilfæl<strong>de</strong> skulle<br />
<strong>de</strong>n udmålte straf sætte en absolut grænse<br />
for varighe<strong>de</strong>n af ophol<strong>de</strong>t i institution. De<br />
nævnte fremgangsmå<strong>de</strong>r forekommer dog<br />
uhensigtsmæssige. Det er betænkeligt at slå<br />
ind på en udvikling, som in<strong>de</strong>bærer, at <strong>de</strong>n<br />
retlige reaktion skal have form af en udmålt<br />
frihedsstraf, når <strong>de</strong>t er klart, at <strong>de</strong>r foreligger<br />
en sygelig tilstand, og at man af <strong>de</strong>n<br />
grund ikke ønsker <strong>de</strong>n straf fuldbyr<strong>de</strong>t, som<br />
dommen ly<strong>de</strong>r på. Det må foretrækkes, at<br />
dommen umid<strong>de</strong>lbart ly<strong>de</strong>r på <strong>de</strong>n form for<br />
anbringelse, som fin<strong>de</strong>s hensigtsmæssig, og<br />
at <strong>de</strong>n tidsbegrænsning af retsfølgen, som<br />
skulle være for<strong>de</strong>len ved at udmåle straf,<br />
opnås gennem lovregler og retsafgørelser om<br />
maksima for varighe<strong>de</strong>n.<br />
Den nævnte fremgangsmå<strong>de</strong> kan i hvert<br />
fald ikke anven<strong>de</strong>s i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor afgørelser<br />
i medfør af § 70, jfr. § 17, er gået ud<br />
på at foreskrive tilsyn, ambulant lægebehandling<br />
o.l. Også af <strong>de</strong>nne grund er <strong>de</strong>t<br />
nødvendigt at sammenhol<strong>de</strong> reglerne i § 70,<br />
jfr. § 17, med reglerne om betinge<strong>de</strong><br />
domme.<br />
Mellem <strong>de</strong> to sæt regler er <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n væsentlige<br />
lighed, at <strong>de</strong> stort set rummer mulighed
for anven<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong> samme foranstaltninger.<br />
Det gæl<strong>de</strong>r bl. a. bestemmelser om tilsyn,<br />
ophold og arbej<strong>de</strong>, afvænningsbehandling<br />
for misbrug af spiritus eller narkotika, ambulant<br />
psykiatrisk behandling, behandling<br />
på hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong> og ophold i optagelseshjem<br />
m.v. Hverken § 57 eller § 70 er<br />
udtømmen<strong>de</strong> med hensyn til opregningen af<br />
foranstaltninger. For så vidt <strong>de</strong>r måtte være<br />
mangler ved opregningen af retsfølger i en af<br />
disse bestemmelser, vil <strong>de</strong>t være nærliggen<strong>de</strong><br />
at overveje ændringer i formuleringen.<br />
Der er også <strong>de</strong>n lighed mellem reglerne, at<br />
<strong>de</strong>r bå<strong>de</strong> efter § 70 og §§ 59-60 er mulighed<br />
for senere ændring og ophævelse af <strong>de</strong><br />
trufne foranstaltninger efter rettens bestemmelse.<br />
En mere indgriben<strong>de</strong> foranstaltning<br />
kan ændres til en mindre indgriben<strong>de</strong> og<br />
omvendt.<br />
Der er på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> <strong>de</strong>n forskel mellem<br />
reglerne, at <strong>de</strong> ikke regulerer foranstaltningernes<br />
varighed på samme må<strong>de</strong>. Me<strong>de</strong>ns<br />
§ 70-foranstaltninger er helt tidsubestemte,<br />
er varighe<strong>de</strong>n af vilkår i betinge<strong>de</strong> domme<br />
begrænset af <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige lovregler og <strong>de</strong>n<br />
konkrete retsafgørelse om prøvetid og tilsynstid.<br />
Prøve- og tilsynstid kan vare indtil 5<br />
år; <strong>de</strong>t samme gæl<strong>de</strong>r teoretisk set varighe<strong>de</strong>n<br />
af ophold i institution. Det er dog sjæl<strong>de</strong>nt,<br />
at <strong>de</strong>r oprethol<strong>de</strong>s nogen retsvirkning<br />
af en betinget dom ud over 2-3 år, og ophold<br />
i hjem eller institution efter § 57, stk.<br />
1, nr. 2, må i almin<strong>de</strong>lighed ikke vare mere<br />
end 1 år.<br />
En an<strong>de</strong>n forskel er, at me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r er<br />
dømt i medfør af § 70, jfr. § 17, <strong>de</strong>finitivt er<br />
undtaget fra en strafmæssig reaktion og placeret<br />
i et system af forsorgsmæssigt og lægeligt<br />
bestemte foranstaltninger, er <strong>de</strong>n betinget<br />
dømte at anse som en person, <strong>de</strong>r principielt<br />
er strafskyldig. Med hensyn til nogle af<br />
<strong>de</strong> betinget dømte vil <strong>de</strong>tte give sig udslag i,<br />
at <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>n betinge<strong>de</strong> dom udmåles en straf.<br />
Hva<strong>de</strong>nten <strong>de</strong>tte sker eller ej, bygger <strong>de</strong>n<br />
betinge<strong>de</strong> dom på <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige forudsætning,<br />
at <strong>de</strong>n domfældte har forskyldt en<br />
straf, <strong>de</strong>r kan komme til fuldbyr<strong>de</strong>lse, såfremt<br />
han ikke overhol<strong>de</strong>r vilkårene om tilsyn,<br />
lægelig behandling m.v. I <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse<br />
må <strong>de</strong>t fremhæves, at me<strong>de</strong>ns retsfølger<br />
idømt efter 70 er direkte exigible, vil effektiviteten<br />
af en betinget doms vilkår bero<br />
på <strong>de</strong>n psykologiske tvang, <strong>de</strong>r ligger i truslen<br />
om straf for vilkårsovertræ<strong>de</strong>lser. Hvis<br />
84<br />
<strong>de</strong>n betinget dømte begår nye strafbare<br />
handlinger, gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t også i <strong>de</strong>nne relation,<br />
at han principielt (omend ikke ufravigeligt)<br />
skal straffes for <strong>de</strong>n lovovertræ<strong>de</strong>lse, for<br />
hvilken straffen er udsat.<br />
Det fremgår af <strong>de</strong>t her anførte, at en afskaffelse<br />
af § 17 til for<strong>de</strong>l for anven<strong>de</strong>lsen af<br />
betinge<strong>de</strong> domme vil være udtryk for en bevægelse<br />
bort fra en specialpræventiv linie i<br />
retning af en mere strafbetonet. I en <strong>de</strong>l tilfæl<strong>de</strong><br />
vil en sådan ordning kunne fungere<br />
u<strong>de</strong>n praktiske ulemper, bl. a. fordi <strong>de</strong>n betinge<strong>de</strong><br />
dom opfyl<strong>de</strong>r sit formål, når <strong>de</strong>n<br />
domfældte tager mod tilbu<strong>de</strong>t om behandling,<br />
og <strong>de</strong>nne lykkes, og fordi <strong>de</strong>r i almin<strong>de</strong>lighed<br />
ikke følges nogen hård kurs overfor<br />
personer, som overtræ<strong>de</strong>r vilkår. Der er formentlig<br />
allere<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler<br />
en tilbøjelighed til at foretrække betinget<br />
dom overfor nogle af <strong>de</strong> af § 17 omfatte<strong>de</strong><br />
personer, som ellers ville være blevet un<strong>de</strong>rgivet<br />
tilsyn, psykiatrisk behandling m.v. i<br />
medfør af § 70. Uanset <strong>de</strong> praktiske mulighe<strong>de</strong>r<br />
for behandling, som <strong>de</strong>n betinge<strong>de</strong><br />
dom kan fremby<strong>de</strong>, forekommer <strong>de</strong>t dog<br />
tvivlsomt, om <strong>de</strong>nne løsning bør vælges i <strong>de</strong><br />
tilfæl<strong>de</strong>, som henhører un<strong>de</strong>r § 17. Det kan<br />
som tidligere nævnt dreje sig om personer,<br />
<strong>de</strong>r er psykotiske, i en <strong>de</strong>rmed ligestillet tilstand<br />
eller på an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong> psykisk afvigen<strong>de</strong><br />
i en sådan grad, at vægten må lægges på at<br />
få gennemført en behandling. Det kan i sådanne<br />
tilfæl<strong>de</strong> forekomme mindre tilfredsstillen<strong>de</strong>,<br />
at <strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>s en domsform, som<br />
fastslår, at straf er pådraget og udsat på<br />
visse betingelser, og <strong>de</strong>t kan være bå<strong>de</strong> principielt<br />
og praktisk uheldigt, at gennemførelsen<br />
af en behandling i nogen grad skal bero<br />
på en straffetrussels virkning på en person,<br />
<strong>de</strong>r li<strong>de</strong>r af en sygdom.<br />
Det er straffelovrå<strong>de</strong>ts konklusion, at man<br />
må lægge størst vægt på <strong>de</strong> ovenfor nævnte<br />
grun<strong>de</strong>, som taler imod at anven<strong>de</strong> ubetinget<br />
frihedsstraf eller betinget dom overfor <strong>de</strong>n<br />
nævnte gruppe af psykisk afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />
Selvom <strong>de</strong>t ikke er nogen stor<br />
gruppe, er <strong>de</strong>n dog af en sådan betydning, at<br />
straffelovens regler bør åbne mulighed for<br />
en efter <strong>de</strong> domfældtes psykiske tilstand afpasset<br />
reaktionsform. En bestemmelse<br />
herom vil formentlig også kunne have <strong>de</strong>n<br />
for<strong>de</strong>l, at man forebygger en udvikling i <strong>de</strong>n<br />
retslægelige praksis, som kunne in<strong>de</strong>bære en<br />
ten<strong>de</strong>ns til at give begrebet »tilstan<strong>de</strong> lige-
stillet med sindssygdom« i § 16 en vi<strong>de</strong>re og<br />
mere uklar anven<strong>de</strong>lse.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag går ud på, at foranstaltninger<br />
som nævnt i § 65, 2. punktum,<br />
kan anven<strong>de</strong>s overfor personer, <strong>de</strong>r ved <strong>de</strong>n<br />
strafbare handlings foretagelse var i »en ved<br />
mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse<br />
af <strong>de</strong> psykiske funktioner betinget<br />
tilstand«, såfremt anven<strong>de</strong>lsen af sådanne<br />
foranstaltninger fin<strong>de</strong>s formålstjenlig. Afgrænsningen<br />
af personkredsen svarer til <strong>de</strong>n,<br />
<strong>de</strong>r nu fin<strong>de</strong>s i § 17, stk. 1, dog at man har<br />
foretrukket <strong>de</strong>t af retslægerå<strong>de</strong>t foreslåe<strong>de</strong><br />
udtryk »<strong>de</strong> sjælelige funktioner« fremfor<br />
or<strong>de</strong>t »sjælsevnerne«, og at »seksuel abnormitet«<br />
ikke er medtaget.<br />
Det foreslås endvi<strong>de</strong>re, at retten skal fastsætte<br />
en længstetid for varighe<strong>de</strong>n af frihedsberøven<strong>de</strong><br />
foranstaltninger, <strong>de</strong>r idømmes<br />
ved dommen eller iøvrigt kan følge af<br />
85<br />
<strong>de</strong>nne. Me<strong>de</strong>ns en sådan tidsbegrænsning vil<br />
være meget uhensigtsmæssig, når <strong>de</strong>t drejer<br />
sig om sindssyge m.v., <strong>de</strong>r dømmes efter §<br />
65, jfr. § 16 og § 17, er <strong>de</strong>n mindre betænkelig<br />
i <strong>de</strong> her omhandle<strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, og behovet<br />
for at markere en begrænsning af <strong>de</strong> retsfølger,<br />
som disse tilstan<strong>de</strong> giver anledning til,<br />
er tilsvaren<strong>de</strong> større. Ved anven<strong>de</strong>lsen af<br />
maksimumsti<strong>de</strong>r får domme efter § 66 en vis<br />
tilknytning til betinge<strong>de</strong> domme. Den af retten<br />
fastsatte tidsbegrænsning angår efter forslaget<br />
<strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> varighed af al frihedsberøvelse<br />
i henhold til dommen - f. eks. to hospitalsophold<br />
excl. en mellemliggen<strong>de</strong> prøveudskrivning<br />
-, og længsteti<strong>de</strong>n må i almin<strong>de</strong>lighed<br />
ikke overstige 1 år. Der skal dog<br />
efter forslaget være adgang til at bestemme<br />
forlængelse af maksimumsti<strong>de</strong>n ved en retsken<strong>de</strong>lse.
Kapitel VIL<br />
Sygdomstilstan<strong>de</strong> efter gerningsti<strong>de</strong>n.<br />
(a) Om tilfæl<strong>de</strong>, hvor en af § 16 eller §<br />
17 omfattet tilstand indtræ<strong>de</strong>r efter gerningsti<strong>de</strong>n,<br />
men før sagens pådømmelse, in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r<br />
strfl. § 71 følgen<strong>de</strong> bestemmelse:<br />
»Er <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r har begået en strafbar handling,<br />
efter <strong>de</strong>nnes foretagelse, men før dom er gået, kommet<br />
i en ikke blot forbigåen<strong>de</strong> tilstand af <strong>de</strong>n i §<br />
16 eller § 17 omhandle<strong>de</strong> art, afgør retten, om straf<br />
skal idømmes, eller om <strong>de</strong>n forskyldte straf skal<br />
bortfal<strong>de</strong>. Hvis <strong>de</strong>t af hensyn til retssikkerhe<strong>de</strong>n<br />
skønnes fornø<strong>de</strong>nt, træffer retten i dommen bestemmelse<br />
om, at foranstaltninger i overensstemmelse<br />
med § 70 skal bringes til anven<strong>de</strong>lse i ste<strong>de</strong>t<br />
for straf, eller indtil straffen måtte kunne fuldbyr<strong>de</strong>s«.<br />
Om bestemmelsens forhistorie henvises til<br />
U II § 58 med mot. s. 83, U III § 73 med<br />
mot. sp. 162 ff. samt folketingsudvalgets betænkning<br />
om F II ad § 74. § 71 er tilføjet<br />
som konsekvens af, at bå<strong>de</strong> § 16 og § 17 forudsætter<br />
<strong>de</strong>n psykiske afvigelses tilste<strong>de</strong>værelse<br />
på gerningsti<strong>de</strong>n. Hvis <strong>de</strong>n først er indtrådt<br />
<strong>de</strong>refter, ville <strong>de</strong>t u<strong>de</strong>n en særregel om<br />
sådanne tilfæl<strong>de</strong> være en selvfølge, at straf<br />
måtte idømmes, men tilstan<strong>de</strong>n ville kunne<br />
begrun<strong>de</strong> en lavere strafudmåling eller en<br />
betinget dom. Dette udgangspunkt fasthol<strong>de</strong>s<br />
efter § 71 med hensyn til tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />
har været »blot forbigåen<strong>de</strong>«, hvormed efter<br />
sammenhængen må være sigtet til tilstan<strong>de</strong>,<br />
<strong>de</strong>r bå<strong>de</strong> er kommet og forsvun<strong>de</strong>t mellem<br />
gerningstid og domstid. Også med hensyn til<br />
endnu vedvaren<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong> er <strong>de</strong>r efter § 71<br />
mulighed for at pålægge strafansvar. Men §<br />
71 viser, at <strong>de</strong>r også er andre mulighe<strong>de</strong>r.<br />
Retten skal efter § 71 træffe en afgørelse,<br />
ved hvilken <strong>de</strong>r tages stilling til to spørgsmål:<br />
<strong>de</strong>ls om straf skal idømmes eller bortfal<strong>de</strong>,<br />
<strong>de</strong>ls om <strong>de</strong>r skal anven<strong>de</strong>s foranstaltninger<br />
efter § 70. Der fremkommer herved<br />
følgen<strong>de</strong> mulighe<strong>de</strong>r, som kan belyses med<br />
<strong>de</strong> forholdsvis få trykte afgørelser si<strong>de</strong>n<br />
1933:<br />
(1) Den forskyldte straf bortfal<strong>de</strong>r, og<br />
<strong>de</strong>r sættes ikke nogen an<strong>de</strong>n foranstaltning i<br />
ste<strong>de</strong>t. Dette er <strong>de</strong>n for tiltalte gunstigste afgørelse.<br />
Den stiller ham - bortset fra, at han<br />
er fun<strong>de</strong>t »skyldig« — som om han var straffri<br />
efter § 16 og fri for retsfølger efter § 70.<br />
VLT 1948.356: T hav<strong>de</strong> gjort sig skyldig i overtræ<strong>de</strong>lse<br />
af straffelovstillægget af 28. august 1945<br />
(værnemagerloven). Derefter var <strong>de</strong>r indtrådt en<br />
sindsli<strong>de</strong>lse med forfølgelsesforestillinger. Den forskyldte<br />
straf bortfaldt u<strong>de</strong>n anven<strong>de</strong>lse af § 70-foranstaltninger.<br />
U 1948.86 (H): T hav<strong>de</strong> gjort sig skyldig i statsforbry<strong>de</strong>lser<br />
i årene 1941-44. Retslægerå<strong>de</strong>t antog,<br />
at <strong>de</strong>r efter to hjernerystelser i 1936 og 1942 var<br />
indtrådt en organisk hjerneli<strong>de</strong>lse med nogen svind<br />
af hjernevævet og bety<strong>de</strong>lig forværrelse af T's karakteruligevægt.<br />
ØLR antog, at <strong>de</strong>r ikke på gerningsti<strong>de</strong>n<br />
forelå nogen af §§ 16 eller 17 omfattet<br />
tilstand, men at <strong>de</strong>tte var tilfæl<strong>de</strong>t nu. I medfør af<br />
§ 71 statuere<strong>de</strong>s strafbortfald u<strong>de</strong>n anven<strong>de</strong>lse af<br />
§ 70-foranstaltninger. Un<strong>de</strong>r anke til HR udtalte<br />
RR sig y<strong>de</strong>rligere om tilstan<strong>de</strong>ns forløb efter <strong>de</strong> to<br />
hjernerystelser i 1936 og 1942. HR henførte <strong>de</strong>n<br />
nuværen<strong>de</strong> tilstand un<strong>de</strong>r § 17 og stadfæste<strong>de</strong> afgørelsen<br />
om strafbortfald.<br />
(2) Straf (eventuelt betinget dom) idømmes,<br />
og <strong>de</strong>r sættes ikke nogen an<strong>de</strong>n foranstaltning<br />
ved si<strong>de</strong>n af <strong>de</strong>nne straf. Det vil<br />
bero på <strong>de</strong> fuldbyr<strong>de</strong>n<strong>de</strong> myndighe<strong>de</strong>rs beslutning,<br />
hvornår straffen skal fuldbyr<strong>de</strong>s,<br />
og <strong>de</strong>n kan kun bortfal<strong>de</strong> ved benådning.<br />
Sml. herved ovenfor om <strong>de</strong> »blot forbigåen<strong>de</strong>«<br />
tilstan<strong>de</strong>.<br />
U 1968.885. (V): T hav<strong>de</strong> gjort sig skyldig i spirituskørsel<br />
<strong>de</strong>n 4. oktober 1967. Der var nogen<br />
tvivl om arten og varighe<strong>de</strong>n af en <strong>de</strong>pressionstilstand<br />
i <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> perio<strong>de</strong>. Han blev indlagt<br />
på statshospitalet <strong>de</strong>n 22. oktober 1967 og igen<br />
<strong>de</strong>n 10. august 1968; <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> formentlig periodisk<br />
været en forværrelse af hans tilstand. VLR<br />
antog, at T på gerningsti<strong>de</strong>n hav<strong>de</strong> været i en tilstand<br />
ligestillet med sindssygdom, men <strong>de</strong>r statuere<strong>de</strong>s<br />
ikke straffrihed efter § 16, heller ikke strafbortfald<br />
efter §71.<br />
U 1940.733 (H): T fandtes skyldig i dokumentfalsk<br />
(1938-39), bedrageri (1938) og un<strong>de</strong>rslæb
(1958-39) samt mandatsvig begået nogle år tidligere,<br />
i 1935. Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte i erklæring af<br />
8. <strong>de</strong>cember 1939, at T nu var sindssyg, li<strong>de</strong>n<strong>de</strong> af<br />
alkoholisk sløvsind, og at tilstan<strong>de</strong>n formentlig var<br />
begyndt 11/2-2 år tidligere. Nævningerne svare<strong>de</strong><br />
benægten<strong>de</strong> på spørgsmål om anven<strong>de</strong>lse af § 16<br />
med hensyn til dokumentfalsk, bedrageri og un<strong>de</strong>rslæb<br />
og ligele<strong>de</strong>s benægten<strong>de</strong> på spørgsmål om §<br />
71 med hensyn til mandatsvig. T idømtes 4 års<br />
fængsel. I HR stadfæste<strong>de</strong> flertallet <strong>de</strong>nne afgørelse,<br />
me<strong>de</strong>ns et mindretal ville hjemvise sagen,<br />
da spørgsmål om anven<strong>de</strong>lse af § 17 bur<strong>de</strong> have<br />
været forelagt nævningerne.<br />
(3) Den forskyldte straf bortfal<strong>de</strong>r, men<br />
<strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>s i ste<strong>de</strong>t foranstaltninger efter §<br />
70, fordi <strong>de</strong>t »af hensyn til retssikkerhe<strong>de</strong>n<br />
skønnes fornø<strong>de</strong>nt«. Denne afgørelse stiller<br />
tiltalte - bortset fra, at han er fun<strong>de</strong>t »skyldig«<br />
- som om han var straffri efter § 16 og<br />
un<strong>de</strong>rgivet retsfølger efter § 70.<br />
U 1934.1025 (H): T var fun<strong>de</strong>t skyldig i nogle<br />
tilfæl<strong>de</strong> af uterlighed overfor drenge. Han var psykopat,<br />
og <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> efterhån<strong>de</strong>n udviklet sig et<br />
domineren<strong>de</strong> kompleks af paranoi<strong>de</strong> forestillinger,<br />
såle<strong>de</strong>s at tilstan<strong>de</strong>n var ved at antage karakter af<br />
sindssygdom, (forfølgelsesforrykthed). Retslægerå<strong>de</strong>t<br />
betegne<strong>de</strong> T som farlig for retssikkerhe<strong>de</strong>n.<br />
ØLR og HR bestemte, at <strong>de</strong>n efter § 232 forskyldte<br />
straf skulle bortfal<strong>de</strong> i medfør af § 71, og at T<br />
skulle anbringes i sindssygehospital.<br />
U 1935.414 (0): T fandtes skyldig i bedrageri<br />
m. v. Ifølge retslægerå<strong>de</strong>t var han nu li<strong>de</strong>n<strong>de</strong> af<br />
en sindssygdom (<strong>de</strong>pression), men <strong>de</strong>t kunne ikke<br />
afgøres, om <strong>de</strong>tte også var tilfæl<strong>de</strong>t på gerningsti<strong>de</strong>n.<br />
ØLR antog, at T nu var sindssyg, men at<br />
man ikke kunne gå ud fra, at han også var sindssyg<br />
på gerningsti<strong>de</strong>n. Straffen bortfaldt efter § 71,<br />
og T dømtes til sindssygehospital.<br />
U 1936.195 (0): T fandtes skyldig i uterlighed<br />
overfor en 7-årig pige samt i brandstiftelse. Han<br />
var ifølge retslægerå<strong>de</strong>t psykopatisk præget med<br />
tilbøjelighed til reaktive stemningssvingninger, og<br />
han var nu li<strong>de</strong>n<strong>de</strong> af en sindssygdom (<strong>de</strong>pression).<br />
Ved nævningeken<strong>de</strong>lse blev han henført un<strong>de</strong>r §<br />
17, og straffen bortfaldt efter § 71, jfr. § 17, i<strong>de</strong>t T<br />
samtidig dømtes til sindssygehospital.<br />
JD 1938.85: En vagtmand hav<strong>de</strong> gjort sig skyldig<br />
i uterlighed (§ 225 jfr. § 222) overfor to drenge.<br />
Han var ifølge retslægerå<strong>de</strong>t en psykopatisk præget<br />
person, <strong>de</strong>r fik en reaktiv psykose un<strong>de</strong>r arrestophol<strong>de</strong>t.<br />
Når han var helbredt, ville han næppe<br />
være strafuegnet, men et længerevaren<strong>de</strong> ophold i<br />
sindssygehospital måtte foretrækkes. Straffen bortfaldt<br />
efter § 71, og T dømtes til sindssygehospital.<br />
U 1942.152 (0): T hav<strong>de</strong> begået un<strong>de</strong>rslæb i<br />
perio<strong>de</strong>n 1930-40. ØLR fandt T utilregnelig med<br />
hensyn til <strong>de</strong> »i <strong>de</strong> senere år« begåe<strong>de</strong> besvigelser,<br />
»me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>t i alt fald, for så vidt angår <strong>de</strong> besvigelser,<br />
<strong>de</strong>r ligger forud for årene 1936-37, ikke vil<br />
kunne statueres, at <strong>de</strong>tte har været tilfæl<strong>de</strong>t«. Også<br />
med hensyn til disse forhold blev T imidlertid<br />
fritaget for straf. Han dømtes til sindssygehospital.<br />
(4) Straf idømmes, og <strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>s <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n<br />
foranstaltninger efter § 70 af hensyn til<br />
87<br />
retssikkerhe<strong>de</strong>n, indtil straffen måtte kunne<br />
fuldbyr<strong>de</strong>s. Dette er i princippet en mere<br />
ugunstig afgørelse, end nogen utilregnelig<br />
kan komme ud for, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r kan oprethol<strong>de</strong>s<br />
en eventuelt langvarig frihedsberøvelse efter<br />
§ 70, u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>n domfældte har nogen sikkerhed<br />
for at slippe for <strong>de</strong>n idomte straf <strong>de</strong>n<br />
dag, da han er blevet rask nok til at udstå<br />
<strong>de</strong>n.<br />
U 1958.944 (V): T hav<strong>de</strong> dræbt sin fraseparere<strong>de</strong><br />
hustru med pistolskud. Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte, at T<br />
ikke var sindssyg på gerningsti<strong>de</strong>n, men at han ved<br />
selvmordsforsøg efter drabet hav<strong>de</strong> pådraget sig en<br />
svær hjernelæsion, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> medført en bety<strong>de</strong>lig<br />
intellektuel og følelsesmæssig reduktion. Han var<br />
nu i en tilstand, <strong>de</strong>r måtte ligestilles med sindssygdom.<br />
(Der indtrådte senere en alvorlig forværrelse<br />
i tilstan<strong>de</strong>n.) Nævningerne svare<strong>de</strong> benægten<strong>de</strong> på<br />
spørgsmål om anven<strong>de</strong>lse af §71, jfr. §16, men<br />
bekræften<strong>de</strong> med hensyn til § 85. T idømtes 6 års<br />
fængsel og anbringelse i sindssygehospital, indtil<br />
straffen måtte kunne fuldbyr<strong>de</strong>s.<br />
U 1949.10 (H): T hav<strong>de</strong> begået drab, angiveri<br />
m. v. un<strong>de</strong>r besættelsen. Efter URs' dom til 14<br />
års fængsel udvikle<strong>de</strong> <strong>de</strong>r sig en sindssygdom<br />
(psykogen <strong>de</strong>pression); T var <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n psykopat.<br />
Ved ØLR blev T idømt 16 års fængsel samt i<br />
medfør af § 71 forvaring efter § 70, indtil straffen<br />
kunne fuldbyr<strong>de</strong>s. Ved anke til HR blev resultatet<br />
imidlertid dom til forvaring u<strong>de</strong>n anven<strong>de</strong>lse<br />
af § 71. Retslægerå<strong>de</strong>t hav<strong>de</strong> her udtalt, at<br />
T, <strong>de</strong>r var psykopat, formentlig un<strong>de</strong>r afsoning<br />
ville komme ud for i<strong>de</strong>lige <strong>de</strong>pressionsanfald,<br />
ikke usandsynligt ledsaget af selvmordsforsøg.<br />
Hans strafegnethed måtte anses for tvivlsom, og<br />
forvaring anbefale<strong>de</strong>s. Højesterets flertal dømte T<br />
til forvaring, me<strong>de</strong>ns 4 dommere fandt ham strafegnet<br />
og fastsatte straffen til 16 år.<br />
U 1940,1006 (H): T, <strong>de</strong>r fandtes skyldig i drab,<br />
var ifølge retslægerå<strong>de</strong>t psykopatisk præget og nu<br />
sindssyg, enten li<strong>de</strong>n<strong>de</strong> af en psykogen psykose<br />
eller af en mere kronisk. Hvis psykosen var af<br />
psykogen art, kunne T ventes at blive rask in<strong>de</strong>nfor<br />
rimelig tid. Nævningerne svare<strong>de</strong> bekræften<strong>de</strong><br />
på spørgsmål om §§ 17 og 85, og benægten<strong>de</strong><br />
på spørgsmål om §71. T dømtes efter §70, jfr. §<br />
17 til sindssygehospital. Un<strong>de</strong>r anke til HR påstod<br />
anklagemyndighe<strong>de</strong>n T idømt straf og indtil vi<strong>de</strong>re<br />
foranstaltninger efter § 71 (un<strong>de</strong>r hensyn til psykosen).<br />
Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte på <strong>de</strong>tte stadium, at<br />
<strong>de</strong> seneste oplysninger bestyrke<strong>de</strong> <strong>de</strong>n mulighed,<br />
at <strong>de</strong>r var tale om en snigen<strong>de</strong> udviklet schizofreni,<br />
som sandsynligvis også hav<strong>de</strong> bestået på<br />
gerningsti<strong>de</strong>n, men <strong>de</strong>t kunne ikke u<strong>de</strong>lukkes, at<br />
<strong>de</strong>r var tale om en psykogen psykose, og <strong>de</strong>n<br />
hav<strong>de</strong> i så fald næppe været til ste<strong>de</strong> på gerningsti<strong>de</strong>n.<br />
HR stadfæste<strong>de</strong> - i overensstemmelse med<br />
RR's anbefaling - dommen til sindssygehospital.<br />
Efter ØLR's og HR's domme blev <strong>de</strong>r altså ikke<br />
tale om at lægge <strong>de</strong>n afgøren<strong>de</strong> vægt på en efter<br />
gerningsti<strong>de</strong>n indtrådt tilstand (§ 71).<br />
(b) Ved en revision af § 71 må <strong>de</strong>t overvejes,<br />
i hvilket omfang man bør oprethol<strong>de</strong>
<strong>de</strong> i bestemmelsen in<strong>de</strong>holdte beføjelser for<br />
domstolene til at fravige anven<strong>de</strong>lsen af straf<br />
un<strong>de</strong>r hensyn til tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r ikke var til<br />
ste<strong>de</strong> på gerningsti<strong>de</strong>n, men er indtrådt senere.<br />
Herved må man bl. a. have for øje, at<br />
§§ 16 og 17, hvortil § 71 henviser, ikke efter<br />
straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag bevares i <strong>de</strong>res hidtidige<br />
form.<br />
Mulighe<strong>de</strong>n for at idømme straf eller betinget<br />
dom, jfr. pkt. (2) ovenfor, vil eo ipso<br />
være til ste<strong>de</strong> og udgøre <strong>de</strong>n normale fremgangsmå<strong>de</strong>,<br />
for så vidt <strong>de</strong>r ikke hjemles obligatorisk<br />
eller fakultativ afvigelse herfra.<br />
En adgang til at træffe bestemmelse om<br />
strafs bortfald, jfr. pkt. (1) ovenfor, må<br />
fortsat anses for velbegrun<strong>de</strong>t. De omhandle<strong>de</strong><br />
tilfæl<strong>de</strong> fal<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>nfor bestemmelsen<br />
om strafnedsættelse og -bortfald i § 85 også<br />
efter <strong>de</strong>n formulering, <strong>de</strong>r er foreslået af<br />
straffelovrå<strong>de</strong>t (se herom kap. VIII). Navnlig<br />
hvor <strong>de</strong>r er indtrådt en alvorlig sindssygdom<br />
eller <strong>de</strong>rmed ligestillet tilstand - og specielt<br />
hvor tilstan<strong>de</strong>n må ventes at blive af<br />
nogen varighed eller ligefrem kronisk - kan<br />
<strong>de</strong>t være meningsløst at idømme en straf.<br />
Der kan også peges på <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor en<br />
<strong>de</strong>l af <strong>de</strong>n pådømte kriminalitet bliver straffri<br />
i medfør af § 16, men hvor <strong>de</strong>t samtidig<br />
må antages, at andre strafbare handlinger<br />
var begået forud for <strong>de</strong>t tidspunkt, da abnormtilstan<strong>de</strong>n<br />
satte ind. Hva<strong>de</strong>nten <strong>de</strong>n<br />
efter § 16 straffri kriminalitet medfører<br />
<strong>særforanstaltninger</strong> som statshospital o. 1.,<br />
eller <strong>de</strong>tte ikke er tilfæl<strong>de</strong>t, kan <strong>de</strong>t være<br />
åbenbart urimeligt at idømme straf for en<br />
<strong>de</strong>l af <strong>de</strong>n pådømte kriminalitet. En adgang<br />
til strafbortfald vil iøvrigt til <strong>de</strong>ls følge af<br />
bestemmelsen om sammenstød i 88, stk. 6<br />
(stk. 5 i lovudkastet).<br />
Et vanskeligere problem fremby<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n<br />
nuværen<strong>de</strong> adgang til i medfør af § 71 at<br />
idømme tidsubestemte foranstaltninger efter<br />
70, enten i ste<strong>de</strong>t for straf eller sammen med<br />
en straf, hvis fuldbyr<strong>de</strong>lse udsættes. De<br />
ovenfor nævnte domme ty<strong>de</strong>r på, at <strong>de</strong>t<br />
praktiske behov for anven<strong>de</strong>lse af § 71 overvejen<strong>de</strong><br />
har foreligget i tilfæl<strong>de</strong>, hvor anbringelse<br />
i statshospital er aktuelt indiceret.<br />
Det er dog muligt, at <strong>de</strong>t overvejen<strong>de</strong><br />
er sådanne tilfæl<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r har givet anledning<br />
til at gengive afgørelserne i domssamlingerne.<br />
Man kan formentlig gå ud fra, at bå<strong>de</strong><br />
anklagemyndighed og domstole i almin<strong>de</strong>lighed<br />
vil foretrække at la<strong>de</strong> § 70-foranstalt-<br />
ningen træ<strong>de</strong> i ste<strong>de</strong>t for straf, jfr. pkt. (3)<br />
ovenfor, men <strong>de</strong>r kan forekomme tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor en streng straf er forskyldt, og hvor<br />
man er betænkelig ved at give afkald på<br />
<strong>de</strong>nne straf, når domfældte forholdsvis snart<br />
ventes helbredt for en fængselspsykose eller<br />
an<strong>de</strong>n ikke-langvarig psykisk afvigelse. Som<br />
fremhævet ovenfor ad pkt. (4) kan man<br />
imidlertid ikke vi<strong>de</strong> på forhånd, hvor længe<br />
ophold i statshospital vil være påkrævet.<br />
Adgangen til at idømme bå<strong>de</strong> straf og særforanstaltning<br />
kan tænkes ophævet un<strong>de</strong>r<br />
<strong>de</strong>n forudsætning, at anbringelse i statshospital<br />
før straffens fuldbyr<strong>de</strong>lse kan ske<br />
enten i henhold til reglerne i sindssygeloven<br />
eller i kraft af en af fængselsvæsenet truffet<br />
bestemmelse om sådan anbringelse som et<br />
led i fuldbyr<strong>de</strong>lsesforløbet, se om <strong>de</strong>n sidstnævnte<br />
mulighed kap. XII.<br />
Ud fra en mere principiel betragtning<br />
kunne <strong>de</strong>t gøres gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, at adgangen til at<br />
anven<strong>de</strong> § 70-foranstaltninger er betænkelig,<br />
fordi <strong>de</strong>r efter omstændighe<strong>de</strong>rne helt<br />
kan mangle sammenhæng mellem kriminaliteten<br />
og <strong>de</strong>n senere indtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong> abnormtilstand.<br />
Domstolene kan altså komme til at<br />
idømme frihedsberøvelse ud fra fareafværgen<strong>de</strong><br />
og behandlingsmæssige hensyn, som<br />
ikke har <strong>de</strong>res grundlag i <strong>de</strong> overvejelser,<br />
som ellers betinger adgangen til særlige<br />
sanktionsvalg overfor psykisk afvigen<strong>de</strong> gerningsmænd.<br />
På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> må <strong>de</strong>t fremhæves,<br />
at <strong>de</strong>r ikke i almin<strong>de</strong>lighed er hindringer<br />
for at tage forhold, som ligger efter<br />
gerningsti<strong>de</strong>n, i betragtning ved strafudmålingen<br />
og valget mellem betinget og ubetinget<br />
dom. Betænkelighe<strong>de</strong>rne ved at anven<strong>de</strong><br />
egne<strong>de</strong> lægelige behandlingsformer ville heller<br />
ikke foreligge, hvis ikke <strong>de</strong>r var tale om<br />
en tidsubestemt frihedsberøvelse, som eventuelt<br />
kan blive af bety<strong>de</strong>lig varighed.<br />
I svensk ret gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong> ovenfor i kap. 11,4<br />
omtalte regler i brottsbalkens kap. 31 §§ 3<br />
og 4. Adgangen til at dømme en person til<br />
»sluten psykiatrisk vård« er efter 31:3 principielt<br />
uafhængig af, om en psykisk afvigen<strong>de</strong><br />
tilstand er indtrådt før eller efter gerningsti<strong>de</strong>n,<br />
men er på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> betinget<br />
af, at anbringelsen kan ske med støtte i<br />
lovgivningen om »beredan<strong>de</strong> av sluten psykiatrisk<br />
vård i vissa fall« eller om »omsorgen<br />
om vissa psykiskt utvecklingsstörda«.<br />
Brottsbalkens kriterium er iøvrigt, at <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s<br />
at foreligge »behov av sådan vård«. Der
gæl<strong>de</strong>r imidlertid efter 31:3, sidste pkt., <strong>de</strong>n<br />
særlige bestemmelse, at hvis handlingen ikke<br />
er begået un<strong>de</strong>r indfly<strong>de</strong>lse af sindssygdom,<br />
åndssvaghed eller tilstan<strong>de</strong> ligestillet med<br />
sindssygdom, kan dom til <strong>de</strong> nævnte former<br />
for institutionsbehandling kun afsiges, »såframt<br />
särskilda skäl äro därtill«. Om dom til<br />
»öppen psykiatrisk vård« henvises til brottsbalken<br />
31:4, hvis kriterium er »behov av<br />
psykiatrisk vård eller tillsyn«, se herom<br />
ovenfor kap. 11,4.<br />
Efter straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse bør man<br />
oprethol<strong>de</strong> <strong>de</strong> nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler i § 71,<br />
efter hvilke retten ikke blot har adgang til at<br />
vælge mellem idømmelse af straf og strafbortfald,<br />
men også kan træffe bestemmelse<br />
om anven<strong>de</strong>lse af særlige foranstaltninger.<br />
Såfremt <strong>de</strong>r alene forelå et valg mellem straf<br />
og strafbortfald, ville resultatet formentlig i<br />
en <strong>de</strong>l tilfæl<strong>de</strong> blive, at <strong>de</strong>r - hva<strong>de</strong>nten<br />
straf blev idømt eller ej - ville savnes mulig-<br />
12,<br />
89<br />
hed for at iværksætte en også ud fra <strong>strafferetlige</strong><br />
synspunkter stærkt indiceret behandling<br />
af <strong>de</strong>n domfældte. Det kan ikke antages,<br />
at reglerne i sindssygeloven ville give tilstrækkeligt<br />
grundlag for retlige indgreb, og<br />
man kommer i disse tilfæl<strong>de</strong> næppe heller til<br />
en tilfredsstillen<strong>de</strong> løsning gennem regler<br />
om, at fængselsvæsenet kan anbringe domfældte<br />
i en institution u<strong>de</strong>nfor kriminalforsorgen<br />
(se herom kap. XII).<br />
Med henblik på tilfæl<strong>de</strong>, hvor retten bå<strong>de</strong><br />
idømmer straf og træffer bestemmelse om<br />
anbringelse i statshospital o. 1., foreslår<br />
straffelovrå<strong>de</strong>t, at varighe<strong>de</strong>n af frihedsberøven<strong>de</strong><br />
foranstaltninger medregnes i straffeti<strong>de</strong>n,<br />
se herom lovudkastets § 70, stk. 3.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår ingen ændringer i<br />
bestemmelsen i rpl. § 1001, stk. 1, om udsættelse<br />
af straf fuldbyr<strong>de</strong>lsen bl. a. i tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor <strong>de</strong>r indtræ<strong>de</strong>r sygdomstilstan<strong>de</strong><br />
efter dommens afsigelse.
(a) Strfl. § 85 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r følgen<strong>de</strong> bestemmelse<br />
om strafnedsættelse og strafbortfald:<br />
»Er en strafbar handling begået un<strong>de</strong>r indfly<strong>de</strong>lse<br />
af stærk sindsbevægelse, an<strong>de</strong>n forbigåen<strong>de</strong><br />
sjælelig uligevægtighed eller andre særlige omstændighe<strong>de</strong>r,<br />
<strong>de</strong>r i så bety<strong>de</strong>lig grad forringer <strong>de</strong>n<br />
strafværdighed, som handlinger af <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
art regelmæssig vidner om, at anven<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong>n<br />
foreskrevne straf ville være uforholdsmæssig hård,<br />
bliver straffen at nedsætte og kan, når <strong>de</strong>t pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
straffebud ikke hjemler hojere straf end<br />
hæfte, bortfal<strong>de</strong>. Hidrører <strong>de</strong>n sjælelige uligevægtighed<br />
fra selvforskyldt beruselse, fin<strong>de</strong>r foranståen<strong>de</strong><br />
bestemmelse kun anven<strong>de</strong>lse, såfremt tiltalte<br />
ikke tidligere er fun<strong>de</strong>t skyldig i en lignen<strong>de</strong><br />
strafbar handling eller i overtræ<strong>de</strong>lse af § 138,<br />
stk. 1 eller 2, og kun un<strong>de</strong>r i øvrigt formil<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
omstændighe<strong>de</strong>r«.<br />
Som <strong>de</strong>t fremgår af bestemmelsens ordlyd,<br />
er <strong>de</strong>ns områ<strong>de</strong> ikke begrænset til forhold,<br />
<strong>de</strong>r vedrører gerningsman<strong>de</strong>ns sindstilstand<br />
og andre subjektive momenter (f. eks. et<br />
særlig undskyl<strong>de</strong>ligt motiv for foretagelsen<br />
af <strong>de</strong>n strafbare handling). Strafnedsættelse<br />
og -bortfald kan også komme på tale un<strong>de</strong>r<br />
henvisning til rent ydre omstændighe<strong>de</strong>r,<br />
som har foreligget på gerningsti<strong>de</strong>n, og som<br />
er egne<strong>de</strong> til at bevirke en mil<strong>de</strong>re bedømmelse<br />
af gerningsman<strong>de</strong>ns forhold.<br />
Formålet med § 85 har dog først og fremmest<br />
været at supplere straffelovens regler i<br />
§§ 16, 17 og 70 om psykisk afvigen<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>.<br />
I tilfæl<strong>de</strong>, hvor disse bestemmelser<br />
ikke fører til en særbedømmelse, vil domstolene<br />
i medfør af § 85 kunne tage hensyn til<br />
særlige subjektive forhold på en må<strong>de</strong>, som<br />
går ud over, hvad en mild strafudmåling in<strong>de</strong>nfor<br />
forbry<strong>de</strong>lsens strafferamme giver mulighed<br />
for. Den omstændighed, at strafnedsættelsen<br />
er foreskrevet som obligatorisk,<br />
un<strong>de</strong>rstreger, at <strong>de</strong>r fra lovgiverens si<strong>de</strong> er<br />
lagt vægt på ønsket om en hensyntagen til <strong>de</strong><br />
af § 85 omfatte<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>.<br />
Bestemmelsen i § 85 går i <strong>de</strong>t væsentlige<br />
Kapitel VIII.<br />
Strafnedsættelse og strafbortfald.<br />
tilbage til forslagene i U II § 47 og U III §<br />
87. I motiverne til <strong>de</strong>n sidstnævnte bestemmelse<br />
fremhæve<strong>de</strong>s udtrykkeligt, at bestemmelsen<br />
skulle gøre <strong>de</strong>t »muligt for domstolene<br />
at tage hensyn til alle foreliggen<strong>de</strong> formil<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
omstændighe<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r kan have<br />
indfly<strong>de</strong>lse på strafudmålingen« (U III mot.<br />
sp. 191). Med hensyn til <strong>de</strong> særligt fremhæve<strong>de</strong><br />
subjektive særtilstan<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> navnlig<br />
Torp søgt at begrun<strong>de</strong>, at reglen om strafnedsættelse<br />
måtte tage sigte på forbigåen<strong>de</strong><br />
tilstan<strong>de</strong>. Han henviste til, at man ved afskaffelsen<br />
af begrebet »nedsat tilregnelighed«<br />
måtte henføre <strong>de</strong> mere varige tilstan<strong>de</strong><br />
til <strong>de</strong>n regel, som senere blev placeret i strfl.<br />
§ 17. For så vidt angik forbigåen<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>,<br />
ville <strong>de</strong>r stadig være god mening i<br />
at anven<strong>de</strong> nedsat straf. Se til <strong>de</strong>t anførte<br />
Torp i U II mot. s. 103 og i afhandlingen<br />
Om <strong>de</strong>n saakaldte formindske<strong>de</strong> Tilregnelighed,<br />
1906, s. 49 ff. Det bør fremhæves, at<br />
§§ 16 og 17 ikke overflødiggjor<strong>de</strong> en hjemmel<br />
til strafnedsættelse ved mere varige særtilstan<strong>de</strong>,<br />
og at sådanne tilstan<strong>de</strong> i praksis<br />
med rette er anset for omfatte<strong>de</strong> af § 85, jfr.<br />
v. Eyben, Strafudmåling s. 74 f. med note<br />
83 og Waaben, Utilregnelighed og særbehandling<br />
s. 67 og 147.<br />
I retspraksis har § 85 ikke haft stor betydning.<br />
Det skyl<strong>de</strong>s især, at en hensyntagen til<br />
<strong>de</strong> i bestemmelsen nævnte forhold i almin<strong>de</strong>lighed<br />
kan opnås i kraft af almin<strong>de</strong>lige retningslinier<br />
for strafudmåling og for valg af<br />
betinget dom. Det er dog sandsynligt, at § 85<br />
har en indirekte virkning ved — u<strong>de</strong>n udtrykkeligt<br />
at blive citeret — at smitte af på <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige<br />
strafudmåling.<br />
De trykte domme, i hvilke § 85 er citeret,<br />
angår helt overvejen<strong>de</strong> nævningesager. De<br />
fleste handler om forsætligt drab, men <strong>de</strong>r er<br />
også eksempler vedrøren<strong>de</strong> forbry<strong>de</strong>lser som
legemsbeskadigelse, brandstiftelse, voldtægt<br />
m. v. I drabssager har <strong>de</strong>r kun i <strong>de</strong> færreste<br />
tilfæl<strong>de</strong> været tale om en nedsættelse af<br />
straffen un<strong>de</strong>r strafferammens minimum på<br />
5 år; for så vidt angår forsøg vil strafnedsættelse<br />
iøvrigt samtidig have hjemmel i § 21,<br />
stk. 2. Noget hyppigere ser man, at <strong>de</strong>n udmålte<br />
straf er 8, 10 eller 12 år i sager, hvor §<br />
85 er anvendt. Det må formo<strong>de</strong>s, at § 85 i<br />
hvert fald i nogle tilfæl<strong>de</strong> har bevirket <strong>de</strong>n<br />
relativt mil<strong>de</strong> udmåling, me<strong>de</strong>ns straffen i<br />
andre tilfæl<strong>de</strong> kunne have været udmålt på<br />
samme må<strong>de</strong> u<strong>de</strong>n anven<strong>de</strong>lse af § 85.<br />
(b) Un<strong>de</strong>r hensyn til <strong>de</strong>n nævnte sammenhæng<br />
mellem reglerne i §§ 16 og 17 og<br />
bestemmelsen om strafnedsættelse og strafbortfald<br />
i § 85 har straffelovrå<strong>de</strong>t fun<strong>de</strong>t<br />
<strong>de</strong>t naturligt at overveje nogle ændringer<br />
i § 85. Om nogen væsentligt øget anven<strong>de</strong>lse<br />
af strafnedsættelse og strafbortfald kan <strong>de</strong>r<br />
vist nok ikke blive tale, når almin<strong>de</strong>lig strafudmåling<br />
og brug af betinget dom i <strong>de</strong> fleste<br />
tilfæl<strong>de</strong> fører til hensigtsmæssige resultater.<br />
De forslag, som omtales i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong>,<br />
er <strong>de</strong>rfor mere udtryk for en formel justering<br />
af bestemmelsens formulering end for et<br />
ønske om at bevirke bestemte ændringer i<br />
retspraksis.<br />
Af grun<strong>de</strong>, som er nævnt ovenfor, fin<strong>de</strong>r<br />
straffelovrå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t naturligt, at or<strong>de</strong>t »forbigåen<strong>de</strong>«<br />
udgår af bestemmelsens karakteristik<br />
af subjektive særtilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r kan bevirke<br />
strafnedsættelse eller strafbortfald.<br />
Man foreslår endvi<strong>de</strong>re, at bestemmelsen<br />
om strafnedsættelse, som nu formelt er obligatorisk,<br />
får en fakultativ karakter, såle<strong>de</strong>s<br />
som <strong>de</strong>t allere<strong>de</strong> er tilfæl<strong>de</strong>t med bestemmelsen<br />
om strafbortfald. En fakultativ affattelse<br />
er bedre stemmen<strong>de</strong> med <strong>de</strong>n form for bedømmelse,<br />
<strong>de</strong>r faktisk foreligger, når grundlaget<br />
for strafnedsættelse er angivet med<br />
ord, hvis anven<strong>de</strong>lse forudsætter et skøn i<br />
<strong>de</strong>t enkelte tilfæl<strong>de</strong>.<br />
Bestemmelsen om strafbortfald in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r<br />
<strong>de</strong>n begrænsning, at straffen ikke i noget tilfæl<strong>de</strong><br />
kan bortfal<strong>de</strong>, såfremt strafferammen<br />
for <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> forbry<strong>de</strong>lse omfatter<br />
fængsel. Denne begrænsning forekommer<br />
mindre rimelig. Ved berigelsesforbry<strong>de</strong>lser<br />
har domstolene efter § 287 adgang til ikke<br />
blot at nedsætte straffen, men også — »un<strong>de</strong>r<br />
i øvrigt formil<strong>de</strong>n<strong>de</strong> omstændighe<strong>de</strong>r« - at<br />
la<strong>de</strong> <strong>de</strong>n bortfal<strong>de</strong>, såfremt forbry<strong>de</strong>lsen er<br />
91<br />
»af særlig ringe strafværdighed på grund af<br />
<strong>de</strong> omstændighe<strong>de</strong>r, hvorun<strong>de</strong>r handlingen<br />
er begået, <strong>de</strong> tilvendte genstan<strong>de</strong>s eller <strong>de</strong>t<br />
lidte formuetabs ringe betydning eller af<br />
andre grun<strong>de</strong>«. Der opstilles altså her meget<br />
frie rammer for sanktionsvalget med hensyn<br />
til berigelsesforbry<strong>de</strong>lser. Også for så vidt<br />
angår adgangen til at afsige betinget dom er<br />
domstolene meget frit stillet, ligesom anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />
har en vidtgåen<strong>de</strong> adgang til<br />
at frafal<strong>de</strong> påtale. På baggrund af <strong>de</strong> her<br />
nævnte vi<strong>de</strong> beføjelser forekommer <strong>de</strong>t principielt<br />
rigtigt og ubetænkeligt, at <strong>de</strong>r i en almin<strong>de</strong>lig<br />
regel om strafnedsættelse og strafbortfald<br />
indrømmes domstolene en bety<strong>de</strong>lig<br />
frihed med henblik på tilfæl<strong>de</strong>, hvor særlige<br />
fcrhold taler for ikke at pålægge nogen<br />
straf.<br />
Man kan i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse pege på <strong>de</strong><br />
vidtgåen<strong>de</strong> bestemmelser om »straffminskning«<br />
og »påföljdseftergift«, som gæl<strong>de</strong>r i<br />
svensk ret efter brottsbalkens kap. 33 § 4:<br />
»Har någon begått brott innan han fyllt a<strong>de</strong>rton<br />
år, må efter omständigheterna ådömas lindrigare<br />
straff än för brottet är stadgat. Lindrigare straff<br />
må ock, om särskilda skäl äro därtill, bestämmas<br />
för brott som någon begått un<strong>de</strong>r inflytan<strong>de</strong> av<br />
själslig abnormitet.<br />
Om synnerliga skäl äro därtill och hin<strong>de</strong>r uppenbarligen<br />
ej möter av hänsyn till allmän laglydnad,<br />
må jämväl i annat fall ådömas lindrigare<br />
straff än som stadgat för brottet.<br />
Finnes på grund av särskilda omständigheter<br />
uppenbart, att påföljd för brottet ej är erfor<strong>de</strong>rlig,<br />
må påföljd helt eftergivas«.<br />
De anførte bestemmelser omfatter altså:<br />
(1) strafnedsættelse på grund af ung al<strong>de</strong>r,<br />
(2) strafnedsættelse på grund af psykisk abnormitet,<br />
(3) strafnedsættelse i andre tilfæl<strong>de</strong><br />
u<strong>de</strong>n principiel begrænsing med hensyn<br />
til omstændighe<strong>de</strong>rnes art og (4) bortfald<br />
af retsfølge i alle tilfæl<strong>de</strong>, principielt<br />
u<strong>de</strong>n begrænsning med hensyn til omstændighe<strong>de</strong>rnes<br />
art. Om <strong>de</strong> svenske overvejelser<br />
vedrøren<strong>de</strong> indførelse af disse lempelsesregler<br />
henvises til Beckman, Holmberg, Hult &<br />
Strahl III s. 273 ff. Spørgsmålet om sådanne<br />
regler må dog ses på baggrund af svensk rets<br />
restriktive holdning til opportunitetsprincippet<br />
i strafferetsplejen.<br />
§ 85 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r en skærpen<strong>de</strong> særregel<br />
om beruselse. Den går ud på, at strafnedsættelse<br />
og strafbortfald u<strong>de</strong>lukkes i tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor en lovovertræ<strong>de</strong>rs sjælelige uligevægtighed<br />
på gerningsti<strong>de</strong>n skyl<strong>de</strong>s selvforskyldt<br />
beruselse, og <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> tidligere er
fun<strong>de</strong>t skyldig i en lignen<strong>de</strong> strafbar handling<br />
eller i overtræ<strong>de</strong>lse af strfl. § 138, stk.<br />
1 eller 2. Hvor en afgørelse om strafnedsættelse<br />
eller -bortfald ikke er helt u<strong>de</strong>lukket af<br />
<strong>de</strong> nævnte grun<strong>de</strong>, skal <strong>de</strong>r foreligge »i øvrigt<br />
formil<strong>de</strong>n<strong>de</strong> omstændighe<strong>de</strong>r«.<br />
Der var un<strong>de</strong>r forarbej<strong>de</strong>rne til straffeloven<br />
nogen tvivl om, hvorvidt <strong>de</strong>r skulle<br />
gæl<strong>de</strong> en særregel om beruselse. Folketingets<br />
udvalg foreslog, at man ikke optog en sådan<br />
regel i loven. Man ønske<strong>de</strong> at give hele § 85<br />
en fakultativ formulering, hvorved <strong>de</strong>t ville<br />
blive overladt til domstolene at afgøre, hvilken<br />
vægt <strong>de</strong>r eventuelt skulle lægges på <strong>de</strong>t<br />
forhold, at tiltalte hav<strong>de</strong> været beruset.<br />
Dette forekommer at være <strong>de</strong>n rigtige løsning.<br />
Den obligatoriske u<strong>de</strong>lukkelse af strafnedsættelse<br />
og strafbortfald i § 85 er af<br />
ringe praktisk betydning og iøvrigt noget vilkårlig<br />
i sin afgrænsning. Man kan u<strong>de</strong>n betænkelighed<br />
la<strong>de</strong> domstolene afgøre, hvilken<br />
betydning <strong>de</strong>r skal tillægges beruselse i<br />
<strong>de</strong>nne sammenhæng, såle<strong>de</strong>s som tilfæl<strong>de</strong>t er<br />
ved almin<strong>de</strong>lig strafudmåling og ved valget<br />
mellem betinget og ubetinget dom. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
fremhæver, at forslaget om at ophæve<br />
<strong>de</strong>n her omtalte begrænsning i § 85<br />
ikke tilsigter nogen ændring med hensyn til<br />
<strong>de</strong>n bedømmelse af rustilstan<strong>de</strong>ns betydning,<br />
som anlægges i retspraksis.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår følgen<strong>de</strong> affattelse<br />
af §85:<br />
»§ 85. Straffen kan nedsættes, når en<br />
strafbar handling er begået un<strong>de</strong>r indfly<strong>de</strong>lse<br />
af stærk sindsbevægelse, eller når <strong>de</strong>r<br />
foreligger andre særlige oplysninger om gerningsman<strong>de</strong>ns<br />
sindstilstand eller omstændighe<strong>de</strong>rne<br />
ved gerningen, og <strong>de</strong> nævnte forhold<br />
taler for en mil<strong>de</strong>re straf end <strong>de</strong>n, som ellers<br />
92<br />
ville fin<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse. Un<strong>de</strong>r særlig formil<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
omstændighe<strong>de</strong>r kan straffen bortfal<strong>de</strong>.«<br />
Efter forslaget vil bestemmelsen som hidtil<br />
være begrænset til at angå omstændighe<strong>de</strong>r,<br />
<strong>de</strong>r foreligger ved <strong>de</strong>n strafbare handlings<br />
foretagelse. Ud fra <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige synspunkter<br />
med hensyn til vi<strong>de</strong> rammer for<br />
domstolenes sanktionsvalg, som er anført<br />
ovenfor, kunne <strong>de</strong>r formentlig være grund<br />
til at la<strong>de</strong> en regel om strafnedsættelse og -<br />
bortfald omfatte også senere indtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
omstændighe<strong>de</strong>r, såle<strong>de</strong>s som <strong>de</strong>t også er tilfæl<strong>de</strong>t<br />
med <strong>de</strong>n svenske regel. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
fin<strong>de</strong>r dog, at en eventuel ændring af §<br />
85 i <strong>de</strong>nne retning bedst kan overvejes i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med en revision af § 84, <strong>de</strong>r også<br />
handler om strafnedsættelse og strafbortfald,<br />
bl. a. med hensyn til visse omstændighe<strong>de</strong>r,<br />
<strong>de</strong>r indtræ<strong>de</strong>r efter gerningsti<strong>de</strong>n. En gennemgang<br />
af reglerne i § 84 fører langt u<strong>de</strong>nfor<br />
<strong>de</strong>n kreds af problemer, som straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
nu har beskæftiget sig med, og bør <strong>de</strong>rfor<br />
vente til en senere lejlighed. Rå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r<br />
dog anledning til allere<strong>de</strong> nu at pege på, at<br />
<strong>de</strong>r næppe er grund til at oprethol<strong>de</strong> <strong>de</strong>n<br />
regel, at strafbortfald efter § 84, stk. 2, er<br />
u<strong>de</strong>lukket med hensyn til <strong>de</strong> forhold, som<br />
nævnes i § 84, stk. 1, nr. 7-9, og som alle<br />
ligger efter foretagelsen af <strong>de</strong>n strafbare<br />
handling.<br />
Når § 84 såle<strong>de</strong>s ikke optages til drøftelse,<br />
er <strong>de</strong>t også praktisk ikke at ændre bestemmelsen<br />
i § 84, stk. 1, nr. 4, om handlinger<br />
begået »i en af <strong>de</strong>n ska<strong>de</strong>li<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ved retsstridigt<br />
angreb eller grov fornærmelse fremkaldt<br />
oprørt sindsstemning«, en bestemmelse<br />
som ellers klart har sammenhæng med <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>,<br />
<strong>de</strong>r er omfattet af § 85.
1. Indledning.<br />
(a) Som foran omtalt lag<strong>de</strong> man un<strong>de</strong>r<br />
forarbej<strong>de</strong>rne til straffeloven af 1930 vægt<br />
på at udforme reglerne om psykisk afvigen<strong>de</strong><br />
lovovertræ<strong>de</strong>re såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r i vi<strong>de</strong>re<br />
omfang end hidtil blev mulighed for at erstatte<br />
straf med forvaren<strong>de</strong> og behandlen<strong>de</strong><br />
foranstaltninger. Resultatet af disse overvejelser<br />
blev reglerne i straffelovens §§ 16, 17<br />
og 70.<br />
Et ligeså fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong> træk i <strong>de</strong>n tids kriminalpolitiske<br />
reformplaner var ønsket om<br />
at indføre nye reaktionsformer over for visse<br />
persongrupper, som u<strong>de</strong>n at kunne henføres<br />
un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> nævnte regler frembød en særlig<br />
risiko for kriminalitet. Det dreje<strong>de</strong> sig helt<br />
overvejen<strong>de</strong> om personer, som var straffet<br />
gentagne gange tidligere, og af hvilke nogle<br />
betegne<strong>de</strong>s som erhvervs- eller vanemæssige<br />
forbry<strong>de</strong>re af farlig type, me<strong>de</strong>ns andre<br />
mere var karakteriseret ved en uordnet og<br />
drikfældig levevis, som gang på gang førte<br />
<strong>de</strong>m til at begå kriminelle handlinger, ofte<br />
forseelser som isoleret set ikke var af udpræget<br />
grovhed eller ligefrem var af bagatelagtig<br />
karakter. Selv om mange var præge<strong>de</strong> af<br />
psykiske <strong>de</strong>fekter, bl. a. som følge af langvarigt<br />
spiritusmisbrug, var <strong>de</strong>r som helhed tale<br />
om grupper, <strong>de</strong>r måtte anses som principielt<br />
strafskyldige, men man fandt <strong>de</strong>t ikke hensigtsmæssigt<br />
at anven<strong>de</strong> tidsbestemte straffe<br />
over for disse recidivisttyper. Den <strong>strafferetlige</strong><br />
reaktion bur<strong>de</strong> i højere grad være indrettet<br />
på at bringe <strong>de</strong>n kriminelle aktivitet til<br />
ophør for en passen<strong>de</strong> tid, og omend <strong>de</strong>r<br />
ikke i almin<strong>de</strong>lighed kunne næres større håb<br />
om resultater af en fængselsmæssig behandling,<br />
regne<strong>de</strong> man dog med, at en frihedsberøvelse<br />
i nye former og u<strong>de</strong>n faste terminer<br />
for løsla<strong>de</strong>lse på prøve kunne være egnet til<br />
at fremme en social stabilisering, en tilvæn-<br />
Kapitel IX.<br />
Sikkerhedsforvaring og arbejdshus.<br />
ning til regelmæssigt arbej<strong>de</strong> og afvænning<br />
fra spiritus. Tanken om indførelse af <strong>særforanstaltninger</strong>,<br />
<strong>de</strong>r lå u<strong>de</strong>nfor begrebet frihedsstraf,<br />
var også begrun<strong>de</strong>t i <strong>de</strong> <strong>de</strong>ngang<br />
rå<strong>de</strong>n<strong>de</strong> forestillinger om, hvad <strong>de</strong>r karakterisere<strong>de</strong><br />
en frihedsstraf. Man fandt <strong>de</strong>t ønskeligt,<br />
at <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> grupper blev un<strong>de</strong>rgivet<br />
et mere lempeligt anstaltsregime<br />
end <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r var gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> for fuldbyr<strong>de</strong>lse<br />
af fængselsstraf.<br />
Ved straffeloven indførtes <strong>de</strong> tidsubestemte<br />
rets følger sikkerhedsforvaring og arbejdshus,<br />
som skal omtales i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong>.<br />
Reglerne om disse foranstaltninger går i <strong>de</strong>t<br />
væsentlige tilbage til Torps straffelovsudkast<br />
af 1917, se U II §§ 52-55 og mot. s. 60 ff.,<br />
men blev dog bragt nærmere <strong>de</strong>res en<strong>de</strong>lige<br />
udformning ved <strong>de</strong>t tredie straffelovsudkast<br />
af 1923, se U III §§ 65-71 og mot. sp. 156<br />
ff. Bå<strong>de</strong> sikkerhedsforvaring og arbejdshus<br />
blev holdt u<strong>de</strong>nfor begrebet »straf«, men for<br />
begge retsfølgers vedkommen<strong>de</strong> blev <strong>de</strong>t<br />
fastholdt, at betingelserne for strafansvar<br />
måtte være opfyldt. Hertil føje<strong>de</strong>s specielle<br />
regler om forudsætningerne for at anven<strong>de</strong><br />
disse foranstaltninger og om <strong>de</strong>res varighed.<br />
Derimod blev <strong>de</strong>r i straffeloven kun optaget<br />
få regler om anstaltsforhold og om fuldbyr<strong>de</strong>lsens<br />
nærmere karakter, i<strong>de</strong>t disse spørgsmål<br />
i <strong>de</strong>t væsentlige blev henvist til regulering<br />
ved administrative bestemmelser. Om<br />
sikkerhedsforvaring og arbejdshus henvises i<br />
<strong>de</strong>t hele til bestemmelserne i straffelovens<br />
§§ 62-69.<br />
Ved ikrafttræ<strong>de</strong>lseslovens § 12 oprette<strong>de</strong>s<br />
<strong>de</strong>t kollegialt sammensatte administrative<br />
organ fængselsnævnet, som skulle træffe afgørelser<br />
med hensyn til prøveløsla<strong>de</strong>lse fra<br />
og genindsættelse i ungdomsfængsel, arbejdshus<br />
og sikkerhedsforvaring.<br />
Reglerne om arbejdshus og sikkerhedsfor-
varing har ikke si<strong>de</strong>n straffelovens ikrafttræ<strong>de</strong>n<br />
været taget op til almin<strong>de</strong>lig revision,<br />
men <strong>de</strong>r er foretaget forskellige ændringer i<br />
1956,1961 og 1965.<br />
1 januar 1972 har medlemmer af partiet<br />
Det radikale Venstre i folketinget fremsat<br />
forslag om, at arbejdshus og sikkerhedsforvaring<br />
(samt ungdomsfængsel, se herom<br />
kap XI) afskaffes, jfr. ovenfor si<strong>de</strong> 8.<br />
Un<strong>de</strong>r sikkerhedsforvaring 1965-71 er i<br />
parentes tilføjet antallet af personer idømt<br />
fængsel på livstid, <strong>de</strong>r var overført til sikkerhedsforvaring<br />
i medfør af strfl. § 37, stk. 2.<br />
Denne bestemmelse blev i 1965 ændret såle<strong>de</strong>s,<br />
at overflytning af livstidsdømte kunne<br />
ske efter 6 års forløb i ste<strong>de</strong>t for som tidligere<br />
efter 16 år. Un<strong>de</strong>r arbejdshus 1962-71<br />
er i parentes tilføjet belægget i fængselsaf<strong>de</strong>lingen<br />
i Sdr. Omme.<br />
2. Sikkerhedsforvaring.<br />
(a) Reglerne om betingelserne for dom til<br />
sikkerhedsforvaring fin<strong>de</strong>s i straffelovens §<br />
65, <strong>de</strong>r har været uændret si<strong>de</strong>n 1930:<br />
94<br />
(b) En statistisk oversigt over domstolenes<br />
anven<strong>de</strong>lse af sikkerhedsforvaring og arbejdshus<br />
er givet ovenfor i kap. I. Nogle tal<br />
fra <strong>de</strong>nne oversigt vil blive fremhævet i <strong>de</strong>t<br />
følgen<strong>de</strong>. Der henvises endvi<strong>de</strong>re til <strong>de</strong>n ne<strong>de</strong>nfor<br />
gengivne oversigt over udviklingen i<br />
<strong>de</strong>t anstaltsmæssige belæg si<strong>de</strong>n 1933. Tallene,<br />
<strong>de</strong>r er taget fra fængselsvæsenets årsberetninger,<br />
angiver belægget ved udgangen af<br />
hvert år.<br />
»Stk. 1. Når en person, som for en i kapitel 24<br />
omhandlet forbry<strong>de</strong>lse eller ifølge 2 domme har<br />
udstået fængselsstraf eller har hensid<strong>de</strong>t i arbejdshus<br />
i tilsammen mindst 2 år, på ny gør sig skyldig<br />
til straf af fængsel, og <strong>de</strong> foreliggen<strong>de</strong> oplysninger<br />
ken<strong>de</strong>tegner ham som en erhvervs- eller vanemæssig<br />
forbry<strong>de</strong>r, kan retten, hvis hensynet til samfun<strong>de</strong>ts<br />
sikkerhed fin<strong>de</strong>s at kræve <strong>de</strong>t, dømme ham<br />
til at tages i sikkerhedsforvaring, <strong>de</strong>r da træ<strong>de</strong>r i<br />
ste<strong>de</strong>t for straf.<br />
Stk. 2. Med fængsel kan efter omstændighe<strong>de</strong>rne<br />
ligestilles frihedsstraffe af tilsvaren<strong>de</strong> art, som er<br />
udstået i udlan<strong>de</strong>t.«<br />
Straffelovens § 66 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r regler om<br />
prøveløsla<strong>de</strong>lse og genindsættelse. Den oprin<strong>de</strong>lige<br />
affattelse er i 1956 og 1961 ændret<br />
på enkelte punkter; man har såle<strong>de</strong>s ophævet<br />
en tidligere gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, åbenbart urimelig
egel om, at ophold i sikkerhedsforvaring i<br />
gentagelsestilfæl<strong>de</strong> - d. v. s. ved gentagen<br />
dom til sikkerhedsforvaring - skulle vare i<br />
mindst 8 år.<br />
Den minimale varighed af ophol<strong>de</strong>t er i<br />
alle tilfæl<strong>de</strong> 4 år. På <strong>de</strong>tte tidspunkt og <strong>de</strong>refter<br />
hvert an<strong>de</strong>t år skal fængselsnævnet<br />
tage spørgsmålet om prøveløsla<strong>de</strong>lse op til<br />
overvejelse. Hvis fængselsnævnet ikke fin<strong>de</strong>r<br />
at kunne løsla<strong>de</strong> <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> efter<br />
20 års forløb, skal spørgsmålet om hans fortsatte<br />
förbliven i sikkerhedsforvaring forelægges<br />
for landsretten for <strong>de</strong>n lands<strong>de</strong>l, i<br />
hvilken anstalten er beliggen<strong>de</strong> (d. v. s. Vestre<br />
landsret). Rettens afgørelse om fortsat<br />
tilbagehol<strong>de</strong>lse er ikke bun<strong>de</strong>t af tidsgrænser.<br />
Sikkerhedsforvaring er <strong>de</strong>rfor reelt en<br />
helt tidsubestemt foranstaltning; kun i relation<br />
til fængselsnævnets kompetence er <strong>de</strong>n<br />
relativt tidsubestemt. 1 praksis har <strong>de</strong>r vistnok<br />
kun én gang foreligget spørgsmål om<br />
forlængelse af sikkerhedsforvaring ved domstolsken<strong>de</strong>lse,<br />
se herved afgørelsen i U<br />
1969.819 (H):<br />
Domfældte T, <strong>de</strong>r var født i 1895, blev i 1932<br />
for drab af sin kæreste idømt 16 års tugthus. Han<br />
blev prøveløsladt i maj 1947. Ved Østre landsrets<br />
dom af 1. februar 1949 blev han fun<strong>de</strong>t skyldig<br />
i forsøg på drab af sin hustru og dømt til anbringelse<br />
i sikkerhedsforvaring. Herfra blev han i henhold<br />
til fængselsnævnets resolution prøveløsladt<br />
<strong>de</strong>n 31. oktober 1964. Ved Østre landsrets dom<br />
af 6. juli 1965 blev T fun<strong>de</strong>t skyldig i overtræ<strong>de</strong>lse<br />
af strfl. § 244, stk. 4, jfr. stk. 2, og § 266 i anledning<br />
af vold og trusler overfor en kvin<strong>de</strong>, med<br />
hvem han samleve<strong>de</strong>, og han blev genindsat i sikkerhedsforvaring<br />
i henhold til fængselsnævnets resolution<br />
af 22. april 1965.<br />
I anledning af, at T <strong>de</strong>n 10. februar 1969 ville<br />
have opholdt sig 20 år i sikkerhedsforvaring, tog<br />
fængselsnævnet i <strong>de</strong>cember 1968 stilling til spørgsmålet<br />
om løsla<strong>de</strong>lse, jfr. strfl. § 66, stk. 5. Nævnet<br />
fandt <strong>de</strong>t betænkeligt at løsla<strong>de</strong> <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>,<br />
og sagen blev <strong>de</strong>refter indbragt for Vestre landsret,<br />
som ved ken<strong>de</strong>lse af 7. februar 1969 bestemte,<br />
at T ikke skulle løsla<strong>de</strong>s. Ifølge en erklæring fra<br />
overlægen hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>r i funktionærmø<strong>de</strong> været nogen<br />
betænkelighed ved at anbefale løsla<strong>de</strong>lse.<br />
Overlægen tiltrådte for sit vedkommen<strong>de</strong> <strong>de</strong>tte<br />
synspunkt og fremhæve<strong>de</strong>, at T, hvis aggressivitet<br />
navnlig hav<strong>de</strong> givet sig til ken<strong>de</strong> i relation til<br />
kvin<strong>de</strong>r, som han følelsesmæssigt hav<strong>de</strong> knyttet sig<br />
til, formentlig stadig hav<strong>de</strong> et stærkt behov for<br />
kvin<strong>de</strong>ligt bekendtskab. Overlægen ville dog ikke<br />
fin<strong>de</strong> en løsla<strong>de</strong>lse helt uforsvarlig, såfremt han<br />
blev anbragt un<strong>de</strong>r forhold, <strong>de</strong>r muliggjor<strong>de</strong> et<br />
vist umid<strong>de</strong>lbart tilsyn. Prøveløsla<strong>de</strong>lse u<strong>de</strong>n tilsyn<br />
og andre vilkår ville overlægen frarå<strong>de</strong>. (Det må<br />
herved fremhæves, at løsla<strong>de</strong>lse efter 20 års forløb<br />
skal være ubetinget). Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte, at risikoen<br />
for ny kriminalitet skønne<strong>de</strong>s at være så<br />
95<br />
nærliggen<strong>de</strong>, at man måtte frarå<strong>de</strong> løsla<strong>de</strong>lse. -<br />
Efter at T hav<strong>de</strong> kæret landsrettens ken<strong>de</strong>lse til<br />
Højesteret, udtalte overlægen i en ny erklæring,<br />
at bå<strong>de</strong> personalet og han selv fortsat måtte nære<br />
nogen betænkelighed ved at anbefale løsla<strong>de</strong>lse.<br />
Højesteret stadfæste<strong>de</strong> landsrettens ken<strong>de</strong>lse.<br />
1 forbin<strong>de</strong>lse med indførelsen af sikkerhedsforvaring<br />
blev <strong>de</strong>r i strfl. § 37, stk. 2,<br />
givet en bestemmelse om adgang til ved en<br />
beslutning truffet af fængselsnævnet at anbringe<br />
visse fængselsfanger i sikkerhedsforvaring<br />
(u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>r herved sker nogen ændring<br />
i <strong>de</strong>n tilstand, at <strong>de</strong>n domfældte er<br />
dømt til fængsel på bestemt tid eller på livstid).<br />
Efter ændringer i 1965 har <strong>de</strong>nne bestemmelse<br />
nu følgen<strong>de</strong> ordlyd:<br />
»Er <strong>de</strong>n dømtes straffetid 6 år eller <strong>de</strong>rover,<br />
kan fængselsnævnet bestemme, at han midlertidigt<br />
eller for resten af straffeti<strong>de</strong>n skal overflyttes til<br />
sikkerhedsforvaring. Medmindre særlige omstændighe<strong>de</strong>r<br />
taler <strong>de</strong>rfor, kan overflytning dog ikke<br />
ske, før en tredie<strong>de</strong>l eller, hvis fængsel på livstid<br />
er idømt, 6 år af straffeti<strong>de</strong>n er udstået.«<br />
Reglerne om overflytning af fængselsfanger<br />
til sikkerhedsforvaring har oprin<strong>de</strong>lig<br />
været begrun<strong>de</strong>t i ønsket om at kunne la<strong>de</strong><br />
langtidsfanger ny<strong>de</strong> godt af et mil<strong>de</strong>re anstaltsregime<br />
efter lang tids afsoning. Som<br />
følge af <strong>de</strong> senere skete ændringer i fuldbyr<strong>de</strong>lsen<br />
af fængselsstraf er <strong>de</strong>tte hensyn blevet<br />
mindre fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. Der er i øvrigt nu<br />
indrettet en fængselsaf<strong>de</strong>ling i Horsens.<br />
Med hensyn til afgrænsningen af områ<strong>de</strong>t<br />
for dom til sikkerhedsforvaring gav rigsadvokatens<br />
cirkulære af 7. <strong>de</strong>cember 1932 i tilknytning<br />
til lovens forarbej<strong>de</strong>r følgen<strong>de</strong> vejledning:<br />
»... <strong>de</strong> positivt farlige, erhvervs- eller vanemæssige<br />
forbry<strong>de</strong>re, som gennem talrige indbrudstyverier,<br />
lommetyverier eller andre specialer af tyveriforbry<strong>de</strong>lser<br />
eller ved pengeafpresninger, røverier<br />
eller omfatten<strong>de</strong> hælerivirksomhed har dokumenteret,<br />
at <strong>de</strong> har gjort forbry<strong>de</strong>lsen til <strong>de</strong>res levevej,<br />
og som efter hele <strong>de</strong>res levevis og <strong>de</strong>t antal straffe,<br />
<strong>de</strong>r hidtil forgæves har været anvendt på <strong>de</strong>m, må<br />
forventes at ville vedblive hermed un<strong>de</strong>r former,<br />
mod hvilke hensynet til samfun<strong>de</strong>ts sikkerhed nø<strong>de</strong>r<br />
til at anven<strong>de</strong> <strong>de</strong> skarpeste forholdsregler, og<br />
i et omfang, <strong>de</strong>r som regel står i <strong>de</strong>t stærkeste<br />
misforhold til <strong>de</strong>n eller <strong>de</strong> enkelte forbry<strong>de</strong>lser,<br />
som <strong>de</strong>t lykkes at overbevise <strong>de</strong>m om. Til <strong>de</strong>nne<br />
gruppe må endvi<strong>de</strong>re henføres <strong>de</strong> farlige sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>re,<br />
navnlig egentlige voldtægtsforbry<strong>de</strong>re<br />
og sådanne, hvis angreb på børn eller unge<br />
personer bæres af sadistiske tilbøjelighe<strong>de</strong>r eller<br />
af andre årsager vidner om dybtgåen<strong>de</strong> seksuel<br />
<strong>de</strong>pravation, samt visse alfonser, navnlig når disse<br />
står i ledtog med professionelle ejendomsforbry<strong>de</strong>re.<br />
En<strong>de</strong>lig kan un<strong>de</strong>r særlige omstændighe<strong>de</strong>r
visse voldsmænd, <strong>de</strong>r i<strong>de</strong>lig gør sig skyldig i rå<br />
mishandlinger af eller grove angreb på sagesløse<br />
personer, fin<strong>de</strong> plads i <strong>de</strong>nne gruppe.«<br />
Det fremhæve<strong>de</strong>s i cirkulæret, at § 65<br />
efter sine forudsætninger ikke bur<strong>de</strong> få en<br />
udpræget ringe praktisk betydning, i<strong>de</strong>t lovgiveren<br />
bevidst var gået u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> snævreste<br />
grænser for farlighedstilstan<strong>de</strong>, og at <strong>de</strong>r<br />
bur<strong>de</strong> anlægges en social bedømmelse, ved<br />
hvilken <strong>de</strong>r blev taget hensyn til »<strong>de</strong>n hele<br />
gruppes samfundsfarlige og -fjentlige sin<strong>de</strong>lag«<br />
.<br />
(b) Sikkerhedsforvaring for mandlige<br />
domfældte blev indrettet som en af<strong>de</strong>ling af<br />
statsfængslet i Horsens. Regler om fuldbyr<strong>de</strong>lsen<br />
af sikkerhedsforvaring blev givet ved<br />
anordning nr. 25 af 31. januar 1933 (ændret<br />
ved anordning nr. 78 af 1. april 1936). Et<br />
reglement for sikkerhedsforvare<strong>de</strong> blev udfærdiget<br />
ved justitsministeriets cirkulære nr.<br />
49 af 1. april 1936.<br />
Såle<strong>de</strong>s som domstolenes praksis udvikle<strong>de</strong><br />
sig, kunne <strong>de</strong>t allere<strong>de</strong> efter få års forløb<br />
fastslås, at sikkerhedsforvaring ikke ville<br />
blive en retsfølge af stor praktisk betydning.<br />
I <strong>de</strong> tre år 1934-36 faldt <strong>de</strong>r ganske vist i alt<br />
46 domme til sikkerhedsforvaring, men i<br />
årene 1957-49 var <strong>de</strong>r gennemsnitlig kun<br />
godt 6 domme om året, og i årene 1950-69<br />
har gennemsnittet været un<strong>de</strong>r 2 domme årligt.<br />
Om <strong>de</strong>n sidstnævnte perio<strong>de</strong> henvises<br />
til bemærkningerne ne<strong>de</strong>nfor.<br />
Fængselsinspektør Aage Worm fremlag<strong>de</strong><br />
på Dansk <strong>Krim</strong>inalistforenings årsmø<strong>de</strong> i<br />
1951 en række oplysninger om indsættelserne<br />
fra <strong>de</strong> første knap 19 år. Det fremgik<br />
klart heraf, at <strong>de</strong>t kriminelle klientel afveg<br />
en <strong>de</strong>l fra <strong>de</strong>t, som lovens forarbej<strong>de</strong>r og<br />
rigsadvokatens cirkulære hav<strong>de</strong> peget på. Af<br />
136 indsatte var ikke mindre end 122 personer<br />
dømt til sikkerhedsforvaring u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong><br />
for tyverier, og i y<strong>de</strong>rligere 8 tilfæl<strong>de</strong><br />
dreje<strong>de</strong> <strong>de</strong>t sig om tyveri i forbin<strong>de</strong>lse med<br />
dokumentfalsk, betleri, legemsbeskadigelse<br />
eller brandstiftelse. Om <strong>de</strong> sidste 6 tilfæl<strong>de</strong><br />
oplystes, at <strong>de</strong>r var 2 domme for røveri, 1<br />
for drabsforsøg og 3 for sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>lser.<br />
Sikkerhedsforvaring blev altså næsten<br />
u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> anvendt i sager om tyveri<br />
(i <strong>de</strong> fleste tilfæl<strong>de</strong> indbrud), og foranstaltningen<br />
spille<strong>de</strong> med andre ord næsten ingen<br />
rolle som mid<strong>de</strong>l til at sikre samfun<strong>de</strong>t mod<br />
personer, <strong>de</strong>r frembød fare for liv og legeme,<br />
%<br />
herun<strong>de</strong>r fare for sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>lser.<br />
På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> måtte <strong>de</strong>t erken<strong>de</strong>s, at<br />
<strong>de</strong> for berigelsesforbry<strong>de</strong>lser domfældte personer<br />
repræsentere<strong>de</strong> en meget omfatten<strong>de</strong><br />
kriminel aktivitet og frembød en bety<strong>de</strong>lig<br />
recidivrisiko. 51 domfældte hav<strong>de</strong> tidligere<br />
været i arbejdshus, og for 6 personers vedkommen<strong>de</strong><br />
var <strong>de</strong>r tale om gentagen dom til<br />
sikkerhedsforvaring.<br />
Al<strong>de</strong>rsmæssigt for<strong>de</strong>lte <strong>de</strong> domfældte sig<br />
såle<strong>de</strong>s:<br />
21-24 år:<br />
25-29 -<br />
30-39 -<br />
40-49 -<br />
50-59 -<br />
60-69 -<br />
3 domfældte<br />
6<br />
53<br />
50<br />
21<br />
3<br />
På baggrund af <strong>de</strong>nne al<strong>de</strong>rsfor<strong>de</strong>ling var<br />
<strong>de</strong>t påfal<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, at 96 af <strong>de</strong> 136 domfældte<br />
hverken var eller hav<strong>de</strong> været gift, me<strong>de</strong>ns<br />
20 var fraskilte eller fraseparere<strong>de</strong>.<br />
Der henvises til Aage Worm i NKÅ<br />
1951-52 s. 103 ff. (med referat af diskussion).<br />
Se endvi<strong>de</strong>re oplysninger på grundlag<br />
af <strong>de</strong>t samme materiale med<strong>de</strong>lt af Jesper Simonsen<br />
til <strong>de</strong>t 3. nordiske kriminalistmø<strong>de</strong> i<br />
København i 1952, NTfK 1952 s. 129 f. og<br />
NKÅ 1951-52 s. 281 ff. (med referat af diskussion)<br />
. Jesper Simonsen, som <strong>de</strong>ngang<br />
var formand for fængselsnævnet, hav<strong>de</strong> endvi<strong>de</strong>re<br />
omtalt sikkerhedsforvaringen i et foredrag<br />
gengivet i NTfK 1949 s. 34 ff. Vedrøren<strong>de</strong><br />
perio<strong>de</strong>n forud for 1950 kan en<strong>de</strong>lig<br />
henvises til K. Borgsmidt Hansen i NTfK<br />
1943 s. 217 ff.<br />
I begyn<strong>de</strong>lsen af 1950'erne skete <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n<br />
anstaltsmæssige ændring, at statsfængslet i<br />
Horsens overgik til brug som forvaringsanstalt<br />
i henhold til § 70. I 1955 flytte<strong>de</strong>s også<br />
psykopatfængslet (særfængslet) til Horsens,<br />
og sikkerhedsforvaringen, som forblev i<br />
Horsens, kom un<strong>de</strong>r en for <strong>de</strong> tre sanktionsarter<br />
forvaring, særfængsel og sikkerhedsforvaring<br />
fælles lægelig le<strong>de</strong>lse. I en re<strong>de</strong>gørelse<br />
fra 1964 (Beretning om fængselsvæsenet<br />
i Danmark 1961 s. 57) udtalte anstaltens<br />
le<strong>de</strong>r, overlæge Jan Sachs:<br />
»De tre kategorier af indsatte er som hovedregel<br />
anbragt i hver <strong>de</strong>res belægningsafsnit, men<br />
nogen skarp adskillelse oprethol<strong>de</strong>s ikke, og bå<strong>de</strong><br />
ved arbej<strong>de</strong> og ved fritidsarrangementer blan<strong>de</strong>s<br />
<strong>de</strong> tre kategorier sammen. De for ophol<strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
reglementariske bestemmelser etc. er så vidt<br />
muligt ensarte<strong>de</strong>. Den væsentligste forskel i så
henseen<strong>de</strong> er <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>s adgang til, når omstændighe<strong>de</strong>rne<br />
taler <strong>de</strong>rfor, at opnå tilla<strong>de</strong>lse til<br />
en månedlig udgang på 7 timer un<strong>de</strong>r ledsagelse,<br />
en behandlingsmæssigt meget betydningsfuld ting,<br />
som man meget gerne så gennemført også for <strong>de</strong><br />
to andre kategoriers vedkommen<strong>de</strong>. Den lægelige<br />
behandling er - bortset fra <strong>de</strong> forskelle, <strong>de</strong>r følger<br />
af ophol<strong>de</strong>ts forskellige varighed etc. - <strong>de</strong>n samme<br />
for alle tre kategorier.«<br />
I anledning af <strong>de</strong>t i <strong>de</strong>nne udtalelse berørte<br />
spørgsmål om udgangstilla<strong>de</strong>lse kan<br />
bemærkes, at <strong>de</strong>r i 1965 blev givet en almin<strong>de</strong>lig<br />
hjemmel til at med<strong>de</strong>le indsatte i fængsel<br />
(herun<strong>de</strong>r særfængsel) udgangstilla<strong>de</strong>lse<br />
for et kortere tidsrum, »når særlige omstændighe<strong>de</strong>r<br />
taler <strong>de</strong>rfor« (straffelovens § 36),<br />
og at samme regel blev indført med hensyn<br />
til sikkerhedsforvaring »med fornø<strong>de</strong>n hensyntagen<br />
til forvaringsfangernes større farlighed«<br />
(§67).<br />
Ved anordning nr. 542 af 9. <strong>de</strong>cember<br />
1969 bestemtes, at fuldbyr<strong>de</strong>lsen af sikkerhedsforvaring<br />
i princippet følger <strong>de</strong> regler,<br />
som gæl<strong>de</strong>r for forvaring i henhold til straffelovens<br />
§ 70.<br />
Som <strong>de</strong>t er nævnt tidligere, indtrådte <strong>de</strong>r<br />
fra 1950 et fald i antallet af domme til sikkerhedsforvaring.<br />
I <strong>de</strong> sidste 20 år har <strong>de</strong>r<br />
normalt kun været afsagt 1 eller 2 domme til<br />
sikkerhedsforvaring om året, enkelte år slet<br />
ingen domme. Som følge heraf er belægget i<br />
sikkerhedsforvaring gået meget væsentlig<br />
ned (se herved tabel VIII ovenfor). Me<strong>de</strong>ns<br />
<strong>de</strong>r i årene fra 1940 til 1951 var mellem 51<br />
og 73 indsatte i sikkerhedsforvaring, har <strong>de</strong>r<br />
si<strong>de</strong>n 1955 ikke været over 30 og si<strong>de</strong>n 1962<br />
ikke over 15. Det hidtil laveste tal er 2 forvare<strong>de</strong><br />
pr. 20. september 1972.<br />
Der foreligger ikke for nogen perio<strong>de</strong> opgørelser<br />
over, i hvilket omfang <strong>de</strong>r af anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />
har været nedlagt påstand<br />
om sikkerhedsforvaring, som ikke er taget til<br />
følge af domstolene.<br />
3. Arbejdshus.<br />
(a) Områ<strong>de</strong>t for anven<strong>de</strong>lse af dom til arbejdshus<br />
er afgrænset ved reglerne i straffelovens<br />
§ 62, som i <strong>de</strong>res nuværen<strong>de</strong> affattelse<br />
ly<strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s:<br />
»Indsættelse i arbejdshus i ste<strong>de</strong>t for fængselsstraf<br />
kan idømmes,<br />
1) når nogen, <strong>de</strong>r har udstået 2 fængselsstraffe for<br />
berigelsesforbry<strong>de</strong>lse eller overtræ<strong>de</strong>lse af § 228<br />
eller § 229 eller været indsat i arbejdshus, <strong>de</strong>refter<br />
gør sig skyldig i en af <strong>de</strong> nævnte forbry-<br />
13<br />
97<br />
<strong>de</strong>lser, og <strong>de</strong> begåe<strong>de</strong> forbry<strong>de</strong>lser må betragtes<br />
som udslag af hang til lediggang og uordnet<br />
levevis, u<strong>de</strong>n at dog hensynet til samfun<strong>de</strong>ts<br />
sikkerhed kræver anven<strong>de</strong>lse af sikkerhedsforvaring<br />
efter § 65,<br />
2) når nogen, <strong>de</strong>r for en i kapitel 24 omhandlet<br />
forbry<strong>de</strong>lse har udstået fængselsstraf, eller som<br />
har været indsat i arbejdshus, <strong>de</strong>refter gør sig<br />
skyldig i sådan forbry<strong>de</strong>lse, og <strong>de</strong>n skyldiges<br />
forhold udviser, at han har hang til at begå<br />
forbry<strong>de</strong>lser af nævnte art, u<strong>de</strong>n at dog hensynet<br />
til samfun<strong>de</strong>ts sikkerhed kræver anven<strong>de</strong>lse<br />
af sikkerhedsforvaring efter § 65,<br />
3) når nogen har begået en forbry<strong>de</strong>lse un<strong>de</strong>r påvirkning<br />
af spirituøse drikke, og han må antages<br />
at være forfal<strong>de</strong>n til drukkenskab.«<br />
§ 62 er i <strong>de</strong>nne form resultatet af ændringer<br />
i 1961 og 1965. Tidligere kunne løsgængeri<br />
danne grundlag for dom til arbejdshus<br />
på lige fod med berigelsesforbry<strong>de</strong>lser, ligesom<br />
<strong>de</strong>r var regler om betleri og om venerisk<br />
smitte (overtræ<strong>de</strong>lse af straffelovens § 256,<br />
<strong>de</strong>r blev ophævet i 1965) som førforbry<strong>de</strong>lser.<br />
Omvendt er §§ 228 og 229 om rufferi,<br />
alfonseri m. v. optaget i § 62, nr. 1, ligestillet<br />
med berigelsesforbry<strong>de</strong>lser, såle<strong>de</strong>s at<br />
overtræ<strong>de</strong>lse af disse paragraffer, <strong>de</strong>r også er<br />
omfattet af § 62, nr. 2, om sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>lser,<br />
kan danne grundlag for dom til<br />
arbejdshus, u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>t er en betingelse, at<br />
tiltalte tidligere har været dømt for en sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>lse.<br />
Se om disse og enkelte<br />
andre ændringer Folketingsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong> 1960-61,<br />
tillæg A sp. 575 f. og 1964-65, tillæg A sp.<br />
964 f.<br />
Det skal tilføjes, at man også i 1965 ophæve<strong>de</strong><br />
en bestemmelse i straffelovens § 37,<br />
stk. 1, om adgang til ved bestemmelse truffet<br />
af fængselsnævnet at overføre personer, <strong>de</strong>r<br />
var »svække<strong>de</strong> af drikfældighed«, fra fængsel<br />
til arbejdshus, enten midlertidigt eller for<br />
resten af <strong>de</strong>res straffetid. Bestemmelsen<br />
hav<strong>de</strong> efter <strong>de</strong>t <strong>de</strong>ngang oplyste ikke været<br />
anvendt.<br />
Selvom straffelovens afgrænsning af arbejdshusets<br />
klientel som nævnt er blevet ændret<br />
(<strong>de</strong>t drejer sig i øvrigt ikke om ændringer<br />
af større praktisk betydning), kan <strong>de</strong>t<br />
være hensigtsmæssigt også for <strong>de</strong>nne retsfølges<br />
vedkommen<strong>de</strong> at citere <strong>de</strong>n vejle<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
beskrivelse af <strong>de</strong> i betragtning kommen<strong>de</strong><br />
persongrupper, som in<strong>de</strong>holdtes i rigsadvokatens<br />
cirkulære af 7. <strong>de</strong>cember 1932. Cirkulæret<br />
fremhæve<strong>de</strong>, i tilknytning til motiverne<br />
til <strong>de</strong>t tredie straffelovsudkast:<br />
»<strong>de</strong> karaktersvage, ofte psykisk <strong>de</strong>fekte personer,<br />
<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>n at være egentlig farlige for samfun<strong>de</strong>t,
af hang til lediggang og uor<strong>de</strong>ntlig levevis i<strong>de</strong>lig<br />
begår forbry<strong>de</strong>lser, navnlig mindre berigelsesforbry<strong>de</strong>lser,<br />
eller gør sig skyldig i betleri eller løsgængeri.<br />
Til en vis grad i klasse med disse kan<br />
stilles uhelbre<strong>de</strong>lige vanedrankere, <strong>de</strong>r begår forbry<strong>de</strong>lser<br />
un<strong>de</strong>r påvirkning af stærke drikke, og<br />
prostituere<strong>de</strong> kvin<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r gør sig skyldige i gentagne<br />
overtræ<strong>de</strong>lser af straffelovens §§ 199 eller<br />
256. Hertil kommer en<strong>de</strong>lig <strong>de</strong> relativt ufarlige sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>re,<br />
navnlig ekshibitionister, og<br />
andre, hvis forbry<strong>de</strong>lser ikke går ud over <strong>de</strong><br />
blotte blufærdighedskrænkelser, samt en ikke ringe<br />
<strong>de</strong>l af <strong>de</strong> for mindre alvorlige uterlige handlinger<br />
straffe<strong>de</strong> personer. Uanset disse forbry<strong>de</strong>lsers - isoleret<br />
set - mindre ondarte<strong>de</strong> karakter bør sådanne<br />
handlinger navnlig i gentagelsestilfæl<strong>de</strong> kunne mø<strong>de</strong>s<br />
fra samfun<strong>de</strong>ts si<strong>de</strong> med forholdsvis kraftige<br />
repressionsmidier, da personer, <strong>de</strong>r kommer ind<br />
på <strong>de</strong>tte skråplan, erfaringsmæssigt ofte <strong>de</strong>ls begår<br />
en stor mæng<strong>de</strong> overtræ<strong>de</strong>lser, <strong>de</strong>ls er hårdnakke<strong>de</strong><br />
recidivister. Endvi<strong>de</strong>re kan efter omstændighe<strong>de</strong>rne<br />
til <strong>de</strong>nne gruppe komme til at høre<br />
adskillige af <strong>de</strong> i straffelovens §§ 228 og 229 omhandle<strong>de</strong><br />
forbry<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>run<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n mere uska<strong>de</strong>lige<br />
<strong>de</strong>l af <strong>de</strong> såkaldte alfonser.«<br />
(b) Anven<strong>de</strong>lsen af arbejdshus i domstolenes<br />
praksis kan belyses ved følgen<strong>de</strong> oversigt,<br />
i hvilken <strong>de</strong>r for flerårige perio<strong>de</strong>r<br />
si<strong>de</strong>n 1933 er angivet <strong>de</strong>t gennemsnitlige<br />
antal mandlige domfældte pr. år:<br />
Tabel IX. Antal domme til arbejdshus,<br />
gennemsnit pr. år.<br />
1933-37 109<br />
1938-40 72<br />
1946-49 112<br />
1950-54 55<br />
1955-59 52<br />
1960-64 37<br />
1965-69 25<br />
Oversigten viser, at <strong>de</strong>r i <strong>de</strong> første år efter<br />
1933 blev afsagt over 100 domme til arbejdshus<br />
årligt. I et cirkulære af 8. juli 1935<br />
gav rigsadvokaten udtryk for betænkelighe<strong>de</strong>r<br />
ved <strong>de</strong>n praksis, som indtil da hav<strong>de</strong><br />
været fulgt. Efter at <strong>de</strong>t gennemsnitlige antal<br />
domme pr. år var dalet væsentligt, nåe<strong>de</strong> tallet<br />
i årene 1946-49 igen op over 100. Dette<br />
tal blev halveret fra 1950 bl. a. som følge af,<br />
at anklagemyndighe<strong>de</strong>n på grund af pladsmangel<br />
i arbejdshusene udviste y<strong>de</strong>rligere<br />
tilbagehol<strong>de</strong>nhed med at nedlægge påstand<br />
om idømmelse af arbejdshus. Det almin<strong>de</strong>lige<br />
syn på arbejdshusets plads i reaktionssystemet<br />
un<strong>de</strong>rgik efterhån<strong>de</strong>n en væsentlig<br />
ændring, og i årene 1965-69 var <strong>de</strong>t gennemsnitlige<br />
antal domme pr. år un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t<br />
halve af tallene fra 1950'erne.<br />
98<br />
Der foreligger ingen opgørelse over, hvorle<strong>de</strong>s<br />
domfæl<strong>de</strong>lserne for<strong>de</strong>ler sig på forskellige<br />
kriminalitetstyper gennem årene, men<br />
<strong>de</strong>t er givet, at <strong>de</strong>r i langt <strong>de</strong> fleste tilfæl<strong>de</strong><br />
er tale om berigelsesforbry<strong>de</strong>lser. I 1952<br />
fremlag<strong>de</strong> Jesper Simonsen nogle summariske<br />
oplysninger om 1753 mænd, <strong>de</strong>r var<br />
dømt til arbejdshus i ti<strong>de</strong>n fra 1. januar<br />
1933 til 1. januar 1951, se NTfK 1952 s. 126<br />
ff. Den domineren<strong>de</strong> kriminalitet - d. v. s.<br />
<strong>de</strong>n kriminalitet, som danne<strong>de</strong> grundlag for<br />
dommen til arbejdshus - var i 1502 tilfæl<strong>de</strong><br />
berigelsesforbry<strong>de</strong>lser (heraf tyveri i 1327<br />
tilfæl<strong>de</strong>), i 146 tilfæl<strong>de</strong> betleri og løsgængeri,<br />
i 72 tilfæl<strong>de</strong> sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>lser<br />
(heraf i 3 tilfæl<strong>de</strong> voldtægt), i 13 tilfæl<strong>de</strong><br />
forbry<strong>de</strong>lser mod liv og legeme og i 10 tilfæl<strong>de</strong><br />
dokumentfalsk. Restgruppen var 10<br />
tilfæl<strong>de</strong>, for hvilke <strong>de</strong>r ikke er med<strong>de</strong>lt<br />
nogen specifikation af kriminalitetens art.<br />
I nyere praksis synes berigelsesforbry<strong>de</strong>lser<br />
i endnu højere grad at være blevet <strong>de</strong>n<br />
domineren<strong>de</strong> indsættelseskriminalitet. Det<br />
drejer sig i næsten alle tilfæl<strong>de</strong> om tyveri,<br />
men <strong>de</strong>r forekommer et lille antal domfæl<strong>de</strong>lser<br />
for andre berigelsesforbry<strong>de</strong>lser og for<br />
dokumentfalsk. Der har normalt været en<br />
enkelt domfæl<strong>de</strong>lse om året for vold og sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>lse,<br />
ligesom brandstiftelse<br />
kan forekomme. Den klassifikation i <strong>de</strong>n officielle<br />
kriminalstatistik, fra hvilken oplysninger<br />
kan hentes, er dog formentlig forbun<strong>de</strong>t<br />
med en vis usikkerhed. Ifølge en opgørelse<br />
til straffelovrå<strong>de</strong>t var berigelsesforbry<strong>de</strong>lser<br />
<strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong> kriminalitet hos 42<br />
ud af i alt 45 personer, som i august 1970<br />
hensad i arbejdshus. Af disse 42 hav<strong>de</strong> 38<br />
tyveri som domineren<strong>de</strong> kriminalitet, heraf<br />
29 indbrudstyveri.<br />
Det må alt i alt antages, at betleri, løsgængeri<br />
og enkelte andre af <strong>de</strong> småforseelser,<br />
som nævntes i forarbej<strong>de</strong>rne og i rigsadvokatens<br />
cirkulære, ikke har spillet nogen rolle<br />
si<strong>de</strong>n 1930'erne (nogle af disse forseelser er<br />
som nævnt senere udgået af loven), og at<br />
<strong>de</strong>r, hvad berigelsesforbry<strong>de</strong>lser angår, efterhån<strong>de</strong>n<br />
er stillet større krav med hensyn til<br />
grovhe<strong>de</strong>n af <strong>de</strong>n kriminalitet, som skal<br />
kunne danne grundlag for dom til arbejdshus.<br />
Af <strong>de</strong> personer (1. gangs indsatte og<br />
genindsatte), som pr. 5. august 1970 hensad<br />
i arbejdshus for berigelseskriminalitet,<br />
hav<strong>de</strong> kun godt 20 pct. tilegnet sig værdier<br />
(eller tilføjet ska<strong>de</strong>r), <strong>de</strong>r lå un<strong>de</strong>r 1.000 kr.
I omtrent 45 pet. af alle tilfæl<strong>de</strong> dreje<strong>de</strong> <strong>de</strong>t<br />
sig om værdier på 5.000 kr. eller <strong>de</strong>rover<br />
(heraf i halv<strong>de</strong>len af sagerne mindst 10.000<br />
kr.). Til sammenligning med <strong>de</strong> anførte 45<br />
pct. kan nævnes, at <strong>de</strong>t tilsvaren<strong>de</strong> tal for<br />
særfængsel var 54 pct. og for forvaring 66<br />
pct. Der henvises herved til bilag 5, tabel 17.<br />
Der er gennem årene sket en vis ændring<br />
med hensyn til sammensætningen af klientellet<br />
i arbejdshus. Gruppen af ældre asociale<br />
og forhutle<strong>de</strong> alkoholister med ringe arbejdsevne<br />
er blevet mindre; omvendt er <strong>de</strong>r kommet<br />
et større islæt af yngre, mere aktive kriminelle.<br />
Arbejdshusets klientel rummer som foran<br />
nævnt en <strong>de</strong>l aktivt kriminelle in<strong>de</strong>n for berigergruppen<br />
— særligt indbrudstyve og bedragere<br />
-, principielt vel af samme art som<br />
klientellet i særfængslerne og forvaringsanstalterne,<br />
men gennemgåen<strong>de</strong> med væsentlig<br />
mindre omfatten<strong>de</strong> kriminalitet. Derudover<br />
fin<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r fortsat i arbejdshuset en i årenes<br />
løb stadig mindre gruppe ældre indsatte<br />
end <strong>de</strong> nævnte, hvis livsform er præget af en<br />
stedse stigen<strong>de</strong> social <strong>de</strong>route, som ikke sjæl<strong>de</strong>nt<br />
står i forbin<strong>de</strong>lse med et massivt spiritusmisbrug,<br />
<strong>de</strong>r har trodset alle forsøg på alkoholistbehandling.<br />
I mange tilfæl<strong>de</strong> har <strong>de</strong><br />
pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> tilbragt en meget væsentlig <strong>de</strong>l<br />
af <strong>de</strong>res tilværelse un<strong>de</strong>r institutionsanbringelse,<br />
i fængsler eller arbejdshus, og er som<br />
følge heraf og på grund af al<strong>de</strong>r eller fysisk<br />
eller psykisk svækkelse ofte ganske uegne<strong>de</strong><br />
til arbejdsmæssig beskæftigelse af fastere art<br />
i en fri tilværelse. Forsorgsmyndighe<strong>de</strong>rnes<br />
mulighe<strong>de</strong>r for efter løsla<strong>de</strong>lsen at hjælpe<br />
<strong>de</strong>m er sær<strong>de</strong>les begrænse<strong>de</strong>, ikke mindst<br />
som følge af <strong>de</strong>n negative indstilling til tilsynet,<br />
som præger <strong>de</strong>tte klientel. Ved løsla<strong>de</strong>lsen<br />
opnår <strong>de</strong> hyppigt kun ganske kortvarig<br />
beskæftigelse af løsere art, in<strong>de</strong>n <strong>de</strong> gli<strong>de</strong>r<br />
ud i en asocial og un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n vagabondagtig<br />
tilværelse præget af lan<strong>de</strong>vejsliv og spiritus<br />
og med <strong>de</strong>raf følgen<strong>de</strong> kriminalitet - sædvanligvis<br />
dog ikke af alvorligere karakter.<br />
Over for <strong>de</strong>nne gruppe småkriminelle vil arbejdshusets<br />
bestræbelser på at opnå social<br />
stabilisering og arbejdsmæssig tilvænning oftest<br />
være forgæves, og <strong>de</strong>ts funktion over for<br />
disse indsatte bliver <strong>de</strong>rfor i <strong>de</strong>t væsentlige<br />
af mere »asyleren<strong>de</strong>« karakter.<br />
I § 17-un<strong>de</strong>rsøgelsen er i bilag 6 med<strong>de</strong>lt<br />
en række oplysninger om <strong>de</strong> til arbejdshus<br />
domfældte personer. Un<strong>de</strong>rsøgelsen er base-<br />
99<br />
ret på et materiale beståen<strong>de</strong> af 94 personer,<br />
som udgør et tilfældigt udvalg på 30 pct. af<br />
i alt 313 personer løsladt fra arbejdshus mellem<br />
1. januar 1959 og 31. <strong>de</strong>cember 1964.<br />
De administrative bestemmelser om arbejdshus<br />
fin<strong>de</strong>s i anordning nr. 245 af 21.<br />
juli 1958 (som ændret ved anordning nr.<br />
234 af 27. juni 1961 og nr. 285 af 30. juni<br />
1965) og i reglement nr. 115 af 21. juli<br />
1958 (som ændret ved cirkulære nr. 169 af<br />
5. juli 1962) samt <strong>de</strong>rudover i en række senere<br />
cirkulærer fra justitsministeriet. Der er<br />
givet særskilte regler om kvin<strong>de</strong>lige domfældte,<br />
men dom til arbejdshus har været<br />
u<strong>de</strong>n praktisk betydning i straffesager mod<br />
kvin<strong>de</strong>r.<br />
(c) Ved straffelovens ikrafttræ<strong>de</strong>n blev<br />
arbejdshus for mandlige domfældte indrettet<br />
i en ny institution ved Sdr. Omme, hvor <strong>de</strong>r<br />
til <strong>de</strong>tte formål var købt et areal på ca. 1.800<br />
tdr. land, <strong>de</strong>ngang overvejen<strong>de</strong> he<strong>de</strong>. Anstalten<br />
blev taget i brug i april 1933. Arbejdshuset<br />
er en åben anstalt, bortset fra en straffe-<br />
og isolationsaf<strong>de</strong>ling samt sygeaf<strong>de</strong>lingen.<br />
Anstaltens kapacitet var oprin<strong>de</strong>lig godt 200<br />
pladser, men er senere forøget til ca. 340; i<br />
1930'erne var en stor <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> til arbejdshus<br />
dømte anbragt i statsfængslet i Horsens. De<br />
første bygninger var træbarakker; også ved<br />
<strong>de</strong> senere ombygninger og udvi<strong>de</strong>lser har<br />
man bevaret <strong>de</strong>n bygningsmæssige indretning<br />
efter et pavillonsystem med adskilte af<strong>de</strong>linger.<br />
I overensstemmelse med straffelovens<br />
forudsætninger har behandlingen i arbejdshus<br />
navnlig været præget af beskæftigelse<br />
ved friluftsarbej<strong>de</strong>. Der er gennemført<br />
et omfatten<strong>de</strong> arbej<strong>de</strong> med grundforbedring,<br />
kultivering og tilplantning, og <strong>de</strong>r drives et<br />
stort landbrug, foru<strong>de</strong>n et mindre gartneri. I<br />
<strong>de</strong>t stærkt mekanisere<strong>de</strong> landbrug har <strong>de</strong><br />
indsatte opnået en oplæring i betjeningen af<br />
mo<strong>de</strong>rne landbrugsmaskiner og transportredskaber,<br />
som har kunnet være til nytte i<br />
<strong>de</strong>n fri tilværelse.<br />
I stigen<strong>de</strong> grad har også andre aktiviteter<br />
end friluftsarbej<strong>de</strong>t været benyttet ved behandlingen.<br />
Der er udviklet en bety<strong>de</strong>lig<br />
værkstedsdrift, omfatten<strong>de</strong> bl. a. snedkeri og<br />
skomageri, som har muliggjort, at ca. 30 af<br />
<strong>de</strong> indsatte i årenes løb har opnået sven<strong>de</strong>brev.<br />
Hertil kommer i et vist omfang un<strong>de</strong>rvisning,<br />
bl. a. i elementære fag og hobbyfag
og i <strong>de</strong> til <strong>de</strong>n praktiske beskæftigelse svaren<strong>de</strong><br />
tekniske fag.<br />
Der er udviklet en orlovsordning, som<br />
giver mulighed for at la<strong>de</strong> <strong>de</strong> indsatte aflægge<br />
besøg hos <strong>de</strong>res pårøren<strong>de</strong> eller foretage<br />
rejser for at <strong>de</strong>ltage i kurser eller med<br />
henblik på fremskaffelse af arbej<strong>de</strong> med<br />
henblik på prøveløsla<strong>de</strong>lse. Der gøres i et<br />
vist omfang brug af <strong>de</strong>n ved strfl. § 64, jfr. §<br />
35, stk. 2, 2. pkt., hjemle<strong>de</strong> adgang til at<br />
tage arbej<strong>de</strong> hos arbejdsgivere u<strong>de</strong>nfor anstalten.<br />
Forsorgsarbej<strong>de</strong>t i arbejdshus må navnlig<br />
tilrettelægges med henblik på at overvin<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong> bety<strong>de</strong>lige vanskelighe<strong>de</strong>r, som følger af<br />
<strong>de</strong> domfældtes uor<strong>de</strong>ntlige levevis, arbejdsmæssige<br />
ustabilitet, spiritusmisbrug og mangelful<strong>de</strong><br />
kontakter med andre mennesker.<br />
(d) I forbin<strong>de</strong>lse med arbejdshuset skal<br />
nævnes Dansk Forsorgsselskabs optagelseshjem<br />
»Lyng« beliggen<strong>de</strong> i Stakroge i nærhe<strong>de</strong>n<br />
af arbejdshuset.<br />
Hjemmet, <strong>de</strong>r er en lan<strong>de</strong>jendom med et<br />
jordtilliggen<strong>de</strong> på ca. 400 tdr. land, har<br />
plads til 47 mænd, fortrinsvis noget ældre<br />
personer, omfatten<strong>de</strong> bå<strong>de</strong> prøveløsladte, betinget<br />
dømte og en<strong>de</strong>ligt løsladte. De pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
beskæftiges ved landbrug og skovarbej<strong>de</strong>,<br />
bygningsvedligehol<strong>de</strong>lse samt rengørings-<br />
og kokkenarbej<strong>de</strong>.<br />
Belægget på »Lyng« hører til <strong>de</strong>n tungeste<br />
<strong>de</strong>l af forsorgsselskabets klientel. De optagne<br />
er for en stor <strong>de</strong>l alkoholister, kronisk<br />
kriminelle eller på andre må<strong>de</strong>r stærkt asociale;<br />
et bety<strong>de</strong>ligt antal har tidligere været<br />
idømt arbejdshus en eller flere gange. Blandt<br />
<strong>de</strong> en<strong>de</strong>ligt løsladte hører mange vel hjemme<br />
på <strong>de</strong> offentlige forsorgshjem, hvor <strong>de</strong>t imidlertid<br />
kan være meget vanskeligt at placere<br />
<strong>de</strong>tte klientel.<br />
Som oftest er <strong>de</strong>r tale om kortvarige ophold<br />
på indtil et par måne<strong>de</strong>r af personer,<br />
som er subsistensløse, u<strong>de</strong>n bopæl og arbej<strong>de</strong>,<br />
og formålet er hyppigt at søge <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s<br />
drikkeri standset ved en genoptagelse<br />
af antabusbehandling og for en tid<br />
bringe ham ind un<strong>de</strong>r ordne<strong>de</strong> forhold, in<strong>de</strong>n<br />
han påny søges behandlet un<strong>de</strong>r ambulante<br />
former. I andre tilfæl<strong>de</strong> drejer <strong>de</strong>t sig om<br />
personer med så svære tilpasningsvanskelighe<strong>de</strong>r,<br />
at ophol<strong>de</strong>t må udstrækkes over væsentlig<br />
længere tid, un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n flere år, som<br />
eventuelt afbry<strong>de</strong>s af kortere og længere pe-<br />
100<br />
rio<strong>de</strong>r, hvor <strong>de</strong> forsøger at klare tilværelsen<br />
på egen hånd; en enkelt af <strong>de</strong> i 1971 anbragte<br />
hav<strong>de</strong> såle<strong>de</strong>s tilbragt i alt 18 år på<br />
»Lyng«. I sådanne tilfæl<strong>de</strong> får hjemmet <strong>de</strong>rfor<br />
nærmest funktion som et kriminalasyl.<br />
Om belæggets størrelse kan oplyses, at i<br />
1971 har i alt 240 personer haft ophold i en<br />
eller flere perio<strong>de</strong>r - sammenlagt 410 ophold<br />
- på »Lyng« i kortere eller længere tid.<br />
Kun 47 af <strong>de</strong>m var un<strong>de</strong>r 30 år og 22 var<br />
over 60 år.<br />
De enkelte opholds varighed er stærkt varieren<strong>de</strong>.<br />
253 ophold oversteg ikke 1 måned,<br />
101 lå mellem 1 måned og 6 måne<strong>de</strong>r. Kun<br />
10 oversteg 1 år.<br />
I 162 tilfæl<strong>de</strong> var grundlaget for ophol<strong>de</strong>t<br />
henvisning fra forsorgsselskabet, fængselsvæsenets<br />
anstalter eller politiet. Ca. 58 pct.<br />
af disse ophold vedrørte en<strong>de</strong>ligt løsladte,<br />
ca. 25 pct. prøveløsladte og resten betinget<br />
dømte. I <strong>de</strong> øvrige tilfæl<strong>de</strong> - ca. 56 pct. af<br />
ophol<strong>de</strong>ne -var <strong>de</strong>r tale om en<strong>de</strong>ligt løsladte,<br />
som selv hav<strong>de</strong> rettet henven<strong>de</strong>lse til »Lyng«<br />
om optagelse i situationer, hvor <strong>de</strong> var kommet<br />
i vanskelighe<strong>de</strong>r i <strong>de</strong>n fri tilværelse.<br />
(e) Strfl. § 63 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r regler om prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />
fra og genindsættelse i arbejdshus.<br />
Den minimale varighed af ophol<strong>de</strong>t i arbejdshus<br />
er i alle tilfæl<strong>de</strong> 1 år. Den normale<br />
længstetid er 4 år, men er <strong>de</strong>r sket genindsættelse<br />
som følge af overtræ<strong>de</strong>lse af vilkår<br />
for prøveløsla<strong>de</strong>lse, kan <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> opholdstid<br />
- varighe<strong>de</strong>n af første og senere ophold<br />
lagt sammen - udstrækkes indtil 5 år.<br />
Den nævnte regel om 4 års maksimum blev<br />
indført i 1965; indtil da gjaldt i alle tilfæl<strong>de</strong><br />
en længstetid af 5 år.<br />
Fængselsnævnet skal tage spørgsmålet om<br />
prøveløsla<strong>de</strong>lse op efter 2 års forløb, og sker<br />
<strong>de</strong>r ikke prøveløsla<strong>de</strong>lse på <strong>de</strong>tte tidspunkt,<br />
skal spørgsmålet genoptages efter y<strong>de</strong>rligere<br />
1 års forløb. Fængselsnævnet kan tage<br />
spørgsmålet om prøveløsla<strong>de</strong>lse op allere<strong>de</strong><br />
efter 1 års forløb, men <strong>de</strong>rimod i almin<strong>de</strong>lighed<br />
ikke mellem 1 års terminerne. Dog kan<br />
nævnet un<strong>de</strong>r særlige omstændighe<strong>de</strong>r i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med en afgørelse om nægtelse af<br />
prøveløsla<strong>de</strong>lse - eller undtagelsesvis senere<br />
- bestemme, at spørgsmålet skal overvejes<br />
in<strong>de</strong>n forløbet af 1 år.<br />
Om varighe<strong>de</strong>n af ophold i arbejdshus<br />
fremlag<strong>de</strong> fesper Simonsen i 1952 nogle oplysninger,<br />
<strong>de</strong>r vedrørte 1.753 personer indsat
101<br />
i arbejdshus ved dom i perio<strong>de</strong>n fra 1. ja- praksis førte til lange opholdsti<strong>de</strong>r. Af i alt<br />
nuar 1933 til 1. januar 1951. Materialet ind- 1.403 personer, som blev løsladt, hensad<br />
befatte<strong>de</strong> 481 personer, som tidligere var halv<strong>de</strong>len i arbejdshus i mindst 4 år, og kun<br />
idømt arbejdshus én eller flere gange. Den 15 pct. hav<strong>de</strong> kortere opholdstid end 3 år.<br />
samle<strong>de</strong> opholdstid - eventuelt afbrudt af Det blev oplyst, at løsla<strong>de</strong>lse efter 1 års formellemkommen<strong>de</strong><br />
prøveløsla<strong>de</strong>lse - var føl- løb ikke var forekommet si<strong>de</strong>n 1936. Den<br />
gen<strong>de</strong>: lange tilbagehol<strong>de</strong>lsestid må antages at have<br />
, , , ,. . o ,n , n -, s sammenhæng med, at løsla<strong>de</strong>lsesspørgsmålet<br />
Løsladt efter lar: 10 personer 0,7 pct. for <strong>de</strong> genindsatte indtil lovændringen i<br />
IZ J Yl'* _ ' 1961 først skulle tages op til afgørelse efter<br />
^ | ' ' 3 års hensid<strong>de</strong>n. Ved bedømmelsen af <strong>de</strong><br />
' ~ , lange opholdsti<strong>de</strong>r må <strong>de</strong>t y<strong>de</strong>rligere tages i<br />
_ . .,, , , , izn ~ ( . - ) betragtning, at dom til arbejdshus i anled-<br />
Endnu ikke løsladt: 330 - ni af en ikke . g. sdy særH bet <strong>de</strong>H kri.<br />
Afgået ved dø<strong>de</strong>n: 20 - minalitet formentlig i <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> peri-<br />
1.753 personer (100,0 pct.) o<strong>de</strong> forekom langt hyppigere end efter 1951.<br />
En utrykt opgørelse over 40 løsla<strong>de</strong>lser i<br />
Oversigten viser, at fængselsnævnets 1969 viser følgen<strong>de</strong> tal:<br />
Efter 2 år 15 personer 37,5 pct.<br />
Mellem 2 og 3 år.... 6 - 15 - (heraf 2 personer efter genindsættelse)<br />
Efter 3 år 8 - 20 - (heraf 3 personer efter genindsættelse)<br />
Mellem 3 og 4 år .... 3 - 7,5 - (alle efter genindsættelse)<br />
Efter 4 år 5 - 12,5 - (alle efter 2. genindsættelse)<br />
Efter 5 år 3 - 7,5 - (heraf 2 personer efter 1 genindsættelse<br />
og 1 efter 2 genindsættelser)<br />
Der er såle<strong>de</strong>s efterhån<strong>de</strong>n sket en forkor- lægget i <strong>de</strong>nne af<strong>de</strong>ling er anført i oventelse<br />
af opholdsti<strong>de</strong>rne. I 1969 skete over<br />
halv<strong>de</strong>len af løsla<strong>de</strong>lserne før forløbet af 3<br />
nævnte tabel.<br />
år. Denne nedbringelse af opholdsti<strong>de</strong>n har _ r. , o , . ,<br />
utvivlsomt sammenhæng med <strong>de</strong> i 1965 gen-<br />
4 ' Straffelovra<strong>de</strong>ts overvejelser.<br />
nemførte lovændringer, hvorved maksimums- (a) Der kan efter straffelovrå<strong>de</strong>ts opfatti<strong>de</strong>n<br />
bortset fra genindsættelsestilfæl<strong>de</strong> telse ikke være tvivl om, at sikkerheds] or v ablev<br />
nedsat fra 5 til 4 år, og <strong>de</strong>r endvi<strong>de</strong>re ring bør afskaffes som en selvstændig retsblev<br />
åbnet adgang til i særlige tilfæl<strong>de</strong> at følge. De foran nævnte tal vedrøren<strong>de</strong> antaliværksætte<br />
løsla<strong>de</strong>lse mellem årsterminerne. let af domfæl<strong>de</strong>lser viser, at sikkerhedsfor-<br />
Denne mulighed er i <strong>de</strong> senere år blevet be- varingen allere<strong>de</strong> er på <strong>de</strong>t nærmeste gået af<br />
nyttet i et ikke ubety<strong>de</strong>ligt antal tilfæl<strong>de</strong>, i brug, og <strong>de</strong>r er ingen hol<strong>de</strong>punkter for at an-<br />
1969 såle<strong>de</strong>s i 9 tilfæl<strong>de</strong> af i alt 40 løsla<strong>de</strong>l- tage, at <strong>de</strong>t skulle være ønskeligt gennem<br />
ser. ændringer i straffeloven eller i retspraksis at<br />
De anstaltsmæssige vilkår for fuldbyr<strong>de</strong>l- give <strong>de</strong>nne foranstaltning en sådan placesen<br />
af arbejdshus har naturligvis været på- ring, at <strong>de</strong>n får en øget betydning. En opretvirke<strong>de</strong><br />
af udviklingen i domstolspraksis. hol<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> ordning vil <strong>de</strong>r-<br />
Om belægget i arbejdshus henvises til tabel for bety<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r fortsat må regnes med et<br />
VIII, s. 94. Det fremgår heraf, at belægget belæg i sikkerhedsforvaring på nogle ganske<br />
indtil omkr. 1950 normalt var over 300 ind- få personer. En retsfølge med en så ringe<br />
satte. Derefter dale<strong>de</strong> tallet, såle<strong>de</strong>s fra ca. praktisk anven<strong>de</strong>lse kan fra fængselsvæse-<br />
200 i 1954 til ca. 100 i 1967. I <strong>de</strong> seneste år nets synspunkt kun fuldbyr<strong>de</strong>s på <strong>de</strong>n må<strong>de</strong>,<br />
har belægget ligget omkring 30, men tallet at <strong>de</strong>t pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> belæg faktisk blan<strong>de</strong>s<br />
har stadig været fal<strong>de</strong>n<strong>de</strong>; pr. 20. september sammen med personer, <strong>de</strong>r er dømt til andre<br />
1972 var <strong>de</strong>t 17. Som følge af <strong>de</strong>nne udvik- sanktioner. Det sker nu ved fuldbyr<strong>de</strong>lse af<br />
ling har anstalten i Sdr. Omme si<strong>de</strong>n 1962 forvaring, særfængsel og sikkerhedsforvaværet<br />
benyttet til foru<strong>de</strong>n arbejdshus at ring in<strong>de</strong>n for fælles anstaltsmæssige ramrumme<br />
en almin<strong>de</strong>lig fængselsaf<strong>de</strong>ling. Be- mer. Men <strong>de</strong>t er bl. a. erfaringerne fra <strong>de</strong>nne
ordning, <strong>de</strong>r giver anledning til at spørge,<br />
om <strong>de</strong>t nuværen<strong>de</strong> klientel af sikkerhedsforvare<strong>de</strong><br />
fremby<strong>de</strong>r sanktionsmæssige problemer,<br />
<strong>de</strong>r afviger fra <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r gør sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
over for <strong>de</strong>n større gruppe af stærkt<br />
recidiveren<strong>de</strong> berigelsesforbry<strong>de</strong>re, som henføres<br />
til forvaring og særfængsel.<br />
Der er næppe tvivl om, at nedgangen i antallet<br />
af domme til sikkerhedsforvaring bl. a.<br />
skyl<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>t klientel, over for hvilket<br />
<strong>de</strong>nne foranstaltning kommer i betragtning, i<br />
væsentligt omfang har været præget af karakter<strong>de</strong>fekter<br />
og omfattet af strfl. § 17.<br />
Ifølge Worms opgørelse fra 1951 var 41 af<br />
<strong>de</strong> 61 personer, som pr. 3. oktober 1951<br />
hensad i sikkerhedsforvaring, ved mentalerklæring<br />
»betegnet som psykopater af forskellig<br />
sværhedsgrad og med varieren<strong>de</strong> karakterbrist«<br />
(NKÅ 1951-52 s. 110).<br />
Også med hensyn til <strong>de</strong>t nuværen<strong>de</strong> belæg<br />
i sikkerhedsforvaring må <strong>de</strong>t antages, at karaktermæssige<br />
afvigelser gør sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i<br />
en sådan grad, at spørgsmålet om strafferetlig<br />
reaktion kan løses efter <strong>de</strong> principper,<br />
<strong>de</strong>r fremtidig opstilles for <strong>de</strong>t nu af § 17 omfatte<strong>de</strong><br />
klientel. Le<strong>de</strong>ren af anstalten i Horsens,<br />
overlæge Jan Sachs, har over for straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
udtalt, at sikkerhedsforvaringens<br />
klientel i mental henseen<strong>de</strong> »ikke på nogen<br />
som helst væsentlig må<strong>de</strong> adskiller sig fra<br />
<strong>de</strong>t klientel, <strong>de</strong>r er idømt forvaring efter §<br />
70«. Det hed<strong>de</strong>r endvi<strong>de</strong>re i <strong>de</strong>nne udtalelse:<br />
»Hvis man en<strong>de</strong>lig skal tale om en forskel,<br />
må <strong>de</strong>n nærmest gå i retning af, at vi i<br />
<strong>de</strong>t gennemsnitligt særlig tungt belaste<strong>de</strong> sikkerhedsforvaringsklientel<br />
har fun<strong>de</strong>t nogle<br />
af <strong>de</strong> mest markante personlighedsafvigelser«.<br />
Den <strong>strafferetlige</strong> distinktion mellem to<br />
persongrupper - § 70-forvaringens- og sikkerhedsforvaringens<br />
klientel - »savner tilstrækkelig<br />
rationel begrun<strong>de</strong>lse«. Den af<br />
overlæge Sachs afgivne udtalelse er gengivet<br />
ne<strong>de</strong>nfor som bilag 8.<br />
Retslægerå<strong>de</strong>t fremhæver ligele<strong>de</strong>s <strong>de</strong> bety<strong>de</strong>lige<br />
karakterologiske afvigelser hos sikkerhedsforvaringens<br />
klientel. Rå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r,<br />
at <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> personer vil være mest<br />
hensigsmæssigt placeret i <strong>de</strong>n i strfl. § 70<br />
omhandle<strong>de</strong> særlige forvaringsanstalt, og at<br />
<strong>de</strong>r ikke fremtidig vil være behov for oprethol<strong>de</strong>lse<br />
af sikkerhedsforvaringen som selvstændig<br />
retsfølge. Se herved bilag 3 ad pkt.<br />
VI,9.<br />
Som <strong>de</strong>t er omtalt ovenfor i kap. V,8, fo-<br />
102<br />
reslår straffelovrå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n tidsubestemte forvaring<br />
afskaffet over for lovovertræ<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r<br />
alene fremby<strong>de</strong>r risiko for fortsat berigelseskriminalitet.<br />
Med hensyn til <strong>de</strong>nne gruppe<br />
in<strong>de</strong>n for sikkerhedsforvaringen må tidsbestemt<br />
fængselsstraf med skærpet strafudmåling<br />
fin<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse, ganske som når <strong>de</strong>t<br />
drejer sig om berigelsesforbry<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r hidtil<br />
er dømt til forvaring i medfør af § 70, jfr. §<br />
17. Der er dog formentlig blandt <strong>de</strong> personer,<br />
som i <strong>de</strong> senere år er dømt til sikkerhedsforvaring,<br />
enkelte, som ville kunne<br />
dømmes til forvaring efter <strong>de</strong> af straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
foreslåe<strong>de</strong> regler, fordi <strong>de</strong> med hensyn til<br />
arten af <strong>de</strong>n pådømte kriminalitet og af <strong>de</strong>n<br />
fare, som <strong>de</strong> fremby<strong>de</strong>r, opfyl<strong>de</strong>r <strong>de</strong> i lovudkastets<br />
§ 67 opstille<strong>de</strong> betingelser.<br />
Som følge af <strong>de</strong>t ovenfor anførte fin<strong>de</strong>r<br />
straffelovrå<strong>de</strong>t ingen anledning til i enkelthe<strong>de</strong>r<br />
at tage stilling til <strong>de</strong> punkter in<strong>de</strong>n for<br />
reglerne om sikkerhedsforvaring, som kan<br />
give anledning til kritik, herun<strong>de</strong>r reglerne<br />
om et fast minimum for forvaringen på 4 år<br />
og om administrativ kompetence med hensyn<br />
til spørgsmålet om prøveløsla<strong>de</strong>lse indtil<br />
20 års forløb.<br />
(b) Oprethol<strong>de</strong>lsen af arbejdshus som en<br />
selvstændig retsfølge kan ikke i dag begrun<strong>de</strong>s<br />
med, at en sådan foranstaltning er nødvendig<br />
for at få en bestemt gruppe af lovovertræ<strong>de</strong>re<br />
bragt ind un<strong>de</strong>r anstaltsmæssige<br />
former, som er afpasset efter <strong>de</strong>res særlige<br />
forudsætninger og adskiller sig fra anbringelse<br />
i almin<strong>de</strong>ligt fængsel. Me<strong>de</strong>ns fængselsstraf<br />
ved straffelovens vedtagelse i 1930<br />
altid blev fuldbyr<strong>de</strong>t i store lukke<strong>de</strong> statsfængsler<br />
(bortset fra <strong>de</strong> korte arresthusstraffe),<br />
er <strong>de</strong>r nu udviklet et system af varieren<strong>de</strong><br />
anstaltsformer, som omfatter bå<strong>de</strong><br />
større og mindre anstalter, bå<strong>de</strong> åbne og lukke<strong>de</strong><br />
anstalter. Dom til fængselsstraf er <strong>de</strong>rfor<br />
ingen hindring for, at arbejdshusets nuværen<strong>de</strong><br />
klientel anbringes un<strong>de</strong>r egne<strong>de</strong><br />
former. Det førhen så klare skel mellem<br />
fængselsstraf og arbejdstræning m. v. un<strong>de</strong>r<br />
friere forhold eksisterer ikke længere. Denne<br />
udvikling un<strong>de</strong>rstreges naturligvis i særlig<br />
grad af <strong>de</strong>t forhold, at <strong>de</strong>r nu i Sdr. Omme<br />
fin<strong>de</strong>s en stor fængselsaf<strong>de</strong>ling. Behandlingen<br />
af <strong>de</strong> to grupper af indsatte i <strong>de</strong>nne institution<br />
er i alt væsentligt <strong>de</strong>n samme. De forskelle,<br />
som består, er genstand for overvejelser<br />
i direktoratet for fængselsvæsenet, men
selv om man skulle komme til <strong>de</strong>t resultat, at<br />
<strong>de</strong>r er anledning til at oprethol<strong>de</strong> visse forskelle<br />
un<strong>de</strong>r hensyn til persongruppernes beskaffenhed,<br />
kan <strong>de</strong>t ikke antages, at <strong>de</strong>r for<br />
nogen gruppes vedkommen<strong>de</strong> - for så vidt<br />
en frihedsberøvelse er påkrævet - er indiceret<br />
et sæt af behandlingsregler, <strong>de</strong>r ikke kan<br />
rummes in<strong>de</strong>nfor begrebet »fængselsstraf«.<br />
Det afgøren<strong>de</strong> spørgsmål må <strong>de</strong>rfor blive,<br />
om arbejdshusets klientel efter sin beskaffenhed<br />
og behovet for frihedsberøvelse og<br />
behandling er karakteriseret af sådanne særlige<br />
træk, at <strong>de</strong>r er brug for at oprethol<strong>de</strong> en<br />
sanktion, som er un<strong>de</strong>rgivet særlige tidsmæssige<br />
rammer for frihedsberøvelsen.<br />
Adgangen til at dømme <strong>de</strong> i § 62 omhandle<strong>de</strong><br />
personer til arbejdshus har i <strong>de</strong> fleste<br />
tilfæl<strong>de</strong> <strong>de</strong>n virkning, at <strong>de</strong>r <strong>de</strong>ls sættes et<br />
højere maksimum for frihedsberøvelsens varighed,<br />
<strong>de</strong>ls faktisk indtræ<strong>de</strong>r en frihedsberøvelse<br />
af længere varighed, end tilfæl<strong>de</strong>t<br />
ville have været, såfremt <strong>de</strong>r var udmålt<br />
straf for <strong>de</strong> pådømte forhold. De betænkelighe<strong>de</strong>r,<br />
som <strong>de</strong>tte giver anledning til, har<br />
været bety<strong>de</strong>lig større un<strong>de</strong>r en ældre praksis,<br />
hvor <strong>de</strong>r var flere domme til arbejdshus,<br />
og <strong>de</strong> gennemsnitlige opholdsti<strong>de</strong>r var længere,<br />
men <strong>de</strong> er fortsat til ste<strong>de</strong>.<br />
1 forbin<strong>de</strong>lse med disse betænkelighe<strong>de</strong>r<br />
står <strong>de</strong>n kritik, som kan rettes mod anven<strong>de</strong>lsen<br />
af <strong>de</strong>n tidsubestemte retsfølge, som<br />
på <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong> er udformet såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>t<br />
samle<strong>de</strong> opholds varighed bestemmes af en<br />
administrativ myndighed, fængselsnævnet,<br />
in<strong>de</strong>n for et maksimum af 4 eller 5 år.<br />
De problemer, <strong>de</strong>r her foreligger, er i bety<strong>de</strong>ligt<br />
omfang <strong>de</strong> samme som med hensyn<br />
til brugen af forvaring i medfør af strfl. §<br />
70, se herom ovenfor i kap. V. Den omstændighed,<br />
at arbejdshus normalt fuldbyr<strong>de</strong>s<br />
un<strong>de</strong>r frie anstaltsforhold, forvaring <strong>de</strong>rimod<br />
i lukket anstalt, kan ikke have væsentlig<br />
betydning, når spørgsmålet drejer sig om<br />
forsvarlighe<strong>de</strong>n af tidsubestemt anbringelse.<br />
Nogen stor vægt kan man heller ikke lægge<br />
på <strong>de</strong>t forhold, at varighe<strong>de</strong>n af ophold i arbejdshus<br />
er begrænset af et absolut maksimum,<br />
når <strong>de</strong>tte er sat så højt som 4 eller 5 år.<br />
Om arbejdshus, i modsætning til forvaring,<br />
gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n regel, at spørgsmålet<br />
om løsla<strong>de</strong>lse obligatorisk skal prøves ved 1<br />
års terminerne, men <strong>de</strong>ls sætter <strong>de</strong>nne obligatoriske<br />
prøvelse først ind efter 2 års forløb,<br />
<strong>de</strong>ls giver selve reglen om prøvelse<br />
103<br />
ingen sikkerhed med hensyn til <strong>de</strong>n faktiske<br />
begrænsning af opholdsti<strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r kan blive<br />
resultatet heraf. Straffelovrå<strong>de</strong>ts materiale<br />
vedrøren<strong>de</strong> praksis i <strong>de</strong> senere år tilla<strong>de</strong>r<br />
ikke nogen umid<strong>de</strong>lbar sammenligning af<br />
opholdsti<strong>de</strong>rne i forvaring og arbejdshus,<br />
men <strong>de</strong>t er sandsynligt, at opholdsti<strong>de</strong>rne i<br />
arbejdshus før første prøveløsla<strong>de</strong>lse er længere<br />
end opholdsti<strong>de</strong>rne for <strong>de</strong>t forvaringsklientel,<br />
med hvilket <strong>de</strong> arbejdshusdømte<br />
nærmest må sammenlignes. Det må også tages<br />
i betragtning, at <strong>de</strong>n kriminalitet, for hvilken<br />
<strong>de</strong>r afsiges dom til arbejdshus, gennemgåen<strong>de</strong><br />
er mindre grov og ville føre til udmåling<br />
af kortere tidsbestemte straffe, end når<br />
<strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r personer dømt til forvaring. Det<br />
kan formentlig fastslås, at anven<strong>de</strong>lsen af arbejdshus<br />
i væsentlig højere grad end forvaring<br />
har et »asyleren<strong>de</strong>« formål og bevirker<br />
en forlænget frihedsberøvelse, som næppe<br />
modsvares af nogen udpræget resocialiseren<strong>de</strong><br />
effekt.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t har anmo<strong>de</strong>t retslægerå<strong>de</strong>t<br />
om at udtale sig om, hvorle<strong>de</strong>s man fra lægeligt<br />
synspunkt bedømmer arbejdshusets klientel,<br />
og hvorvidt <strong>de</strong>r er grund til at regne<br />
med et behov for oprethol<strong>de</strong>lse af arbejdshus<br />
som en selvstændig retsfølge. Man har endvi<strong>de</strong>re<br />
spurgt, om <strong>de</strong>r over for arbejdshusets<br />
klientel og eventuelt beslægte<strong>de</strong> grupper<br />
kunne være for<strong>de</strong>le forbun<strong>de</strong>t med at udvikle<br />
en reaktionsform, som adskiller sig fra<br />
brugen af tidsbestemte frihedsstraffe.<br />
I retslægerå<strong>de</strong>ts udtalelse (ad VII pkt.<br />
10) beskrives arbejdshusets klientel i korthed<br />
såle<strong>de</strong>s:<br />
»Psykiatrisk set la<strong>de</strong>r <strong>de</strong> i arbejdshuset indsatte<br />
sig karakterisere som holdningsløse, ustadige og<br />
vege af karakterer, for en <strong>de</strong>ls vedkommen<strong>de</strong> tillige<br />
mindre godt begave<strong>de</strong>. De mangler social opdrift,<br />
er ofte udgået fra befolkningens økonomisk<br />
dårligst stille<strong>de</strong> grupper, eller <strong>de</strong> er før eller senere<br />
havnet i disse grupper på grund af <strong>de</strong>res manglen<strong>de</strong><br />
evne til at føre en ordnet social tilværelse<br />
med regelmæssigt arbej<strong>de</strong>. En væsentlig medvirken<strong>de</strong><br />
faktor til <strong>de</strong>res sociale <strong>de</strong>route er i så godt<br />
som alle tilfæl<strong>de</strong> et tidligt indsætten<strong>de</strong> vanemæssigt<br />
drikkeri.«<br />
Spørgsmålet om, hvorvidt <strong>de</strong>r er behov<br />
for at oprethol<strong>de</strong> arbejdshus, hænger fra et<br />
lægeligt-psykiatrisk synspunkt nøje sammen<br />
med <strong>de</strong>n fremtidige behandling af kriminelle<br />
alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong>. Retslægerå<strong>de</strong>ts bemærkninger<br />
herom har sammenhæng med rå<strong>de</strong>ts svar<br />
på straffelovrå<strong>de</strong>ts spørgsmål om behandlingen<br />
af alkoholister (retslægerå<strong>de</strong>ts skrivelse
ad VIII pkt. 13 og ne<strong>de</strong>nfor kap. X,5). Med<br />
en tilstrækkeligt udbygget alkoholistforsorg<br />
vil en væsentlig <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t nuværen<strong>de</strong> arbejdshusklientel<br />
efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />
kunne behandles i forbin<strong>de</strong>lse med prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />
fra tidsbestemt straf. Der bør<br />
dog være mulighed for i tilfæl<strong>de</strong> af fornyet<br />
drikkeri at indlægge <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> på psykiatrisk<br />
hospital eller anbringe ham i pensionat<br />
for alkoholister, eventuelt genindsætte<br />
ham i fængsel.<br />
Retslægerå<strong>de</strong>t føjer dog hertil, at »en vis<br />
<strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t nuværen<strong>de</strong> arbejdshusklientel er<br />
u<strong>de</strong>n for terapeutisk rækkevid<strong>de</strong>, hvad<br />
angår <strong>de</strong>res alkoholmisbrug og hele levevis«.<br />
En hjælp til disse mennesker kunne bl. a.<br />
bestå i oprettelse af institutioner med karakter<br />
af forsorgshjem eller alkoholistasyler.<br />
Le<strong>de</strong>ren af arbejdshuset i Sdr. Omme,<br />
fængselsinspektør Ejnar Nielsen, har over for<br />
straffelovrå<strong>de</strong>t givet udtryk for, at han ikke<br />
er u<strong>de</strong>n forståelse for, at <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>n aktuelle<br />
kriminalpolitiske situation sættes spørgsmålstegn<br />
ved anven<strong>de</strong>lsen af en tidsubestemt<br />
foranstaltning som arbejdshus. Han fin<strong>de</strong>r<br />
imidlertid at måtte lægge afgøren<strong>de</strong> vægt på<br />
<strong>de</strong>t synspunkt, at <strong>de</strong>nne kritik ikke bør føre<br />
til en afskaffelse af arbejdshuset. Fængselsinspektøren<br />
peger på <strong>de</strong> positive værdier af<br />
<strong>de</strong>n faste kontinuitet, <strong>de</strong>r ken<strong>de</strong>tegner brugen<br />
af genindsættelse efter en mislykket prøveløsla<strong>de</strong>lse,<br />
og han fremhæver, at en brug<br />
af gentagne småstraffe af lovovertræ<strong>de</strong>ren<br />
ofte opfattes som en akkumulering af ne<strong>de</strong>rlag,<br />
som gør <strong>de</strong>t tvivlsomt, om en sådan kurs<br />
er mere human end anven<strong>de</strong>lsen af arbejdshus.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår, at <strong>de</strong>n tidsubestemte<br />
retsfølge arbejdshus afskaffes. Man<br />
har overvejet, hvilke reaktionsformer <strong>de</strong>r<br />
kunne sættes i ste<strong>de</strong>t for arbejdshus. Spørgs-<br />
104<br />
målet er vanskeligt bl. a. af <strong>de</strong>n grund, at <strong>de</strong><br />
til arbejdshus domfældte lovovertræ<strong>de</strong>re<br />
ikke udgør en helt homogen gruppe. Såle<strong>de</strong>s<br />
som behandlingsmulighe<strong>de</strong>rne stiller sig nu,<br />
vil udgangspunktet dog formentlig være, at<br />
<strong>de</strong>n helt overvejen<strong>de</strong> <strong>de</strong>l af arbejdshusets<br />
klientel må idømmes tidsbestemt frihedsstraf.<br />
For så vidt angår en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> yngre,<br />
mere aktive kriminelle kan <strong>de</strong>r - særlig når<br />
<strong>de</strong>res pådømte kriminalitet har haft et bety<strong>de</strong>ligt<br />
omfang - være tale om at anbringe<br />
<strong>de</strong>m til afsoning i en særinstitution for karaktermæssigt<br />
afvigen<strong>de</strong> personer, - en<br />
gruppe som <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> enten selv tilhører<br />
eller grænser nært op til. I øvrigt vil <strong>de</strong>t,<br />
som retslægerå<strong>de</strong>t har fremhævet, være et hovedproblem<br />
at få etableret behandlingsmulighe<strong>de</strong>r<br />
med henblik på <strong>de</strong>t i arbejdshusklientellet<br />
stærkt fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong> spiritusmisbrug.<br />
Det må også fremhæves, at <strong>de</strong>tte klientel<br />
vil gøre <strong>de</strong>t i høj grad aktuelt at arbej<strong>de</strong><br />
med nye former for kombination af tidsbestemt<br />
fængselsstraf og anbringelse i optagelseshjem,<br />
forsorgshjem, o. 1., enten un<strong>de</strong>r<br />
straffeti<strong>de</strong>n eller un<strong>de</strong>r prøveløsla<strong>de</strong>lse, når<br />
<strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> begyn<strong>de</strong>r at drikke og viser<br />
sig u<strong>de</strong> af stand til at præstere arbejdsmæssig<br />
stabilitet eller i øvrigt hol<strong>de</strong> styr på sine<br />
sociale forhold.<br />
Som <strong>de</strong>t er fremhævet af retslægerå<strong>de</strong>t, er<br />
<strong>de</strong>r en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> til arbejdshus dømte, <strong>de</strong>r må<br />
anses for utilgængelige for nogen behandling.<br />
Da disse personer ofte gør sig skyldige i<br />
kriminalitet af meget ringe omfang, vil man<br />
utvivlsomt i retspraksis få et øget antal gentagne<br />
småstraffe u<strong>de</strong>n større nytteværdi.<br />
Denne konsekvens af udviklingen må man<br />
sikkert tage, når <strong>de</strong>t ikke kan anses for forsvarligt<br />
at gøre brug af <strong>de</strong>n længerevaren<strong>de</strong><br />
tidsubestemte frihedsberøvelse af asyleren<strong>de</strong><br />
karakter.
Kapitel X.<br />
Foranstaltninger over for alkoholister.<br />
1. Afholdspålæg.<br />
Før straffeloven af 1930 fandtes <strong>de</strong>r kun i<br />
mindre omfang bestemmelser om foranstaltninger<br />
over for drikfældige lovovertræ<strong>de</strong>re i<br />
straffelovgivningen. Efter § 6 i straffelovstillægget<br />
af 1905 kunne afholdspålæg anven<strong>de</strong>s<br />
over for personer, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> begået visse<br />
grove volds- og sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>lser<br />
un<strong>de</strong>r påvirkning af spirituøse drikke. Disse<br />
regler blev i uændret form optaget i straffelovstillægget<br />
af 1911.<br />
Me<strong>de</strong>ns afholdspålæg som nævnt efter bestemmelsen<br />
i straffelovstillægget af 1905<br />
kun kunne anven<strong>de</strong>s ved visse grovere forbry<strong>de</strong>lser,<br />
blev områ<strong>de</strong>t for pålægget i straffelovsforslaget<br />
af 1912 (U.I. § 85) udvi<strong>de</strong>t<br />
til at omfatte alle tilfæl<strong>de</strong>, hvor nogen un<strong>de</strong>r<br />
en offentlig sag dømtes til arbejdsfængsel<br />
eller højere straf.<br />
I sit straffelovsudkast af 1917 (U II)<br />
ytre<strong>de</strong> Torp nogen betænkelighed ved hensigtsmæssighe<strong>de</strong>n<br />
af bestemmelsen om afholdspålæg<br />
(forslagets § 59). Det anførtes i<br />
motiverne si<strong>de</strong> 83: »Om <strong>de</strong>n praktiske Nytte<br />
af disse Regler, navnlig i større Byer, kan<br />
<strong>de</strong>r vist nok rejses grun<strong>de</strong>t Tvivl. Da <strong>de</strong> paa<br />
<strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n Si<strong>de</strong> næppe kan gøre Ska<strong>de</strong> og<br />
dog maaske i noget Omfang, særlig på Lan<strong>de</strong>t<br />
og i Smaabyerne, kan gøre Nytte, er <strong>de</strong><br />
foreslaaet optagne med nogle uvæsentlige<br />
Forandringer . . . «.<br />
Også straffelovsudkastet af 1923 U.III (§<br />
74) fandt, »at Bestemmelsen om Afholdspaalæg<br />
kunne have sin Værdi, navnlig un<strong>de</strong>r<br />
landlige og smaabymæssige Beboelsesforhold,<br />
ligesom <strong>de</strong>n vil kunne indgaa som et<br />
naturligt Led i <strong>de</strong>n Række Kontrolbestemmelser,<br />
hvorigennem Nuti<strong>de</strong>ns Lovgivning<br />
søger at bekæmpe Alkoholmisbruget«.<br />
Sin en<strong>de</strong>lige udformning fik bestemmelsen<br />
om afholdspålæg un<strong>de</strong>r rigsdagsbehandlin-<br />
14<br />
gen. Bestemmelsen, <strong>de</strong>r er un<strong>de</strong>rgået mindre<br />
ændringer i 1961 og 1967, har nu følgen<strong>de</strong><br />
ordlyd:<br />
§ 72. Bliver nogen for en i <strong>de</strong>nne lov omhandlet<br />
forbry<strong>de</strong>lse dømt til frihedsstraf, og retten fin<strong>de</strong>r,<br />
at forbry<strong>de</strong>lsen er begået un<strong>de</strong>r påvirkning af spirituøse<br />
drikke, kan <strong>de</strong>r ved dommen gives <strong>de</strong>n<br />
dømte pålæg om, at han un<strong>de</strong>r ansvar efter § 138,<br />
stk. 2, i et vist tidsrum, dog ikke ud over 5 år<br />
fra straffens udståelse, ikke må ny<strong>de</strong> eller købe<br />
spirituøse drikke; tilsvaren<strong>de</strong> pålæg kan gives, <strong>de</strong>rsom<br />
vedkommen<strong>de</strong> frifin<strong>de</strong>s i henhold til § 18,<br />
når frihedsstraf ellers ville være forskyldt.<br />
Stk. 2. Af politiet skal <strong>de</strong>r så vidt muligt gives<br />
beværtere, handlen<strong>de</strong> og ud<strong>de</strong>lere pålæg om un<strong>de</strong>r<br />
ansvar efter § 138, stk. 3, ikke at udskænke, sælge<br />
eller ud<strong>de</strong>le spirituøse drikke til en efter stk. 1<br />
domfældt person.«<br />
Det er efter bestemmelsen en betingelse<br />
for at kunne give et afholdspålæg, at <strong>de</strong>t begåe<strong>de</strong><br />
forhold er strafbart efter straffeloven.<br />
Dernæst er <strong>de</strong>t en betingelse, at vedkommen<strong>de</strong><br />
dømmes til frihedsstraf, som dog ikke<br />
omfatter forvandlingsstraffen ved bø<strong>de</strong>domme.<br />
Med dom til frihedsstraf må si<strong>de</strong>stilles<br />
dom til arbejdshus og sikkerhedsforvaring,<br />
<strong>de</strong>r er betinget af, at fængselsstraf er<br />
forskyldt. Der er <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n hjemmel til, at tilsvaren<strong>de</strong><br />
pålæg kan gives, <strong>de</strong>rsom vedkommen<strong>de</strong><br />
frifin<strong>de</strong>s i henhold til § 18, når frihedsstraf<br />
ellers ville være forskyldt. Af holdspålægget<br />
har virkning fra dommens afsigelse,<br />
men kan udstrækkes ud over afsoningsti<strong>de</strong>n.<br />
Afholdspålæg kan også anven<strong>de</strong>s som foranstaltning<br />
i medfør af straffelovens § 70.<br />
Af betænkning nr. 208/1958 om forsorgen<br />
for alkoholli<strong>de</strong>n<strong>de</strong> fremgår, at me<strong>de</strong>ns<br />
afholdspålæg i årene 1938-42 gennemsnitligt<br />
blev med<strong>de</strong>lt i 214 tilfæl<strong>de</strong> om året,<br />
faldt tallene senere væsentligt. I hvert af<br />
årene 1950-55 blev <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s kun med<strong>de</strong>lt<br />
henholdsvis 98, 105, 53, 40 og 20 afholdspålæg.<br />
Ifølge betænkningen skyl<strong>de</strong>s nedgangen
i antallet af afholdspålæg <strong>de</strong>ls erken<strong>de</strong>lsen<br />
af pålæggenes ringe effekt, <strong>de</strong>ls <strong>de</strong>n udvi<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
anven<strong>de</strong>lse af antabusbehandling.<br />
Af <strong>Krim</strong>inalstatistikken fra 1956-58, <strong>de</strong>r<br />
er <strong>de</strong>n seneste statistik, <strong>de</strong>r giver disse oplysninger,<br />
fremgår, at <strong>de</strong>r i 1956 blev med<strong>de</strong>lt<br />
62 afholdspålæg, i 1957 13 og i 1958 20.<br />
Si<strong>de</strong>n da er antallet af med<strong>de</strong>lte afholdspålæg<br />
fal<strong>de</strong>t y<strong>de</strong>rligere, og afholdspålæg i medfør<br />
af straffelovens § 72 er nu i en længere<br />
årrække ikke blevet anvendt.<br />
Retslægerå<strong>de</strong>t har over for straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
givet udtryk for, at man er af <strong>de</strong>n opfattelse,<br />
at pålæg om ikke at købe eller ny<strong>de</strong> alkohol<br />
i medfør af straffelovens § 72, jfr. § 138,<br />
stk. 2, ikke længere kan tillægges nogen betydning<br />
som mid<strong>de</strong>l til at imø<strong>de</strong>gå alkoholbetinget<br />
kriminalitet, især fordi overtræ<strong>de</strong>lse<br />
af et sådant pålæg sjæl<strong>de</strong>nt vil blive opdaget.<br />
Y<strong>de</strong>rligere kan afholdspålæg være betænkeligt<br />
af behandlingsmæssige grun<strong>de</strong>.<br />
Retslægerå<strong>de</strong>t anfører såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>t behandlingsmæssigt<br />
kan være gunstigt, at alkoholrecidiver<br />
optræ<strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r et behandlingsforløb,<br />
i<strong>de</strong>t man herved over for patienten<br />
får anledning til at påpege <strong>de</strong>t uhensigtsmæssige<br />
i at drikke. Recidivet kan såle<strong>de</strong>s<br />
bruges som behandlingsmotiveren<strong>de</strong> element.<br />
Hvad <strong>de</strong>r gæl<strong>de</strong>r afholdspålæg med<strong>de</strong>lt i<br />
medfør af straffelovens § 72, gæl<strong>de</strong>r tilsvaren<strong>de</strong><br />
afholdspålæg efter straffelovens § 70.<br />
Når <strong>de</strong> anførte udtalelser fra retslægerå<strong>de</strong>t<br />
sammenhol<strong>de</strong>s med <strong>de</strong>n kendsgerning, at<br />
afholdspålæg i praksis faktisk ikke længere<br />
anven<strong>de</strong>s, er <strong>de</strong>t straffelovrå<strong>de</strong>ts konklusion,<br />
at <strong>de</strong>r ikke er grundlag for at oprethol<strong>de</strong> reglerne<br />
om afholdspålæg i straffelovens §§ 70,<br />
72 og 138, stk. 2 og 3. Man foreslår <strong>de</strong>rfor<br />
disse regler ophævet.<br />
2. Helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere.<br />
De før straffeloven af 1930 gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bestemmelser,<br />
som stamme<strong>de</strong> fra straffelovstillægget<br />
af 1905, blev som nævnt oven for<br />
un<strong>de</strong>r punkt 1 med visse ændringer overført<br />
til straffeloven. Man fandt imidlertid at<br />
bur<strong>de</strong> supplere disse regler med en bestemmelse,<br />
<strong>de</strong>r in<strong>de</strong>bar mulighed for at anven<strong>de</strong><br />
kraftigere foranstaltninger end afholdspålæg,<br />
såle<strong>de</strong>s at man kunne tvinge <strong>de</strong>n drikfældige<br />
til at la<strong>de</strong> sig helbre<strong>de</strong>, når <strong>de</strong>t efter lægeskøn<br />
og <strong>de</strong>t i øvrigt oplyste måtte antages,<br />
106<br />
at lovovertræ<strong>de</strong>ren var forfal<strong>de</strong>n til drukkenskab,<br />
hvorved måtte forstås, at han led<br />
af en sygelig trang til ny<strong>de</strong>lse af spiritus,<br />
som han ikke u<strong>de</strong>n kurativ behandling<br />
kunne antages at blive i stand til at modstå.<br />
Straffelovskommissionen af 1905, <strong>de</strong>r afgav<br />
betænkning i 1912 (UI), stille<strong>de</strong> <strong>de</strong>rfor forslag<br />
om indførelse af drankerasyler for visse<br />
drikfældige lovovertræ<strong>de</strong>re, jfr. § 85 i kommissionens<br />
straffelovsforslag og mot. si<strong>de</strong><br />
132-133.<br />
Reglerne om en helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for<br />
drankere blev un<strong>de</strong>rgivet enkelte ændringer i<br />
<strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> straffelovsudkast, bl. a. med hensyn<br />
til betingelserne for anbringelsen, jfr. U<br />
II § 59, mot. si<strong>de</strong> 83-84 og U III § 75, mot.<br />
si<strong>de</strong> 86. Den en<strong>de</strong>lige affattelse fik bestemmelsen<br />
un<strong>de</strong>r rigsdagsbehandlingen.<br />
Bestemmelsen om anbringelse af visse<br />
lovovertræ<strong>de</strong>re i en helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for<br />
drankere, <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s i straffelovens § 73,<br />
har, bortset fra en rent redaktionel ændring i<br />
1961, været uændret si<strong>de</strong>n 1930. Bestemmelsen<br />
ly<strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s:<br />
»Fremgår <strong>de</strong>t af indhentet lægeerklæring og sagens<br />
øvrige omstændighe<strong>de</strong>r, at en i § 72, stk. 1,<br />
omhandlet eller en efter § 138, stk. 1, eller 2, strafskyldig<br />
person er forfal<strong>de</strong>n til drukkenskab, kan<br />
<strong>de</strong>t ved dommen bestemmes, at han efter straffens<br />
udståelse eller, når betinget dom gives, straks skal<br />
anbringes i en helbere<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere,<br />
om fornø<strong>de</strong>nt i en særlig <strong>de</strong>rtil indrettet offentlig<br />
anstalt eller anstaltsaf<strong>de</strong>ling, indtil han må anses<br />
for helbredt. Det længste tidsrum for anbringelsen<br />
fastsættes ved dommen til 18 måne<strong>de</strong>r, i gentagelsestilfæl<strong>de</strong><br />
til 3 år. Antages <strong>de</strong>n såle<strong>de</strong>s anbragte<br />
før <strong>de</strong>t fastsatte tidsrums udløb for helbredt eller<br />
viser anbringelsen sig hensigtsløs, bestemmer justitsministeren<br />
efter indstilling af anstaltens styrelse<br />
og efter indhentet lægeerklæring om anbringelsen<br />
skal ophøre.«<br />
Bestemmelsen angår <strong>de</strong>ls personer, <strong>de</strong>r<br />
omfattes af straffelovens § 72, stk. 1, jfr.<br />
ovenfor un<strong>de</strong>r pkt. 1, <strong>de</strong>ls personer, <strong>de</strong>r har<br />
gjort sig skyldige til straf efter straffelovens<br />
§ 138, stk. 1 (farlig beruselse), eller § 138<br />
stk. 2 (overtræ<strong>de</strong>lse af afholdspålæg). Anbringelsen<br />
i helbre<strong>de</strong>lsesanstalten fin<strong>de</strong>r<br />
sted, når dommen er udstået, medmindre<br />
sagen afgøres med en betinget dom; i så fald<br />
fin<strong>de</strong>r anbringelse i anstalten sted straks<br />
efter dommen.<br />
Anbringelse i helbre<strong>de</strong>lsesanstalt kan også<br />
ske som foranstaltning i medfør af straffelovens<br />
§ 70.<br />
Før 1936 blev kriminelle drankere anbragt<br />
på private drankerhjem efter aftale
med hjemmene. I februar måned 1936 blev<br />
Statens helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere, <strong>de</strong>r<br />
var indrettet i forbin<strong>de</strong>lse med arbejdshuset<br />
i Sdr. Omme, taget i brug. I henhold til § 3 i<br />
kgl. anordning af 19. februar 1936 angåen<strong>de</strong><br />
Statens helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere ved<br />
Sdr. Omme blev anstalten administreret<br />
un<strong>de</strong>r arbejdshuset og le<strong>de</strong>t af <strong>de</strong>nne anstalts<br />
inspektør. Bl. a. som følge af <strong>de</strong>t stigen<strong>de</strong><br />
antal personer, <strong>de</strong>r blev dømt til anbringelse<br />
i helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere,<br />
erhverve<strong>de</strong> staten <strong>de</strong>n 1. april 1943 fra foreningen<br />
»Blå Kors« institutionen »Kærshovedgård«<br />
med henblik på anven<strong>de</strong>lse som<br />
drankeranstalt. I <strong>de</strong>cember 1943 blev Statens<br />
arbejdshus ved Sdr. Omme beslaglagt af<br />
tyskerne, og arbejdshusbelægget blev anbragt<br />
på Kærshovedgård, hvis belæg af<br />
drankere blev anbragt i private drankerhjem.<br />
Kærshovedgård har ikke si<strong>de</strong>n været<br />
brugt til ophold for kriminelle drankere.<br />
Den 26. september 1939 blev <strong>de</strong>r på <strong>de</strong>t<br />
tidligere arresthus i Nordby på Fanø taget en<br />
ny helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere i brug.<br />
Anstalten blev le<strong>de</strong>t af politimesteren i Esbjerg.<br />
Efter af <strong>de</strong>t danske politi var blevet<br />
sat ud af funktion af tyskerne <strong>de</strong>n 19. september<br />
1944, overtog fængselsvæsenet administrationen<br />
af anstalten på Fanø. Fra september<br />
måned 1944 anvendte staten u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong><br />
anstalten på Fanø som helbre<strong>de</strong>lsesanstalt<br />
for drankere, indtil justitsministeriet<br />
ved cirkulære af 30. oktober 1965 bestemte,<br />
at domfældte, <strong>de</strong>r skal anbringes i en helbre<strong>de</strong>lsesanstalt<br />
for drankere, fremtidig indtil<br />
vi<strong>de</strong>re skal anbringes i forvaringsanstalten i<br />
Herstedvester, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i almin<strong>de</strong>lighed<br />
snarest efter indsættelsen overføres<br />
til anstaltens åbne af<strong>de</strong>ling på Kastanienborg.<br />
Også efter oprettelsen af helbre<strong>de</strong>lsesanstalten<br />
på Fanø er kriminelle drankere i et<br />
vist omfang blevet anbragt i private drankerhjem<br />
efter aftale med hjemmet. Denne praksis<br />
ophørte ifølge <strong>de</strong> foreliggen<strong>de</strong> oplysninger<br />
først i begyn<strong>de</strong>lsen af 1950'erne.<br />
Efter fængselsvæsenets årsberetning, <strong>de</strong>r<br />
si<strong>de</strong>n 1955 har in<strong>de</strong>holdt statistiske oplysninger<br />
om anven<strong>de</strong>lsen af helbre<strong>de</strong>lsesanstalten,<br />
har belægget på anstalten ved udgangen<br />
af hvert år været følgen<strong>de</strong>:<br />
1955 .... 10 1958 .... 10<br />
1956 12 1959 13<br />
1957 1960 .... 12<br />
107<br />
1961 ...<br />
1962 ...<br />
8<br />
2<br />
1963 ... . 12<br />
1964 . . . 5<br />
1965 . .. . 0<br />
1966 ... 2<br />
1967 ...<br />
1968 ...<br />
1969 . . .<br />
1970 ...<br />
1971 ...<br />
1 1<br />
0<br />
0<br />
0<br />
Retslægerå<strong>de</strong>t har udtalt, at <strong>de</strong>n særlige<br />
helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere ikke længere<br />
kan siges at have nogen klar behandlingsmæssig<br />
betydning. Dette gæl<strong>de</strong>r, hvad<br />
enten anbringelsen i helbre<strong>de</strong>lsesanstalten<br />
fin<strong>de</strong>r sted i medfør af straffelovens § 73<br />
eller § 70. Efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />
beror <strong>de</strong>tte på, at man i <strong>de</strong> sidste årtier generelt<br />
har anskuet alkoholistbehandling som<br />
en behandling, <strong>de</strong>r i sit princip er et tilbud<br />
om ambulant behandling, hvorimod »afspærring«<br />
fra alkohol ved internering ikke<br />
tillægges positiv betydning. Dette skyl<strong>de</strong>s<br />
ikke mindst, at <strong>de</strong>n alkoholmisbrugen<strong>de</strong> selv<br />
vil være tilbøjelig til alene at opfatte <strong>de</strong> negative<br />
aspekter af interneringen, <strong>de</strong>r efter<br />
hans erfaring blot skal tjene til at gøre ham<br />
socialt mindre skikket, me<strong>de</strong>ns alkoholistbehandlingen<br />
netop i vi<strong>de</strong>st mulig udstrækning<br />
bør sigte mod en gentilpasning til samfun<strong>de</strong>t,<br />
blot u<strong>de</strong>n alkoholmisbrug som forstyrren<strong>de</strong><br />
faktor.<br />
Det af retslægerå<strong>de</strong>t anførte og <strong>de</strong>t forhold,<br />
at udviklingen in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige<br />
kriminalforsorg har vist, at man i fængselsvæsenets<br />
øvrige institutioner har samme<br />
mulighed for alkoholistbehandling som i helbre<strong>de</strong>lsesanstalten,<br />
fører efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
opfattelse til, at <strong>de</strong>nne foranstaltning,<br />
<strong>de</strong>r ikke er blevet anvendt i <strong>de</strong> sidste 3 år,<br />
bør afskaffes. Det foreslås <strong>de</strong>rfor, at reglerne<br />
i straffelovens §§ 70 og 73 om anbringelse<br />
i helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere ophæves.<br />
3. Alkoholistbehandling un<strong>de</strong>r kriminalforsorg<br />
i øvrigt.<br />
En positiv afvænningsbehandling af kriminelle<br />
alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong> er ikke direkte<br />
hjemlet i straffeloven, men er efter opfin<strong>de</strong>lsen<br />
af stoffet »antabus« i et bety<strong>de</strong>ligt omfang<br />
blevet institueret gennem vilkår i betinge<strong>de</strong><br />
domme, tiltalefrafald, prøveløsla<strong>de</strong>lseseller<br />
benådningsresolutioner, eller ved dom<br />
eller retsken<strong>de</strong>lse efter straffelovens § 70.<br />
Omfanget af <strong>de</strong>n ambulante afvænningsbehandling<br />
fremgår af ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> oversigt
over antallet af afgørelser, i henhold til<br />
hvilke personer i årene 1969 og 1970 er blevet<br />
un<strong>de</strong>rgivet Dansk Forsorgsselskabs tilsyn<br />
i forbin<strong>de</strong>lse med vilkår om afvænningsbehandling.<br />
Tabel X. Antal tilsyn i forbin<strong>de</strong>lse med<br />
afvænningsbehandling i 1969 og 1970.<br />
1969 1970<br />
Betinge<strong>de</strong> domme *) 366 402<br />
Tiltalefrafald 1 1<br />
Benådninger (omfatter kun<br />
fuldstændige benådninger) ... 3 1<br />
Domme eller retsken<strong>de</strong>lser i<br />
henhold til straffelovens § 70 . 7 10<br />
Prøveløsla<strong>de</strong>lser og <strong>de</strong>lvise benådninger<br />
af statsfængselsf anger 615 516<br />
Prøveløsla<strong>de</strong>lser og <strong>de</strong>lvise benådninger<br />
fra særfængsel 72 50<br />
Prøveløsla<strong>de</strong>lser fra ungdomsfængsler<br />
104 156<br />
Prøveløsla<strong>de</strong>lser af arbejdshusfanger<br />
35 45<br />
Prøveløsla<strong>de</strong>lser fra sikkerhedsforvaring<br />
0 0<br />
I alt 1.203 1.181<br />
*) incl. kombinationsdomfæl<strong>de</strong>lser.<br />
Den i praksis domineren<strong>de</strong> fremgangsmå<strong>de</strong><br />
over for kriminelle spiritusmisbrugere<br />
er <strong>de</strong>n ambulante, lægeligt le<strong>de</strong><strong>de</strong> eller godkendte<br />
behandling med støtte af antabus.<br />
For så vidt angår betinge<strong>de</strong> domme er vilkår<br />
om ambulant alkoholistbehandling næst<br />
efter vilkår om ophold og arbej<strong>de</strong> langt <strong>de</strong>t<br />
hyppigst anvendte særvilkår. Ifølge Dansk<br />
Forsorgsselskabs årsberetninger blev vilkåret<br />
i 1969 og 1970 anvendt i 20 pct. af alle betinge<strong>de</strong><br />
domme med tilsyn.<br />
Vilkår om afvænningsbehandling kan<br />
efter straffelovens § 57, stk. 1, nr. 4, have<br />
<strong>de</strong>n form, at <strong>de</strong>t overla<strong>de</strong>s tilsynsmyndighe<strong>de</strong>n<br />
at bestemme, hvorvidt og eventuelt<br />
hvornår en behandling skal påbegyn<strong>de</strong>s. Ligele<strong>de</strong>s<br />
kan retten i ste<strong>de</strong>t for at anordne institutionsmæssig<br />
behandling som obligatorisk<br />
la<strong>de</strong> <strong>de</strong>t bero på tilsynsmyndighe<strong>de</strong>ns<br />
bestemmelse, om en behandling skal indle<strong>de</strong>s<br />
eller fortsættes på hospital eller i an<strong>de</strong>n institution.<br />
Tvangsmæssig indlæggelse på hospital eller<br />
i særlig institution i medfør af vilkår efter<br />
straffelovens § 57, stk. 1, nr. 4, kan ikke<br />
fin<strong>de</strong> sted. Selvom en nægtelse af at la<strong>de</strong> sig<br />
108<br />
indlægge konstituerer en vilkårsovertræ<strong>de</strong>lse<br />
og medfører, at reglerne i straffelovens<br />
§ 60 og retsplejelovens § 1004 kan anven<strong>de</strong>s,<br />
forudsætter indlæggelse i henhold til<br />
vilkår herom, at patienten er indforstået<br />
med at la<strong>de</strong> sig indlægge.<br />
Me<strong>de</strong>ns vilkåret om afvænningsbehandling<br />
som ovenfor nævnt meget hyppigt anven<strong>de</strong>s,<br />
har vilkåret i straffelovens § 57, stk.<br />
1, nr. 3, om, at domfældte skal afhol<strong>de</strong> sig<br />
fra misbrug af alkohol, et forholdsvis snævert<br />
anven<strong>de</strong>lsesområ<strong>de</strong>. Personer, hos hvem<br />
et vedvaren<strong>de</strong> alkoholproblem gør sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>,<br />
vil i almin<strong>de</strong>lighed blive un<strong>de</strong>rgivet<br />
afvænningsbehandling, jfr. ovenfor. Rækkevid<strong>de</strong>n<br />
af et pålæg om afhol<strong>de</strong>nhed fra misbrug<br />
af alkohol må bedømmes un<strong>de</strong>r hensyntagen<br />
til <strong>de</strong>n enkelte lovovertræ<strong>de</strong>rs individuelle<br />
tolerans. Pålægget adskiller sig herved<br />
fra et afholdspålæg efter straffelovens §<br />
72, <strong>de</strong>r er et totalt forbud mod indtagelse af<br />
spiritus.<br />
Det er straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse, at <strong>de</strong>n<br />
alkoholistbehandling, <strong>de</strong>r er iværksat gennem<br />
vilkår efter straffelovens § 57, stk. 1,<br />
nr. 4, har haft mange positive virkninger.<br />
Man fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rfor absolut påkrævet, at<br />
<strong>de</strong>n praksis, <strong>de</strong>r er indledt, fortsættes og udbygges.<br />
Un<strong>de</strong>r afsoning af frihedsstraf i fængsel<br />
og un<strong>de</strong>r indsættelse i arbejdshus og i forvaringsanstalterne<br />
fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>r ingen speciel afvænningsbehandling<br />
for alkoholisme sted.<br />
Gennem institutionens almin<strong>de</strong>lige lægelige<br />
behandling, forsøg på hensigtsmæssig beskæftigelse,<br />
adgang til un<strong>de</strong>rvisning og fritidsarbej<strong>de</strong><br />
y<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r imidlertid en praktisk<br />
afvænningsbehandling. Til fængselsvæsenets<br />
anstalter er nu i et vist omfang knyttet psykiatrisk<br />
bistand, og <strong>de</strong>r kan un<strong>de</strong>r ophol<strong>de</strong>t,<br />
hvis <strong>de</strong>n indsatte er indforstået <strong>de</strong>rmed,<br />
træffes forbere<strong>de</strong>lser til en ambulant antabusbehandling<br />
med henblik på efterfølgen<strong>de</strong><br />
frigangsordninger og prøveløsla<strong>de</strong>lse. Når<br />
<strong>de</strong>r ved prøveløsla<strong>de</strong>lsen stilles vilkår om<br />
ambulant alkoholistbehandling, er <strong>de</strong>t såle<strong>de</strong>s<br />
muligt umid<strong>de</strong>lbart ved prøveløsla<strong>de</strong>lsen<br />
at påbegyn<strong>de</strong> <strong>de</strong>n egentlige behandling.<br />
4. Alkoholistbehandling u<strong>de</strong>n for<br />
kriminalforsorgen.<br />
Også u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n egentlige kriminalforsorg<br />
er <strong>de</strong>r mulighed for at anven<strong>de</strong> behänd-
lingsmæssige foranstaltninger over for personer<br />
med alkoholproblemer. Si<strong>de</strong>n 1960 er<br />
behandlingen af alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong> placeret<br />
som et led i <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige sundhedsvæsen<br />
og hører såle<strong>de</strong>s un<strong>de</strong>r in<strong>de</strong>nrigsministeriet.<br />
Efter § 16 i lov om sygehusvæsenet, jfr.<br />
lovbekendtgørelse nr. 237 af 4. juni 1969,<br />
kan <strong>de</strong>r efter in<strong>de</strong>nrigsministerens bestemmelse<br />
y<strong>de</strong>s tilskud til dækning af udgifterne<br />
ved driften af kommunale ambulatorier og<br />
behandlingshjem for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong>. Også<br />
institutioner, <strong>de</strong>r drives privat, kan efter lovens<br />
§ 16, stk. 2, få mulighed for tilskud til<br />
dækning af udgifterne ved driften af ambulatorier,<br />
behandlingshjem og lignen<strong>de</strong> virksomhe<strong>de</strong>r<br />
til behandling af alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong>.<br />
Det er en forudsætning, såvel for <strong>de</strong> kommunale<br />
som for <strong>de</strong> private institutioner, at institutionen<br />
er godkendt af in<strong>de</strong>nrigsministeren.<br />
Efter oplysning fra in<strong>de</strong>nrigsministeriet<br />
fin<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r i dag 20 kommunale og 19 private<br />
godkendte behandlingsinstitutioner for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong>.<br />
En oversigt over <strong>de</strong> godkendte<br />
behandlingsinstitutioner er optaget som<br />
bilag 10 til betænkningen.<br />
Udover <strong>de</strong> i oversigten anførte institutioner,<br />
hvis driftsudgifter dækkes af in<strong>de</strong>nrigsministeriet,<br />
har <strong>de</strong>tte endvi<strong>de</strong>re godkendt<br />
Kofoeds Skole og Ringgår<strong>de</strong>n ved Mid<strong>de</strong>lfart<br />
som behandlingsinstitutioner for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
på vilkår, at udgifterne ved<br />
disse afhol<strong>de</strong>s af kommunerne i henhold til<br />
forsorgslovens § 41, jfr. lovbekendtgørelse<br />
nr. 539 af 10. november 1969.<br />
Indlæggelse på behandlingshjem er ve<strong>de</strong>rlagsfri<br />
for personer, <strong>de</strong>r er ny<strong>de</strong>n<strong>de</strong> medlemmer<br />
af statsanerkendte sygekasser, og i<br />
trangstilfæl<strong>de</strong> kan <strong>de</strong>t sociale udvalg afhol<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong> udgifter, <strong>de</strong>r er forbun<strong>de</strong>t med kuren, jfr.<br />
§ 41 i lov om offentlig forsorg.<br />
Behandlingen er som alt overvejen<strong>de</strong> hovedregel<br />
frivillig, men efter § 42 i lov om offentlig<br />
forsorg er <strong>de</strong>r givet undtagelsesvis<br />
hjemmel til en tvangsmæssig behandling.<br />
Hvis <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> afviser at la<strong>de</strong> sig un<strong>de</strong>rkaste<br />
en afvænningskur i tilfæl<strong>de</strong>, hvor<br />
<strong>de</strong>r foreligger særlige indicier for, at afvænning<br />
er nødvendig, eller overhol<strong>de</strong>r han ikke<br />
<strong>de</strong> kurmæssige forskrifter, <strong>de</strong>r er anvist af<br />
vedkommen<strong>de</strong> ambulatorium, behandlingshjem<br />
eller læge, kan <strong>de</strong>t sociale udvalg, efter<br />
embedslægens anbefaling, la<strong>de</strong> ham indlægge<br />
på en til sådan behandling godkendt<br />
institution eller institutionsaf<strong>de</strong>ling eller<br />
109<br />
eventuelt på sygehus, herun<strong>de</strong>r også psykiatrisk<br />
af<strong>de</strong>ling, hvor han kan tilbagehol<strong>de</strong>s i<br />
indtil et halvt år. Såfremt <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong>refter ikke følger en i fortsættelse af indlæggelsen<br />
etableret ambulant behandling,<br />
kan fornyet indlæggelse dog fin<strong>de</strong> sted i 1<br />
år. Hvis <strong>de</strong>r i medfør af <strong>de</strong>n nævnte bestemmelse<br />
er truffet bestemmelse om frihedsberøvelse,<br />
skal spørgsmålet om lovlighe<strong>de</strong>n af<br />
<strong>de</strong>nne på begæring af <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r er berøvet sin<br />
frihed, eller <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r handler på hans vegne,<br />
forelægges retten til prøvelse i overensstemmelse<br />
med <strong>de</strong> regler herom, <strong>de</strong>r in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>s i<br />
retsplejelovens kapitel 43 a.<br />
5. Retslægerå<strong>de</strong>ts synspunkter.<br />
I skrivelse af 17. maj 1972 bad straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
retslægerå<strong>de</strong>t bl. a. om at besvare følgen<strong>de</strong><br />
spørgsmål:<br />
»Kan retslægerå<strong>de</strong>t angive principielle synspunkter<br />
og praktiske forslag med hensyn til <strong>de</strong>n fremtidige<br />
udformning af <strong>de</strong> ressourcer in<strong>de</strong>nfor kriminalforsorg<br />
og alkoholistforsorg, som kan gøre <strong>de</strong>t<br />
muligt at etablere hensigtsmæssige reaktionsformer<br />
over for lovovertræ<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r er præget af spiritusmisbrug.«<br />
Retslægerå<strong>de</strong>t har i sin erklæring til straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
udtalt, at <strong>de</strong>r si<strong>de</strong>n 1961 har<br />
været go<strong>de</strong> mulighe<strong>de</strong>r for at oprette alkoholistambulatorier<br />
efter sygehuslovens særlige<br />
bestemmelser <strong>de</strong>rom, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>nne lov hjemler<br />
fuld statsrefusion for udgifter forbun<strong>de</strong>t<br />
med behandlingen, men at sådanne ambulatorier<br />
ikke tilnærmelsesvis er blevet oprettet<br />
i <strong>de</strong>n udstrækning, man hav<strong>de</strong> forventet.<br />
Det nævnes specielt, at <strong>de</strong>r ikke i tilstrækkeligt<br />
omfang er oprettet ambulatorier knyttet<br />
til psykiatriske af<strong>de</strong>linger og hospitaler.<br />
Som mangler ved <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ordning<br />
fremhæver retslægerå<strong>de</strong>t y<strong>de</strong>rligere, at <strong>de</strong><br />
beståen<strong>de</strong> ambulatorier er ujævnt for<strong>de</strong>lt<br />
lan<strong>de</strong>t over, såle<strong>de</strong>s at adskillige store provinsbyer<br />
ikke rå<strong>de</strong>r over et ambulatorium,<br />
og at <strong>de</strong>r blandt <strong>de</strong> amtskommunale psykiatriske<br />
af<strong>de</strong>linger kun er ret få, <strong>de</strong>r har et<br />
specielt alkoholistambulatorium. De øvrige<br />
amtskommunale af<strong>de</strong>linger påtager sig, så<br />
vidt <strong>de</strong>t er retslægerå<strong>de</strong>t bekendt, ikke ambulant<br />
behandling af alkoholister. For så<br />
vidt angår statshospitalerne har kun et enkelt<br />
et alkoholistambulatorium, men i en vis
udstrækning modtages alkoholister i <strong>de</strong> øvrige<br />
hospitalers almene ambulatorier. Omfanget<br />
af behandlingsarbej<strong>de</strong>t her er dog<br />
efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse næppe stort,<br />
og kan med <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> hospitalsstruktur<br />
heller ikke blive omfatten<strong>de</strong>, i<strong>de</strong>t hospitalernes<br />
ambulatorier ikke er forsynet med tilstrækkelig<br />
assistance.<br />
Det hed<strong>de</strong>r endvi<strong>de</strong>re:<br />
»Der er grund til at beklage, at sygehuslovens<br />
mulighe<strong>de</strong>r for at skabe et landsdækken<strong>de</strong> behandlingsapparat<br />
for alkoholister ikke er udnyttet. I<br />
så fald kunne man - ved henvisning til sådanne<br />
ambulatorier - pege på et alternativ til frihedsstraf<br />
for alkoholmisbrugen<strong>de</strong> kriminelle. Det er i øjeblikket<br />
praksis, at Dansk Forsorgsselskab til <strong>de</strong><br />
eksisteren<strong>de</strong> ambulatorier henviser betinget dømte<br />
og et stort antal prøveløsladte med specialvilkår<br />
om alkoholistbehandling. Imidlertid kan <strong>de</strong>t erfaringsmæssigt<br />
være vanskeligt at få ambulatorierne<br />
til at påtage sig behandlingen af <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
- enten fordi <strong>de</strong>r ikke fin<strong>de</strong>s ambulatorium på<br />
klientens bopæl eller fordi eksisteren<strong>de</strong> ambulatorier<br />
i nogle tilfæl<strong>de</strong> afviser at behandle forsorgsselskabets<br />
klienter un<strong>de</strong>r henvisning til, at arbej<strong>de</strong>t<br />
er for byr<strong>de</strong>fuldt i forhold til personalenormeringen.<br />
Det må efter sygehuslovens forudsætninger anses<br />
for tvivlsomt, om <strong>de</strong>t er berettiget at afvise<br />
sådanne klienter, <strong>de</strong>r i lighed med alle andre alkoholister<br />
eller formo<strong>de</strong>t alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong> har adgang<br />
til offentligt drevne ambulatorier. Som situationen<br />
er i øjeblikket, må <strong>de</strong>t imidlertid konstateres, at<br />
<strong>de</strong>r - in<strong>de</strong>n en væsentlig udbygning af alkoholistforsorgen<br />
har fun<strong>de</strong>t sted - næppe kan opstilles<br />
et realistisk alternativ til frihedsstraf for <strong>de</strong>n her<br />
omhandle<strong>de</strong> persongruppe.«<br />
Retslægerå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t ønskeligt, at <strong>de</strong><br />
eksisteren<strong>de</strong> alkoholistambulatorier udbygges,<br />
og at nye søges oprettet efter <strong>de</strong>t mønster,<br />
som man forestille<strong>de</strong> sig i 1960 -<br />
d. v. s. oprettelse af et rimeligt antal ambulatorier<br />
i nær tilknytning til <strong>de</strong>t psykiatriske<br />
hospitalsvæsen. Retslægerå<strong>de</strong>t lægger herved<br />
vægt på, at alkoholistambulatoriets placering<br />
på et hospital eller i nær tilknytning til<br />
et hospital ofte vil være en forudsætning for,<br />
at et vilkår om psykiatrisk behandling, om<br />
fornø<strong>de</strong>nt på hospital - et vilkår, <strong>de</strong>r hyppigt<br />
indgår blandt <strong>de</strong> specialvilkår, <strong>de</strong>r pålægges<br />
alkoholister i medfør af en betinget<br />
dom eller ved prøveløsla<strong>de</strong>lse - vil kunne få<br />
praktisk betydning. Dette beror på, at indlæggelser<br />
af betinget dømte, prøveløsladte<br />
m. v., i henhold til vilkår principielt må ligestilles<br />
med frivillige indlæggelser, for så vidt<br />
som indlæggelsen ikke kan effektueres u<strong>de</strong>n<br />
patientens samtykke, selv om nægtelsen konstituerer<br />
en vilkårsovertræ<strong>de</strong>lse og medfø-<br />
110<br />
rer, at reglerne i straffelovens § 60 og retsplejelovens<br />
§ 1004 kan anven<strong>de</strong>s. Det vil<br />
jævnligt forekomme, at tilsynsmyndighe<strong>de</strong>n<br />
og <strong>de</strong>n behandlen<strong>de</strong> læge - imod klientens<br />
ønske - fin<strong>de</strong>r en indlæggelse indiceret.<br />
Hvis ambulatoriet i et sådant tilfæl<strong>de</strong> er<br />
knyttet til et psykiatrisk hospital, øges chancerne<br />
for at overtale <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> til <strong>de</strong>n<br />
nødvendige indlæggelse.<br />
Retslægerå<strong>de</strong>t anfører, at <strong>de</strong>n ambulante<br />
behandling af alkoholister - efter <strong>de</strong> hidtidige<br />
erfaringer - ikke fremby<strong>de</strong>r væsensforskelle,<br />
når grupper af kriminelle sammenlignes<br />
med ikke-kriminelle.<br />
Udover <strong>de</strong> anførte forslag til ændringer i<br />
<strong>de</strong>t beståen<strong>de</strong> behandlingsapparat anbefaler<br />
retslægerå<strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>r i eller u<strong>de</strong>n for fængselsvæsenets<br />
regie oprettes en række beskytte<strong>de</strong><br />
pensionater, som kan gøre <strong>de</strong>t muligt<br />
u<strong>de</strong>n besvær at løse klienternes ofte meget<br />
alvorlige boligproblemer. De pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> institutioner<br />
bur<strong>de</strong> virke på tilnærmelsesvis<br />
samme må<strong>de</strong> som Dansk Forsorgsselskabs<br />
pensionater (optagelseshjem), men ikke nødvendigvis<br />
være forsynet med så stort et personale<br />
som disse. I visse byer ville man med<br />
for<strong>de</strong>l kunne anven<strong>de</strong> beståen<strong>de</strong> forsorgshjem<br />
og herberger, f. eks. Kirkens Korshær.<br />
Gennem oprettelse af institutioner som <strong>de</strong><br />
nævnte ville man kunne mindske et unødigt<br />
stort pres på <strong>de</strong> psykiatriske hospitalers i<br />
forvejen meget betrængte pladser.<br />
6. Straffelovrå<strong>de</strong>ts overvejelser.<br />
Det er efter straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse af<br />
afgøren<strong>de</strong> betydning, at man fortsat øger<br />
mulighe<strong>de</strong>rne for at gennemføre en behandling<br />
i <strong>de</strong> talrige tilfæl<strong>de</strong>, hvor alkoholproblemer<br />
af dækkes gennem en straffesag. Som anført<br />
ovenfor kap. IX. 4. b, fremtræ<strong>de</strong>r behovet<br />
særligt ty<strong>de</strong>ligt, hvis man i overensstemmelse<br />
med straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag afskaffer<br />
sanktionen arbejdshus. Et fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong> fællesstræk<br />
for <strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r i dag idømmes<br />
arbejdshus, er et alvorligt alkoholmisbrug,<br />
og hvis alkoholistbehandlingen for disse skal<br />
blive et relevant bedre alternativ til <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong><br />
arbejdshusbehandling, er en bety<strong>de</strong>lig<br />
udvi<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong> behandlingsmulighe<strong>de</strong>r<br />
en absolut forudsætning.<br />
Den nødvendige effektivisering af behandlingen<br />
vil imidlertid ikke kunne gennemføres<br />
alene ved en intensivering og ud-
ygning af kriminalforsorgens behandlingsarbej<strong>de</strong>.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t anser <strong>de</strong>t for at<br />
være af stor betydning for mulighe<strong>de</strong>rne for<br />
at opnå et positivt behandlingsresultat, at<br />
behandlingen af alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re<br />
i vi<strong>de</strong>st muligt omfang gennemføres i<br />
<strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lig ambulante alkoholistbehandling.<br />
Når <strong>de</strong>r bortses fra tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>n<br />
Ill<br />
pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> fremby<strong>de</strong>r sådanne særlige vanskelighe<strong>de</strong>r,<br />
at <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige alkoholistbehandling<br />
ikke har midler til at gennemføre<br />
en behandling, vil, som foran anført, <strong>de</strong>n<br />
ambulante behandling af alkoholister ikke i<br />
sig selv fremby<strong>de</strong> væsensforskelle, når grupper<br />
af lovovertræ<strong>de</strong>re sammenlignes med<br />
ikke-lovovertræ<strong>de</strong>re.
1. Baggrun<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler.<br />
Ungdomsfængsel som en særlig sanktionsform<br />
over for unge lovovertræ<strong>de</strong>re blev indført<br />
med <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> straffelov.<br />
Den gamle straffelov af 1866 gav kun i<br />
meget begrænset omfang mulighed for hensyntagen<br />
til ung al<strong>de</strong>r ved fastsættelsen af<br />
<strong>de</strong>n <strong>strafferetlige</strong> reaktion. Vigtige ændringer<br />
blev gennemført ved straffelovstillægget<br />
af 1905 (midlertidig lov nr. 129 af 1. april<br />
1905, senere afløst af midlertidig lov nr. 63<br />
af 1. april 1911), som fastsatte <strong>de</strong>n kriminelle<br />
laval<strong>de</strong>r til 14 år og gav regler om tiltalefrafald<br />
over for personer un<strong>de</strong>r 18 år og<br />
om betinge<strong>de</strong> domme. Samtidig blev <strong>de</strong>r ved<br />
lov nr. 72 af 14. april 1905 om behandling<br />
af forbry<strong>de</strong>riske og forsømte børn og unge<br />
personer givet regler om værgerådsinstitutionen<br />
og om forsorgsmæssige foranstaltninger<br />
over for børn og unge, se herom Tyge Haarløv,<br />
Administrative opdragelsessanktioner<br />
(1952) s. 101 ff. På <strong>de</strong>tte grundlag udvikle<strong>de</strong>s<br />
<strong>de</strong>n praksis, at straffesager mod personer<br />
un<strong>de</strong>r 18 år næsten altid blev afgjort<br />
med tiltalefrafald, og at <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse<br />
blev truffet beslutning ved værgerå<strong>de</strong>t om<br />
»tvangsopdragelse«, hvor <strong>de</strong>r var behov<br />
<strong>de</strong>rfor.<br />
For så vidt angår personer over 18 år,<br />
skete <strong>de</strong>r ikke på <strong>de</strong>tte stadium af udviklingen<br />
nogen ændring, men tanken om særlige<br />
strafformer over for unge - navnlig om en<br />
vi<strong>de</strong>reførelse af tvangsopdragelsens princip<br />
- meldte sig, da arbej<strong>de</strong>t med en almin<strong>de</strong>lig<br />
straffelovsreform blev indledt i <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong><br />
år. De to første udkast (U I og II) begrænse<strong>de</strong><br />
sig dog i <strong>de</strong>t væsentlige til at foreslå<br />
visse straffe af såkaldt »arbejdsfængsel«<br />
fuldbyr<strong>de</strong>t i særlig anstalt eller anstaltsaf<strong>de</strong>ling,<br />
når <strong>de</strong>t dreje<strong>de</strong> sig om unge lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />
Der var endnu tale om tidsbestemte<br />
Kapitel XL<br />
Ungdomsfængsel.<br />
straffe, men Torp foreslog, at prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />
skulle kunne ske efter halv<strong>de</strong>len af<br />
straffeti<strong>de</strong>n, dog mindst 6 måne<strong>de</strong>r, og at en<br />
særlig fængselsret på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> skulle<br />
kunne forlænge <strong>de</strong>n idømte straf med indtil<br />
<strong>de</strong>t halve, dog ikke mere end 1 år ad gangen<br />
og ikke ud over <strong>de</strong>t fyldte 30. år; se U II §<br />
43, jfr. § 32. Torp benytte<strong>de</strong> i sine bemærkninger<br />
- men ikke i lovudkastet - betegnelsen<br />
»ungdomsfængsel« om <strong>de</strong>nne særlige<br />
form for arbejdsfængsel.<br />
De senere vedtagne regler om ungdomsfængsel<br />
blev i <strong>de</strong>res væsentlige træk fastlagt<br />
ved <strong>de</strong>t tredie straffelovsudkast, se U III §§<br />
43-44. Man fremhæve<strong>de</strong>, at reglerne var udformet<br />
som et forsøg på at overføre <strong>de</strong>t engelske<br />
»ßorstal-system«, <strong>de</strong>r var indført i<br />
1908, til danske forhold. Ungdomsfængsel<br />
skulle kunne anven<strong>de</strong>s i ste<strong>de</strong>t for almin<strong>de</strong>lig<br />
fængselsstraf over for personer mellem 16<br />
og 21 år (<strong>de</strong>n kriminelle laval<strong>de</strong>r var efter U<br />
III 14 år), og straffen var beregnet for »begyn<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
professions- og vaneforbry<strong>de</strong>re«,<br />
som endnu kunne antages at være modtagelige<br />
for en gavnlig påvirkning gennem opdragen<strong>de</strong><br />
og uddannen<strong>de</strong> foranstaltninger, se<br />
mot. sp. 122 ff. Varighe<strong>de</strong>n af ophold i ungdomsfængsel<br />
skulle være mindst 1 og højst 3<br />
år; efter genindsættelse kunne <strong>de</strong>r ske forlængelse<br />
af maksimumti<strong>de</strong>n med højst 1 år,<br />
altså indtil 4 år.<br />
Blandt <strong>de</strong> ændringer, som fremkom ved<br />
<strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> regeringsforslag og behandlingen<br />
på rigsdagen, skal blot fremhæves, at al<strong>de</strong>rsgrænserne<br />
blev fastsat til 15-21 år i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med valget af 15 år som kriminel<br />
laval<strong>de</strong>r, og at <strong>de</strong>n i U III foreslåe<strong>de</strong> fængselsret<br />
blev erstattet af fængselsnævnet.<br />
Reglerne om ungdomsfængsel er senere<br />
un<strong>de</strong>rgået en række ændringer ved lovene<br />
nr. 120 af 17. maj 1956, nr. 163 af 31. maj
1961 og nr. 212 af 4. juni 1965, jfr. Folketingsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
1955-56, tillæg A, sp. 1273 f.,<br />
1960-61, tillæg A sp. 558 ff. og 1964-65,<br />
tillæg A sp. 961 f. De fleste af disse ændringer<br />
bygger på forslag fremsat af straffelovskommissionen<br />
af 1950 i <strong>de</strong>ns »<strong>Betænkning</strong><br />
vedrøren<strong>de</strong> ungdomskriminaliteten« (<strong>Betænkning</strong><br />
nr. 232, 1959). Om enkelthe<strong>de</strong>r<br />
vedrøren<strong>de</strong> reglerne om ungdomsfængsel og<br />
<strong>de</strong>res anven<strong>de</strong>lse i praksis henvises til <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong><br />
afsnit.<br />
I januar 1972 er <strong>de</strong>r i folketinget af medlemmer<br />
af partiet <strong>de</strong>t radikale venstre fremsat<br />
forslag om ophævelse af <strong>de</strong>n særlige strafart<br />
ungdomsfængsel (og af <strong>de</strong> to <strong>særforanstaltninger</strong><br />
arbejdshus og sikkerhedsforvaring,<br />
se herom ovenfor kap. IX). Der henvises<br />
herved til Folketingsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong> 1971-72 sp.<br />
2134 og sp. 2868-2888.<br />
2. Anstaltsmæssige forhold.<br />
(a) Et åbent ungdomsfængsel for mænd<br />
indrette<strong>de</strong>s allere<strong>de</strong> i 1933 på Søbysøgård 15<br />
Tabel XI. Belæg i ungdomsfængsel 1933-1971.<br />
1933<br />
1934<br />
1935<br />
1936<br />
1937<br />
1938<br />
1939<br />
1940<br />
1941<br />
1942<br />
1943<br />
1944<br />
1945<br />
1946<br />
1947<br />
1948<br />
1949<br />
1950<br />
1951<br />
1952<br />
1953<br />
1954<br />
1955<br />
15<br />
113<br />
km syd for O<strong>de</strong>nse, hvor <strong>de</strong>r fra 1934 var<br />
plads til godt 60 indsatte. Modtagelses- og<br />
isolationsaf<strong>de</strong>ling indrette<strong>de</strong>s i en fløj af Nyborg<br />
statsfængsel med plads til 20, fra 1939<br />
73 indsatte. Den nævnte kapacitet svare<strong>de</strong><br />
nogenlun<strong>de</strong> til ungdomsfængslets belæg i <strong>de</strong><br />
første år efter straffelovens ikrafttræ<strong>de</strong>n. I<br />
godt 20 år, indtil 1954, blev alle domme til<br />
ungdomsfængsel fuldbyr<strong>de</strong>t i disse to anstalter.<br />
En almin<strong>de</strong>lig oversigt over antallet af<br />
domme til ungdomsfængsel er givet ovenfor<br />
i tabel I. Nogle træk af <strong>de</strong>nne udvikling vil<br />
blive fremhævet i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med omtalen af <strong>de</strong> anstaltsmæssige forhold<br />
og domstolenes reaktionspraksis over for<br />
unge lovovertræ<strong>de</strong>re. Hertil kan føjes <strong>de</strong>n<br />
ne<strong>de</strong>nfor i tabel XI givne oversigt over belægget<br />
i ungdomsfængslets enkelte af<strong>de</strong>linger<br />
i hele perio<strong>de</strong>n fra 1933 til 1972. Også<br />
på <strong>de</strong>tte punkt henvises til bemærkningerne<br />
i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> vedrøren<strong>de</strong> fængselsvæsenets<br />
pladsbehov og udviklingen med hensyn til<br />
brug af anstalter af forskellig type.<br />
Nyborg «g» Møgel- ****: Vestre<br />
kær h g°7fd d - fængsel lait<br />
69<br />
80<br />
85<br />
94<br />
104<br />
112<br />
129<br />
136<br />
148<br />
180<br />
183<br />
178<br />
170<br />
141<br />
141<br />
179<br />
232<br />
211<br />
202<br />
190<br />
173<br />
146<br />
173
114<br />
Tallene er gengivet efter fængselsvæsenets årsberetninger og oplyser for hvert<br />
år belægget pr. 31. <strong>de</strong>cember. - Tal, <strong>de</strong>r er sat i parentes, angiver ikke belæg,<br />
men anstaltskapacitet.<br />
Fra 1955 skete <strong>de</strong>r en kraftig stigning i<br />
antallet af domfæl<strong>de</strong>lser til ungdomsfængsel.<br />
Me<strong>de</strong>ns tallet i hvert af årene 1953 og 1954<br />
hav<strong>de</strong> ligget mellem 60 og 70, skete <strong>de</strong>r i <strong>de</strong><br />
fire følgen<strong>de</strong> år henholdsvis 105, 142, 136<br />
og 157 domfæl<strong>de</strong>lser. Institutionernes belæg<br />
øge<strong>de</strong>s tilsvaren<strong>de</strong>; me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>r i 1953-55<br />
var mellem 146 og 173 indsatte i ungdomsfængsel,<br />
steg belægget i <strong>de</strong> tre følgen<strong>de</strong> år til<br />
henholdsvis 219, 225 og 277 (alle tal angiver<br />
belæg ved årets udgang, jfr. tabellen).<br />
Den nye praksis over for lovovertræ<strong>de</strong>re<br />
mellem 18 og 21 år kan i korthed beskrives<br />
såle<strong>de</strong>s, at man i højere grad end hidtil betone<strong>de</strong><br />
et valg mellem betinget dom og ungdomsfængsel,<br />
me<strong>de</strong>ns anven<strong>de</strong>lsen af almin<strong>de</strong>lig<br />
frihedsstraf blev reduceret. Der var i<br />
<strong>de</strong>t store og hele enighed om, at frihedsberøvelse<br />
over for <strong>de</strong>nne al<strong>de</strong>rsgruppe bur<strong>de</strong> undgås,<br />
hvor <strong>de</strong>t var muligt, specielt når <strong>de</strong>r var<br />
grundlag for at nære forventninger til et forsorgsarbej<strong>de</strong><br />
i forbin<strong>de</strong>lse med betinget dom,<br />
og at man på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> måtte lægge<br />
vægt på, at en frihedsberøvelse, når <strong>de</strong>n var<br />
indiceret af tiltaltes personlige og sociale forhold,<br />
herun<strong>de</strong>r tidligere kriminalitet, mest<br />
muligt fik <strong>de</strong>n særlige opdragen<strong>de</strong> og uddannen<strong>de</strong><br />
karakter, som ken<strong>de</strong>tegne<strong>de</strong> ungdomsfængsel.<br />
For så vidt angår unge un<strong>de</strong>r 18 år,<br />
var <strong>de</strong>r ikke tale om radikale ændringer i<br />
praksis med hensyn til tiltalefrafald og vilkår<br />
om børne- og ungdomsforsorg, men <strong>de</strong>r<br />
var dog en ten<strong>de</strong>ns til at anven<strong>de</strong> ungdomsfængsel<br />
i vi<strong>de</strong>re omfang, jfr. herom ne<strong>de</strong>nfor<br />
s. 119.<br />
(b) I sin <strong>Betænkning</strong> vedrøren<strong>de</strong> ungdomskriminaliteten<br />
(1959) gav straffelovskommissionen<br />
udtryk for tilslutning til <strong>de</strong><br />
her omtalte almin<strong>de</strong>lige retningslinier. Man<br />
fremhæve<strong>de</strong> på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r fortsat<br />
ville være adskillige tilfæl<strong>de</strong>, hvor almin<strong>de</strong>lig<br />
frihedsstraf måtte foretrækkes fremfor<br />
ungdomsfængsel i sager mod 18-20 årige,<br />
bl. a. hvor et behov for opdragen<strong>de</strong> og oplæren<strong>de</strong><br />
foranstaltninger ikke var til ste<strong>de</strong>,<br />
eller hvor <strong>de</strong>n pådømte kriminalitet ikke var<br />
bety<strong>de</strong>lig nok til at danne grundlag for dom<br />
til ungdomsfængsel, men hvor <strong>de</strong>t på <strong>de</strong>n<br />
an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> var nødvendigt af general- eller<br />
specialpræventive grun<strong>de</strong> at dømme til ubetinget<br />
fængsel. For så vidt angår personer<br />
un<strong>de</strong>r 18 år tog straffelovskommissionen afstand<br />
fra en af og til fremført tanke om, at<br />
anven<strong>de</strong>lsen af frihedsstraf bur<strong>de</strong> afskæres<br />
for <strong>de</strong>nne gruppes vedkommen<strong>de</strong>. Der henvises<br />
herved til <strong>Betænkning</strong> 1959. s. 39 ff.<br />
og 70 ff.
Det måtte endnu i 1959 stille sig noget<br />
uvist, om <strong>de</strong>r var grundlag for en fortsat formindsket<br />
anven<strong>de</strong>lse af almin<strong>de</strong>lig frihedsstraf<br />
og en fortsat stigning i antallet af<br />
domme til ungdomsfængsel. Domstolenes<br />
praksis hav<strong>de</strong> imidlertid allere<strong>de</strong> skabt så<br />
store pladsproblemer for fængselsvæsenet, at<br />
<strong>de</strong>r var behov for en planlægning med hensyn<br />
til antallet og størrelsen af institutioner<br />
til fuldbyr<strong>de</strong>lse af ungdomsfængsel. Straffelovskommissionen<br />
tog i nær kontakt med direktoratet<br />
for fængselsvæsenet stilling til<br />
disse spørgsmål.<br />
Allere<strong>de</strong> i 1954 var et nyt åbent ungdomsfængsel<br />
i Møgelkær taget i brug, og i april<br />
1959 var <strong>de</strong>r et samlet belæg i ungdomsfængslerne<br />
på 273, som for<strong>de</strong>lte sig med omtrent<br />
lige mange i Nyborg, Søbysøgård og<br />
Møgelkær. Hertil kom ca. »30 ventere« i arresthus.<br />
Nogle få måne<strong>de</strong>r senere blev <strong>de</strong>r<br />
y<strong>de</strong>rligere indrettet en mindre af<strong>de</strong>ling af<br />
ungdomsfængslet på Kærshovedgård, hvor<br />
man i <strong>de</strong>n første perio<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> et belæg mellem<br />
20 og 30.<br />
Straffelovskommissionen skønne<strong>de</strong>, at en<br />
mere varig anstaltsordning for ungdomsfængslet<br />
bur<strong>de</strong> baseres på et behov for ca.<br />
375 pladser (heri indbefattet en vis pladsreserve).<br />
I overvejelserne vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>n anstaltsmæssige<br />
kapacitet inddrog man et problem,<br />
som hav<strong>de</strong> været rejst bå<strong>de</strong> i straffelovskommissionen<br />
og andre ste<strong>de</strong>r, nemlig<br />
spørgsmålet om anstaltsmæssig differentiering<br />
med henblik på forskellige kategorier af<br />
domfældte. Det var blevet fremhævet, at<br />
ungdomsfængslet i en årrække hav<strong>de</strong> modtaget<br />
adskillige domfældte, <strong>de</strong>r afveg fra <strong>de</strong>t<br />
ved straffelovens vedtagelse forudsatte »normalklientel«<br />
ved at være præget af karakter<strong>de</strong>fekter<br />
eller intelligens<strong>de</strong>fekter. Man<br />
kunne med en vis forenkling tale om en psykopatgruppe<br />
og en sinkegruppe. En opgørelse<br />
foretaget af anstaltsle<strong>de</strong>rne i maj 1957<br />
gav <strong>de</strong>t resultat, at ud af ungdomsfængslets<br />
samle<strong>de</strong> belæg måtte ca. 80 pct. skønnes<br />
bedst anbragt i en normalanstalt, me<strong>de</strong>ns ca.<br />
8 pct. bur<strong>de</strong> anbringes i en særlig sinkeaf<strong>de</strong>ling<br />
og ca. 12 pct. i en særlig af<strong>de</strong>ling for<br />
psykopater. Straffelovskommissionen gik på<br />
grundlag af udtalelser fra <strong>de</strong>n fængselsmæssige<br />
sagkundskab ud fra, at <strong>de</strong>tte behov for<br />
<strong>de</strong>ling af klientellet bur<strong>de</strong> imø<strong>de</strong>kommes ved<br />
indretning af to nye særaf<strong>de</strong>linger. Når hertil<br />
kom forslag om en ny modtagelsesaf<strong>de</strong>-<br />
115<br />
ling, en ny normalaf<strong>de</strong>ling og to nye udgangshjem<br />
(<strong>de</strong> to sidstnævnte beregnet for<br />
anbringelse af små grupper af domfældte<br />
un<strong>de</strong>r meget frie forhold), fremkom <strong>de</strong>r følgen<strong>de</strong><br />
plan for en anstaltsordning for ungdomsfængslet,<br />
udarbej<strong>de</strong>t af direktoratet for<br />
fængselsvæsenet:<br />
Antal<br />
pladser<br />
ca.<br />
Ny modtagelsesaf<strong>de</strong>ling i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med særaf<strong>de</strong>ling for psykopater .... 50<br />
Normalaf <strong>de</strong>linger<br />
Sobysøgård 90<br />
Møgelkær 90<br />
Ny af<strong>de</strong>ling 60<br />
Nye særaf<strong>de</strong>linger<br />
for sinker 25<br />
for psykopater 40<br />
Nye udgangshjem<br />
til Søbysøgård 10<br />
til Møgelkær 10<br />
I alt 375<br />
(c) De anstaltsmæssige problemer blev<br />
genstand for vi<strong>de</strong>re overvejelse i et af justitsministeriet<br />
i 1960 nedsat udvalg, som bl. a.<br />
hav<strong>de</strong> til opgave af drøfte en udbygning af<br />
ungdomsfængslerne i overensstemmelse med<br />
forslagene i straffelovskommissionens betænkning.<br />
Udvalget afgav særskilt betænkning<br />
om <strong>de</strong>nne <strong>de</strong>l af kommissoriet i 1962,<br />
<strong>Betænkning</strong> I vedrøren<strong>de</strong> udbygning af ungdomsfængslerne<br />
m. m. (Bet. nr. 309/1962).<br />
På grundlag af opgørelser over domfæl<strong>de</strong>lser<br />
og anstaltsbelæg efter 1959 måtte udvalget<br />
konklu<strong>de</strong>re, at skønnet over <strong>de</strong>t forvente<strong>de</strong><br />
pladsbehov måtte revi<strong>de</strong>res. Anstalternes<br />
samle<strong>de</strong> belæg, <strong>de</strong>r som nævnt<br />
hav<strong>de</strong> været 273 i april 1959, var i januar<br />
1962 steget til 354, hvortil kom 45 »ventere«<br />
i arresthus. Udvalget regne<strong>de</strong> med en<br />
fortsat stigning og antog, at en udbygning af<br />
institutionerne måtte baseres på et behov for<br />
525 pladser: i <strong>de</strong>tte tal var endda ikke indregnet<br />
nogen reservekapacitet. Med hensyn<br />
til <strong>de</strong> enkelte led i anstaltssystemet kom udvalget<br />
på nogle punkter til resultater, <strong>de</strong>r afveg<br />
fra fængselsdirektoratets og straffelovskommissionens<br />
forslag af 1959. Dette gjaldt<br />
såle<strong>de</strong>s behovet for anbringelse i lukket af<strong>de</strong>ling,<br />
indretningen af en modtagelsesaf<strong>de</strong>ling<br />
og <strong>de</strong> to særanstalter for psykisk afvigen<strong>de</strong><br />
personer. Hvad <strong>de</strong>t sidste punkt
angår, fandt man, at en anbringelse af sinker<br />
sammen med andre domfældte måtte foretrækkes<br />
fremfor anbringelse i en særanstalt,<br />
og at heller ikke forslaget om en særaf<strong>de</strong>ling<br />
for <strong>de</strong> karaktermæssigt afvigen<strong>de</strong> bur<strong>de</strong> fasthol<strong>de</strong>s,<br />
i<strong>de</strong>t <strong>de</strong> mest påtrængen<strong>de</strong> behandlingsproblemer<br />
med hensyn til <strong>de</strong>nne gruppe<br />
kunne løses ved brug af en psykiatrisk af<strong>de</strong>ling<br />
i tilknytning til <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel.<br />
Hvad en<strong>de</strong>lig angik forslaget af<br />
1959 om to mindre udgangshjem, kunne udvalget<br />
vel tiltræ<strong>de</strong> <strong>de</strong>nne tanke, men fandt<br />
<strong>de</strong>t ikke for ti<strong>de</strong>n påkrævet at gå vi<strong>de</strong>re med<br />
konkrete forslag herom.<br />
Udvalgets forslag om et fremtidigt anstaltssystem<br />
kom til at se såle<strong>de</strong>s ud:<br />
Antal<br />
pladser<br />
ca.<br />
Modtagelsesaf<strong>de</strong>ling 65<br />
Lukket af<strong>de</strong>ling med isolationsaf<strong>de</strong>ling 90<br />
Psykiatrisk af<strong>de</strong>ling 20<br />
Normalaf<strong>de</strong>linger<br />
Søbysøgård 90<br />
Møgelkær 90<br />
Kærshovedgård 80<br />
Nr. Sne<strong>de</strong> 90<br />
lait 525<br />
Udover <strong>de</strong>n nødvendige forøgelse af <strong>de</strong>n<br />
samle<strong>de</strong> kapacitet pege<strong>de</strong> udvalget på etableringen<br />
af en ny modtagelsesaf<strong>de</strong>ling som <strong>de</strong>n<br />
opgave, <strong>de</strong>r i første række måtte løses. Man<br />
hav<strong>de</strong> si<strong>de</strong>n 1961 benyttet en fløj af Vestre<br />
fængsel i København som almin<strong>de</strong>lig modtagelsesaf<strong>de</strong>ling<br />
for at kunne frigøre ungdomsfængslet<br />
i Nyborg til anven<strong>de</strong>lse som isolationsaf<strong>de</strong>ling,<br />
psykiatrisk af<strong>de</strong>ling og almin<strong>de</strong>lig,<br />
lukket af<strong>de</strong>ling. Det var en meget dårlig<br />
løsning på ungdomsfængslernes modtagelsesproblem,<br />
ikke mindst når ophol<strong>de</strong>ne i Vestre<br />
fængsel trak i langdrag på grund af venteti<strong>de</strong>r<br />
i <strong>de</strong> andre af<strong>de</strong>linger. Udvalget udarbej<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
forslag om opførelse af en ny, selvstændig<br />
modtagelsesaf<strong>de</strong>ling.<br />
I udvalgets <strong>Betænkning</strong> II vedrøren<strong>de</strong><br />
fængselsvæsenets anstaltsorganisation (<strong>Betænkning</strong><br />
nr. 383/1965), som mest handle<strong>de</strong><br />
om andre anstaltsproblemer, hav<strong>de</strong> man<br />
lejlighed til at gøre nogle suppleren<strong>de</strong> bemærkninger<br />
på grundlag af erfaringerne fra<br />
<strong>de</strong> mellemliggen<strong>de</strong> år. Man anslog nu <strong>de</strong>t<br />
samle<strong>de</strong> pladsbehov til 540, foreslog en mindre<br />
forøgelse af <strong>de</strong>n planlagte modtagelsesaf<strong>de</strong>ling<br />
og en væsentlig forøgelse af <strong>de</strong>t luk-<br />
116<br />
ke<strong>de</strong> ungdomsfængsels an<strong>de</strong>l af anstalten i<br />
Nyborg, men mente til gengæld at kunne<br />
la<strong>de</strong> Kærshovedgård udgå af planerne om<br />
<strong>de</strong> åbne normalanstalter, såfremt Nr. Sne<strong>de</strong><br />
som oprin<strong>de</strong>lig foreslået blev inddraget<br />
un<strong>de</strong>r ungdomsfængslerne. Denne let revi<strong>de</strong>re<strong>de</strong><br />
plan bygge<strong>de</strong> bl. a. på en forudsætning<br />
om, at <strong>de</strong>r ville blive behov for relativt flere<br />
pladser i lukket af<strong>de</strong>ling, relativt færre i <strong>de</strong><br />
åbne.<br />
(d) Udvalgets forslag blev ikke gennemført.<br />
Det lykke<strong>de</strong>s i <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> år fængselsvæsenet<br />
at klare pladsproblemerne ved anven<strong>de</strong>lse<br />
af af<strong>de</strong>lingerne i Nyborg, Søbysøgård,<br />
Møgelkær og Kærshovedgård. Hvad<br />
angår <strong>de</strong>n foreslåe<strong>de</strong> modtagelsesaf<strong>de</strong>ling,<br />
blev <strong>de</strong>r købt grund til formålet i Ringe på<br />
Fyn, men fængselsdirektoratet ændre<strong>de</strong> senere<br />
sine planer såle<strong>de</strong>s, at man beslutte<strong>de</strong><br />
at bygge et nyt selvstændigt lukket ungdomsfængsel<br />
på <strong>de</strong>tte sted, ikke en modtagelsesaf<strong>de</strong>ling.<br />
Man var kommet til <strong>de</strong>t resultat, at<br />
<strong>de</strong> bygningsmæssige mangler gjor<strong>de</strong> sig mest<br />
føleligt gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel,<br />
som - i modsætning til modtagelsesaf<strong>de</strong>lingen<br />
- hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>n funktion at<br />
indgå i <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> behandlingssystem, og<br />
som huse<strong>de</strong> <strong>de</strong>n vanskeligste <strong>de</strong>l af ungdomsfængslets<br />
klientel, ofte for langvarige<br />
opholdsti<strong>de</strong>r. Der var endvi<strong>de</strong>re tegn på en<br />
principiel omvur<strong>de</strong>ring af modtagelsesstadiets<br />
betydning, i<strong>de</strong>t man overveje<strong>de</strong>, om ikke<br />
<strong>de</strong>t var rigtigt at sigte på en mere kortvarig<br />
modtagelsesprocedure og i et vist omfang en<br />
henlæggelse af modtagelsesstadiet til ungdomsfængslets<br />
almin<strong>de</strong>lige af<strong>de</strong>linger. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
gav i en skrivelse af 4. juli 1966<br />
til justitsministeriet udtryk for tilslutning til<br />
<strong>de</strong> anførte synspunkter og til <strong>de</strong>n ændre<strong>de</strong><br />
prioritering med hensyn til bygningsplanerne.<br />
Den centrale modtagelsesaf<strong>de</strong>ling blev<br />
nedlagt i 1969. Fra november 1969 ophørte<br />
endvi<strong>de</strong>re brugen af Kærshovedgård som<br />
ungdomsfængsel. Anstalten, <strong>de</strong>r var mindre<br />
end <strong>de</strong> to andre åbne ungdomsfængsler og<br />
hav<strong>de</strong> færre mulighe<strong>de</strong>r for beskæftigelse og<br />
oplæring, var især blevet brugt til anbringelse<br />
af personer, <strong>de</strong>r blev genindsat efter<br />
prøveløsla<strong>de</strong>lse fra Søbysøgård eller Møgelkær,<br />
eller som i øvrigt frembød særlige adfærdsvanskelighe<strong>de</strong>r.<br />
Om klientellets for<strong>de</strong>ling på <strong>de</strong> to åbne af-
<strong>de</strong>linger bemærkes, at Søbysøgård tidligere i<br />
almin<strong>de</strong>lighed modtog <strong>de</strong>n mindst belaste<strong>de</strong><br />
gruppe, me<strong>de</strong>ns Møgelkærs belæg var stærkere<br />
præget af mentale <strong>de</strong>fekter og hav<strong>de</strong> en<br />
mere omfatten<strong>de</strong> kriminalitet og flere anbringelser<br />
un<strong>de</strong>r børne- og ungdomsforsorg.<br />
1 dag er <strong>de</strong>r imidlertid ikke forskel på <strong>de</strong>t<br />
ungdomsfængselsklientel, <strong>de</strong>r anbringes i <strong>de</strong><br />
to af<strong>de</strong>linger.<br />
Som følge af <strong>de</strong>t dalen<strong>de</strong> antal ungdomsfængselsfanger<br />
begyndte man for nogle år<br />
si<strong>de</strong>n at optage også almin<strong>de</strong>lige statsfængselsfanger<br />
i <strong>de</strong> to nævnte anstalter. Der er<br />
her en væsentlig forskel i <strong>de</strong>t klientel, <strong>de</strong>r<br />
modtages henholdsvis i Søbysøgård og i Møgelkær.<br />
Me<strong>de</strong>ns Søbysøgård såle<strong>de</strong>s normalt<br />
modtager unge førstegangsstraffe<strong>de</strong> med relativt<br />
lange straffe, ofte så lange, at <strong>de</strong> i opholdsti<strong>de</strong>n<br />
nærmer sig <strong>de</strong>t normale førstegangsophold<br />
i ungdomsfængsel, modtager<br />
Møgelkær normalt lidt ældre (d. v. s. ældre<br />
end <strong>de</strong>t normale ungdomsfængselsklientel)<br />
førstegangsstraffe<strong>de</strong> med så korte frihedsstraffe,<br />
at <strong>de</strong>r ikke kan blive tale om prøveløsla<strong>de</strong>lse.<br />
3. Ungdomsfængslets klientel.<br />
(a) Efter <strong>de</strong>n oprin<strong>de</strong>lige affattelse af<br />
strfl. § 41 gik <strong>de</strong>n al<strong>de</strong>rsmæssige betingelse<br />
for dom til ungdomsfængsel ud på, at tiltalte<br />
skulle være mellem 15 og 21 år på gerningsti<strong>de</strong>n.<br />
Ved lovændring af 1961 ændre<strong>de</strong>s<br />
<strong>de</strong>tte kriterium til at angå al<strong>de</strong>ren på<br />
domsti<strong>de</strong>n. Samtidig tilføje<strong>de</strong>s en bestemmelse<br />
om, at også en person mellem 21 og<br />
23 år kan dømmes til ungdomsfængsel, når<br />
særlige grun<strong>de</strong> taler <strong>de</strong>rfor. Hverken før<br />
eller efter <strong>de</strong>nne lovændring har ungdomsfængsel<br />
haft praktisk betydning i sager mod<br />
unge, <strong>de</strong>r var fyldt 21 år på domsti<strong>de</strong>n.<br />
Om afgrænsningen af ungdomsfængslets<br />
klientel siges i øvrigt ikke noget i loven, bortset<br />
fra at <strong>de</strong>t af reglen i § 41, stk. 2, om fuldbyr<strong>de</strong>lsen<br />
af ungdomsfængsel kan udle<strong>de</strong>s,<br />
at <strong>de</strong>r også ved dommen skal lægges vægt<br />
på, om <strong>de</strong>r foreligger et behov for social og<br />
karaktermæssig udvikling gennem arbejdstræning,<br />
oplæring og un<strong>de</strong>rvisning.<br />
Også på <strong>de</strong>tte punkt er reglernes udformning<br />
resultatet af lovændringer i 1961. I<br />
sin oprin<strong>de</strong>lige affattelse udtalte § 41, stk. 1,<br />
at <strong>de</strong>t skulle dreje sig om »en forbry<strong>de</strong>lse,<br />
<strong>de</strong>r må anses som udslag af forbry<strong>de</strong>riske til-<br />
117<br />
bøjelighe<strong>de</strong>r eller af hang til lediggang eller<br />
til at søge slet selskab«. I <strong>Betænkning</strong> 1959<br />
s. 52 hed <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>nne formulering efter<br />
straffelovskommissionens opfattelse rumme<strong>de</strong><br />
»en for snæver og i <strong>de</strong>t hele mindre tilfredsstillen<strong>de</strong><br />
karakteristik af lovovertræ<strong>de</strong>rnes<br />
personlighedsmæssige forhold«.<br />
Straffelovens forarbej<strong>de</strong>r fremhæve<strong>de</strong>, at<br />
ungdomsfængsel er en foranstaltning over for<br />
unge, <strong>de</strong>r »er kommet så vidt ind på forbry<strong>de</strong>rbanen,<br />
at <strong>de</strong> må betegnes som begyn<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
professions- og vaneforbry<strong>de</strong>re«. En mere<br />
præcis karakteristik af klientellet blev ikke<br />
søgt formuleret, men <strong>de</strong>t fremhæve<strong>de</strong>s dog,<br />
at man måtte se bort fra tilfæl<strong>de</strong>, hvor kriminaliteten<br />
måtte antages at have mere tilfældige<br />
miljøbetinge<strong>de</strong> årsager, og at <strong>de</strong>r på <strong>de</strong>n<br />
an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> ville være tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong> tiltalte<br />
måtte skønnes at være så forhær<strong>de</strong><strong>de</strong>,<br />
at <strong>de</strong>r ikke kunne næres forventninger om<br />
resultater af en opdragen<strong>de</strong> og oplæren<strong>de</strong><br />
påvirkning. I <strong>de</strong>n sidstnævnte gruppe måtte<br />
almin<strong>de</strong>lig straf og efter omstændighe<strong>de</strong>rne<br />
psykopatforvaring komme i betragtning. Se<br />
til <strong>de</strong>t anførte navnlig U III sp. 109 og 123,<br />
rigsadvokatens cirkulære af 7. <strong>de</strong>cember<br />
1932 pkt. I A og Krabbe i Seks Foredrag<br />
over Borgerlig Straffelov (tillæg til Ugeskrift<br />
for Retsvæsen 1932) s. 19 ff.<br />
(b) Ungdomsfængsel fik efterhån<strong>de</strong>n en<br />
ganske bety<strong>de</strong>lig anven<strong>de</strong>lse over for personer,<br />
som frembød særlige behandlingsproblemer.<br />
Straffelovskommissionen udtalte i sin<br />
betænkning af 1959 s. 43, at <strong>de</strong>nne udvikling<br />
måtte anses for velbegrun<strong>de</strong>t:<br />
»Selvom behandlingen i ungdomsfængslet ikke<br />
i første række har været tilrettelagt med psykisk<br />
afvigen<strong>de</strong> personer for øje, har <strong>de</strong>t dog i mange<br />
tilfæl<strong>de</strong> været klart, at <strong>de</strong>nne sanktionsform var<br />
<strong>de</strong>n relativt bedst egne<strong>de</strong> og bur<strong>de</strong> foretrækkes<br />
fremfor ubetinget tidsbestemt straf, betinget domfæl<strong>de</strong>lse<br />
etc. Inspektøren for ungdomsfængslet på<br />
Søbysøgård har da også hyppigt i udtalelser afgivet<br />
un<strong>de</strong>r verseren<strong>de</strong> straffesager anbefalet, at man<br />
i ungdomsfængslet modtog unge lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
som afveg væsentligt fra <strong>de</strong>t normale belæg,<br />
selvom <strong>de</strong> kunne blive en belastning for <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong><br />
behandlingsarbej<strong>de</strong> i institutionen«.<br />
Der forelå for straffelovskommissionen en<br />
erklæring fra direktoratet for fængselsvæsenet<br />
in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>n<strong>de</strong> en re<strong>de</strong>gørelse for <strong>de</strong> anstaltsmæssige<br />
problemer vedrøren<strong>de</strong> to hovedgrupper<br />
af personer, som frembød særlige<br />
behandlingsproblemer: sinkerne og <strong>de</strong><br />
karaktermæssigt stærkt afvigen<strong>de</strong> (psykopa-
tisk præge<strong>de</strong>). Som <strong>de</strong>t er omtalt ovenfor,<br />
førte drøftelserne om disse persongrupper til<br />
forslag om oprettelse af to særaf<strong>de</strong>linger in<strong>de</strong>nfor<br />
ungdomsfængslet. Man gik ud fra, at<br />
en sådan ordning <strong>de</strong>ls ville skabe mere hensigtsmæssige<br />
behandlingsrammer overfor <strong>de</strong><br />
to grupper, <strong>de</strong>ls virke aflasten<strong>de</strong> på <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige,<br />
åbne ungdomsfængsler, såle<strong>de</strong>s at<br />
behandlingen her kunne udfol<strong>de</strong> sig mere<br />
uforstyrret i overensstemmelse med <strong>de</strong> oprin<strong>de</strong>lige<br />
forudsætninger om klientellet og om<br />
opdragelsens karakter. Det er også omtalt<br />
ovenfor, at <strong>de</strong>nne tanke om særanstalter få<br />
år senere blev forladt. Derimod blev <strong>de</strong>r i<br />
1962 indrettet en psykiatrisk af<strong>de</strong>ling i ungdomsfængslet<br />
i Nyborg.<br />
Unge med udtalte karakter<strong>de</strong>fekter og<br />
svære sociale tilpasningsvanskelighe<strong>de</strong>r har i<br />
stigen<strong>de</strong> grad voldt problemer i ungdomsfængslerne.<br />
Der foreligger ikke un<strong>de</strong>rsøgelser,<br />
som kan belyse i statistisk form, om <strong>de</strong>r<br />
i <strong>de</strong> sidste årtier er sket en forgrovelse af<br />
ungdomskriminaliteten og en stigning i antallet<br />
af unge lovovertræ<strong>de</strong>re af kompliceret<br />
type, men erfaringerne fra ungdomsfængslerne<br />
ty<strong>de</strong>r i <strong>de</strong>nne retning, også når man ser<br />
bort fra <strong>de</strong> særlige problemer, som <strong>de</strong>t øge<strong>de</strong><br />
narkotikamisbrug har skabt i <strong>de</strong> seneste år.<br />
Af en opgørelse foretaget af B. Paludan-Miiller<br />
i 1967 fremgik, at mellem 10 og 20 pct.<br />
af <strong>de</strong> nydomfældte i årene 1964-66 blev flyttet<br />
direkte fra modtagelsesaf<strong>de</strong>ling til <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong><br />
ungdomsfængsel. Af <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r blev flyttet<br />
til åben anstalt, flytte<strong>de</strong>s lidt over en fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>l<br />
senere til lukket ungdomsfængsel på<br />
grund af undvigelse, u<strong>de</strong>blivelse fra orlov,<br />
psykiatriske eller disciplinære årsager m. v.<br />
Alt i alt passere<strong>de</strong> mellem en tredje<strong>de</strong>l og<br />
halv<strong>de</strong>len <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel, og<br />
omkring en fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>l forblev i <strong>de</strong>nne af<strong>de</strong>ling<br />
indtil løsla<strong>de</strong>lsen. Se herved NTfK 1966<br />
s. 208.<br />
(c) Det er vanskeligt at give en almin<strong>de</strong>lig<br />
karakteristik af klientellet i ungdomsfængsel,<br />
men visse træk kan dog fremhæves<br />
<strong>de</strong>ls på grundlag af statistiske opgørelser,<br />
<strong>de</strong>ls med støtte i udtalelser fra ungdomsfængslernes<br />
le<strong>de</strong>re og psykiatere m. fl.<br />
Der er foretaget en gennemgang af et materiale<br />
beståen<strong>de</strong> af 82 personer, som blev<br />
indsat 1. gang i ungdomsfængsel i perio<strong>de</strong>n<br />
fra 1. januar til 30. juni 1971, altså første<br />
halv<strong>de</strong>l af året. Oplysningerne er baseret på<br />
udskrifter af stamrullerne. Vedrøren<strong>de</strong> en<br />
118<br />
sammenligning mellem <strong>de</strong>tte materiale og en<br />
mindre gruppe specielt beståen<strong>de</strong> af domfældte<br />
un<strong>de</strong>r 18 år henvises til bemærkningerne<br />
i et følgen<strong>de</strong> afsnit. Un<strong>de</strong>rsøgelsen er<br />
optaget som bilag nr. 11 til betænkningen. I<br />
<strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> skal kun gengives nogle hovedtræk<br />
af un<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />
Af <strong>de</strong> 82 personer hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>t store flertal<br />
været un<strong>de</strong>rgivet børne- og ungdomsforsorg;<br />
kun ca. 18 pct. hav<strong>de</strong> ikke været un<strong>de</strong>r forsorg.<br />
46 pct. hav<strong>de</strong> haft ophold på ungdomshjem;<br />
hertil kom en række andre institutionsophold;<br />
godt en tredje<strong>de</strong>l hav<strong>de</strong> ikke<br />
haft noget ophold på institution. 41 pct.<br />
hav<strong>de</strong> opholdt sig mindst 1 år på institution,<br />
heraf 28 pct. mindst 2 år og 20 pct. mindst 3<br />
år. 73 pct. hav<strong>de</strong> forladt folkeskolen u<strong>de</strong>n afgangsexamen.<br />
55 pct. var ufaglærte; 49 pct.<br />
var arbejdsløse umid<strong>de</strong>lbart før <strong>de</strong> begik<br />
<strong>de</strong>res kriminelle handlinger, hvortil kom 24<br />
pct. med skiften<strong>de</strong> arbej<strong>de</strong> og 9 pct. institutionsanbragte.<br />
Hvad angår tidligere kriminalitet var <strong>de</strong>r<br />
kun i 10 pct. af tilfæl<strong>de</strong>ne ikke registreret<br />
nogen sanktion, me<strong>de</strong>ns 73 pct. hav<strong>de</strong> modtaget<br />
et eller flere tiltalefrafald, 43 pct. betinget<br />
dom og 20 pct. været idømt ubetinget<br />
frihedsstraf. I <strong>de</strong>n dom, som førte til ungdomsfængsel,<br />
var <strong>de</strong>r i 56 pct. af tilfæl<strong>de</strong>ne<br />
medoptaget tidligere betinget tiltalefrafald<br />
eller betinget dom.<br />
I <strong>de</strong>n nu pådømte kriminalitet forekom i<br />
89 pct. af tilfæl<strong>de</strong>ne indbrud (heraf i 11<br />
pct. af tilfæl<strong>de</strong>ne indbrud i lægekonsultation,<br />
apotek o. 1.) og i 75 pct. af tilfæl<strong>de</strong>ne<br />
brugstyveri af motorkøretøj. 15 pct. var<br />
dømt bl. a. for overtræ<strong>de</strong>lse af loven om euforiseren<strong>de</strong><br />
stoffer.<br />
90 pct. af <strong>de</strong> domfældte hav<strong>de</strong> begået<br />
<strong>de</strong>res kriminelle handlinger sammen med<br />
andre.<br />
60 pct. af <strong>de</strong> domfældte brugte lejlighedsvis<br />
eller regelmæssigt hash, 53 pct. andre<br />
stoffer. Hos 45 pct. forelå lejlighedsvis eller<br />
regelmæssigt sprøjtemisbrug. En tredie<strong>de</strong>l af<br />
samtlige hav<strong>de</strong> alkoholproblemer, hvis karakter<br />
ikke er nærmere beskrevet.<br />
De nævnte tal vedrøren<strong>de</strong> tidligere institutionsophold<br />
og an<strong>de</strong>n forsorg, arbejdsløshed<br />
og arbejdsmæssig ustabilitet, tidligere <strong>strafferetlige</strong><br />
sanktioner, nuværen<strong>de</strong> kriminalitet<br />
og stofmisbrug giver et vist bille<strong>de</strong> af <strong>de</strong>n<br />
overor<strong>de</strong>ntlig ugunstige baggrund for dommen<br />
til ungdomsfængsel. Derimod oplyser
tallene ikke noget nærmere om arten og gra<strong>de</strong>n<br />
af <strong>de</strong> sociale og personlighedsmæssige<br />
problemer hos <strong>de</strong> domfældte, som bestemmer<br />
vilkårene for anstalternes behandlingsarbej<strong>de</strong>.<br />
Der foreligger alvorlige karaktermæssige<br />
afvigelser hos en væsentlig <strong>de</strong>l af klientellet.<br />
I nogle tilfæl<strong>de</strong> har dom til forvaring eller<br />
særfængsel været på tale, ligesom <strong>de</strong>t forekommer,<br />
at <strong>de</strong>r af fængselsnævnet træffes<br />
bestemmelse om overførelse fra ungdomsfængsel<br />
til særfængsel i medfør af strfl. § 41,<br />
stk. 4.<br />
Hos <strong>de</strong> unge, som forsøges anbragt i åben<br />
af<strong>de</strong>ling, foreligger ofte svær milieuska<strong>de</strong> og<br />
neurotisk udvikling. Fængselslægen i Møgelkær<br />
har fremhævet, at <strong>de</strong> unge allere<strong>de</strong> i<br />
skoleti<strong>de</strong>n har »frembudt reaktive symptomer<br />
med tilhøren<strong>de</strong> trivsels- eller udviklingsproblemer,<br />
hvilket ty<strong>de</strong>r på, at forebyggen<strong>de</strong><br />
og mentalt saneren<strong>de</strong> foranstaltninger må<br />
sættes ind på et meget tidligere tidspunkt,<br />
end <strong>de</strong>t nu er tilfæl<strong>de</strong>t« (K. J. Ebbe i Beretning<br />
om fængselsvæsenet 1967 s. 27).<br />
Som ovenfor nævnt har ungdomsfængslet<br />
gennem mange år modtaget et bety<strong>de</strong>ligt<br />
antal unge lovovertræ<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r er præget af<br />
intelligens<strong>de</strong>fekter. Det er muligt, at antallet<br />
af sinker har været stigen<strong>de</strong>, jfr. herved<br />
Aage Hansen i Beretning om fængselsvæse-<br />
119<br />
net 1965-66 s. 35. En un<strong>de</strong>rsøgelse af 100<br />
ungdomsfængselsfanger, modtaget i Møgelkær<br />
fra maj 1969 til <strong>de</strong>cember 1970, viste,<br />
at 4 pct. kunne klassificeres som godt begave<strong>de</strong>,<br />
65 pct. som fal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> in<strong>de</strong>nfor normalområ<strong>de</strong>t<br />
(heraf 42 pct. i <strong>de</strong>n tunge en<strong>de</strong>),<br />
30 pct. var sinker (heraf 2 i grænseområ<strong>de</strong>t<br />
til <strong>de</strong>bilitet) og 1 som åndssvag. Der henvises<br />
herved til Astrid Stenkil<strong>de</strong> i NTfK 1971<br />
s. 300 ff.<br />
4. Særligt om unge un<strong>de</strong>r 18 år.<br />
(a) Ungdomsfængsel kan anven<strong>de</strong>s over<br />
for personer mellem 15 og (normalt) 21 år.<br />
Som følge af praksis med hensyn til tiltalefrafald<br />
mod vilkår om børne- og ungdomsforsorg<br />
overfor unge un<strong>de</strong>r 18 år har ungdomsfængsel<br />
altid ganske overvejen<strong>de</strong> været<br />
anvendt i sager mod personer i al<strong>de</strong>rsgruppen<br />
18-20 år. Ifølge en opgørelse i straffelovskommissionens<br />
betænkning af 1959 udgjor<strong>de</strong><br />
personer un<strong>de</strong>r 18 år på domstidspunktet<br />
i perio<strong>de</strong>n 1947-1953 9 pct. af<br />
samtlige til ungdomsfængsel domfældte.<br />
Denne procent øge<strong>de</strong>s senere noget og har,<br />
som <strong>de</strong>t fremgår af ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> tabel, <strong>de</strong>r<br />
bygger på <strong>de</strong>n officielle kriminalstatistik, ligget<br />
omkring 20 pct. i <strong>de</strong> fleste år mellem<br />
1959 og 1970.
Spørgsmålet om anven<strong>de</strong>lse af dom til<br />
ungdomsfængsel overfor <strong>de</strong>n yngste al<strong>de</strong>rsgruppe<br />
blev behandlet af straffelovskommissionen<br />
i <strong>Betænkning</strong> 1959. Kommissionen<br />
søgte at komme til klarhed over, om <strong>de</strong>r var<br />
hold i <strong>de</strong>n un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n fremførte påstand, at<br />
man i dansk praksis var tilbøjelig til at fortsætte<br />
for længe med tiltalefrafald og børneforsorg<br />
overfor unge lovovertræ<strong>de</strong>re (anf.<br />
st. s. 29 ff.). Det måtte naturligvis navnlig<br />
blive ungdomsfængsel, <strong>de</strong>r kom i betragtning,<br />
hvis man i vi<strong>de</strong>re omfang end hidtil<br />
skulle sætte tidligt ind med en strafferetlig<br />
reaktion.<br />
Straffelovskommissionen fandt alt i alt<br />
ikke ty<strong>de</strong>lige hol<strong>de</strong>punkter for en kritik af<br />
praksis med hensyn til gentagne tiltalefrafald.<br />
To af kommissionens medlemmer ønske<strong>de</strong><br />
dog at give udtryk for, at <strong>de</strong>r efter<br />
<strong>de</strong>res mening var »nogen ten<strong>de</strong>ns til at hol<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong> unge for længe un<strong>de</strong>r børne- og ungdomsforsorg«<br />
(s. 33). I <strong>de</strong>nne mindretalsudtalelse<br />
hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t vi<strong>de</strong>re:<br />
»I tilfæl<strong>de</strong>, hvor man i realiteten ikke har særlig<br />
store forventninger om et godt resultat af fortsat<br />
anbringelse i opdragelseshjem, og hvor <strong>de</strong> i<br />
ungdomsfængsel anvendte opdragen<strong>de</strong>, oplæren<strong>de</strong><br />
og disciplinære foranstaltninger må ventes at<br />
kunne bringe noget nyt ind i behandlingen, bør<br />
man ikke udsky<strong>de</strong> tidspunktet for dom til ungdomsfængsel«.<br />
Den citere<strong>de</strong> udtalelse har næppe ligget<br />
langt fra flertallets synspunkter. Visse un<strong>de</strong>rsøgelser<br />
og erklæringer hav<strong>de</strong> klart peget<br />
på, at <strong>de</strong>r i børne- og ungdomsforsorgens institutioner<br />
var en gruppe, som man vanskeligt<br />
kom nogen vegne med. Der forelå såle<strong>de</strong>s<br />
en opgørelse over 166 drenge, som i<br />
årene 1951-53 var udgået af forsorgen som<br />
»uopdragelige«. Af disse hav<strong>de</strong> 144 modtaget<br />
tiltalefrafald. Efter udskrivning af forsorgen<br />
hav<strong>de</strong> ny kriminalitet i mindst 118<br />
tilfæl<strong>de</strong> ført til tiltalerejsning og dom, og i<br />
ikke mindre end 71 tilfæl<strong>de</strong> var <strong>de</strong>r afsagt<br />
dom til ungdomsfængsel. Disse personer har<br />
dog ikke alle været un<strong>de</strong>r 18 år, da dommen<br />
blev afsagt. Straffelovskommissionen bemærke<strong>de</strong><br />
(s. 31):<br />
»Det fremgår af un<strong>de</strong>rsøgelsen, at meget få unge<br />
er blevet udskrevet af børneforsorgen som uopdragelige<br />
på en sådan må<strong>de</strong>, at <strong>de</strong> er overladt til sig<br />
selv. I langt <strong>de</strong> fleste tilfæl<strong>de</strong> hænger udskrivningen<br />
sammen med, at <strong>de</strong>n unge overgår til kriminalforsorg<br />
un<strong>de</strong>r en eller an<strong>de</strong>n form. Det er nærliggen<strong>de</strong><br />
at slutte, at <strong>de</strong>t i nogle tilfæl<strong>de</strong> hav<strong>de</strong><br />
været bedre, om <strong>de</strong>r i ste<strong>de</strong>t for et an<strong>de</strong>t, tredie<br />
120<br />
eller fjer<strong>de</strong> tiltalefrafald var givet dom til ungdomsfængsel,<br />
såle<strong>de</strong>s at en formentlig nytteløs tid<br />
un<strong>de</strong>r børneforsorg var undgået. Vanskelighe<strong>de</strong>n<br />
er at udskille disse tilfæl<strong>de</strong> allere<strong>de</strong> på <strong>de</strong>t tidspunkt,<br />
hvor afgørelsen skal træffes«.<br />
Praksis si<strong>de</strong>n 1960 har bekræftet, at man<br />
fortsat er gået langt med hensyn til brugen<br />
af tiltalefrafald mod børne- og ungdomsforsorg<br />
overfor unge un<strong>de</strong>r 18 år, og at <strong>de</strong>t er<br />
betinget dom og ungdomsfængsel, <strong>de</strong>r er <strong>de</strong><br />
foretrukne reaktionsformer, hvor tiltale rejses.<br />
Man kan i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse supplere <strong>de</strong><br />
ovenfor nævnte tal vedrøren<strong>de</strong> ungdomsfængsel<br />
med en oversigt over anven<strong>de</strong>lsen af<br />
ubetinget hæfte og fængsel samt betinget<br />
dom over for mandlige straffelovsovertræ<strong>de</strong>re<br />
un<strong>de</strong>r 18 år si<strong>de</strong>n 1960.<br />
Tabel XIII. Ubetinget hæfte og fængsel<br />
samt betinget dom overfor unge un<strong>de</strong>r 18 år<br />
(mænd) } ).<br />
Hæfte Fængsel<br />
Betinget<br />
dom<br />
1960 2 1 32<br />
1961 6 3 26<br />
1962 5 3 53<br />
1963 4 1 65<br />
1964 8 50<br />
1965 6 10 58<br />
1966 3 1 76<br />
1967 5 3 95<br />
1968 11 3 107<br />
1969 4 2 106<br />
1970 8 7 127<br />
') Overfor visse af tallene (såle<strong>de</strong>s 10 i 1965) bør<br />
<strong>de</strong>r tages forbehold med hensyn til mulige fejl ved<br />
registreringen.<br />
(b) Fængselsvæsenet har på grundlag af<br />
stamruller foretaget en opgørelse, ved hvilken<br />
<strong>de</strong>t søges belyst, om <strong>de</strong> unge un<strong>de</strong>r 18 år<br />
i forskellige henseen<strong>de</strong>r fremby<strong>de</strong>r afvigelser<br />
fra et gennemsnitligt belæg i ungdomsfængslerne.<br />
Opgørelsen omfatter <strong>de</strong>n tidligere<br />
nævnte totalgruppe på 82 personer, indsat 1.<br />
gang i ungdomsfængsel i perio<strong>de</strong>n fra 1. januar<br />
til 30. juni 1971, og en gruppe un<strong>de</strong>r<br />
18 år på 26 personer, af hvilke 15 hensad i<br />
<strong>de</strong> åbne ungdomsfængsler pr. 20. <strong>de</strong>cember<br />
1971 og 11 i Nyborgs lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel<br />
pr. 10. januar 1971. Den sidstnævnte<br />
gruppe er altså ikke stor, og opgørelsen<br />
af <strong>de</strong> registrere<strong>de</strong> forhold er ikke gjort
til genstand for statistisk analyse. Det er<br />
imidlertid af interesse at fremhæve, at en<br />
sammenligning mellem <strong>de</strong> to materialer gennemgåen<strong>de</strong><br />
viser mere ugunstige forhold hos<br />
<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r 18-årige end hos gennemsnittet.<br />
Opgørelsen omfatter 21 summariske tabeller.<br />
Nogle af tallene er stillet sammen i ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong><br />
oversigt.<br />
Tabel XIV. Sammenligning mellem et gennemsnitligt<br />
belæg og et belæg af unge un<strong>de</strong>r 18 år<br />
i ungdomsfængsel.<br />
Gennemsnitligt<br />
belæg<br />
Unge<br />
un<strong>de</strong>r<br />
18 år<br />
pct. pct.<br />
Skiften<strong>de</strong> opholdssted un<strong>de</strong>r<br />
opvækst<br />
Opdraget af begge forældre<br />
17 35<br />
sammen 51 38<br />
Har været un<strong>de</strong>r børneforsorg 82 100<br />
Har været på institution .... 65 85<br />
3 år eller mere på institution .<br />
Ingen psykisk afvigelse if 1g.<br />
20 50<br />
mentalerklæring<br />
Regelmæssigt eller lejligheds-<br />
58 8<br />
vist hashmisbrug<br />
Regelmæssigt eller lejligheds-<br />
60 73<br />
vist an<strong>de</strong>t stofmisbrug ....<br />
Regelmæssigt eller lejligheds-<br />
53 62.<br />
vist sprøjtemisbrug 44 50<br />
Alkoholproblemer 33 46<br />
På enkelte punkter viser opgørelsen et nogenlun<strong>de</strong><br />
ensartet bille<strong>de</strong> af <strong>de</strong> to grupper;<br />
såle<strong>de</strong>s har <strong>de</strong> begge begået <strong>de</strong>res strafbare<br />
handlinger sammen med andre i ca. 90 pct.<br />
af tilfæl<strong>de</strong>ne.<br />
Visse forskelle forklares med al<strong>de</strong>rsforskellen<br />
og giver <strong>de</strong>rfor ikke grundlag for at<br />
karakterisere nogen af grupperne. Det er såle<strong>de</strong>s<br />
en selvfølge, at <strong>de</strong>t gennemsnitlige<br />
belæg har flere betinge<strong>de</strong> domme, frihedsstraffe<br />
og bø<strong>de</strong>r end <strong>de</strong> unge un<strong>de</strong>r 18 år,<br />
me<strong>de</strong>ns omvendt langt færre af <strong>de</strong>m var institutionsanbragte<br />
umid<strong>de</strong>lbart før kriminaliteten;<br />
hvad <strong>de</strong>t sidstnævnte punkt angår,<br />
viste totalgruppen til gengæld omtrent 50<br />
pct. arbejdsløshed.<br />
Ifølge <strong>de</strong>n nyeste utrykte opgørelse blev<br />
<strong>de</strong>r i ti<strong>de</strong>n fra 1. januar til 30. juni 1972 indsat<br />
80 ny domfældte i ungdomsfængsel, af<br />
hvilke 21 var un<strong>de</strong>r 18 år ved indsættelsen.<br />
16<br />
121<br />
Det samle<strong>de</strong> belæg i ungdomsfængslerne var<br />
pr. 30. juni 1972 203 personer, af hvilke 31<br />
var un<strong>de</strong>r 18 år. Af <strong>de</strong>n sidstnævnte gruppe<br />
var 12 anbragt i åbent og 19 i lukket ungdomsfængsel.<br />
Det fremgår af oplysningerne i <strong>de</strong>t foregåen<strong>de</strong>,<br />
at en eventuel afskaffelse af ungdomsfængsel<br />
vil rejse særlige problemer vedrøren<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong> reaktionsformer, som i så fald skal<br />
træ<strong>de</strong> i ste<strong>de</strong>t for dom til ungdomsfængsel.<br />
Det drejer sig om en gruppe, som fremby<strong>de</strong>r<br />
store behandlingsmæssige og disciplinære<br />
vanskelighe<strong>de</strong>r. De fleste har allere<strong>de</strong> været<br />
anbragt på institutioner un<strong>de</strong>r børne- og<br />
ungdomsforsorgen; mange har begået <strong>de</strong>res<br />
seneste kriminelle handlinger un<strong>de</strong>r et sådant<br />
ophold eller i forbin<strong>de</strong>lse med rømning,<br />
og <strong>de</strong>t forekommer hyppigt, at disse unge i<br />
en eller flere perio<strong>de</strong>r må anbringes i ungdomsfængslets<br />
lukke<strong>de</strong> af<strong>de</strong>ling. De fleste er<br />
præge<strong>de</strong> af psykiske afvigelser, og stofmisbrug<br />
er almin<strong>de</strong>ligt forekommen<strong>de</strong>.<br />
Vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>nne al<strong>de</strong>rsgruppe foreligger<br />
<strong>de</strong>r en udtalelse fra socialstyrelsen, som gengives<br />
ne<strong>de</strong>nfor un<strong>de</strong>r pkt. 8. Der henvises<br />
endvi<strong>de</strong>re til straffelovrå<strong>de</strong>ts bemærkninger<br />
un<strong>de</strong>r pkt. 9.<br />
5. Behandlingen i ungdomsfængsel.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t har fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t ufornø<strong>de</strong>nt<br />
at give en nærmere beskrivelse af behandlingen<br />
i ungdomsfængslerne. Der kan herom<br />
henvises til <strong>de</strong> re<strong>de</strong>gørelser, rå<strong>de</strong>t har modtaget<br />
fra ungdomsfængslerne i Møgelkær, Nyborg<br />
og Søbysøgård. Re<strong>de</strong>gørelserne er optaget<br />
som bilag nr. 13-15.<br />
6. Varighe<strong>de</strong>n af ophold<br />
i ungdomsfængsel.<br />
(a) Efter strfl. § 42, stk. 1, kan <strong>de</strong>r ikke<br />
ske prøveløsla<strong>de</strong>lse fra ungdomsfængsel, før<br />
<strong>de</strong>r er forløbet 1 år, medmindre særlige omstændighe<strong>de</strong>r<br />
taler <strong>de</strong>rfor. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong><br />
begrænses ophol<strong>de</strong>t af en længstetid på 3 år,<br />
men såfremt <strong>de</strong>r er sket genindsættelse som<br />
følge af overtræ<strong>de</strong>lse af vilkår for løsla<strong>de</strong>lse,<br />
kan <strong>de</strong>tte maksimum dog forlænges med indtil<br />
1 år, jfr. herom § 43, stk. 1. Genindsættelse<br />
bevirker altså, at længsteti<strong>de</strong>n for ungdomsfængsel<br />
bliver 4 år.<br />
Afgørelser om prøveløsla<strong>de</strong>lse og genind-
sættelse træffes af fængselsnævnet. Spørgsmålet<br />
om løsla<strong>de</strong>lse skal tages op senest efter<br />
1 års ophold og, hvis <strong>de</strong>r ikke sker løsla<strong>de</strong>lse,<br />
senest ved udgangen af <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong><br />
år. Hverken i straffeloven eller i fængselsnævnets<br />
praksis fin<strong>de</strong>s nogen forudsætning<br />
om, at årsterminerne er <strong>de</strong> normale løsla<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>r.<br />
Med <strong>de</strong> foran nævnte begrænsninger<br />
kan spørgsmålet tages op og løsla<strong>de</strong>lse<br />
ske når som helst.<br />
De nævnte regler i straffelovens §§ 42 og<br />
43 har fået <strong>de</strong>res nuværen<strong>de</strong> indhold ved lov<br />
nr. 163 af 31. maj 1961, se herved Folketingsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
1960-61 tillæg A sp. 560 f.<br />
samt straffelovskommissionens betænkning<br />
om unge lovovertræ<strong>de</strong>re, 1959, s. 56 ff.<br />
Ved beregningen af tidsfrister medregnes<br />
<strong>de</strong>n fængslingstid, med hensyn til hvilken<br />
<strong>de</strong>r er givet fradrag ved dommen, jfr. § 86<br />
samt ne<strong>de</strong>nfor om virkningen af <strong>de</strong>nne regel<br />
på opholdsti<strong>de</strong>n i ungdomsfængsel.<br />
(b) Praksis med hensyn til løsla<strong>de</strong>lse<br />
efter 1. ophold i ungdomsfængsel (incl. varetægt,<br />
men excl. ophold i strafcelle) kan<br />
belyses ved følgen<strong>de</strong> oversigt over 197 tilfæl<strong>de</strong>,<br />
i hvilke 1. løsla<strong>de</strong>lse på prøve fandt<br />
sted i ti<strong>de</strong>n fra 1. januar til 31. august 1969:<br />
Antal pct.<br />
Un<strong>de</strong>r 1 år 9 4,6<br />
12-13 mdr 50 25,4<br />
13-14 - 19 9,6<br />
14-15 - 22 11,2<br />
15-16 - 38 19,3<br />
16-17 - 17 8,6<br />
17-18 - 16 8,1<br />
18-19 - 7 3,6<br />
19-20 - 7 3,6<br />
20-24 - 10 5,0<br />
Mindst 2 år 2 1,0<br />
197 100,0<br />
Tallene viser, at <strong>de</strong>r i 65,5 pct. eller to tredie<strong>de</strong>le<br />
af alle tilfæl<strong>de</strong> er sket løsla<strong>de</strong>lse in<strong>de</strong>nfor<br />
intervallet 12-16 måne<strong>de</strong>r. De lidt<br />
længere opholdsti<strong>de</strong>r har dog ikke været<br />
u<strong>de</strong>n praktisk betydning: mellem 16 og 20<br />
måne<strong>de</strong>r ligger y<strong>de</strong>rligere 23,9 pct. eller omtrent<br />
en fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>l af alle tilfæl<strong>de</strong>. Opholdsti<strong>de</strong>r<br />
på un<strong>de</strong>r 1 år eller over 20 måne<strong>de</strong>r tæller<br />
sammenlagt kun med 10,6 pct. Det må<br />
antages, at opholdsti<strong>de</strong>r på over 16 måne<strong>de</strong>r<br />
er blevet sjældnere i <strong>de</strong> allerseneste år. Det<br />
skal fremhæves, at <strong>de</strong>r i tallene vedrøren<strong>de</strong><br />
opholdsti<strong>de</strong>r på over 16 måne<strong>de</strong>r er indbe-<br />
122<br />
fattet en <strong>de</strong>l tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r har foreligget<br />
undvigelse, u<strong>de</strong>blivelse fra orlov o. 1. un<strong>de</strong>r<br />
1. ophold, u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>r er sket genindsættelse.<br />
Med hensyn til 99 personer løsladt i<br />
samme perio<strong>de</strong> efter een genindsættelse viser<br />
en opgørelse, at kun 15 pct. ved <strong>de</strong>nne 2. løsla<strong>de</strong>lse<br />
har haft en kortere samlet opholdstid<br />
(incl. varetægt) end 20 måne<strong>de</strong>r. Det<br />
typiske bliver nu, at <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> ophold har<br />
varet mellem 20 og 26 måne<strong>de</strong>r; <strong>de</strong>tte gæl<strong>de</strong>r<br />
for 56,6 pct. af alle i gruppen. Y<strong>de</strong>rligere<br />
20 pct. har haft en samlet opholdstid på<br />
26-30 måne<strong>de</strong>r og y<strong>de</strong>rligere godt 8 pct. på<br />
30-36 måne<strong>de</strong>r. I <strong>de</strong>n ne<strong>de</strong>nfor omtalte un<strong>de</strong>rsøgelse<br />
fra 1971 er særskilt opgjort varighe<strong>de</strong>n<br />
af <strong>de</strong>t gentagne ophold.<br />
Der er endvi<strong>de</strong>re foretaget en opgørelse<br />
over <strong>de</strong> gennemsnitlige opholdsti<strong>de</strong>r for personer<br />
løsladt fra ungdomsfængsel i 1. halvår<br />
1971, ialt 169 personer. Opgørelsen in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r<br />
ingen for<strong>de</strong>ling på månedstrin som <strong>de</strong>n<br />
foran omtalte fra 1969, men bygger til gengæld<br />
på en meget <strong>de</strong>tailleret ind<strong>de</strong>ling efter<br />
forskellige anstaltstyper og -forløb. I<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r<br />
iøvrigt henvises til bilag 11, skal her fremhæves<br />
nogle af <strong>de</strong> vigtigste tal til belysning<br />
af <strong>de</strong> samle<strong>de</strong> opholdsti<strong>de</strong>r og for<strong>de</strong>lingen<br />
på varetægt, lukket og åbent ungdomsfængsel.<br />
101 personer, som i <strong>de</strong>n nævnte perio<strong>de</strong><br />
blev løsladt 1. gang fra ungdomsfængsel,<br />
hav<strong>de</strong> gennemsnitlig opholdt sig 423 dage<br />
eller 14 måne<strong>de</strong>r i ungdomsfængsel, incl. varetægtsfængsel<br />
og mentalun<strong>de</strong>rsøgelse. Hertil<br />
kom 24 dages ophold i strafcelle. Det må<br />
antages, at <strong>de</strong>r si<strong>de</strong>n o. 1965 er sket en forkortelse<br />
i <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> opholdstid på ca. 4<br />
måne<strong>de</strong>r.<br />
Af <strong>de</strong> 14 måne<strong>de</strong>r var gennemsnitligt 146<br />
dage eller næsten 5 måne<strong>de</strong>r tilbragt i varetægtsfængsel<br />
(heri medregnet varetægt ved<br />
tidligere tiltalefrafald eller betinget dom,<br />
som var genoptaget i forbin<strong>de</strong>lse med dommen<br />
til ungdomsfængsel, ventetid efter dommen<br />
og varetægt i forbin<strong>de</strong>lse med undvigelse).<br />
Af <strong>de</strong> 277 dage i ungdomsfængslets<br />
forskellige institutioner blev gennemsnitlig<br />
106 dage tilbragt i lukket af<strong>de</strong>ling, kun 171<br />
dage eller henved 6 måne<strong>de</strong>r i åbent ungdomsfængsel.<br />
Det fremgår heraf, at <strong>de</strong> domfældte<br />
opholdt sig 252 dage eller godt 8 måne<strong>de</strong>r<br />
af <strong>de</strong> ialt 14 måne<strong>de</strong>r i en lukket institution.
Dette er samle<strong>de</strong> tal, <strong>de</strong>r ikke afspejler variationer<br />
mellem forskellige grupper med<br />
hensyn til for<strong>de</strong>lingen på åben og lukket institution.<br />
Herom henvises til afsnit 2. Det<br />
kan dog allere<strong>de</strong> her fremhæves, at henved<br />
halv<strong>de</strong>len af samtlige løsladte (46,5 pct.)<br />
ikke kom i lukket ungdomsfængsel. De tilbragte<br />
153 dage i varetægt, ikke meget forskelligt<br />
fra tallet for samtlige domfældte,<br />
men 8 måne<strong>de</strong>r i åbent ungdomsfængsel.<br />
En opgørelse vedrøren<strong>de</strong> 58 personer løsladt<br />
for 2. gang i samme perio<strong>de</strong> viser, at<br />
genindsættelsen førte til et nyt ophold af en<br />
gennemsnitlig varighed af 228 dage eller o.<br />
71/2 måne<strong>de</strong>r, hvoraf 59 dage eller 2 måne<strong>de</strong>r<br />
skyl<strong>de</strong>s varetægt. Af <strong>de</strong>t 2. ophold i ungdomsfængsel<br />
faldt 72 dage eller omtrent 2 V2<br />
måne<strong>de</strong>r på lukket af<strong>de</strong>ling, kun 97 dage<br />
eller godt 3 måne<strong>de</strong>r på åben af<strong>de</strong>ling.<br />
Der er en<strong>de</strong>lig en opgørelse vedrøren<strong>de</strong> 10<br />
personer indsat for 3. gang eller mere, altså<br />
løsladt mindst 3 gange. Deres fortsatte ophold<br />
hav<strong>de</strong> en gennemsnitlig varighed af 173<br />
dage eller henved 6 måne<strong>de</strong>r. Heraf udgjor<strong>de</strong><br />
varetægtsti<strong>de</strong>n 51 dage. Om disse 10<br />
personer gæl<strong>de</strong>r, at <strong>de</strong> tilbragte hele ti<strong>de</strong>n<br />
enten i lukket ungdomsfængsel (7 personer)<br />
eller i åbent (3 personer).<br />
7. Recidiv efter løsla<strong>de</strong>lse.<br />
Den officielle kriminalstatistik in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r<br />
ingen opgørelser over omfanget af tilbagefal<strong>de</strong>t<br />
blandt personer, <strong>de</strong>r har været un<strong>de</strong>rgivet<br />
forskellige <strong>strafferetlige</strong> sanktioner. Man<br />
kan <strong>de</strong>rfor ikke ad <strong>de</strong>nne vej få oplysninger<br />
hverken om tilbagefal<strong>de</strong>t in<strong>de</strong>nfor en bestemt<br />
perio<strong>de</strong> eller om mulige ændringer i<br />
recidivet over længere perio<strong>de</strong>r. Dette er en<br />
beklagelig mangel ved kriminalstatistikken,<br />
men <strong>de</strong>t bør på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> fremhæves,<br />
at man kun har meget begrænse<strong>de</strong> mulighe<strong>de</strong>r<br />
for gennem recidivstatistik at drage konklusioner<br />
om, hvorvidt en bestemt sanktionsform<br />
er blevet mere eller mindre effektiv<br />
gennem årene, eller hvorvidt een sanktionsform<br />
er mere effektiv end en an<strong>de</strong>n. Med<br />
henblik på slutninger af <strong>de</strong>nne art kræves i<br />
almin<strong>de</strong>lighed mere <strong>de</strong>taillere<strong>de</strong> opgørelser<br />
og analyser end <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r kan ventes at fremkomme<br />
gennem en løben<strong>de</strong> officiel kriminalstatistik.<br />
For så vidt angår ungdomsfængsel er <strong>de</strong>r<br />
flere gange foretaget specielle opgørelser<br />
123<br />
vedrøren<strong>de</strong> recidivet. Der kan bl. a. henvises<br />
til s. 152 ff. i straffelovskommissionens betænkning<br />
af 1959. Det er imidlertid vanskeligt<br />
at sammenligne resultaterne af <strong>de</strong> forskellige<br />
un<strong>de</strong>rsøgelser, fordi <strong>de</strong> afviger noget<br />
fra hinan<strong>de</strong>n med hensyn til <strong>de</strong> kriterier,<br />
efter hvilke recidivet er gjort op. Der benyttes<br />
recidivperio<strong>de</strong>r af forskellig læng<strong>de</strong>, og<br />
<strong>de</strong>r er forskelle med hensyn til <strong>de</strong> sanktionsarter,<br />
<strong>de</strong>r er taget som udtryk for recidiv.<br />
Man kan enten medtage eller u<strong>de</strong>la<strong>de</strong> genindsættelse.<br />
Man kan regne med recidiv<br />
efter 1. ophold eller efter flere ophold.<br />
De nyeste tal vedrøren<strong>de</strong> recidivet blandt<br />
<strong>de</strong> fra ungdomsfængsel løsladte fremgår af<br />
en opgørelse foretaget af direktoratet for<br />
fængselsvæsenet, <strong>de</strong>r er optaget som bilag 12<br />
til betænkningen. Det drejer sig om samtlige<br />
løsla<strong>de</strong>lser i 1964 og 1965, hva<strong>de</strong>nten <strong>de</strong><br />
skete efter 1. eller gentaget ophold i ungdomsfængsel,<br />
og <strong>de</strong> for<strong>de</strong>lte sig såle<strong>de</strong>s på<br />
<strong>de</strong> enkelte anstalter:<br />
1964 1965<br />
Kærshovedgård .... 72 67<br />
Møgelkær 107 113<br />
Søbysøgård 82 111<br />
Nyborg 111 94<br />
I alt 372 385<br />
Som udslag af recidiv er i <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse<br />
medregnet dom til særfængsel, almin<strong>de</strong>ligt<br />
fængsel, forvaring, sikkerhedsforvaring<br />
eller arbejdshus, genindsættelse på<br />
grund af ny kriminalitet eller overtræ<strong>de</strong>lse<br />
af vilkår iøvrigt, betinget dom, dom til hæfte<br />
for an<strong>de</strong>t end overtræ<strong>de</strong>lse af færdselsloven<br />
samt dom til åndssvageforsorg eller hospital<br />
for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. Recidivperio<strong>de</strong>n er på gennemsnitlig<br />
5 V2 år, nemlig indtil udgangen af<br />
henholdsvis 1969 og 1970 for <strong>de</strong> to årgange<br />
af løsladte.<br />
Tallene for recidiv og ikke-recidiv, udtrykt<br />
i procenter, fremgår af <strong>de</strong>n følgen<strong>de</strong> tabel:<br />
Tabel XV.<br />
Recidiv Ikke-recidiv<br />
1964 1965 1964 1965<br />
Kærshovedgård . 83.3 77.6 16.7 22.4<br />
Møgelkær 69.2 71.7 30.8 28.3<br />
Søbysøgård 61.1 69.4 38.7 30.6<br />
Nyborg 87.8 88.3 12.2 11.7<br />
T alt 73.7 76.1 26.3 23.9
Som <strong>de</strong>t vil ses, har begge årgange af løsladte<br />
haft et recidiv på nogenlun<strong>de</strong> samme<br />
niveau: tre fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>le af samtlige løsladte<br />
har in<strong>de</strong>n forløbet af 5V2 år modtaget en af<br />
<strong>de</strong> foran nævnte reaktioner i anledning af ny<br />
kriminalitet. Det er en lille unøjagtighed ved<br />
opgørelsen, at genindsættelse på grund af<br />
vilkårsovertræ<strong>de</strong>lse u<strong>de</strong>n kriminalitet er<br />
medregnet, men <strong>de</strong>t drejer sig kun om 2 tilfæl<strong>de</strong><br />
i hver af perio<strong>de</strong>rne. Ser man y<strong>de</strong>rligere<br />
bort fra hæfte og betinget dom, bliver<br />
recidivet for hver af perio<strong>de</strong>rne nogle få procent<br />
lavere. Det må på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> fremhæves,<br />
at tiltalefrafald (u<strong>de</strong>n genindsættelse)<br />
og bø<strong>de</strong> samt hæftestraf for overtræ<strong>de</strong>lse<br />
af færdselsloven ikke er medregnet.<br />
Forskellene mellem tallene for <strong>de</strong> enkelte<br />
anstalter forklares let ved praksis med hensyn<br />
til <strong>de</strong>n anstaltsmæssige sortering, som<br />
gav Søbysøgård <strong>de</strong>t mindst belaste<strong>de</strong>, Nyborg<br />
<strong>de</strong>t vanskeligste klientel, jfr. ovenfor.<br />
Der foreligger ikke med hensyn til løsla<strong>de</strong>lser<br />
fra statsfængsel tilsvaren<strong>de</strong> opgørelser,<br />
<strong>de</strong>r kunne give mulighed for en sammenligning<br />
med andre domfældte i samme<br />
al<strong>de</strong>rsgruppe. Det ville naturligvis un<strong>de</strong>r alle<br />
omstændighe<strong>de</strong>r være u<strong>de</strong>lukket at foretage<br />
sammenligninger med andre unge, <strong>de</strong>r er<br />
ligeså svært belaste<strong>de</strong> med hensyn til kriminalitetens<br />
omfang, tidligere kriminalitet, tidligere<br />
anbringelse un<strong>de</strong>r børne- og ungdomsforsorgen<br />
m. v. Tal vedrøren<strong>de</strong> statsfængslerne<br />
ville højst sandsynligt vise et lavere<br />
recidiv end <strong>de</strong>t foran nævnte.<br />
8. Udtalelser om ungdomsfængsel.<br />
(a) Le<strong>de</strong>rne af <strong>de</strong> tre ungdomsfængsler<br />
afgav i 1970 en udtalelse om principielle<br />
spørgsmål vedrøren<strong>de</strong> ungdomsfængselsinstitutionen.<br />
Der var blandt inspektørerne<br />
enighed om at foreslå en fortsat brug af åbne<br />
og lukke<strong>de</strong> anstalter med intens behandling<br />
af <strong>de</strong>n kategori, som nu dømmes til ungdomsfængsel.<br />
For så vidt angår spørgsmålet<br />
om tidsubestemthed, udtalte inspektørerne<br />
Karl Johan Ebbe og Vagn Kil<strong>de</strong>mose, at <strong>de</strong><br />
fandt <strong>de</strong>t ubetænkeligt at gå ind for en opgivelse<br />
af <strong>de</strong>t tidsubestemte element i <strong>de</strong>nne<br />
sanktion, me<strong>de</strong>ns fængselsinspektør Carl<br />
Au<strong>de</strong> udtalte, at han med beklagelse måtte<br />
konstatere, »at <strong>de</strong> psykologiske og politiske<br />
124<br />
mulighe<strong>de</strong>r for en fortsættelse af anven<strong>de</strong>lse<br />
af relativt tidsubestemte opdragen<strong>de</strong> foranstaltninger<br />
for unge lovovertræ<strong>de</strong>re er ændret<br />
så vidt, at <strong>de</strong> indtil vi<strong>de</strong>re bør opgives«.<br />
Bl. a. un<strong>de</strong>r hensyn til <strong>de</strong>n fortsatte drøftelse<br />
af ungdomsfængslets problemer og til,<br />
at C. Au<strong>de</strong> i 1971 blev afløst af Jørgen Tolstrup<br />
som le<strong>de</strong>r af ungdomsfængslet i Nyborg,<br />
opfordre<strong>de</strong> straffelovrå<strong>de</strong>t i juli 1972<br />
<strong>de</strong> tre nuværen<strong>de</strong> fængselsinspektører til at<br />
fremkomme med en ny udtalelse. Den af<br />
fængselsinspektørerne Karl Johan Ebbe,<br />
Vagn Kil<strong>de</strong>moes og Jørgen Tolstrup afgivne<br />
udtalelse af 3. august 1972 er gengivet ne<strong>de</strong>nfor<br />
som bilag 19. I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> skal kun<br />
refereres nogle hovedtræk af udtalelsen. Inspektørerne<br />
fin<strong>de</strong>r, at ungdomsfængsel var<br />
en af <strong>de</strong> værdiful<strong>de</strong>ste nyskabelser i straffeloven<br />
af 1930, og at <strong>de</strong>n praktiske gennemførelse<br />
har ligget på et højt niveau. De<br />
mener også, at <strong>de</strong>r i en lang årrække blev<br />
opnået resultater i kraft af en kombination<br />
af intensiv indsats og <strong>de</strong>n ubestemte tid. Det<br />
fremhæves imidlertid, at forhol<strong>de</strong>ne på forskellige<br />
må<strong>de</strong>r har ændret sig. Det er ikke<br />
længere et særken<strong>de</strong> for ungdomsfængsel, at<br />
<strong>de</strong>r praktiseres fuldbyr<strong>de</strong>lse i åbne anstalter.<br />
Også med hensyn til arbej<strong>de</strong>, un<strong>de</strong>rvisning,<br />
fritidsbeskæftigelse m. v. har fuldbyr<strong>de</strong>lsen i<br />
statsfængsel fået lighed med ungdomsfængsel.<br />
0g med hensyn til tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />
må <strong>de</strong>r nu anlægges en an<strong>de</strong>n bedømmelse<br />
end for nogle år si<strong>de</strong>n. Man har kunnet konstatere<br />
en stigen<strong>de</strong> uvilje mod tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />
og mod forlænget frihedsberøvelse.<br />
Dette har også vanskeliggjort behandlingsarbej<strong>de</strong>t,<br />
hvortil kommer, at <strong>de</strong>r har været et<br />
stigen<strong>de</strong> antal indsatte af passiv type, overfor<br />
hvem behandlingsforsøg ikke har nogen<br />
effekt. Undvigelserne er blevet talrige og<br />
fører til mange anbringelser i lukket af<strong>de</strong>ling<br />
med heraf følgen<strong>de</strong> opsplitning af behandlingsti<strong>de</strong>n<br />
mellem åben og lukket af<strong>de</strong>ling.<br />
Det er fængselsinspektørernes opfattelse, »at<br />
<strong>de</strong> psykologiske mulighe<strong>de</strong>r for en fortsat<br />
anven<strong>de</strong>lse af relativt tidsubestemte foranstaltninger<br />
over for unge lovovertræ<strong>de</strong>re er<br />
ændret så vidt, at <strong>de</strong> nu bør opgives, og at<br />
opgivelsen ikke efter vor opfattelse kan siges<br />
af være i disharmoni med ti<strong>de</strong>ns bestræbelser<br />
på at humanisere straf fuldbyr<strong>de</strong>lsen«.<br />
Samtidig bør man oprethol<strong>de</strong> et system af<br />
åbne og lukke<strong>de</strong> anstalter med intens behandling<br />
af <strong>de</strong>t unge klientel.
(b) Der foreligger endvi<strong>de</strong>re udtalelser<br />
fra fængselsnævnets si<strong>de</strong>. Et flertal af nævnets<br />
medlemmer har afgivet en udførlig re<strong>de</strong>gørelse,<br />
som konklu<strong>de</strong>rer i, at ungdomsfængsel<br />
bør oprethol<strong>de</strong>s i sin nuværen<strong>de</strong><br />
form. Til <strong>de</strong>nne udtalelse er føjet nogle suppleren<strong>de</strong><br />
bemærkninger fra nævnets psykiatriske<br />
medlemmer. Et mindretal stiller forslag<br />
om, at ungdomsfængsel ophæves. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t ufornø<strong>de</strong>nt at referere<br />
<strong>de</strong> nævnte udtalelser, bl. a. fordi en væsentlig<br />
<strong>de</strong>l af argumentationen for og imod ungdomsfængselsinstitutionens<br />
oprethol<strong>de</strong>lse<br />
fin<strong>de</strong>s i <strong>de</strong>n ne<strong>de</strong>nfor un<strong>de</strong>r pkt. 9 givne re<strong>de</strong>gørelse<br />
for straffelovrå<strong>de</strong>ts synspunkter.<br />
Fængselsnævnets udtalelser, hvortil også<br />
hører nogle bemærkninger om nævnets praksis<br />
med hensyn til genindsættelse i ungdomsfængsel,<br />
er gengivet som bilag 8 til <strong>de</strong>nne<br />
betænkning.<br />
(c) Retslægerå<strong>de</strong>t har i sin udtalelse besvaret<br />
to af straffelovrå<strong>de</strong>t stille<strong>de</strong> spørgsmål<br />
om <strong>de</strong>n lægelige bedømmelse af ungdomsfængslets<br />
klientel og behovet for en<br />
særlig behandlingsform, se bilag 3 ad pkt.<br />
IX, 14.<br />
Retslægerå<strong>de</strong>t fremhæver, at <strong>de</strong>n overvejen<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong>l af klientellet er ken<strong>de</strong>tegnet ved<br />
dårlige opvækstforhold og psykisk umo<strong>de</strong>nhed.<br />
Det nævnes endvi<strong>de</strong>re, at man i vi<strong>de</strong>re<br />
omfang end oprin<strong>de</strong>lig forudsat har modtaget<br />
sinker og karaktermæssigt afvigen<strong>de</strong><br />
unge i ungdomsfængsel, ligesom <strong>de</strong>r har<br />
været et stigen<strong>de</strong> antal unge un<strong>de</strong>r 18 år i<br />
ungdomsfængsel. Om <strong>de</strong>n sidstnævnte gruppe<br />
hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong> »vil være uegne<strong>de</strong> til<br />
afsoning i almin<strong>de</strong>ligt fængsel og vil være<br />
il<strong>de</strong> stille<strong>de</strong>, <strong>de</strong>rsom ungdomsfængslet afskaffes«.<br />
Retslægerå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r, at behandlingen af<br />
<strong>de</strong> unge, <strong>de</strong>r dømmes til ungdomsfængsel,<br />
må have en udpræget individuel karakter,<br />
også for så vidt angår psykiatrisk og psykologisk<br />
behandling. Behandlingsti<strong>de</strong>n bør<br />
kunne individualiseres, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n fra et lægeligt<br />
synspunkt ikke kan fastsættes på forhånd,<br />
hvis <strong>de</strong>r skal være rimelig udsigt til at<br />
nå et positivt resultat. Retslægerå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r<br />
<strong>de</strong>t stadig rigtigt at tillægge tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />
en positiv motiveren<strong>de</strong> betydning; på<br />
<strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> fremhæver man, at tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />
i praksis er begrænset, og at man<br />
<strong>de</strong>rfor må stille sig tvivlen<strong>de</strong> overfor <strong>de</strong>n på-<br />
125<br />
stand, at <strong>de</strong>n er en svær psykisk belastning<br />
for <strong>de</strong> unge. Retslægerå<strong>de</strong>t kan ikke anbefale,<br />
at ungdomsfængsel afskaffes, eller at<br />
indsættelse i ungdomsfængsel gøres til en<br />
rent tidsbestemt sanktionsform.<br />
Fra retslægerå<strong>de</strong>ts udtalelse skal iøvrigt<br />
anføres, at rå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t ønskeligt at skille<br />
<strong>de</strong> mere fremskredne tilfæl<strong>de</strong> af unge kriminelle<br />
stofbrugere ud fra ungdomsfængslet og<br />
anbringe <strong>de</strong>m i særlige af<strong>de</strong>linger.<br />
(d) Om problemerne vedrøren<strong>de</strong> personer<br />
un<strong>de</strong>r 18 år, som efter <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong><br />
praksis dømmes til ungdomsfængsel (se herom<br />
ovenfor afsnit 4), foreligger <strong>de</strong>r en udtalelse<br />
af 5. juli 1972 fra socialstyrelsen.<br />
Forin<strong>de</strong>n <strong>de</strong>nne udtalelse blev afgivet,<br />
hav<strong>de</strong> straffelovrå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n 29. maj 1972 haft<br />
en forhandling med repræsentanter for<br />
børne- og ungdomsforsorgen (direktør H.<br />
Horsten, konsulent P. W. Perch og ekspeditionssekretær<br />
Ingrid Kjær). I <strong>de</strong>tte mø<strong>de</strong><br />
drøfte<strong>de</strong>s især spørgsmålet om, hvilke behandlingsmæssige<br />
mulighe<strong>de</strong>r <strong>de</strong>r kunne<br />
ventes at foreligge in<strong>de</strong>nfor børne- og ungdomsforsorgen,<br />
såfremt ungdomsfængsel i<br />
<strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> tidsubestemte form blev afskaffet,<br />
såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r blev tale om at henføre<br />
eller behol<strong>de</strong> en gruppe af unge lovovertræ<strong>de</strong>re<br />
un<strong>de</strong>r børne- og ungdomsforsorgen.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t fremhæve<strong>de</strong>, at kriminalforsorgen<br />
hidtil har aflastet børne- og<br />
ungdomsforsorgen ved at rumme en opdragen<strong>de</strong><br />
og oplæren<strong>de</strong> behandlingsform i<br />
ungdomsfængsel, og at <strong>de</strong>r ville være betænkelighe<strong>de</strong>r<br />
ved <strong>de</strong>n anven<strong>de</strong>lse af forholdsvis<br />
korte frihedsstraffe overfor 15-17-årige<br />
unge, som kunne blive følgen af at afskaffe<br />
tidsubestemt ungdomsfængsel, såfremt børne-<br />
og ungdomsforsorgen ikke rå<strong>de</strong><strong>de</strong> over<br />
hensigtsmæssige behandlingsformer overfor<br />
<strong>de</strong>tte vanskelige klientel. I mø<strong>de</strong>t rejstes også<br />
fra straffelovrå<strong>de</strong>ts si<strong>de</strong> spørgsmålet om<br />
eventuel indførelse af en dom til børneforsorg,<br />
såle<strong>de</strong>s at domstolene ville have mulighed<br />
for at foretrække <strong>de</strong>nne retsfølge fremfor<br />
dom til frihedsstraf i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor<br />
<strong>de</strong>r rejses tiltale mod 15-17-årige.<br />
I socialstyrelsens skrivelse af 5. juli 1972,<br />
<strong>de</strong>r er optaget som bilag 17 til betænkningen,<br />
hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t:<br />
»Fra børneforsorgens si<strong>de</strong> må man være enig i,<br />
at tidsbestemt fængselsstraf i vi<strong>de</strong>st muligt omfang
ør undgås for unge un<strong>de</strong>r 18 år, såvel for at<br />
undgå tilvænning til fængselsmiljøet og kontakt<br />
med ældre kriminelle som på grund af <strong>de</strong>n begrænse<strong>de</strong><br />
mulighed for iværksættelse af positive<br />
foranstaltninger over for <strong>de</strong> unge un<strong>de</strong>r sådanne<br />
kortvarige afsoninger. En afskaffelse af ungdomsfængslet<br />
vil iøvrigt medføre en ændret situation<br />
for unge, <strong>de</strong>r allere<strong>de</strong> har fået et eller flere tiltalefrafald,<br />
i<strong>de</strong>t fortsat børneforsorg ikke mere i<br />
samme grad vil opleves som et tilbud. Visse af <strong>de</strong><br />
unge vil formentlig foretrække en kort frihedsstraf<br />
fremfor fortsat tidsubestemt inddragelse un<strong>de</strong>r børne-<br />
og ungdomsforsorg med eller u<strong>de</strong>n anbringelse<br />
i børne- og ungdomshjem. En konsekvens heraf vil<br />
også kunne blive, at <strong>de</strong>r påny - efter afsoningen<br />
- må etableres børneforsorg, eventuelt efterværn<br />
for <strong>de</strong>m.«<br />
Det anføres endvi<strong>de</strong>re, at <strong>de</strong>r hidtil er<br />
gennemført en meget nøje prøvelse af sagerne,<br />
før man fra forsorgens si<strong>de</strong> har besluttet<br />
ikke at anbefale inddragelse eller förbliven<br />
un<strong>de</strong>r forsorg med <strong>de</strong>n konsekvens, at<br />
<strong>de</strong>n unge idømmes ungdomsfængsel. En ændring<br />
af straffeloven, ved hvilken ungdomsfængsel<br />
afskaffes, kan, hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t, »ikke<br />
forventes at føre til, at børneforsorgen vil<br />
skønne at kunne påtage sin ansvaret for flere<br />
af <strong>de</strong> unge, end man hidtil har gjort«. Forsorgen<br />
er bygget på tilbudstanken, og selvom<br />
et planlagt behandlingshjem måske i nogle<br />
tilfæl<strong>de</strong> vil kunne løse <strong>de</strong> her omtalte problemer,<br />
vil anven<strong>de</strong>lsen af lukket af<strong>de</strong>ling<br />
på samme må<strong>de</strong> som in<strong>de</strong>nfor fængselsvæsenet<br />
virke alt for belasten<strong>de</strong> for børneforsorgen<br />
som helhed.<br />
Socialstyrelsen tager afstand fra tanken<br />
om en dom til børne- og ungdomsforsorg,<br />
i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>nne ordning ville gribe ind i forsorgens<br />
frie bestemmelse om hensigtsmæssighe<strong>de</strong>n<br />
af foranstaltninger og i princippet om<br />
børneforsorg som et tilbud til <strong>de</strong>n unge.<br />
Socialstyrelsens skrivelse in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r nogle<br />
bemærkninger om modtagelse af unge varetægtsfanger<br />
un<strong>de</strong>r forsorgen - et spørgsmål,<br />
som er genstand for drøftelse med direktoratet<br />
for fængselsvæsenet.<br />
Det tilføjes, at børne- og ungdomsforsorgens<br />
pædagogiske og økonomiske nævn har<br />
udtalt, at forsorgen ikke kan påtage sig <strong>de</strong>t<br />
ovenfor omtalte ungdomsfængselsklientel.<br />
9. Straffelovrå<strong>de</strong>ts overvejelser.<br />
(a) Drøftelserne i straffelovrå<strong>de</strong>t har ført<br />
til <strong>de</strong>t resultat, at et flertal stiller forslag om<br />
at afskaffe ungdomsfængsel som en selvstændig,<br />
relativt tidsubestemt frihedsstraf,<br />
126<br />
me<strong>de</strong>ns et mindretal går ind for at oprethol<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong> regler om ungdomsfængsel.<br />
Der er i straffelovrå<strong>de</strong>t enighed om at<br />
fremhæve, at man ligesom fængselsinspektørerne<br />
og mange andre, <strong>de</strong>r har udtalt sig<br />
herom, anser ungdomsfængsel for en af <strong>de</strong><br />
mest værdiful<strong>de</strong> nyskabelser ved straffeloven<br />
af 1930. I overensstemmelse med forudsætningerne<br />
bag lovreglerne blev <strong>de</strong>r fra<br />
1930'erne opbygget en behandlingsform i<br />
åben anstalt, som gennem forskellige aktiviteter<br />
med hensyn til arbej<strong>de</strong> og un<strong>de</strong>rvisning<br />
gav mulighed for en opdragen<strong>de</strong> og oplæren<strong>de</strong><br />
påvirkning afpasset efter <strong>de</strong> domfældtes<br />
al<strong>de</strong>rstrin og øvrige forudsætninger, og<br />
som navnlig i <strong>de</strong>n første årrække ikke hav<strong>de</strong><br />
noget si<strong>de</strong>stykke in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>t øvrige fængselssystem.<br />
Ungdomsfængslet på Søbysøgård<br />
fik meget stor betydning som inspiration og<br />
mønster for almin<strong>de</strong>lig humanisering og behandlingspræget<br />
indstilling in<strong>de</strong>nfor fængselsvæsenets<br />
andre institutioner. Samtidig<br />
må <strong>de</strong>t konstateres, at netop <strong>de</strong>n gradvise<br />
ændring af statsfængslerne har bevirket, at<br />
dom til ungdomsfængsel ikke nu på samme<br />
må<strong>de</strong> som i 1930'erne kan begrun<strong>de</strong>s med et<br />
ønske om at anbringe <strong>de</strong> unge un<strong>de</strong>r anstaltsforhold,<br />
<strong>de</strong>r adskiller sig fra statsfængslerne.<br />
Den omstændighed, at <strong>de</strong>r nu er<br />
statsfængselsaf<strong>de</strong>linger for unge på Søbysøgård<br />
og Møgelkær, må un<strong>de</strong>rstrege, hvor<br />
langt <strong>de</strong>nne tilnærmelse mellem to formelt<br />
forskellige strafformer er skre<strong>de</strong>t frem, og<br />
hvorle<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t i højere grad end tidligere er<br />
blevet nødvendigt at stille spørgsmål om<br />
hensigtsmæssighe<strong>de</strong>n af <strong>de</strong> til ungdomsfængsel<br />
knytte<strong>de</strong> særtræk.<br />
Der er også enighed om, at <strong>de</strong>t stærkt<br />
øge<strong>de</strong> islæt af unge, som må anbringes i lukket<br />
af<strong>de</strong>ling i længere perio<strong>de</strong>r, har skabt<br />
nye alvorlige problemer for ungdomsfængselsinstitutionen.<br />
Anbringelsen og behandlingsarbej<strong>de</strong>t<br />
i lukket af<strong>de</strong>ling foregår un<strong>de</strong>r<br />
meget utilfredsstillen<strong>de</strong> forhold, bygningsmæssigt<br />
og i andre henseen<strong>de</strong>r. Uanset om<br />
ungdomsfængsel oprethol<strong>de</strong>s i sin nuværen<strong>de</strong><br />
form eller afskaffes som selvstændig<br />
retsfølge, må <strong>de</strong>t anses for meget vigtigt, at<br />
<strong>de</strong>r indrettes en ny institution for unge, som<br />
må tilbringe en længere eller kortere <strong>de</strong>l af<br />
<strong>de</strong>res straffetid un<strong>de</strong>r lukke<strong>de</strong> forhold.<br />
Som <strong>de</strong>t er berørt ovenfor, vil et særligt<br />
problem i tilfæl<strong>de</strong> af overgang til tidsbe-
stemt straf opstå for gruppen af unge kriminelle<br />
mellem 15 og 18 år, som udgør en ikke<br />
ubety<strong>de</strong>lig <strong>de</strong>l af belægget i ungdomsfængslerne.<br />
Dette klientel adskiller sig vel ikke<br />
fra <strong>de</strong> un<strong>de</strong>r børne- og ungdomsforsorgens<br />
institutioner anbragte på an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, end at<br />
<strong>de</strong> på et tidligere tidspunkt end disse enten<br />
har begået en kriminalitet af så alvorlig beskaffenhed,<br />
at frihedsstraf er anset for påkrævet,<br />
eller som følge af <strong>de</strong>res forhold<br />
un<strong>de</strong>r forudgåen<strong>de</strong> anbringelser på børneog<br />
ungdomsforsorgens institutioner er fun<strong>de</strong>t<br />
uegne<strong>de</strong> til fortsat anbringelse på disse.<br />
Anven<strong>de</strong>lse af frihedsstraf overfor <strong>de</strong>nne<br />
gruppe må un<strong>de</strong>r alle omstændighe<strong>de</strong>r anses<br />
for sær<strong>de</strong>les betænkelig. Principielt vil <strong>de</strong>t<br />
være <strong>de</strong>n rette løsning, om disse helt unge<br />
kriminelle forblev un<strong>de</strong>r børne- og ungdomsforsorgens<br />
institutioner, men <strong>de</strong>nne forsorgs<br />
le<strong>de</strong>lse har som ovenfor omtalt afvist <strong>de</strong>nne<br />
mulighed, og <strong>de</strong>r bliver <strong>de</strong>rfor fortsat spørgsmål<br />
om anven<strong>de</strong>lse af frihedsstraf. Ungdomsfængselsstraffens<br />
særlige karakter har<br />
medført, at man hidtil har anset <strong>de</strong>t for hensigtsmæssigt<br />
at la<strong>de</strong> <strong>de</strong>nne strafform følge<br />
efter <strong>de</strong> sanktioner, som er iværksat fra<br />
børne- og ungdomsforsorgens si<strong>de</strong>, og <strong>de</strong>nne<br />
løsning er blevet foretrukket frem for idømmelse<br />
af almin<strong>de</strong>lig tidsbestemt fængselsstraf<br />
af kort varighed. Anven<strong>de</strong>lse af tidsbestemt<br />
straf vil i øvrigt medføre <strong>de</strong>n konsekvens,<br />
at <strong>de</strong>n <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> unge kriminelle, som<br />
fortsat fin<strong>de</strong>s egnet til anbringelse på børneog<br />
ungdomsforsorgens institutioner, vil blive<br />
un<strong>de</strong>rgivet tidsubestemt anbringelse, me<strong>de</strong>ns<br />
<strong>de</strong>t grovere klientel, overfor hvilket frihedsstraf<br />
fin<strong>de</strong>s påkrævet, vil blive un<strong>de</strong>rgivet en<br />
tidsbestemt sanktion. Der kan om <strong>de</strong>tte problem<br />
endvi<strong>de</strong>re henvises til fængselsnævnets<br />
udtalelse om ungdomsfængselsstraffen, <strong>de</strong>r<br />
er optaget som bilag nr. 18. Der er i straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
enighed om at pege på disse problemer.<br />
Uanset <strong>de</strong> fra børne- og ungdomsforsorgen<br />
modtagne udtalelser går man ud fra, at<br />
nye overvejelser vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>nne forsorgs<br />
mulighe<strong>de</strong>r overfor gruppen af unge kriminelle<br />
un<strong>de</strong>r 18 år vil mel<strong>de</strong> sig med nødvendighed,<br />
såfremt ungdomsfængsel afskaffes.<br />
Selvom <strong>de</strong>r også udover <strong>de</strong>t her anførte er<br />
enighed mellem flertallet og mindretallet<br />
med hensyn til visse spørgsmål om ungdomsfængselsinstitutionens<br />
virkemå<strong>de</strong> m. v., vil<br />
<strong>de</strong>t være hensigtsmæssigt i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> at<br />
re<strong>de</strong>gøre for <strong>de</strong> to standpunkter hver for sig.<br />
127<br />
(b) Flertallet (Bry<strong>de</strong>nsholt, Eefsen, Nordskov<br />
Nielsen og Waaben) udtaler:<br />
Sammenlignet med statsfængsel er ungdomsfængsel<br />
navnlig karakteriseret ved to<br />
forhold, som ikke har noget at gøre med<br />
selve <strong>de</strong>t indhold, man giver fuldbyr<strong>de</strong>lsen,<br />
men <strong>de</strong>rimod med frihedsberøvelsens varighed.<br />
Ungdomsfængsel er relativt tidsubestemt,<br />
og ophol<strong>de</strong>t har en varighed, som i<br />
mange tilfæl<strong>de</strong> afviger fra <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r ville<br />
have været følgen af en dom til tidsbestemt<br />
straf. I <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige diskussion om<br />
ungdomsfængsel er <strong>de</strong>r en tilbøjelighed til<br />
kun at hæfte sig ved tidsubestemthe<strong>de</strong>n som<br />
sådan. Men <strong>de</strong>t forekommer rimeligt, at<br />
man, for at kunne danne sig et nærmere bille<strong>de</strong><br />
af sanktionens positive og negative<br />
si<strong>de</strong>r, også ser på, hvilke opholdsti<strong>de</strong>r <strong>de</strong>r<br />
faktisk følger af dom til en sådan tidsubestemt<br />
foranstaltning. Dels er <strong>de</strong>t ikke u<strong>de</strong>n<br />
betydning for en vur<strong>de</strong>ring af ungdomsfængsel,<br />
om straffen på grund af - eller un<strong>de</strong>r<br />
indfly<strong>de</strong>lse af - <strong>de</strong> særlige tidsmæssige rammer<br />
bliver strengere eller mil<strong>de</strong>re end <strong>de</strong>n,<br />
som ellers ville være blevet anvendt, <strong>de</strong>ls<br />
kan <strong>de</strong> faktiske opholdsti<strong>de</strong>r belyse, i hvilken<br />
grad <strong>de</strong> indsattes oplevelse af tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />
som noget ubehageligt er begrun<strong>de</strong>t<br />
i <strong>de</strong> faktisk forekommen<strong>de</strong> variationer<br />
med hensyn til ophol<strong>de</strong>ts varighed.<br />
Opholdsti<strong>de</strong>rne i ungdomsfængsel forekommer<br />
godt belyst gennem <strong>de</strong> ovenfor referere<strong>de</strong><br />
statistiske un<strong>de</strong>rsøgelser. Som <strong>de</strong>t<br />
også er fremhævet af mindretallet, vil <strong>de</strong>t<br />
første ophold i ungdomsfængsel i <strong>de</strong>t overvejen<strong>de</strong><br />
antal tilfæl<strong>de</strong> være på mellem 1 år<br />
og 1 år 3 måne<strong>de</strong>r. Mindretallet anfører især<br />
oplysningerne herom som grundlag for at<br />
fremhæve, at tidsubestemthe<strong>de</strong>ns psykisk<br />
ska<strong>de</strong>lige indvirkning på <strong>de</strong> indsatte må<br />
være af ret begrænset betydning, når usikkerhe<strong>de</strong>n<br />
med hensyn til tidspunktet for løsla<strong>de</strong>lse<br />
ikke er større, end at løsla<strong>de</strong>lse kan<br />
ventes at indtræ<strong>de</strong> in<strong>de</strong>nfor et interval på ca.<br />
3 måne<strong>de</strong>r. En tilsvaren<strong>de</strong> betragtning gøres<br />
gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> med hensyn til nyt ophold i ungdomsfængsel<br />
efter genindsættelse. Heri er<br />
<strong>de</strong>r vel noget rigtigt, og flertallet er tilbøjeligt<br />
til at være enig med mindretallet i, at argumenter<br />
vedrøren<strong>de</strong> ubestemthe<strong>de</strong>ns uheldige<br />
psykiske virkninger un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n fremføres<br />
med større styrke, end <strong>de</strong>r er grundlag<br />
for, specielt hvad angår varighe<strong>de</strong>n af <strong>de</strong>t<br />
førsteophold, om hvilken <strong>de</strong> indsatte gen-
nemgåen<strong>de</strong> må antages at være velorientere<strong>de</strong>.<br />
Flertallet kan dog ikke tiltræ<strong>de</strong> <strong>de</strong>n betragtning,<br />
at <strong>de</strong>t er »med y<strong>de</strong>rst tvivlsom berettigelse,<br />
at man gør tidsubestemthe<strong>de</strong>n til<br />
et centralt problem i overvejelserne om oprethol<strong>de</strong>lse<br />
af ungdomsfængselsinstitutionen<br />
i sin nuværen<strong>de</strong> form«. Selvom man i <strong>de</strong>nne<br />
forbin<strong>de</strong>lse alene tænker på ubestemthe<strong>de</strong>ns<br />
virkning på <strong>de</strong> indsatte og ser bort fra mere<br />
principielle synspunkter mod ubestemthe<strong>de</strong>n,<br />
må <strong>de</strong>t have bety<strong>de</strong>lig vægt overfor<br />
mindretallets udtalelse, at <strong>de</strong>t i fængselsinspektørernes<br />
erklæring hed<strong>de</strong>r: »Enhver,<br />
<strong>de</strong>r har været knyttet til et ungdomsfængsel,<br />
har erfaret, at <strong>de</strong>nne tidsubestemthed af <strong>de</strong><br />
indsatte føles som en meget alvorlig belastning«<br />
.<br />
Oplysningen om <strong>de</strong>t nogenlun<strong>de</strong> faste niveau<br />
med hensyn til varighe<strong>de</strong>n af første ophold<br />
i ungdomsfængsel giver anledning til at<br />
fremhæve, at <strong>de</strong>r altså i praksis er tale om<br />
en overor<strong>de</strong>ntlig begrænset udnyttelse af <strong>de</strong>n<br />
mulighed for individualisering, som følger af<br />
straffelovens tidsrammer. Det skyl<strong>de</strong>s især<br />
<strong>de</strong>t af fængselsinspektørerne fremhæve<strong>de</strong><br />
forhold, at <strong>de</strong>t i praksis er ret vanskeligt at<br />
fiksere <strong>de</strong>n optimale tilbagehol<strong>de</strong>lsestid i<br />
ungdomsfængsel. Inspektørerne anfører i<br />
<strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse, at vur<strong>de</strong>ringen af påvirkningseffekten<br />
»i ikke ringe grad må baseres<br />
på iagttagelse af <strong>de</strong>n indsattes adfærd i et<br />
kunstigt miljø med til <strong>de</strong>ls atypiske sociale<br />
normer og en massiv negativ gruppepåvirkning<br />
som kompliceren<strong>de</strong> faktorer. Dertil<br />
kommer, at en pædagogisk udnyttelse af<br />
tidsubestemthe<strong>de</strong>n, som løsla<strong>de</strong>lsespraksis<br />
har udviklet sig, i virkelighe<strong>de</strong>n ikke la<strong>de</strong>r<br />
sig gennemføre, når behandlingshensynet<br />
krydses af snart proportionalitetshensyn,<br />
snart hensynet til retssikkerhe<strong>de</strong>n«. Med <strong>de</strong>n<br />
nævnte begrænse<strong>de</strong> individualisering af opholdsti<strong>de</strong>n<br />
mel<strong>de</strong>r <strong>de</strong>r sig <strong>de</strong>t spørgsmål, om<br />
tidsubestemthe<strong>de</strong>n har for<strong>de</strong>le, som ikke -<br />
for visse straffesatsers vedkommen<strong>de</strong> -<br />
kunne opnås gennem prøveløsla<strong>de</strong>lse fra<br />
tidsbestemt straf. Man skal i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse<br />
anføre, at <strong>de</strong>r in<strong>de</strong>nfor flertallet synes at<br />
gøre sig to forskellige synspunkter gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
med hensyn til brugen af prøveløsla<strong>de</strong>lse, såfremt<br />
ungdomsfængsel erstattes af tidsbestemte<br />
straffe:<br />
Det ene synspunkt går ud på, at prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />
også overfor personer i <strong>de</strong>nne al<strong>de</strong>rsgruppe<br />
bør indtræ<strong>de</strong> helt regelmæssigt<br />
128<br />
efter to tredie<strong>de</strong>le af straffeti<strong>de</strong>n. Lighedshensyn<br />
og ønsket om at undgå indtrykket af<br />
vilkårlighe<strong>de</strong>r i praksis bør være <strong>de</strong> afgøren<strong>de</strong><br />
hensyn.<br />
Det an<strong>de</strong>t synspunkt knytter sig til <strong>de</strong>t af<br />
mindretallet og af fængselsnævnets flertal<br />
anførte vedrøren<strong>de</strong> værdien af i nogen grad<br />
at afpasse tidspunktet for løsla<strong>de</strong>lse efter<br />
visse ydre forhold (afslutning af oplæring<br />
eller kursus, mulighe<strong>de</strong>n for at få ansættelse<br />
hos en bestemt arbejdsgiver eller ophold hos<br />
pårøren<strong>de</strong> på bestemte tidspunkter etc.).<br />
Der vil i almin<strong>de</strong>lighed ikke være tale om<br />
store tidsmæssige udsving, hvilket reglerne<br />
om prøveløsla<strong>de</strong>lse efter to tredie<strong>de</strong>lstid og<br />
halvtid heller ikke giver mulighed for, men<br />
når man har regler, som muliggør en sådan<br />
differentiering, forekommer <strong>de</strong>t velbegrun<strong>de</strong>t,<br />
at <strong>de</strong> udnyttes på et områ<strong>de</strong>, hvor man<br />
faktisk har erfaring for <strong>de</strong> særlige for<strong>de</strong>le<br />
ved ikke at være på <strong>de</strong>t nærmeste bun<strong>de</strong>t til<br />
at la<strong>de</strong> prøveløsla<strong>de</strong>lsen indtræ<strong>de</strong> på et bestemt<br />
tidspunkt.<br />
Forskellen mellem <strong>de</strong> to synspunkter vil<br />
dog muligvis ikke være stor i praksis. Man<br />
vil såle<strong>de</strong>s kunne gøre afslutning af et påbegyndt<br />
kursus til vilkår for en prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />
u<strong>de</strong>n at behøve at udsky<strong>de</strong> tidspunktet for<br />
prøveløsla<strong>de</strong>lse. Det må endvi<strong>de</strong>re fremhæves,<br />
at <strong>de</strong>r ved en overgang til tidsbestemte<br />
straffe vil fremkomme en helt ny situation<br />
<strong>de</strong>rved, at straffeti<strong>de</strong>rne vil ændres. Herom<br />
bemærkes følgen<strong>de</strong>:<br />
En overgang til tidsbestemte straffe vil bevirke,<br />
at <strong>de</strong>r i et bety<strong>de</strong>ligt antal tilfæl<strong>de</strong> vil<br />
fremkomme kortere - un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n væsentlig<br />
kortere - straffeti<strong>de</strong>r end <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r nu er resultatet<br />
af dom til ungdomsfængsel. Dette<br />
gæl<strong>de</strong>r i ganske særlig grad med hensyn til<br />
første ophold i ungdomsfængsel (ophol<strong>de</strong>t<br />
før første prøveløsla<strong>de</strong>lse). Omvendt vil<br />
domfæl<strong>de</strong>lse for ny kriminalitet efter prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />
i bety<strong>de</strong>ligt omfang føre til længere<br />
straffe end <strong>de</strong> ophold, som nu følger efter<br />
genindsættelse. Der vil såle<strong>de</strong>s være tale om<br />
en større spredning med hensyn til læng<strong>de</strong>n<br />
af <strong>de</strong> ud fra proportionalitetssynspunkter<br />
(men dog også un<strong>de</strong>r hensyntagen til tidligere<br />
kriminalitet) fastsatte straffe, og <strong>de</strong>t vil<br />
blive nødvendigt at gennemføre flere straffesager<br />
i ste<strong>de</strong>t for <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> praksis<br />
med hensyn til genindsættelse ved fængselsnævnets<br />
bestemmelse. Flertallet <strong>de</strong>ler i <strong>de</strong>t<br />
væsentlige mindretallets bedømmelse af
disse sandsynlige faktiske virkninger af en<br />
afskaffelse af tidsubestemt ungdomsfængsel.<br />
Man fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t også rigtigt at regne med, at<br />
disse ændringer i et vist omfang vil bety<strong>de</strong> et<br />
tilbageskridt med hensyn til <strong>de</strong>n behandlingsmæssige<br />
effektivitet. Ganske vist vil <strong>de</strong>r<br />
efter <strong>de</strong>t anførte gennemgåen<strong>de</strong> blive tale<br />
om en ud fra behandlingssynpunkter tilstrækkelig<br />
langvarig straf ved gentaget ophold<br />
i institutionen. Man må advare mod<br />
ten<strong>de</strong>nser til en udmålingspraksis, som på en<br />
for skematisk må<strong>de</strong> la<strong>de</strong>r straffene stige<br />
efter gentagne tilbagefald. Men for så vidt<br />
angår <strong>de</strong>t første ophold, vil en ændring i retning<br />
af flere korte straffe i forstærket grad<br />
aktualisere <strong>de</strong>n allere<strong>de</strong> nu kendte erfaring,<br />
at <strong>de</strong>r ofte levnes for lidt tid til et behandlingsarbej<strong>de</strong><br />
i ungdomsfængsel. Hertil kommer,<br />
at <strong>de</strong>r sikkert er behandlingsmæssige<br />
for<strong>de</strong>le forbun<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> ordning<br />
med hensyn til prøveløsla<strong>de</strong>lse og genindsættelse.<br />
Flertallet fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t dog betænkeligt ensidigt<br />
at hæfte sig ved strafudmålingens konsekvenser<br />
i lys af <strong>de</strong>n af mindretallet anlagte<br />
forudsætning med hensyn til <strong>de</strong>n behandlingsmæssigt<br />
gunstigste opholdstid i ungdomsfængsel.<br />
Der er først grund til at un<strong>de</strong>rstrege -<br />
hvad mindretallet også er opmærksomt på -<br />
at <strong>de</strong> foreliggen<strong>de</strong> opgørelser over recidiv<br />
efter ophold i ungdomsfængsel viser et bety<strong>de</strong>ligt<br />
tilbagefald. Det må erken<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r<br />
ikke er foretaget un<strong>de</strong>rsøgelser, som er egne<strong>de</strong><br />
til at belyse, om <strong>de</strong>tte tilbagefald ville<br />
have været endnu større efter tidsbestemte<br />
ophold i <strong>de</strong> samme institutioner, herun<strong>de</strong>r<br />
om omfanget af ny kriminalitet hos <strong>de</strong> recidivere<strong>de</strong><br />
ville have været større (sml. kap.<br />
V om berigelsesforbry<strong>de</strong>re løsladt fra forvaring)<br />
. Men <strong>de</strong>t er i hvert fald nødvendigt at<br />
tage <strong>de</strong>n mulighed i betragtning, at tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />
og <strong>de</strong>n faktiske normalvarighed<br />
af ophold i ungdomsfængsel kun i en beske<strong>de</strong>n<br />
procent<strong>de</strong>l af samtlige tilfæl<strong>de</strong> er afgøren<strong>de</strong><br />
recidivforebyggen<strong>de</strong> faktorer. Det er<br />
endvi<strong>de</strong>re nødvendigt at tage i betragtning,<br />
at en sådan eventuel behandlingseffekt hidrøren<strong>de</strong><br />
fra <strong>de</strong> nævnte faktorer ikke opnås<br />
u<strong>de</strong>n omkostninger, set ud fra andre vur<strong>de</strong>ringssynspunkter.<br />
Det er allere<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n hidtidige praksis<br />
en kendt sag, at dom til ungdomsfængsel<br />
ofte opfattes såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r er et misforhold<br />
17<br />
129<br />
mellem <strong>de</strong>nne reaktion og <strong>de</strong>n straf, som pålægges<br />
en lidt ældre (21 årig) medtiltalt,<br />
eller som tiltalte selv ville have fået, hvis<br />
han var fyldt 21 år in<strong>de</strong>n straffesagens pådømmelse.<br />
Den forlængelse af frihedsberøvelsen,<br />
som for en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> domfældte følger<br />
af dom til ungdomsfængsel, må give anledning<br />
til betænkelighe<strong>de</strong>r. Det er ganske<br />
vist rigtigt som anført af mindretallet, at <strong>de</strong>r<br />
her må være plads for en afvejning overfor<br />
ønskelighe<strong>de</strong>n af en behandling, som ikke på<br />
samme må<strong>de</strong> kan knyttes til korte frihedsstraffe.<br />
Men <strong>de</strong>r kan som nævnt rejses tvivl<br />
om disse behandlingsfor<strong>de</strong>le; <strong>de</strong> er i hvert<br />
fald ikke isoleret knyttet til ophol<strong>de</strong>ts langvarighed,<br />
men hænger ligeså meget sammen<br />
med sådanne forhold som <strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, på hvilken<br />
prøveløsla<strong>de</strong>lse forbere<strong>de</strong>s un<strong>de</strong>r ophold<br />
i ungdomsfængsel. Desu<strong>de</strong>n kan man gøre<br />
<strong>de</strong>t synspunkt gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, at en risiko for formuekrænkelser<br />
- selvom <strong>de</strong> i disse sager ofte<br />
har et bety<strong>de</strong>ligt omfang - ikke må give<br />
grundlag for en helt regelmæssig brug af frihedsberøvelser,<br />
<strong>de</strong>r svarer til udmålte straffe<br />
på 1 Vi-2 år.<br />
Man kan i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse ikke se bort fra<br />
<strong>de</strong>n omstændighed, at ophold i ungdomsfængsel<br />
ofte ligger i forlængelse af frihedsberøven<strong>de</strong><br />
foranstaltninger iværksat af børne-<br />
og ungdomsforsorgen i behandlingsøjemed,<br />
men u<strong>de</strong>n ken<strong>de</strong>lig behandlingseffekt.<br />
Anven<strong>de</strong>lsen af ungdomsfængsel un<strong>de</strong>rstreger<br />
altså, at unge med <strong>de</strong>n dårlige sociale<br />
baggrund og <strong>de</strong> udpræge<strong>de</strong> tilpasningsvanskelighe<strong>de</strong>r,<br />
som <strong>de</strong>t her drejer sig om, kan<br />
un<strong>de</strong>rgives langvarige og tidsubestemte frihedsberøvelser<br />
fra barndommen eller <strong>de</strong>n<br />
tidligere ungdom og op til en al<strong>de</strong>r af noget<br />
over 21-22 år.<br />
På baggrund af bemærkningerne i <strong>de</strong>t foregåen<strong>de</strong><br />
skal flertallet afslutten<strong>de</strong> bemærke<br />
følgen<strong>de</strong>:<br />
Spørgsmålet om, hvorvidt tidsubestemt<br />
ungdomsfængsel bør afskaffes, må give anledning<br />
til nogen tvivl. Flertallet er på flere<br />
væsentlige punkter enigt med mindretallet.<br />
Det er indlysen<strong>de</strong> rigtigt, at <strong>de</strong>r hos <strong>de</strong> i ungdomsfængslerne<br />
indsatte er »et bety<strong>de</strong>ligt<br />
behov for intensiv behandling såvel med<br />
sigte på modning og karaktermæssig udvikling<br />
som på un<strong>de</strong>rvisning, oplæring og uddannelse,<br />
og <strong>de</strong>tte gæl<strong>de</strong>r ikke mindst <strong>de</strong><br />
yngste al<strong>de</strong>rsklasser blandt <strong>de</strong> indsatte«.<br />
Flertallet har givet udtryk for sin meget posi-
un<strong>de</strong>r afsoningen eller eventuelt i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med en prøveløsla<strong>de</strong>lse viser, at <strong>de</strong>r i<br />
<strong>de</strong> forskellige anstalter er gjort og også fortsat<br />
gøres en meget bety<strong>de</strong>lig indsats for gennem<br />
karaktermæssig påvirkning, un<strong>de</strong>rvisning<br />
og uddannelse at bibringe <strong>de</strong> unge kriminelle<br />
sådanne kvalifikationer, som skulle<br />
gøre <strong>de</strong>m bedre egnet til at afhol<strong>de</strong> sig fra<br />
kriminalitet i en fri tilværelse.<br />
I hvilket omfang, man har opnået <strong>de</strong>t tilsigte<strong>de</strong>,<br />
la<strong>de</strong>r sig i virkelighe<strong>de</strong>n ikke måle.<br />
Ser man alene på recidivet, må <strong>de</strong>t erken<strong>de</strong>s,<br />
at recidivtallene taget un<strong>de</strong>r eet for ungdomsfængslernes<br />
klientel er mindre gunstige<br />
end for almin<strong>de</strong>lige fængselsfanger. Værdien<br />
af en sådan sammenligning er imidlertid begrænset,<br />
blandt an<strong>de</strong>t fordi <strong>de</strong>t må tages i<br />
betragtning, at ungdomsfængselsklientellet<br />
befin<strong>de</strong>r sig i <strong>de</strong>n kriminalitetsmæssig mest<br />
aktive al<strong>de</strong>r og forin<strong>de</strong>n anbringelsen ofte<br />
har gennemgået en omfatten<strong>de</strong> kriminel løbebane<br />
med talrige tiltalefrafald eller betinge<strong>de</strong><br />
domme mod anbringelse på børne- og<br />
ungdomsforsorgens institutioner. Det ville<br />
på <strong>de</strong>nne baggrund være helt urealistisk at<br />
forvente, at ungdomsfængslerne i stort omfang<br />
skulle være i stand til at løse <strong>de</strong>n enkeltes<br />
kriminalitetsproblemer. I ste<strong>de</strong>t for recidivsammenligninger<br />
bør man hæfte sig ved,<br />
at anstaltsophol<strong>de</strong>t - som påpeget i fængselsnævnets<br />
re<strong>de</strong>gørelse bilag 18 - for en ikke<br />
uvæsentlig <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> indsatte, utvivlsomt har<br />
bety<strong>de</strong>t en udvikling i karaktermæssig og<br />
uddannelsesmæssig henseen<strong>de</strong>, som på forhånd<br />
må antages at have styrket <strong>de</strong>res mulighe<strong>de</strong>r<br />
for at tilpasse sig <strong>de</strong>t borgerlige samfunds<br />
krav. Såfremt tidsubestemthe<strong>de</strong>n og<br />
<strong>de</strong>n noget længerevaren<strong>de</strong> tilbagehol<strong>de</strong>lse på<br />
<strong>de</strong>nne må<strong>de</strong> præsumptivt er kommet en ikke<br />
uvæsentlig gruppe af <strong>de</strong> indsatte til go<strong>de</strong>, vil<br />
<strong>de</strong>t efter mindretallets opfattelse være urigtigt<br />
at forla<strong>de</strong> <strong>de</strong>n beståen<strong>de</strong> ordning.<br />
Forin<strong>de</strong>n <strong>de</strong>n behandlingsmæssige værdi<br />
nærmere belyses, må <strong>de</strong>r imidlertid tages<br />
stilling til, om <strong>de</strong>r overhove<strong>de</strong>t er en rimelig<br />
begrun<strong>de</strong>lse for, at tidsubestemthe<strong>de</strong>n er<br />
kommet til at indtage en så central plads i<br />
diskussionen om ungdomsfængselsstraffen.<br />
De oplysninger, <strong>de</strong>r er tilvejebragt om opholdsti<strong>de</strong>n<br />
i ungdomsfængslerne, viser, at<br />
tidsubestemthe<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> indsatte, som løsla<strong>de</strong>s<br />
første gang, må være et begrænset problem,<br />
i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n som overvejen<strong>de</strong> hovedregel<br />
er et spørgsmål om, hvorvidt løsla<strong>de</strong>lsen skal<br />
132<br />
ske efter 1 års afsoning eller efter et tidsrum,<br />
som ligger in<strong>de</strong>nfor 3 måne<strong>de</strong>r fra 1 års-datoen.<br />
Selvom <strong>de</strong>nne usikkerhed som af anstalternes<br />
inspektører anført vil kunne medføre<br />
en psykisk belastning for <strong>de</strong> indsatte,<br />
formentlig navnlig når løsla<strong>de</strong>lsestidspunktet<br />
nærmer sig, forekommer spørgsmålet om<br />
tidsubestemthe<strong>de</strong>ns psykisk ska<strong>de</strong>lige indvirkning<br />
på <strong>de</strong> indsatte at måtte være af ret<br />
begrænset betydning. Også i genindsættelsessituationen<br />
er tidsubestemthe<strong>de</strong>n vel et problem,<br />
men i disse tilfæl<strong>de</strong> ligger opholdsti<strong>de</strong>rne<br />
in<strong>de</strong>nfor nogenlun<strong>de</strong> faste grænser, såle<strong>de</strong>s<br />
at usikkerhe<strong>de</strong>n også her må være af<br />
begrænset omfang. Det synes <strong>de</strong>rfor at være<br />
med y<strong>de</strong>rst tvivlsom berettigelse, at man gør<br />
tidsubestemthe<strong>de</strong>n til et centralt problem i<br />
overvejelserne om oprethol<strong>de</strong>lse af ungdomsfængselsinstitutionen<br />
i sin nuværen<strong>de</strong> form.<br />
De betænkelighe<strong>de</strong>r, som anføres mod <strong>de</strong>n<br />
<strong>de</strong>lvis tidsubestemte ungdomsfængselsstraf,<br />
bør imidlertid un<strong>de</strong>r alle omstændighe<strong>de</strong>r<br />
af vejes imod <strong>de</strong> behandlingsmæssige for<strong>de</strong>le,<br />
som man fra an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> har fun<strong>de</strong>t var knyttet<br />
til ubestemthe<strong>de</strong>n. I <strong>de</strong>nne henseen<strong>de</strong><br />
skal man særlig pege på <strong>de</strong> betragtninger,<br />
som er gjort gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> af flertallet in<strong>de</strong>nfor<br />
fængselsnævnet i <strong>de</strong>n fornævnte re<strong>de</strong>gørelse.<br />
Efter nævnets erfaringer kan <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s<br />
ikke bortses fra, at ubestemthe<strong>de</strong>n selv med<br />
<strong>de</strong>n begrænse<strong>de</strong> karakter, som <strong>de</strong>n efterhån<strong>de</strong>n<br />
har fået, er blevet og også fremtidig vil<br />
kunne udnyttes pædagogisk, navnlig såle<strong>de</strong>s<br />
at udsigten til en fortsat tilbagehol<strong>de</strong>lse vil<br />
kunne motivere <strong>de</strong>n indsatte til at indtage en<br />
mere positiv stilling til behandlingen og <strong>de</strong>rmed<br />
bringe ham ind i en gunstigere udvikling.<br />
Man henviser i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse også til<br />
<strong>de</strong> af retslægerå<strong>de</strong>t i bilag 3 anførte betragtninger<br />
om værdien af tidsubestemthe<strong>de</strong>n.<br />
Til <strong>de</strong>t anførte kommer, at <strong>de</strong>n beståen<strong>de</strong><br />
ordning giver mulighed for gennem en meget<br />
smidig løsla<strong>de</strong>lsespraksis at opnå, at løsla<strong>de</strong>lsestidspunktet<br />
afpasses såle<strong>de</strong>s, at løsla<strong>de</strong>lsen<br />
kan ske på <strong>de</strong>t tidspunkt, som er mest<br />
hensigtsmæssigt med henblik på afslutning<br />
af un<strong>de</strong>rvisning eller an<strong>de</strong>n uddannelse in<strong>de</strong>n<br />
løsla<strong>de</strong>lsen eller påbegyn<strong>de</strong>lse af arbej<strong>de</strong>,<br />
oplæring, kurser, højskoleophold m. m.,<br />
efter at prøveløsla<strong>de</strong>lse er sket. Man fin<strong>de</strong>r<br />
<strong>de</strong> betragtninger, som er anført herom i nævnets<br />
re<strong>de</strong>gørelse, jfr. bilag nr. 18, meget vægtige,<br />
i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t må tillægges <strong>de</strong>n største be-
tydning, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ved løsla<strong>de</strong>lsen<br />
står bedst mulig rustet og <strong>de</strong>rved opnår <strong>de</strong><br />
gunstigst mulige vilkår ved <strong>de</strong>n ofte meget<br />
vanskelige overgang til en fri tilværelse.<br />
Man <strong>de</strong>ler også nævnets flertals opfattelse,<br />
at <strong>de</strong>n nævnte smidighed i løsla<strong>de</strong>lsespraksis<br />
ikke kan forventes opnået med anven<strong>de</strong>lse<br />
af <strong>de</strong>t sædvanlige prøveløsla<strong>de</strong>lsesinstitut for<br />
fængselsfanger, un<strong>de</strong>r hvilket løsla<strong>de</strong>lsesterminerne<br />
som alt overvejen<strong>de</strong> hovedregel indtræ<strong>de</strong>r<br />
på bestemte tidspunkter, og man fin<strong>de</strong>r<br />
<strong>de</strong>t ikke realistisk at forestille sig, at<br />
man i forhold til <strong>de</strong> unge, som afsoner tidsbestemt<br />
straf, skulle være i stand til at etablere<br />
en fra <strong>de</strong>n normale afvigen<strong>de</strong>, smidigere<br />
prøveløsla<strong>de</strong>lsesordning, som rummer<br />
samme mulighe<strong>de</strong>r som <strong>de</strong>n beståen<strong>de</strong>.<br />
Kritikken af tidsubestemthe<strong>de</strong>n går som<br />
ovenfor anført tillige ud på, at <strong>de</strong>n i sig selv<br />
medfører mere langvarige opholdsti<strong>de</strong>r, end<br />
tidsbestemt straf ville føre til. Dette er vel<br />
ofte tilfæl<strong>de</strong>t, for så vidt angår <strong>de</strong> førstegangs<br />
indsatte. For så vidt angår <strong>de</strong> genindsatte er<br />
<strong>de</strong>r <strong>de</strong>rimod i rå<strong>de</strong>t enighed om, at opholdsti<strong>de</strong>n<br />
i ungdomsfængslet generelt er kortere<br />
end <strong>de</strong>n fængselsstraf, <strong>de</strong> kunne ventes idømt<br />
for <strong>de</strong> kriminelle forhold, <strong>de</strong>r gav anledning<br />
til genindsættelsen. For begge gruppers vedkommen<strong>de</strong><br />
kan dog y<strong>de</strong>rligere anføres, at<br />
kriminalitet begået un<strong>de</strong>r orlov eller i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med undvigelse fra ungdomsfængslet,<br />
forsåvidt <strong>de</strong>n er af grovere beskaffenhed,<br />
sædvanligvis vil føre til en tilbagehol<strong>de</strong>lse,<br />
som er væsentlig kortere, end hvis <strong>de</strong>r<br />
skulle være idømt en tidsbestemt straf for<br />
<strong>de</strong>t begåe<strong>de</strong> forhold.<br />
Den længere tilbagehol<strong>de</strong>lsestid har imidlertid<br />
fra ungdomsfængselsstraffens indførelse<br />
været begrun<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>nne strafarts<br />
særlige behandlingsmæssige formål, som<br />
ikke eller i hvert fald ikke i tilstrækkelig<br />
grad vil kunne realiseres med for korte opholdsti<strong>de</strong>r<br />
i anstalterne. Den udvikling, som<br />
gennem <strong>de</strong> seneste år har resulteret i en<br />
mærkbar nedbringelse af opholdsti<strong>de</strong>rne, har<br />
i forbin<strong>de</strong>lse med, at domstolene si<strong>de</strong>n 1968<br />
har givet fuldt fradrag i afsoningsti<strong>de</strong>n for<br />
udstået varetægtsfængsling, medført, at <strong>de</strong>n<br />
tid, anstalterne har til <strong>de</strong>res rådighed til behandling,<br />
i adskillige tilfæl<strong>de</strong> er blevet væsentligt<br />
nedsat. Dette har i mærkbar grad begrænset<br />
<strong>de</strong> behandlingsmæssige mulighe<strong>de</strong>r,<br />
og heri ligger formentlig baggrun<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n<br />
afstandtagen fra behandlingens værdier, som<br />
133<br />
anstalternes inspektører har givet udtryk for.<br />
Man kan efter mindretallets opfattelse heller<br />
ikke bortse fra, at <strong>de</strong>n omstændighed, at<br />
man i <strong>de</strong> senere år har fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t hensigtsmæssigt<br />
un<strong>de</strong>r hensyn til <strong>de</strong>n hersken<strong>de</strong><br />
pladsmangel i fængslerne at anbringe almin<strong>de</strong>lige<br />
fængselsfanger i ungdomsfængslerne<br />
og i stort omfang un<strong>de</strong>rgive alle <strong>de</strong> indsatte<br />
fælles behandling, kan have medført en<br />
svækkelse af intensiteten af <strong>de</strong>n behandling,<br />
som i særlig grad <strong>de</strong>t unge klientel har<br />
behov for.<br />
Den pessimisme med hensyn til <strong>de</strong> behandlingsmæssige<br />
resultater, som anstalternes<br />
inspektører har givet udtryk for, og som<br />
rå<strong>de</strong>ts flertal tillægger betydning, <strong>de</strong>les ikke<br />
af mindretallet. Man fin<strong>de</strong>r i overensstemmelse<br />
med, hvad fængselsnævnets flertal har<br />
givet udtryk for, at <strong>de</strong>t må være muligt gennem<br />
en intensiv indsats fra anstalternes le<strong>de</strong>lse<br />
og funktionærer at modarbej<strong>de</strong> <strong>de</strong> indsattes<br />
negative holdning til behandlingsarbej<strong>de</strong>t<br />
og med anven<strong>de</strong>lse af en noget mere<br />
nuanceret løsla<strong>de</strong>lsespraksis end <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r er<br />
fulgt i <strong>de</strong> senere år, at opnå behandlingsmæssige<br />
resultater, som må kunne blive væsentlig<br />
gunstigere, end tilfæl<strong>de</strong>t ville være<br />
ved anven<strong>de</strong>lse af en noget kortere, tidsbestemt<br />
straf.<br />
Alternativet til <strong>de</strong>n <strong>de</strong>lvis tidsubestemte<br />
ungdomsfængselsstraf må blive tidsbestemt<br />
straf af kortere varighed end <strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong><br />
opholdsti<strong>de</strong>r, afsonet i anstalter af lignen<strong>de</strong><br />
karakter som <strong>de</strong> åbne ungdomsfængsler, og<br />
såle<strong>de</strong>s at anstaltsophol<strong>de</strong>t suppleres med efterfølgen<strong>de</strong><br />
anbringelse i mindre pensioner,<br />
eventuelt tillige familieplejeordninger.<br />
For en bety<strong>de</strong>lig <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> indsatte vil<br />
<strong>de</strong>tte utvivlsomt være ensbety<strong>de</strong>n<strong>de</strong> med en<br />
så væsentlig nedsættelse af opholdsti<strong>de</strong>n 3<br />
anstalterne, at <strong>de</strong>tte på mærkbar må<strong>de</strong> vil<br />
forringe <strong>de</strong> behandlingsmæssige mulighe<strong>de</strong>r<br />
un<strong>de</strong>r ophol<strong>de</strong>t. Afsoningsti<strong>de</strong>rne un<strong>de</strong>r første<br />
ophold i anstalten må såle<strong>de</strong>s, når hensyn<br />
tages til prøveløsla<strong>de</strong>lse og eventuelt tillige<br />
fradrag for varetægtsfængsel, i mange tilfæl<strong>de</strong><br />
blive så kortvarige - formentlig helt<br />
ned til 3-4 måne<strong>de</strong>r - at mulighe<strong>de</strong>n for at<br />
opnå resultater med hensyn til modning og<br />
karaktermæssig påvirkning og for at gennemføre<br />
un<strong>de</strong>rvisning og uddannelse efter<br />
<strong>de</strong>t tidligere mønster i ungdomsfængslerne<br />
bortfal<strong>de</strong>r. Inspektørerne, som erken<strong>de</strong>r risikoen<br />
herfor, mener ifølge <strong>de</strong>res erklæring, at
kriminalforsorgen. Rå<strong>de</strong>t har i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse<br />
navnlig interesseret sig for en bestemmelse<br />
i <strong>de</strong>n norske fengselslovs § 12, stk. 1,<br />
<strong>de</strong>r efter ændringer ved lov nr. 15 af 14.<br />
april 1972 ly<strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s:<br />
»Hvis <strong>de</strong>t finnes hensiktsmessig på grunn av<br />
vedkommen<strong>de</strong>s helbred, sinnstilstand, arbeidsevne,<br />
tilpasningsevne eller av andre særlige grunner, kan<br />
en person som uthol<strong>de</strong>r fengselsstraff, overføres til<br />
sikringsanstalt, pleieanstalt, kursted eller annen behandlingsinstitusjon<br />
for <strong>de</strong>n gjenståen<strong>de</strong> <strong>de</strong>l av<br />
straffeti<strong>de</strong>n«.<br />
Bestemmelsen giver fengselsstyret (men<br />
ikke domstolene) adgang til at træffe bestemmelse<br />
om, at en domfældt skal overføres til<br />
en institution un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n sociale forsorg eller<br />
hospitalsvæsenet, såle<strong>de</strong>s at straffen udstås i<br />
<strong>de</strong>nne institution. En sag om overførelse i<br />
medfør af § 12 begyn<strong>de</strong>r som regel med, at<br />
<strong>de</strong>n indsatte fremsætter anmodning om at<br />
blive overført til behandlingsinstitution. I<br />
praksis sker <strong>de</strong>r aldrig overførelse mod <strong>de</strong>n<br />
domfældtes vilje. Der forekommer et stort<br />
antal ansøgninger, og <strong>de</strong>t er en vanskelig opgave<br />
at fin<strong>de</strong> frem til <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor domfældte<br />
er behandlingsmotiveret og ikke blot<br />
ønsker at udstå straffen un<strong>de</strong>r lettere former.<br />
Der lægges også stor vægt på straffeti<strong>de</strong>ns<br />
læng<strong>de</strong>. Den bør helst være så lang, at<br />
<strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> vil være i en behandlingsinstitution<br />
i mindst 3 måne<strong>de</strong>r. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />
si<strong>de</strong> bør straffeti<strong>de</strong>n ikke være alt for lang;<br />
<strong>de</strong>tte hænger sammen med, at <strong>de</strong>r ved afgørelsen<br />
må lægges vægt på, om <strong>de</strong>r foreligger<br />
fare for undvigelse eller for an<strong>de</strong>t misbrug i<br />
forbin<strong>de</strong>lse med en overførelse. En<strong>de</strong>lig er<br />
<strong>de</strong>t en forudsætning, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> behandlingsinstitution<br />
kan og vil modtage <strong>de</strong>n<br />
indsatte.<br />
Det forusættes normalt, at løsla<strong>de</strong>lse (prøveløsla<strong>de</strong>lse)<br />
sker fra <strong>de</strong>n modtagen<strong>de</strong> institution.<br />
Det sker imidlertid ikke så sjæl<strong>de</strong>nt,<br />
at <strong>de</strong>r som følge af domfældtes forhold fin<strong>de</strong>r<br />
en tilbageførelse til fængsel sted før tidspunktet<br />
for løsla<strong>de</strong>lse. Det vil som regel<br />
være behandlingsinstitutionen, <strong>de</strong>r kontakter<br />
fængslet og anmo<strong>de</strong>r om, at tilbageførelse<br />
må ske.<br />
Udtrykket »pleieanstalt« i § 12 tager sigte<br />
på institutioner for epileptikere og åndssvage.<br />
Med »kursted« menes navnlig institutioner<br />
for alkoholister og narkomaner. De<br />
fleste overførsler sker til »kursted«, navnlig<br />
til behandlingsinstitutioner for alkoholister.<br />
136<br />
Udtrykket »annen behandlingsinstitusjon«<br />
er tilføjet ved lovændringen af 1972 og har<br />
efter motiverne navnlig sammenhæng med,<br />
at <strong>de</strong>r i <strong>de</strong> senere år er oprettet forskellige<br />
specialinstitutioner, som bør kunne anven<strong>de</strong>s<br />
til anbringelse af fængselsdømte. Herun<strong>de</strong>r<br />
fal<strong>de</strong>r bl.a. psykiatriske institutioner og<br />
andre hospitaler. Fengselsloven in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r<br />
ganske vist en særlig hjemmel til indlæggelse<br />
på hospital, men <strong>de</strong>nne bestemmelse forudsætter,<br />
at domfældte skal føres tilbage til<br />
fængsel, efter at <strong>de</strong>r er opnået helbre<strong>de</strong>lse<br />
eller bedring med hensyn til somatisk eller<br />
psykisk li<strong>de</strong>lse. I praksis har man kunnet<br />
konstatere et behov for at la<strong>de</strong> domfældte<br />
med langvarige eller kroniske li<strong>de</strong>lser - af somatisk<br />
eller psykisk art eller af mere socialmedicinsk<br />
præg - udstå straf i hospital eller<br />
lignen<strong>de</strong> behandlingsinstitution.<br />
Det kan tilføjes, at <strong>de</strong>n i <strong>de</strong>n norske bestemmelse<br />
nævnte »sikringsanstalt« adskiller<br />
sig fra <strong>de</strong> andre anbringelsesmulighe<strong>de</strong>r<br />
ved at være en <strong>de</strong>l af kriminalforsorgens anstaltssystem.<br />
Det er straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse, at <strong>de</strong>r i<br />
dansk ret bør indføres en regel svaren<strong>de</strong> til<br />
<strong>de</strong>n norske. Der forekommer tilfæl<strong>de</strong>, hvor<br />
<strong>de</strong>r på grund af domfældtes al<strong>de</strong>r, legemlige<br />
svaghed, sindstilstand eller andre særlige<br />
forhold er åbenbare ulemper ved at la<strong>de</strong> <strong>de</strong>n<br />
pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> have ophold i et fængsel, og<br />
hvor man - i hans egen interesse og u<strong>de</strong>n<br />
<strong>de</strong>rved at komme i konflikt med strafanven<strong>de</strong>lsens<br />
formål - bør kunne træffe en ordning<br />
med hensyn til en af straffeti<strong>de</strong>n begrænset<br />
anbringelse i et an<strong>de</strong>t institutionsmilieu end<br />
<strong>de</strong>t fængselsmæssige. Baggrun<strong>de</strong>n herfor kan<br />
være, at man først efter dommens afsigelse<br />
er blevet opmærksom på <strong>de</strong> forhold, som<br />
taler imod sædvanlig straf fuldbyr<strong>de</strong>lse, men<br />
<strong>de</strong>t kan også tænkes, at <strong>de</strong>r allere<strong>de</strong> på domsti<strong>de</strong>n<br />
foreligger visse oplysninger herom,<br />
u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>t dog fin<strong>de</strong>s muligt eller hensigtsmæssigt<br />
at la<strong>de</strong> en dom til særlig anbringelse<br />
træ<strong>de</strong> i ste<strong>de</strong>t for frihedsstraf.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t stiller forslag om, at <strong>de</strong>r i<br />
strfl. § 49, stk. 2, indføjes en bestemmelse af<br />
følgen<strong>de</strong> ordlyd:<br />
Stk. 2. Fin<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t hensigtsmæssigt på grund af<br />
domfældtes al<strong>de</strong>r, helbredstilstand eller andre særlige<br />
omstændighe<strong>de</strong>r, kan justitsministeren bestemme,<br />
at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> midlertidigt eller for resten<br />
af straffeti<strong>de</strong>n skal overføres til hospital eller til<br />
egnet hjem eller institution til særlig pleje eller<br />
forsorg.«
Den foreslåe<strong>de</strong> bestemmelse vil kun fin<strong>de</strong><br />
anven<strong>de</strong>lse i forholdsvis få tilfæl<strong>de</strong>. Der må<br />
i praksis lægges vægt ikke blot på <strong>de</strong> positive<br />
indikationer for en overførelse til institution<br />
u<strong>de</strong>nfor fængselsvæsenet, men også<br />
på <strong>de</strong> hensyn til fareafværgelse m.v., som<br />
kan gøre anbringelsen betænkelig. Det er en<br />
selvfølge, at anbringelsen må ske i forståelse<br />
med le<strong>de</strong>lsen for <strong>de</strong>n forsorgsgren eller institution,<br />
<strong>de</strong>r skal modtage <strong>de</strong>n domfældte, ligesom<br />
<strong>de</strong>t i almin<strong>de</strong>lighed vil være en praktisk<br />
forudsætning for en bestemmelse om<br />
overførelse, at <strong>de</strong>n domfældte er indforstået<br />
hermed.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t har specielt drøftet tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor indsatte i fængselsvæsenets anstalter<br />
kommer i en tilstand af sindssygdom<br />
og af <strong>de</strong>n grund bør overføres til statshos-<br />
if!<br />
137<br />
pital. Det må være et almin<strong>de</strong>ligt princip,<br />
at personer, <strong>de</strong>r befin<strong>de</strong>r sig i en psykotisk<br />
tilstand, ikke må ophol<strong>de</strong> sig i en institution<br />
un<strong>de</strong>r kriminalforsorgen. I <strong>de</strong> nævnte tilfæl<strong>de</strong><br />
er <strong>de</strong>t imidlertid ikke altid lykke<strong>de</strong>s at<br />
få et statshospital til at behol<strong>de</strong> patienten<br />
tilstrækkelig længe. Der kunne <strong>de</strong>rfor være<br />
grund til at overveje en særlig regel om, at<br />
<strong>de</strong>r ved retsken<strong>de</strong>lse kan træffes en for sindssygeforsorgen<br />
bin<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bestemmelse om<br />
overførelse til statshospital. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
har dog fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t rettest ikke at foreslå en<br />
sådan regel, i<strong>de</strong>t man går ud fra, at <strong>de</strong>n foreslåe<strong>de</strong><br />
bestemmelse i § 49, stk. 2, vil bidrage<br />
til en tilfredsstillen<strong>de</strong> praktisk ordning med<br />
hensyn til anbringelsen af psykotiske domfældte.
ningsman<strong>de</strong>ns sindstilstand eller omstændighe<strong>de</strong>rne<br />
ved gerningen og <strong>de</strong> nævnte forhold<br />
taler for en mil<strong>de</strong>re straf end <strong>de</strong>n, som<br />
ellers ville fin<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse. Un<strong>de</strong>r særlig<br />
formil<strong>de</strong>n<strong>de</strong> omstændighe<strong>de</strong>r kan straffen<br />
bortfal<strong>de</strong>."<br />
13. § 86, stk. 1, 3. pkt., ophæves.<br />
14. § 88, stk. 5, ophæves, og i stk. 6, <strong>de</strong>r<br />
bliver stk. 5, ændres „§ 70" til: „§§ 65-67".<br />
15. § 89, stk. 2, ophæves.<br />
16. § 89 a affattes såle<strong>de</strong>s:<br />
,,§ 89 a. I forbin<strong>de</strong>lse med en dom, hvorved<br />
en person idømmes foranstaltning efter<br />
§§ 65-67, kan retten træffe bestemmelse om<br />
bortfald af en tidligere idømt straf, som ikke<br />
er fuldbyr<strong>de</strong>t."<br />
17. I § 95 ændres „§§ 62-73," til: „§§ 65-67,".<br />
18. § 97, stk. 2, affattes såle<strong>de</strong>s:<br />
„Stk. 2. Foræl<strong>de</strong>lsesfristen er:<br />
1) 5 år for hæfte og fængsel indtil 1 år,<br />
2) 10 år for fængsel i mere end 1 år, men<br />
ikke over 4 år, samt for foranstaltninger<br />
efter §§ 65-66,<br />
3) 15 år for fængsel i mere end 4 år, men<br />
ikke over 8 år, samt for forvaring efter<br />
§ 67, og<br />
4) 20 år for fængsel på tid over 8 år."<br />
19. § 97 c affattes såle<strong>de</strong>s:<br />
„§ 97 c. På samme må<strong>de</strong> som for straf<br />
kan <strong>de</strong>r benå<strong>de</strong>s for konfiskation."<br />
20. § 123 ophæves.<br />
21. § 138, stk. 2 og 3, ophæves.<br />
§2.<br />
I lov om ikrafttræ<strong>de</strong>n af borgerlig straffelov<br />
m.m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 277 af<br />
30. juni 1965, som ændret senest ved lov nr.<br />
89 af 29. marts 1972, foretages følgen<strong>de</strong> ændringer:<br />
1. § 11, stk. 1, affattes såle<strong>de</strong>s:<br />
„§ 11. Udgifter ved <strong>de</strong> foranstaltninger,<br />
<strong>de</strong>r omhandles i borgerlig straffelovs §§ 65-67<br />
140<br />
og § 164, stk. 4, henregnes til sagsomkostninger."<br />
2. Kapitel 2 ophæves.<br />
§3.<br />
I lov om rettens pleje, jfr. lovbekendtgørelse<br />
nr. 609 af 19. <strong>de</strong>cember 1969, som<br />
ændret senest ved lov nr. 281 af 7. juni 1972,<br />
foretages følgen<strong>de</strong> ændringer:<br />
1. I § 32, 2. pkt., ændres „straffelovens § 70"<br />
til: „straffelovens §§ 65-67".<br />
2. I § 684, stk. 1, nr. 4, ændres „kapitlerne<br />
8 og 9" til: „kapitel 9".<br />
3. I § 800 a, udgår i stk. 2, nr. 3, „ungdomsfængsel<br />
eller" og stk. 4 ophæves.<br />
4. I § 889, stk. 1, 1. pkt., ændres „§§ 15, 16<br />
eller 18" til: 㤤 15 eller 16".<br />
5. I § 892, stk. 3,ogi§ 897, stk. 2, 2. pkt.,<br />
ændres „<strong>de</strong>n i straffelovens § 16 angivne tilstand"<br />
til: „en i straffelovens § 16 nævnt<br />
tilstand".<br />
6.1 § 925, stk. 6, ændres „§§ 65, 70, 71 eller<br />
73" til: 㤤 65, 66, 67 og 70".<br />
7. I § 925 a, stk. 1, 1. pkt., ændres „§§ 65,<br />
70, 71 eller 73" til: 㤤 65, 66, 67 eller 70".<br />
8. I § 941, stk. 1, 2. pkt, og i § 997, stk. 4,<br />
nr. 1 og 2, udgår „arbejdshus eller sikkerhedsforvaring".<br />
9. I § 1002, stk. 2, ændres „straffelovens<br />
kap. 8 eller 9" til: „straffelovens kap. 9".<br />
10. I § 1004, stk. 1,1. pkt., udgår „ungdomsfængsel,<br />
arbejdshus, sikkerhedsforvaring eller<br />
helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere", og i<br />
2. pkt. ændres „§ 70" til: „§§ 65, 66, 67 eller<br />
69".<br />
11. I § 1005, 1. pkt., ændres „§ 70" til:<br />
㤤 65, 66, 67 eller 69".<br />
§*•<br />
Loven træ<strong>de</strong>r i kraft <strong>de</strong>n
§5.<br />
Stk. 1. Personer, <strong>de</strong>r ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n<br />
afsoner ungdomsfængsel eller arbejdshus,<br />
løsla<strong>de</strong>s, når <strong>de</strong> har afsonet henholdsvis<br />
1 år og 1 år 6 måne<strong>de</strong>r, Personer, <strong>de</strong>r er genindsat<br />
efter fængselsnævnets bestemmelse,<br />
løsla<strong>de</strong>s dog, når <strong>de</strong> har afsonet henholdsvis<br />
4 måne<strong>de</strong>r og 6 måne<strong>de</strong>r efter genindsættelsen.<br />
Stk. 2. Personer, <strong>de</strong>r løsla<strong>de</strong>s i medfør af<br />
reglerne i stk. 1, anses som prøveløsladt fra<br />
fængsel med en reststraf på henholdsvis 3<br />
måne<strong>de</strong>r og 6 måne<strong>de</strong>r og med en prøvetid<br />
på 1 år. I øvrigt fin<strong>de</strong>r straffelovens § 39<br />
anven<strong>de</strong>lse.<br />
Stk. 3. Reglerne i stk. 2, 1. pkt., fin<strong>de</strong>r tilsvaren<strong>de</strong><br />
anven<strong>de</strong>lse på personer, <strong>de</strong>r ved<br />
lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n er prøveløsladt fra ungdomsfængsel<br />
eller arbejdshus. Loven bevirker<br />
i øvrigt ikke ændring i <strong>de</strong> ved prøveløsla<strong>de</strong>lsen<br />
fastsatte vilkår.<br />
§6-<br />
Stk. 1. For personer, <strong>de</strong>r ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n<br />
hensid<strong>de</strong>r i forvaring eller sikkerhedsforvaring,<br />
træffer retten ved dom afgørelse<br />
om, hvilken foranstaltning <strong>de</strong>r skal træ<strong>de</strong><br />
i ste<strong>de</strong>t for <strong>de</strong>n idømte retsfølge. Retten<br />
kan fastsætte en straf af fængsel, træffe bestemmelse<br />
om foranstaltninger efter straffelovens<br />
§ 65 eller idømme forvaring, når <strong>de</strong> i<br />
straffelovens § 67 nævnte betingelser er opfyldt.<br />
Stk. 2. Personer, <strong>de</strong>r ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n<br />
er prøveudskrevet fra forvaring eller<br />
sikkerhedsforvaring, anses som prøveløsladt<br />
fra fængsel med en reststraf på 6 måne<strong>de</strong>r<br />
og en prøvetid på 2 år og i øvrigt på <strong>de</strong> allere<strong>de</strong><br />
fastsatte vilkår.<br />
Stk. 3. Reglerne i stk. 2 fin<strong>de</strong>r tilsvaren<strong>de</strong><br />
anven<strong>de</strong>lse i tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>n idømte foranstaltning<br />
ændres til straf af fængsel i et<br />
tidsrum, <strong>de</strong>r ikke overstiger <strong>de</strong>n tid, hvori<br />
<strong>de</strong>n dømte har haft ophold i forvaring eller<br />
141<br />
sikkerhedsforvaring, I øvrigt fin<strong>de</strong>r straffelovens<br />
§ 39 anven<strong>de</strong>lse.<br />
§7.<br />
Begæringer om prøveudskrivning fra forvaring,<br />
<strong>de</strong>r i medfør af straffelovens § 70<br />
er indbragt for retten in<strong>de</strong>n lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n,<br />
færdigbehandles ved retten efter <strong>de</strong><br />
hidtil gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler. Tages begæringen til<br />
følge, anses <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> for prøveløsladt<br />
fra fængsel i overensstemmelse med<br />
reglerne i § 6, stk. 2. Tages begæringen ikke<br />
til følge, træffer retten afgørelse efter § 6,<br />
stk. 1.<br />
§8-<br />
Stk. 1. Afgørelser efter § 6, stk. 1, træffes<br />
af un<strong>de</strong>rretten i <strong>de</strong>n retskreds, hvor <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
anstalt er beliggen<strong>de</strong>. I <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>,<br />
<strong>de</strong>r er nævnt i § 7, 3. pkt., træffes afgørelsen<br />
dog af <strong>de</strong>n un<strong>de</strong>rret, for hvilken prøveudskrivningssag<br />
er rejst. Sagerne behandles<br />
un<strong>de</strong>r medvirken af domsmænd.<br />
Stk. 2. Spørgsmål om fastsættelse af foranstaltning<br />
efter § 6, stk. 1, skal af anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />
være indbragt for retten in<strong>de</strong>n<br />
1 måned efter lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n.<br />
Stk. 3. Indtil en en<strong>de</strong>lig afgørelse efter § 6<br />
eller § 7, er truffet, vedbliver <strong>de</strong>n tidligere<br />
idømte foranstaltning at gæl<strong>de</strong>.<br />
§9.<br />
For personer, <strong>de</strong>r ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n<br />
har udstået arbejdshus eller sikkerhedsforvaring,<br />
ophører gentagelsesvirkningen, når<br />
<strong>de</strong>r, førend <strong>de</strong>n nye strafbare handling blev<br />
begået, er forløbet 5 år efter udståelsen.<br />
§ 10.<br />
Loven gæl<strong>de</strong>r ikke for Færøerne, men kan<br />
ved kgl. anordning sættes i kraft for øerne<br />
med <strong>de</strong> afvigelser, som <strong>de</strong> særlige færøske<br />
forhold tilsierer.
Til §§ 41-43.<br />
Et flertal af straffelovrå<strong>de</strong>ts medlemmer foreslår,<br />
at ungdomsfængsel ophæves som selvstændig retsfølge,<br />
se herom betænkningens kap. XI,8. Man<br />
mener, at <strong>de</strong>r ikke i straffeloven bår optages særlige<br />
regler om fuldbyr<strong>de</strong>lsen af almin<strong>de</strong>lig fængselsstraf<br />
over for unge lovovertræ<strong>de</strong>re — herun<strong>de</strong>r spørgsmålet<br />
om oprethol<strong>de</strong>lse af særlige åbne anstalter og<br />
om anbringelse i lukket af<strong>de</strong>ling —, i<strong>de</strong>t sådanne<br />
spørgsmål egner sig bedst til at reguleres ved administrative<br />
bestemmelser. Man forudsætter, at <strong>de</strong>r<br />
ved udformningen af disse bestemmelser tages særlig<br />
hensyn til <strong>de</strong> unges behov for behandling såvel<br />
med sigte på modning og karaktermæssig udvikling<br />
som på un<strong>de</strong>rvisning, oplæring og uddannelse.<br />
Vedrøren<strong>de</strong> overgangsbestemmelser for <strong>de</strong> personer,<br />
<strong>de</strong>r ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n er idømt ungdomsfængsel,<br />
henvises til lovudkastets § 5 og bemærkninger<br />
ne<strong>de</strong>nfor.<br />
Til nr. 5.<br />
Til stk. 1.<br />
Det er en konsekvens af f lertalsforslaget om ophævelse<br />
af ungdomsfængsel, at or<strong>de</strong>t „ungdomsfængsel"<br />
udgår af <strong>de</strong>nne bestemmelse.<br />
Til stk. 2.<br />
Der foreslås indføjet en ny bestemmelse, som<br />
giver fængselsvæsenet (justitsministeren) mulighed<br />
for at bestemme, at en person, <strong>de</strong>r er idømt frihedsstraf,<br />
un<strong>de</strong>r særlige omstændighe<strong>de</strong>r kan overføres<br />
til en institution u<strong>de</strong>nfor kriminalforsorgen midlertidigt<br />
eller for <strong>de</strong>n resteren<strong>de</strong> <strong>de</strong>l af straffeti<strong>de</strong>n.<br />
Der henvises herom til betænkningens kap. XII,<br />
hvor <strong>de</strong>t bl. a. er fremhævet, at <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s en tilsvaren<strong>de</strong><br />
bestemmelse i <strong>de</strong>n norske fængselslovs §12. Det<br />
må antages, at <strong>de</strong>n foreslåe<strong>de</strong> bestemmelse kun vil<br />
fin<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse i forholdsvis sjældne tilfæl<strong>de</strong>. De<br />
svaghedstilfæl<strong>de</strong> og særlige behov for lægebehandling,<br />
pleje eller forsorg, som bestemmelsen tager<br />
sigte på, vil ofte være oplyst før dommens afsigelse<br />
og kan da tages i betragtning som grundlag for<br />
valg af betinget dom eller andre særlige foranstaltninger.<br />
Hvis frihedsstraf er idømt, vil fængselsvæsenets<br />
anstaltssystem fremby<strong>de</strong> forskellige mulighe<strong>de</strong>r<br />
for at afpasse fuldbyr<strong>de</strong>lsesmå<strong>de</strong>n efter<br />
domfældtes tilstand. Der forekommer imidlertid tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor fængselsvæsenet skønner, at <strong>de</strong>r er<br />
stærke grun<strong>de</strong> for at undgå et fængselsophold, og<br />
hvor man <strong>de</strong>rfor må fin<strong>de</strong> <strong>de</strong>t hensigtsmæssigt at<br />
anbringe <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r mere egne<strong>de</strong> institutionsmæssige<br />
forhold. Efter strfl. § 46, stk. 1, er<br />
<strong>de</strong>r mulighed for at indlægge en person på sygehus,<br />
såle<strong>de</strong>s at ophol<strong>de</strong>t medregnes i straffeti<strong>de</strong>n. Denne<br />
144<br />
regel imø<strong>de</strong>kommer imidlertid ikke fuldtud behovet<br />
for særlige anbringelsesmå<strong>de</strong>r, og <strong>de</strong>t må <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n<br />
forekomme rigtigt at bringe direkte til udtryk i<br />
loven, at <strong>de</strong>r skal kunne ske en anbringelse i hospital<br />
m.v. for hele <strong>de</strong>n resteren<strong>de</strong> straffetid og ikke<br />
blot — som § 46, stk. 1, i almin<strong>de</strong>lighed forudsætter<br />
— som en midlertidig afbry<strong>de</strong>lse af straffuldbyr<strong>de</strong>lsen.<br />
Arten af <strong>de</strong> anbringelsesmå<strong>de</strong>r, som kommer i<br />
betragtning, kan ikke angives udtømmen<strong>de</strong>. Der<br />
kan være tale om anbringelse i psykiatrisk af<strong>de</strong>ling,<br />
plejehjem eller forsorgshjem; <strong>de</strong>t vil iøvrigt være en<br />
for<strong>de</strong>l ved <strong>de</strong>n foreslåe<strong>de</strong> regel, at man ved hjælp af<br />
<strong>de</strong>n kan udnytte <strong>de</strong> mulighe<strong>de</strong>r for brug af særlige<br />
institutionsformer, som fremtidig måtte blive udviklet<br />
in<strong>de</strong>nfor hospitalsvæsenet eller <strong>de</strong>n sociale<br />
forsorg. Som fremhævet i kap. XII må anbringelsen<br />
forudsætte samtykke fra <strong>de</strong>n modtagen<strong>de</strong> institutions<br />
si<strong>de</strong>, ligesom <strong>de</strong>t i almin<strong>de</strong>lighed vil være en<br />
selvfølge, at en hensigtsmæssig anbringelse kun kan<br />
ske, når <strong>de</strong>n domfældte er indforstået med <strong>de</strong>nne<br />
foranstaltning. Det må endvi<strong>de</strong>re være en forudsætning<br />
for en overføring, at hensynet til forebyggelse<br />
af strafbare handlinger ikke taler herimod.<br />
Fængselsvæsenet må <strong>de</strong>rfor tage hensyn til eventuelle<br />
farlighedstilstan<strong>de</strong>, undvigelsestilbøjelighe<strong>de</strong>r<br />
o.l.<br />
Til nr. 6.<br />
Den foreslåe<strong>de</strong> ændring er en følge af forslaget<br />
om at ophæve bestemmelsen i § 88, stk. 5, hvorved<br />
stk. 6 bliver stk. 5.<br />
Til nr. 7.<br />
Efter straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag afskaffes <strong>de</strong> i §§<br />
62-69 omhandle<strong>de</strong> retsfølger arbejdshus og sikkerhedsforvaring;<br />
se herom betænkningens kap. IX.<br />
Vedrøren<strong>de</strong> overgangsbestemmelser for <strong>de</strong> personer,<br />
<strong>de</strong>r ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n er idømt arbejdshus<br />
eller sikkerhedsforvaring, henvises til lovudkastets<br />
§§ 5-9 og bemærkningerne ne<strong>de</strong>nfor.<br />
Til nr. 8.<br />
Til § 65.<br />
Lovudkastets § 65 svarer til <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bestemmelse<br />
i § 70, stk. 1, Som følge af straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
forslag om ændret affattelse af §§ 16-18 sker <strong>de</strong>r dog<br />
visse ændringer med hensyn til afgrænsningen af <strong>de</strong><br />
personer, overfor hvilke <strong>de</strong> i bestemmelsen nævnte<br />
foranstaltninger kan anven<strong>de</strong>s.<br />
Straffri er efter § 16 <strong>de</strong>ls personer, <strong>de</strong>r har begået<br />
en strafbar handling i en tilstand af sindssygdom<br />
eller åndssvaghed i højere grad (stk. 1), <strong>de</strong>ls —<br />
såfremt særlige hensyn ikke taler for at pålægge<br />
straf — personer, <strong>de</strong>r har handlet i en med sinds-
sygdom ligestillet tilstand (stk. 2) eller i en tilstand<br />
af sindssygdom o.l. fremkaldt ved indtagelse af<br />
alkohol eller andre rusmidler (stk. 3). Straffri er<br />
endvi<strong>de</strong>re efter § 17 personer, <strong>de</strong>r har handlet i en<br />
tilstand af åndssvaghed i lettere grad eller i en tilstand,<br />
<strong>de</strong>r ganske må ligestilles med åndssvaghed;<br />
<strong>de</strong>t er dog også her en forudsætning for straffrihe<strong>de</strong>n,<br />
at særlige omstændighe<strong>de</strong>r ikke taler for at<br />
pålægge straf.<br />
Ved rettens afgørelse i henhold til § 65 skal <strong>de</strong>r<br />
lægges vægt på, hvad <strong>de</strong>r må anses for formålstjenligt<br />
for at forebygge y<strong>de</strong>rligere lovovertræ<strong>de</strong>lser.<br />
Dette kriterium, <strong>de</strong>r træ<strong>de</strong>r i ste<strong>de</strong>t for <strong>de</strong>t nu i § 70<br />
nævnte „hensyn til retssikkerhe<strong>de</strong>n", fin<strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>lse<br />
<strong>de</strong>ls med hensyn til spørgsmålet, om særlige<br />
retsfølger overhove<strong>de</strong>t skal iværksættes, <strong>de</strong>ls — når<br />
<strong>de</strong>tte spørgsmål besvares bekræften<strong>de</strong> — med hensyn<br />
til valget af foranstaltninger. Ved <strong>de</strong>tte valg<br />
skal følges <strong>de</strong>n retningslinie, at en mindre indgriben<strong>de</strong><br />
foranstaltning såvidt muligt skal foretrækkes<br />
frem for en mere indgriben<strong>de</strong>.<br />
Opregningen af foranstaltninger, som ikke er udtømmen<strong>de</strong>,<br />
in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r nogle overvejen<strong>de</strong> redaktionelle<br />
ændringer i forhold til <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bestemmelse<br />
i § 70, stk. 1. Bortset fra reglen i 3. punktum<br />
om forvaring omfatter bestemmelsen ikke anbringelse<br />
i institutioner un<strong>de</strong>r kriminalforsorgen. I øvrigt<br />
er <strong>de</strong>r ved formuleringen „anbringelse i egnet<br />
hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg"<br />
åbnet mulighed for en række forskelligarte<strong>de</strong> anbringelsesformer<br />
i offentlige eller private hjem eller<br />
institutioner.<br />
Som anført ovenfor i kap. V, 8, vil <strong>de</strong>t i visse tilfæl<strong>de</strong><br />
kunne være hensigtsmæssigt at anven<strong>de</strong> forvaring<br />
over for personer, <strong>de</strong>r er straffri i medfør af<br />
reglerne i §§ 16-17, når <strong>de</strong>n psykiske unormalitet<br />
er af særlig kompliceret art. Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår<br />
<strong>de</strong>rfor, at <strong>de</strong> omhandle<strong>de</strong> personer skal kunne<br />
anbringes i forvaring, når <strong>de</strong> betingelser, <strong>de</strong>r er opstillet<br />
for <strong>de</strong>nne retsfølge, er opfyldt.<br />
Foranstaltninger i henhold til § 65 anordnes som<br />
hidtil u<strong>de</strong>n tidsbegrænsning. Om ændring og ophævelse<br />
af foranstaltninger henvises til udkastets § 70.<br />
Det fremgår heraf, at kompetencen til at træffe bestemmelser<br />
om at ændre eller ophæve en foranstaltning<br />
ligger hos domstolene. Dette er ikke til hin<strong>de</strong>r<br />
for, at retten som hidtil kan udforme sin bestemmelse<br />
om foranstaltningers anven<strong>de</strong>lse på en sådan<br />
må<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r overla<strong>de</strong>s et hospital eller en forsorgsmyndighed<br />
en beføjelse til at træffe nærmere angivne<br />
beslutninger om udskrivning fra hospital o.l.,<br />
jfr. herved rigsadvokatens cirkulære nr. 57 af 15.<br />
marts 1957.<br />
19<br />
145<br />
Til § 66.<br />
Til stk. 1.<br />
Lovudkastets § 66, stk. 1, giver mulighed for at<br />
anven<strong>de</strong> foranstaltninger som nævnt i § 65 overfor<br />
personer, <strong>de</strong>r ved <strong>de</strong>n strafbare handlings foretagelse<br />
befandt sig „i en ved mangelfuld udvikling, svækkelse<br />
eller forstyrrelse af <strong>de</strong> psykiske funktioner betinget<br />
tilstand", <strong>de</strong>r ikke omfattes af §§ 16 eller 17.<br />
Den nævnte formulering er omtrent <strong>de</strong>n samme som<br />
<strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r nu fin<strong>de</strong>s i § 17, stk. 1, dog at or<strong>de</strong>t „sjælsevnerne"<br />
er foreslået ændret til „<strong>de</strong> psykiske funktioner".<br />
Bestemmelsen kan <strong>de</strong>rfor siges at svare til<br />
<strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> § 70, stk. 1, sammenholdt med § 17.<br />
Det må dog herved fremhæves, at åndssvaghed i<br />
lettere grad efter straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag er omtalt<br />
i en selvstændig regel, jfr. lovudkastets § 17, og at<br />
adgangen til at idømme forvaring i medfør af § 70<br />
er foreslået ændret såle<strong>de</strong>s, at betingelserne for at<br />
idømme forvaring er selvstændigt angivet i lovudkastets<br />
§ 67. Bestemmelsen i § 66, stk. 1, får <strong>de</strong>rfor<br />
alene betydning med henblik på nogle sjældnere<br />
forekommen<strong>de</strong> psykiske afvigelser, <strong>de</strong>r er omtalt i<br />
betænkningens kap. VI. Kriteriet „egnethed til påvirkning<br />
gennem straf" vil ikke blive opretholdt<br />
efter straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag; <strong>de</strong>t skal i ste<strong>de</strong>t bero<br />
på rettens afgørelse, om <strong>de</strong>t i ste<strong>de</strong>t for at idømme<br />
straf fin<strong>de</strong>s formålstjenligt at anven<strong>de</strong> nogen af<br />
<strong>de</strong> i § 65 nævnte foranstaltninger.<br />
Til stk. 2.<br />
Ved udkastet til § 66, stk. 2, er <strong>de</strong>t foreskrevet,<br />
at retten skal fastsætte en 1 ængstetid for varighe<strong>de</strong>n<br />
af frihedsberøven<strong>de</strong> foranstaltninger, <strong>de</strong>r iværksættes<br />
i medfør af stk. 1. Forslaget in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r ingen<br />
bin<strong>de</strong>n<strong>de</strong> forskrifter med hensyn til <strong>de</strong>n længstetid,<br />
som retten kan fastsætte, men <strong>de</strong>t siges i udkastet,<br />
at <strong>de</strong>r i almin<strong>de</strong>lighed ikke kan fastsættes en længstetid,<br />
<strong>de</strong>r overstiger 1 år. Med hensyn til begrun<strong>de</strong>lsen<br />
for, at <strong>de</strong>r i disse tilfæl<strong>de</strong> af retten skal fastsættes<br />
en længstetid, henvises til bemærkningerne<br />
ovenfor i kap. VI, afsnit 3.<br />
Efter stk. 2, 2. pkt., kan <strong>de</strong>n fastsatte længstetid<br />
senere forlænges af retten un<strong>de</strong>r særlige omstændighe<strong>de</strong>r.<br />
Bestemmelsen herom kan tænkes anvendt i<br />
tilfæl<strong>de</strong>, hvor domfældtes tilstand er blevet forværret<br />
på en sådan må<strong>de</strong>, at han fremby<strong>de</strong>r fare for<br />
andre, eller hvor <strong>de</strong>r i øvrigt ved længsteti<strong>de</strong>ns udløb<br />
foreligger et åbenbart behov for at fortsætte en<br />
behandling eller pleje, <strong>de</strong>r har betydning med henblik<br />
på forebyggelse af ny kriminalitet.<br />
Til § 67.<br />
Efter forslaget oprethol<strong>de</strong>s <strong>de</strong>n tidsubestemte retsfølge<br />
forvaring, <strong>de</strong>r nu har hjemmel i § 70, men om-
å<strong>de</strong>t for <strong>de</strong>ns anven<strong>de</strong>lse begrænses væsentligt.<br />
Betingelserne for dom til forvaring angives i § 67.<br />
Forvaring kan idømmes, såfremt <strong>de</strong>t efter karakteren<br />
af <strong>de</strong>t forhold, <strong>de</strong>r nu foreligger til påken<strong>de</strong>lse,<br />
og oplysningerne om tiltaltes person, herun<strong>de</strong>r<br />
navnlig om tidligere kriminalitet, må antages, at<br />
han fremby<strong>de</strong>r nærliggen<strong>de</strong> fare for „andres liv,<br />
legeme, helbred eller frihed". Hermed u<strong>de</strong>lukkes forvaring<br />
navnlig i sager mod personer, <strong>de</strong>r fremby<strong>de</strong>r<br />
fare for berigelseskriminalitet, bortset fra tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor <strong>de</strong>r er grund til at regne med en fare for forbry<strong>de</strong>lser<br />
som røveri, afpresning, indbrud m.v. un<strong>de</strong>r<br />
anven<strong>de</strong>lse af alvorlig vold o.l.<br />
Ved bedømmelsen af, om <strong>de</strong>n nævnte fare kan<br />
antages at være til ste<strong>de</strong>, skal <strong>de</strong>r efter bestemmelsen<br />
lægges vægt på karakteren af tiltaltes strafbare<br />
handlinger og til oplysningerne om hans person, herun<strong>de</strong>r<br />
tidligere kriminalitet. Betingelserne for dom<br />
til forvaring er såle<strong>de</strong>s ikke som efter <strong>de</strong>n nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
§ 70, jfr. § 17, knyttet til oplysninger om en<br />
psykisk afvigen<strong>de</strong> tilstand. Det må på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />
si<strong>de</strong> antages, at behovet for at anven<strong>de</strong> forvaring i<br />
første række vil foreligge i sager, hvor alvorlig kriminalitet<br />
af aggressiv karakter og faren for ny tilsvaren<strong>de</strong><br />
grov kriminalitet har sin baggrund i udtalte<br />
personlighedsmæssige afvigelser. Om sådanne<br />
tilstan<strong>de</strong> må <strong>de</strong>r som hidtil tilvejebringes lægelige<br />
oplysninger, hvor forhol<strong>de</strong>ne giver anledning <strong>de</strong>rtil.<br />
For at sikre, at anven<strong>de</strong>lsen af tidsubestemt forvaring<br />
begrænses til tilfæl<strong>de</strong>, hvor grundlaget for<br />
en så indgriben<strong>de</strong> foranstaltning er vel dokumenteret,<br />
stilles <strong>de</strong>r efter udkastet til § 67 endvi<strong>de</strong>re<br />
krav om, at <strong>de</strong>n aktuelle straffesag skal angå kriminalitet<br />
af alvorlig beskaffenhed. Dette er angivet<br />
med kravet om, at tiltalte skal være skyldig i „drab,<br />
røveri, voldtægt eller an<strong>de</strong>n alvorlig sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>lse,<br />
frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbry<strong>de</strong>lse,<br />
trusler af <strong>de</strong>n i § 266 nævnte art eller brandstiftelse<br />
eller i forsøg på en af <strong>de</strong> nævnte forbry<strong>de</strong>lser".<br />
Til § 68.<br />
Efter <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bestemmelse i § 70, stk. 2,<br />
kan <strong>de</strong>r i tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r bliver tale om i medfør<br />
af § 70, stk. 1, at dømme en tiltalt til anbringelse<br />
i hospital eller anstalt, beskikkes ham en tilsynsværge,<br />
som <strong>de</strong>ls sammen med forsvareren skal bistå<br />
tiltalte un<strong>de</strong>r sagen, <strong>de</strong>ls senere hol<strong>de</strong> sig un<strong>de</strong>rrettet<br />
om hans tilstand og drage omsorg for, at<br />
institutionsophol<strong>de</strong>t ikke udstrækkes længere end<br />
nødvendigt. Ved justitsministeriets cirkulære nr.<br />
168 af 5. oktober 1956 er <strong>de</strong>t pålagt anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />
og politiet, at <strong>de</strong>r altid overfor retten skal<br />
rejses spørgsmål om værgebeskikkelse, når <strong>de</strong>r er<br />
146<br />
tale om at dømme <strong>de</strong>n tiltalte „til anbringelse i<br />
hospital eller anstalt eller til at un<strong>de</strong>rgive sig en<br />
foranstaltning, <strong>de</strong>r giver mulighed for sådan anbringelse".<br />
I udkastets § 68 foreslås reglerne om værgebeskikkelse<br />
opretholdt med visse ændringer. Betegnelsen<br />
„tilsynsværge" foreslås ændret til „bistandsværge",<br />
<strong>de</strong>r er mere i overensstemmelse med <strong>de</strong>n<br />
funktion, som <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> skal varetage. Endvi<strong>de</strong>re<br />
foreslås, at <strong>de</strong>r gøres en sondring mellem fakultativ<br />
beskikkelse før dommen og obligatorisk<br />
beskikkelse efter dommen, når <strong>de</strong>nne ly<strong>de</strong>r på anbringelse<br />
i institution. Efter straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />
er <strong>de</strong>t før dommens afsigelse tilstrækkeligt,<br />
at <strong>de</strong>r er en mulighed for værgebeskikkelse, bl.a.<br />
fordi <strong>de</strong>t kan forudsættes, at tiltaltes interesser på<br />
<strong>de</strong>tte stadium af sagen i almin<strong>de</strong>lighed vil blive<br />
varetaget af forsvareren. Derimod fin<strong>de</strong>r man <strong>de</strong>t<br />
rigtigt, at <strong>de</strong>r ved eller efter en dom til institutionsophold<br />
skal beskikkes <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> en bistandsværge,<br />
hvis hovedopgave er at drage omsorg for,<br />
at <strong>de</strong>n tidsubestemte foranstaltning ikke udstrækkes<br />
længere end nødvendigt. Om bistandsværgens<br />
adgang til at fremsætte begæring om foranstaltningers<br />
ophævelse henvises til § 69, stk. 1. Ved formuleringen<br />
af § 68, stk. 2, sidste pkt., gøres <strong>de</strong>t<br />
klart, at beskikkelsen af bistandsværge for en domfældt<br />
har gyldighed, indtil foranstaltningen er en<strong>de</strong>ligt<br />
ophævet. Beskikkelsen gæl<strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s også,<br />
me<strong>de</strong>ns domfældte er udskrevet på prøve.<br />
Efter forslaget oprethol<strong>de</strong>s <strong>de</strong>n regel, at bistandsværgen<br />
så vidt muligt skal være en person af <strong>de</strong>n<br />
tiltaltes eller dømtes nærmeste pårøren<strong>de</strong>. I praksis<br />
har <strong>de</strong>t i et ikke ringe omfang været nødvendigt at<br />
udpege en bistandsværge u<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>nne kreds, og<br />
man har da i almin<strong>de</strong>lighed udpeget en medarbej<strong>de</strong>r<br />
ved Dansk Forsorgsselskab efter <strong>de</strong>ttes forslag.<br />
Værgemålet er et personligt hverv og henhører ikke<br />
un<strong>de</strong>r Dansk Forsorgsselskab, men selskabet medvirker<br />
bl.a. ved at afhol<strong>de</strong> visse udgifter. Det er<br />
straffelovrå<strong>de</strong>t bekendt, at Dansk Forsorgsselskabs<br />
medvirken ved udpegelsen og værgens udførelse af<br />
hvervet i praksis stø<strong>de</strong>r på visse vanskelighe<strong>de</strong>r.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t forudsætter, at disse problemer søges<br />
løst på en tilfredsstillen<strong>de</strong> må<strong>de</strong>, når <strong>de</strong>r, som<br />
<strong>de</strong>t må ventes, gennemføres en i princippet statslig<br />
organisation af forsorgsvirksomhe<strong>de</strong>n.<br />
Til § 69.<br />
Lovudkastets § 69 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r regler om ændring<br />
og ophævelse af <strong>de</strong> foranstaltninger, <strong>de</strong>r iværksættes<br />
efter §§ 65-67 og 70. Reglerne svarer med visse<br />
mindre ændringer til <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r nu fin<strong>de</strong>s i § 70, stk. 3<br />
og 4. Det foreslås, at <strong>de</strong>n domfældte skal have ad-
gang til selv at rejse spørgsmål om ændring eller<br />
en<strong>de</strong>lig ophævelse af en foranstaltning. Endvi<strong>de</strong>re<br />
er fristen for fremsættelse af ny begæring om retsken<strong>de</strong>lse,<br />
efter at en begæring er afslået, foreslået<br />
sat til et halvt år, me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>n nu er 1 år, medmindre<br />
særlige omstændighe<strong>de</strong>r taler for at imø<strong>de</strong>komme<br />
en begæring efter et halvt års forløb.<br />
Or<strong>de</strong>ne „bestemmelse om ændring af <strong>de</strong>n idømte<br />
foranstaltning eller <strong>de</strong>ns foreløbige eller en<strong>de</strong>lige<br />
ophævelse" i <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> § 70, stk. 3, er efter forslaget<br />
erstattet af or<strong>de</strong>ne: „bestemmelse om ændring<br />
eller om en<strong>de</strong>lig ophævelse af en foranstaltning".<br />
Der er ikke herved tilsigtet nogen realitetsændring.<br />
Or<strong>de</strong>ne omfatter såle<strong>de</strong>s <strong>de</strong> samme afgørelser som<br />
hidtil, herun<strong>de</strong>r afgørelser om prøveudskrivning.<br />
Til § 70.<br />
Bestemmelsen omhandler <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor en<br />
psykisk afvigen<strong>de</strong> tilstand er indtrådt efter gerningsti<strong>de</strong>n,<br />
men før straffesagens pådømmelse, jfr.<br />
strfl. § 71. Der henvises herom til betænkningens<br />
kap. VII.<br />
Stk. 1 henviser til <strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r er nævnt i<br />
§§ 16, 17 og 66, og <strong>de</strong>t bestemmes endvi<strong>de</strong>re, at retten,<br />
hvis <strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>s formålstjenligt, kan anven<strong>de</strong><br />
foranstaltninger efter §§ 65 og 66 i ste<strong>de</strong>t for straf,<br />
eller indtil straf kan fuldbyr<strong>de</strong>s. Det følger heraf,<br />
at bestemmelsen kan fin<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse på <strong>de</strong>n samme<br />
personkreds, som nu omfattes af § 71. Bestemmelsen<br />
vil på samme må<strong>de</strong> som § 71 formentlig have sit vigtigste<br />
områ<strong>de</strong> i tilfæl<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r er omfattet af § 16,<br />
d.v. s. tilfæl<strong>de</strong>, hvor anbringelse i sindssygehospital<br />
er aktuelt indiceret. Henvisningen til § 17 vil formentlig<br />
være u<strong>de</strong>n større praktisk betydning, i<strong>de</strong>t<br />
<strong>de</strong>nne bestemmelse handler om åndssvaghed i lettere<br />
grad m.v., altså tilstan<strong>de</strong> af en sådan vedvaren<strong>de</strong><br />
karakter, at <strong>de</strong> ikke let kan tænkes at indtræ<strong>de</strong> efter<br />
<strong>de</strong>n strafbare handlings foretagelse. Når tilstan<strong>de</strong>n<br />
er henført un<strong>de</strong>r § 16 eller § 17, kan samtlige <strong>de</strong> foranstaltninger,<br />
<strong>de</strong>r er nævnt i § 65, herun<strong>de</strong>r forvaring,<br />
anven<strong>de</strong>s.<br />
Er gerningsman<strong>de</strong>n efter <strong>de</strong>n strafbare handling<br />
kommet i en tilstand omfattet af § 66, kan retten på<br />
tilsvaren<strong>de</strong> må<strong>de</strong> bestemme, at <strong>de</strong> i <strong>de</strong>nne bestemmelse<br />
nævnte foranstaltninger skal anven<strong>de</strong>s. Det<br />
følger heraf, at varighe<strong>de</strong>n af eventuelt ophold i institution<br />
skal tidsbegrænses.<br />
Efter stk. 1 skal retten ligesom hidtil tage stilling<br />
til, om straf skal idømmes, eller <strong>de</strong>n indtrådte abnormtilstand<br />
giver anledning til at la<strong>de</strong> straffen<br />
bortfal<strong>de</strong>. I begge tilfæl<strong>de</strong> kan <strong>de</strong>r endvi<strong>de</strong>re blive<br />
spørgsmål om at anordne foranstaltninger i medfør<br />
af § 65 henholdsvis § 66. Kriteriet med hensyn til<br />
<strong>de</strong>n sidstnævnte afgørelse er <strong>de</strong>t samme som efter<br />
147<br />
§ 65 henholdsvis § 66, nemlig om anven<strong>de</strong>lse af særlige<br />
foranstaltninger af mere eller mindre indgriben<strong>de</strong><br />
karakter må anses for formålstjenlig, f.eks. for<br />
at forebygge y<strong>de</strong>rligere lovovertræ<strong>de</strong>lser.<br />
Forslaget rummer <strong>de</strong>n ændring i forhold til <strong>de</strong>n<br />
gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bestemmelse i § 71, at varighe<strong>de</strong>n af en<br />
frihedsberøven<strong>de</strong> foranstaltning skal medregnes i<br />
straffeti<strong>de</strong>n, såfremt straf er idømt, jfr. stk. 3. Ved<br />
ophøret af f.eks. et ophold i statshospital kan<br />
<strong>de</strong>t altså efter omstændighe<strong>de</strong>rne vise sig, at <strong>de</strong>r<br />
ikke er nogen <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>n idømte og udsatte straf at<br />
fuldbyr<strong>de</strong>. Der er på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> ikke noget til<br />
hin<strong>de</strong>r for, at en frihedsberøven<strong>de</strong> foranstaltning<br />
vedvarer i længere tid end <strong>de</strong>n udmålte straffetid,<br />
såfremt betingelserne herfor efter § 70, stk. 1,<br />
jfr. § 65, er opfyldt. Stillingen er i så henseen<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong>n samme, som hvis særlige foranstaltninger var<br />
iværksat i forbin<strong>de</strong>lse med en afgørelse om <strong>de</strong>n<br />
forskyldte strafs bortfald.<br />
I tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r efter stk. 1 er truffet bestemmelse<br />
om foranstaltninger efter § 65, fin<strong>de</strong>r<br />
reglerne i §§ 68 og 69 om beskikkelse af bistandsværge,<br />
domstolsafgørelse vedrøren<strong>de</strong> foranstaltningens<br />
ændring eller ophævelse m.v. tilsvaren<strong>de</strong><br />
anven<strong>de</strong>lse, jfr. § 70, stk. 2.<br />
Til nr. 9.<br />
Om begrun<strong>de</strong>lsen for at ophæve <strong>de</strong> retsfølger,<br />
<strong>de</strong>r er omhandlet i § 72 (afholdspålæg og udskænk -<br />
ningsforbud) og § 73 (anbringelse i helbre<strong>de</strong>lsesanstalt<br />
for drankere) henvises til betænkningens<br />
kap. X.<br />
Til nr. 10.<br />
Den foreslåe<strong>de</strong> bestemmelse svarer til <strong>de</strong>n nu<br />
gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> § 74 med <strong>de</strong>n forskel, at hjemmelen til<br />
at fastsætte administrative bestemmelser om fuldbyr<strong>de</strong>lsesspørgsmål<br />
begrænses til at angå forvaring<br />
i medfør af § 67. Den foreslåe<strong>de</strong> ændring fra kgl.<br />
anordning til bestemmelser udfærdiget af justitsministeren<br />
er i overensstemmelse med nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
lovgivningspraksis.<br />
Til nr. 11.<br />
De foreslåe<strong>de</strong> ændringer i § 81, stk. 1 og 3, er en<br />
følge af forslaget om ophævelse af arbejdshus og<br />
sikkerhedsforvaring.<br />
Til nr. 12.<br />
Bestemmelsen svarer til <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> § 85, dog<br />
at <strong>de</strong>r er foreslået nogle ændringer, som til <strong>de</strong>ls<br />
er af redaktionel karakter. I<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r iøvrigt henvises<br />
til betænkningen kap. VIII, skal med hensyn<br />
til <strong>de</strong> foreslåe<strong>de</strong> ændringer fremhæves følgen<strong>de</strong>:
I sin nuværen<strong>de</strong> affattelse foreskriver § 85 obligatorisk<br />
strafnedsættelse un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> i bestemmelsen<br />
nævnte betingelser, me<strong>de</strong>ns afgørelsen om strafbortfald<br />
er fakultativ. Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår, at<br />
bestemmelsen i sin helhed får en fakultativ formulering,<br />
hvilket er bedst stemmen<strong>de</strong> med <strong>de</strong>n i nogen<br />
grad skønsmæssige bedømmelse, <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>r sted,<br />
når <strong>de</strong>t skal afgøres, om en tilstand af stærk sindsbevægelse<br />
eller andre omstændighe<strong>de</strong>r på gerningsti<strong>de</strong>n<br />
taler for en mil<strong>de</strong>re straf. Det foreslås endvi<strong>de</strong>re,<br />
at adgangen til strafbortfald ikke som nu<br />
skal være begrænset til tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r ikke kan<br />
idømmes højere straf end hæfte for <strong>de</strong>t pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
forhold. Om <strong>de</strong>nne ændring vil få nævneværdig<br />
praktisk betydning, beror på domstolene, men straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
har peget på nogle principielle synspunkter<br />
vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>n frihed i spørgsmål om sanktionsvalg,<br />
som iøvrigt ken<strong>de</strong>tegner dansk ret, og fin<strong>de</strong>r<br />
<strong>de</strong>t bedst stemmen<strong>de</strong> hermed, at mulighe<strong>de</strong>n for at<br />
træffe afgørelse om strafbortfald står åben også i<br />
tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r efter lovovertræ<strong>de</strong>lsens strafferamme<br />
kan idømmes fængsel. En<strong>de</strong>lig er <strong>de</strong>t foreslået<br />
at slette en nu gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> særregel, efter hvilken<br />
strafnedsættelse og -bortfald u<strong>de</strong>lukkes i tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor sjælelig ulige vægtighed på gerningsti<strong>de</strong>n skyl<strong>de</strong>s<br />
selvforskyldt beruselse, og tiltalte tidligere er<br />
fun<strong>de</strong>t skyldig i „en lignen<strong>de</strong> strafbar handling"<br />
eller i overtræ<strong>de</strong>lse af strfl. § 138, stk. 1 eller 2. De<br />
i § 138 nævnte forseelser har meget ringe praktisk<br />
betydning (§ 138, stk. 2, vil efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
forslag helt bortfal<strong>de</strong>), og om henvisningen til tidligere<br />
domfæl<strong>de</strong>lse for „en lignen<strong>de</strong> strafbar handling"<br />
gæl<strong>de</strong>r, at <strong>de</strong>n hermed angivne begrænsning<br />
i adgangen til strafnedsættelse og -bortfald har en<br />
noget vilkårlig og upraktisk karakter. Efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
opfattelse kan man u<strong>de</strong>n betænkelighed<br />
overla<strong>de</strong> til domstolene at afgøre — ganske som når<br />
<strong>de</strong>r er spørgsmål om almin<strong>de</strong>lig strafudmåling eller<br />
om et valg mellem betinget og ubetinget dom •—<br />
om <strong>de</strong>r skal kunne tillægges beruselse nogen betydning.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t anser <strong>de</strong>t for sikkert, at en<br />
ophævelse af <strong>de</strong>n nævnte ret specielle begrænsning<br />
i § 85 ikke vil medføre nogen ændring af <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige<br />
linie i retspraksis, at beruselse ikke medfører<br />
en lempelse af strafansvaret.<br />
Efter forslaget er <strong>de</strong>t endvi<strong>de</strong>re fremhævet, at<br />
kriteriet „taler for en mil<strong>de</strong>re straf" er fælles for<br />
alle <strong>de</strong> forhold, <strong>de</strong>r er nævnt i bestemmelsen. Det er<br />
herved ty<strong>de</strong>liggjort, at „stærk sindsbevægelse" ikke<br />
i sig selv taler for en mil<strong>de</strong>re straf.<br />
§ 85 har i retspraksis haft størst betydning i sager,<br />
hvor <strong>de</strong>r har været spørgsmål om at formil<strong>de</strong> straffen<br />
som følge af stærk sindsbevægelse eller andre<br />
subjektive særtilstan<strong>de</strong> på gerningsti<strong>de</strong>n. Der er<br />
148<br />
dog grund til at fremhæve, at bestemmelsen bå<strong>de</strong><br />
efter <strong>de</strong>n nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> formulering og efter forslaget<br />
også omfatter andre forhold, <strong>de</strong>r taler for en mil<strong>de</strong>re<br />
straf, herun<strong>de</strong>r efter omstændighe<strong>de</strong>rne rent objektive<br />
omstændighe<strong>de</strong>r af stærkt undskyl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> karakter,<br />
<strong>de</strong>r har foreligget på gerningsti<strong>de</strong>n.<br />
Til nr. 13.<br />
Den foreslåe<strong>de</strong> ændring i § 86 om strafafkortning<br />
un<strong>de</strong>r hensyn til varetægtsfængsling un<strong>de</strong>r straffesagen<br />
er en konsekvens af forslaget om ophævelse<br />
af bestemmelserne om ungdomsfængsel, arbejdshus<br />
og sikkerhedsforvaring.<br />
Til nr. 14-16.<br />
De foreslåe<strong>de</strong> ændringer i §§ 88-89 a om sammenstød<br />
af forskellige retsfølger er en konsekvens af<br />
forslaget om ophævelse af bestemmelserne om ungdomsfængsel,<br />
arbejdshus og sikkerhedsforvaring og<br />
om ændring af bestemmelserne i § 70.<br />
Til nr. 17-19.<br />
De foreslåe<strong>de</strong> ændringer i §§ 95 og 97 om foræl<strong>de</strong>lse<br />
og § 97 c om benådning er en konsekvens af forslaget<br />
om ophævelse af bestemmelserne om ungdomsfængsel,<br />
arbejdshus, sikkerhedsforvaring, afholdspålæg<br />
og helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere og<br />
om ændring af bestemmelserne i § 70.<br />
Til nr. 20.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t har i forbin<strong>de</strong>lse med sin gennemgang<br />
af straffeloven fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t hensigtsmæssigt at<br />
stille forslag om ophævelse af § 123. Bestemmelsen<br />
har i <strong>de</strong> senere år ikke været anvendt i praksis, og<br />
straffelovrå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t rettest, at forhold af <strong>de</strong>n i<br />
§ 123 nævnte art alene sanktioneres gennem disciplinarmidler.<br />
Til nr. 21.<br />
Den foreslåe<strong>de</strong> ændring er en følge af forslaget<br />
om at ophæve bestemmelserne i § 72 om afholdspålæg<br />
og udskænkningsforbud.<br />
Til § 2.<br />
Til nr. 1.<br />
Den ny affattelse er en følge af <strong>de</strong>n foreslåe<strong>de</strong><br />
ændring af straffelovens § 70 og <strong>de</strong>n foreslåe<strong>de</strong> ophævelse<br />
af straffelovens § 73. Straffelovens § 75, <strong>de</strong>r<br />
udgår af opregningen, blev ophævet ved lov nr. 212<br />
af 4. juni 1965 om ændringer i borgerlig straffelov<br />
(Konfiskation, fuldbyr<strong>de</strong>lse af frihedsstraf m.v.).<br />
Til nr. 2.<br />
Ved straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag om ophævelse af foranstaltningerne<br />
særfængsel, ungdomsfængsel, ar-
ejdshus og sikkerhedsforvaring, bortfal<strong>de</strong>r <strong>de</strong> beføjelser,<br />
<strong>de</strong>r er tillagt fængselsnævnet i straffelovens<br />
§§ 17, 37, 42, 43, 63 og 66.<br />
Som <strong>de</strong>t fremgår af forslaget til ændring af straffeloven,<br />
stiller rå<strong>de</strong>t forslag om, at <strong>de</strong>r i § 49, stk. 2,<br />
optages en regel, hvorefter domfældte efter bestemmelse<br />
af justitsministeren kan overføres fra fængsel<br />
til hospital eller lignen<strong>de</strong>, såfremt <strong>de</strong>t af hensyn til<br />
domfældtes al<strong>de</strong>r, helbredstilstand m.v. fin<strong>de</strong>s hensigtsmæssigt.<br />
En sådan overførelse er efter rå<strong>de</strong>ts<br />
opfattelse et naturligt led i fængselsvæsenets almin<strong>de</strong>lige<br />
adgang til at træffe afgørelse om, un<strong>de</strong>r hvilke<br />
former, herun<strong>de</strong>r for<strong>de</strong>ling mellem åben og lukket<br />
anstalt, frigangsordning m.m., udståelse af frihedsstraf<br />
skal fin<strong>de</strong> sted.<br />
Som følge heraf foreslås <strong>de</strong>t, at fængselsnævnet<br />
nedlægges.<br />
Til § 3.<br />
De foreslåe<strong>de</strong> ændringer er alle konsekvensændringer<br />
af forslaget til ændring af straffeloven.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t har ikke fun<strong>de</strong>t at bur<strong>de</strong> indgå i<br />
mere principielle overvejelser om lægmandselementets<br />
plads i strafferetsplejen, og <strong>de</strong>r er <strong>de</strong>rfor ikke<br />
ved forslaget sket ændringer i nævningernes og<br />
domsmæn<strong>de</strong>nes kompetence i <strong>de</strong> sager, <strong>de</strong>r omhandles<br />
af forslaget.<br />
Til §§ o og 6.<br />
Udgangspunktet ved straffelovrå<strong>de</strong>ts udarbej<strong>de</strong>lse<br />
af <strong>de</strong> overgangsregler, som rå<strong>de</strong>ts forslag til<br />
ændring af straffeloven gør nødvendige, har været,<br />
at disse skulle udformes såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong> sikrer <strong>de</strong> domfældte<br />
en rimelig og ligelig behandling samtidig med,<br />
at <strong>de</strong> i mindst mulig omfang giver anledning til<br />
vanskelighe<strong>de</strong>r for retsvæsenet og administrationen.<br />
Da <strong>de</strong>r ved ungdomsfængsel og arbejdshus i modsætning<br />
til forvaring og sikkerhedsforvaring i praksis<br />
har udviklet sig nogenlun<strong>de</strong> faste løsla<strong>de</strong>lsesterminer,<br />
har straffelovrå<strong>de</strong>t fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t forsvarligt og<br />
hensigtsmæssigt, at <strong>de</strong>r for personer, <strong>de</strong>r ved lovens<br />
ikrafttræ<strong>de</strong>n er dømt til ungdomsfængsel eller arbejdshus,<br />
u<strong>de</strong>n at foranstaltningen er en<strong>de</strong>lig fuldbyr<strong>de</strong>t,<br />
i loven fastsættes automatisk virken<strong>de</strong> regler<br />
for, hvornår <strong>de</strong> dømte skal løsla<strong>de</strong>s, og hvornår<br />
foranstaltningen er en<strong>de</strong>lig fuldbyr<strong>de</strong>t. For så vidt<br />
angår forvaring og sikkerhedsforvaring, hvor klientellet<br />
er mindre ensartet, har man ikke fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t<br />
muligt på tilsvaren<strong>de</strong> må<strong>de</strong> at foreslå faste omsætningsregler.<br />
For personer, <strong>de</strong>r ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n<br />
hensid<strong>de</strong>r i forvaring og sikkerhedsforvaring,<br />
må spørgsmålet om, hvilken foranstaltning <strong>de</strong>r skal<br />
træ<strong>de</strong> i ste<strong>de</strong>t for <strong>de</strong>n oprin<strong>de</strong>lig idømte, <strong>de</strong>rfor indbringes<br />
for retten.<br />
149<br />
Til § 5.<br />
Til stk. 1.<br />
Til brug ved rå<strong>de</strong>ts overvejelser har direktoratet<br />
for fængselsvæsenet oplyst, at opholdsti<strong>de</strong>n for førstegangsindsatte<br />
i ungdomsfængsel i praksis er 1 år<br />
— 1 år 6 måne<strong>de</strong>r, me<strong>de</strong>ns opholdsti<strong>de</strong>n i genindsættelsestilfæl<strong>de</strong><br />
er svingen<strong>de</strong> fra ophold i 3 måne<strong>de</strong>r<br />
til ophold i 1 år efter genindsættelsen. Ved indsættelse<br />
i arbejdshus vil efter fængselsdirektoratets<br />
oplysninger et ophold på 2 år før prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />
for en førstegangsindsat være almin<strong>de</strong>ligt. Ved genindsættelse<br />
er opholdsti<strong>de</strong>n <strong>de</strong>rimod stærkt varieren<strong>de</strong>.<br />
For personer, <strong>de</strong>r ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n hensid<strong>de</strong>r<br />
i ungdomsfængsel eller arbejdshus, har <strong>de</strong>t<br />
været et udgangspunkt for rå<strong>de</strong>t, at ingen må komme<br />
til at ophol<strong>de</strong> sig længere i vedkommen<strong>de</strong> institution,<br />
end <strong>de</strong> un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> system måtte<br />
regne med. Med hensyn til personer, <strong>de</strong>r hensid<strong>de</strong>r<br />
i arbejdshus, har rå<strong>de</strong>t y<strong>de</strong>rligere lagt vægt på at<br />
opnå et rimeligere forhold mellem <strong>de</strong>n begåe<strong>de</strong> kriminalitet<br />
og varighe<strong>de</strong>n af <strong>de</strong>n frihedsberøven<strong>de</strong> foranstaltning.<br />
Rå<strong>de</strong>t foreslår <strong>de</strong>rfor, at personer, <strong>de</strong>r<br />
ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n hensid<strong>de</strong>r i ungdomsfængsel<br />
eller arbejdshus, løsla<strong>de</strong>s, når <strong>de</strong> har afsonet henholdsvis<br />
1 år og 1 år og 6 måne<strong>de</strong>r. For personer,<br />
<strong>de</strong>r er genindsat, foreslås <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong> løsla<strong>de</strong>s, når <strong>de</strong><br />
har afsonet henholdsvis 4 måne<strong>de</strong>r og 6 måne<strong>de</strong>r.<br />
Der er tale om egentlige løsla<strong>de</strong>lsesterminer, såle<strong>de</strong>s<br />
at <strong>de</strong> fastsatte tidsrum for ophol<strong>de</strong>t i institutionen<br />
ikke kan afkortes gennem <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige regler om<br />
prøveløsla<strong>de</strong>lse. Er løsla<strong>de</strong>lse på et tidligere tidspunkt<br />
undtagelsesvis påkrævet, må <strong>de</strong>tte ske ved<br />
benådning. Personer, <strong>de</strong>r efter forslaget ikke kan løsla<strong>de</strong>s<br />
straks, hensid<strong>de</strong>r som fængselsfanger, jfr. herved<br />
reglen i stk. 2.<br />
Til stk. 2.<br />
Det bestemmes, at personer, <strong>de</strong>r løsla<strong>de</strong>s i medfør<br />
af reglerne i stk. 1, anses som prøveløsladte fra<br />
fængsel med en reststraf på fængsel i 3 måne<strong>de</strong>r<br />
henholdsvis 6 måne<strong>de</strong>r, at prøveti<strong>de</strong>n er 1 år, og at<br />
andre vilkår kan fastsættes af justitsministeren, hvis<br />
<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>s formålstjenligt.<br />
Når straffelovrå<strong>de</strong>t stiller forslag om en sådan<br />
regel, skyl<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t, at adgangen til i forbin<strong>de</strong>lse med<br />
en prøveløsla<strong>de</strong>lse at fastsætte vilkår om tilsyn, arbej<strong>de</strong><br />
og ophold, ambulant psykiatrisk behandling<br />
o.s.v. må anses for at være af afgøren<strong>de</strong> betydning<br />
for kontinuiteten i <strong>de</strong>t un<strong>de</strong>r afsoningen i ungdomsfængsel<br />
eller arbejdshus påbegyndte behandlingsarbej<strong>de</strong>.<br />
Det vil <strong>de</strong>rfor være betænkeligt at anse en<br />
løsla<strong>de</strong>lse efter stk. 1 som en en<strong>de</strong>lig løsla<strong>de</strong>lse. Det<br />
bemærkes herved, at <strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r løsla<strong>de</strong>s fra
ungdomsfængsel og arbejdshus, i almin<strong>de</strong>lighed har<br />
et bety<strong>de</strong>ligt behov for kriminalforsorgens efterfølgen<strong>de</strong><br />
støttearbej<strong>de</strong>.<br />
Når <strong>de</strong>t i reglen bestemmes, at <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
skal anses som prøveløsladt fra en fængselsstraf med<br />
en reststraf på 3 måne<strong>de</strong>r henholdsvis 6 måne<strong>de</strong>r,<br />
skyl<strong>de</strong>s <strong>de</strong>tte, at <strong>de</strong>r selvsagt ikke vil være mulighed<br />
for genindsættelse i ungdomsfængsel eller arbejdshus<br />
i tilfæl<strong>de</strong> af vilkårsovertræ<strong>de</strong>lser. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
antager, at <strong>de</strong>n omstændighed, at en <strong>de</strong>l<br />
af frihedsstraffene endnu ikke er afsonet, har betydning<br />
for mulighe<strong>de</strong>n for at gennemføre <strong>de</strong> vilkår, <strong>de</strong>r<br />
er stillet ved prøveløsla<strong>de</strong>lsen.<br />
Til stk. 3.<br />
Med hensyn til <strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n<br />
allere<strong>de</strong> er prøveløsladt fra ungdomsfængsel<br />
eller arbejdshus, vil <strong>de</strong>r som anført ikke bestå nogen<br />
mulighed for genindsættelse i <strong>de</strong> nævnte institutioner.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t har <strong>de</strong>rfor af <strong>de</strong> ovenfor anførte<br />
grun<strong>de</strong> ment, at reglen i stk. 2 også bør anven<strong>de</strong>s i<br />
disse tilfæl<strong>de</strong>.<br />
I <strong>de</strong>n prøvetid, <strong>de</strong>r er en følge af stk. 2, fragår <strong>de</strong>n<br />
tid, i hvilken <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> allere<strong>de</strong> har været<br />
prøveløsladt, og reglen giver ikke en særlig adgang<br />
til i forbin<strong>de</strong>lse med lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n at fastsætte<br />
y<strong>de</strong>rligere vilkår for <strong>de</strong>n allere<strong>de</strong> gennemførte prøveløsla<strong>de</strong>lse.<br />
Var <strong>de</strong>r for <strong>de</strong>nne fastsat en længere<br />
prøvetid end 1 år, fører stk. 2 til, at prøveti<strong>de</strong>n<br />
afkortes til 1 år.<br />
Til § 6.<br />
Til stk. 1.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t stiller forslag om, at <strong>de</strong>t overla<strong>de</strong>s<br />
til domstolene at afgøre, hvorle<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r skal forhol<strong>de</strong>s<br />
med <strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n<br />
hensid<strong>de</strong>r i forvaring eller sikkerhedsforvaring.<br />
Som foran anført har straffelovrå<strong>de</strong>t ikke fun<strong>de</strong>t<br />
<strong>de</strong>t muligt i loven at optage faste omsætningsregler,<br />
da klientellet i forvaring og sikkerhedsforvaring er<br />
mindre ensartet end klientellet i ungdomsfængsel<br />
og arbejdshus. Dertil kommer, at forvaring efter<br />
rå<strong>de</strong>ts forslag kun kan anven<strong>de</strong>s over for en meget<br />
snævrere og til <strong>de</strong>ls an<strong>de</strong>n personkreds end <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r<br />
efter gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ret kan hensættes i forvaring.<br />
Det fremgår af bestemmelsen, at retten ved sin<br />
afgørelse, <strong>de</strong>r sker ved dom, kan anven<strong>de</strong> frihedsberøven<strong>de</strong><br />
foranstaltninger af enhver art bortset<br />
fra hæfte. Bestemmelsen in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r en selvstændig<br />
hjemmel for at anven<strong>de</strong> foranstaltningerne i medfør<br />
af §§ 65-67, såfremt <strong>de</strong>tte efter domfældtes nuværen<strong>de</strong><br />
tilstand er formålstjenligt. Dette må dog<br />
efter rå<strong>de</strong>ts opfattelse forudsætte, at et sådant<br />
150<br />
sanktionsvalg er indiceret af erklæringer fra <strong>de</strong>n anstalt,<br />
hvor <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> hidtil har haft ophold, og<br />
eventuelle suppleren<strong>de</strong> psykiatriske erklæringer.<br />
Til stk. 2.<br />
Personer, <strong>de</strong>r ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n allere<strong>de</strong> er<br />
prøveudskrevet fra forvaring og sikkerhedsforvaring,<br />
forbliver prøveudskrevet. Da <strong>de</strong>r ikke kan blive<br />
tale om genindsættelse i sikkerhedsforvaring, og<br />
da adskillige af <strong>de</strong> dømte, <strong>de</strong>r er prøveudskrevet<br />
fra forvaring, efter rå<strong>de</strong>ts forslag til ny bestemmelse<br />
herom ikke længere kan idømmes forvaring, foreslår<br />
rå<strong>de</strong>t helt generelt, at personer, <strong>de</strong>r er prøveudskrevet<br />
fra <strong>de</strong> nævnte sanktioner, skal anses som<br />
prøveløsladt fra fængsel med en reststraf på 6 måne<strong>de</strong>r<br />
og en prøvetid på 2 år. De i øvrigt for prøveudskrivningen<br />
fastsatte vilkår forbliver i kraft. Om<br />
<strong>de</strong>n nærmere begrun<strong>de</strong>lse for forslaget og om prøveti<strong>de</strong>ns<br />
beregning henvises til bemærkningerne ovenfor<br />
til § 5, stk. 2 og 3. Da personer, <strong>de</strong>r udskrives fra<br />
forvaring eller sikkerhedsforvaring, i almin<strong>de</strong>lighed<br />
har et bety<strong>de</strong>ligt behov for forsorgsmæssige hjælpeforanstaltninger,<br />
fin<strong>de</strong>r straffelovrå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t væsentligt,<br />
at man som hidtil har mulighed for at tilby<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> en sådan hjælp også udover <strong>de</strong>n i<br />
stk. 2 fastsatte prøvetid.<br />
Til stk. 3.<br />
Det må forudses, at domstolene i enkelte tilfæl<strong>de</strong><br />
vil omsætte en dom til sikkerhedsforvaring eller forvaring<br />
til straf af fængsel i et tidsrum, <strong>de</strong>r enten er<br />
mindre end eller lig med <strong>de</strong>n tid, hvori <strong>de</strong>n dømte<br />
har haft ophold i sikkerhedsforvaring eller forvaring.<br />
Da <strong>de</strong>r er tale om personer, <strong>de</strong>r som oftest vil have<br />
et bety<strong>de</strong>ligt behov for efterforsorg, vil straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
være betænkelig ved i sådanne tilfæl<strong>de</strong> at løsla<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> en<strong>de</strong>ligt. Man foreslår <strong>de</strong>rfor,<br />
at <strong>de</strong> anses som prøveløsladt fra fængsel med en<br />
reststraf på 6 måne<strong>de</strong>r og en prøvetid på 2 år.<br />
Prøveti<strong>de</strong>n må i disse tilfæld regnes fra afgørelsens<br />
dato. I øvrigt skal <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige regler om prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />
i § 39 kunne anven<strong>de</strong>s. Såfremt <strong>de</strong>t er<br />
muligt, vil <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rfor være hensigtsmæssigt, om<br />
justitsministeriet, in<strong>de</strong>n sagen er en<strong>de</strong>lig afgjort, har<br />
taget stilling til, på hvilke vilkår en eventuel prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />
skal ske.<br />
Til § 7.<br />
I nogle tilfæl<strong>de</strong> vil <strong>de</strong>r før lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n<br />
efter reglerne i straffelovens § 70 være fremsat begæring<br />
om prøveudskrivning fra forvaring. Er begæringen<br />
ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n indbragt for retten,<br />
efter at være blevet behandlet i anklagemyn-
dighe<strong>de</strong>n m.v., ville <strong>de</strong>t i forhold til <strong>de</strong>n indsatte<br />
være mindre rimeligt og i øvrigt uhensigtsmæssigt,<br />
hvis lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n bevirke<strong>de</strong>, at sagen ikke<br />
kunne vi<strong>de</strong>rebehandles. Det bestemmes <strong>de</strong>rfor, at<br />
sagen skal færdigbehandles efter <strong>de</strong> hidtil gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
regler.<br />
Fin<strong>de</strong>r retten, at begæringen om prøveudskrivning<br />
kan tages til følge, træffer <strong>de</strong>n ved ken<strong>de</strong>lse<br />
bestemmelse om prøveudskrivning og <strong>de</strong> for <strong>de</strong>nne<br />
gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> vilkår, bortset fra <strong>de</strong> vilkår <strong>de</strong>r følger af<br />
lovudkastets § 6, stk. 2, om prøvetid og reststraf.<br />
Med hensyn til adgangen til at fastsætte y<strong>de</strong>rligere<br />
vilkår bemærkes, at <strong>de</strong>t i praksis ofte anvendte<br />
vilkår om direkte tilbageføring i tilfæl<strong>de</strong> af vilkårsovertræ<strong>de</strong>lse<br />
ikke vil kunne fin<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse,<br />
medmindre retten ved dom efter § 6, stk. 1, bestemmer,<br />
at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> skal idømmes forvaring<br />
og undtagelsesvist samtidig træffer afgørelse<br />
om prøveudskrivning.<br />
Kan begæringen om prøveudskrivning ikke tages<br />
til følge, bestemmes <strong>de</strong>t, at retten herefter skal træffe<br />
afgørelse om omsætning af foranstaltningen efter<br />
lovudkastets § 6, stk. 1. Uanset at afgørelser efter<br />
<strong>de</strong>nne bestemmelse træffes un<strong>de</strong>r medvirken af<br />
domsmænd, og en ny behandling såle<strong>de</strong>s er påkrævet,<br />
synes <strong>de</strong>t mest hensigtsmæssigt i disse tilfæl<strong>de</strong><br />
at la<strong>de</strong> afgørelsen træffes af <strong>de</strong>n ret, ved hvilken<br />
spørgsmålet om prøveudskrivning blev behandlet,<br />
jfr. straffelovens § 59, stk. 3, selv om <strong>de</strong>nne ret ikke<br />
måtte være kompetent efter <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige regel<br />
i lovudkastets § 8, stk. 1,1. punktum.<br />
Til § 8.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t har fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t rigtigt, at <strong>de</strong> særlige<br />
sager om omsætning af forvaring og sikkerhedsforvaring<br />
behandles af un<strong>de</strong>rretten i <strong>de</strong>n retskreds,<br />
hvor forvaringsanstalterne er beliggen<strong>de</strong>. Man opnår<br />
<strong>de</strong>rved, at sagerne un<strong>de</strong>rgives en så ensartet<br />
behandling som muligt. Rå<strong>de</strong>t er opmærksom på,<br />
at reglen vil medføre en meget følelig belastning for<br />
nogle enkelte retter og politikredse, men forudsætter,<br />
at <strong>de</strong>n risiko for en forsinkelse af behandlingen,<br />
<strong>de</strong>r er en følge heraf, vil kunne undgås, hvis <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
embe<strong>de</strong>r får tillagt særlig assistance.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t forudsætter endvi<strong>de</strong>re, at <strong>de</strong>t som<br />
hidtil vil være <strong>de</strong>n statsadvokat, <strong>de</strong>r tog stilling til<br />
tiltalespørgsmålet i <strong>de</strong>n oprin<strong>de</strong>lige sag, som nu<br />
faktisk afgør, hvilken påstand <strong>de</strong>r af anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />
skal nedlægges un<strong>de</strong>r sagen.<br />
151<br />
Vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>n særlige regel i 2. punktum henvises<br />
til bemærkningerne ovenfor til § 7.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t har endvi<strong>de</strong>re fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t bedst<br />
stemmen<strong>de</strong> med strafferetsplejens almin<strong>de</strong>lige principper<br />
at foreskrive medvirken af domsmænd.<br />
Med hensyn til anke fin<strong>de</strong>r reglerne i retsplejelovens<br />
kap. 83 anven<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong> begrænsninger,<br />
<strong>de</strong>r følger af, at <strong>de</strong>t spørgsmål, <strong>de</strong>r kan pådømmes,<br />
alene er et spørgsmål om sanktionsvalg og -udmåling.<br />
Til stk. 2.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t har ikke fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t muligt i loven<br />
at fastsætte en bestemt frist, in<strong>de</strong>n hvilken <strong>de</strong>r skal<br />
være truffet afgørelse om omsætning efter lovudkastets<br />
§ 6, stk. 1. Uanset at <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r disse sager<br />
ikke skal tages stilling til selve skyldspørgsmålet,<br />
vil <strong>de</strong> formentlig oftest kræve en omfatten<strong>de</strong> dokumentation<br />
og procedure, ligesom en <strong>de</strong>l af afgørelserne<br />
kan påregnes anket til landsretten.<br />
Selv om disse sager naturligvis skal fremmes mest<br />
muligt ved retten, foreskrives <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rfor alene, at<br />
spørgsmål om omsætning af foranstaltningen skal<br />
være indbragt for retten in<strong>de</strong>n 1 måned efter lovens<br />
ikrafttræ<strong>de</strong>n. Dette gæl<strong>de</strong>r også, hvor en før lovens<br />
ikrafttræ<strong>de</strong>n fremsat begæring om prøveudskrivning<br />
i medfør af reglen i lovudkastets § 7 vi<strong>de</strong>rebehandles<br />
ved retten, men hvor <strong>de</strong>r endnu ikke<br />
foreligger en en<strong>de</strong>lig afgørelse af prøveudskrivnings-<br />
Til stk. 3.<br />
Når <strong>de</strong>t foreskrives, at <strong>de</strong>n tidligere idømte foranstaltning<br />
vedbliver at gæl<strong>de</strong> indtil en<strong>de</strong>lig, d.v.s.<br />
ikke appelleret, afgørelse efter § 6 eller § 7 er truffet,<br />
vil <strong>de</strong>t sige, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> kan tilbagehol<strong>de</strong>s i<br />
forvaring eller sikkerhedsforvaring un<strong>de</strong>r en eventuel<br />
appelbehandling af sager, i hvilke un<strong>de</strong>rretten<br />
træffer afgørelse om prøveudskrivning eller fastsætter<br />
en fængselsstraf lig med eller kortere end <strong>de</strong>n<br />
tid, i hvilken <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> faktisk har hensid<strong>de</strong>t<br />
i forvaring eller sikkerhedsforvaring.<br />
Til § 9.<br />
Reglen er en følge af lovudkastets § 1, nr. 11,<br />
og svarer til <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regel i straffelovens § 86,<br />
stk. 3, 1. punktum.
•Ml<br />
BILAG
155<br />
Anven<strong>de</strong>lsen af frihedsberøven<strong>de</strong> sanktioner i perio<strong>de</strong>n 1950-1970.<br />
1. Un<strong>de</strong>rsøgelsens genstand og formål.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsen tager sit udgangspunkt i året<br />
1950, i<strong>de</strong>t virkningen af efterkrigsti<strong>de</strong>ns<br />
retsopgør og kriselovgivning først omkring<br />
<strong>de</strong>tte tidspunkt stort set er klinget af.<br />
I årene 1950 til 1970 har anven<strong>de</strong>lsen af<br />
<strong>de</strong> frihedsberøven<strong>de</strong> <strong>særforanstaltninger</strong>,<br />
ungdomsfængsel, arbejdshus, sikkerhedsforvaring,<br />
forvaring og særfængsel gennemgået<br />
bety<strong>de</strong>lige ændringer.<br />
Det er un<strong>de</strong>rsøgelsens formål at belyse<br />
<strong>de</strong>nne udvikling nærmere, bå<strong>de</strong> for hver enkelt<br />
sanktionsform for sig og for <strong>de</strong>t indbyr<strong>de</strong>s<br />
forhold mellem sanktionerne, i<strong>de</strong>t disse<br />
ofte fremby<strong>de</strong>r alternative valg for domstolene.<br />
Da ubetinget fængsel gennem hele perio<strong>de</strong>n<br />
har været <strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong> frihedsberøven<strong>de</strong><br />
sanktion, og da fængsel i bety<strong>de</strong>ligt<br />
omfang har været et alternativ til <strong>særforanstaltninger</strong>ne,<br />
er almin<strong>de</strong>ligt ubetinget fængsel<br />
medtaget.<br />
Betinget fængsel fremtræ<strong>de</strong>r i et vist omfang<br />
som alternativ til fængsel. Man er imidlertid<br />
gået ud fra, at domstolenes valg i første<br />
omgang står mellem betinget fængsel og<br />
ubetinget frihedsberøvelse un<strong>de</strong>r en eller an<strong>de</strong>n<br />
form. Betinget fængsel er <strong>de</strong>rfor ikke<br />
medtaget. Anven<strong>de</strong>lsen af betinget fængsel<br />
har i øvrigt ikke un<strong>de</strong>rgået store ændringer<br />
i <strong>de</strong>n un<strong>de</strong>rsøgte perio<strong>de</strong>.<br />
Hæfte er heller ikke medtaget, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>nne<br />
sanktionsform kun sjæl<strong>de</strong>nt vil præsentere<br />
sig som et alternativ til fængsel og slet ikke<br />
som alternativ til <strong>særforanstaltninger</strong>.<br />
To frihedsberøven<strong>de</strong> <strong>særforanstaltninger</strong>,<br />
dom til anbringelse i statshospital og dom til<br />
anbringelse i institution un<strong>de</strong>r åndssvageforsorgen,<br />
er ligele<strong>de</strong>s u<strong>de</strong>ladt, selvom <strong>de</strong>t<br />
vel forekommer, at disse sanktioner kan<br />
fremtræ<strong>de</strong> som alternativ til i hvert fald dom<br />
til forvaring.<br />
Af Jan Kaarsen og Jens Tolstrup.<br />
Bilag 1.<br />
2. Kil<strong>de</strong>r.<br />
Som kil<strong>de</strong>r for un<strong>de</strong>rsøgelsen er anvendt<br />
fængselsdirektørens beretninger om fængselsvæsenet<br />
i Danmark 1950-1969 samt<br />
Danmarks Statistiks <strong>Krim</strong>inalstatistik for <strong>de</strong><br />
tilsvaren<strong>de</strong> år. Der er <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n anvendt<br />
utrykt materiale fra fængselsdirektoratets 4.<br />
ekspeditionskontor. En<strong>de</strong>lig er oplysningerne<br />
om indsættelse i særfængsel suppleret og<br />
korrigeret på grundlag af oplysninger fra<br />
særfængslerne i Herstedvester og Horsens.<br />
Oplysning om <strong>de</strong> anvendte kil<strong>de</strong>r anføres<br />
ved alle tabeller.<br />
3. Indsættelser efter dom.<br />
3.1. Samtlige sanktioner.<br />
I 1950 indsattes i alt 4766 personer i fængselsvæsenets<br />
anstalter efter dom til <strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgte<br />
sanktioner. En <strong>de</strong>l af disse er formentlig<br />
gengangere, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t meget vel er muligt<br />
at pådrage sig mere end een kort frihedsstraf<br />
i løbet af samme år. I 1970 er tallet fal<strong>de</strong>t<br />
til 4331. Maksimum nås i 1952 med 4773.<br />
Derefter fal<strong>de</strong>r tallet - bortset fra stigningen<br />
i 1956 - til minimum i 1960 med 3312.<br />
Derfra går <strong>de</strong>t successivt opefter med 1964<br />
og 1966 som eneste undtagelser. Tallene<br />
fremgår af tabel 1.<br />
3.2. Fængsel.<br />
I 1950 indsattes 4494 personer i fængsel. I<br />
1970 er tallet fal<strong>de</strong>t til 3933, et fald på 12<br />
pct., se in<strong>de</strong>kstallet i tabel 2. Perio<strong>de</strong>ns<br />
maksimum ligger allere<strong>de</strong> i 1951. Derefter<br />
følger et fald til minimum i 1960 med 2944.<br />
(In<strong>de</strong>ks = 66). Dette niveau hol<strong>de</strong>s i 1961<br />
og 1962, hvorefter tallet igen stiger nogenlun<strong>de</strong><br />
støt indtil 1970.<br />
Fængsel har i un<strong>de</strong>rsøgelsens perio<strong>de</strong> kunnet<br />
udstås i statsfængsel, i Københavns<br />
fængsler eller i et af provinsens 50 arresthuse.
I 1950 var reglerne for for<strong>de</strong>ling af fængselsdomfældte<br />
såle<strong>de</strong>s, at fængsel helt op til<br />
5 måne<strong>de</strong>r skulle udstås i arresthus. Disse<br />
for<strong>de</strong>lingsregler er gennem perio<strong>de</strong>n ændret<br />
successivt til 4 og 3 måne<strong>de</strong>r og i 1970—71<br />
til, at fængselsafsonere selv med fængsel i<br />
30 dage skal afleveres til statsfængsel. Baggrun<strong>de</strong>n<br />
herfor var <strong>de</strong>ls pladsforhol<strong>de</strong>ne i<br />
arresthusene som følge af <strong>de</strong>t stigen<strong>de</strong> antal<br />
varetægtsfanger og hæfteafsonere, <strong>de</strong>ls ønsket<br />
om at placere afsonere un<strong>de</strong>r bedre forhold.<br />
Dette er forklaringen på, at in<strong>de</strong>kstallet<br />
for arresthusene fal<strong>de</strong>r til 34 i 1970.<br />
For Københavns fængsler viste <strong>de</strong>t sig<br />
vanskeligere at gennemføre samme udvikling,<br />
i<strong>de</strong>t et vist belæg af afsonere ansås for<br />
at være en nødvendig betingelse for anstaltens<br />
arbejdsdrift. Også her er in<strong>de</strong>kstallet i<br />
1970 dog fal<strong>de</strong>t til 68.<br />
Denne baggrund er en <strong>de</strong>l af forklaringen<br />
på, at in<strong>de</strong>kstallet for statsfængslerne i 1970<br />
er steget til 138.<br />
Gennem hele perio<strong>de</strong>n er fængsel <strong>de</strong>n helt<br />
domineren<strong>de</strong> sanktionsform. I 1950 skyldtes<br />
94 pct. af samtlige indsættelser fængselsdomme.<br />
Tallet fal<strong>de</strong>r i 1961 til 87 pct. og<br />
stiger <strong>de</strong>refter til 91 pct. i 1970.<br />
3.3. Ungdomsfængsel.<br />
Antallet af domme til ungdomsfængsel ligger<br />
i begyn<strong>de</strong>lsen af perio<strong>de</strong>n omkring 80 - fal<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
til 65 i 1954. I 1953 nedsattes imidlertid<br />
straffelovskommissionen. Un<strong>de</strong>r forhandlingerne<br />
i <strong>de</strong>nne opnåe<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r ret hurtigt<br />
enighed om, at man overfor unge lovovertræ<strong>de</strong>re<br />
un<strong>de</strong>r 21 år bur<strong>de</strong> foretrække<br />
ungdomsfængsel fremfor ubetinget fængsel.<br />
Som følge heraf stiger anven<strong>de</strong>lsen af ungdomsfængsel<br />
dramatisk i <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> år.<br />
Alene fra 1954 til 1956 er <strong>de</strong>r tale om mere<br />
end en fordobling og tallene stiger fortsat<br />
frem til 1963 med et maksimum på 272.<br />
Derfra følger et uregelmæssigt fald til et<br />
niveau på 208 i 1970. Fra 1954 til 1970 er<br />
<strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s sket en tredobling af antallet af<br />
ungdomsfængselsdomme.<br />
Ungdomsfængselsdommenes procentvise<br />
an<strong>de</strong>l er tilsvaren<strong>de</strong> steget støt fra 1,6 pct. i<br />
1950 til 7,5 pct. i 1963 og <strong>de</strong>refter fal<strong>de</strong>t til<br />
4,8 pct. i 1970.<br />
156<br />
3.4. Arbejdshus.<br />
I 1950 blev 40 personer indsat i arbejdshus<br />
efter dom. Tallet stiger i 1952 til 69 og hol<strong>de</strong>r<br />
sig <strong>de</strong>refter frem til 1960 omkring 50,<br />
bortset fra en isoleret stigning i 1959. I løbet<br />
af 1961 og 1962 fal<strong>de</strong>r niveauet til omkring<br />
30 og hol<strong>de</strong>r sig <strong>de</strong>r til 1967, da et nyt<br />
fald efterhån<strong>de</strong>n bringer niveauet ned på<br />
kun 10 domme til arbejdshus i 1970. Denne<br />
udvikling er fortsat i 1971. Domstolene er<br />
såle<strong>de</strong>s næsten ophørt med at anven<strong>de</strong> sanktionen<br />
arbejdshus. Niveauet i 1970 er kun<br />
en syven<strong>de</strong><strong>de</strong>l af niveauet i 1952.<br />
Procentuelt tegne<strong>de</strong> arbejdshuset sig i begyn<strong>de</strong>lsen<br />
af 1950'erne for omkring 1,2 pct.<br />
af dommene. Maksimum nås med 1,9 pct.<br />
i 1959. Derefter følger et støt og sikkert fald<br />
frem til 0,2 pct. i 1970.<br />
3.5. Sikkerhedsforvaring.<br />
Antallet af domme til sikkerhedsforvaring<br />
har gennem hele perio<strong>de</strong>n været meget lavt<br />
svingen<strong>de</strong> mellem 0 og 6 med et gennemsnit<br />
på ca. 1,5. I 9 af <strong>de</strong> 21 år er <strong>de</strong>r overhove<strong>de</strong>t<br />
ikke afsagt domme af <strong>de</strong>nne art. Fra<br />
1960 til 1970 er <strong>de</strong>r kun afsagt 7 domme til<br />
sikkerhedsforvaring mod 24 domme i perio<strong>de</strong>n<br />
fra 1950-59. Selv på <strong>de</strong>tte meget lave<br />
niveau er <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s tale om en klart aftagen<strong>de</strong><br />
ten<strong>de</strong>ns.<br />
Procentuelt har antallet af domme til sikkerhedsforvaring<br />
i <strong>de</strong>nne perio<strong>de</strong> aldrig oversteget<br />
0,1 pct.<br />
3.6. Forvaring og særfængsel.<br />
3.6.1. Forvaring.<br />
Endnu i 1950 faldt <strong>de</strong>r 145 domme til forvaring.<br />
Allere<strong>de</strong> fra 1953 er tallet imidlertid<br />
<strong>de</strong>finitivt fal<strong>de</strong>t til un<strong>de</strong>r 100. Fal<strong>de</strong>t fortsætter,<br />
og fra 1962 ligger niveauet omkring<br />
50. I 1967 indtræ<strong>de</strong>r et nyt fald til 30, et<br />
tal, <strong>de</strong>r gentager sig i 1970.<br />
In<strong>de</strong>kstallet viser et fald til 21 i 1970. I<br />
1950 faldt <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s fem gange flere domme<br />
til forvaring end i 1970 (tabel 2).<br />
Procentuelt udgjor<strong>de</strong> forvaringsdommene<br />
i 1950 nøjagtig 3,0 pct. I 1970 er tallet fal<strong>de</strong>t<br />
til 0,7 pct.<br />
3.6.2. Særfængsel.<br />
I 1950 af sag<strong>de</strong>s kun 8 domme til særfængsel.<br />
Tallet stiger i <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> år, men er i<br />
1954 helt ne<strong>de</strong> på 6.
Baggrun<strong>de</strong>n herfor var behandlingsfilosofien<br />
i Herstedvester, hvor man var af <strong>de</strong>n<br />
opfattelse, at personer, <strong>de</strong>r henhørte un<strong>de</strong>r<br />
straffelovens § 17, alene lod sig behandle<br />
gennem tidsubestemt frihedsberøvelse.<br />
I 1951 oprette<strong>de</strong>s imidlertid y<strong>de</strong>rligere en<br />
forvaringsanstalt i Horsens. Da man her var<br />
af en an<strong>de</strong>n opfattelse, overførtes særfængslet<br />
i efteråret 1955 til Horsens.<br />
Som <strong>de</strong>t fremgår af tabel 3, steg anven<strong>de</strong>lsen<br />
af særfængsel <strong>de</strong>refter dramatisk fra et<br />
in<strong>de</strong>kstal på 75 i 1954 til 238 året efter og<br />
y<strong>de</strong>rligere til 513 i 1956 og atter til 750 i<br />
1958, altså en tidobling, på kun fire år. Fra<br />
1958 til 1968 sker y<strong>de</strong>rligere en fordobling,<br />
og i 1970 er tallet atter steget til 1875 svaren<strong>de</strong><br />
til 150 domme til særfængsel. I 1970<br />
afsag<strong>de</strong>s såle<strong>de</strong>s næsten tyve gange flere<br />
domme til særfængsel end i 1950.<br />
Tilsvaren<strong>de</strong> er særfængselsprocenten steget<br />
fra 0,2 pct. i 1950 til 3,5 pct. i 1970.<br />
Som en konsekvens af udviklingen indrette<strong>de</strong>s<br />
i <strong>de</strong>cember 1967 påny særfængsel i<br />
Herstedvester, såle<strong>de</strong>s at begge forvaringsanstalter<br />
nu modtager bå<strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> og<br />
særfængselsdømte. Særfængslets fremgang er<br />
i høj grad sket på bekostning af forvaringen.<br />
Som <strong>de</strong>t ses af kolonnen ne<strong>de</strong>rst i tabel 3, er<br />
forvaringens og særfængslets samle<strong>de</strong> procentan<strong>de</strong>l<br />
imidlertid steget fra 3,2 pct. i<br />
1950 til 4,2 pct. i 1970.<br />
4. Institutionernes belæg.<br />
4.1. Generelt.<br />
Af flere grun<strong>de</strong> giver oversigten over indsættelser<br />
efter dom kun et ufuldstændigt og<br />
til<strong>de</strong>ls misvisen<strong>de</strong> bille<strong>de</strong> af sanktionspolitikken.<br />
For <strong>de</strong>t første er <strong>de</strong>n gennemsnitlige opholdstid<br />
i ungdomsfængsel, arbejdshus, sikkerhedsforvaring<br />
og forvaring væsentligt<br />
længere end ved fængsel og særfængsel. Herved<br />
får <strong>de</strong> førstnævnte sanktioner en vægt i<br />
<strong>de</strong>t daglige belæg, <strong>de</strong>r er langt større end<br />
domstallene giver udtryk for.<br />
For <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t spiller andre leverandører<br />
end domstolene en bety<strong>de</strong>lig rolle for belæggets<br />
størrelse. Såle<strong>de</strong>s omfatter fængselsnævnets<br />
genindsættelser af prøveløsladte fra<br />
ungdomsfængsel, arbejdshus og sikkerhedsforvaring<br />
et bety<strong>de</strong>ligt antal personer. Mindre<br />
rolle spiller justitsministeriets genindsæt-<br />
157<br />
telser af prøveløsladte fra fængsel og særfængsel,<br />
i<strong>de</strong>t genindsættelserne her i <strong>de</strong>n<br />
un<strong>de</strong>rsøgte perio<strong>de</strong> næsten altid er sket i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med ny dom.<br />
For <strong>de</strong>t tredie omfatter domfæl<strong>de</strong>lsesstatistikken<br />
ikke domstolenes genanbringelse af<br />
forvare<strong>de</strong> efter ken<strong>de</strong>lse, en anbringelsesform,<br />
<strong>de</strong>r spiller mindst lige så stor rolle for<br />
forvaringsbelæggets størrelse som domfæl<strong>de</strong>lserne.<br />
I tabellerne 4-6 vises <strong>de</strong>rfor udviklingen<br />
i <strong>de</strong>t gennemsnitlige daglige belæg, <strong>de</strong>r registrerer<br />
betydningen af opholdsti<strong>de</strong>ns læng<strong>de</strong><br />
og medtager samtlige indsættelser.<br />
4.2. Samtlige sanktioner.<br />
Da <strong>de</strong>t daglige belæg ikke fin<strong>de</strong>s opgjort for<br />
forvaringen før 1954, kan <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> tal<br />
først opgøres fra og med <strong>de</strong>tte år.<br />
I 1954 lå <strong>de</strong>t daglige belæg i gennemsnit<br />
for året på 2509. Tallet stiger i 1956 til 2551<br />
og fal<strong>de</strong>r <strong>de</strong>refter nogenlun<strong>de</strong> støt til 1836<br />
i 1970. Udviklingen registreres af in<strong>de</strong>kstallene<br />
i tabel 5 som et fald fra 100 i 1954 til<br />
73 i 1970, altså et fald i belægget på 27 pct.<br />
Det er såle<strong>de</strong>s ikke domfældte af disse kategorier,<br />
<strong>de</strong>r har forårsaget fængselsvæsenets<br />
kapacitetsproblemer i <strong>de</strong> senere år, men stigningen<br />
i antallet af varetægtsfængsle<strong>de</strong> og i<br />
antallet af hæftedomfældte. Stigningen i antallet<br />
af motorkøretøjer er hovedårsagen til<br />
<strong>de</strong> mange hæftedomme. De ændre<strong>de</strong> beregningsregler<br />
for fradrag af varetægtsophold<br />
forklarer en <strong>de</strong>l af nedgangen i statsfængslernes<br />
procentan<strong>de</strong>l. Stigningen i varetægtsfængslets<br />
belægsan<strong>de</strong>l synes at have krav på<br />
en nærmere un<strong>de</strong>rsøgelse.<br />
4.3. Fængsel.<br />
Det daglige belæg af fængselsindsatte var i<br />
1950 i alt 2028. Allere<strong>de</strong> i 1953 er in<strong>de</strong>kstallet<br />
fal<strong>de</strong>t til 85, i 1958 til 70, og i 1960<br />
til 60, et niveau, <strong>de</strong>r hol<strong>de</strong>s nogenlun<strong>de</strong> konstant<br />
resten af perio<strong>de</strong>n varieren<strong>de</strong> fra minimum<br />
på 57 i 1966-67 til 62 i 1970. (Tabel<br />
4 og 5). Belægget af fængselsindsatte er såle<strong>de</strong>s<br />
reduceret med 38 pct. fra 2028 i 1950<br />
til 1256 i 1970.<br />
Når belægget af fængselsindsatte ikke er<br />
steget væsentligt fra 1960 til 1970, skønt antallet<br />
af domfæl<strong>de</strong>lser i samme perio<strong>de</strong> steg<br />
fra ca. 3000 til ca. 4000, skyl<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t nedsættelse<br />
af opholdsti<strong>de</strong>rne gennem <strong>de</strong>n udvi-
<strong>de</strong><strong>de</strong> adgang til prøveløsla<strong>de</strong>lse, <strong>de</strong>r gennemførtes<br />
i 1964, en stigen<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse af prøveløsla<strong>de</strong>lsesinstituttet,<br />
samt at <strong>de</strong>r fra november<br />
1968 i næsten alle tilfæl<strong>de</strong> gives<br />
fuldt varetægtsfradrag.<br />
Som følge af <strong>særforanstaltninger</strong>nes længere<br />
opholdsti<strong>de</strong>r og administrative genindsættelser<br />
bliver fængselssanktionens procentvise<br />
belægsan<strong>de</strong>l væsentligt lavere end domsan<strong>de</strong>len.<br />
Mens <strong>de</strong>nne svinge<strong>de</strong> mellem 95<br />
pct. og 87 pct. (tabel 3), var belægsan<strong>de</strong>len<br />
i 1950 kun 68 pct., et tal, <strong>de</strong>r fal<strong>de</strong>r nogenlun<strong>de</strong><br />
støt til 56 pct. i 1961-62, hvorefter<br />
<strong>de</strong>t igen stiger til 68 pct. i 1970.<br />
Fra 1959 til 1967 var såle<strong>de</strong>s mere end<br />
40 pct. af belægget un<strong>de</strong>rgivet <strong>særforanstaltninger</strong>.<br />
Fra 1960 til 1966 var omkring 40 pct. af<br />
belægget un<strong>de</strong>rgivet helt eller <strong>de</strong>lvis tidsubestemte<br />
<strong>særforanstaltninger</strong>. (Ungdomsfængsel,<br />
arbejdshus, sikkerhedsforvaring eller forvaring)<br />
.<br />
4.4. Ungdomsfængsel.<br />
I 1950 hav<strong>de</strong> ungdomsfængslerne et belæg<br />
på 220 fal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> til 145 i 1955. Fra 1956<br />
steg belægget støt til et maksimum på 425,<br />
<strong>de</strong>r nåe<strong>de</strong>s i 1965. Derefter er belægget påny<br />
fal<strong>de</strong>t støt til 243 i 1970 (tabel 4).<br />
Tallet 425 forekommer højt, men ligger<br />
dog mere end hundre<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> 527, <strong>de</strong>r<br />
var forudset af fængselsvæsenet - se <strong>Betænkning</strong><br />
II - vedrøren<strong>de</strong> fængselsvæsenets<br />
anstaltsorganisation, pag. 20. Det er aldrig<br />
opklaret, hvorfor krigsårenes store fødselsårgange<br />
ikke leve<strong>de</strong> op til forventningerne<br />
om at fyl<strong>de</strong> ungdomsfængslerne i samme<br />
grad som hidtil.<br />
Fal<strong>de</strong>t i <strong>de</strong>t daglige belæg fra 1950 til<br />
1955 (fra in<strong>de</strong>kstal 100 til 66) er noget<br />
større end fal<strong>de</strong>t i domfæl<strong>de</strong>lsestallene (fra<br />
100 til 84). Til gengæld stiger domfæl<strong>de</strong>lsernes<br />
in<strong>de</strong>ks til 353 i 1963, hvor belæggets<br />
in<strong>de</strong>ks kun stiger til 193 i 1963. Forklaringen<br />
synes at være, at anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />
og domstolene reagere<strong>de</strong> ret hurtigt, mens<br />
fængselsnævnet fra midten af 1960'erne har<br />
ført en mere liberal løsla<strong>de</strong>lses- og genindsættelsespolitik<br />
(tabel 2 og 5).<br />
Ungdomsfængslernes procentan<strong>de</strong>l af domfæl<strong>de</strong>lser<br />
var i 1950 kun 1,6 pct. og nåe<strong>de</strong><br />
i perio<strong>de</strong>n aldrig over 7,5 pct. (1963). Som<br />
følge af <strong>de</strong> lange opholdsti<strong>de</strong>r og fængselsnævnets<br />
genindsættelser var belægsan<strong>de</strong>len<br />
158<br />
allere<strong>de</strong> i 1960 på næsten 7 pct., stigen<strong>de</strong> til<br />
næsten 20 pct. i 1966. I 1970 var tallet endnu<br />
13,2 pct.<br />
Fra 1963 til 1966 sad næsten en femte<strong>de</strong>l<br />
af belægget i ungdomsfængsel.<br />
4.5. Arbejdshus.<br />
I 1950 hav<strong>de</strong> arbejdshuset endnu et belæg<br />
på næsten 350. Bortset fra enkelte år (1956,<br />
1959 og 1960) fal<strong>de</strong>r tallet støt gennem hele<br />
perio<strong>de</strong>n til kun 54 i 1970. Nedgangen er<br />
fortsat i 1971 og i første halv<strong>de</strong>l af 1972 til<br />
et belæg på ca. 20-25 (tabel 4).<br />
In<strong>de</strong>kset i tabel 5 registrerer udviklingen<br />
som et fald fra 100 til 16, d.v.s. til en sjette<strong>de</strong>l.<br />
Domfæl<strong>de</strong>lserne steg <strong>de</strong>rimod først til<br />
173 i 1952 og faldt <strong>de</strong>refter til 25 i 1970,<br />
altså et fald til en fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>l. Her synes fængselsnævnets<br />
liberale løsla<strong>de</strong>lses- og genindsættelsespolitik<br />
i <strong>de</strong> senere år at have gjort<br />
sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.<br />
Arbejdshusets procentvise belægsan<strong>de</strong>l var<br />
i 1950 stadig mere end 8 pct., stigen<strong>de</strong><br />
uregelmæssigt til næsten 9 pct. i 1960 og<br />
<strong>de</strong>refter støt fal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> til mindre end 3 pct.<br />
i 1970. Som ved ungdomsfængsel er belægsan<strong>de</strong>len<br />
bety<strong>de</strong>ligt større end domfæl<strong>de</strong>lsesan<strong>de</strong>len,<br />
<strong>de</strong>r i 1950 var mindre end 1 pct.,<br />
stigen<strong>de</strong> til små 2 pct. i 1959 og <strong>de</strong>refter<br />
fal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> først til ca. 1 pct. fra 1962 til 1966,<br />
og <strong>de</strong>rnæst til 0,2 pct. i 1970.<br />
4.6. Sikkerhedsforvaring.<br />
Sikkerhedsforvaringen hav<strong>de</strong> endnu i 1950<br />
et belæg på 70, et tal, <strong>de</strong>r i 1954 er halveret<br />
til 36, i 1961 påny halveret til 19 og i 1965<br />
atter halveret til 9, et tal, <strong>de</strong>r hol<strong>de</strong>r endnu<br />
i 1970 (tabel 4).<br />
In<strong>de</strong>kstallene viser et fald i belægget fra<br />
100 i 1950 til 13 i 1970, altså en reduktion<br />
til en syven<strong>de</strong><strong>de</strong>l (tabel 5).<br />
At tallet hol<strong>de</strong>r trods et meget ringe antal<br />
domme, skyl<strong>de</strong>s først og fremmest, at et vist<br />
antal livstidsfanger overføres til sikkerhedsforvaring.<br />
Af <strong>de</strong> i klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen 8<br />
hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> kun 3 modtaget dom til<br />
eller var genindsat i sikkerhedsforvaring.<br />
En<strong>de</strong>lig spiller <strong>de</strong> lange opholdsti<strong>de</strong>r og genindsættelserne<br />
en særlig rolle ved <strong>de</strong>nne<br />
sanktionsform.<br />
Også her spiller belægget procentvis en
noget større rolle end domfæl<strong>de</strong>lserne, om<br />
end tallet er fal<strong>de</strong>t fra 1,4 pct. i 1950 til<br />
0,5 pct. i 1970.<br />
4.7. Forvaring og sær fængsel.<br />
Da forvaringsanstalten Herstedvester først<br />
fra 1954 har registreret <strong>de</strong>t gennemsnitlige<br />
belægstal, er <strong>de</strong>t ikke muligt at opgive forvaringens<br />
belægstal for perio<strong>de</strong>ns første fire<br />
år. I 1954 var forvaringens belæg 371. Tallet<br />
stiger til 400 i 1959 og fal<strong>de</strong>r <strong>de</strong>refter nogenlun<strong>de</strong><br />
støt til 163 i 1970. In<strong>de</strong>kset viser<br />
et fald fra 100 i 1954 til 44 i 1970, d.v.s. en<br />
halvering. (Tabel 5). Domfæl<strong>de</strong>lsesin<strong>de</strong>kset<br />
viser et stort set tilsvaren<strong>de</strong> fald fra 57 i<br />
1954 til 21 i 1970.<br />
I 1950 var forvaringens domfæl<strong>de</strong>lsesan<strong>de</strong>l<br />
3 pct., et tal <strong>de</strong>r fal<strong>de</strong>r nogenlun<strong>de</strong> støt<br />
gennem hele perio<strong>de</strong>n til 0,7 pct. i 1970.<br />
Som ved ungdomsfængsel og arbejdshus<br />
er forvaringens belægsan<strong>de</strong>l bety<strong>de</strong>ligt større<br />
end domsan<strong>de</strong>len, i 1954 såle<strong>de</strong>s ca. 15 pct.,<br />
d.v.s. mere end syv gange større. Tallet stiger<br />
til maksimum i 1960, da næsten 18 pct.<br />
af belægget sad i forvaring, og fal<strong>de</strong>r <strong>de</strong>refter<br />
159<br />
nogenlun<strong>de</strong> støt til mindre end 9 pct. i 1970.<br />
Særfængslets belæg var i 1950 kun 6, et<br />
tal, <strong>de</strong>r hol<strong>de</strong>r endnu i 1955. Resten af perio<strong>de</strong>n<br />
viser en dramatisk stigning til 111 i<br />
1970 af in<strong>de</strong>kset, registreret som en stigning<br />
til 1850, altså henimod en tyvedobling.<br />
Den procentvise belægsan<strong>de</strong>l stiger fra<br />
0,2 pct. i 1954 til 6,0 pct. i 1970. Her svarer<br />
belægsan<strong>de</strong>len til domsan<strong>de</strong>len i perio<strong>de</strong>ns<br />
begyn<strong>de</strong>lse, mens domsan<strong>de</strong>len i perio<strong>de</strong>ns<br />
slutning kun er 3,5 pct. (tabel 3-6).<br />
Tabellerne viser også forvaringens og særfængslets<br />
samle<strong>de</strong> an<strong>de</strong>l af domfæl<strong>de</strong>lser og<br />
belæg. Domsan<strong>de</strong>len stiger omend uregelmæssigt<br />
fra 3,2 pct. i 1950 til 4,2 pct. i<br />
1970. Belægsan<strong>de</strong>len stiger fra 15 pct. i 1954<br />
til 20 pct. i 1960 og fal<strong>de</strong>r <strong>de</strong>refter igen til<br />
15 pct. i 1970 (tabel 6).<br />
Den dramatiske forskydning fra forvaring<br />
til særfængsel har såle<strong>de</strong>s øget antallet af<br />
domme på <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong> med en lille tredie<strong>de</strong>l,<br />
men <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> belægsan<strong>de</strong>l er uændret.<br />
I absolutte tal er <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> belæg<br />
dog fal<strong>de</strong>t fra 377 i 1954 til 274 svaren<strong>de</strong><br />
til et fald i in<strong>de</strong>kstallet fra 100 til 73, altså<br />
en reduktion med en fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>l.
160<br />
Tabel 1. Antal indsættelser efter dom i perio<strong>de</strong>n 1950-70 for<strong>de</strong>lt efter sanktionsarten. (Mænd og<br />
Kil<strong>de</strong>: Beretning om fængselsvæsenet i Danmark 1950-69 tabellerne 6.2 og 8.3. For 1970,<br />
1960 og 1962 og ungdomsfængsel 1969 dog oplysninger fra anstalterne.
161<br />
kvin<strong>de</strong>r).<br />
manuskript til årsberetningen. For så vidt angår forvaring 1950-53 og 1968-70, særfængsel 1955,<br />
-A
162<br />
Tabel 3. Den procentvise for<strong>de</strong>ling af antal indsættelser efter dom i perio<strong>de</strong>n 1950-1970, for<strong>de</strong>lt efter<br />
sel, ungdomsfængsel, arbejdshus, sikkerhedsforvaring og forvaring. (Mænd og kvin<strong>de</strong>r).<br />
Kil<strong>de</strong>: se tabel 1.
163<br />
følgen<strong>de</strong> sanktioner: fængsel udstået i statsfængsel, Københavns fængsler eller arresthus, særfæng-
164<br />
Tabel 5. Den gennemsnitlige daglige belægning i fængselsvæsenets anstalter, for<strong>de</strong>lt på følgen<strong>de</strong> sank<br />
sel, arbej'dshus, forvaring og sikkerhedsforvaring i perio<strong>de</strong>n 1950-1970. (Mænd og kvin<strong>de</strong>r).<br />
In<strong>de</strong>ksberegning med basisår = 1950 (forvaring, i alt og forvaring og særfængsel i alt:
165<br />
tioner: fængsel udstået i statsfængsel, Københavns fængsler eller arresthus, særfængsel, ungdomsfæng-
166<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>ts skrivelse af 12. maj 1972 til retslægerå<strong>de</strong>t.<br />
I skrivelse af 10. marts 1970 til retslægerå<strong>de</strong>t<br />
med<strong>de</strong>ler straffelovrå<strong>de</strong>t, at rå<strong>de</strong>t behandle<strong>de</strong><br />
spørgsmålet om ændring af straffelovens<br />
regler om <strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong> retsfølger<br />
over for psykisk afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
vedvaren<strong>de</strong> kriminelle og lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
<strong>de</strong>r misbruger alkohol, jfr. navnlig straffelovens<br />
§§ 16-18, §§ 62-69 og §§ 70-74.<br />
Det blev i skrivelsen nævnt, at straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
hav<strong>de</strong> iværksat forskellige un<strong>de</strong>rsøgelser,<br />
og at man sigte<strong>de</strong> på at anmo<strong>de</strong> retslægerå<strong>de</strong>t<br />
om en drøftelse af problemerne på<br />
et senere tidspunkt.<br />
I januar 1972 rette<strong>de</strong> straffelovrå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>refter<br />
en henven<strong>de</strong>lse til retslægerå<strong>de</strong>t med<br />
anmodning om, at <strong>de</strong>r blev indledt drøftelser<br />
om retspsykiatriske spørgsmål i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med straffelovrå<strong>de</strong>ts nævnte arbej<strong>de</strong>. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
fremhæve<strong>de</strong>, at rå<strong>de</strong>t i sin betænkning<br />
skulle tage stilling til sådanne spørgsmål<br />
som arten af <strong>særforanstaltninger</strong>, kriterierne<br />
for <strong>de</strong>res anven<strong>de</strong>lse, brugen af helt<br />
eller relativt tidsubestemte reaktioner, forhol<strong>de</strong>t<br />
mellem judiciel og administrativ kompetence<br />
etc. Man fremhæve<strong>de</strong> endvi<strong>de</strong>re, at<br />
rå<strong>de</strong>t, hvis <strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>s ønskeligt, kan stille<br />
forslag om ophævelse af hidtil anvendte foranstaltninger<br />
og indførsel af nye, om ændring<br />
af <strong>de</strong>n retlige struktur og personmæssige<br />
klassifikation, <strong>de</strong>r har fun<strong>de</strong>t udtryk i<br />
straffelovens §§ 16-18 og § 70 og andre bestemmelser<br />
i straffeloven, og om ændringer<br />
med hensyn til anven<strong>de</strong>lsen af lægelige og<br />
andre behandlingsmæssige ressourcer over<br />
for lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />
I ti<strong>de</strong>n februar-maj 1972 har straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
og retslægerå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>refter afholdt en<br />
række fællesmø<strong>de</strong>r, i hvilke problemerne in<strong>de</strong>nfor<br />
<strong>de</strong>n nævnte emnekreds er blevet drøftet,<br />
bl. a. på grundlag af et af straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
udarbej<strong>de</strong>t notat. Det har været en forudsætning<br />
bag disse drøftelser, at straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
ville anmo<strong>de</strong> retslægerå<strong>de</strong>t om at afgive<br />
en skriftlig udtalelse om <strong>de</strong> retspsvkiatriske<br />
problemer, såle<strong>de</strong>s at retslægerå<strong>de</strong>ts<br />
Bilag 2.<br />
erfaringer og synspunkter i <strong>de</strong>nne form kunne<br />
indgå i straffelovrå<strong>de</strong>ts en<strong>de</strong>lige stillingtagen<br />
til spørgsmålet om ændringer i lovregler<br />
og praksis, og såle<strong>de</strong>s at retslægerå<strong>de</strong>ts<br />
erklæring kunne optages i straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
betænkning.<br />
Un<strong>de</strong>r henvisning hertil skal man herved<br />
anmo<strong>de</strong> retslægerå<strong>de</strong>t om at afgive en udtalelse<br />
om <strong>de</strong> ne<strong>de</strong>nfor anførte spørgsmål. På<br />
baggrund af <strong>de</strong> mundtlige drøftelser, som<br />
har fun<strong>de</strong>t sted, har man ment at kunne<br />
begrænse sig til en forholdsvis summarisk<br />
angivelse af <strong>de</strong> punkter i <strong>de</strong>n nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
ordning og i <strong>de</strong> aktuelle overvejelser om<br />
eventuelle ændringer, som danner udgangspunkt<br />
for <strong>de</strong> enkelte spørgsmål.<br />
I. Sindssygdom og <strong>de</strong>rmed ligestille<strong>de</strong><br />
tilstan<strong>de</strong>.<br />
Affattelsen af straffelovens § 16 gav un<strong>de</strong>r<br />
lovens forbere<strong>de</strong>lse - navnlig i 1920'erne -<br />
anledning til megen tvivl, og <strong>de</strong>r fremkom<br />
en række forslag, som dog til <strong>de</strong>ls mere adskilte<br />
sig fra hinan<strong>de</strong>n i ordvalget end i <strong>de</strong>res<br />
praktiske konsekvenser. Visse af <strong>de</strong> <strong>de</strong>ngang<br />
foreliggen<strong>de</strong> spørgsmål må nu optages<br />
til ny drøftelse. I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> skal straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
pege på nogle af <strong>de</strong> vigtigste punkter<br />
vedrøren<strong>de</strong> § 16.<br />
Det skal herved fremhæves, at straffelovens<br />
§ 16 må ses un<strong>de</strong>r to synsvinkler. Reglen<br />
afgrænser et områ<strong>de</strong> af afvigen<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>,<br />
som i kraft af <strong>de</strong>res tilste<strong>de</strong>værelse<br />
på gerningsti<strong>de</strong>n bevirker straffrihed, også<br />
selv om tiltalte er blevet helbredt in<strong>de</strong>n<br />
domsti<strong>de</strong>n. § 16 afgrænser samtidig et områ<strong>de</strong>,<br />
in<strong>de</strong>nfor hvilket tilstan<strong>de</strong>n giver anledning<br />
til valg af særlige foranstaltninger<br />
ud fra en bedømmelse af forhol<strong>de</strong>ne på domsti<strong>de</strong>n,<br />
fordi tiltalte stadig er psykisk afvigen<strong>de</strong><br />
og trænger til behandling.<br />
1. Der har i almin<strong>de</strong>lighed været enighed<br />
om, at en regel som straffelovens § 16 bør
tage sit udgangspunkt i begrebet »sindssygdom«<br />
- taget i psykiatrisk forstand, synonymt<br />
med »psykose« - såle<strong>de</strong>s at indhol<strong>de</strong>t<br />
af § 16 i øvrigt beskæftiger sig med eventuelle<br />
indskrænkninger og udvi<strong>de</strong>lser i forhold<br />
til <strong>de</strong>t ved or<strong>de</strong>t »sindssygdom« angivne<br />
områ<strong>de</strong> (se herom punkt 2 og 3).<br />
a) Er <strong>de</strong>t retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse, at or<strong>de</strong>t<br />
»sindssygdom« fortsat egner sig til at<br />
danne udgangspunkt for afgrænsningen<br />
af <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bestemmelses områ<strong>de</strong>?<br />
b) Er <strong>de</strong>r i <strong>de</strong> senere årtier sket sådanne<br />
ændringer i dansk retslægelig terminologi,<br />
at man fra juridisk si<strong>de</strong> bør være<br />
opmærksom på mulige ten<strong>de</strong>nser til at<br />
inddrage nye tilstan<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r begrebet<br />
»sindssygdom«? Det bemærkes herved,<br />
at en udvi<strong>de</strong>lse af begrebets områ<strong>de</strong> bl.a.<br />
kan få retlig betydning, hvis <strong>de</strong>r knyttes<br />
obligatorisk straffrihed til kriteriet<br />
»sindssygdom«, hvilket ikke er tilfæl<strong>de</strong>t<br />
efter <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regel i § 16.<br />
2. Det har været omstridt, om man i loven<br />
bør vælge <strong>de</strong>n såkaldte rent psykiatriske<br />
løsning (d.v.s. en regel <strong>de</strong>r knytter straffrihe<strong>de</strong>n<br />
alene til tilstan<strong>de</strong>ns henførelse un<strong>de</strong>r<br />
en vis kategori i <strong>de</strong>n psykiatriske klassifikation),<br />
eller om straf i et vist omfang bør<br />
kunne forekomme, uanset at tiltalte på gerningsti<strong>de</strong>n<br />
var »sindssyg«. I § 16 fin<strong>de</strong>s en<br />
ubestemt reservation om muligt strafansvar,<br />
udtrykt med or<strong>de</strong>t »utilregnelig«, hvis indhold<br />
i nogen grad er afgrænset ved retspraksis.<br />
Hvis man i § 16 indførte et rent psykiatrisk<br />
kriterium, ville konsekvensen blive, at<br />
(navnlig) sindssygdom obligatorisk u<strong>de</strong>lukke<strong>de</strong><br />
anven<strong>de</strong>lsen af bø<strong>de</strong> (men ikke konfiskation),<br />
betinget dom - herun<strong>de</strong>r betinget<br />
dom med vilkår om lægelig behandling -<br />
hæfte og fængsel. Vil man på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong><br />
åbne mulighed for en eller flere af <strong>de</strong> nævnte<br />
reaktionsformer uanset tilste<strong>de</strong>værelsen af<br />
sindssygdom på gerningsti<strong>de</strong>n (eventuelt også<br />
på domsti<strong>de</strong>n), opstår <strong>de</strong>t spørgsmål, om<br />
<strong>de</strong>t pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> områ<strong>de</strong> kan afgrænses på<br />
an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong> end ved anven<strong>de</strong>lsen af en ubestemt<br />
reservation. Der kan her tænkes lagt<br />
vægt på, om <strong>de</strong>r har været et årsagsforhold<br />
mellem abnormitet og lovovertræ<strong>de</strong>lse. En<br />
klassisk, men nu formentlig li<strong>de</strong>t aktuel løsning<br />
går ud på at lægge vægt på, om lovovertræ<strong>de</strong>ren<br />
trods sindssygdommen hav<strong>de</strong><br />
167<br />
indsigt i <strong>de</strong> foreliggen<strong>de</strong> forhold og evne til<br />
at indrette sin adfærd efter <strong>de</strong>nne forståelse.<br />
Der har også været andre forslag.<br />
a) Kan <strong>de</strong>r efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />
rettes indvendinger mod en ordning, som<br />
gør <strong>de</strong>t muligt at anven<strong>de</strong> bø<strong>de</strong>, betinget<br />
dom eller kortvarig frihedsstraf trods<br />
sindssygdom på gerningsti<strong>de</strong>n? Det forudsættes<br />
herved, at retslægerå<strong>de</strong>t overvejer<br />
spørgsmålet såvel ud fra principielle<br />
lægelige synspunkter vedrøren<strong>de</strong><br />
abnormitetens indvirkning på personens<br />
motivation og adfærd som un<strong>de</strong>r hensyntagen<br />
til spørgsmålet om forskellige reaktionsformers<br />
virkning på <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
på domsti<strong>de</strong>n og i ti<strong>de</strong>n <strong>de</strong>refter.<br />
b) Ønsker retslægerå<strong>de</strong>t at fremkomme med<br />
bemærkninger om årsagskriteriet og andre<br />
kriterier, som kan komme på tale,<br />
såfremt <strong>de</strong>r skal være mulighed for bø<strong>de</strong><br />
eller an<strong>de</strong>t strafansvar trods sindssygdom<br />
på gerningsti<strong>de</strong>n?<br />
3. Efter straffelovens § 16 er områ<strong>de</strong>t for<br />
straffrihed ikke begrænset til »sindssygdom«.<br />
Der er mulighed for at statuere straffrihed<br />
og eventuelt anven<strong>de</strong> foranstaltninger i henhold<br />
til § 70 også i visse andre tilfæl<strong>de</strong> (<strong>de</strong>r<br />
ses foreløbig bort fra åndssvaghed). Til angivelse<br />
af <strong>de</strong>nne udvi<strong>de</strong>lse er i § 16 or<strong>de</strong>ne<br />
»tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r må ligestilles (med sindssygdom)«.<br />
I straffelovrå<strong>de</strong>t og i <strong>de</strong>n nordiske<br />
strafferetskomité har man drøftet <strong>de</strong>tte ordvalg,<br />
som har et si<strong>de</strong>stykke i <strong>de</strong>n svenske<br />
brottsbalk (»jämställd med sinnessjukdom«),<br />
men ikke i <strong>de</strong>n norske straffelov. Der har<br />
været peget på <strong>de</strong>n mulighed at formulere<br />
<strong>de</strong>n nævnte udvi<strong>de</strong>lse såle<strong>de</strong>s, at lovens ord<br />
mere direkte peger på <strong>de</strong>t, som er karakteristisk<br />
for tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r kan »ligestilles med<br />
sindssygdom«, f. eks.: »un<strong>de</strong>r stærk bevidsthedsforstyrrelse<br />
eller i an<strong>de</strong>n dybtgåen<strong>de</strong><br />
abnormtilstand«. Et an<strong>de</strong>t spørgsmål har givet<br />
anledning til overvejelser. Det er anført,<br />
at såfremt reglen i § 16 udformes såle<strong>de</strong>s,<br />
at »sindssygdom« obligatorisk u<strong>de</strong>lukker anven<strong>de</strong>lsen<br />
af straf (eller i <strong>de</strong>t mindste af frihedsstraf),<br />
må <strong>de</strong>t anses for tvivlsomt, om<br />
<strong>de</strong> med sindssygdom ligestille<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong><br />
u<strong>de</strong>n vi<strong>de</strong>re bør have <strong>de</strong>n samme virkning,<br />
eller <strong>de</strong>tte bør bero på rettens afgørelse i<br />
<strong>de</strong>t enkelte tilfæl<strong>de</strong>.<br />
a) Bør <strong>de</strong>r efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />
fortsat være mulighed for straffrihed
u<strong>de</strong>nfor områ<strong>de</strong>t for begrebet »sindssygdom«?<br />
b) Hvilke almin<strong>de</strong>lige synspunkter anlægger<br />
retslægerå<strong>de</strong>t med hensyn til anven<strong>de</strong>lsen<br />
af or<strong>de</strong>ne i § 16: »tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />
må ligestilles med sindssygdom«?<br />
c) Har or<strong>de</strong>ne »tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r må ligestilles<br />
(med sindssygdom)«, efter lægelig opfattelse<br />
virket tilfredsstillen<strong>de</strong>, eller kan<br />
<strong>de</strong>r peges på en fra lægeligt synspunkt<br />
mere hensigtsmæssig formulering?<br />
d) Såfremt reglen om straffrihed som følge<br />
af sindssygdom efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />
bør have en obligatorisk karakter,<br />
enten i relation til al straf eller i relation<br />
til frihedsstraf (jfr. herved spørgsmål<br />
2), gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t samme synspunkt da<br />
også tilstan<strong>de</strong> ligestillet med sindssygdom,<br />
eller kan <strong>de</strong>t fra lægelig si<strong>de</strong> akcepteres,<br />
at straffrihe<strong>de</strong>n her beror på<br />
rettens afgørelse i <strong>de</strong>t enkelte tilfæl<strong>de</strong>?<br />
II. Rustilstan<strong>de</strong> ni. v.<br />
4. Straffelovens § 18 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r en speciel<br />
regel om, at beruselse ikke u<strong>de</strong>lukker<br />
anven<strong>de</strong>lse af straf, medmindre gerningsman<strong>de</strong>n<br />
har handlet u<strong>de</strong>n bevidsthed. Det<br />
er ikke umid<strong>de</strong>lbart indlysen<strong>de</strong>, hvad <strong>de</strong>r er<br />
indhol<strong>de</strong>t af <strong>de</strong>nne bestemmelse, men <strong>de</strong>t er<br />
straffelovrå<strong>de</strong>ts indtryk, at reglen bå<strong>de</strong> efter<br />
retslægerå<strong>de</strong>ts og domstolenes opfattelse anses<br />
som på <strong>de</strong>t nærmeste i<strong>de</strong>ntisk med en<br />
regel om, at patologisk rus fritager eller kan<br />
fritage for straf. Det kan diskuteres, om<br />
ikke <strong>de</strong>tte resultat følger allere<strong>de</strong> af straffelovens<br />
§ 16, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>t kunne overvejes<br />
at gøre § 18 overflødig som særskilt hjemmel<br />
for straffrihed ved patologisk rus. In<strong>de</strong>nfor<br />
områ<strong>de</strong>t af § 16 kan <strong>de</strong>t på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />
si<strong>de</strong> tænkes at få nogen betydning, om<br />
patologisk rus anses som en sindssygdom<br />
eller som en med sindssygdom ligestillet tilstand,<br />
i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t som ovenfor nævnt kan blive<br />
aktuelt at gøre straffrihed obligatorisk med<br />
hensyn til sindssygdom, men ikke med hensyn<br />
til andre tilstan<strong>de</strong>. Straffelovrå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r<br />
<strong>de</strong>t sandsynligt, at <strong>de</strong>t un<strong>de</strong>r en sådan ordning<br />
må anses for ønskeligt, at ingen rustilstan<strong>de</strong><br />
obligatorisk fører til straffrihed.<br />
a) Hvad er retslægerå<strong>de</strong>ts principielle opfattelse<br />
af begrebet »patologisk rus«?<br />
Kan <strong>de</strong>t i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse oplyses, hvilke<br />
168<br />
momenter rå<strong>de</strong>t lægger vægt på, når <strong>de</strong>t<br />
i <strong>de</strong>t enkelte tilfæl<strong>de</strong> skal afgøres, om<br />
<strong>de</strong>r har foreligget eller kan have foreligget<br />
en patologisk rus på gemingsti<strong>de</strong>n?<br />
b) Antager retslægerå<strong>de</strong>t, at straffelovens<br />
§ 18 omfatter tilfæl<strong>de</strong>, som ikke ville<br />
være omfattet af § 16?<br />
c) Bør patologisk rus efter retslægerå<strong>de</strong>ts<br />
opfattelse generelt anses som en tilstand,<br />
<strong>de</strong>r er ligestillet med sindssygdom?<br />
5. Bemærkningerne foran un<strong>de</strong>r pkt. 4<br />
har alene taget sigte på tilstan<strong>de</strong> af alkoholrus.<br />
Det er tænkeligt, at <strong>de</strong>r i stigen<strong>de</strong> grad<br />
kan opstå retslægelige og juridiske spørgsmål<br />
om bedømmelsen af handlinger, <strong>de</strong>r er<br />
foretaget i tilstan<strong>de</strong> fremkaldt ved indtagelse<br />
af euforiseren<strong>de</strong> stoffer. I <strong>de</strong> seneste år har<br />
nogle gange foreligget spørgsmålet om <strong>de</strong>n<br />
<strong>strafferetlige</strong> betydning af, at drab er begået<br />
i en LSD-rus. Ved revision af <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
regler må man <strong>de</strong>rfor overveje, i hvilket omfang<br />
euforiske tilstan<strong>de</strong> bør kunne føre til<br />
straffrihed.<br />
a) Kan retslægerå<strong>de</strong>t vejle<strong>de</strong> straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
med hensyn til <strong>de</strong>n lægelige opfattelse af<br />
beskaffenhe<strong>de</strong>n af <strong>de</strong> bevidsthedsændringer<br />
og risici for ukontrolleret adfærd,<br />
<strong>de</strong>r følger af indtagelse af euforiseren<strong>de</strong><br />
stoffer?<br />
b) Giver udviklingen anledning til at regne<br />
med stigen<strong>de</strong> forekomst af tilstan<strong>de</strong> og<br />
kriminalitetsformer, med hensyn til hvilke<br />
<strong>de</strong> nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler i straffelovens<br />
§ 16 vil vise sig uhensigtsmæssige set<br />
fra et lægeligt synspunkt?<br />
III. Straffelovens § 17.<br />
6. Ved reglerne i straffelovens § 17, jfr.<br />
§ 70, åbnes <strong>de</strong>r mulighed for anven<strong>de</strong>lse af<br />
andre retsfølger end almin<strong>de</strong>lig straf over<br />
for forskellige grupper af psykisk afvigen<strong>de</strong><br />
lovovertræ<strong>de</strong>re, som ikke er omfattet af § 16.<br />
§ 17 er affattet såle<strong>de</strong>s, at bestemmelsen <strong>de</strong>ls<br />
in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r en almin<strong>de</strong>lig afgrænsning af <strong>de</strong><br />
psykiske afvigelser, som kommer i betragtning,<br />
<strong>de</strong>ls la<strong>de</strong>r valget mellem straf og andre<br />
foranstaltninger bero på, om tiltalte »kan<br />
anses egnet til påvirkning gennem straf«.<br />
Hvad angår <strong>de</strong>t sidstnævnte kriterium fin<strong>de</strong>r<br />
straffelovrå<strong>de</strong>t, at retslægerå<strong>de</strong>t un<strong>de</strong>r<br />
<strong>de</strong> mundtlige forhandlinger tilstrækkeligt<br />
klart har sluttet sig til <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige ønske
om at se begrebet »strafegnethed« fjernet<br />
fra loven. I<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r i øvrigt henvises til bemærkningerne<br />
ne<strong>de</strong>nfor vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong> af<br />
§ 17 omfatte<strong>de</strong> intelligens<strong>de</strong>fekter og karakterafvigelser,<br />
skal man stille følgen<strong>de</strong> spørgsmål<br />
vedrøren<strong>de</strong> § 17:<br />
a) Hvorle<strong>de</strong>s bedømmer retslægerå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n i<br />
§ 17 benytte<strong>de</strong> lægelige afgrænsning af<br />
<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>, med hensyn til hvilke <strong>de</strong>r<br />
åbnes mulighed for at anven<strong>de</strong> særlige<br />
foranstaltninger i ste<strong>de</strong>t for straf: »en<br />
ved mangelfuld udvikling, svækkelse eller<br />
forstyrrelse af sjælsevnerne, herun<strong>de</strong>r<br />
seksuel abnormitet, betinget varigere<br />
tilstand«?<br />
b) Kan retslægerå<strong>de</strong>t i korthed fremhæve,<br />
hvilke tilstan<strong>de</strong>, bortset fra <strong>de</strong> ne<strong>de</strong>nfor<br />
nævnte, <strong>de</strong>r anses for omfattet af <strong>de</strong><br />
nævnte ord i § 17?<br />
IV. Intelligens<strong>de</strong>fekter.<br />
7. Intelligens<strong>de</strong>fekter omhandles <strong>de</strong>ls i<br />
straffelovens § 16 (»åndssvaghed i højere<br />
grad«), <strong>de</strong>ls i § 17. Hvad angår <strong>de</strong>n sidstnævnte<br />
bestemmelse, gøres <strong>de</strong>r ikke nogen<br />
principiel sondring mellem lettere åndssvaghed<br />
og sinketilstan<strong>de</strong>, men i retspraksis spiller<br />
<strong>de</strong>tte skel en væsentlig rolle, i<strong>de</strong>t foranstaltninger<br />
efter § 70, jfr. § 17, i almin<strong>de</strong>lighed<br />
kun kommer i betragtning over for personer,<br />
som enten udtrykkelig er betegnet<br />
som åndssvage, eller hvis tilstand kan ligestilles<br />
med åndssvaghed med <strong>de</strong>n virkning,<br />
at <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i overensstemmelse med<br />
åndssvageloven kan placeres un<strong>de</strong>r åndssvageforsorgen.<br />
Spørgsmålet om <strong>de</strong>n <strong>strafferetlige</strong> reaktion<br />
over for åndssvage og andre svagtbegave<strong>de</strong><br />
lovovertræ<strong>de</strong>re er for ti<strong>de</strong>n genstand for<br />
særskilt behandling i et af justitsministeriet<br />
nedsat udvalg. Det er straffelovrå<strong>de</strong>t bekendt,<br />
at udvalget ikke kan ventes at fremlægge<br />
sine synspunkter in<strong>de</strong>n <strong>de</strong>t tidspunkt,<br />
da straffelovrå<strong>de</strong>t skal afgive sin betænkning,<br />
i<strong>de</strong>t udvalgets overvejelser bl. a. beror<br />
på resultatet af nogle iværksatte un<strong>de</strong>rsøgelser.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t må for sit vedkommen<strong>de</strong><br />
afstå fra indgåen<strong>de</strong> behandling af spørgsmålet<br />
om <strong>de</strong>n <strong>strafferetlige</strong> reaktion over for<br />
åndssvage og sinker, men anser <strong>de</strong>t dog for<br />
naturligt, at <strong>de</strong>r i rå<strong>de</strong>ts betænkning fremlægges<br />
visse oplysninger og synspunkter ved-<br />
22<br />
169<br />
røren<strong>de</strong> <strong>de</strong>tte spørgsmål. Man er <strong>de</strong>rfor interesseret<br />
i at høre retslægerå<strong>de</strong>ts - eventuelt<br />
foreløbige - svar på følgen<strong>de</strong> spørgsmål:<br />
a) Er <strong>de</strong>t retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse, at straf<br />
generelt bør undgås over for lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
<strong>de</strong>r er åndssvage i lettere grad, eller<br />
kan <strong>de</strong>t fra lægeligt synspunkt antages,<br />
at bø<strong>de</strong>, betinget dom og kort frihedsstraf<br />
kan være adækvate reaktioner over<br />
for sådanne personer?<br />
b) Hvorle<strong>de</strong>s opfatter retslægerå<strong>de</strong>t principielt<br />
afgrænsningen af begrebet åndssvaghed<br />
og begrebet »tilstan<strong>de</strong> ligestillet<br />
med åndssvaghed«?<br />
V. Karakterafvigelser (psykopati).<br />
8. Et ikke ubety<strong>de</strong>ligt antal lovovertræ<strong>de</strong>re<br />
med udtalte karaktermæssige <strong>de</strong>fekter<br />
henføres un<strong>de</strong>r straffelovens § 17. Nogle fin<strong>de</strong>s<br />
»egne<strong>de</strong> til påvirkning gennem straf« og<br />
dømmes enten til almin<strong>de</strong>lig straf eller til<br />
særfængsel (jfr. § 17, stk. 2). Andre fin<strong>de</strong>s<br />
strafuegne<strong>de</strong> og dømmes i medfør af § 70 til<br />
tidsubestemt forvaring i en særlig forvaringsanstalt.<br />
Efter <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> anstaltsordning<br />
fuldbyr<strong>de</strong>s bå<strong>de</strong> særfængsel og forvaring<br />
i anstalterne i Herstedvester og Horsens.<br />
Der følges i <strong>de</strong>t store og hele samme<br />
behandlingsmæssige principper over for indsatte<br />
i særfængsel og forvaring, og <strong>de</strong>t kan<br />
<strong>de</strong>rfor med nogen grund siges, at <strong>de</strong>r i dag<br />
er tale em een reaktionstype, som kan anven<strong>de</strong>s<br />
enten i tidsbestemt eller tidsubestemt<br />
form.<br />
Med henblik på en eventuel revision af<br />
<strong>de</strong>n nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ordning er <strong>de</strong>t navnlig af<br />
vigtighed at tage stilling til anven<strong>de</strong>lsen af<br />
tidsubestemte foranstaltninger over for karakterafvigen<strong>de</strong><br />
lovovertræ<strong>de</strong>re. Der er såle<strong>de</strong>s<br />
anledning til at overveje, om tidsubestemt<br />
anbringelse, såfremt <strong>de</strong>n skal oprethol<strong>de</strong>s,<br />
skal kunne anven<strong>de</strong>s uanset arten af<br />
<strong>de</strong>n risiko for ny kriminalitet, som <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
fremby<strong>de</strong>r, og om <strong>de</strong> tidsmæssige<br />
rammer kan tænkes udformet på andre må<strong>de</strong>r<br />
end efter <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> ordning, hvor<br />
valget står mellem en helt tidsubestemt forvaring<br />
og en dom til særfængsel, som bygger<br />
på almin<strong>de</strong>lig strafudmåling. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
er <strong>de</strong>rfor interesseret i at blive orienteret om<br />
retslægerå<strong>de</strong>ts erfaringer og synspunkter <strong>de</strong>ls
med hensyn til <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> persongruppers<br />
psykiske afvigelser og farlighed, <strong>de</strong>ls<br />
med hensyn til behovet for anven<strong>de</strong>lse af<br />
forvaring og behandling in<strong>de</strong>nfor tidsbestemte<br />
eller tidsubestemte rammer.<br />
a) Hvorle<strong>de</strong>s bedømmer retslægerå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n<br />
behandlingsform, som er udviklet i forvaringsanstalterne<br />
og særfængslerne i<br />
Herstedvester og Horsens?<br />
b) Hvilke positive og negative si<strong>de</strong>r er <strong>de</strong>r<br />
efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse forbun<strong>de</strong>t<br />
med at anven<strong>de</strong> en form for tidsubestemt<br />
anbringelse i ste<strong>de</strong>t for tidsbestemt<br />
straf med et normalt tidspunkt for prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />
efter to tredie<strong>de</strong>le af straffeti<strong>de</strong>n?<br />
Det be<strong>de</strong>s i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse oplyst,<br />
om <strong>de</strong>r er anledning til at sondre<br />
mellem lovovertræ<strong>de</strong>re, som fremby<strong>de</strong>r<br />
fare for liv og legeme etc., og lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
<strong>de</strong>r fortrinsvis fremby<strong>de</strong>r fare<br />
for nye angreb på formuego<strong>de</strong>r.<br />
c) Er <strong>de</strong>r efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse mulighed<br />
for at anstille velun<strong>de</strong>rbygge<strong>de</strong><br />
skøn over, på hvilket tidspunkt udskrivning<br />
er indiceret, behandlingsmæssigt og<br />
i relation til farlighedssynspunkter?<br />
VI. Sikkerhedsforvaring.<br />
9. Sikkerhedsforvaring efter straffelovens<br />
§ 65 er efter lovens forudsætning beregnet<br />
for en gruppe af lovovertræ<strong>de</strong>re, som efter<br />
flere forstraffe fortsat fremby<strong>de</strong>r en meget<br />
bety<strong>de</strong>lig recidivrisiko, men som ikke kan<br />
henføres un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> ovenfor omtalte regler om<br />
<strong>særforanstaltninger</strong> over for psykisk afvigen<strong>de</strong><br />
lovovertræ<strong>de</strong>re. Retspraksis har udviklet<br />
sig såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r nu forekommer meget<br />
få domme til sikkerhedsforvaring, hvilket<br />
formentlig især hænger sammen med, at<br />
forvaring i medfør af straffelovens § 70, jfr.<br />
§ 17, normalt kommer i betragtning og må<br />
foretrækkes i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor domstolene<br />
ikke fin<strong>de</strong>r at kunne idømme en tidsbestemt<br />
straf.<br />
Er <strong>de</strong>r efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />
grund til at regne med et behov for oprethol<strong>de</strong>lse<br />
af sikkerhedsforvaring som en<br />
selvstændig retsfølge?<br />
VII. Arbejdshus.<br />
10. Den relativt tidsubestemte anbringelse<br />
i arbejdshus efter straffelovens § 62 er i<br />
170<br />
alt væsentligt beregnet for personer, som<br />
gentagne gange er fal<strong>de</strong>t tilbage til ny kriminalitet<br />
af ikke udpræget grov beskaffenhed,<br />
og som på grund af <strong>de</strong>nne recidivtilbøjelighed<br />
i forbin<strong>de</strong>lse med uordnet levevis og<br />
spiritusmisbrug fin<strong>de</strong>s at bur<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rgives<br />
en længerevaren<strong>de</strong> frihedsberøvelse i ste<strong>de</strong>t<br />
for at afsone en række småstraffe. Ligesom<br />
med hensyn til sikkerhedsforvaring er <strong>de</strong>t en<br />
forudsætning, at <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ikke kan<br />
henføres un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> særlige regler om psykisk<br />
afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re, men <strong>de</strong>t må antages,<br />
at arbejdshusets klientel - som gennem<br />
årene er blevet en stadig mindre gruppe - i<br />
et vist omfang er præget af psykiske afvigelser.<br />
Det må overvejes, om <strong>de</strong>tte klientel er<br />
af en sådan beskaffenhed, at <strong>de</strong>r er grund<br />
til at oprethol<strong>de</strong> en særlig reaktionsform<br />
med <strong>de</strong> nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, i loven fastsatte rammer<br />
for en relativt tidsubestemt anbringelse.<br />
a) Hvorle<strong>de</strong>s bedømmer man fra et lægeligt<br />
synspunkt <strong>de</strong>t klientel, som efter nuværen<strong>de</strong><br />
praksis indstilles eller dømmes til<br />
arbejdshus?<br />
b) Er <strong>de</strong>r efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />
grund til at regne med et behov for oprethol<strong>de</strong>lse<br />
af arbejdshus som en selvstændig<br />
retsfølge?<br />
c) Er klientellet i arbejdshus af en sådan<br />
beskaffenhed, at <strong>de</strong>r for <strong>de</strong>tte og eventuelt<br />
beslægte<strong>de</strong> grupper efter retslægerå<strong>de</strong>ts<br />
opfattelse kunne være for<strong>de</strong>le forbun<strong>de</strong>t<br />
med at udvikle en reaktionsform,<br />
som adskiller sig fra brugen af almin<strong>de</strong>lige<br />
tidsbestemte frihedsstraffe med eller<br />
u<strong>de</strong>n mulighed for prøveløsla<strong>de</strong>lse?<br />
VIII. Foranstaltninger over for alkoholister.<br />
11. Efter straffelovens § 72, stk. 1, er <strong>de</strong>r<br />
adgang til i forbin<strong>de</strong>lse med dom til frihedsstraf<br />
for en straffelovsovertræ<strong>de</strong>lse at med<strong>de</strong>le<br />
domfældte et afholdspålæg, d.v.s. et<br />
pålæg om, at han i et vist tidsrum, højst 5 år<br />
fra straffens udståelse, ikke må ny<strong>de</strong> eller<br />
købe spirituøse drikke. Overtræ<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong>tte<br />
pålæg kan straffes efter straffelovens<br />
§ 138, stk. 2. Det må antages, at afholdspålæg<br />
i medfør af § 72 nu anven<strong>de</strong>s i y<strong>de</strong>rst<br />
få tilfæl<strong>de</strong>.<br />
a) Fin<strong>de</strong>r retslægerå<strong>de</strong>t anledning til at anbefale,<br />
at reglerne om afholdspålæg i<br />
§ 72 og § 138, stk. 2, oprethol<strong>de</strong>s i <strong>de</strong>res
nuværen<strong>de</strong> eller i ændret form? Der ses<br />
herved bort fra anven<strong>de</strong>lsen af afholdspålæg<br />
i forbin<strong>de</strong>lse med betinget dom,<br />
jfr. § 57, stk. l,nr. 3.<br />
b) Giver reglen i § 70 om adgang til at<br />
med<strong>de</strong>le afholdspålæg anledning til særlige<br />
bemærkninger?<br />
12. Straffelovens § 73 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r regler<br />
om, at en lovovertræ<strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r visse omstændighe<strong>de</strong>r<br />
kan dømmes til et relativt tidsubestemt<br />
ophold i en helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for<br />
drankere, enten i fortsættelse af straffuldbyr<strong>de</strong>lse<br />
eller i forbin<strong>de</strong>lse med en betinget<br />
dom. Også <strong>de</strong>nne foranstaltning synes at<br />
have mistet sin praktiske betydning. Om<br />
fuldbyr<strong>de</strong>lsen bemærkes, at <strong>de</strong>n tidligere<br />
foregik i fængselsvæsenets anstalt på Fanø,<br />
og at man i <strong>de</strong> senere år har anbragt <strong>de</strong> få<br />
domfældte i <strong>de</strong>n til forvaringsanstalten og<br />
særfængslet i Hedstedvester høren<strong>de</strong> af<strong>de</strong>ling<br />
Kastanienborg.<br />
a) Fin<strong>de</strong>r retslægerå<strong>de</strong>t anledning til at anbefale,<br />
at <strong>de</strong>n i § 73 omhandle<strong>de</strong> anbringelse<br />
oprethol<strong>de</strong>s i <strong>de</strong>ns nuværen<strong>de</strong> eller<br />
i ændret form?<br />
b) Giver reglen i § 70 om adgang til at<br />
dømme til anbringelse i helbre<strong>de</strong>lsesanstalt<br />
for drankere anledning til særlige<br />
bemærkninger?<br />
13. Me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong> i straffelovens §§ 72 og<br />
73 omhandle<strong>de</strong> foranstaltninger nu som<br />
nævnt er af ringe praktisk betydning, har<br />
alkoholistbehandling i andre former fun<strong>de</strong>t<br />
anven<strong>de</strong>lse i stigen<strong>de</strong> omfang, bl. a. på<br />
grundlag af <strong>de</strong> i <strong>de</strong> senere årtier udvikle<strong>de</strong><br />
nye behandlingsmeto<strong>de</strong>r. I straffelovens regler<br />
om betinge<strong>de</strong> domme nævnes vilkår om<br />
afvænningsbehandling, og i medfør af § 39,<br />
stk. 2, kan tilsvaren<strong>de</strong> vilkår stilles ved løsla<strong>de</strong>lse<br />
på prøve fra fængsel. Det synes meget<br />
påkrævet, at man fortsat øger mulighe<strong>de</strong>rne<br />
for at etablere en hensigtsmæssig behandling<br />
i <strong>de</strong> talrige tilfæl<strong>de</strong>, hvor alkoholproblemer<br />
afdækkes gennem straffesager. En<br />
effektivisering af behandlingen vil ikke blot<br />
bero på <strong>de</strong> behandlingsformer, som kan stilles<br />
til rådighed in<strong>de</strong>nfor kriminalforsorgen;<br />
<strong>de</strong>t er også vigtigt, at <strong>de</strong>t <strong>strafferetlige</strong> sy-<br />
171<br />
P. R.V.<br />
Knud Waaben.<br />
stem kan støtte sig til <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige alkoholistforsorg.<br />
Kan retslægerå<strong>de</strong>t angive principielle<br />
synspunkter og praktiske forslag med hensyn<br />
til <strong>de</strong>n fremtidige udformning af <strong>de</strong><br />
ressourcer in<strong>de</strong>nfor kriminalforsorg og<br />
alkoholistforsorg, som kan gøre <strong>de</strong>t muligt<br />
at etablere hensigtsmæssige reaktionsformer<br />
over for lovovertræ<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r er<br />
præget af spiritusmisbrug?<br />
IX. Ungdomsfængsel.<br />
14. Den særlige straf art ungdomsfængsel<br />
adskiller sig fra almin<strong>de</strong>ligt fængsel ved at<br />
være en relativt tidsubestemt foranstaltning.<br />
Det har i almin<strong>de</strong>lighed været anset som en<br />
for<strong>de</strong>l ved <strong>de</strong>nne reaktionsform, at <strong>de</strong>n på<br />
grund af <strong>de</strong> særlige tidsmæssige rammer giver<br />
mulighed for at gennemføre en behandling,<br />
ved livilken <strong>de</strong>r, som <strong>de</strong>t hed<strong>de</strong>r i straffelovens<br />
§ 41, stk. 2, »lægges vægt på <strong>de</strong>n<br />
unges sociale og karaktermæssige udvikling<br />
gennem arbejdstræning, oplæring og un<strong>de</strong>rvisning«.<br />
På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> har forskellige<br />
forhold i forbin<strong>de</strong>lse med ungdomsfængsel<br />
i <strong>de</strong> senere år givet anledning til kritik; <strong>de</strong>t<br />
gæl<strong>de</strong>r ikke blot anstaltsmæssige forhold,<br />
men også <strong>de</strong>t tidsubestemte element og <strong>de</strong>t<br />
forhold, at dom til ungdomsfængsel i et vist<br />
omfang fører til frihedsberøvelser af længere<br />
varighed end <strong>de</strong> frihedsstraffe, som ville<br />
have været alternativet til ungdomsfængsel.<br />
Det påhviler <strong>de</strong>rfor straffelovrå<strong>de</strong>t at belyse<br />
og vur<strong>de</strong>re <strong>de</strong>n nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ordning med<br />
hensyn til ungdomsfængsel, og man lægger<br />
også i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse vægt på at blive<br />
gjort bekendt med <strong>de</strong> erfaringer og synspunkter,<br />
som retslægerå<strong>de</strong>t kan fremføre.<br />
a) Hvorle<strong>de</strong>s bedømmer retslægerå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n<br />
kategori af unge lovovertræ<strong>de</strong>re, som efter<br />
nuværen<strong>de</strong> praksis dømmes til ophold<br />
i ungdomsfængsel?<br />
b) Er klientellet - eller en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t - af<br />
en sådan beskaffenhed, at <strong>de</strong>r efter retslægerå<strong>de</strong>ts<br />
opfattelse er for<strong>de</strong>le forbun<strong>de</strong>t<br />
med at anven<strong>de</strong> en reaktionsform,<br />
som adskiller sig fra brugen af almin<strong>de</strong>lige<br />
tidsbestemte frihedsstraffe?<br />
/. Hermann.
RETSLÆGERÅDET<br />
Kobenhavn, <strong>de</strong>n 24. august 1972.<br />
172<br />
Bilag 3.<br />
Notat vedrøren<strong>de</strong> eventuelle ændringer af straffelovens regler om <strong>de</strong><br />
<strong>strafferetlige</strong> retsfølger over for psykisk afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re m. fl.<br />
På grundlag af et af straffelovrå<strong>de</strong>t udarbej<strong>de</strong>t<br />
notat om »retspsykiatriske spørgsmål i<br />
forbin<strong>de</strong>lse med gennemgang af reglerne om<br />
straffrihed, <strong>særforanstaltninger</strong> m. v. i dansk<br />
strafferet« har retslægerå<strong>de</strong>t (RR.) i foråret<br />
1972 behandlet og i en mø<strong>de</strong>række diskuteret<br />
<strong>de</strong> i bemeldte notat formulere<strong>de</strong> spørgsmål<br />
vedrøren<strong>de</strong> arten af <strong>særforanstaltninger</strong><br />
over for psykisk afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
kriterierne for <strong>de</strong>res anven<strong>de</strong>lse, brugen af<br />
helt eller relativt tidsubestemte reaktioner<br />
etc. etc. Derimod har rå<strong>de</strong>t (R.) til sin beklagelse<br />
af tidsmæssige grun<strong>de</strong> kun i meget<br />
begrænset omfang haft mulighed for at anstille<br />
særlige un<strong>de</strong>rsøgelser til belysning af<br />
specialproblemer in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n omhandle<strong>de</strong><br />
emnekreds.<br />
T skrivelse af 12. maj 1972 har straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
herefter afæsket RR. <strong>de</strong>ts stilling til en<br />
række explicit formulere<strong>de</strong> spørgsmål i relation<br />
til straffelovens §§ 16-18, §§ 62-69 og<br />
§§ 70-74. R har fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t mest hensigtsmæssigt<br />
i sin re<strong>de</strong>gørelse at søge at besvare<br />
<strong>de</strong> nævnte spørgsmål punkt for punkt og<br />
skal herefter - i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r med hensyn til<br />
spørgsmålenes ordlyd henvises til straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
skrivelse af 12. maj 1972 - udtale følgen<strong>de</strong>:<br />
I. Sindssygdomme og <strong>de</strong>rmed ligestille<strong>de</strong><br />
tilstan<strong>de</strong>.<br />
Ad stk. 1 (a):<br />
RR. vil fortsat anse betegnelserne »sindssygdom«<br />
(synonymt med »psykose«), »sindssyg«,<br />
»sindssygelig« (synonymt med »psykotisk«)<br />
som <strong>de</strong> bedst egne<strong>de</strong> som udgangspunkt<br />
for afgrænsningen af et områ<strong>de</strong> af afvigen<strong>de</strong><br />
tilstan<strong>de</strong>, som i kraft af <strong>de</strong>res tilste<strong>de</strong>værelse<br />
på gerningsti<strong>de</strong>n bevirker straffrihed.<br />
1. Uanset <strong>de</strong>n aktuelle diskussion om <strong>de</strong>t<br />
psykiatriske sygdomsbegreb kan <strong>de</strong>t konstateres,<br />
at <strong>de</strong>r hersker udbredt faglig<br />
enighed om, hvad en sindssygdom (psykose)<br />
er - nemlig en psykisk abnormtilstand,<br />
i første række ken<strong>de</strong>tegnet ved en<br />
ændring af realitetsvur<strong>de</strong>ringen, et indgreb<br />
i patientens mulighe<strong>de</strong>r for at opleve<br />
og vur<strong>de</strong>re sin omver<strong>de</strong>n og sig<br />
selv, sin tilstand og sine handlinger i<br />
overensstemmelse med »virkelighe<strong>de</strong>n«<br />
i. e. i overensstemmelse med hans egen<br />
tidligere oplevelse af samme emner resp.<br />
med omgivelsernes vur<strong>de</strong>ring heraf.<br />
Uanset divergenser i afgrænsningen af<br />
<strong>de</strong> enkelte psykosekategorier in<strong>de</strong>n for<br />
<strong>de</strong> enkelte psykiatriske skoler og uanset<br />
<strong>de</strong> vanskelighe<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>t konkrete tilfæl<strong>de</strong><br />
kan være forbun<strong>de</strong>t med at træffe<br />
afgørelsen: psykotisk - ikke-psykotisk,<br />
ligger psykosebegrebet (sindssygdomsbegrebet)<br />
såle<strong>de</strong>s i <strong>de</strong>t væsentlige fast. At<br />
erstatte betegnelsen sindssygdom med<br />
f. eks.: »alvorlig sindsli<strong>de</strong>lse« vil efter<br />
R.s mening kunne afstedkomme unødig<br />
uklarhed, specielt i relation til neurosebegrebet.<br />
2. Det må anses for hensigtsmæssigt, at <strong>de</strong>t<br />
af begrebsbetegnelsen explicit fremgår,<br />
at <strong>de</strong>r er tale om sygdomme (og ikke om<br />
»tilstan<strong>de</strong>« eller »egenskaber« som f.eks.<br />
karakterologiske afvigelser).<br />
3. Betegnelsen »sindssygdom« fin<strong>de</strong>r i vid<br />
udstrækning anven<strong>de</strong>lse i <strong>de</strong>n civile lovgivning<br />
(exempelvis: lov om sindssyge<br />
personers hospitalsophold).<br />
Ad stk. 1 (b):<br />
Spørgsmålet om, hvorvidt <strong>de</strong>r i <strong>de</strong> senere årtier<br />
er sket sådanne ændringer i dansk rets-
lægelig terminologi, at man fra juridisk si<strong>de</strong><br />
bør være opmærksom på mulige ten<strong>de</strong>nser<br />
til at inddrage nye tilstan<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r begrebet<br />
»sindssygdom«, må efter RR.s opfattelse besvares<br />
benægten<strong>de</strong>.<br />
1. In<strong>de</strong>n for visse psykiatriske skoler har<br />
man fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t af værdi at introducere<br />
begrebet »grænsepsykotiske tilstan<strong>de</strong>«,<br />
herun<strong>de</strong>r specielt schizophreniforme (evt.<br />
paranoiforme) grænsetilfæl<strong>de</strong>. Det vil<br />
oftest dreje sig enten om symptomfattige<br />
schizophrenier eller om kontaktsvage,<br />
selvhenføren<strong>de</strong>, ikke sjæl<strong>de</strong>nt forskrue<strong>de</strong><br />
- tidligere som schizoi<strong>de</strong> benævnte - personlighe<strong>de</strong>r.<br />
Efter dansk retspsykiatrisk<br />
praksis vil <strong>de</strong> blive henført til § 16, henholdsvis<br />
§ 17. Grænsepsykose-begrebet<br />
repræsenterer såle<strong>de</strong>s ikke nogen reel udvi<strong>de</strong>lse<br />
af psykosebegrebet, hvortil kommer,<br />
at <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> patienter erfaringsmæssigt<br />
relativt sjæl<strong>de</strong>nt kommer i<br />
konflikt med straffeloven.<br />
2. Den somatiske psykiatriske terapi har<br />
in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n sidste snes år været ken<strong>de</strong>tegnet<br />
ved udviklingen af et stort antal<br />
såkaldt psykoaktive medikamina (psykofarmaka).<br />
Hertil kommer, in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>t<br />
sidste årti, <strong>de</strong>n stærkt øge<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse<br />
af diverse euforiseren<strong>de</strong> stoffer, resp.<br />
rusmidler, her specielt diverse morfika<br />
samt amfetamin, LSD. og cannabis.<br />
En konsekvens af <strong>de</strong>nne udvikling har<br />
bl. a. været en væsentlig stigning i antallet<br />
af medikamentelle forgiftningstilfæl<strong>de</strong><br />
og, sekundært, en stigning i antallet<br />
af lovovertræ<strong>de</strong>lser udført un<strong>de</strong>r indfly<strong>de</strong>lse<br />
af <strong>de</strong>t nævnte stofforbrug.<br />
1 visse, relativt sjældne, tilfæl<strong>de</strong> vil<br />
<strong>de</strong>r være tale om psykotiske tilstan<strong>de</strong> af<br />
længere varighed, som utvetydigt må kategoriseres<br />
som sindssygdom (spec, visse<br />
amfetamin- og LSD. psykoser). I andre<br />
tilfæl<strong>de</strong> drejer <strong>de</strong>t sig om transitoriske<br />
psykotiske reaktioner, som retspykiatrisk<br />
i visse tilfæl<strong>de</strong> med rimelighed vil være<br />
at rubricere som sindssygdomme i andre<br />
som tilstan<strong>de</strong> ligestillet med sindssygdom.<br />
Man kan i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse næppe<br />
tale om en ten<strong>de</strong>ns til, som udtryk for en<br />
ændring i <strong>de</strong>n retslægelige terminologi,<br />
at inddrage nye tilstan<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r begrebet<br />
»sindssygdom«, men nok om en ren fak-<br />
173<br />
tisk øgning i antallet af <strong>de</strong> nævnte tilstandsbille<strong>de</strong>r.<br />
3. Der har i <strong>de</strong> senere år været en ten<strong>de</strong>ns i<br />
RR.s erklæringer til at overføre <strong>de</strong> abnorme<br />
alkoholreaktioner (tilfæl<strong>de</strong> af såkaldt<br />
»patologisk rus«) fra § 18 til § 16.<br />
Heri kan imidlertid efter R.s opfattelse<br />
ikke læses en ten<strong>de</strong>ns til at inddrage nye<br />
tilfæl<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r sindssygdomsbegrebet.<br />
Når § 18 implicit taler om u<strong>de</strong>lukkelse<br />
af straf (ved manglen<strong>de</strong> bevidsthed =<br />
patologisk rus) har <strong>de</strong>t været RR.s opfattelse,<br />
at <strong>de</strong>n <strong>de</strong>rmed stipulere<strong>de</strong> skyldfrihed<br />
forudsættes betinget af en sindssygelig<br />
(psykotisk) tilstand, resp. en tilstand<br />
ligestillet med sindssygdom.<br />
Overførelsen fra § 18 til § 16 har <strong>de</strong>rfor<br />
alene været praktisk begrun<strong>de</strong>t i ønsket<br />
om at gøre anven<strong>de</strong>lsen af § 70-foranstaltninger<br />
mulig.<br />
Ad stk. 2.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t stiller her RR. over for<br />
spørgsmålet om en (fortsat) begrænsning af<br />
straffrihe<strong>de</strong>ns områ<strong>de</strong> set i forhold til begrebet<br />
»sindssygdom«, - altså overfor spørgsmålet<br />
om, hvorvidt <strong>de</strong>r ud over konstateringen<br />
af en sindssygelig tilstand i gerningsøjeblikket<br />
må fordres visse betingelser opfyldt,<br />
for at straffrihed kan komme på tale.<br />
Indledningsvis skal <strong>de</strong>t anføres, at <strong>de</strong>t i<br />
<strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> § 16 gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> straffrihedskriterium,<br />
»utilregnelighed«, ud fra et retspsykiatrisk<br />
synspunkt må siges rent praktisk<br />
at have fungeret tilfredsstillen<strong>de</strong>. Dette<br />
beror imidlertid på, at retspsykiateren - i<br />
overensstemmelse med begrun<strong>de</strong>lsen for anven<strong>de</strong>lsen<br />
af <strong>de</strong>tte rent formelle (»indholdsløse«)<br />
kriterium - udtrykkeligt er fritaget<br />
for at tage stilling til tilregnelighedsspørgsmålet<br />
og følgelig alene har til opgave at besvare<br />
<strong>de</strong>t diagnostiske spørgsmål: sindssyg<br />
- ikke-sindssyg?<br />
I kraft af, at retspsykiateren såle<strong>de</strong>s efter<br />
gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> praksis ikke adspørges om tilste<strong>de</strong>værelsen<br />
resp. fraværet af visse psykologiske<br />
forudsætninger, kausale sammenhænge eller<br />
strafpåvirkelighed og ej heller afæskes<br />
etisk-retlige eller sociale vur<strong>de</strong>ringer, kan<br />
han alene hellige sig en diagnostisk opgave,<br />
som ligger in<strong>de</strong>n for hans faglige kompetenceområ<strong>de</strong>.<br />
For så vidt må <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> formulering<br />
såle<strong>de</strong>s rent funktionelt betegnes<br />
som tilfredsstillen<strong>de</strong>.
RR. vil, i fald en person er kategoriseret<br />
som sindssyg på tidspunktet for en påsigtet<br />
lovovertræ<strong>de</strong>lse, principielt fremsætte sanktionsforslag,<br />
<strong>de</strong>r går ud på iværksættelse af<br />
en § 70-foranstaltning. Hermed er implicit<br />
udtrykt, at R. forudsætter eller forventer, at<br />
sindssygdom som sådan betingelsesløst medfører<br />
straffrihed. I <strong>de</strong>n udstrækning retten<br />
har opfyldt <strong>de</strong>nne forventning - <strong>de</strong>r jo i realiteten<br />
går ud på, at retten rent faktisk lægger<br />
et medicinsk-biologisk kriterium til<br />
grund for straffrihedsken<strong>de</strong>lsen - må RR.<br />
også i<strong>de</strong>elt set fin<strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> retspraksis tilfredsstillen<strong>de</strong>.<br />
Ad stk. 2 (a).<br />
I overensstemmelse med ovenståen<strong>de</strong> fin<strong>de</strong>r<br />
RR. ud fra lægelige synspunkter og erfaringer<br />
at måtte gøre ønskelighe<strong>de</strong>n af et rent<br />
»medicinsk-biologisk kriterium« gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>,<br />
når spørgsmålet drejer sig om afgrænsningen<br />
af straffrihe<strong>de</strong>ns områ<strong>de</strong> i forhold til begrebet<br />
sindssygdom.<br />
Deri, at RR. må anbefale princippet om<br />
ubetinget straffrihed for sindssyge lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
ligger, at <strong>de</strong>r efter R.s opfattelse<br />
kan rettes væsentlige indvendinger mod en<br />
ordning, som in<strong>de</strong>bærer mulighed for at anven<strong>de</strong><br />
bø<strong>de</strong>, betinget dom eller kortvarig frihedsstraf<br />
over for personer, <strong>de</strong>r på gerningstidspunktet<br />
har været sindssyge.<br />
1. RR. er opmærksom på, at en tilbundsgåen<strong>de</strong><br />
behandling af spørgsmålet må indbefatte<br />
overvejelser af humanitær og moralsk<br />
beskaffenhed, ligesom mulige generalpræventive<br />
hensyn må tages i betragtning.<br />
Exempelvis vil en bø<strong>de</strong>straf eller en<br />
betinget dom selvsagt i adskillige tilfæl<strong>de</strong><br />
kunne opfattes og opleves som en skånsommere<br />
foranstaltning end en behandlingsdom<br />
og muligvis også som mindre belasten<strong>de</strong><br />
end en mentalobservation. Til<br />
<strong>de</strong>tte spørgsmål som til spørgsmålet om,<br />
hvorvidt <strong>de</strong>r kan formo<strong>de</strong>s at udgå generalpræventive<br />
virkninger fra straffe, som<br />
idømmes sindssyge, ser RR. sig imidlertid<br />
ikke foranlediget at tage stilling.<br />
2. Den almin<strong>de</strong>ligt fremførte begrun<strong>de</strong>lse for<br />
<strong>de</strong>t rent psykiatriske kriterium går som<br />
bekendt ud på, at psyken er at opfatte<br />
som en funktionsmæssig helhed, og at en<br />
sindssygdom vil ramme <strong>de</strong>nne helhedsfunktion<br />
på en sådan må<strong>de</strong>, at enhver psykisk<br />
<strong>de</strong>lfunktion må formo<strong>de</strong>s at være<br />
174<br />
eller at kunne være inddraget i abnormiteten.<br />
Følgelig vil ethvert handlingsudslag<br />
hos en psykotisk patient være at opfatte<br />
som potentielt farvet af, modificeret af,<br />
hvis ikke rent ud betinget (motiveret) af<br />
<strong>de</strong>n psykotiske tilstand.<br />
Mulighe<strong>de</strong>n af en af sindssygdommen<br />
uafhængig forbry<strong>de</strong>risk handling må efter<br />
<strong>de</strong>tte synspunkt afvises i princippet, - et<br />
princip, som efter RR.s opfattelse ikke<br />
bør anfægtes af, at en psykologisk sammenhæng<br />
mellem sygdom og lovovertræ<strong>de</strong>lse<br />
i visse konkrete tilfæl<strong>de</strong> umid<strong>de</strong>lbart<br />
kan forekomme mindre sandsynlig.<br />
3. Efter RR.s opfattelse kan nyere kliniskpsykiatriske<br />
erfaringer ikke give anledning<br />
til at afsvække <strong>de</strong>n her anførte argumentation<br />
for et rent psykiatrisk straffrihedskriterium.<br />
For visse psykose-kategorier gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t,<br />
at kriteriets gyldighed må forekomme<br />
umid<strong>de</strong>lbart indlysen<strong>de</strong>, - nemlig, hvor<br />
<strong>de</strong>r er tale om »globale« psykopatologiske<br />
fænomener i form af: nedsat bevidsthedsintensitet<br />
(»bevidsthedsforstyrrelser«), patologisk<br />
ændret stemningsleje (i melankoliform<br />
resp. maniform retning) eller global<br />
intellektuel reduktion (<strong>de</strong>mens).<br />
Problemet mel<strong>de</strong>r sig, hvor <strong>de</strong>r er tale<br />
om psykotiske tilstan<strong>de</strong>, domineret af<br />
»elektive« forstyrrelser i tankelivet, specielt<br />
i form af paranoi<strong>de</strong> mekanismer.<br />
Vrangforestillingerne kan her i visse tilfæl<strong>de</strong><br />
optræ<strong>de</strong> tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> isoleret eller<br />
»solitært« og give bille<strong>de</strong>t præg af en<br />
»partielt psykotisk« tilstand. Vanskelighe<strong>de</strong>n<br />
ved i <strong>de</strong>t konkrete tilfæl<strong>de</strong> at fastsætte,<br />
hvor normal tankegang begyn<strong>de</strong>r<br />
og sygdommen hører op i forbin<strong>de</strong>lse med<br />
<strong>de</strong>n paranoi<strong>de</strong> mekanismes tilbøjelighed<br />
til på uforudseelig vis at inddrage nye områ<strong>de</strong>r<br />
som genstand for virkelighedsfortegningen,<br />
må imidlertid efter RR.s opfattelse<br />
føre til en principiel afvisning af begrebet<br />
»partiel psykose« resp. »partiel tilregnelighed«<br />
.<br />
4. Spørgsmålet om, hvorle<strong>de</strong>s forskellige reaktionsformer<br />
kan formo<strong>de</strong>s at virke på<br />
personer, som på tidspunktet for lovovertræ<strong>de</strong>lsen<br />
har været sindssyge, la<strong>de</strong>r sig<br />
ikke besvare generelt. Virkningen vil for<br />
<strong>de</strong>t første bero på sindssygdommens art,<br />
for <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t være afhængig af, om sygdommen<br />
endnu består på domstidspunk-
tet, resp. er klinget af, ligesom <strong>de</strong>r en<strong>de</strong>lig<br />
må skelnes mellem <strong>de</strong>n eventuelle ska<strong>de</strong>virkning<br />
knytten<strong>de</strong> sig til sanktionen på<br />
<strong>de</strong>n ene si<strong>de</strong> og <strong>de</strong>n mulige specialpræventive<br />
virkning på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n.<br />
Det skal y<strong>de</strong>rligere tilføjes, at RR. ikke<br />
sid<strong>de</strong>r in<strong>de</strong> med noget erfaringsmateriale,<br />
<strong>de</strong>r kan tjene som grundlag for en besvarelse<br />
af spørgsmålet, da sindssyge personer<br />
som bekendt, også efter nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
lov, kun i sjældne undtagelsestilfæl<strong>de</strong> er<br />
fun<strong>de</strong>t straf skyldige.<br />
I fald lovovertræ<strong>de</strong>ren fortsat er sindssyg<br />
på domstidspunktet bør frihedsstraf<br />
efter RR.s opfattelse af rent lægelige<br />
grun<strong>de</strong> ikke komme på tale, - <strong>de</strong>tte gæl<strong>de</strong>r<br />
også korte frihedsstraffe. Begrun<strong>de</strong>lsen<br />
herfor er i første række, at frihedsstraf<br />
in<strong>de</strong>bærer mulighed for at kompromittere<br />
<strong>de</strong> nødvendige behandlings- og revali<strong>de</strong>ringsbestræbelser,<br />
<strong>de</strong>tte såvel hvad<br />
angår anven<strong>de</strong>lsen af psykologiske og somatiske<br />
som af socialpsykiatriske behandlingsprincipper.<br />
En tilsvaren<strong>de</strong> ska<strong>de</strong>virkning kan vel i<br />
almin<strong>de</strong>lighed ikke tillægges anven<strong>de</strong>lsen<br />
af bø<strong>de</strong> eller betinget dom. Dog gæl<strong>de</strong>r<br />
<strong>de</strong>t, at sanktioner af nævnte kategori, som<br />
af patienten vil kunne opleves som repressive<br />
foranstaltninger, i visse <strong>de</strong>pressive og<br />
paranoi<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong> vil kunne fixere og<br />
evt. aggravere <strong>de</strong>n sindssygelige tilstand,<br />
i<strong>de</strong>t <strong>de</strong> af patienten gøres til genstand for<br />
urealistisk bearbej<strong>de</strong>lse og fortolkning ud<br />
fra hans psykotiske forudsætninger.<br />
Af samme grund - altså som følge af<br />
mulighe<strong>de</strong>n for en af psykosen betinget<br />
urealistisk opfattelse og bearbej<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong><br />
pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> sanktioner - må disses specialpræventive<br />
virkning i almin<strong>de</strong>lighed<br />
anses for overmå<strong>de</strong> tvivlsom.<br />
Til <strong>de</strong>t etisk-retlige problemkompleks,<br />
<strong>de</strong>r især knytter sig til spørgsmålet om anven<strong>de</strong>lse<br />
af straf i form af bø<strong>de</strong>r, betinget<br />
dom m. m. over for lovovertræ<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r<br />
var sindssyge på gerningstidspunktet, men<br />
som er remitteret på domstidspunktet,<br />
skal RR. som allere<strong>de</strong> nævnt ikke tage<br />
stilling.<br />
Spørgsmålet om, hvorvidt en psykotisk<br />
patient, <strong>de</strong>r nylig er remitteret, kan tåle en<br />
straf, skal ej heller søges besvaret, da <strong>de</strong>t<br />
ganske afhænger af psykosens art.<br />
Derimod er <strong>de</strong>t i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse<br />
175<br />
nødvendigt at pege på mange psykotiske<br />
tilstan<strong>de</strong>s meget bety<strong>de</strong>lige recidivtilbøjelighed.<br />
Dette gæl<strong>de</strong>r såvel <strong>de</strong> såkaldte endogene<br />
psykoser (specielt <strong>de</strong>n manio-<strong>de</strong>pressive<br />
psykose og visse former for schizophreni),<br />
som <strong>de</strong> såkaldte reaktive psykoser<br />
(specielt <strong>de</strong> reaktive paranoi<strong>de</strong> syndromer)<br />
som også visse former for organiske<br />
psykoser (eksempelvis epileptiske psykoser)<br />
. I <strong>de</strong>n udstrækning, <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
lovovertræ<strong>de</strong>lse har været patologisk<br />
<strong>de</strong>termineret, må, ved sådanne recidiveren<strong>de</strong><br />
psykotiske tilstan<strong>de</strong>, anven<strong>de</strong>lse<br />
af straf (også efter indtrådt remission)<br />
selvsagt fraskrives specialpræventiv virkning.<br />
Såvel ud fra principielle lægelige synspunkter<br />
vedrøren<strong>de</strong> abnormitetens indvirkning<br />
på personers motivation og adfærd som<br />
un<strong>de</strong>r hensyntagen til spørgsmålet om forskellige<br />
reaktionsformers virkning på <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
på domsti<strong>de</strong>n og i ti<strong>de</strong>n <strong>de</strong>refter er<br />
<strong>de</strong>t såle<strong>de</strong>s RR.s opfattelse, at sindssygdom<br />
på gerningsti<strong>de</strong>n bør medføre ubetinget<br />
(uindskrænket) straffrihed, og at <strong>de</strong>tte princip<br />
også bør omfatte anven<strong>de</strong>lsen af sådanne<br />
sanktioner som bø<strong>de</strong>, betinget dom og kortvarig<br />
frihedsstraf.<br />
Ad stk. 2 (b).<br />
Som ovenfor anført må RR. ud fra principielle<br />
lægelige synspunkter anbefale, at afgørelsen<br />
om sindssyge personers straffrihed<br />
træffes ud fra et medicinsk-biologisk (psykiatrisk)<br />
kriterium. Når R. indtager <strong>de</strong>tte<br />
standpunkt, beror <strong>de</strong>t imidlertid også på, at<br />
retspsykiateren ud fra <strong>de</strong>tte princip stilles<br />
over for en lægelig-diagnostisk opgave, som<br />
principielt la<strong>de</strong>r sig løse på empirisk grundlag,<br />
og som fal<strong>de</strong>r in<strong>de</strong>n for psykiaterens<br />
faglige kompetanceområ<strong>de</strong>.<br />
Af samme grund må RR. tage afstand<br />
såvel fra kausalitetskriteriet som fra <strong>de</strong> såkaldte<br />
psykologiske kriterier i disses vekslen<strong>de</strong><br />
udformning. R. ser sig imidlertid ikke<br />
foranlediget til endnu engang at gentage argumentationen<br />
for og imod anven<strong>de</strong>lsen af<br />
<strong>de</strong> nævnte straffrihedskriterier.<br />
I visse tilfæl<strong>de</strong> - f. eks. sådanne, hvor <strong>de</strong>n<br />
pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> patient ses at have handlet efter<br />
ordre af imaginære, hallucinatorisk opleve<strong>de</strong><br />
stemmer - er en årsagsmæssigt sammenhæng<br />
mellem sygdom og lovovertræ<strong>de</strong>lse umid<strong>de</strong>lbart<br />
iagttageligt. I andre vil <strong>de</strong>t forekomme
mindre umid<strong>de</strong>lbart indlysen<strong>de</strong>. I fald retspsykiateren<br />
ud fra en helhedsbedømmelse af<br />
et sådant tilfæl<strong>de</strong> ikke <strong>de</strong>sto mindre er nået<br />
til en subjektiv overbevisning om, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
har handlet un<strong>de</strong>r indfly<strong>de</strong>lse af<br />
sygdommen, vil kravet om en påvisning af et<br />
kausalt sammenhæng let friste ham til vidtløftige<br />
formuleringer og hypotetiske gisninger<br />
og fortolkninger, for hvilke han rent faktisk<br />
ikke kan stå in<strong>de</strong>. Omvendt u<strong>de</strong>lukker<br />
<strong>de</strong>n omstændighed, at psykiateren ikke på<br />
overbevisen<strong>de</strong> må<strong>de</strong> har formået at sandsynliggøre<br />
en årsagsmæssig sammenhæng, selvsagt<br />
ikke, at en sådan vitterlig har foreligget.<br />
Alene af disse grun<strong>de</strong> kan kausalitetskriteriet<br />
ifølge RR.s opfattelse ikke accepteres.<br />
Lignen<strong>de</strong> indvendinger kan rettes mod anven<strong>de</strong>lsen<br />
af <strong>de</strong> såkaldte psykologiske straffrihedskriterier<br />
i <strong>de</strong>n udstrækning disse omhandler<br />
sindssygdommens indfly<strong>de</strong>lse på patientens<br />
viljes- og handlingsliv. Psykiateren<br />
stilles her over for sådanne spørgsmål som,<br />
hvorvidt en handlingsimpuls eller -tilskyn<strong>de</strong>lse<br />
har været »uimodståelig« eller kunne<br />
være modstået, om sindssygdommen har<br />
været af en sådan art, at <strong>de</strong>n har kompromitteret<br />
patientens evne til at tilpasse sin adfærd<br />
efter lovens krav etc. - spørgsmål, som<br />
ikke kan forventes besvaret med nogen grad<br />
af sikkerhed, og som følgelig må anses for<br />
li<strong>de</strong>t egne<strong>de</strong> som grundlag for en eventuel<br />
sondring mellem straffri og strafskyldige<br />
sindssyge lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />
Såfremt <strong>de</strong>t måtte være et uomgængeligt<br />
krav, at loven hjemler mulighed for at pålægge<br />
en person strafansvar trods sindssygdom<br />
på gerningsti<strong>de</strong>n, bør <strong>de</strong>tte såle<strong>de</strong>s efter<br />
RR.s opfattelse ske på grundlag af et rent<br />
formelt (»indholdsløst«) (tilregneligheds)kriterium,<br />
såle<strong>de</strong>s som <strong>de</strong>tte eksempelvis<br />
er formuleret i <strong>de</strong>n nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> straffelovs<br />
§ 16.<br />
Ad stk. 3 (a).<br />
RR. er af <strong>de</strong>n opfattelse, at <strong>de</strong>r fortsat bør<br />
være mulighed for strafferetligt at behandle<br />
personer med psykiske afvigelser, <strong>de</strong>r ikke<br />
karakteriseres som sindssygdom (eller åndssvaghed<br />
i højere grad), på samme må<strong>de</strong> som<br />
personer med sindssygdom på gerningstidspunktet.<br />
Begrun<strong>de</strong>lsen herfor er, at man erfaringsmæssigt<br />
i et vist (ringe) antal tilfæl<strong>de</strong> vil<br />
blive stillet over for psykiske abnormtil-<br />
176<br />
stan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r dominerer <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s psykiske<br />
tilstand på ligeså indgriben<strong>de</strong> en må<strong>de</strong><br />
som en sindssygdom, - u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>n blandt<br />
psykiaterne alment benytte<strong>de</strong> afgrænsning af<br />
or<strong>de</strong>t »sindssygdom« tvangfrit vil tilla<strong>de</strong> indrubricering<br />
af tilstan<strong>de</strong>n un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>tte begreb.<br />
Det må anses for ønskeligt, at or<strong>de</strong>t sindssygdom<br />
af retslægerne bruges på samme<br />
må<strong>de</strong> som af psykiatere i almin<strong>de</strong>lighed og<br />
andre læger. Definitionen af <strong>de</strong>tte begreb vil<br />
kunne skifte, f. eks. med internationale vedtagelser.<br />
Det forekommer <strong>de</strong>rfor R. nødvendigt,<br />
at <strong>de</strong>r bevares en »ventil« som <strong>de</strong>n<br />
nævnte, også for <strong>de</strong>t tilfæl<strong>de</strong>s skyld, at <strong>de</strong>n<br />
almin<strong>de</strong>lige afgrænsning af sindssygdomsbegrebet<br />
un<strong>de</strong>r hensyn til retspsykiatrisk praksis<br />
skulle føles for snæver.<br />
Ad stk. 3 (b).<br />
R. følger <strong>de</strong> af Helweg i <strong>de</strong>nnes retspsykiatriske<br />
lærebog opstille<strong>de</strong> kriterier: »begrebet<br />
»ligestilling med sindssygdom« må <strong>de</strong>rfor<br />
ses som en praktisk hjælperubrik, <strong>de</strong>r kan<br />
bruges, når <strong>de</strong>n foreliggen<strong>de</strong> abnormtilstand<br />
er af en sådan art, at man ikke u<strong>de</strong>n at gøre<br />
vold på <strong>de</strong> psykiatriske sygdomsbegreber<br />
kan få <strong>de</strong>n <strong>de</strong>rind un<strong>de</strong>r, og på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />
si<strong>de</strong> .... u<strong>de</strong>n vaklen vil hæv<strong>de</strong>, at her foreligger<br />
en psykisk tilstand, <strong>de</strong>r ubestri<strong>de</strong>ligt<br />
fal<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>t normale«. Det drejer sig<br />
om tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r »former sig såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong><br />
for enhver fornuftig betragtning må medføre<br />
<strong>de</strong>n samme <strong>strafferetlige</strong> undtagelsesstilling<br />
som <strong>de</strong> ubestri<strong>de</strong>lige sindssygdomme«.<br />
De tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r må ligestilles med sindssygdom,<br />
omfatter li<strong>de</strong>lser af såvel organisk<br />
som psykogen oprin<strong>de</strong>lse. Blandt <strong>de</strong> organiske<br />
vil tilstan<strong>de</strong> præget af intellektuel og følelsesmæssig<br />
reduktion være domineren<strong>de</strong>, -<br />
eksempelvis senile, alkoholiske, posttraumatiske<br />
eller postencephalitiske <strong>de</strong>menstilstan<strong>de</strong><br />
af mo<strong>de</strong>rat sværhedsgrad. En an<strong>de</strong>n betragtelig<br />
an<strong>de</strong>l vil være ken<strong>de</strong>tegnet ved bevidsthedsændringer<br />
som <strong>de</strong> f. eks. ses ved forgiftninger<br />
eller ved epilepsi. Blandt <strong>de</strong> psykogene<br />
vil kortvarige affekttilstan<strong>de</strong> være domineren<strong>de</strong>.<br />
Ad stk. 3 (c).<br />
RR. er af <strong>de</strong>n opfattelse, at udtrykket »tilstan<strong>de</strong>,<br />
<strong>de</strong>r må ligestilles (med sindssygdom)«<br />
i <strong>de</strong>t væsentlige har virket tilfredsstillen<strong>de</strong>;<br />
<strong>de</strong>t har såle<strong>de</strong>s gennem en årrække
utvungent fun<strong>de</strong>t anven<strong>de</strong>lse i et antal af ca.<br />
10 tilfæl<strong>de</strong> om året. At <strong>de</strong>t har gjort rimelig<br />
fyl<strong>de</strong>st, beror formentlig i første række på,<br />
at man her i lan<strong>de</strong>t ikke - som <strong>de</strong>t er sket i<br />
Sverige - har inddraget en stor <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> karakterafvigen<strong>de</strong><br />
un<strong>de</strong>r kategorien »ligestillet<br />
med sindssygdom«.<br />
Ad stk. 3 (d).<br />
Efter RR.s opfattelse bør <strong>de</strong> »ligestille<strong>de</strong>«<br />
tilstan<strong>de</strong> behandles ganske på samme må<strong>de</strong><br />
som <strong>de</strong> sindssyge og i højere grad åndssvage.<br />
Anven<strong>de</strong>lsen af begrebet »ligestillet« er af<br />
RR. - og retspsykiaterne - anvendt på en<br />
meget tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong> og forsigtig må<strong>de</strong>,<br />
hvorved <strong>de</strong>t skønnes opnået, at tilfæl<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />
fra et psykiatrisk synspunkt retligt bur<strong>de</strong> behandles<br />
som <strong>de</strong> typiske § 16-tilfæl<strong>de</strong>, stort<br />
set også er blevet <strong>de</strong>t. At la<strong>de</strong> straffrihe<strong>de</strong>n<br />
bero på rettens afgørelse netop - og alene - i<br />
disse tilfæl<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r fremby<strong>de</strong>r en særlig vanskelig<br />
psykiatrisk problematik, må forekomme<br />
R. li<strong>de</strong>t hensigtsmæssigt.<br />
Såfremt retsmyndighe<strong>de</strong>rne udtrykkeligt<br />
måtte ønske at bevare adgang til at særbehandle<br />
visse og ikke andre af <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />
nu omfattes af § 16, bør sådanne tilfæl<strong>de</strong><br />
efter RR.s mening udskilles efter bestemte<br />
let <strong>de</strong>finerbare kriterier og ikke efter, om <strong>de</strong>t<br />
drejer sig om retspsykiatrisk særligt vanskeligt<br />
rubricerbare tilfæl<strong>de</strong>.<br />
Da <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, som efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
notat i særlig grad synes at fremby<strong>de</strong> juridiske<br />
problemer med hensyn til sanktionsspørgsmålet,<br />
repræsenterer tilfæl<strong>de</strong> forbun<strong>de</strong>t<br />
med brug af alkohol og farmaka, har<br />
RR. ne<strong>de</strong>nfor foreslået en formulering af<br />
eventuelle særlige bestemmelser for sådanne<br />
tilfæl<strong>de</strong>.<br />
II. Rustilstan<strong>de</strong> m. v.<br />
Ad stk. 4 (a).<br />
»Patologisk rus« er efter R.s opfattelse en<br />
akut sindssygdom, <strong>de</strong>r kan optræ<strong>de</strong> i tilslutning<br />
til alkohol-indtagelse. Denne særform<br />
af akut alkoholpåvirkning er som andre<br />
sindssygdomme karakteriseret ved en indgriben<strong>de</strong><br />
personlighedsændring indtil <strong>de</strong>t totalt<br />
personlighedsfremme<strong>de</strong>, og ved en pludseligt<br />
indsætten<strong>de</strong> og pludseligt ophøren<strong>de</strong> bevidsthedsforstyrrelse<br />
af en sådan beskaffenhed,<br />
at <strong>de</strong>r ikke består erindring for <strong>de</strong>t<br />
un<strong>de</strong>r tilstan<strong>de</strong>n opleve<strong>de</strong>. Rustilstan<strong>de</strong>n kan<br />
23<br />
177<br />
optræ<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r forskellige former (som en<br />
exciteret eller en <strong>de</strong>lirant patologisk rus eller<br />
som en alkoholisk tågetilstand). Typisk indsætter<br />
<strong>de</strong>n efter indtagelse af en ringe<br />
mæng<strong>de</strong> alkohol, men alkoholindtagelsen vil<br />
ofte fortsætte un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n patologiske rus,<br />
hvorfor en høj alkoholpromille i blo<strong>de</strong>t er<br />
forenelig med diagnosen.<br />
I <strong>de</strong>t enkelte tilfæl<strong>de</strong> vil man lægge vægt<br />
på oplysninger om stærkt afvigen<strong>de</strong>, personlighedsfremmed<br />
adfærd, mæng<strong>de</strong>n af indtaget<br />
alkohol, karakteren af og omfanget af<br />
erindringstabet, samt på hvorvidt <strong>de</strong>t er lykke<strong>de</strong>s<br />
at fremskaffe oplysninger om særlige<br />
udmattelsestilstan<strong>de</strong> eller at påvise organisk<br />
hjerneli<strong>de</strong>lse, i<strong>de</strong>t sådanne fænomener erfaringsmæssigt<br />
disponerer til udviklingen af<br />
patologisk rus. Man vil ligele<strong>de</strong>s lægge vægt<br />
på, om <strong>de</strong>r tidligere er optrådt lignen<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>.<br />
Det, at tilstan<strong>de</strong>n er ganske kortvarig,<br />
stri<strong>de</strong>r ikke mod eksistensen af en sindssygdom,<br />
såle<strong>de</strong>s må f. eks. også en ganske<br />
kortvarig epileptisk tågetilstand opfattes som<br />
sindssygdom.<br />
Ad stk. 4 (b).<br />
RR. mener, at alle i § 18 omhandle<strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong><br />
samtidig er omfattet af § 16.<br />
Ad stk. 4 (c).<br />
RR. anser patologisk rus for en sindssygdom<br />
eller i sjældne tilfæl<strong>de</strong> for en tilstand, <strong>de</strong>r<br />
må ligestilles hermed, jfr. foran.<br />
Såfremt <strong>de</strong>t imidlertid fra straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
si<strong>de</strong> fin<strong>de</strong>s ønskeligt eller nødvendigt — samtidig<br />
med en eventuel indførelse af obligatorisk<br />
straffrihed i tilfæl<strong>de</strong> af sindssygdom<br />
eller tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r må ligestilles hermed - at<br />
give patologisk rus en særstilling, skal man<br />
ikke fra RR.s si<strong>de</strong> udtale sig herimod.<br />
Et sådant forbehold bestemt af hensynet<br />
til <strong>de</strong>n udbredte forekomst af alkoholmisbrug<br />
i befolkningen og nødvendighe<strong>de</strong>n af at<br />
træffe foranstaltninger her overfor kunne<br />
f. eks. træffes ved i loven at bestemme, at<br />
hvor <strong>de</strong>r i udviklingen af en forbigåen<strong>de</strong><br />
sindssygdom eller <strong>de</strong>rmed ligestillet tilstand<br />
på væsentlig må<strong>de</strong> indgår indtagelse af alkohol<br />
eller andre afhængighedsskaben<strong>de</strong> stoffer,<br />
vil retten i <strong>de</strong>t enkelte tilfæl<strong>de</strong> afgøre,<br />
om reglen om straffrihed skal være gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.
Ad stk. 5 (a).<br />
Den lægelige opfattelse går i stigen<strong>de</strong> grad<br />
ud på at opfatte problemerne forbun<strong>de</strong>t med<br />
alkoholindtagelse og indtagelse af andre afhængighedsskaben<strong>de</strong><br />
stoffer som nært beslægte<strong>de</strong>.<br />
Disse sidste omfatter ifølge<br />
WHO.s internationale klassifikation - <strong>de</strong>r<br />
også anven<strong>de</strong>s af sundhedsstyrelsen, i alle<br />
danske medicinal-statistiske opgørelser, af<br />
hospitaler m. fl. - følgen<strong>de</strong> midler: 1) stoffer<br />
af morfin- eller opiumsgruppen og <strong>de</strong>rivater<br />
heraf, 2) syntetiske stoffer med morfinlignen<strong>de</strong><br />
virkninger, 3) barbitursyrepræparater,<br />
4) andre søvnfremkal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> og beroligen<strong>de</strong><br />
midler, 5) kokain, 6) cannabisstoffer,<br />
7) andre psykostimuleren<strong>de</strong> stoffer<br />
(amfetamin og beslægte<strong>de</strong> præparater), 8)<br />
hallucinogene stoffer (f. eks. mescalin og<br />
LSD) og 9) andre afhængighedsskaben<strong>de</strong><br />
stoffer.<br />
Selvom <strong>de</strong> enkelte stoffer og stofgrupper<br />
udviser bety<strong>de</strong>lige forskelle i <strong>de</strong>res virkninger,<br />
kan <strong>de</strong>t generelt udtales, at <strong>de</strong> svækker<br />
kontrollen over for impulser bl. a. til aggressiv<br />
adfærd, og at <strong>de</strong>n toksiske indvirkning<br />
kan være af en sådan intensitet, at tilstan<strong>de</strong>n<br />
må betegnes som psykotisk og uberegnelig<br />
og <strong>de</strong>rmed in<strong>de</strong>bære fare for andre. Der kan<br />
herun<strong>de</strong>r såvel være tale om tilstan<strong>de</strong> ken<strong>de</strong>tegnet<br />
ved bevidsthedssvækkelse som om<br />
tilstan<strong>de</strong> u<strong>de</strong>n en sådan. Der kan være tale<br />
om forgiftningsfænomener og om fænomener<br />
i forbin<strong>de</strong>lse med pludseligt ophør af<br />
indtagelse af stoffet.<br />
Der fin<strong>de</strong>s i analogi med spirituspåvirkning<br />
alle mulige gra<strong>de</strong>r af påvirkning, fra<br />
ganske lette til svært indgriben<strong>de</strong> med ændret<br />
oplevelsesmå<strong>de</strong>, opmærksomhedssvækkelse,<br />
mistydninger, vrangoplevelser og falske<br />
sanseindtryk. Oftest er tilstan<strong>de</strong>ne ledsaget<br />
af passivitet, men i nogle tilfæl<strong>de</strong> vil aggressivitet<br />
og løsnelse af sexuelle hæmninger<br />
præge bille<strong>de</strong>t.<br />
Som ved alkoholindtagelse vil <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>t<br />
langt overvejen<strong>de</strong> antal tilfæl<strong>de</strong> af stofindtagelse<br />
være tale om en lettere intoksikation<br />
med en vis mo<strong>de</strong>rat løsnelse af hæmninger<br />
og mulighed for oplevelser, <strong>de</strong>r afviger fra<br />
hverdagens. Ved svær intoksikation vil <strong>de</strong>r i<br />
flertallet af tilfæl<strong>de</strong> være tale om en sådan<br />
påvirkning, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s mulighe<strong>de</strong>r<br />
for udadgåen<strong>de</strong> handling vil være i væsentlig<br />
grad indskrænket. Der vil imidlertid,<br />
178<br />
selv ved <strong>de</strong> lettest forløben<strong>de</strong> intoksikationer,<br />
stedse være forbun<strong>de</strong>t en øget risiko for<br />
voldsomme og farlige reaktioner eller svigten<br />
af opmærksomhed og evnen til koordineret<br />
adfærd, hvor sådan kræves f. eks. i trafiksituationer.<br />
Herudover vil <strong>de</strong>r ved indtagelse af visse<br />
stoffer, herun<strong>de</strong>r specielt LSD og andre hallucinogene<br />
forbin<strong>de</strong>lser, hos nogle mennesker<br />
kunne udløses akut forløben<strong>de</strong> psykotiske<br />
reaktioner (hastigt forløben<strong>de</strong> sindssygdomme),<br />
hvor <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s oplevelsesmå<strong>de</strong><br />
og adfærd ændres totalt, og hvor <strong>de</strong>t -<br />
oftest betinget af forbigåen<strong>de</strong> vrangi<strong>de</strong>er<br />
og/eller hallucinatoriske oplevelser - kan<br />
komme til helt uforudseelige aggressive<br />
handlinger, herun<strong>de</strong>r drab af tilfældige personer.<br />
Sådanne reaktioner vil især kunne ses<br />
hos særligt disponere<strong>de</strong>, f. eks. hos personer<br />
med et beredskab for at kunne reagere med<br />
sindssygdom.<br />
Afgrænsningen af <strong>de</strong> mindre indgriben<strong>de</strong><br />
og af <strong>de</strong> sværere intoksikationer, af <strong>de</strong> mere<br />
»gennemsnitlige« og af <strong>de</strong> usædvanlige stigen<strong>de</strong><br />
til <strong>de</strong> extremt personlighedsændren<strong>de</strong><br />
reaktioner vil i nogen grad bero på skøn;<br />
men på erfaringsmæssigt grundlag vil <strong>de</strong>i<br />
opnås en praktisk brugbar samstemmighed i<br />
vur<strong>de</strong>ringen af intoksikationstilstan<strong>de</strong>ne<br />
som henholdsvis lettere, mid<strong>de</strong>lsvære og<br />
sværere.<br />
Om <strong>de</strong>n kriminogene virkning af stofindtagelse<br />
un<strong>de</strong>r ét skal i <strong>de</strong>nne sammenhæng<br />
blot anføres, at <strong>de</strong>n næppe er principielt forskellig<br />
fra virkningen af alkohol, - og at <strong>de</strong>n<br />
i henseen<strong>de</strong> til antallet af registrere<strong>de</strong> kriminelle<br />
handlinger for ti<strong>de</strong>n langt fra spiller<br />
<strong>de</strong>n rolle, som alkoholindtagelse gør.<br />
Ad stk. 5 (b).<br />
Fra lægelig si<strong>de</strong> har man ikke hidtil følt <strong>de</strong>n<br />
nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> § 16 og <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> lægelige<br />
fortolkningspraksis som uhensigtsmæssig,<br />
heller ikke på baggrund af sådan kriminalitet,<br />
som eksempelvis har fun<strong>de</strong>t sted un<strong>de</strong>r<br />
helt eller <strong>de</strong>lvis LSD-fremkaldte sindssyge<br />
lige tilstan<strong>de</strong>.<br />
Fra lægelig si<strong>de</strong> har man ikke et så tilpas<br />
klart bille<strong>de</strong> af, hvorle<strong>de</strong>s <strong>de</strong>n fremtidige forekomst<br />
af sjælelige abnormtilstan<strong>de</strong> og kriminalitetsformer<br />
vil blive, at man heri i sig<br />
selv fin<strong>de</strong>r anledning til at foreslå ændringer<br />
af § 16.
IH. Straffelovens § 17.<br />
Ad stk. 6.<br />
RR. anser straffelovens § 17 for at være en<br />
nyttig og formålstjenlig lovparagraf, fordi<br />
<strong>de</strong>n giver mulighed for differentiere<strong>de</strong> foranstaltninger<br />
over for <strong>de</strong>n gruppe af psykisk<br />
afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re, hvis sjælelige abnormitet<br />
er af en an<strong>de</strong>n art end <strong>de</strong> i § 16<br />
omhandle<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>.<br />
I <strong>de</strong>n udformning, som § 17 har i nuværen<strong>de</strong><br />
straffelov, skal retten træffe afgørelse<br />
om, hvorvidt tiltalte kan anses for »egnet til<br />
påvirkning gennem straf« eller - i benægten<strong>de</strong><br />
fald - om <strong>særforanstaltninger</strong>, som<br />
omhandlet i § 70, bør idømmes. Der er imidlertid<br />
såvel i straffelovrå<strong>de</strong>t som i RR. enighed<br />
om, at begrebet »strafegnethed« bør<br />
udgå af loven ved en eventuel revision af<br />
<strong>de</strong>nne. Dels er <strong>de</strong>t forbun<strong>de</strong>t med stor usikkerhed<br />
på domstidspunktet at bedømme, om<br />
en person er »egnet til påvirkning gennem<br />
straf«, <strong>de</strong>ls kan <strong>de</strong>t vol<strong>de</strong> formelle vanskelighe<strong>de</strong>r<br />
at operere med <strong>de</strong>tte begreb, når en<br />
lovovertræ<strong>de</strong>r er blevet betegnet som uegnet<br />
til påvirkning gennem straf, og <strong>de</strong>t da på et<br />
senere tidspunkt fin<strong>de</strong>s mere formålstjenligt<br />
at idømme ham en tidsbestemt straf (jfr.<br />
Knud Waaben: »Utilregnelighed og særbehandling«,<br />
p. 69 ff.).<br />
Ad stk. 6 (a).<br />
Den første <strong>de</strong>l af teksten i § 17 omhandler<br />
forhold af lægelig art, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r nævnes forskellige<br />
tilstan<strong>de</strong> af sjælelig unormalitet,<br />
som kan give anledning til overvejelse om,<br />
hvorvidt straf er en hensigtsmæssig reaktion,<br />
eller om <strong>særforanstaltninger</strong> må fin<strong>de</strong>s mere<br />
formålstjenlige. Omend sprogbrugen i lovteksten<br />
er knudret, fin<strong>de</strong>r RR. dog ikke, at<br />
<strong>de</strong>r — hvad angår omtalen af <strong>de</strong> sjælelige abnormtilstan<strong>de</strong><br />
- er grund til at ændre formuleringen.<br />
De psykiske insufficienstilstan<strong>de</strong>,<br />
som bør omfattes af § 17, vil u<strong>de</strong>n vanskelighed<br />
kunne henføres un<strong>de</strong>r en af <strong>de</strong> abnormtilstan<strong>de</strong>,<br />
som i § 17 karakteriseres ved<br />
or<strong>de</strong>ne » . . . . mangelfuld udvikling, svækkelse<br />
eller forstyrrelse af sjælsevnerne, herun<strong>de</strong>r<br />
sexuel abnormitet . . .«. Dog kunne<br />
man i ste<strong>de</strong>t for or<strong>de</strong>t »sjælsevnerne« måske<br />
bedre anven<strong>de</strong> udtrykket »<strong>de</strong> psykiske (sjælelige)<br />
funktioner«. Til erstatning for begrebet<br />
»strafuegnethed« vil R. foreslå en formulering<br />
i retning af, at retten kan idømme<br />
andre retlige sanktioner i form af særforan-<br />
179<br />
staltninger, som nærmere anført i § 70, i ste<strong>de</strong>t<br />
for straf.<br />
Ad stk. 6 (b).<br />
Som svar på spørgsmålet om hvilke psykiske<br />
insufficienstilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r foru<strong>de</strong>n karakterafvigelser<br />
og intelligens<strong>de</strong>fekter efter RR.s mening<br />
bør henføres un<strong>de</strong>r § 17, skal R. nævne<br />
visse alkoholister og visse medicin- og stofmisbrugere<br />
samt personer med sexuelle abnormiteter.<br />
Hertil kommer sværere neurotiske<br />
tilstan<strong>de</strong> og længerevaren<strong>de</strong> affektspændingstilstan<strong>de</strong><br />
samt al<strong>de</strong>rsbetinge<strong>de</strong> psykiske<br />
svækkelsestilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r ikke har karakter af<br />
sindssygeligt sløvsind. Sjældnere forekommen<strong>de</strong><br />
og af mindre betydning er sjælelige<br />
insufficienstilstan<strong>de</strong> som følge af <strong>de</strong>generative<br />
hjerneli<strong>de</strong>lser såsom paralysis agitans<br />
og chorea Huntington. Endvi<strong>de</strong>re følgetilstan<strong>de</strong><br />
efter hjernebetæn<strong>de</strong>lse og traumatiske<br />
beskadigelser af hjernen, sjælelige afvigelser<br />
i forbin<strong>de</strong>lse med legemlige sygdomme<br />
samt psykiske svækkelsestilstan<strong>de</strong><br />
som følge af langvarig un<strong>de</strong>rernæring og<br />
vitaminmangel (<strong>de</strong>t såkaldte KZ-syndrom).<br />
Herudover vil <strong>de</strong>r utvivlsomt kunne forekomme<br />
andre abnormtilstan<strong>de</strong>, som vil<br />
kunne påvirke <strong>de</strong> sjælelige funktioner; men<br />
<strong>de</strong> her nævnte omfatter formentlig største<strong>de</strong>len<br />
af <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r efter retspsykiatrisk<br />
un<strong>de</strong>rsøgelse vil blive henført un<strong>de</strong>r § 17.<br />
I straffelovens § 17 stk. 2 er <strong>de</strong>t anført, at<br />
retten kan bestemme, at afsoning af frihedsstraf<br />
skal fin<strong>de</strong> sted i en for psykisk afvigen<strong>de</strong><br />
personer særlig indrettet institution.<br />
De til <strong>de</strong>tte formål indrette<strong>de</strong> institutioner<br />
(særfængslerne) er begge un<strong>de</strong>r lægelig le<strong>de</strong>lse.<br />
RR. mener principielt, at lægelig behandling<br />
- og da især <strong>de</strong>n ved indsættelse i<br />
særfængsel tilsigte<strong>de</strong> psykiatrisk le<strong>de</strong><strong>de</strong> personlighedsbehandling<br />
— sjæl<strong>de</strong>nt vil kunne<br />
gennemføres in<strong>de</strong>n for et forud fastlagt, begrænset<br />
tidsrum. Imidlertid fin<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r en <strong>de</strong>l<br />
psykisk afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re, hvis følgelseslabilitet<br />
giver sig udslag i svære affekteksplosioner,<br />
un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n ledsaget af <strong>de</strong>monstrative<br />
selvmordsforsøg, automutilationer og<br />
aggressive eller <strong>de</strong>struktive handlinger, hvorved<br />
<strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> vil belaste <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige<br />
fængsler så stærkt, at afsoning un<strong>de</strong>r<br />
vanlige former ikke vil kunne gennemføres.<br />
Det vil <strong>de</strong>rfor være ønskeligt, at disse personer<br />
afsoner straffen i en særlig institution,<br />
hvor <strong>de</strong> kan un<strong>de</strong>rkastes psykiatrisk behänd-
ling. Der er <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n en mindre gruppe af<br />
psykisk afvigen<strong>de</strong> personer, som har behov<br />
for og ønske om psykiatrisk behandling i afsoningsti<strong>de</strong>n.<br />
Det drejer sig oftest om yngre<br />
karakterafvigen<strong>de</strong> eller neurotiske lovovertræ<strong>de</strong>re<br />
med relativt få forstraffe. Det forekommer<br />
rimeligt, at disse personer får adgang<br />
til at afsone <strong>de</strong>res straf un<strong>de</strong>r forhold, hvor <strong>de</strong><br />
kan få psykiatrisk støtte og behandling. RR.<br />
fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rfor hensigtsmæssigst, at <strong>de</strong>r<br />
fortsat fin<strong>de</strong>s institutioner, som er un<strong>de</strong>r lægelig<br />
(psykiatrisk) le<strong>de</strong>lse. Men R. vil i lighed<br />
med Knud Waaben (se hans ovennævnte<br />
afhandling p. 142) foreslå, at <strong>de</strong>r<br />
ved dommen af personer omfattet af § 17,<br />
og for hvilke <strong>særforanstaltninger</strong> (i medfør<br />
af § 70) ikke fin<strong>de</strong>s indicere<strong>de</strong>, blot idømmes<br />
en tidsbestemt straf, hvorefter fængselsvæsenet<br />
bestemmer, un<strong>de</strong>r hvilke former<br />
afsoningen skal fin<strong>de</strong> sted: i åbent eller lukket<br />
fængsel eller i en særlig fængselsaf<strong>de</strong>ling<br />
for psykisk afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re. Herved<br />
vil fængselsvæsenets psykiatrisk le<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
af<strong>de</strong>linger indgå på linie med fængselsvæsenets<br />
øvrige institutioner, og flytning fra <strong>de</strong>n<br />
ene institution til <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n vil kunne ske<br />
administrativt.<br />
Særfængslerne har hidtil været drevet<br />
intimt sammen med forvaringsanstalterne.<br />
Dette in<strong>de</strong>bærer, at personer, <strong>de</strong>r idømmes<br />
særfængsel, kommer til at tilbringe afsoningsti<strong>de</strong>n<br />
sammen med forvaringsanstalternes<br />
som regel kriminelt erfarne og stærkt belaste<strong>de</strong><br />
klientel. Ikke mindst for unge lovovertræ<strong>de</strong>re<br />
samt for personer med relativt<br />
få forstraffe er <strong>de</strong>tte uheldigt. RR. mener<br />
<strong>de</strong>rfor, at <strong>de</strong> fængselsaf<strong>de</strong>linger, som i fremti<strong>de</strong>n<br />
eventuelt skal erstatte <strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong><br />
særfængsler, bør være adskilt fra forvaringsanstalterne.<br />
IV. Intelligens<strong>de</strong>fekter.<br />
En udvikling af åndsevnerne, <strong>de</strong>r er så retar<strong>de</strong>ret,<br />
at diagnosen bliver åndssvaghed i lettere<br />
grad, må generelt indicere <strong>særforanstaltninger</strong>.<br />
Diagnosen: åndssvaghed i lettere<br />
grad hviler på en vur<strong>de</strong>ring af totalpsyken<br />
og ikke alene på en intelligenstestning. De<br />
lettere åndssvage vil fin<strong>de</strong>s in<strong>de</strong>n for intelligenskvotienter,<br />
<strong>de</strong>r strækker sig fra ca. 55 til<br />
ca. 75 (WHO.s klassifikation har udvi<strong>de</strong>t<br />
rammerne lidt, fra 52 til 85), men <strong>de</strong>t langt<br />
180<br />
overvejen<strong>de</strong> antal ligger mellem 60 og 70.<br />
Un<strong>de</strong>r I.K. 60 må diagnosen i visse tilfæl<strong>de</strong><br />
blive åndssvaghed i mid<strong>de</strong>l grad (eller i »højere<br />
grad« og altså henføres un<strong>de</strong>r straffelovens<br />
§ 16) og over I.K. 70 må en <strong>de</strong>l svagtbegave<strong>de</strong><br />
henføres til sinkegruppen og fal<strong>de</strong><br />
u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n personkreds, som kræver retlige<br />
<strong>særforanstaltninger</strong>.<br />
Ad stk. 7 (a).<br />
Har en samlet vur<strong>de</strong>ring af alle oplysninger<br />
og un<strong>de</strong>rsøgelser ført til diagnosen åndssvaghed<br />
i lettere grad, bør som nævnt <strong>særforanstaltninger</strong><br />
træ<strong>de</strong> i ste<strong>de</strong>t for straf. Dog må<br />
RR. pege på enkelte undtagelser, hvor <strong>de</strong>t -<br />
uanset at pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> er inddraget un<strong>de</strong>r<br />
forsorg - ikke vil være urimeligt at imø<strong>de</strong>gå<br />
visse mindre lovovertræ<strong>de</strong>lser (f. eks. overtræ<strong>de</strong>lse<br />
af færdselsloven) med bø<strong>de</strong> eller<br />
kortvarig hæftestraf. Men <strong>de</strong>t bør være undtagelser,<br />
og længerevaren<strong>de</strong> afsoninger må<br />
frarå<strong>de</strong>s. Det skal tilføjes, at betinge<strong>de</strong><br />
domme erfaringsmæssigt er virkningsløse<br />
over for åndssvage.<br />
Ad stk. 7 (b).<br />
Begrebet »ligestillet med åndssvaghed« indførtes<br />
ved revisionen af åndssvageloven for<br />
at komme u<strong>de</strong>n om intelligenskvotientens<br />
stive og skarpe grænsedragning, men <strong>de</strong>t var<br />
ikke tilsigtet, at sinker som gruppe skulle<br />
kunne optages i åndssvageforsorg. Det er da<br />
heller ikke sket. Åndssvageforsorgen har<br />
som hidtil afvist sinkerne og kun optaget enkelttilfæl<strong>de</strong>,<br />
som i <strong>de</strong>res livsløb har vist, at<br />
<strong>de</strong>res intelligens og hele psykiske struktur er<br />
så ringe udviklet, at <strong>de</strong> - omend I. K. ligger<br />
lidt over <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige grænse (75) -<br />
ikke har formået at klare sig i samfun<strong>de</strong>t, og<br />
som har behov for åndssvageforsorgens hjælpeforanstaltninger.<br />
Begrebet »ligestillet med<br />
åndssvaghed« har såle<strong>de</strong>s vist sig nyttigt, for<br />
så vidt som <strong>de</strong>t har medvirket til at flytte<br />
tyng<strong>de</strong>punktet fra intelligenskvotienten til<br />
en vur<strong>de</strong>ring af personens totale funktion.<br />
RR. må un<strong>de</strong>rstrege, at indførelsen af begrebet<br />
»ligestillet med åndssvaghed« ikke bety<strong>de</strong>r,<br />
at åndssvagegrænsen generelt er lagt højere<br />
op, men alene er <strong>de</strong>r er åbnet mulighed<br />
for, at åndssvageforsorgens hjælpeforanstaltninger<br />
kan bringes i anven<strong>de</strong>lse over for enkelttilfæl<strong>de</strong><br />
med et ganske specielt behov. R.<br />
kan ikke anbefale, at »ligestillet« anven<strong>de</strong>s
til at få kriminelle sinker inddraget un<strong>de</strong>r<br />
åndssvageforsorg, men kan på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />
si<strong>de</strong> heller ikke fin<strong>de</strong> <strong>de</strong>t rimeligt, at mangelfuldt<br />
udvikle<strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r fungerer som<br />
åndssvage, un<strong>de</strong>rgives fængselsstraf i et milieu,<br />
hvor <strong>de</strong> ikke kan hæv<strong>de</strong> sig. Med andre<br />
ord må R. tilrå<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r - som <strong>de</strong>t hidtil har<br />
været almin<strong>de</strong>ligt - i valget af sanktioner individualiseres<br />
på grundlag af en mentalobservation.<br />
RR. kan ikke anbefale, at inddragelse<br />
un<strong>de</strong>r åndssvageforsorg, respektiv ophold<br />
på institution gøres tidsbestemt, men vil<br />
fin<strong>de</strong> <strong>de</strong>t formålstjenligt, at et eventuelt påkrævet<br />
ophold på lukket af<strong>de</strong>ling un<strong>de</strong>r<br />
overlægens ansvar afkortes mest muligt<br />
un<strong>de</strong>r hensyntagen til <strong>de</strong>n åndssvages farlighed<br />
for retssikkerhe<strong>de</strong>n. En inddragelse<br />
un<strong>de</strong>r forsorg af en kriminel åndssvag tilsigter<br />
(ved behandling, oplæring og stabilisering)<br />
at opnå en social tilpasning og <strong>de</strong>rved<br />
forebygge kriminelt tilbagefald. Den tid, <strong>de</strong>r<br />
medgår til en sådan behandling, vil være<br />
højst forskellig og la<strong>de</strong>r sig ikke på forhånd<br />
tidsbegrænse. Er man først nået frem til en<br />
extern form for forsorg, vil <strong>de</strong>t imidlertid i<br />
et flertal af tilfæl<strong>de</strong> være muligt at forlænge<br />
støtteforanstaltningerne på frivillig basis.<br />
Når RR. anser inddragelse un<strong>de</strong>r forsorg<br />
(og anbringelse på centralinstitution un<strong>de</strong>r<br />
åndssvageforsorg, i fald <strong>de</strong>r er fare for retssikkerhe<strong>de</strong>n)<br />
for <strong>de</strong>n bedste sanktionsform<br />
over for åndssvage og visse »ligestille<strong>de</strong>«, er<br />
<strong>de</strong>t <strong>de</strong>ls fordi <strong>de</strong> meget svagt begave<strong>de</strong> har<br />
svært ved at gøre sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> blandt bedre<br />
begave<strong>de</strong> og let udsættes for en vis oplæring<br />
i lovovertræ<strong>de</strong>lsers teknik, men især fordi<br />
åndssvageforsorgen allere<strong>de</strong> har et brugbart<br />
behandlingsapparat til såvel intern som extern<br />
forsorg. Ganske vist er <strong>de</strong>r endnu store<br />
mangler, navnlig på <strong>de</strong>t interne områ<strong>de</strong>, men<br />
forsorgen har dog bå<strong>de</strong> lukke<strong>de</strong> og åbne af<strong>de</strong>linger<br />
og <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n pensionater, plejehjem,<br />
ungdomsskoler, beskytte<strong>de</strong> værkste<strong>de</strong>r osv.<br />
Der eksisterer et godt udviklet samarbej<strong>de</strong><br />
mellem læger, pædagoger og socialrådgivere<br />
og som grundlag for <strong>de</strong>t hele et veluddannet<br />
omsorgspersonale.<br />
For at åndssvageforsorgen skal kunne løse<br />
sine opgaver tilfredsstillen<strong>de</strong> kræves <strong>de</strong>r<br />
imidlertid en udbygning af <strong>de</strong>t beståen<strong>de</strong> apparat;<br />
ganske særligt gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong> lukke<strong>de</strong><br />
af<strong>de</strong>linger må forbedres. Åndssvageforsorgens<br />
læger har forlængst (sidst okt. 69 og<br />
181<br />
<strong>de</strong>c. 71) fremsat ønske om, at <strong>de</strong>r i hvert<br />
center (eventuelt i tilslutning til amtskommunale<br />
sygehuse) oprettes modtageaf<strong>de</strong>linger,<br />
som på såvel åbent som lukket afsnit kan<br />
modtage patienter til observation og korttidsbehandling,<br />
samt at <strong>de</strong>r mindst 4 ste<strong>de</strong>r i<br />
lan<strong>de</strong>t sker en væsentlig mo<strong>de</strong>rnisering af<br />
beståen<strong>de</strong> lukke<strong>de</strong> af<strong>de</strong>linger til langtidsbehandling<br />
og til anbringelse af farlige åndssvage.<br />
R. må bestemt frarå<strong>de</strong>, at disse farlige<br />
anbringes på et enkelt sted; en »fortynding«<br />
vil langt hurtigere muliggøre en flytning til<br />
mere åbent miljø. En sådan udbygning af<br />
forsorgens mere hospitalsmæssige apparat<br />
vil u<strong>de</strong>n væsentlige nydannelser kunne tjene<br />
til at modvirke kriminelle tilbagefald.<br />
V Karakterafvigelser (psykopati).<br />
Ad stk. 8 (a).<br />
Anbringelse i forvaringsanstalt hav<strong>de</strong> oprin<strong>de</strong>lig<br />
<strong>de</strong>t formål at internere karakterafvigen<strong>de</strong><br />
lovovertræ<strong>de</strong>re, fordi <strong>de</strong> måtte anses<br />
for farlige for retssikkerhe<strong>de</strong>n, og/eller fordi<br />
erfaringerne viste, at <strong>de</strong> ikke lod sig effektivt<br />
korrigere gennem anven<strong>de</strong>lse af almin<strong>de</strong>lig<br />
straf. Hurtigt udvikle<strong>de</strong> forhol<strong>de</strong>ne sig<br />
imidlertid såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r - i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t nævnte<br />
formål vel frem<strong>de</strong>les blev iagttaget - tillige<br />
opbygge<strong>de</strong>s en på lægeligt-sociale kriterier<br />
baseret behandlingsmæssig institution.<br />
For særfængslets vedkommen<strong>de</strong> gjaldt<br />
<strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>tte primært kom til anven<strong>de</strong>lse<br />
over for sådanne kriminelle, <strong>de</strong>r på grund af<br />
<strong>de</strong>res sjælelige særpræg (bety<strong>de</strong>lig affektlabilitet,<br />
tilbøjelighed til hysteriform reaktionsmå<strong>de</strong><br />
m. v.) ikke ville kunne afsone straf<br />
i fængselsvæsenets almin<strong>de</strong>lige institutioner.<br />
Efterhån<strong>de</strong>n nåe<strong>de</strong> man også til enighed om,<br />
at »strafegne<strong>de</strong>«, <strong>de</strong>r frembød psykiatriske<br />
problemer, og som selv var motivere<strong>de</strong> for at<br />
medvirke i forsøg på behandling heraf,<br />
bur<strong>de</strong> idømmes særfængsel.<br />
At vur<strong>de</strong>re resultatet af <strong>de</strong> sanktionsformer,<br />
<strong>de</strong>r har fun<strong>de</strong>t anven<strong>de</strong>lse i <strong>de</strong> to institutionstyper,<br />
in<strong>de</strong>bærer visse vanskelighe<strong>de</strong>r.<br />
Bl. a. har <strong>de</strong>t for begge institutioners<br />
vedkommen<strong>de</strong> gennemgåen<strong>de</strong> vist sig meget<br />
vanskeligt at opnå <strong>de</strong>n ønske<strong>de</strong> bemanding<br />
hvad angår læger, psykologer, socialpædagoger<br />
m. v. De behandlingsmæssige bestræbelser<br />
er alene <strong>de</strong>rved blevet kompromitteret i<br />
en sådan grad, at <strong>de</strong>r ikke kan siges noget
sikkert om, hvorle<strong>de</strong>s behandlingseffekten<br />
over for lovovertræ<strong>de</strong>re kunne have været<br />
un<strong>de</strong>r optimale betingelser.<br />
Når <strong>de</strong> nævnte forhold tages i betragtning,<br />
fin<strong>de</strong>r R. dog at kunne udtale, at <strong>de</strong> behandlingsmæssige<br />
retningslinier, <strong>de</strong>r efterhån<strong>de</strong>n<br />
er udviklet in<strong>de</strong>n for forvaringsanstalterne,<br />
har vist sig værdiful<strong>de</strong>, hvorfor <strong>de</strong> da også<br />
har været skoledannen<strong>de</strong> for en række andre<br />
lan<strong>de</strong>s kriminalitetsforebyggen<strong>de</strong> behandlingsmeto<strong>de</strong>r.<br />
Det væsentligste princip i disse retningslinier<br />
er en samordning af så mange som muligt<br />
af <strong>de</strong> påvirkninger, <strong>de</strong>r udgår fra <strong>de</strong> forskellige<br />
personalegrupper via intensive kommunikationsordninger<br />
(herun<strong>de</strong>r konferencer<br />
af forskellig art). Herigennem tilstræbes<br />
udvikling af en såkaldt »terapeutisk atmosfære«.<br />
Denne danner baggrun<strong>de</strong>n for en så<br />
vidt dreven individualisering som muligt<br />
med henblik på en stimulation af <strong>de</strong> indlagtes<br />
personlighedsmæssige vækst. Kontinuitet<br />
i behandlingen er væsentlig, ikke mindst ved<br />
overgangen til og i forløbet af <strong>de</strong>n ambulante<br />
fase. Der søges opbygget et sådant forhold<br />
mellem ansatte og indlagte, at disse sidste<br />
selv erken<strong>de</strong>r, at <strong>de</strong> har et behandlingsbehov<br />
og på grundlag af <strong>de</strong>tte udbygge<strong>de</strong><br />
kontaktforhold selv opnår mulighed for at<br />
vur<strong>de</strong>re rimelighe<strong>de</strong>n i <strong>de</strong> råd og <strong>de</strong>n vejledning,<br />
<strong>de</strong>r y<strong>de</strong>s. Det må tilføjes, at <strong>de</strong>t tager<br />
en vis tid at etablere <strong>de</strong>t hertil nødvendige<br />
gensidige kendskab til hinan<strong>de</strong>n.<br />
Tidsubestemthe<strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r indgår i <strong>de</strong>nne<br />
behandlingsform som et afgøren<strong>de</strong> element<br />
og som in<strong>de</strong>bærer, at ophol<strong>de</strong>t kan gøres<br />
længere eller kortere end en »takstmæssigt«<br />
udmålt straf for <strong>de</strong>n samme lovovertræ<strong>de</strong>lse,<br />
bevirker, at <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong> kan indstilles til<br />
udskrivning netop på <strong>de</strong>t tidspunkt, hvor <strong>de</strong>t<br />
ud fra behandlingsmæssige overvejelser vil<br />
være rigtigt at forsøge overgang fra institutionel<br />
til ambulant behandling. Y<strong>de</strong>rligere bevirker<br />
tidsubestemthe<strong>de</strong>n, at motivationen<br />
for samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>t behandlen<strong>de</strong> personale<br />
kan forstærkes væsentligt.<br />
Behandlingens sigte er at mindske <strong>de</strong>n<br />
fare for retssikkerhe<strong>de</strong>n, som <strong>de</strong>n dømte repræsenterer,<br />
såle<strong>de</strong>s at man kan overgå fra<br />
en institutionel til en ambulant terapi på <strong>de</strong>t<br />
optimale tidspunkt og fortsætte <strong>de</strong>nne sidste<br />
(med varieren<strong>de</strong> intensitet), så længe <strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>s<br />
indiceret.<br />
182<br />
Hvor et behandlingsforsøg mod <strong>de</strong>tte mål<br />
ikke lykkes, vil <strong>de</strong>r blive tale om en særlig<br />
form for internering, <strong>de</strong>r imidlertid kan<br />
gøres mere meningsfyldt og human gennem<br />
<strong>de</strong> foran nævnte aktiviteter.<br />
Et særfængselsophold kan efter RR.s<br />
skøn, alene på grund af <strong>de</strong>ts tidsbestemthed,<br />
ikke / sig selv karakteriseres som en<br />
lægelig behandlingsform. Omend <strong>de</strong>tte ikke<br />
u<strong>de</strong>lukker, at behandlingsaktiviteter med<br />
held kan gennemføres in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n fastsatte<br />
tidsmæssige ramme, vil <strong>de</strong>t dog efter<br />
R.s mening ikke være berettiget at omtale<br />
fuldbyr<strong>de</strong>lse af særfængselsdomme og af forvaringsdomme<br />
som Ȏn reaktionstype, som<br />
kan anven<strong>de</strong>s enten i tidsbestemt eller ubestemt<br />
form«.<br />
Med hensyn til R.s syn på særfængsel i øvrigt<br />
henvises til afsnit 6.<br />
Ad stk. 8 (b).<br />
De positive og negative si<strong>de</strong>r ved <strong>de</strong> to sanktionsformer<br />
vil til<strong>de</strong>ls fremgå af ovenståen<strong>de</strong>.<br />
Som positive si<strong>de</strong>r ved en tidsubestemt<br />
anbringelse skal fremhol<strong>de</strong>s <strong>de</strong>n større smidighed,<br />
<strong>de</strong>r kan udvises bå<strong>de</strong> <strong>de</strong>rved, at ophol<strong>de</strong>t<br />
kan gøres længere eller kortere alt<br />
efter, hvad <strong>de</strong>r skønnes ønskeligt i behandlingsmæssig<br />
henseen<strong>de</strong> og <strong>de</strong>rved, at ophol<strong>de</strong>t<br />
kan forlænges, hvis en forvaret fin<strong>de</strong>s<br />
farlig, og forkortes, <strong>de</strong>rsom farlighe<strong>de</strong>n skønnes<br />
afgøren<strong>de</strong> formindsket. Y<strong>de</strong>rligere må<br />
tidsubestemthe<strong>de</strong>n som nævnt i en række tilfæl<strong>de</strong><br />
tillægges motivationsfremmen<strong>de</strong> virkning.<br />
Omvendt må <strong>de</strong>t utvivlsomt medgives, at<br />
tidsubestemthe<strong>de</strong>n i sig selv af en <strong>de</strong>l forvare<strong>de</strong><br />
opleves som en svær belastning. I et<br />
vist antal tilfæl<strong>de</strong> vil <strong>de</strong>nne holdning hos<br />
<strong>de</strong>n dømte mod tidsubestemthe<strong>de</strong>n ikke<br />
kunne overvin<strong>de</strong>s, og <strong>de</strong>r vil i så tilfæl<strong>de</strong><br />
blive tale om et negativt element i behandlingmæssig<br />
henseen<strong>de</strong>.<br />
I øvrigt fin<strong>de</strong>r man <strong>de</strong>t, som <strong>de</strong>t vil<br />
fremgå af <strong>de</strong>t foregåen<strong>de</strong>, ikke frugtbart at<br />
sammenligne en tidsubestemt anbringelse<br />
med i varighed stærkt varieren<strong>de</strong> særfængselsdomme<br />
med prøveløsla<strong>de</strong>lse på 2 /i tid.<br />
I flertallet af <strong>de</strong> sidstnævnte tilfæl<strong>de</strong> har <strong>de</strong>n<br />
til rådighed ståen<strong>de</strong> behandlingsperio<strong>de</strong><br />
været så kort, at en mere indgåen<strong>de</strong> personlighedsmæssig<br />
påvirkning ikke har kunnet
fin<strong>de</strong> sted. Væsentligt er <strong>de</strong>t i <strong>de</strong>nne sammenhæng<br />
også, at <strong>de</strong>n ambulante behandlingsfase<br />
er kortere, ligesom motivationen<br />
for samarbej<strong>de</strong> ikke styrkes ved <strong>de</strong>n tidsbestemthed,<br />
<strong>de</strong>r også ken<strong>de</strong>tegner <strong>de</strong>n ikke afsone<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong>l af straffen ved prøvelosla<strong>de</strong>lse.<br />
Det skal anføres, at anbringelsesti<strong>de</strong>n for<br />
berigelseskriminelle forvare<strong>de</strong> i <strong>de</strong> senere år<br />
oftest har været un<strong>de</strong>r 2 år, mens <strong>de</strong>n tidligere<br />
har ligget bety<strong>de</strong>ligt højere. Af <strong>de</strong> igennem<br />
<strong>de</strong> senere år til særfængsel dømte har<br />
halv<strong>de</strong>len opholdt sig 6 måne<strong>de</strong>r eller <strong>de</strong>run<strong>de</strong>r<br />
i særfængslet.<br />
RR. har ikke ud fra lægelige betragtninger<br />
fun<strong>de</strong>t anledning til at sondre mellem lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
som fremby<strong>de</strong>r fare for liv og<br />
legeme etc., og lovovertræ<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r fortrinsvis<br />
fremby<strong>de</strong>r fare for nye angreb på formuego<strong>de</strong>r.<br />
In<strong>de</strong>n for begge kategorier af lovovertræ<strong>de</strong>re<br />
fin<strong>de</strong>s en <strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r vil kunne drage<br />
for<strong>de</strong>l af <strong>de</strong>n behandling, som et forvaringsophold<br />
kan y<strong>de</strong>, men som ikke vil kunne få<br />
gavn af <strong>de</strong>n behandling, som kan gives<br />
un<strong>de</strong>r en afsoning af særfængsels- eller almin<strong>de</strong>lig<br />
fængselsstraf. Heller ikke ud fra<br />
<strong>de</strong>n foreliggen<strong>de</strong> erfaring om risiko for recidiv<br />
til kriminalitet, <strong>de</strong>r i øvrigt er særlig stor<br />
for <strong>de</strong> berigelseskriminelle, fin<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r efter<br />
R.s skøn anledning til at skelne mellem <strong>de</strong> to<br />
nævnte grupper.<br />
Fin<strong>de</strong>r man imidlertid fra lovgivningsmagtens<br />
si<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r bør sondres i sanktionsmæssig<br />
henseen<strong>de</strong> mellem <strong>de</strong> to grupper, må <strong>de</strong>t<br />
formo<strong>de</strong>s, at man i <strong>de</strong>t store og hele u<strong>de</strong>n alt<br />
for store vanskelighe<strong>de</strong>r vil kunne skelne<br />
mellem <strong>de</strong> to kategorier bedømt alene ud fra<br />
<strong>de</strong>n aktuelle kriminalitet. Den omstændighed,<br />
at <strong>de</strong>r foreligger en vis overgang fra tidligere<br />
berigelseskriminelle til senere voldskriminelle<br />
og omvendt, skulle ikke umuliggøre<br />
gennemførelsen af en sådan sondring,<br />
såfremt <strong>de</strong>n af lovgivningsmagten måtte fin<strong>de</strong>s<br />
påkrævet.<br />
Der er in<strong>de</strong>n for RR. enighed om, at <strong>de</strong>t<br />
un<strong>de</strong>r alle omstændighe<strong>de</strong>r må anses for<br />
meget betænkeligt at forla<strong>de</strong> <strong>de</strong> nu gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
principper vedrøren<strong>de</strong> tidsubestemte sanktioner<br />
over for <strong>de</strong>n <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t nuværen<strong>de</strong> § 17klientel,<br />
som er dømt for voldskriminalitet<br />
etc., <strong>de</strong>tte først og fremmest set ud fra hensynet<br />
til nødvendighe<strong>de</strong>n af at forebygge recidiv<br />
af voldskriminalitet fra disse psykisk<br />
abnorme lovovertræ<strong>de</strong>res si<strong>de</strong>.<br />
183<br />
Ad stk. 8 (c).<br />
Ud fra <strong>de</strong>t nøje kendskab til <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>,<br />
<strong>de</strong>r kan opnås i et flertal af disse tilfæl<strong>de</strong>, vil<br />
<strong>de</strong>t være muligt at skønne over, hvorvidt <strong>de</strong>r<br />
på et givet tidspunkt endnu består en sådan<br />
risiko for nye farlige lovovertræ<strong>de</strong>lser, at en<br />
prøveudskrivning må anses for uforsvarlig.<br />
Det vil sige, at <strong>de</strong>t er RR.s synspunkt, at <strong>de</strong>t<br />
med ikke ringe sikkerhed vil være muligt at<br />
skønne over en lovovertræ<strong>de</strong>rs farlighed på<br />
et givet tidspunkt og <strong>de</strong>rved at angive, hvornår<br />
<strong>de</strong>t rette tidspunkt for udskrivning er<br />
indtruffet - <strong>de</strong>tte stadig un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n forudsætning,<br />
at udskrivningen følges op af et intensivt<br />
virken<strong>de</strong> tilsyn, <strong>de</strong>r in<strong>de</strong>bærer mulighed<br />
for at støtte og vejle<strong>de</strong> <strong>de</strong>n prøveudskrevne.<br />
VI. Sikkerhedsforvaring.<br />
Ad stk. 9.<br />
Som anført i straffelovrå<strong>de</strong>ts skrivelse af 12.<br />
maj 1972 har retspraksis udviklet sig såle<strong>de</strong>s,<br />
at <strong>de</strong>r i <strong>de</strong> senere år kun er forekommet<br />
meget få domme til sikkerhedsforvaring. Såvidt<br />
RR. bekendt hensid<strong>de</strong>r i øjeblikket<br />
kun 2 indsatte i sikkerhedsforvaring. I straffelovens<br />
§ 65 er anført, at sikkerhedsforvaring<br />
er beregnet for lovovertræ<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r må<br />
ken<strong>de</strong>tegnes som erhvervs- eller vanemæssige<br />
forbry<strong>de</strong>re. Erfaringen har imidlertid<br />
vist, at sådanne lovovertræ<strong>de</strong>re fremby<strong>de</strong>r<br />
så bety<strong>de</strong>lige karakterologiske afvigelser, at<br />
<strong>de</strong> ud fra et retspsykiatrisk synspunkt vil<br />
være mest hensigtsmæssigt placeret i <strong>de</strong>n i<br />
straffelovens § 70, stk. 1 omhandle<strong>de</strong> særlige<br />
forvaringsanstalt. Som anty<strong>de</strong>t i straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
skrivelse hænger <strong>de</strong> senere års<br />
ringe anven<strong>de</strong>lse af dom til sikkerhedsforvaring<br />
formentlig sammen med, at lignen<strong>de</strong> betragtninger<br />
har gjort sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> hos domstolene.<br />
Efter RR.s opfattelse er <strong>de</strong>r ikke grund til<br />
at antage, at <strong>de</strong>r vil ske ændringer på <strong>de</strong>tte<br />
områ<strong>de</strong>, hvorfor R. ikke fin<strong>de</strong>r, at <strong>de</strong>r fremtidig<br />
vil være behov for oprethol<strong>de</strong>lse af sikkerhedsforvaring<br />
som selvstændig retsfølge.<br />
VII. Arbejdshus.<br />
Også anven<strong>de</strong>lse af dom til arbejdshus har -<br />
ligesom for sikkerhedsforvaringens vedkommen<strong>de</strong><br />
- i <strong>de</strong> senere år vist en nedadgåen<strong>de</strong>
ten<strong>de</strong>ns. I midten af juni 1972 hensad <strong>de</strong>r<br />
26 indsatte i arbejdshus, me<strong>de</strong>ns antallet<br />
for blot få år si<strong>de</strong>n (1965) har været oppe<br />
på ca. 120 indsatte. Årsagen hertil er antagelig<br />
for en stor <strong>de</strong>l at søge i en mildnelse af<br />
synet på kriminaliteten hos <strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
for hvem arbejdshus i sin tid blev oprettet,<br />
d. v. s. stadig recidiveren<strong>de</strong> kriminalitet<br />
af mindre alvorlig, ufarlig karakter, langt<br />
overvejen<strong>de</strong> berigelseskriminalitet.<br />
Ad stk. 10 (a)<br />
Psykiatrisk set la<strong>de</strong>r <strong>de</strong> i arbejdshus indsatte<br />
sig karakterisere som holdningsløse,<br />
ustadige og vege af karakter, for en <strong>de</strong>ls vedkommen<strong>de</strong><br />
tillige mindre godt begave<strong>de</strong>. De<br />
mangler social opdrift, er ofte udgået fra befolkningens<br />
økonomisk dårligst stille<strong>de</strong><br />
grupper, eller <strong>de</strong> er før eller senere havnet i<br />
disse grupper på grund af <strong>de</strong>res manglen<strong>de</strong><br />
evne til at føre en ordnet social tilværelse<br />
med regelmæssigt arbej<strong>de</strong>. En væsentlig<br />
medvirken<strong>de</strong> faktor til <strong>de</strong>res sociale <strong>de</strong>route<br />
er i så godt som alle tilfæl<strong>de</strong> et tidligt indsætten<strong>de</strong><br />
vanemæssigt drikkeri.<br />
Ad stk. 10 (b).<br />
Spørgsmålet om, hvorvidt <strong>de</strong>r er behov for<br />
oprethol<strong>de</strong>lse af arbejdshus som en selvstændig<br />
retsfølge, må, set fra et lægeligt-psykiatrisk<br />
synspunkt, hænge nøje sammen med<br />
<strong>de</strong>n fremtidige behandling af kriminelle alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong>,<br />
i<strong>de</strong>t svært alkoholmisbrug<br />
som nævnt er et fremhersken<strong>de</strong> fællestræk<br />
for <strong>de</strong> i arbejdshus indsatte og i <strong>de</strong> fleste<br />
tilfæl<strong>de</strong> af væsentlig kriminogen betydning.<br />
Om RR.s forslag vedrøren<strong>de</strong> behandling af<br />
alkoholmisbrugen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re skal<br />
henvises til R.s besvarelse af afsnit VIII i<br />
straffelovrå<strong>de</strong>ts skrivelse af 12. maj 1972.<br />
En væsentlig <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t nuværen<strong>de</strong> arbejdshusklientel<br />
vil formentlig i henhold til vilkår<br />
for prøveløsla<strong>de</strong>lse efter almin<strong>de</strong>lig tidsbestemt<br />
straf kunne behandles efter <strong>de</strong> retningslinier,<br />
som her er angivet. Det må un<strong>de</strong>rstreges,<br />
at en bety<strong>de</strong>lig udvi<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong>t<br />
nuværen<strong>de</strong> behandlingsapparat vil være en<br />
nødvendig forudsætning, <strong>de</strong>rsom behandlingen<br />
af kriminelle alkoholister skal få nogen<br />
reel betydning og, hvad arbejdshusklientellet<br />
angår, blive et relevant bedre alternativ til<br />
<strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> arbejdshusbehandling. Dersom<br />
en prøveløsladt kommer ud i et klart<br />
alkoholrecidiv, bør han, endnu in<strong>de</strong>n <strong>de</strong>t er<br />
184<br />
kommet til kriminelt recidiv, om nødvendigt<br />
mod sin vilje, kunne indlægges på psykiatrisk<br />
hospital, anbringes i pensionat for alkoholister<br />
eller genindsættes i fængsel for overtræ<strong>de</strong>lse<br />
af prøveløsla<strong>de</strong>lsesvilkårene, alt<br />
efter <strong>de</strong>t konkrete tilfæl<strong>de</strong>s særlige karakter.<br />
Dette vil fordre positiv medvirken og samarbej<strong>de</strong><br />
fra såvel <strong>de</strong> psykiatriske hospitalers<br />
som fra Dansk Forsorgsselskabs og <strong>de</strong> juridiske<br />
myndighe<strong>de</strong>rs si<strong>de</strong>.<br />
Ad. stk. 10 (c).<br />
Imidlertid må <strong>de</strong>t erken<strong>de</strong>s, at en vis <strong>de</strong>l af<br />
<strong>de</strong>t nuværen<strong>de</strong> arbejdshusklientel er u<strong>de</strong>n<br />
for terapeutisk rækkevid<strong>de</strong>, hvad angår<br />
<strong>de</strong>res alkoholmisbrug og hele levevis. En<br />
mere effektiv bekæmpelse af <strong>de</strong>res kriminalitet<br />
ville kræve internering un<strong>de</strong>r en eller<br />
an<strong>de</strong>n form. Da disse personer imidlertid i<br />
almin<strong>de</strong>lighed ikke fremby<strong>de</strong>r alvorligere<br />
fare for retssikkerhe<strong>de</strong>n, fin<strong>de</strong>r R. i betragtning<br />
af samfun<strong>de</strong>ts nuværen<strong>de</strong> vur<strong>de</strong>ring af<br />
retssikkerhedshensynet ikke anledning til at<br />
stille forslag herom. En hjælp til disse mennesker,<br />
så <strong>de</strong> ikke går til grun<strong>de</strong>, men får<br />
mulighed for en mere menneskeværdig tilværelse,<br />
vil fordre oprettelse af institutioner<br />
med karakter af forsorgshjem eller alkoholistasyler.<br />
Dette må imidlertid efter RR.s skøn<br />
være en social opgave.<br />
VIII. Foranstaltninger over for alkoholister.<br />
Ad stk. 11 (a).<br />
RR. er af <strong>de</strong>n opfattelse, at pålæg om ikke<br />
at købe eller ny<strong>de</strong> alkohol i medfør af straffelovens<br />
§§ 72 og 138, stk. 2, ikke længere kan<br />
tillægges nogen betydning som mid<strong>de</strong>l til at<br />
imø<strong>de</strong>gå alkoholbetinget kriminalitet, især<br />
fordi overtræ<strong>de</strong>lse af et sådant pålæg sjæl<strong>de</strong>nt<br />
vil blive opdaget. Y<strong>de</strong>rligere kan afholdspålæg<br />
være betænkeligt af behandlingsmæssige<br />
grun<strong>de</strong>, såle<strong>de</strong>s som <strong>de</strong>t senere skal<br />
omtales.<br />
Ad stk. 11 (b).<br />
Ganske samme betragtninger som <strong>de</strong> ovenståen<strong>de</strong><br />
kan gøres gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>n<br />
tilsvaren<strong>de</strong> regel i straffelovens § 70.<br />
Ad stk. 12 (a + b).<br />
Den særlige helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere<br />
kan, uanset om anbringelse dér fin<strong>de</strong>r sted i
medfør af straffelovens § 73 eller § 70, ikke<br />
længere siges at have nogen klar behandlingsmæssig<br />
betydning. Dette beror på, at man i<br />
<strong>de</strong> sidste årtier generelt har anskuet alkoholistbehandling<br />
som en behandling, <strong>de</strong>r i sit<br />
princip er et tilbud om ambulant behandling,<br />
hvorimod »afspærring« fra alkohol ved<br />
internering ikke tillægges positiv betydning.<br />
Dette ikke mindst fordi <strong>de</strong>n alkoholmisbrugen<strong>de</strong><br />
selv vil være tilbøjelig til alene at opfatte<br />
<strong>de</strong> negative aspekter af interneringen,<br />
<strong>de</strong>r efter hans erfaring blot kan tjene til at<br />
gøre ham socialt mindre skikket, me<strong>de</strong>ns alkoholistbehandling<br />
netop i vi<strong>de</strong>st mulig udstrækning<br />
bør sigte mod en gentilpasning til<br />
samfun<strong>de</strong>t, blot u<strong>de</strong>n alkoholmisbrug som<br />
forstyrren<strong>de</strong> faktor.<br />
Ad stk. 13.<br />
De ovenfor anførte betragtninger vedrøren<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> lovregler for <strong>strafferetlige</strong><br />
indgreb over for alkoholmisbrugere<br />
fører naturligt til <strong>de</strong>t spørgsmål, om <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s<br />
alternativløsninger, <strong>de</strong>r implicerer <strong>de</strong>t<br />
almin<strong>de</strong>lige sundhedsvæsen, og her i første<br />
række ambulatorier for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong> samt<br />
psykiatriske hospitaler og hospitalsaf<strong>de</strong>linger.<br />
Der har si<strong>de</strong>n 1961 været go<strong>de</strong> mulighe<strong>de</strong>r<br />
for at oprette alkoholistambulatorier<br />
efter sygehuslovens særlige bestemmelser<br />
<strong>de</strong>rom, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>nne lov hjemler fuld statsrefusion<br />
for udgifter forbun<strong>de</strong>t med behandlingen.<br />
Imidlertid er sådanne ambulatorier ikke<br />
tilnærmelsesvis blevet oprettet i <strong>de</strong>n udstrækning,<br />
man hav<strong>de</strong> forventet; specielt<br />
gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>r ikke i tilstrækkeligt omfang<br />
er oprettet ambulatorier knyttet til psykiatriske<br />
af<strong>de</strong>linger og hospitaler.<br />
En stor <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> eksisteren<strong>de</strong> ambulatorier<br />
drives enten af private foreninger eller<br />
af kommuner og er placeret u<strong>de</strong>n for sygehusvæsenet.<br />
Specielt på <strong>de</strong>t lægelige områ<strong>de</strong><br />
kan <strong>de</strong>r dog være tale om en vis overlapning,<br />
i<strong>de</strong>t læger tilknyttet <strong>de</strong>t psykiatriske<br />
sygehusvæsen varetager le<strong>de</strong>n<strong>de</strong> og behandlen<strong>de</strong><br />
funktioner i disse ambulatorier, hvoraf<br />
<strong>de</strong>r aktuelt fin<strong>de</strong>s 35, <strong>de</strong>raf 14 i Storkøbenhavn.<br />
Resten er ujævnt for<strong>de</strong>lt lan<strong>de</strong>t over,<br />
såle<strong>de</strong>s at adskillige store provinsbyer ikke<br />
rå<strong>de</strong>r over et sådant ambulatorium. Blandt<br />
<strong>de</strong> amtskommunale psykiatriske af<strong>de</strong>linger<br />
er <strong>de</strong>t kun ret få, <strong>de</strong>r har specielt alkoholist-<br />
24<br />
185<br />
ambulatorium. De øvrige amtskommunale<br />
af<strong>de</strong>linger påtager sig, såvidt <strong>de</strong>t er RR. bekendt,<br />
ikke ambulant behandling af alkoholister.<br />
Blandt statshospitalerne har kun et enkelt<br />
et alkoholistambulatorium, men i en vis<br />
udstrækning modtages alkoholister i <strong>de</strong> øvrige<br />
hospitalers almene ambulatorier. Omfanget<br />
af <strong>de</strong>tte behandlingsarbej<strong>de</strong> er dog<br />
næppe stort og kan med <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> hcspitalsstruktur<br />
heller ikke blive omfatten<strong>de</strong>,<br />
i<strong>de</strong>t hospitalernes ambulatorier ikke er forsynet<br />
med tilstrækkelig assistance hverken<br />
på <strong>de</strong>t lægelige områ<strong>de</strong> eller med hensyn til<br />
socialrådgivere.<br />
Der er grund til at beklage, at sygehuslovens<br />
mulighe<strong>de</strong>r for at skabe et landsdækken<strong>de</strong><br />
behandlingsapparat for alkoholister<br />
ikke er udnyttet. I så fald kunne man - ved<br />
henvisning til sådanne ambulatorier - pege<br />
på et alternativ til frihedsstraf for alkoholmisbrugen<strong>de</strong><br />
kriminelle. Det er i øjeblikket<br />
praksis, at Dansk Forsorgsselskab til <strong>de</strong> eksisteren<strong>de</strong><br />
ambulatorier henviser betinget<br />
dømte og et stort antal prøveløsladte med<br />
specialvilkår om alkoholistbehandling. Imidlertid<br />
kan <strong>de</strong>t erfaringsmæssigt være vanskeligt<br />
at få ambulatorierne til at påtage sig behandlingen<br />
af <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> - enten fordi<br />
<strong>de</strong>r ikke fin<strong>de</strong>s ambulatorium på klientens<br />
bopæl eller fordi eksisteren<strong>de</strong> ambulatorier i<br />
nogle tilfæl<strong>de</strong> afviser at behandle forsorgselskabets<br />
klienter un<strong>de</strong>r henvisning til, at arbej<strong>de</strong>t<br />
er for byr<strong>de</strong>fuldt i forhold til personalenormeringen.<br />
Det må efter sygehuslovens forudsætninger<br />
anses for tvivlsomt, om <strong>de</strong>t er berettiget<br />
at afvise sådanne klienter, <strong>de</strong>r i lighed med<br />
alle andre alkoholister eller formo<strong>de</strong>t alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
har adgang til offentligt drevne<br />
ambulatorier. Som situationen er i øjeblikket,<br />
må <strong>de</strong>t imidlertid konstateres, at <strong>de</strong>r -<br />
in<strong>de</strong>n en væsentlig udbygning af alkoholistforsorgen<br />
har fun<strong>de</strong>t sted - næppe kan opstilles<br />
et realistisk alternativ til frihedsstraf<br />
for <strong>de</strong>n her omhandle<strong>de</strong> persongruppe.<br />
Et an<strong>de</strong>t ikke uvæsentligt problem beror<br />
på, at vilkår om psykiatrisk behandling, om<br />
fornø<strong>de</strong>nt på hospital, hyppigt indgår blandt<br />
<strong>de</strong> specialvilkår, <strong>de</strong>r pålægges alkoholister i<br />
medfør af en betinget dom eller ved prøveløsla<strong>de</strong>lse.<br />
I fald alkoholistambulatoriet ikke<br />
er placeret på et hospital resp. har nært samarbej<strong>de</strong><br />
med et hospital, <strong>de</strong>r modtager psykiatriske<br />
patienter, kan et sådant specialvilkår
vise sig at være u<strong>de</strong>n praktisk betydning,<br />
i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t - jfr. bemærkninger i betænkning<br />
nr. 519, si<strong>de</strong> 38 - forudsættes, at klienten<br />
selv er indstillet på indlæggelse (f. eks. i tilfæl<strong>de</strong><br />
af svært alkoholrecidiv eller ved en<br />
ændring af <strong>de</strong>n psykiske tilstand, som med<br />
rimelighed kan motivere en kortvarig - og i<br />
sjældne tilfæl<strong>de</strong> en længerevaren<strong>de</strong> -<br />
indlæggelse i en psykiatrisk af<strong>de</strong>ling). Der er<br />
i <strong>de</strong>n nævnte betænkning re<strong>de</strong>gjort for, at<br />
reglerne i straffelovens § 60 og retsplejelovens<br />
§ 1004 kan bringes i anven<strong>de</strong>lse, men<br />
da såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r alene kan blive tale om frivillige<br />
indlæggelser i relation til klienten,<br />
me<strong>de</strong>ns hospitalet ikke kan afvise at modtage<br />
en patient, for hvem pålæg om indlæggelse<br />
indgår i special vilkårene. RR. er ikke i<br />
besid<strong>de</strong>lse af materiale, <strong>de</strong>r kan belyse praksis.<br />
Det er imidlertid et alment indtryk, at et<br />
sådant specialvilkår om indlæggelse, <strong>de</strong>r kan<br />
tjene klart kriminalitetsprofylaktiske interesser,<br />
anven<strong>de</strong>s relativt sjæl<strong>de</strong>nt. (I <strong>de</strong>nne<br />
henseen<strong>de</strong> må undtages visse ambulatorier,<br />
<strong>de</strong>riblandt ambulatorierne i københavnsområ<strong>de</strong>t<br />
og ambulatoriet på Statshospitalet ved<br />
Århus, i<strong>de</strong>t disse institutioner opfattes som<br />
integrere<strong>de</strong> led i <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige hospitalsvæsen).<br />
Det vil jævnligt ske, at tilsynsmyndighed<br />
og <strong>de</strong>n behandlen<strong>de</strong> læge - imod<br />
klientens ønske - fin<strong>de</strong>r en indlæggelse indiceret.<br />
Dersom ambulatoriet da er knyttet til<br />
et psykiatrisk hospital, vil <strong>de</strong>t oftest være<br />
muligt at overtale klienten til <strong>de</strong>n nødvendige<br />
indlæggelse. Selv i så tilfæl<strong>de</strong> kan man<br />
imidlertid stø<strong>de</strong> på <strong>de</strong>t førnævnte problem,<br />
at <strong>de</strong>t opfattes som en frivillig sag, om alkoholisten<br />
vil modtage indlæggelsestilbud<strong>de</strong>t til<br />
trods for, at <strong>de</strong>r formelt foreligger en vilkårsovertræ<strong>de</strong>lse,<br />
ifald han modsætter sig indlæggelsen.<br />
RR. forestiller sig ikke, at alkoholistbehandling<br />
i en nærmere fremtid vil ændre sig<br />
i retning af genoptagelse af langtidsindlæggelser<br />
(internering) som led i behandlingen.<br />
Mere end 20 års erfaring taler for, at alkoholistbehandling<br />
bedst udføres ambulant. R.<br />
vil følgelig ikke pege på <strong>de</strong>n mulighed, at<br />
<strong>de</strong>r oprettes specielle institutioner til længerevaren<strong>de</strong>,<br />
stationær behandling af alkoholister.<br />
(Der fin<strong>de</strong>s i øjeblikket kun få institutioner<br />
med <strong>de</strong>tte formål. Ingen af disse ønsker<br />
at modtage patienter med »specialvilkår«<br />
, ligesom <strong>de</strong> i øvrigt heller ikke ønsker at<br />
modtage patienter til tvungen behandling i<br />
186<br />
medfør af forsorgslovens særlige paragraffer<br />
herom).<br />
RR. må herefter fin<strong>de</strong> <strong>de</strong>t ønskeligt, at <strong>de</strong><br />
eksisteren<strong>de</strong> alkoholistambulatorier udbygges,<br />
og at nye søges oprettet efter <strong>de</strong>t mønster,<br />
som man forestille<strong>de</strong> sig i 1960 - nemlig<br />
oprettelsen af et rimeligt antal ambulatorier<br />
i nær tilknytning til <strong>de</strong>t psykiatriske hospitalsvæsen.<br />
Den ambulante behandling af alkoholister<br />
i sig selv vil - efter <strong>de</strong> hidtidige erfaringer -<br />
ikke fremby<strong>de</strong> væsensforskelle, når grupper<br />
af kriminelle sammenlignes med ikke-kriminelle.<br />
Som tidligere nævnt kan pålæg efter<br />
straffelovens § 72 næppe længere tillægges<br />
betydning. Tværtimod kan <strong>de</strong>t behandlingsmæssigt<br />
netop være gunstigt, at alkoholrecidiver<br />
optræ<strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r behandlingsforløbet,<br />
i<strong>de</strong>t man <strong>de</strong>rved over for patienten får anledning<br />
til at påpege <strong>de</strong>t uhensigtsmæssige i<br />
at drikke og altså bruge recidivet som behandlingsmotiveren<strong>de</strong><br />
element. (Det kan tilføjes,<br />
at en eventuel forskel i behandling af<br />
kriminelle og ikke-kriminelle alkoholister<br />
erfaringsmæssigt vil bestå i, at <strong>de</strong> kriminelle<br />
behandles med noget større omhu og<br />
intensitet end <strong>de</strong> ikke-kriminelle. I <strong>de</strong> ambulatorier,<br />
<strong>de</strong>r modtager kriminelle, føler man<br />
sig, trods <strong>de</strong>n mangelful<strong>de</strong> normering, behandlingsmæssigt<br />
og moralsk stærkest forpligtet<br />
over for <strong>de</strong> socialt mest true<strong>de</strong>. Hermed<br />
hænger <strong>de</strong>t formentlig sammen, at<br />
behandlingsresultaterne for <strong>de</strong>nne gruppe<br />
ikke er dårlige, hvad angår selve alkoholmisbruget;<br />
snarest lidt bedre end for <strong>de</strong> ikkekriminelles<br />
vedkommen<strong>de</strong>).<br />
Udover <strong>de</strong> ovenfor berørte forslag til ændringer<br />
i <strong>de</strong>t beståen<strong>de</strong> behandlingsapparat,<br />
nemlig udbygning af ambulatorier og en ændret<br />
vilkårsanven<strong>de</strong>lse, vil RR. anbefale, at<br />
<strong>de</strong>r i eller u<strong>de</strong>n for fængselsvæsenets regie<br />
oprettes en række beskytte<strong>de</strong> pensionater,<br />
som kan gøre <strong>de</strong>t muligt u<strong>de</strong>n besvær at løse<br />
klienternes ofte meget alvorlige boligproblemer.<br />
Noget sådant ville lette ambulatoriernes<br />
arbej<strong>de</strong> med klienterne og utvivlsomt i<br />
sig selv virke kriminalitetsforebyggen<strong>de</strong>. De<br />
pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> institutioner bur<strong>de</strong> virke på tilnærmelsesvis<br />
samme må<strong>de</strong> som Dansk Forsorgsselskabs<br />
pensionater (optagelseshjem),<br />
men ikke nødvendigvis være forsynet med så<br />
stort et personale som disse. I visse byer<br />
ville man med for<strong>de</strong>l kunne anven<strong>de</strong> beståen<strong>de</strong><br />
forsorgshjem eller herberger tilhøren<strong>de</strong>
f. eks. Kirkens Korshær. Andre ste<strong>de</strong>r er man<br />
imidlertid ikke i besid<strong>de</strong>lse af placeringsmulighed<br />
i sådanne institutioner, hvis tilste<strong>de</strong>værelse<br />
ville mindske et unødigt stort pres<br />
på <strong>de</strong> psykiatriske hospitalers i forvejen<br />
meget betrængte pladser.<br />
En<strong>de</strong>lig må <strong>de</strong>t erken<strong>de</strong>s, at en ret stor <strong>de</strong>l<br />
af alkoholisterne trods intensivt behandlingsarbej<strong>de</strong><br />
næppe socialt bliver y<strong>de</strong>dygtige;<br />
<strong>de</strong>tte gæl<strong>de</strong>r især <strong>de</strong> begyn<strong>de</strong>n<strong>de</strong> <strong>de</strong>mente<br />
patienter. For disse savnes i vid udstrækning<br />
placeringsmulighe<strong>de</strong>r, som er acceptable<br />
såvel for patienter som for samfun<strong>de</strong>t.<br />
En beskyttet placering i pensionater af<br />
særlig struktur vil her for visse patientgrupper<br />
meget vel kunne blive <strong>de</strong>t rimelige alternativ<br />
til anbringelse i arbejdshus.<br />
IX. Ungdomsfængsel.<br />
Man må formentlig gå ud fra, at <strong>de</strong> motiver,<br />
<strong>de</strong>r i sin tid har ligget bag oprettelsen af<br />
ungdomsfængsel, <strong>de</strong>ls har været ungdomskriminalitetens<br />
bety<strong>de</strong>lige omfang, <strong>de</strong>ls <strong>de</strong><br />
unge lovovertræ<strong>de</strong>res særlige psykiske forhold<br />
og en<strong>de</strong>lig og i sær<strong>de</strong>leshed vigtighe<strong>de</strong>n<br />
af om muligt at resocialisere <strong>de</strong> unge kriminelle,<br />
me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong> endnu er ved starten af<br />
<strong>de</strong>res kriminelle løbebane for <strong>de</strong>rved at hindre,<br />
at <strong>de</strong> mere varigt fikseres i et kriminelt<br />
livsmønster.<br />
Formålet med straf er, som <strong>de</strong>t ofte er<br />
fremhævet, <strong>de</strong>ls at give udtryk for samfun<strong>de</strong>ts<br />
misbilligelse, <strong>de</strong>ls at give <strong>de</strong>n indsatte<br />
mulighed for at fungere mere hensigtsmæssigt<br />
i samfun<strong>de</strong>t.<br />
I vore dages fængselsbehandling er hovedvægten<br />
mere og mere lagt på straffens behandlingsmæssige<br />
indhold. Dette gæl<strong>de</strong>r i<br />
særlig grad ungdomsfængslet. Af en re<strong>de</strong>gørelse<br />
fra fængselsdirektoratet af februar<br />
1970 fremgår, at personalets omfang ved<br />
ungdomsfængslerne er væsentligt større end<br />
ved statsfængslerne, og <strong>de</strong>tte gæl<strong>de</strong>r for alle<br />
personalegrupper, dvs. inspektion, un<strong>de</strong>rvisning,<br />
forsorgspersonale, værkstedspersonale<br />
og opsynspersonale. Af samme re<strong>de</strong>gørelse<br />
fremgår, at un<strong>de</strong>rvisningsfrekvensen og variationen<br />
af arbejdstilbud er større i ungdomsfængslerne<br />
end i statsfængslerne, samt<br />
at uddannelsesudgange fin<strong>de</strong>r større anven<strong>de</strong>lse<br />
for indsatte i ungdomsfængsler end i<br />
statsfængsler. Dette er foretåeligt i betragt-<br />
187<br />
ning af ungdomsfængslets indledningsvis<br />
omtalte særlige opgave.<br />
Ad stk. 14 (a).<br />
Betragter man ungdomsfængselsklientellet<br />
som helhed, er <strong>de</strong>r psykiatrisk set to ting,<br />
<strong>de</strong>r særligt springer i øjnene. For <strong>de</strong>t første<br />
har største<strong>de</strong>len haft dårlige opvækstforhold<br />
(dårlige hjem, skiften<strong>de</strong> institutionsanbringelse<br />
etc.), og for <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t og til<strong>de</strong>ls betinget<br />
heraf er flertallet af <strong>de</strong> indsatte psykisk<br />
umodne. Sammenhængen<strong>de</strong> med <strong>de</strong>n psykiske<br />
umo<strong>de</strong>nhed er <strong>de</strong> indsatte hyppigt præget<br />
af rastløshed, svigten<strong>de</strong> koncentrationsevne<br />
og tilbøjelighed til uoverlagt og impulsiv<br />
handlemå<strong>de</strong>. Psykoinfantilisme er en alvorlig<br />
hemsko for et menneskes naturlige<br />
psykiske udvikling og tilpasning i livet. Puberteten<br />
og <strong>de</strong> første ungdomsår er selv for<br />
psykisk normale en vanskelig overgangs- og<br />
tilpasningstid. Er <strong>de</strong> unge mere umodne end<br />
svaren<strong>de</strong> til <strong>de</strong>res faktiske al<strong>de</strong>r, er <strong>de</strong>t forståeligt,<br />
at <strong>de</strong> vil have endnu sværere ved at<br />
tilpasse sig til og ved at lære at honorere <strong>de</strong>t<br />
voksne livs krav.<br />
I ungdomsfængslets første år søgte man<br />
at undgå, at sinker og unge med mere fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
karakterafvigelser blev dømt til<br />
ungdomsfængsel. På <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong> har man<br />
imidlertid <strong>de</strong> sidste 10-15 år eller mere<br />
været mindre tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. Det hænger<br />
til <strong>de</strong>ls sammen med alternativet. Hvad sinkerne<br />
angår, vil man nødigt anbringe <strong>de</strong>m i<br />
statsfængsel og <strong>de</strong>rved uddrage <strong>de</strong>m <strong>de</strong>n<br />
særlige un<strong>de</strong>rvisning og oplæring, som <strong>de</strong> vil<br />
kunne ny<strong>de</strong> godt af i ungdomsfængslet. Med<br />
hensyn til <strong>de</strong> mere udtalt karakterafvigen<strong>de</strong><br />
har man ganske vist et alternativ i særfængslet;<br />
men her vil <strong>de</strong> i nogen udstrækning<br />
komme sammen med ældre og bety<strong>de</strong>ligt<br />
mere belaste<strong>de</strong> og erfarne kriminelle. Også<br />
et an<strong>de</strong>t forhold gør sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. Af en af<br />
direktoratet for fængselsvæsenet og anstaltsle<strong>de</strong>rne<br />
for ungdomsfængslerne i 1969 foretagen<br />
un<strong>de</strong>rsøgelse fremgår, at <strong>de</strong>t på forhånd<br />
er sær<strong>de</strong>les vanskeligt at afgøre, hvilke<br />
unge kriminelle <strong>de</strong>r er egne<strong>de</strong>, og hvilke <strong>de</strong>r<br />
ikke er egne<strong>de</strong> til behandling i ungdomsfængsel.<br />
Ved en vur<strong>de</strong>ring efter fængselsophol<strong>de</strong>t<br />
måtte man i adskillige tilfæl<strong>de</strong> revi<strong>de</strong>re <strong>de</strong>n<br />
forud for indsættelsen foretagne bedømmelse<br />
såvel i <strong>de</strong>n ene som i <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n retning.<br />
Også på an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong> er ungdomsfængsler-
nes klientel blevet udvi<strong>de</strong>t. Ifølge straffeloven<br />
tager ungdomsfængslerne sigte på unge<br />
kriminelle mellem 15 og 21 år. Det har dog i<br />
mange år været praksis at med<strong>de</strong>le <strong>de</strong> yngste<br />
mellem 15 og 18 år tiltalefrafald mod inddragning<br />
un<strong>de</strong>r børne- og ungdomsforsorg.<br />
Imidlertid har ungdomsforsorgen ikke i <strong>de</strong><br />
senere år set sig i stand til at drage omsorg<br />
for <strong>de</strong> unge kriminelle i samme omfang som<br />
tidligere. Dette har medført, at 16- og 17årige<br />
nu ikke sjæl<strong>de</strong>nt dømmes til indsættelse<br />
i ungdomsfængsel. Sådanne ganske<br />
unge vil være uegne<strong>de</strong> til afsoning i almin<strong>de</strong>ligt<br />
fængsel og vil være il<strong>de</strong> stille<strong>de</strong>, <strong>de</strong>rsom<br />
ungdomsfængslet afskaffes.<br />
Ad stk. 14 (b).<br />
Som <strong>de</strong>t fremgår af ovenståen<strong>de</strong> udgøres<br />
ungdomsfængselsklientellet af en persongruppe,<br />
som ikke blot befin<strong>de</strong>r sig i en særlig<br />
vanskelig og for <strong>de</strong>t senere livsløb betydningsfuld<br />
al<strong>de</strong>r, men som tillige i psykisk<br />
henseen<strong>de</strong> er broget sammensat. Behandlingen<br />
af <strong>de</strong>nne persongruppe er en vanskelig<br />
opgave, som nødvendiggør, at <strong>de</strong>n får en udpræget<br />
individuel karakter. Det gæl<strong>de</strong>r ikke<br />
blot un<strong>de</strong>rvisning og oplæring, men også<br />
psykiatrisk og psykologisk behandling af <strong>de</strong><br />
psykisk mere afvigen<strong>de</strong>. Også behandlingsti<strong>de</strong>ns<br />
læng<strong>de</strong> bør kunne individualiseres, i<strong>de</strong>t<br />
<strong>de</strong>t set fra et lægeligt synspunkt ikke er muligt<br />
på forhånd at fastsætte <strong>de</strong>nne, hvis <strong>de</strong>r<br />
skal være rimelig udsigt til at nå et positivt<br />
resultat. Man kan i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse pege<br />
på <strong>de</strong> udtalt umodne, <strong>de</strong> i mere fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
grad psykisk afvigen<strong>de</strong> og tilpasningsvanskelige<br />
samt på sinkerne, som erfaringsmæssigt<br />
kræver længere tids behandling end<br />
<strong>de</strong> normalt begave<strong>de</strong>. Selvfølgelig må proportionalitetshensyn<br />
sætte en grænse for tilbagehol<strong>de</strong>lsens<br />
varighed; men en vis fleksibilitet<br />
angåen<strong>de</strong> løsla<strong>de</strong>lsestidspunktet må anses<br />
for hensigtsmæssig af hensyn til <strong>de</strong>n indsattes<br />
psykiske modning og stabilisering. Også<br />
rent praktiske forhold af uddannelses- og anbringelsesmæssig<br />
karakter indicerer, at løsla<strong>de</strong>lsen<br />
fin<strong>de</strong>r sted på <strong>de</strong>t behandlingsmæssigt<br />
mest gunstige tidspunkt.<br />
Tidsubestemthe<strong>de</strong>ns pression over for <strong>de</strong>n<br />
indsattes medarbejdsvilje har gennem årene<br />
været fremhævet fra forskellig si<strong>de</strong>. Dersom<br />
en i ungdomsfængsel indsat er vi<strong>de</strong>n<strong>de</strong> om,<br />
at han bliver løsladt i løbet af få måne<strong>de</strong>r,<br />
188<br />
hvordan han end forhol<strong>de</strong>r sig, må <strong>de</strong>t i adskillige<br />
tilfæl<strong>de</strong> påregnes, at han vil være<br />
mindre motiveret for at tage mod ungdomsfængslets<br />
behandlingsmæssige tilbud. Efter<br />
R.s formening er ti<strong>de</strong>n ikke løbet fra <strong>de</strong>tte<br />
synspunkt, omend <strong>de</strong>t som bekendt er blevet<br />
anfægtet fra flere si<strong>de</strong>r.<br />
Det kan i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse anføres, at<br />
variationen i tilbagehol<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>rnes læng<strong>de</strong><br />
efter fængselsnævnets nuværen<strong>de</strong> praksis er<br />
af forholdsvis begrænset omfang. Opholdsti<strong>de</strong>n<br />
for førstegangsindsatte varierer fra 1<br />
år til 1 år og 4 højst 5 måne<strong>de</strong>r, og er i gennemsnit<br />
1 år og 2 måne<strong>de</strong>r. For 2.- og 3.gangsindsatte<br />
varierer opholdsti<strong>de</strong>n mellem<br />
3 og ca. 9 måne<strong>de</strong>r, i gennemsnit 6—7 måne<strong>de</strong>r.<br />
Når <strong>de</strong>t fra flere si<strong>de</strong>r er blevet hæv<strong>de</strong>t,<br />
at ungdomsfængselsstraffens relative tidsubestemthed<br />
er en svær psykisk belastning for<br />
<strong>de</strong> unge, må man set fra et psykiatrisk synspunkt<br />
på grund af tidsubestemthe<strong>de</strong>ns reelle<br />
faktiske begrænsethed stille sig tvivlen<strong>de</strong> heroverfor;<br />
omend forhol<strong>de</strong>t ikke er u<strong>de</strong>n betydning,<br />
må man formo<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>ts vægt er<br />
blevet overvur<strong>de</strong>ret.<br />
RR. er af <strong>de</strong>n formening, at ungdomsfængslet<br />
er en af 1930-lovens go<strong>de</strong> nyskabelser.<br />
Social-pædagogisk behandling er blevet<br />
et le<strong>de</strong>motiv i mo<strong>de</strong>rne fængselsbehandling,<br />
og <strong>de</strong>n gruppe af lovovertræ<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r har<br />
størst behov for <strong>de</strong>nne behandling, er <strong>de</strong><br />
unge. Det er vigtigt at bremse <strong>de</strong>m, me<strong>de</strong>ns<br />
<strong>de</strong> endnu er ved begyn<strong>de</strong>lsen af <strong>de</strong>res kriminelle<br />
løbebane og såle<strong>de</strong>s hindre, at <strong>de</strong> mere<br />
varigt gli<strong>de</strong>r ud i kriminalitet.<br />
RR. kan <strong>de</strong>rfor ikke anbefale, at ungdomsfængslet<br />
afskaffes og ej heller, at indsættelse<br />
i ungdomsfængsel gøres til en rent<br />
tidsubestemt sanktionsform. I nogle tilfæl<strong>de</strong><br />
ville <strong>de</strong>n første indsættelse i ungdomsfængsel<br />
i så fald muligvis blive kortere; men når<br />
hensyn tages til varetægtsfradrag samt til<br />
prøveløsla<strong>de</strong>lse efter 2 /3 tid, ville <strong>de</strong>r ikke<br />
blive megen tid til et reelt behandlingsforsøg.<br />
I mange tilfæl<strong>de</strong> vil <strong>de</strong> hurtige tilbagefald,<br />
<strong>de</strong>r er så karakteristiske for unge kriminelle,<br />
<strong>de</strong>refter føre til længere opholdsti<strong>de</strong>r,<br />
end <strong>de</strong>t nu er tilfæl<strong>de</strong>t, hvilket vil kunne resultere<br />
i en forlængelse af <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> opholdstid<br />
i ungdomsfængslet. Dette kan ikke<br />
være hensigten med en eventuel reform, og<br />
behandlingsmæssigt vil <strong>de</strong>t ubestri<strong>de</strong>ligt<br />
være ønskeligt straks ved første indsættelse<br />
at kunne sætte ind med virkelig behandling,
i ste<strong>de</strong>t for at vente indtil <strong>de</strong>n indsatte er gle<strong>de</strong>t<br />
endnu længere ud i asocial og kriminel<br />
levevis.<br />
Sluttelig skal nævnes, at <strong>de</strong>r si<strong>de</strong>n midten<br />
af 1960'erne er opstået et helt nyt problem<br />
for ungdomsfængslerne, nemlig <strong>de</strong> unge stofbrugere.<br />
Behandlingen af stofbrugere har<br />
voldt <strong>de</strong> største vanskelighe<strong>de</strong>r; <strong>de</strong>tte gæl<strong>de</strong>r<br />
189<br />
ikke blot for ungdomsfængslerne, men også<br />
for <strong>de</strong> psykiatriske hospitaler og andre myndighe<strong>de</strong>r<br />
og institutioner. Efter R.s skøn bør<br />
behandlingen af <strong>de</strong> mere fremskredne tilfæl<strong>de</strong><br />
af unge kriminelle stofbrugere skilles<br />
ud fra ungdomsfængslet og fin<strong>de</strong> sted i særlige<br />
af<strong>de</strong>linger, til for<strong>de</strong>l for såvel stofbrugere<br />
som for ungdomsfængslet.<br />
Poul Dickmeiss. Kurt H. Fremming. Carl Johan Hansen.<br />
Villars Lunn. Per Schwalbe-Hansen. Georg K. Stump.<br />
Bent Borup Svendsen. Holger Voldby.
Jan Kaarsen og Jens Tolstrup<br />
Domfældte mænd indsat i forvaring<br />
første gang 1967-1969<br />
Bilag 4.
192<br />
Indholdsfortegnelse.<br />
Tabeloversigt 193<br />
1. Un<strong>de</strong>rsøgelsens formål 195<br />
2. Population 195<br />
3. Kil<strong>de</strong>r 196<br />
4. Al<strong>de</strong>r ved dom til forvaring 197<br />
5. Dominanskriminalitet ved dommen til forvaring 197<br />
6. Tidligere dominanskriminalitet 199<br />
7. Forhol<strong>de</strong>t mellem nuværen<strong>de</strong> og tidligere dominanskriminalitet 200<br />
8. Tidligere sanktioner 202<br />
8.1. Tidligere ungdomsfængsel 203<br />
8.2. Tidligere fængsel 204<br />
8.3. Tidligere særfængsel 204<br />
8.4. Tidligere arbejdshus . , 204<br />
9. Recidivhastighe<strong>de</strong>n 206<br />
10. Al<strong>de</strong>r ved første anbringelse på døgninstitution 207<br />
11. Værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> 207<br />
12. Mentalerklæringer 209<br />
13. Mentalerklæringernes udtalelse om egnethed til påvirkning gennem straf 210<br />
14. Antal sanktioner forud for første erklæring om strafuegnethed 211<br />
15. Antal erklæringer om straf uegnethed forud for første dom til forvaring 211<br />
16. Sidste mentalerklærings udsagn om farlighed og risiko for recidiv 212<br />
17. Sidste mentalerklærings udsagn om misbrug af medicin, narkotika eller alkohol 213<br />
18. Sammenfatning 213<br />
Un<strong>de</strong>rbilag. Dominanskriminalitet ved indsættelsen hos samtlige 65 forvare<strong>de</strong> 216<br />
Si<strong>de</strong>
Tabel 1: Mænd indsat første gang i forvaring<br />
1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter anstalt og<br />
indsættelsesår.<br />
Tabel 2: Mænd indsat første gang i forvaring<br />
1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter anstalt og<br />
nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet (ejendomskriminalitet<br />
— an<strong>de</strong>t).<br />
Tabel 3: Mænd indsat første gang i forvaring<br />
1967-69 for<strong>de</strong>lt efter anstalt og<br />
domssted.<br />
Tabel 4: Mænd indsat første gang i forvaring<br />
1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter al<strong>de</strong>r ved<br />
dom til forvaring og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />
(ejendomskriminalitet -<br />
an<strong>de</strong>t).<br />
Tabel 5: Mænd indsat første gang i forvaring<br />
1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter nuværen<strong>de</strong><br />
dominanskriminalitet.<br />
Tabel 6: Mænd «indsat første gang i forvaring<br />
1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter tidligere dominanskriminalitet.<br />
Tabel 7: Mænd indsat første gang i forvaring<br />
1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter tidligere og<br />
nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet.<br />
Tabel 8: Mænd indsat første gang i forvaring<br />
1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter nuværen<strong>de</strong><br />
og tidligere dominanskriminalitet (sidstnævnte<br />
hhv. »ægte« homologt recidiv,<br />
vold iøvrigt, forbry<strong>de</strong>lser mod kønssæ<strong>de</strong>lighe<strong>de</strong>n<br />
iøvrigt, ejendomskriminalitet<br />
iøvrigt m. m.)<br />
Tabel 8a: Mænd indsat første gang i forvaring<br />
1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter homologt, ligeartet<br />
og uligeartet recidiv.<br />
Tabel 9: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd<br />
indsat første gang i forvaring 1967-1969<br />
for<strong>de</strong>lt efter tidligere antal sanktioner og<br />
resolutioner samt nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />
(ejendomskriminalitet — an<strong>de</strong>t).<br />
25<br />
193<br />
Tabeloversigt.<br />
Tabel 10: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd<br />
indsat første gang i forvaring 1967-1969<br />
for<strong>de</strong>lt efter tidligere antal domme til og<br />
resolutioner om genindsættelse i ungdomsfængsel<br />
og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />
(ejendomskriminalitet - an<strong>de</strong>t).<br />
Tabel 11: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd<br />
indsat første gang i forvaring 1967—1969<br />
for<strong>de</strong>lt efter tidligere antal domme og resolutioner<br />
til ubetinget fængsel og nuværen<strong>de</strong><br />
dominanskriminalitet (ejendomskriminalitet<br />
- an<strong>de</strong>t).<br />
Tabel 12: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd<br />
indsat første gang i forvaring 1967-1969<br />
for<strong>de</strong>lt efter tidligere antal domme og resolutioner<br />
til særfængsel og nuværen<strong>de</strong><br />
dominanskriminalitet (ejendomskriminalitet-<br />
an<strong>de</strong>t).<br />
Tabel 13: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd<br />
indsat første gang i forvaring 1967—1969<br />
for<strong>de</strong>lt efter tidligere antal domme og resolutioner<br />
til arbejdshus og nuværen<strong>de</strong><br />
dominanskriminalitet (ejendomskriminalitet-<br />
an<strong>de</strong>t).<br />
Tabel 14: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd<br />
indsat første gang i forvaring 1967-1969<br />
for<strong>de</strong>lt efter gennemsnitlig recidivhastighed<br />
og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />
(ejendomskriminalitet - an<strong>de</strong>t).<br />
Tabel 15: Mænd indsat første gang i forvaring<br />
1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter al<strong>de</strong>r ved<br />
første anbringelse på døgninstitution<br />
un<strong>de</strong>r børneforsorgen uanset grun<strong>de</strong>n til<br />
anbringelsen og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />
(ejendomskriminalitet - an<strong>de</strong>t).<br />
Tabel 16: Mænd indsat første gang i forvaring<br />
1967-1969 med nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />
brandstiftelse og forskellige<br />
arter ejendomskriminalitet for<strong>de</strong>lt efter<br />
værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> (ved brand-
stiftelse ska<strong>de</strong>n) ved samtlige forhold i<br />
dommen til forvaring.<br />
Tabel 17: Mænd indsat i forvaring<br />
1967-1969 med nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />
indbrudstyveri for<strong>de</strong>lt efter værdien<br />
af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> ved samtlige forhold<br />
i dommen til forvaring og <strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong><br />
type af indbrudstyveri.<br />
Tabel 18: Mænd indsat første gang i forvaring<br />
1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter antal mentalerklæringer<br />
afgivet efter <strong>de</strong>t fyldte<br />
15. år og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />
(ejendomskriminalitet - an<strong>de</strong>t).<br />
Tabel 19: Mænd indsat første gang i forvaring<br />
1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter antallet af<br />
»mest bety<strong>de</strong>n<strong>de</strong>« retlige mentalerklæringer<br />
afgivet in<strong>de</strong>n første erklæring om strafuegnethed,<br />
herun<strong>de</strong>r erklæringer, hvori<br />
<strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> er betegnet som »tvivlsomt<br />
strafegnet«.<br />
194<br />
Tabel 20: Mænd indsat første gang i forvaring<br />
1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter antal domme<br />
og resolutioner til frihedsberøvelse in<strong>de</strong>n<br />
første erklæring om strafuegnethed og nuværen<strong>de</strong><br />
dominanskriminalitet (ejendomskriminalitet<br />
- an<strong>de</strong>t).<br />
Tabel 21: Mænd indsat første gang i forvaring<br />
1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter antallet af<br />
retlige mentalerklæringer »i sidste instans«,<br />
hvori <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> er betegnet<br />
som strafuegne<strong>de</strong>, og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />
(ejendomskriminalitet -<br />
an<strong>de</strong>t).<br />
Tabel 22: Mænd indsat første gang i forvaring<br />
1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter mentalerklæringens<br />
(»i sidste instans«) udsagn om<br />
nærliggen<strong>de</strong> fare for ligeartet recidiv og<br />
ikke helt ringe risiko for ligeartet recidiv<br />
og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet.
195<br />
Domfældte mænd indsat i forvaring første gang 1967-1969.<br />
1. Un<strong>de</strong>rsøgelsens formål.<br />
Formålet med <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse er at give<br />
en beskrivelse af <strong>de</strong> mænd, <strong>de</strong>r idømmes forvaring.<br />
Der ses dog bort fra personer, som<br />
tidligere har været idømt forvaring, og <strong>de</strong>rmed<br />
fra betydningen af tidligere dom til og<br />
ophold i forvaring.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsen er rent beskriven<strong>de</strong>, såle<strong>de</strong>s<br />
at klientellet søges karakteriseret ved at<br />
belyse følgen<strong>de</strong> faktorer:<br />
1) al<strong>de</strong>r ved dom til forvaring,<br />
2) dominanskriminalitet ved forvaringsdommen,<br />
3) tidligere dominanskriminalitet,<br />
4) homologt eller heterologt recidiv,<br />
5) tidligere frihedsberøven<strong>de</strong> sanktioner,<br />
6) redicivhastighed,<br />
7) al<strong>de</strong>r ved første anbringelse på institution,<br />
8) al<strong>de</strong>r ved første dom til frihedsberøvelse,<br />
9) indsættelseskriminalitetens omfang,<br />
10) antal mentalerklæringer,<br />
11) mentalerklæringens stilling til<br />
a - egnethed til påvirkning gennem<br />
straf,<br />
b — fare for retssikkerhe<strong>de</strong>n,<br />
c - risiko for ligeartet kriminalitet,<br />
d - misbrug af alkohol, medicin og<br />
narkotika,<br />
12) alternative sanktionsvalg.<br />
2. Population.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatter samtlige mænd, <strong>de</strong>r<br />
i kalen<strong>de</strong>rårene 1967, 1968 og 1969 er indsat<br />
i forvaringsanstalt efter at have modtaget<br />
<strong>de</strong>res første dom til anbringelse i en forvaringsanstalt,<br />
ialt 65.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsen medtager ikke en person,<br />
<strong>de</strong>r efter udskrivning fra statshospital<br />
dræbte sin tidligere kæreste med skud fra et<br />
haglgevær. Den pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> blev ved un<strong>de</strong>rretten<br />
idømt livsvarigt fængsel for manddrab.<br />
Vestre landsret stadfæste<strong>de</strong> dommen,<br />
men højesterets anke- og kæremålsudvalg afsag<strong>de</strong><br />
fire år senere ken<strong>de</strong>lse om, at afsoningen<br />
af straffen skulle afbry<strong>de</strong>s, såle<strong>de</strong>s at<br />
domfældte ville være at anbringe i en særlig<br />
forvaringsanstalt. Den pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> er såle<strong>de</strong>s<br />
ikke formelt idømt forvaring.<br />
Antallet af førstegangsindsættelser faldt<br />
fra 25 i 1967 til 20 i 1968, et tal <strong>de</strong>r holdt<br />
sig uændret i 1969. I 1970 faldt tallet til 16,<br />
se tabel 1, <strong>de</strong>r viser for<strong>de</strong>lingen på <strong>de</strong> to forvaringsanstalter<br />
i un<strong>de</strong>rsøgelsesperio<strong>de</strong>n.<br />
Tabel 1. Mænd indsat første gang i forvaring i 1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter anstalt og indsættelsesår.<br />
Efter <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> for<strong>de</strong>lingsregler anbringes<br />
personer, <strong>de</strong>r har bopæl øst for Storebælt,<br />
i forvaringsanstalten i Herstedvester,<br />
resten i Horsens. Denne regel fraviges dog<br />
såle<strong>de</strong>s, at personer, <strong>de</strong>r tidligere har været<br />
anbragt i en af forvaringsanstalterne - f. eks.<br />
efter dom til særfængsel - anbringes i samme<br />
anstalt uanset <strong>de</strong>t geografiske for<strong>de</strong>lings-
kriterium. Dette er utvivlsomt forklaringen<br />
på, at Horsens i hele un<strong>de</strong>rsøgelsesperio<strong>de</strong>n<br />
har haft flere indsættelser end Herstedvester,<br />
i<strong>de</strong>t Horsens endnu i årene forud for<br />
1967 har haft bety<strong>de</strong>ligt flere særfængselsindsatte<br />
end Herstedvester (særfængslet i<br />
Herstedvester lukke<strong>de</strong>s <strong>de</strong>n 1. <strong>de</strong>cember 1955<br />
og genåbne<strong>de</strong>s 19. <strong>de</strong>cember 1967). På grund<br />
af forvaringsanstalternes direkte tilsyn hol-<br />
196<br />
<strong>de</strong>r en bety<strong>de</strong>lig <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> løsladte særfængselsfolk<br />
sig i nærhe<strong>de</strong>n af anstalten og idømmes<br />
<strong>de</strong>rfor forvaring <strong>de</strong>r.<br />
Synspunktet støttes af, at <strong>de</strong>r i Horsens er<br />
indsat væsentlig flere personer for berigelseskriminalitet,<br />
mens antallet af indsatte<br />
med an<strong>de</strong>n kriminalitet er præcis lige stort i<br />
begge anstalter, se tabel 2 og 3.<br />
Tabel 2. Mænd indsat første gang i forvaring J967-1969 for<strong>de</strong>lt efter anstalt og<br />
nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet (ejendomskriminalitet - an<strong>de</strong>t).<br />
Se også tabel 12, hvoraf ses, at langt <strong>de</strong>t<br />
overvejen<strong>de</strong> antal forvare<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r har været<br />
idømt særfængsel, er dømt for ejendomskri-<br />
minalitet. Om sondringen mellem ejendomskriminalitet<br />
og an<strong>de</strong>t, se afsnit 5 og un<strong>de</strong>rbilag<br />
1.<br />
Tabel 3. Mænd indsat første gang i forvaring 1967-1969, for<strong>de</strong>lt efter anstalt og domssted.<br />
3. Kil<strong>de</strong>r.<br />
For samtlige 65 forvare<strong>de</strong> er straffeakter<br />
gennemgået. Da disse i en række tilfæl<strong>de</strong><br />
har vist sig mangelful<strong>de</strong>, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t ikke helt<br />
sjæl<strong>de</strong>nt viser sig, at mentalerklæringer helt<br />
mangler, eller at <strong>de</strong>t fremstår som tvivlsomt,<br />
om en eller flere mentalerklæringer mangler,<br />
er oplysningerne suppleret ved gennemgang<br />
af forvaringsanstalternes journaler og stamrulleudskrifter<br />
samt erklæringer fra rigsregistraturen.<br />
I nogle tilfæl<strong>de</strong> har man fra retslægerå<strong>de</strong>t<br />
fremskaffet mentalerklæringer,<br />
<strong>de</strong>r ikke har kunnet fin<strong>de</strong>s andre ste<strong>de</strong>r. I<br />
enkelte tilfæl<strong>de</strong> er kun anvendt mentalerklæringens<br />
konklusion som citeret i dommen,<br />
en kil<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r ved kontrol i andre tilfæl<strong>de</strong><br />
har vist sig at være påli<strong>de</strong>lig. De enkelte<br />
kil<strong>de</strong>rs oplysninger er i <strong>de</strong>t hele - i <strong>de</strong>t<br />
omfang <strong>de</strong>t har været muligt - kontrolleret<br />
med tilsvaren<strong>de</strong> oplysninger fra andre kil<strong>de</strong>r.<br />
På <strong>de</strong>tte grundlag er <strong>de</strong>r udarbej<strong>de</strong>t en<br />
forløbsbeskrivelse for hver enkelt forvaret<br />
med en summarisk beskrivelse af opvækstforhold<br />
og iøvrigt med kronologisk oversigt<br />
over <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s kriminalitet, <strong>de</strong> an-
vendte sanktioner og afgivne mentalerklæringer.<br />
En<strong>de</strong>lig er <strong>de</strong>r direkte fra kil<strong>de</strong>rne udtrukket<br />
mere skematiske oplysninger, <strong>de</strong>r på sin<br />
si<strong>de</strong> er sammenholdt med forløbsbeskrivelserne.<br />
Da ændringer i <strong>de</strong>n stille<strong>de</strong> opgave<br />
har nødvendiggjort fornyet indkal<strong>de</strong>lse af<br />
akter og udarbej<strong>de</strong>lse af nye forløbsbeskrivelser<br />
m. v., er <strong>de</strong> oprin<strong>de</strong>ligt indsamle<strong>de</strong><br />
oplysninger sammenholdt med <strong>de</strong> senere indsamle<strong>de</strong><br />
mere fyldige oplysninger.<br />
De ejendomskriminelle er ved forvaringsdommen<br />
noget ældre (medianal<strong>de</strong>r 30-34<br />
år) end <strong>de</strong> øvrige (25-29 år).<br />
Årsagen hertil må søges i <strong>de</strong>t forhold, at<br />
personer, <strong>de</strong>r overvejen<strong>de</strong> begår ejendomskriminalitet,<br />
normalt idømmes en række<br />
andre sanktioner, in<strong>de</strong>n <strong>de</strong>r gives dom til<br />
forvaring, se tabel 9.<br />
5. Dominanskriminalitet ved dommen til<br />
forvaring.<br />
De fleste lovovertræ<strong>de</strong>re begår flere arter af<br />
lovovertræ<strong>de</strong>lser. En beskrivelse, som ikke<br />
skal blive helt uoverskuelig, kræver <strong>de</strong>rfor,<br />
at <strong>de</strong>t fastlægges, hvilken art af lovovertræ<strong>de</strong>lser<br />
<strong>de</strong>r må anses at være <strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong>.<br />
Afgørelsen beror på et skøn, <strong>de</strong>r ofte<br />
er sær<strong>de</strong>les vanskeligt, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t navnlig beror<br />
på en afvejelse af kvantitet (antal lovovertræ<strong>de</strong>lser<br />
af <strong>de</strong>n enkelte art) mod kvalitet<br />
(alvoren eller grovhe<strong>de</strong>n af <strong>de</strong> enkelte lovovertræ<strong>de</strong>lser)<br />
.<br />
197<br />
4. Al<strong>de</strong>r ved dom til forvaring.<br />
58 pct. af <strong>de</strong> domfældte forvare<strong>de</strong> var ved<br />
indsættelsen i al<strong>de</strong>rsklassen 25-35 år. Kun 8<br />
pct. var un<strong>de</strong>r 25 år, andre 8 pct. var 50 år<br />
eller <strong>de</strong>rover. Medianal<strong>de</strong>ren lå i gruppen<br />
30-34 år.<br />
De domfældte forvare<strong>de</strong> var såle<strong>de</strong>s bety<strong>de</strong>ligt<br />
ældre end <strong>de</strong> øvrige indsatte i statsfængsler<br />
og særanstalter. I 1967 var 44 pct.<br />
af samtlige indsatte (incl. samtlige forvare<strong>de</strong>)<br />
un<strong>de</strong>r 25 år. Medianal<strong>de</strong>ren lå her i<br />
gruppen 25-29 år.<br />
Mod forventning har skønnet imidlertid<br />
ikke voldt vanskelighe<strong>de</strong>r i <strong>de</strong>tte materiale.<br />
For <strong>de</strong> ejendomskriminelles vedkommen<strong>de</strong><br />
har <strong>de</strong>t simplificeret sagen, at 93 pct. af recidiverne<br />
er homologe. Hos 9 af <strong>de</strong> 20 med<br />
an<strong>de</strong>n kriminalitet har homologt recidiv ligele<strong>de</strong>s<br />
afgjort sagen. Hos <strong>de</strong> øvrige har enkelte<br />
lovovertræ<strong>de</strong>lser i <strong>de</strong> fleste tilfæl<strong>de</strong><br />
skilt sig ud med en sådan grovhed, at valget<br />
ikke har voldt tvivl.<br />
Ejendomskriminalitet er <strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong><br />
årsag til anbringelse i forvaring, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>nne<br />
kriminalitetsform er <strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong> hos<br />
næsten 70 pct. af <strong>de</strong> domfældte. Hos 42 pct.<br />
dominerer indbrudstyveri, hvortil kommer 5<br />
pct. med an<strong>de</strong>t tyveri, såle<strong>de</strong>s at henimod<br />
halv<strong>de</strong>len er indsat for tyveri. Y<strong>de</strong>rligere 9<br />
pct. er indsat for bedrageri og 6 pct. for dokumentfalsk,<br />
tilsammen 15 pct. Kun 8 pct.<br />
er indsat for røveri, heraf 3 pct. for bank- og<br />
posthusrøveri (tabel 5).<br />
Næststørste gruppe er indsat for voldskriminalitet,<br />
ialt ca. 15 pct. af samtlige, nemlig
5 pet. for manddrab eller forsøg herpå, 2<br />
pet. for legemsbeskadigelse og 9 pet. for<br />
an<strong>de</strong>n vold.<br />
Trediestørste gruppe er indsat for sexualkriminalitet,<br />
ialt 11 pct. af samtlige, nemlig<br />
5 pct. for voldtægt, 3 pct. for uterlighed<br />
overfor piger og andre 3 pct. for uterlighed<br />
overfor drenge.<br />
198<br />
En<strong>de</strong>lig er 5 pct. indsat for brandstiftelse<br />
u<strong>de</strong>n fare for menneskeliv.<br />
I bilag 1 er optaget en summarisk beskrivelse<br />
af indsættelseskriminaliteten for samtlige<br />
65 domfældte (samt en summarisk opgørelse<br />
af arten og antallet af tidligere sanktioner<br />
og arten af tidligere kriminalitet).<br />
Se <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n oversigten i un<strong>de</strong>rbilag 2.
199<br />
6. Tidligere dominanskriminalitet. Som tabel 6 viser, dominerer ejendomskri-<br />
Kun 4 af <strong>de</strong> 65 er ikke tidligere idømt fri- minaliteten her endnu stærkere, i<strong>de</strong>t næsten<br />
hedsberøvelse. For <strong>de</strong> øvrige 61 har <strong>de</strong>t <strong>de</strong>r- f P ct - . tldll ^ r + e for været muligt at opgøre <strong>de</strong>n tidligere doovervejen<strong>de</strong><br />
er dømt for<br />
<strong>de</strong>nne kvalitetsform, heraf 60 pct. for ty-<br />
mi nanskriminalitet.<br />
ven °8 13 P ct for bedragen.<br />
Også bestemmelsen af <strong>de</strong>n tidligere domi- Voldsknminalitet er også her næststørste<br />
nanskriminalitet beror på et skøn. For visse gruppe med 10 pct., heraf 3 pct. med legemsejendomskriminelle<br />
har <strong>de</strong>tte skøn umid<strong>de</strong>l- beskadigelse. Ingen er tidligere dømt for<br />
bart voldt vanskelighe<strong>de</strong>r, men en nærmere manddrab.<br />
un<strong>de</strong>rsøgelse af omfanget af <strong>de</strong> typer ej en- For 8 pct. er sexualkriminaliteten dominedomskriminalitet,<br />
<strong>de</strong>r optræ<strong>de</strong>r i <strong>de</strong> enkelte ren<strong>de</strong>, heraf 2 pct. med voldtægt,<br />
forløb, har givet mulighed for et rimeligt<br />
skøn.<br />
Tabel 6. Mænd indsat første gang i forvaring 1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter tidligere dominanskriminalitet<br />
(excl. ikke-tidligere frihedsberøve<strong>de</strong>).<br />
abs. pct.<br />
1. Voldsknminalitet.<br />
1.1. Legemsbeskadigelse (§ 245 m.m.) 2 1 ) 3,3<br />
1.2. An<strong>de</strong>n vold (§ 244 m.m.) 4 6,5<br />
~I alt 77 6 9^8<br />
2. Brandstiftelse.<br />
§ 181 1 1,6<br />
I alt 77 1 ~Mi<br />
3. Sexualkriminalitet.<br />
3.1. voldtægt<br />
kvin<strong>de</strong>r 15 år eller <strong>de</strong>rover 1 1,6<br />
3.2. an<strong>de</strong>t end samleje<br />
3.3. beføling<br />
3.3.1. overfor piger I 2 ) 1,6<br />
3.3.2. overfor drenge 2 3 ) 3,4<br />
3.3.3. An<strong>de</strong>t overfor voksne I 4 ) 1,6<br />
I alt 7 77 5 §72<br />
4. Ejendomskriminalitet.<br />
4.1. Røveri<br />
bank- og postrøveri 1 1,6<br />
an<strong>de</strong>t røveri 1 1,6<br />
4.2. Bedrageri 8 13,1<br />
4.3. Dokumentfalsk 1 1,6<br />
4.4. Indbrudstyveri 30 49,3<br />
4.5. An<strong>de</strong>t tyveri 7 11,5<br />
lait 7 77 4SI 78/7<br />
5. An<strong>de</strong>n kriminalitet.<br />
An<strong>de</strong>n straffelovsovertræ<strong>de</strong>lse I 5 ) 1,6<br />
I alt 77 77 61 9979"<br />
x ) Heraf ingen med dø<strong>de</strong>n til følge.<br />
2 ) § 232, beføling.<br />
3 ) Heraf 1 person § 225, jvf. § 222, stk. 1 og 2, og 1 person § 225, jvf. § 222, stk. 1, og § 225, stk. 1, jvf. § 222, stk. 2.<br />
4 ) § 232, blufærdighedskrænkelse.<br />
5 ) En person med tidligere dominanskriminalitet alfonseri.
7. Forhol<strong>de</strong>t mellem nuværen<strong>de</strong> og tidligere<br />
dominanskriminalitet.<br />
Til anskueliggørelse af forhol<strong>de</strong>t mellem tidligere<br />
og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />
opereres <strong>de</strong>r med tre begreber, 1) homologt<br />
recidiv, <strong>de</strong>r omfatter ens tidligere og nuværen<strong>de</strong><br />
kriminalitet, f. eks. indbrudstyveri, 2)<br />
an<strong>de</strong>t li gear tet recidiv, <strong>de</strong>r omfatter recidiv<br />
in<strong>de</strong>n for samme kriminalitetsgruppe, f. eks.<br />
ved voldskriminalitet tidligere legemsbeskadigelse<br />
nu manddrab og 3) uligeartet recidiv,<br />
d. v. s. forskellig tidligere og nuværen<strong>de</strong><br />
dominanskriminalitet. Af tabel 7 fremgår<br />
<strong>de</strong>t, hvorle<strong>de</strong>s <strong>de</strong>n tidligerer og nuværen<strong>de</strong><br />
dominanskriminalitet for<strong>de</strong>ler sig.<br />
Det er karakteristisk for <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>, at<br />
<strong>de</strong>r er stor overensstemmelse mellem <strong>de</strong>n<br />
tidligere og <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet.<br />
Kun 4 af 65 er ikke tidligere idømt frihedsberøvelse<br />
(<strong>de</strong>r bortses fra evt. hæftedomme).<br />
Af <strong>de</strong> 3, <strong>de</strong>r er indsat for manddrab eller<br />
forsøg herpå, er 1 ikke dømt tidligere. Ho<br />
mologt recidiv forekommer ikke, men <strong>de</strong> 2<br />
øvrige er tidligere dømt for henholdsvis 1e<br />
gemsbeskadigelse og an<strong>de</strong>n vold, d. v. s.<br />
an<strong>de</strong>n ligeartet kriminalitet.<br />
Den ene person, <strong>de</strong>r er indsat for legemsbeskadigelse,<br />
er recidiveret homologt.<br />
Seks er indsat for an<strong>de</strong>n voldskriminalitet.<br />
Heraf er 1 ikke dømt tidligere. 1 er recidiveret<br />
homologt, mens 1 tidligere er dømt<br />
for »an<strong>de</strong>t røveri«, <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse<br />
må betegnes som an<strong>de</strong>n ligeartet kriminalitet<br />
(eks. 10). Af <strong>de</strong> resteren<strong>de</strong> 3 er 1 tidligere<br />
dømt for indbrudstyveri, 2 for an<strong>de</strong>t tyveri.<br />
Af <strong>de</strong> 10, <strong>de</strong>r er indsat for voldskriminalitet,<br />
er 2 ikke dømt tidligere. Af <strong>de</strong> resteren<strong>de</strong><br />
8 er 2 recidiveret homologt, 3 til<br />
an<strong>de</strong>n ligeartet kriminalitet og 3 til uligeartet<br />
kriminalitet.<br />
Den ene af <strong>de</strong> 3 brandstiftere, har ikke<br />
været dømt før. Af <strong>de</strong> 2 andre er <strong>de</strong>n ene recidiveret<br />
homologt, <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n er tidligere<br />
dømt for »an<strong>de</strong>t tyveri«.<br />
200<br />
Af <strong>de</strong> 3, <strong>de</strong>r er indsat for voldtægt, er <strong>de</strong>n<br />
ene recidiveret homologt, mens <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />
tidligere er dømt for bedrageri, <strong>de</strong>n tredie<br />
for »an<strong>de</strong>n straffelovsovertræ<strong>de</strong>lse«.<br />
To er indsat for uterlighed overfor piger.<br />
Den ene er ikke dømt tidligere, <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n er<br />
recidiveret homologt.<br />
De 2, <strong>de</strong>r er indsat for uterlighed overfor<br />
drenge, er begge recidiveret homologt.<br />
Af <strong>de</strong> 7, <strong>de</strong>r er indsat for sexualkriminalitet,<br />
er såle<strong>de</strong>s 1 ikke dømt tidligere. Af <strong>de</strong><br />
øvrige 6 er 4 recidiveret homologt, mens 2<br />
tidligere er dømt for uligeartet kriminalitet.<br />
Fem er indsat for røveri. Heraf er 1 recidiveret<br />
homologt. En er tidligere dømt for<br />
»an<strong>de</strong>n vold«, 2 for indbrudstyveri, 1 for<br />
»an<strong>de</strong>t tyveri«, i alle 4 tilfæl<strong>de</strong> for an<strong>de</strong>n ligeartet<br />
kriminalitet.<br />
Seks er indsat for bedrageri. Heraf er 5 recidiveret<br />
homologt, mens 1 tidligere er dømt<br />
for indbrudstyveri.<br />
Fire er indsat for dokumentfalsk. Heraf er<br />
<strong>de</strong>n ene recidiveret homologt, mens 2 tidligere<br />
er dømt for indbrudsstyveri, 1 for<br />
»an<strong>de</strong>t tyveri«, altså an<strong>de</strong>n ligeartet kriminalitet.<br />
Syvogtyve er indsat for indbrudstyveri.<br />
Heraf er 24 recidiveret homologt. Af <strong>de</strong> resteren<strong>de</strong><br />
3 er 1 tidligere dømt for »an<strong>de</strong>t tyveri«<br />
, 1 for bedrageri og 1 for »an<strong>de</strong>n vold«,<br />
d. v. s. an<strong>de</strong>n ligeartet kriminalitet i to tilfæl<strong>de</strong><br />
og uligeartet i ét tilfæl<strong>de</strong>.<br />
En<strong>de</strong>lig er 3 indsat for »an<strong>de</strong>t tyveri«.<br />
Heraf er 1 recidiveret homologt, mens 1 tidligere<br />
er dømt for bedrageri og 1 for uterlighed<br />
overfor voksne.<br />
Af <strong>de</strong> 61 recidivister er såle<strong>de</strong>s 39 recidiveret<br />
homologt, mens 14 tidligere er dømt<br />
for an<strong>de</strong>n ligeartet kriminalitet. Kun 8 er<br />
tidligere dømt for uligeartet kriminalitet, se<br />
tabel 8 a.<br />
Det er navnlig indsatte med ejendomskriminalitet<br />
som nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet,<br />
<strong>de</strong>r recidiverer homologt. Af 45 ejendomskriminelle<br />
er såle<strong>de</strong>s 93 pct. recidiveret<br />
homologt mod 56 pct. af <strong>de</strong> øvrige, se tabel
8. Tidligere sanktioner.<br />
Som tidligere nævnt har kun 4 af <strong>de</strong> 65 ikke<br />
tidligere været frihedsberøvet. Der er herved<br />
set bort fra hæftedomme, me<strong>de</strong>ns admi-<br />
nistrativ genindsættelse (ved fængselsnævnet)<br />
i ungdomsfængsel og arbejdshus samt<br />
administrativ genindsættelse (ved justitsministeriet)<br />
i fængsel og særfængsel er medta-
get un<strong>de</strong>r antallet af sanktioner. Tiltalefrafald<br />
mod tilbageførsel til ungdomsfængsel og<br />
arbejdshus efter ofte omfatten<strong>de</strong> kriminalitet<br />
un<strong>de</strong>r undvigelse er ligele<strong>de</strong>s medtaget.<br />
Af <strong>de</strong> 61 har 90 pct. mindst 3 tidligere<br />
sanktioner. Mediantallet er 6 tidligere sanktioner,<br />
se tabel 9.<br />
Også her er forskellen på ejendomskrimi-<br />
203<br />
nelle og <strong>de</strong> øvrige stor, i<strong>de</strong>t mediantallet for<br />
<strong>de</strong> øvrige er 3 tidligere sanktioner mod 6 hos<br />
<strong>de</strong> ejendomskriminelle.<br />
Man har altså i meget bety<strong>de</strong>ligt omfang<br />
forsøgt virkningen af andre sanktioner, førend<br />
dom til forvaring er anvendt.<br />
Der kan være grund til at se på, hvilke<br />
sanktioner <strong>de</strong>r har været anvendt.
8. 2. Tidligere fængsel.<br />
Kun 13 pct. af <strong>de</strong> tidligere frihedsberøve<strong>de</strong><br />
forvare<strong>de</strong> har ikke været idømt fængsel. Mediantallet<br />
er 3 tidligere fængselsdomme. Dog<br />
har kun halv<strong>de</strong>len af gruppen »an<strong>de</strong>t« haft<br />
204<br />
mere end 1 fængselsdom, mens mediantallet<br />
for <strong>de</strong> ejendomskriminelle er 4. Mere end en<br />
fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>l af disse har haft mindst 6 fængselsdomme,<br />
mere end 11 pct. har haft mindst 10<br />
fængselsdomme.
205<br />
Tabel 13. Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd indsat første gang i forvaring 1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter tidligere<br />
antal domme og resolutioner til arbejdshus og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet.<br />
Som <strong>de</strong>t fremgår af ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> kasuistik<br />
synes gentagne undvigelser at have spillet<br />
en rolle i mere end halv<strong>de</strong>len af tilfæl<strong>de</strong>ne.<br />
I <strong>de</strong> 8 tilfæl<strong>de</strong> var <strong>de</strong>r <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n tale om<br />
en bety<strong>de</strong>lig skærpelse af kriminalitetens<br />
alvor og omfang. I <strong>de</strong> øvrige tilfæl<strong>de</strong> var <strong>de</strong>r<br />
tale om homologt recidiv. Nummereringen<br />
henviser til bilag 1 og 2.<br />
Eks. 23. Efter arbejdshus u<strong>de</strong>n held anbragt i helbre<strong>de</strong>lsesanstalt<br />
for drankere. Forfal<strong>de</strong>n til drukkenskab.<br />
Henført un<strong>de</strong>r § 17 ved flere mental erklæringer,<br />
men først idømt forvaring, da kriminaliteten<br />
ændres fra indbrudstyveri til røveri.<br />
Eks. 24. Oprin<strong>de</strong>ligt idømt arbejdshus bl. a. på<br />
grund af alkoholisme. Undveg 3 gange. Ved fornyet<br />
mentalobservation konstatere<strong>de</strong>s epilepsi. Da<br />
han <strong>de</strong>refter begik røveri, idømtes han forvaring.<br />
Eks. 28. Oprin<strong>de</strong>ligt idømt arbejdshus bl. a. på<br />
grund af langvarig spiritusmisbrug. Efter prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />
begik han bedragerier og dokumentfalsk i<br />
53 tilfæl<strong>de</strong> med et udbytte på 13.500 kr. Henførtes<br />
un<strong>de</strong>r § 17. Det fremgår af dommen, at tiltalte har<br />
anset sig for at være syg og har udtrykt ønske om<br />
en reaktion, <strong>de</strong>r giver mulighed for lægelig behandling,<br />
hvilken mulighed han ikke fin<strong>de</strong>r foreligger<br />
i arbejdshuset. Ved dommen lag<strong>de</strong>s vægt på<br />
<strong>de</strong> lægelige erklæringer, antallet af tidligere straffe<br />
samt, at <strong>de</strong>r var tale om homologt recidiv.<br />
Eks. 32. Idømt arbejdshus bl. a. på grund af spiritusmisbrug.<br />
Efter 3 undvigelser og 1 u<strong>de</strong>blivelse<br />
fremhæve<strong>de</strong> retslægerå<strong>de</strong>t, at hans kriminalitet i<br />
<strong>de</strong> sidste fem år hav<strong>de</strong> været tæt, og at strafafsoning<br />
bå<strong>de</strong> i fængsel og arbejdshus ikke hav<strong>de</strong><br />
været i stand til at afhol<strong>de</strong> ham fra fortsat kriminalitet.<br />
Flertallet anbefale<strong>de</strong> forvaring, men ét<br />
medlem dissentiere<strong>de</strong> for særfængsel. Efter dom til<br />
og prøveløsla<strong>de</strong>lse fra særfængsel idømtes han forvaring<br />
for dokumentfalsk m. m., udbytte 2.565 kr.<br />
Retten henviste til homologt recidiv, til at særfængsel<br />
hav<strong>de</strong> været forsøgt, samt til retslægerå<strong>de</strong>ts<br />
erklæring. Ved Østre landsret dissentiere<strong>de</strong> ét<br />
medlem.<br />
Eks. 35. Undveg 2 gange, men fik ny dom til arbejdshus.<br />
Undveg påny og forklare<strong>de</strong>, at han var<br />
undveget for at få dom til forvaring, fordi han ønske<strong>de</strong><br />
psykiatrisk behandling. Efter genindsættelse<br />
og prøveløsla<strong>de</strong>lse udtalte retslægerå<strong>de</strong>t, at han<br />
»som forhol<strong>de</strong>ne har udviklet sig« ikke længere<br />
kan betegnes som strafegnet. Efter dom til fængsel<br />
i 2 år for 5 forhold (tyveri og bedrageri) idømt<br />
forvaring for tyveri (4 forhold) og dokumentfalsk<br />
i 49 tilfæl<strong>de</strong> med et udbytte på ca. 15.000 kr.<br />
Eks. 39. Idømt arbejdshus 1955 efter erklæring fra<br />
retslægerå<strong>de</strong>t, hvorefter <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ikke<br />
kunne henføres un<strong>de</strong>r § 17. Efter 7 undvigelser og<br />
1 u<strong>de</strong>blivelse fandt retslægerå<strong>de</strong>t, at strafegnethe<strong>de</strong>n<br />
var y<strong>de</strong>rst tvivlsom, at genindsættelse i arbejdshus<br />
var nytteløst, og at forvaring måtte anbefales<br />
ud fra et lægeligt-behandlingsmæssigt synspunkt.<br />
Derefter idømt forvaring for 1 tilfæl<strong>de</strong> af<br />
tyveri, udbytte 20 kr., og 1 indbrudstyveri, udbytte<br />
2.500 kr.<br />
Eks. 43. Oprin<strong>de</strong>ligt betegnet som åndssvag i lettere<br />
grad, <strong>de</strong>refter som svagt begavet. Intet alkoholproblem.<br />
Idømt arbejdshus for indbrud (udbytte<br />
300 kr.). Undveg 6 gange og u<strong>de</strong>blev 1 gang.<br />
Derefter idømt forvaring for indbrudstyveri i 28<br />
tilfæl<strong>de</strong>, udbytte 7.500 kr.<br />
Eks. 49. Idømt arbejdshus for indbrudstyveri i 34<br />
tilfæl<strong>de</strong>. Undveg 4 gange. Betegne<strong>de</strong>s af retslægerå<strong>de</strong>t<br />
som præget af sin lange kriminelle tilværelse<br />
og svigten<strong>de</strong> tilknytning til <strong>de</strong>t normale samfund.<br />
Hans strafegnethed måtte efterhån<strong>de</strong>n betegnes<br />
som sær<strong>de</strong>les tvivlsom. Idømt forvaring for tyveri i<br />
34 tilfæl<strong>de</strong>, udbytte 15.700 kr.<br />
Eks. 52. Idømt arbejdshus efter fem straffe til ungdomsfængsel<br />
og almin<strong>de</strong>ligt fængsel. Undveg 2<br />
gange. Begik indbrudstyveri i 10 tilfæl<strong>de</strong>, udbytte<br />
20.500 kr. Retslægerå<strong>de</strong>t anbefale<strong>de</strong> forvaring. Ved<br />
un<strong>de</strong>rretten idømt særfængsel i 2 år 6 mdr. Stadfæstet<br />
ved Vestre landsret. Af højesteret ændret til<br />
forvaring. En dommer dissentiere<strong>de</strong> for stadfæstelse<br />
af Vestre landsrets dom, særfængsel i 2 år og<br />
6 måne<strong>de</strong>r.<br />
Eks. 58. 3 gange ungdomsfængsel, 1 gang fængsel.<br />
Derefter særfængsel, skønt retslægerå<strong>de</strong>t frarå-
<strong>de</strong><strong>de</strong>. Efter y<strong>de</strong>rligere 2 gange almin<strong>de</strong>ligt fængsel<br />
idømt arbejdshus for indbrud i guldsme<strong>de</strong>forretning<br />
(udbytte 25.000 kr.). Den pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> erklære<strong>de</strong><br />
sig enig i anklagemyndighe<strong>de</strong>ns påstand om<br />
indsættelse i arbejdshus. Undveg da han ikke<br />
fandt, at arbejdshuset svare<strong>de</strong> til hans forventninger<br />
og begik indbrudstyveri i 6 tilfæl<strong>de</strong>, udbytte<br />
73.000 kr. Af retslægerå<strong>de</strong>t betegnet som strafuegnet.<br />
Ved un<strong>de</strong>rretten idømt særfængsel i 2 år 6<br />
mdr. Ved Østre landsret ændret til forvaring. Undveg<br />
også fra forvaringen.<br />
Eks. 65. 1965 idømt arbejdshus, skønt retslægerå<strong>de</strong>t<br />
var betænkelig ved placering i <strong>de</strong>t mere åbne<br />
arbejdshus. U<strong>de</strong>blev 1 gang og undveg 1 gang.<br />
Ifølge overlægen ved fængselsvæsenets psykiatriske<br />
observationsaf<strong>de</strong>ling måtte <strong>de</strong>t anses for en<br />
fejlplacering, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> været anbragt<br />
i arbejdshus, »hvor forhol<strong>de</strong>ne er sådanne, at<br />
<strong>de</strong>t på mange må<strong>de</strong>r kan udløse hans sensitive reaktioner«.<br />
Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte <strong>de</strong>refter, at <strong>de</strong>t<br />
»uanset at <strong>de</strong>r ikke forelå nyere lægelige oplysninger«<br />
ville være af <strong>de</strong>n opfattelse, at han nu ikke<br />
længere kunne anses for egnet til påvirkning gennem<br />
straf. Ved un<strong>de</strong>rretten for 4 tyverier med et<br />
udbytte på 16.500 kr. idømt særfængsel i 3 år.<br />
Ved Østre landsret ændret til forvaring.<br />
9. Recidivhastighe<strong>de</strong>n.<br />
En <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> mentalerklæringer, <strong>de</strong>r er afgivet<br />
i sagerne, peger på hurtigt recidiv - navnlig<br />
efter anbringelse i særfængsel - som en<br />
af <strong>de</strong> faktorer, <strong>de</strong>r taler for anbringelse i forvaring.<br />
Desværre har man ikke tidligt nok, d. v. s.<br />
ved indsamlingen af <strong>de</strong> oplysninger, <strong>de</strong>r ligger<br />
til grund for udarbej<strong>de</strong>lsen af levnedsløbene,<br />
været opmærksom på <strong>de</strong>nne faktor.<br />
206<br />
Det har <strong>de</strong>rfor ikke senere været muligt at<br />
registrere recidivhastighe<strong>de</strong>n i sædvanlig<br />
forstand, d. v. s. <strong>de</strong>n tid, <strong>de</strong>r forløber fra løsla<strong>de</strong>lsen<br />
til første nye kriminelle handling.<br />
Recidivhastighe<strong>de</strong>n er såle<strong>de</strong>s høj, hvor <strong>de</strong>n<br />
kriminalitetsfri perio<strong>de</strong> er kort, og lav, hvor<br />
<strong>de</strong>nne er lang.<br />
I ste<strong>de</strong>t har man registreret ti<strong>de</strong>n mellem<br />
løsla<strong>de</strong>lsen og dommen i første instans. Herved<br />
bliver <strong>de</strong>n målte recidivhastighed langt<br />
lavere end <strong>de</strong>n virkelige. Hertil kommer, at<br />
en række faktorer, <strong>de</strong>r trækker retssagen i<br />
langdrag, har forskellig virkning fra sag til<br />
sag. Det drejer sig om faktorer som fuld tilståelse<br />
contra benægtelse, ingen eller flere<br />
medvirken<strong>de</strong> i samme sag, anke eller ikke<br />
anke til højere instans samt mentalobservation<br />
eller undla<strong>de</strong>lse heraf.<br />
Selv om navnlig <strong>de</strong>n sidste faktor synes at<br />
have forskellig indvirkning for ejendomskriminelle<br />
og andre, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n sidstnævnte<br />
gruppe oftere sen<strong>de</strong>s til mentalobservation,<br />
har man alligevel fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t hensigtsmæssigt<br />
at medtage <strong>de</strong>tte mangelful<strong>de</strong> redskab som<br />
y<strong>de</strong>rligere en faktor, <strong>de</strong>r adskiller <strong>de</strong> ejendomskriminelle<br />
fra <strong>de</strong> øvrige grupper.<br />
Selv med <strong>de</strong> nævnte forbehold in mente<br />
fremgår <strong>de</strong>t klart af tabel 14, at recidivhastighe<strong>de</strong>n<br />
er væsentlig større hos <strong>de</strong> ejendomskriminelle<br />
end hos <strong>de</strong> øvrige. Såle<strong>de</strong>s<br />
har 63 pct. af <strong>de</strong>n sidstnævnte gruppe en recidivhastighed<br />
på 12 måne<strong>de</strong>r eller <strong>de</strong>rover,<br />
mens <strong>de</strong>tte kun er tilfæl<strong>de</strong>t for 37 pct. af <strong>de</strong><br />
berigelseskriminelle.
10. Al<strong>de</strong>r ved første anbringelse på døgninstitution.<br />
To tredie<strong>de</strong>le af <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> har været anbragt<br />
på døgninstitutioner un<strong>de</strong>r børneforsorgen,<br />
<strong>de</strong>n ene tredie<strong>de</strong>l in<strong>de</strong>n <strong>de</strong>t tien<strong>de</strong><br />
år, <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n tredie<strong>de</strong>l i al<strong>de</strong>ren 10-14 år.<br />
Også her er <strong>de</strong> ejendomskriminelle mere be-<br />
11. Værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong>.<br />
I tabel 16 bringes en summarisk oversigt<br />
over værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> - for brandstifterne<br />
<strong>de</strong>n forvoldte ska<strong>de</strong> - såle<strong>de</strong>s som<br />
<strong>de</strong>n er opgjort ved dommen i sidste instans.<br />
Opgørelsen omfatter ikke blot dominanskriminaliteten,<br />
men samtlige forhold i dommen.<br />
Der er ikke taget hensyn til, om ska<strong>de</strong>lidte<br />
har fået effekterne helt eller <strong>de</strong>lvis tilbage,<br />
eller om <strong>de</strong>r er betalt erstatning. Der er heller<br />
ikke taget hensyn til lovovertræ<strong>de</strong>rens<br />
faktiske udbytte, men alene til værdien af<br />
<strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong>, såle<strong>de</strong>s som <strong>de</strong>tte er opgjort i<br />
dommen. Tabellen omfatter kun <strong>de</strong> 45 ejendomskriminelle<br />
og <strong>de</strong> 3 brandstiftere.<br />
Der henvises <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n til bilag 1 og 2.<br />
For 40 pct. af <strong>de</strong> domfældte er <strong>de</strong>r tale<br />
om beløb un<strong>de</strong>r 10.000 kr. 35 pct. ligger<br />
207<br />
laste<strong>de</strong> (71 pct. anbragte) end <strong>de</strong> øvrige (60<br />
pct.). Til gengæld er forholdsvis mange af<br />
<strong>de</strong> øvrige (25 pct.) anbragt meget tidligt.<br />
Der er ikke skelnet mellem grun<strong>de</strong>ne til anbringelse,<br />
henholdsvis »egne forhold« og<br />
»forhold i hjemmet«.<br />
mellem 10.000 kr. og 25.000 kr. 25 pct. ligger<br />
på 25.000 kr. og <strong>de</strong>rover.<br />
Det er bemærkelsesværdigt, at 7 personer<br />
(15 pct.) er indsat i forvaring for lovovertræ<strong>de</strong>lser,<br />
hvor værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> lå<br />
un<strong>de</strong>r 1.000 kr. Da kriminalitet af <strong>de</strong>tte omfang<br />
næppe i sig selv kan siges at true samfun<strong>de</strong>ts<br />
retssikkerhed, må andre faktorer<br />
have begrun<strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>r alligevel ansås at foreligge<br />
en sådan trussel, se herom pkt. 18.<br />
Sammenfatning.<br />
I 12 tilfæl<strong>de</strong> (25 pct.) er værdien af <strong>de</strong>t<br />
tilegne<strong>de</strong> af overskueligt omfang, d. v. s. i<br />
områ<strong>de</strong>t mellem 2.500 kr. og 10.000 kr.,<br />
værdier <strong>de</strong>r alt an<strong>de</strong>t lige giver forholdsvis<br />
korte tidsbestemte domme.<br />
4 af 5 røverier ligger un<strong>de</strong>r 1.000 kr.
Af 27 indbrudstyve har 19 d. v. s. 70 pet.<br />
hentet værdierne i forretningslokaler. Det er<br />
også her, <strong>de</strong> store værdier hentes (7 af 8 tilfæl<strong>de</strong><br />
over 25.000 kr.) Kun 7 hente<strong>de</strong> vær-<br />
12. Mentalerklæringer.<br />
For samtlige domfældte forvare<strong>de</strong> foreligger<br />
<strong>de</strong>r mentalerklæringer varieren<strong>de</strong> i antal fra<br />
2 til 10 eller flere. Mediantallet er 5 erklæringer.<br />
Der er her medtaget samtlige mentalerklæringer<br />
afgivet efter <strong>de</strong>t fyldte 15. år,<br />
d. v.s. ikke blot retlige erklæringer afgivet<br />
i forbin<strong>de</strong>lse med en straffesag, men også<br />
udtalelser fra psykiatere tilknyttet ungdomshjem<br />
o. 1. Enkelte korte - og i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse<br />
intetsigen<strong>de</strong> - erklæringer i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med udskrivning fra psykiatrisk af<strong>de</strong>ling<br />
209<br />
dierne i villaer, lejlighe<strong>de</strong>r eller sommerhuse,<br />
og kun i 1 af disse tilfæl<strong>de</strong> oversteg<br />
værdierne 25.000 kr.<br />
eller statshospital efter for eksempel selvmordsforsøg<br />
og kortere frivillige indlæggelser<br />
- er ikke medtaget. Der er, ligesom i opgørelserne<br />
over retlige mentalerklæringer,<br />
ikke medtaget erklæringer afgivet af overlægen<br />
ved fængselsvæsenets psykiatriske observationsaf<strong>de</strong>ling<br />
eller overlægerne ved forvaringsanstalterne<br />
og særfængslerne.<br />
Også her er forskellen på <strong>de</strong> ejendomskriminelle<br />
og <strong>de</strong> øvrige bety<strong>de</strong>lig, i<strong>de</strong>t 73 pct.<br />
af <strong>de</strong> ejendomskriminelle har mere end 4 erklæringer,<br />
mens <strong>de</strong>tte kun er tilfæl<strong>de</strong>t for 35<br />
pct. af <strong>de</strong> øvrige, se tabel 18.
13. Mentalerklæringernes udtalelse om<br />
manglen<strong>de</strong> egnethed til påvirkning gennem<br />
straf.<br />
Hvor <strong>de</strong>r foreligger erklæring fra retslægerå<strong>de</strong>t,<br />
er <strong>de</strong>r set bort fra erklæringer fra klinikker,<br />
hospitaler og embedslæger, når disse er<br />
afgivet umid<strong>de</strong>lbart forud for retslægerå<strong>de</strong>ts.<br />
Foreligger <strong>de</strong>r ikke erklæring fra retslægerå<strong>de</strong>t,<br />
men fra klinik eller hospital, er<br />
<strong>de</strong>r tilsvaren<strong>de</strong> set bort fra erklæringer fra<br />
embedslæger. Der er såle<strong>de</strong>s alene medregnet<br />
og lagt vægt på erklæringerne i »sidste<br />
instans«.<br />
20 pct. af <strong>de</strong> 65 domfældte forvare<strong>de</strong> blev<br />
anset for uegne<strong>de</strong> til påvirkning gennem<br />
straf eller tvivlsomt strafegne<strong>de</strong> allere<strong>de</strong> ved<br />
første mentalerklæring »i sidste instans«.<br />
Om disse 13 personer se endvi<strong>de</strong>re note 1)<br />
og 2) til tabel 20 og f. f.<br />
For 34 pct. kræve<strong>de</strong>s 2 mentalerklæringer<br />
»i sidste instans«, før <strong>de</strong>r blev afgivet erklæ-<br />
210<br />
ring om strafuegnet/tvivlsom, for 29 pct.<br />
mindst 3 erklæringer, in<strong>de</strong>n <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
blev erklæret for strafuegne<strong>de</strong> eller tvivlsomt<br />
strafegne<strong>de</strong>.<br />
Forskellen mellem ejendomskriminelle og<br />
øvrige er meget bety<strong>de</strong>lig, i<strong>de</strong>t 40 pct. af <strong>de</strong><br />
øvrige mod kun 11 pct. af <strong>de</strong> ejendomskriminelle<br />
betegnes som strafuegne<strong>de</strong> eller<br />
tvivlsomt strafegne<strong>de</strong> allere<strong>de</strong> ved første<br />
mentalerklæring. Allere<strong>de</strong> ved an<strong>de</strong>n mentalerklæring<br />
er 80 pct. af <strong>de</strong> øvrige anset som<br />
strafuegne<strong>de</strong> eller tvivlsomt strafegne<strong>de</strong> mod<br />
kun 42 pct. af <strong>de</strong> ejendomskriminelle. 38<br />
pct. af disse blev først efter mindst 4 erklæringer<br />
anset som strafuegne<strong>de</strong> eller tvivlsomt<br />
strafegne<strong>de</strong>. Se tabel 19.<br />
Retspsykiateme har såle<strong>de</strong>s været væsentlig<br />
mere tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong> med at anven<strong>de</strong> betegnelsen<br />
strafuegnet over for ejendomskriminelle<br />
end over for personer med an<strong>de</strong>n<br />
kriminalitet.
14. Antal sanktioner forud for første erklæring<br />
om strafuegnethed.<br />
Kun 7,5 pct. hav<strong>de</strong> ikke været idømt frihedsberøvelse<br />
forud for <strong>de</strong>t tidspunkt, da <strong>de</strong><br />
første gang blev erklæret uegne<strong>de</strong> til påvirkning<br />
gennem straf. Dette var dog tilfæl<strong>de</strong>t<br />
for 14,3 pct. af <strong>de</strong> øvrige mod kun 5,1 pct.<br />
af <strong>de</strong> ejendomskriminelle. Kun 35,6 pct. af<br />
<strong>de</strong> øvrige hav<strong>de</strong> 4 eller flere tidligere sanktioner,<br />
mens <strong>de</strong>tte var tilfæl<strong>de</strong>t hos 79,4 pct.<br />
af <strong>de</strong> ejendomskriminelle. Hos <strong>de</strong> ejendomskriminelle<br />
har 61,5 pct. mindst 5 tidligere<br />
sanktioner mod kun 21,3 pct. hos <strong>de</strong> øvrige.<br />
15. Antal erklæringer om strafuegnethed<br />
forud for første dom til forvaring.<br />
For 15 pct. gæl<strong>de</strong>r, at <strong>de</strong> ikke på noget tidspunkt<br />
er blevet erklæret for uegne<strong>de</strong> til påvirkning<br />
gennem straf (men nok tvivlsomt<br />
211<br />
x li af <strong>de</strong> ejendomskriminelle hav<strong>de</strong> 8 eller<br />
flere tidligere sanktioner. 7,7 pct. af <strong>de</strong> ejendomskriminelle<br />
hav<strong>de</strong> endog 14 tidligere<br />
sanktioner.<br />
<strong>Krim</strong>inalitetens art synes såle<strong>de</strong>s at spille<br />
en væsentlig rolle for retspsykiaternes skøn<br />
over egnethed til straf, i<strong>de</strong>t man ved ejendomskriminalitet<br />
kræver, at andre sanktionsformer<br />
har været anvendt i bety<strong>de</strong>ligt<br />
omfang, førend <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> anses for<br />
strafuegnet, mens <strong>de</strong>tte ikke er tilfæl<strong>de</strong>t ved<br />
an<strong>de</strong>n kriminalitet.<br />
straf egne<strong>de</strong>, se kommentaren til tabel 20).<br />
50 pct. fik dom til forvaring efter en erklæring<br />
om strafuegnethed, mens <strong>de</strong>r for 35 pct.<br />
kræve<strong>de</strong>s to, tre ell. endog fire erklæringer.<br />
Se tabel 21.
Det kan såle<strong>de</strong>s fastslås, at dommerne ved<br />
afgørelse af spørgsmålet om afsigelse af dom<br />
212<br />
til forvaring i bety<strong>de</strong>ligt omfang lægger vægt<br />
på andre faktorer end mentalerklæringen.<br />
Tabel 21. Mænd indsat første gang i,forvaring 1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter antallet af retlige mentalerklæringer<br />
»/ sidste instans«, hvori <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> er betegnet som strafuegne<strong>de</strong>, og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet.<br />
16. Sidste mentalerklærings udsagn om farlighed<br />
og risiko for recidiv.<br />
Kun i tre tilfæl<strong>de</strong>, to med voldskriminalitet<br />
(eks. 3 og 9) og en med dominanskriminalitet<br />
indbrudstyveri (eks. 56), fremgår <strong>de</strong>t af<br />
mentalerklæringerne (»i sidste instans«), at<br />
<strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> fremby<strong>de</strong>r fare for retssikkerhe<strong>de</strong>n.<br />
I y<strong>de</strong>rligere to tilfæl<strong>de</strong> tales om<br />
ikke ringe fare for retssikkerhe<strong>de</strong>n, nemlig<br />
for en person med dominanskriminalitet<br />
vold (eks. 8) og en person med dominanskriminalitet<br />
bankrøveri (eks. 25). / <strong>de</strong> øvrige<br />
60 tilfæl<strong>de</strong> udtaler mentalerklæringen »i sidste<br />
instans« sig ikke om farlighed.<br />
I 55 af 65 tilfæl<strong>de</strong> taler sidste mentalerklæring<br />
<strong>de</strong>rimod om nærliggen<strong>de</strong> risiko for<br />
ligeartet recidiv eller om en ikke helt ringe<br />
risiko for ligeartet recidiv.<br />
Tabel 22. Mænd indsat første gang i forvaring 1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter udtalelser i mentalerklæring »i sidste<br />
instans« om nærliggen<strong>de</strong> fare for ligeartet recidiv og ikke helt ringe risiko for ligeartet recidiv<br />
og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet.
17. Sidste mentaierklærings udsagn om misbrug<br />
af medicin, narkotika eller alkohol.<br />
Mentalerklæringerne »i sidste instans« udtaler<br />
sig i en række tilfæl<strong>de</strong> om misbrug af medicin,<br />
narkotika (retslægerå<strong>de</strong>ts egen terminologi)<br />
eller alkohol.<br />
Medicin- eller narkotikamisbrug forekommer<br />
hos 8 pct. af alle ejendomskriminelle.<br />
Misbrug af hash forekommer ikke.<br />
Alkoholmisbrug forekommer hos 37 pct.<br />
Heraf er 9 pct. betegnet som forfaldne til<br />
drukkenskab. Se endvi<strong>de</strong>re bilag 2.<br />
Der er i alle tilfæl<strong>de</strong> anvendt vur<strong>de</strong>ringer<br />
i seneste mentalerklæring »i sidste instans«.<br />
18. Sammenfatning.<br />
1 bilaget er optaget en kasuistisk beskrivelse<br />
af dominanskriminaliteten m. m. ved indsættelsen<br />
hos samtlige 65 forvare<strong>de</strong>.<br />
I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> skal <strong>de</strong>r på <strong>de</strong>tte grundlag<br />
gøres et forsøg på at fremdrage faktorer, <strong>de</strong>r<br />
navnlig synes at have haft betydning for <strong>de</strong><br />
pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s anbringelse i forvaring.<br />
I eksemplerne 1-4 synes allere<strong>de</strong> kriminalitetens<br />
art og farlighed (manddrab og legemsbeskadigelse)<br />
at kunne begrun<strong>de</strong> anbringelse<br />
i forvaring. Hertil kommer i eksemplerne<br />
2, 3 og 4 misbrug af alkohol og/<br />
eller medicin.<br />
213<br />
<strong>Krim</strong>inalitetens farlighed for andres liv og<br />
helbred er ligele<strong>de</strong>s fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i eksemplerne<br />
5-8 (an<strong>de</strong>n vold). Desu<strong>de</strong>n foreligger<br />
alkoholmisbrug i eksemplerne 5 og 7.<br />
I eksempel 9 er <strong>de</strong>r - foru<strong>de</strong>n om ret alvorlige<br />
trusler - tale om hurtigt homologt recidiv<br />
til voldskriminalitet, ligesom <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
led af epilepsi.<br />
I eksempel 10 synes kriminaliteten ikke at<br />
adskille sig afgøren<strong>de</strong> fra megen an<strong>de</strong>n voldskriminalitet.<br />
<strong>Krim</strong>inaliteten var imidlertid<br />
begået un<strong>de</strong>r undvigelse, og <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
hav<strong>de</strong> også iøvrigt vist stor recidivhastighed.<br />
Såvel ungdomsfængsel som særfængsel var<br />
tidligere anvendt forgæves, særfængsel såle<strong>de</strong>s<br />
4 gange.<br />
I eksemplerne 11-13 var <strong>de</strong>r vel ikke tale<br />
om brandstiftelse, <strong>de</strong>r udsatte andres liv for<br />
fare, men i eksemplerne 11 og 13 var ska<strong>de</strong>rne<br />
bety<strong>de</strong>lige. I eksempel 12 var <strong>de</strong>r tale<br />
om homologt recidiv.<br />
I eksemplerne 14-16 var kriminaliteten<br />
(voldtægt) i sig selv af bety<strong>de</strong>lig grovhed og<br />
farlighed. I eksempel 15 forelå homologt recidiv,<br />
i eksempel 16 var <strong>de</strong>n ene overfaldne i<br />
livsfare.<br />
I eksemplerne 17-20 (an<strong>de</strong>n sexualkriminalitet)<br />
var <strong>de</strong>r <strong>de</strong>rimod ikke tale om umid<strong>de</strong>lbar<br />
fare for <strong>de</strong> krænke<strong>de</strong>s liv og helbred.<br />
I eksempel 17 var <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ikke
tidligere straffet. Betegne<strong>de</strong>s som vænnet til<br />
perverse tilfredsstillelsesformer. Meldte sig<br />
selv til politiet. Syntes at have et subjektivt<br />
behandlingsbehov.<br />
I eksempel 18 forelå homologt recidiv for<br />
tredie gang. Gennemgik kastration.<br />
I eksemplerne 19 og 20 forelå homologt<br />
recidiv for henholdsvis tredie og femte gang.<br />
Af <strong>de</strong> fem røvere (eksemplerne 21-25)<br />
hav<strong>de</strong> kun eksempel 25 et udbytte på mere<br />
end 10.000 kr. I eksempel 21 forelå imidlertid<br />
grov vold samt homologt recidiv efter<br />
undvigelse. I eksempel 22 forelå trussel med<br />
oversavet jagtgevær samt stor recidivhastighed.<br />
I eksempel 23 var <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> tidligere<br />
straffet mange gange, ligesom han<br />
hav<strong>de</strong> stor recidivhastighed. I eksempel 24<br />
var domfældte straffet mange gange tidligere,<br />
ligesom <strong>de</strong>r forelå alkoholmisbrug og<br />
epilepsi.<br />
Hos <strong>de</strong> 6 bedragere i eksemplerne 26-31<br />
var udbyttet meget stort i <strong>de</strong>t ene tilfæl<strong>de</strong><br />
(eksempel 31). Pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> led <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n af<br />
epilepsi. I eksempel 29 var udbyttet over<br />
10.000 kr. Der forelå <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n homologt recidiv<br />
samt alkoholmisbrug.<br />
Også i eksempel 28 var udbyttet over<br />
10.000 kr. Der forelå <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n homologt recidiv<br />
og alkoholmisbrug. I eksemplerne 26<br />
og 27 forelå homologt recidiv, i eksempel 26<br />
<strong>de</strong>su<strong>de</strong>n stor recidivhastighed. I eksempel<br />
30 var <strong>de</strong>t faktiske udbytte kun 1.500 kr.<br />
Der forelå imidlertid stor recidivhastighed,<br />
og <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> blev tidligt erklæret strafuegnet.<br />
Af <strong>de</strong> 4 dokumentfalsknere hav<strong>de</strong> <strong>de</strong> 3<br />
(eksemplerne 33-35) udbytte over 10.000<br />
kr. I eksemplerne 33 og 34 forelå <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n<br />
homologt recidiv, i eksempel 35 mange forstraffe.<br />
I eksempel 32 var udbyttet begrænset.<br />
Den pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> var imidlertid undveget<br />
flere gange fra arbejdshus og tidligere straffet<br />
for dokumentfalsk.<br />
For <strong>de</strong> 27 indbrudstyves vedkommen<strong>de</strong><br />
(eksemplerne 36-62) er forskellene i værdien<br />
af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> bemærkelsesværdig,<br />
i<strong>de</strong>t skalaen varierer fra 400 kr. til 143.000<br />
kr. Om <strong>de</strong> 3 un<strong>de</strong>r 1.000 kr. bemærkes, at eksempel<br />
36 var stærkt præget af medicinmisbrug<br />
forårsaget af en alvorlig nyreli<strong>de</strong>lse.<br />
Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte i <strong>de</strong>cember 1964, at<br />
en behandling un<strong>de</strong>r hospitalsmæssige former<br />
måtte forekomme mere hensigtsmæssig,<br />
214<br />
hvorfor man tilrå<strong>de</strong><strong>de</strong> dom til anbringelse<br />
på hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. Efter y<strong>de</strong>rligere<br />
2 domme til særfængsel idømtes han forvaring.<br />
Forud for <strong>de</strong>nne dom anbefale<strong>de</strong> retslægerå<strong>de</strong>t<br />
anbringelse i forvaringsanstalt,<br />
da <strong>de</strong>r var bety<strong>de</strong>lig risiko for ligeartet recidiv.<br />
Også i eksempel 37 forelå <strong>de</strong>r langvarigt<br />
medicinmisbrug, ligesom <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
hav<strong>de</strong> været straffet mange gange si<strong>de</strong>n<br />
1930.<br />
I eksempel 38 forelå langvarigt alvorligt<br />
alkoholmisbrug, mange forstraffe samt hurtig<br />
recidiv, ligesom retten henviste til »<strong>de</strong>t<br />
ikke ubety<strong>de</strong>lige omfang« af <strong>de</strong>n begåe<strong>de</strong><br />
kriminalitet. Det fandtes <strong>de</strong>refter af hensyn<br />
til retssikkerhe<strong>de</strong>n nødvendigt, at <strong>de</strong>r træffes<br />
sikkerhedsforanstaltninger. 2 af rettens<br />
medlemmer dissentiere<strong>de</strong> for stadfæstelse af<br />
un<strong>de</strong>rrretsdommen i henhold til <strong>de</strong>ns<br />
grun<strong>de</strong>. Ved un<strong>de</strong>rretten lød dommen på<br />
særfængsel i 1 år. Det hed i <strong>de</strong>nne dom:<br />
»Uagtet tiltaltes hurtige recidiv og ringe sociale<br />
modstandsdygtighed fin<strong>de</strong>r retten <strong>de</strong>t,<br />
navnlig un<strong>de</strong>r hensyn til <strong>de</strong>n nu foreliggen<strong>de</strong><br />
kriminalitets omfang og nærmere beskaffenhed<br />
samt til tiltaltes forklaring om forsøg på<br />
tilpasning til samfun<strong>de</strong>t, overvejen<strong>de</strong> betænkeligt<br />
at anse tiltalte for ganske uegnet til<br />
påvirkning gennem straf«.<br />
Bemærkninger til <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> eksempler:<br />
Eks. 39. Genindsættelse i arbejdshus ansås for nytteløs.<br />
Eks. 40. Forfal<strong>de</strong>n til drukkenskab, medicinmisbrug,<br />
trænger til langvarig psykiatrisk behandling,<br />
hurtigt recidiv.<br />
Eks. 41. Hurtigt recidiv efter 4 ophold i særfængsel,<br />
hvis mulighe<strong>de</strong>r ansås for udtømt.<br />
Eks. 42. Kan efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse nu<br />
ikke længere betegnes som egnet til straf, og da<br />
<strong>de</strong>r er nærliggen<strong>de</strong> fare for ligearte<strong>de</strong> handlinger,<br />
anbefaler rå<strong>de</strong>t forvaring.<br />
Eks. 43. Talrige rømninger fra arbejdshus.<br />
Eks. 44. Tidligere flere pengeskabsindbrud, stjal<br />
pistol på politikontor. Nu båret skarpladt pistol<br />
efter undvigelse.<br />
Eks. 45. »Rå<strong>de</strong>t må betragte resultatet af hans ophold<br />
i særfængslet som helt negativt og fin<strong>de</strong>r sin<br />
formodning om, at en tidsbestemt straf ikke kunne<br />
forventes at have korrigeren<strong>de</strong> virkning bekræftet.«<br />
Eks. 46. Bety<strong>de</strong>ligt medicinmisbrug.<br />
Eks. 47. Allere<strong>de</strong> i 1963 af retslægerå<strong>de</strong>t betegnet<br />
som y<strong>de</strong>rst tvivlsomt strafegnet.
Eks. 48. Fremby<strong>de</strong>r nu tegn på en lettere intellektuel<br />
redukton som følge af hovedtraume. Tilstan<strong>de</strong>n<br />
ikke af sindssygelig karakter, men <strong>de</strong>t må antages,<br />
at <strong>de</strong>n y<strong>de</strong>rligere nedsætter hans mulighe<strong>de</strong>r<br />
for retledning ved en tidsbestemt straf.<br />
Eks. 49. Undveget flere gange fra arbejdshuset.<br />
Tidligere dømt for pengeskabstyveri.<br />
Eks. 50. Ikke vist <strong>de</strong>n vente<strong>de</strong> behandlingsmæssige<br />
interesse for hjælp un<strong>de</strong>r ophol<strong>de</strong>t i særfængslet.<br />
Eks. 51. Ingen.<br />
Eks. 52. Undveg flere gange fra arbejdshus.<br />
Eks. 53. Ingen.<br />
Eks. 54. Ingen.<br />
Eks. 55. Bety<strong>de</strong>ligt medicin- og alkoholmisbrug.<br />
Personlighedsmæssigt stærkt afvigen<strong>de</strong>.<br />
Eks. 56. Da <strong>de</strong>r fortsat består fare for retssikkerhe<strong>de</strong>n,<br />
og da hans adfærd ikke har kunnet korrigeres<br />
ved straf, anbefaler rå<strong>de</strong>t forvaring.<br />
Eks. 57. Retslægerå<strong>de</strong>t: 4 ophold i særfængsel ses<br />
ikke at have haft syn<strong>de</strong>rlig korrigeren<strong>de</strong> virkning,<br />
og socialt har han ikke kunnet fin<strong>de</strong> fodfæste.<br />
Hurtigt recidiv.<br />
Eks. 58. Undveget fra arbejdshus.<br />
Eks. 59. 1965 anbefale<strong>de</strong> retslægerå<strong>de</strong>t forvaring<br />
ud fra et behandlingsmæssigt synspunkt, men ville<br />
ikke udtale sig afgøren<strong>de</strong> mod endnu et forsøg<br />
med ungdomsfængsel. I 1967 ansås han ikke længere<br />
for egnet til påvirkning gennem straf.<br />
Eks. 60. Begyndt tidligt, umå<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>nt drikkeri,<br />
dybtliggen<strong>de</strong> psykiske afvigelser. 2 særfængselsdomme<br />
vist sig u<strong>de</strong>n korrigeren<strong>de</strong> virkning.<br />
215<br />
Eks. 61. <strong>Krim</strong>inaliteten massiv og <strong>de</strong> hidtidige<br />
sanktioner ganske u<strong>de</strong>n virkning.<br />
Eks. 62. Perio<strong>de</strong>vis misbrugt alkohol og medicin.<br />
Hurtigt og omfatten<strong>de</strong> recidiv. Uanset at <strong>de</strong>r ikke<br />
forelå aktuelle lægelige - specielt psykiatriske -<br />
oplysninger til belysning af <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> mentale<br />
tilstand, anså rå<strong>de</strong>t ham nu for uegnet til fortsatte<br />
forsøg med påvirkning gennem straf.<br />
Om indbrudstyvene bemærkes iøvrigt, at<br />
recidivhastighe<strong>de</strong>n synes at spille en rolle,<br />
i<strong>de</strong>t <strong>de</strong> 9 med værdier un<strong>de</strong>r 10.000 kr. gennemsnitlig<br />
recidivere<strong>de</strong> allere<strong>de</strong> efter 6 mdr.<br />
i sidste omgang, mens <strong>de</strong> 18 med værdier på<br />
10.000 kr. eller <strong>de</strong>rover først recidivere<strong>de</strong><br />
efter gennemsnitlig 11 Vi måned.<br />
Eks. 63. Hurtigt recidiv. Af retslægerå<strong>de</strong>t betegnet<br />
som psykopat.<br />
Eks. 64. Hurtigt recidiv. Retslægerå<strong>de</strong>t anbefaler<br />
forvaring, fordi hans selvindsigt og vilje til samarbej<strong>de</strong><br />
efter rå<strong>de</strong>ts skøn er så ringe, at en psykiatrisk<br />
le<strong>de</strong>t personlighedsbehandling ikke vil have<br />
udsigt til at føre til noget resultat in<strong>de</strong>n for et<br />
forud fastlagt begrænset tidsrum.<br />
Eks. 65. Undveget flere gange fra arbejdshus, hvor<br />
rå<strong>de</strong>t anså ham for fejlplaceret. Uanset at <strong>de</strong>r<br />
ikke forelå nyere lægelige oplysninger, var rå<strong>de</strong>t af<br />
<strong>de</strong>n opfattelse, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> nu ikke længere<br />
kunne opfattes som egnet til påvirkning gennem<br />
straf.
216<br />
Un<strong>de</strong>rbilag.<br />
Dominanskriminalitet m. m. ved indsættelse hos samtlige 65 forvare<strong>de</strong>.<br />
1. Voldskriminalitet.<br />
1.1 Manddrab.<br />
Det drejer sig om følgen<strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>:<br />
Eks. 1. 21-årig tømrer til<strong>de</strong>lte hustruen 12 knivstik<br />
i halsen og nakkeregionen, angivelig af frygt for<br />
at hun skulle være ham utro, mens han afsone<strong>de</strong><br />
40 dages fængsel, idømt ham for vold (§ 244, stk.<br />
4). Hustruen pådrog sig bl. a. svære koordinationsforstyrrelser<br />
af hæn<strong>de</strong>rne. Forsøg på manddrab.<br />
Eks. 2. 28-årig arbejdsmand fulgte med tilfældig<br />
cafébekendt til <strong>de</strong>nnes hjem. Da <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
forsøgte homoseksuelle tilnærmelser overfor ham,<br />
dræbte han <strong>de</strong>nne med 15 stik med en køkkenkniv.<br />
Tidligere idømt fængsel i 1 år for legemsbeskadigelse<br />
ved at have rettet et knivstik mod sin venin<strong>de</strong>s<br />
fraskilte ægtefælle, <strong>de</strong>r var sagesløs.<br />
Eks. 3. 37-årig arbejdsmand, <strong>de</strong>r efter langvarigt<br />
medicin- og alkoholmisbrug med et stykke rygningstræ<br />
dræbte sin 62-årige mo<strong>de</strong>r. Ledte <strong>de</strong>refter<br />
efter hustruen og børnene, <strong>de</strong>r også skulle have<br />
været »med i himlen«, men fandt <strong>de</strong>m ikke, da <strong>de</strong><br />
hav<strong>de</strong> søgt tilflugt i et nabohus. Var ifølge mentalerklæringen<br />
utilregnelig efter straffelovens § 16 i<br />
gerningsøjeblikket. Ikke tidligere straffet, men ofte<br />
indbragt for slagsmål, beruselse og ga<strong>de</strong>uor<strong>de</strong>n.<br />
1.2. Legemsbeskadigelse.<br />
Kun én forvaret er indsat for legemsbeskadigelse.<br />
Eks. 4. 26-årig arbejdsmand dømt for legemsbeskadigelse<br />
(§ 245, stk. 2) m. m. ved u<strong>de</strong>n anledning at<br />
have overfal<strong>de</strong>t sin 61-årige logi værtin<strong>de</strong> og med et<br />
barberblad tilføjet hen<strong>de</strong> snitsår på håndled (sene<br />
overskåret) og un<strong>de</strong>rarme, samt tilføjet hen<strong>de</strong>s 69årige<br />
ægtefælle, <strong>de</strong>r kom hen<strong>de</strong> til bistand, snitsår<br />
på halsen og un<strong>de</strong>rarme og to knytnæveslag i ansigtet.<br />
Desu<strong>de</strong>n til<strong>de</strong>lt 67-årig naboerske, <strong>de</strong>r ligele<strong>de</strong>s<br />
kom overfaldne til hjælp, snitsår i ansigtet og<br />
på armene. Tidligere 4 gange idømt fængsel for<br />
bl. a. vold, overfald og legemskrænkelse.<br />
1.3. An<strong>de</strong>n vold.<br />
Seks forvare<strong>de</strong> er indsat for an<strong>de</strong>n vold end manddrab<br />
eller legemsbeskadigelse. Røveri er henført<br />
un<strong>de</strong>r ejendomskriminalitet, voldtægt un<strong>de</strong>r sexualkriminalitet.<br />
Eks. 5. 24-årig arbejdsmand trængte i spirituspåvirket<br />
tilstand ind til soven<strong>de</strong> 18-årig kvin<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r aldrig<br />
hav<strong>de</strong> set ham før. Slog hen<strong>de</strong> flere gange i<br />
hove<strong>de</strong>t med murbrok, <strong>de</strong>r veje<strong>de</strong> næsten 1 kg.<br />
Ifølge lægeerklæringen var overfaldne ikke i livsfare,<br />
men slagene var ført med en sådan vildskab<br />
og kraft, at <strong>de</strong>t var en ren tilfældighed, at <strong>de</strong>tte<br />
ikke var tilfæl<strong>de</strong>t. Fem måne<strong>de</strong>r senere led hun<br />
endnu af hovedpine og angstfornemmelser. Dog<br />
næppe risiko for varigt mén.<br />
Dømt for forsøg på voldtægt og overtræ<strong>de</strong>lse af<br />
§ 244, stk. 2, 3 og 4.<br />
Ikke tidligere straffet.<br />
Eks. 6. 23-årig kok og fisker overfaldt arrestforvarer<br />
og arrestmedhjælper. Slog <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bl. a.<br />
i hove<strong>de</strong>t med gummihammer, såle<strong>de</strong>s at arrestmedhjælperen<br />
pådrog sig brud på venstre arm<br />
samt andre kvæstelser.<br />
Desu<strong>de</strong>n 23 tilfæl<strong>de</strong> af tyveri og forsøg herpå,<br />
udbytte ca. 4.000 kr. samt 9 tilfæl<strong>de</strong> af brugstyveri<br />
og forsøg herpå.<br />
Dømt for overtræ<strong>de</strong>lse af straffelovens § 119,<br />
stk. 1.<br />
Tidligere idømt ungdomsfængsel og 4 gange særfængsel<br />
for tyveri og brugstyveri. Måtte fra ungdomsfængsel<br />
overflyttes til fængselsvæsenets psykiatriske<br />
observationsaf<strong>de</strong>ling på grund af trusler<br />
om vold mod personalet.<br />
Eks. 7. 45-årig tidligere fisker og arbejdsmand, nu<br />
»spritter«. Tog kvælertag på 68-årig kvin<strong>de</strong>lig<br />
læge, som han hav<strong>de</strong> konsulteret nogle gange på<br />
grund af sine sexuelle problemer (transvestitisme).<br />
Overfaldne var ifølge lægeerklæringen i livsfare.<br />
Desu<strong>de</strong>n henvendt sig kun iført bustehol<strong>de</strong>r,<br />
hoftehol<strong>de</strong>r og damestrømper og med blottet kønslem<br />
til 72-årig kvin<strong>de</strong>. Derefter væltet hen<strong>de</strong> om<br />
på gulvet, revet hen<strong>de</strong>s ne<strong>de</strong>r<strong>de</strong>l og benklæ<strong>de</strong>r af,<br />
befølt hen<strong>de</strong> på køns<strong>de</strong>lene, iført sig hen<strong>de</strong>s benklæ<strong>de</strong>r<br />
og onaneret, indtil han fik sædafgang i<br />
benklæ<strong>de</strong>rne, som han <strong>de</strong>refter tog af og smed på<br />
gulvet ved si<strong>de</strong>n af overfaldne. Tog herun<strong>de</strong>r kvælertag<br />
på <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r ifølge lægeerklæringen<br />
formo<strong>de</strong>s at have svævet i y<strong>de</strong>rste livsfare.<br />
Dømt for overtræ<strong>de</strong>lse af straffelovens § 244,<br />
stk. 4, jfr. stk. 2, § 232 og § 244, stk. 4, jfr. stk. 2<br />
og 3.<br />
Tidligere straffet mange gange for tyveri og beruselse<br />
(forfal<strong>de</strong>n til drukkenskab).<br />
Eks. 8. 24-årig arbejdsmand og chauffør overfal<strong>de</strong>t<br />
to funktionærer ved særfængslet i Horsens og tilføje<strong>de</strong><br />
disse stiksår med en lommekniv. Dømt for<br />
overtræ<strong>de</strong>lse af straffelovens § 244, stk. 2 og 3, og<br />
§ 119,stk. 1.<br />
Tidligere idømt ungdomsfængsel og særfængsel<br />
for tyveri og vold.<br />
Un<strong>de</strong>r ophold på ungdomshjem såret en an<strong>de</strong>n<br />
elev livsfarligt ved at kaste jernstumper efter <strong>de</strong>n<br />
pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. I ungdomsfængsel ofte indblan<strong>de</strong>t i<br />
slagsmål med andre indsatte.
Eks. 9. 29-årig arbejdsmand, <strong>de</strong>r med lommekniv<br />
tilføje<strong>de</strong> en sagesløs person et ca. 5 cm. langt snitsår<br />
på venstre kind. Desu<strong>de</strong>n truet 19-årig kvin<strong>de</strong><br />
med at ville gøre <strong>de</strong>t samme ved hen<strong>de</strong> samt ved<br />
at true hen<strong>de</strong> med lommekniven tvunget hen<strong>de</strong> til<br />
at fin<strong>de</strong> sig i, at han gik med op på hen<strong>de</strong>s værelse.<br />
Dømt for overtræ<strong>de</strong>lse af straffelovens § 244,<br />
stk. 4, jfr. stk. 2 og 3, og § 266.<br />
Tidligere straffet flere gange for tyveri og vold,<br />
bl. a. en gang ungdomsfængsel og 2 gange særfængsel.<br />
Eks. 10. 24-årig arbejdsmand, <strong>de</strong>r u<strong>de</strong>n for en café<br />
til<strong>de</strong>lte en sagesløs person et knytnæveslag i ansigtet,<br />
såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i fal<strong>de</strong>t pådrog<br />
sig brud på venstre fodled. Dømt for overtræ<strong>de</strong>lse<br />
af straffelovens § 244, stk. 4, jfr. stk. 3. Desu<strong>de</strong>n<br />
hæleri med hensyn til tobak og spiritus, værdi ca.<br />
5.000 kr. samt forsøg på bedrageri ved at have forsøgt<br />
at hæve check på 6.000 kr.<br />
Tidligere straffet mange gange med bl. a. to<br />
gange ungdomsfængsel og 4 gange særfængsel for<br />
voldtægt, tyveri, røveri og vold.<br />
2. Brandstiftelse.<br />
Tre personer blev indsat for brandstiftelse, alle<br />
dømt for overtræ<strong>de</strong>lse af straffelovens § 181, stk.<br />
1.<br />
Eks. 11. 27-årig landbrugsmedhjælper satte ild til<br />
tre landbrugsejendomme, såle<strong>de</strong>s at samtlige ejendommes<br />
udlænger nedbrændte, samt til en fjer<strong>de</strong>,<br />
såle<strong>de</strong>s at en la<strong>de</strong>bygning nedbrændte. Samlet<br />
ska<strong>de</strong> godt en halv million kroner.<br />
Ikke tidligere straffet.<br />
Eks. 12. 39-årig invali<strong>de</strong>pensionist (tidligere arbejdsmand)<br />
satte i sit leje<strong>de</strong> værelse ild i nogle<br />
aviser og bla<strong>de</strong>, hvorved <strong>de</strong>r opstod brandska<strong>de</strong><br />
for ca. 10.000 kr. Samme dag - ligele<strong>de</strong>s om formiddagen<br />
- satte han i en trappeopgang ild i nogle<br />
bla<strong>de</strong>, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r opstod en mindre brandska<strong>de</strong>.<br />
Desu<strong>de</strong>n dokumentfalsk i to tilfæl<strong>de</strong> overfor<br />
apoteker med hensyn til recepter.<br />
Tidligere 2 gange fængsel, 1 gang særfængsel,<br />
bl. a. idømt fængsel i 6 år for forsøg på røveri<br />
samt særfængsel for brandstiftelse (også § 181, stk.<br />
1).<br />
Eks. 13. 26-årig arbejdsmand påsatte i 6 tilfæl<strong>de</strong><br />
ild i kæl<strong>de</strong>rrum og forvoldte samlet ska<strong>de</strong> på<br />
40.000 kr. Tidligere 1 gang fængsel for tyveri.<br />
3. Sexualkriminalitet.<br />
7 forvare<strong>de</strong> er indsat for sexualkriminalitet.<br />
3.1. Voldtægt.<br />
3 forvare<strong>de</strong> er indsat for voldtægt, i <strong>de</strong>t ene tilfæl<strong>de</strong><br />
mod en pige, un<strong>de</strong>r 12 år. Opmærksomhe<strong>de</strong>n<br />
henle<strong>de</strong>s <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n på eks. 5, <strong>de</strong>r er dømt for<br />
forsøg på voldtægt, men blev henført un<strong>de</strong>r »an<strong>de</strong>n<br />
vold«, da <strong>de</strong>nne <strong>de</strong>l af kriminaliteten er anset<br />
for at være <strong>de</strong>n alvorligste.<br />
28<br />
217<br />
Eks. 14. 55-årig arbejdsmand (vagabond) tvang<br />
78-årig enkefrue til at udlevere sig 3-4 kr., i<strong>de</strong>t<br />
han tog fat i hen<strong>de</strong>s skul<strong>de</strong>r og i skarp tone forlangte<br />
penge af hen<strong>de</strong>. Derefter påny trængt ind i<br />
hen<strong>de</strong>s ensomt beliggen<strong>de</strong> bolig, hvor han forlangte<br />
at komme i seng med hen<strong>de</strong>, hvilket hun afviste,<br />
hvorpå han greb fat med begge hæn<strong>de</strong>r i<br />
hen<strong>de</strong>s skul<strong>de</strong>r tæt ved halsen og true<strong>de</strong> hen<strong>de</strong> til<br />
samleje.<br />
Desu<strong>de</strong>n forsøgt at tiltvinge sig samleje hos<br />
kvin<strong>de</strong>, hos hvem han hav<strong>de</strong> indfun<strong>de</strong>t sig for at<br />
sælge manufakturvarer. Hun afviste ham, hvorpå<br />
han greb hen<strong>de</strong> bagfra om halsen med venstre<br />
arm, trak hen<strong>de</strong> voldsomt ind mod sig og klemte<br />
til for at tvinge hen<strong>de</strong> til samleje, hvilket imidlertid<br />
mislykke<strong>de</strong>s, da hun løb fra ham.<br />
Dømt for røveri, voldtægt og forsøg på voldtægt<br />
samt for tre mindre tyverier.<br />
Tidligere straffet 3 gange for ejendomskriminalitet.<br />
Eks. 15. 25-årig chauffør til<strong>de</strong>lte på en sti en 17årig<br />
skolepige et slag over nakken med en 70 cm.<br />
lang kæp og forsøgte <strong>de</strong>refter at slæbe hen<strong>de</strong> ind i<br />
en personvogn for at tiltvinge sig samleje med<br />
hen<strong>de</strong>, men opgav at gennemføre sit forehaven<strong>de</strong>.<br />
Desu<strong>de</strong>n på en sti væltet en 18-årig kvin<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r var<br />
ham ubekendt, omkuld og til<strong>de</strong>lt hen<strong>de</strong> en række<br />
slag i ansigtet, hvorved hun pådrog sig forskellige<br />
læsioner samt revet hen<strong>de</strong>s benklæ<strong>de</strong>r ned, såle<strong>de</strong>s<br />
at køns<strong>de</strong>lene var blotte<strong>de</strong>.<br />
Dømt for forsøg på voldtægt, vold (§ 244, stk.<br />
3 og 4) og blufærdighedskrænkelse.<br />
Tidligere bl. a. idømt særfængsel i 6 år for<br />
voldtægt.<br />
Eks. 16. 27-årig arbejdsmand gennemførte voldtægt<br />
overfor henholdsvis en 7-årig og en 11-årig pige.<br />
Begge piger pådrog sig læsioner af <strong>de</strong> ydre køns<strong>de</strong>le.<br />
Den 7-årige pige var <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n i overhængen<strong>de</strong><br />
livsfare, da han med <strong>de</strong>n ene hånd holdt hen<strong>de</strong><br />
kraftigt om halsen, så hun fik lufthunger.<br />
Dømt for voldtægt og overtræ<strong>de</strong>lse af straffelovens<br />
§ 222, stk. 2.<br />
Tidligere 4 gange fængsel for bl. a. homosexuel<br />
prostitution, bedrageri, tyveri, alfonsen og vold.<br />
3.2. An<strong>de</strong>n sexualkriminalitet.<br />
3.2.1 - overfor piger.<br />
Eks. 17. 29-årig tapettrykker. Samleje med 14-årig<br />
pige. Forsøg på at opnå samleje med 13-årig pige.<br />
An<strong>de</strong>n kønslig omgængelse end samleje med 7-årig<br />
pige. Gennem 21/2 år jævnligt haft an<strong>de</strong>n kønslig<br />
omgængelse end samleje med sine to steddøtre, <strong>de</strong>r<br />
i perio<strong>de</strong>n var fra 6 til 9 år gamle.<br />
Dømt for overtræ<strong>de</strong>lse af straffelovens § 222,<br />
stk. 1, § 222, stk. 1 jfr. § 21, og § 224, jfr. § 222,<br />
stk. 2.<br />
Ikke tidligere straffet.<br />
Udskrevet efter 2 års ophold (u<strong>de</strong>n operation).<br />
Eks. 18. 52-årig tidligere forretningsbestyrer. I 4<br />
tilfæl<strong>de</strong> uterlig overfor mindreårige piger. Tidligere<br />
3 gange fængsel for an<strong>de</strong>n kønslig omgængelse<br />
end samleje med mindreårige piger, i 1 tilfæl<strong>de</strong><br />
med en dreng.<br />
Un<strong>de</strong>r ophol<strong>de</strong>t i forvaringsanstalten gennemgået<br />
kastration. Udskrevet efter ca. 1 års ophold.
3.2.2. -overfor drenge.<br />
Eks. 19. 64-årig invali<strong>de</strong>pensionist, tidligere landbrugsmedhjælper.<br />
Uterlighed overfor 6 drenge i al<strong>de</strong>ren<br />
9 - 12 år i ca. 20 tilfæl<strong>de</strong>. Dømt for overtræ<strong>de</strong>lse<br />
af straffelovens §§ 225, stk. 1, jfr. § 222, stk.<br />
log 2.<br />
Tidligere straffet 3 gange med fængsel for lignen<strong>de</strong><br />
kriminalitet.<br />
Eks. 20. 31-årig bryggeriarbej<strong>de</strong>r. Uterlighed overfor<br />
to drenge på 12 og 13 år.<br />
Dømt for overtræ<strong>de</strong>lse af straffelovens § 225,<br />
stk. 1, jfr. §222, stk. 1 og 2.<br />
Tidligere 5 gange fængsel for lignen<strong>de</strong> forhold<br />
samt for blodskam overfor 10-årig søster (fængsel<br />
i 2 år 6 mdr.).<br />
4. Ejendomskriminalitet.<br />
4.1. Røveri.<br />
Eks. 21. 25-årig tarmrenser. Forsøg på røveri ved<br />
at have til<strong>de</strong>lt taxavognmand kraftigt slag i baghove<strong>de</strong>t<br />
med en jernstang (straffelovens § 288, stk. 1,<br />
nr. 1, jfr. § 21). Desu<strong>de</strong>n 4 tilfæl<strong>de</strong> af indbrud og<br />
2 forsøg herpå (udbytte ca. 600 kr.) samt brugstyveri<br />
af cykel.<br />
Tidligere 3 gange fængsel og 2 gange særfængsel<br />
for blan<strong>de</strong>t ejendomskriminalitet.<br />
Eks. 22. 23-årig arbejdsmand. Bankrøveri med<br />
oversavet jagtgevær, som han hav<strong>de</strong> tilegnet sig<br />
ved indbrud (værdi 1.000 kr.). Udbyttet ved røveriet<br />
100 kr. Pågrebet kort efter. Desu<strong>de</strong>n 1 tilfæl<strong>de</strong><br />
af brugstyveri.<br />
Tidligere 2 gange ungdomsfængsel og 2 gange<br />
fængsel for bl. a. bankrøveri (holdt 2 bankfolk op<br />
med revolver ladt med løst krudt).<br />
Eks. 23. 50-årig invali<strong>de</strong>pensionist, tidligere arbejdsmand<br />
og subsistensløs, aftvang ved vold og<br />
trussel om øjeblikkelig anven<strong>de</strong>lse af vold, herun<strong>de</strong>r<br />
bl. a. ved trussel om at ville sky<strong>de</strong>, un<strong>de</strong>r<br />
håndgemæng en 84-årig mand ca. 350 kr. i re<strong>de</strong><br />
penge (§ 288, stk. 1, nr. 1).<br />
Desu<strong>de</strong>n 1 tilfæl<strong>de</strong> af tyveri, udbytte 470 kr.<br />
Tidligere 12 gange fængsel, 2 gange arbejdshus<br />
og 2 gange drankeranstalt for ejendomskriminalitet,<br />
afpresning, blufærdighedskrænkelse, ulovlig<br />
tvang samt overtræ<strong>de</strong>lse af afholdspålæg.<br />
Eks. 24. 44-årig havnearbej<strong>de</strong>r til<strong>de</strong>lte bryggeriarbej<strong>de</strong>r<br />
to knytnæveslag i ansigtet, og da <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
var fal<strong>de</strong>t om, fratog han <strong>de</strong>nne 890 kr. Desu<strong>de</strong>n<br />
tyveri af tegnebog, in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>n<strong>de</strong> 6-700 kr. i<br />
re<strong>de</strong> penge, som tilhørte en arbejdsmand, <strong>de</strong>r<br />
hav<strong>de</strong> tabt tegnebogen un<strong>de</strong>r slagsmål med domfældte.<br />
Tidligere 11 gange fængsel og 2 gange arbejdshus<br />
for vold og alfonseri samt ejendomskriminalitet.<br />
Desu<strong>de</strong>n talrige sager for beruselse, værtshusuor<strong>de</strong>n<br />
og ga<strong>de</strong>uor<strong>de</strong>n.<br />
Eks. 25. 26-årig tømrermester. Røveri på jernbanestation,<br />
udbytte ca. 11.000 kr. (straffelovens § 288,<br />
stk. 1, nr. 1). Desu<strong>de</strong>n 3 indbrud, udbytte ca. 3.000<br />
kr., hæleri med hensyn til effekter til en værdi af<br />
ca. 1.600 kr.<br />
Tidligere 2 gange ungdomsfængsel og to gange<br />
fængsel for indbrudstyveri m. m.<br />
218<br />
4.2. Bedrageri.<br />
Eks. 26. 33-årig arbejdsmand. Checkbedrageri i 18<br />
tilfæl<strong>de</strong>. Udbytte ca. 4.100 kr.<br />
Tidligere 7 gange fængsel (<strong>de</strong> 6 gange i Sverige)<br />
og 6 gange særfængsel, hovedsagelig for tyveri og<br />
bedrageri.<br />
Eks. 27. 45-årig kok. Bedrageri i 26 tilfæl<strong>de</strong>. Udbytte<br />
7.600 kr. Dokumentfalsk i 2 tilfæl<strong>de</strong>. Udbytte<br />
1.400 kr.<br />
Tidligere 10 gange fængsel, 1 gang særfængsel,<br />
navnlig for bedrageri og dokumentfalsk.<br />
Eks. 28. 43-årig frisørsvend. Bedrageri i 19 tilfæl<strong>de</strong><br />
ved navnlig overfor folkepensionister at have foregivet<br />
enten at ville tegne forsikringer på <strong>de</strong>res<br />
fjernsyn, eller at <strong>de</strong> ville få stillet et fjernsyn gratis<br />
til rådighed ved at betale licens til ham. Samlet udbytte<br />
ca. 1500 kr. Desu<strong>de</strong>n bedrageri i 25 tilfæl<strong>de</strong><br />
med hensyn til V-5 kuponer. Udbytte 7.500 kr. Vi<strong>de</strong>re<br />
dokumentfalsk i 8 tilfæl<strong>de</strong>, navnlig ved at anven<strong>de</strong><br />
efterligninger af udfyldte checks klippet ud<br />
af bøger og lignen<strong>de</strong>. Udbytte 4.500 kr. En<strong>de</strong>lig i<br />
1 tilfæl<strong>de</strong> tyveri, udbytte 450 kr., samt 3 forsøg<br />
på bedrageri.<br />
Tidligere 8 gange fængsel og 1 gang arbejdshus<br />
for forskellig ejendomskriminalitet, navnlig tyveri,<br />
dokumentfalsk og bedrageri.<br />
Eks. 29. 40-årig ekspedient og repræsentant. 22 tilfæl<strong>de</strong><br />
af bedrageri ved at have formået handlen<strong>de</strong><br />
til at udlevere sig varer i udvalg, som han <strong>de</strong>refter<br />
solgte til antikvitetshandlere eller gav som sikkerhed<br />
for lån. Samlet udbytte ca. 19.000 kr.<br />
Desu<strong>de</strong>n i 1 tilfæl<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rslæb med hensyn til<br />
600 kr.<br />
Tidligere 2 gange ungdomsfængsel, 5 gange<br />
fængsel og 2 gange særfængsel for forskellig ejendomskriminalitet.<br />
Eks. 30. 23-årig repræsentant, tidligere frisør. Bedrageri<br />
ved i ministerialbygningen at have formået<br />
et bud fra American Express Company til at udlevere<br />
sig rejsechecks af samlet påly<strong>de</strong>n<strong>de</strong> 4.000 dollars,<br />
i<strong>de</strong>t han foregav at være ansat i ministeriet,<br />
hvorefter han forsvandt un<strong>de</strong>r foregiven<strong>de</strong> af at<br />
ville hente penge. Desu<strong>de</strong>n dokumentfalsk, i<strong>de</strong>t<br />
han ved hjælp af falsk adgangskort til politigår<strong>de</strong>n<br />
formåe<strong>de</strong> bank til at indløse 2 af <strong>de</strong> nævnte rejsechecks<br />
med ca. 1500 kr.<br />
Tidligere 2 gange ungdomsfængsel og 1 gang<br />
fængsel for forskellig ejendomskriminalitet, navnlig<br />
indbrudstyveri.<br />
Eks. 31. 32-årig grønthandler, tidligere forpagter.<br />
Bedrageri i 25 tilfæl<strong>de</strong>, heraf 2 forsøg. Dokumentfalsk<br />
(1 tilfæl<strong>de</strong>), åger (1 tilfæl<strong>de</strong>) og overtræ<strong>de</strong>lse<br />
af færdselsloven. Samlet udbytte ca. 90.000<br />
kr. Tidligere 3 gange fængsel for tyveri, un<strong>de</strong>rslæb,<br />
bedrageri, dokumentfalsk og falsk anmel<strong>de</strong>lse.<br />
4.3. Dokumentfalsk.<br />
Eks. 32. 36-årig arbejdsmand. Dokumentfalsk ved<br />
at have udgivet 5 checks på ialt 2.565 kr., som han<br />
trak på sin konto, un<strong>de</strong>rskrevet uberettiget med et<br />
an<strong>de</strong>t navn. Der var ingen dækning på kontoen.<br />
Forsøg på dokumentfalsk med hensyn til 2 checks,<br />
som han trak på sin konto, men blev forhindret,<br />
da han blev anholdt. Ulovlig omgang med hitte-
gods ved på et toilet at have tilegnet sig tegnebog,<br />
værdi 50 kr.<br />
Tidligere 4 gange ungdomsfængsel, 3 gange<br />
fængsel, 1 gang arbejdshus samt 1 gang særfængsel<br />
overvejen<strong>de</strong> for tyveri og dokumentfalsk. Tre undvigelser<br />
og 1 u<strong>de</strong>blivelse fra arbejdshus.<br />
Eks. 33. 33-årig renovationsarbej<strong>de</strong>r. Dokumentfalsk<br />
i 27 tilfæl<strong>de</strong> samt forsøg herpå i 6 tilfæl<strong>de</strong>.<br />
Udbytte 7.500 kr. Overtræ<strong>de</strong>lse af straffelovens §<br />
174 ved i 6 tilfæl<strong>de</strong> at have formået forretningen<br />
til at udlevere sig varer til en samlet værdi af<br />
5.800 kr. Bedrageri ved i 7 tilfæl<strong>de</strong> at have formået<br />
handlen<strong>de</strong> til at udlevere sig varer, penge og<br />
checks til et samlet beløb af 2.900 kr. Et tilfæl<strong>de</strong> af<br />
indbrudstyveri (udbytte 913 kr.). En<strong>de</strong>lig dømt for<br />
overfald (§ 244, stk. 4, jfr. stk. 3) ved i 2 tilfæl<strong>de</strong><br />
at have slået sin hustru.<br />
Tidligere 6 gange fængsel, hovedsagelig for tyveri,<br />
bedrageri og dokumentfalsk.<br />
Eks. 34. 22-årig invali<strong>de</strong>pensionist. Dokumentfalsk<br />
i 33 tilfæl<strong>de</strong> (9.000 kr.). Un<strong>de</strong>rslæb i 1 tilfæl<strong>de</strong><br />
(1300 kr.) og 1 tilfæl<strong>de</strong> af indbrudstyveri (1.000<br />
kr.).<br />
Tidligere 1 gang ungdomsfængsel og 2 gange<br />
fængsel for dokumentfalsk og tyveri.<br />
Eks. 35. 44-årig lagerarbej<strong>de</strong>r. Dokumentfalsk i 49<br />
tilfæl<strong>de</strong> (ca. 15.000 kr.) samt tyveri i 4 tilfæl<strong>de</strong>.<br />
Tidligere 9 gange fængsel, 2 gange arbejdshus,<br />
al<strong>de</strong>les overvejen<strong>de</strong> for indbrudstyveri.<br />
4.4. Indbrudstyven.<br />
Eks. 36. 33-årig invali<strong>de</strong>pensionist, tidligere maskinsnedker.<br />
Indbrudstyveri i 2 tilfæl<strong>de</strong>, udbytte<br />
ca. 400 kr. samt i 1 tilfæl<strong>de</strong> i apotek for at skaffe<br />
sig euforiseren<strong>de</strong> stoffer, værdi ialt ca. 50 kr.<br />
Tidligere 1 gang ungdomsfængsel, 3 gange fængsel,<br />
4 gange særfængsel, overvejen<strong>de</strong> for indbrudstyveri.<br />
Eks. 37. 60-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 1<br />
tilfæl<strong>de</strong> med et udbytte på 615 kr. og 1 tilfæl<strong>de</strong> af<br />
forsøg på indbrud. Anholdt un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>tte.<br />
Tidligere 7 gange fængsel, 2 gange særfængsel,<br />
næsten u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> for indbrudstyveri.<br />
Eks. 38. 41-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 1<br />
tilfæl<strong>de</strong> (900 kr.), overtræ<strong>de</strong>lse af lov om euforiseren<strong>de</strong><br />
stoffer ved at have købt et glas ketogantabletter<br />
samt 1 tilfæl<strong>de</strong> af ulovlig omgang med hittegods<br />
(75 kr.).<br />
Tidligere 3 gange fængsel, 4 gange særfængsel for<br />
tyveri, bedrageri, dokumentfalsk, un<strong>de</strong>rslæb m. m.<br />
Eks. 39. 43-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 1<br />
tilfæl<strong>de</strong>, udbytte 2.500 kr. Anholdt på gerningsste<strong>de</strong>t.<br />
Tyveri i 1 tilfæl<strong>de</strong> (20 kr.) og forsøg herpå i 1<br />
tilfæl<strong>de</strong>.<br />
Tidligere 2 gange ungdomsfængsel, 2 gange<br />
fængsel. Derefter 3 gange arbejdshus. Undveg herfra<br />
7 gange. Tre gange fængsel for kriminalitet begået<br />
herun<strong>de</strong>r. Næsten u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> indbrudstyveri<br />
og tyveri.<br />
Eks. 40. 33-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 5<br />
tilfæl<strong>de</strong>, forsøg herpå i 2 tilfæl<strong>de</strong> samt bedrageri i<br />
4 tilfæl<strong>de</strong> (2.800 kr.).<br />
Tidligere 6 gange fængsel, 3 gange særfængsel<br />
219<br />
for vold (6 gange), tyveri (177 kr.) og dokumentfalsk.<br />
Hurtigt recidiv. Forfal<strong>de</strong>n til drukkenskab.<br />
Eks. 4L 25-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 10<br />
tilfæl<strong>de</strong> (3.800 kr.) og forsøg på tyveri i 2 tilfæl<strong>de</strong>.<br />
Tidligere 3 gange ungdomsfængsel. Herfra overført<br />
til særfængsel. Hurtigt recidiv.<br />
Eks. 42. 29-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 23<br />
tilfæl<strong>de</strong>, samlet udbytte 7.500 kr., forsøg på tyveri<br />
i 6 tilfæl<strong>de</strong> samt 1 brugstyveri og 2 forsøg herpå.<br />
Tidligere 3 gange ungdomsfængsel og 4 gange<br />
fængsel for indbrudstyveri.<br />
Eks. 43. 33-årig landbrugsmedhjælper. Indbrudstyveri<br />
i sommerhuse, købmandsforretninger og lan<strong>de</strong>jendomme<br />
(udbytte 7.500 kr.) samt forsøg herpå<br />
i 5 tilfæl<strong>de</strong>. Brugstyveri i 10 tilfæl<strong>de</strong> og forsøg<br />
herpå i 8. Hærværk i 1 tilfæl<strong>de</strong> samt overtræ<strong>de</strong>lse<br />
af færdselsloven.<br />
Tidligere 6 gange fængsel, 3 gange arbejdshus<br />
- hvorfra han undveg eller u<strong>de</strong>blev 3 gange -<br />
for indbrudstyven.<br />
Eks. 44. 41-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 7<br />
tilfæl<strong>de</strong> (8.700 kr.), heraf 1 pengeskabstyveri og 1<br />
indbrud i muret boks samt 1 forsøg herpå. Stjal<br />
værktøj, <strong>de</strong>r anvendtes andre ste<strong>de</strong>r, samt pistoler,<br />
<strong>de</strong>r blev båret skarpladt un<strong>de</strong>r indbrud<strong>de</strong>ne.<br />
Tidligere 10 gange fængsel, senest fængsel i henholdsvis<br />
2 år og 3 år for henholdsvis indbrudstyveri<br />
i 30 tilfæl<strong>de</strong> og i 81 tilfæl<strong>de</strong> (38.000 kr.).<br />
Eks. 45. 28-årig arbejdsmand. Tyveri, hovedsagelig<br />
indbrudstyveri, i 38 tilfæl<strong>de</strong> (11.000 kr.).<br />
Tidligere 2 gange fængsel, 1 gang særfængsel for<br />
tyveri.<br />
Eks. 46. 25-årig kok. Indbrudstyveri og tyveri i 4<br />
tilfæl<strong>de</strong> (11.700 kr.) samt overtræ<strong>de</strong>lse af lov om<br />
euforiseren<strong>de</strong> stoffer ved at have købt morfin og<br />
præludin for ca. 12.000 kr.<br />
Tidligere 3 gange ungdomsfængsel for tyveri,<br />
un<strong>de</strong>rslæb og alfonseri.<br />
Eks. 47. 26-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 12<br />
tilfæl<strong>de</strong> samt 5 forsøg herpå. (Ca. 12.500 kr.)<br />
Tidligere 2 gange fængsel.<br />
Eks. 48. 37-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 8<br />
tilfæl<strong>de</strong> (14.500 kr.). Forsøg på tyveri i 1 tilfæl<strong>de</strong>.<br />
Dokumentfalsk i 1 tilfæl<strong>de</strong> (2 guldringe og 1 guldarmlænke).<br />
Overtræ<strong>de</strong>lse af politivedtægten (beruselse).<br />
Tidligere 6 gange fængsel for ejendomskriminalitet,<br />
hovedsagelig indbrudstyveri.<br />
Eks. 49. 38-årig landbrugsmedhjælper. Tyveri i 34<br />
tilfæl<strong>de</strong>, samlet udbytte 15.700 kr., brugstyveri i 16<br />
tilfæl<strong>de</strong> og forsøg herpå i 8. Hærværk i 1 tilfæl<strong>de</strong><br />
og overtræ<strong>de</strong>lse af færdselsloven.<br />
Tidligere 12 gange fængsel, 1 gang arbejdshus -<br />
hvorfra han undveg 4 gange - overvejen<strong>de</strong> for indbrudstyveri,<br />
i flere tilfæl<strong>de</strong> med hensyn til pengeskabe.<br />
Eks. 50. 28-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 11<br />
tilfæl<strong>de</strong> i forretninger, restauranter og virksomhe<strong>de</strong>r<br />
(godt 8.000 kr. kontant og værdier for ca.<br />
9.000 kr.). Forsøg på indbrud i 6 tilfæl<strong>de</strong>, 2 brugstyverier<br />
og overtræ<strong>de</strong>lse af færdselsloven.<br />
Tidligere 3 gange fængsel og 2 gange særfængsel<br />
for tyveri og forsøg på røveri.
Eks. 51. 33-årig tidligere chauffør, nu u<strong>de</strong>n beskæftigelse.<br />
Indbrudstyveri i 2 tilfæl<strong>de</strong> (forsøgte bl. a.<br />
at åbne pengeskab) med et udbytte på 20.000 kr.,<br />
tyveri i 2 tilfæl<strong>de</strong>, forsøg herpå i 8 tilfæl<strong>de</strong>, brugstyveri<br />
i 11 tilfæl<strong>de</strong>, dokumentfalsk i 3 tilfæl<strong>de</strong><br />
u<strong>de</strong>n udbytte, ulovlig tvang i 1 tilfæl<strong>de</strong>.<br />
Tidligere 3 gange ungdomsfængsel, 2 gange<br />
fængsel og 1 gang særfængsel, overvejen<strong>de</strong> for indbrud.<br />
Forsøgte bl. a. at borttransportere pengeskab.<br />
Desu<strong>de</strong>n røveri.<br />
Eks. 52. 33-årig snedkersvend. Indbrudstyveri i 10<br />
tilfæl<strong>de</strong> (20.500 kr.).<br />
Tidligere 2 gange ungdomsfængsel, 5 gange<br />
fængsel, 2 gange arbejdshus (undveget 2 gange)<br />
hovedsagelig for indbrudstyveri.<br />
Eks. 53. 33-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 9<br />
tilfæl<strong>de</strong> (varer for 20.600 kr.) i brugsforeninger,<br />
tyveri i 1 tilfæl<strong>de</strong> (300 kr.), dokumentfalsk i 1 tilfæl<strong>de</strong><br />
og forsøg på brugstyveri i 1 tilfæl<strong>de</strong> samt<br />
overtræ<strong>de</strong>lse af færdselsloven.<br />
Tidligere t gang ungdomsfængsel og 7 gange<br />
fængsel for indbrudstyveri samt overfald på arrestmedhjælper.<br />
Eks. 54. 30-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 9<br />
tilfæl<strong>de</strong>, samlet udbytte 21.000 kr. Brugstyveri i 1<br />
tilfæl<strong>de</strong> samt 1 forsøg herpå. Overtræ<strong>de</strong>lse af<br />
færdselsloven.<br />
Tidligere 2 gange ungdomsfængsel og 3 gange<br />
fængsel overvejen<strong>de</strong> for indbrudstyveri. Opbrød<br />
bl. a. pengeskab på kommunekontor.<br />
Eks. 55. 27-årig matros. Indbrudstyveri i 23 tilfæl<strong>de</strong><br />
(21.000 kr.), bedrageri i 13 tilfæl<strong>de</strong> (3.900<br />
kr.) og dokumentfalsk i 5 tilfæl<strong>de</strong> (1400 kr.).<br />
Tidligere 2 gange ungdomsfængsel og 3 gange<br />
særfængsel, næsten u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> for indbrudstyveri<br />
og tyveri.<br />
Eks. 56. 31-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 9<br />
tilfæl<strong>de</strong>, udbytte 42.000 kr., forsøg på indbrud i 1<br />
tilfæl<strong>de</strong>, brugstyveri i 3 tilfæl<strong>de</strong> og forsøg herpå i<br />
1, hæleri i 2 tilfæl<strong>de</strong> (6.300 kr.) samt overtræ<strong>de</strong>lse<br />
af færdselsloven.<br />
Tidligere 4 gange fængsel, 2 gange særfængsel<br />
for tyveri, indbrudstyveri, bedrageri og vold.<br />
Eks. 57. 31-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 25<br />
tilfæl<strong>de</strong> med et samlet udbytte på 44.000 kr. samt<br />
3 tilfæl<strong>de</strong> af brugstyveri.<br />
Tidligere 1 gang ungdomsfængsel og 4 gange<br />
særfængsel for tyveri og indbrudstyveri. Undveg 3<br />
gange fra ungdomsfængsel. Hurtigt recidiv.<br />
Eks. 58. 25-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 6<br />
tilfæl<strong>de</strong> (73.000 kr., heraf 70.000 fra guldsmedfor-<br />
220<br />
retning) begået un<strong>de</strong>r undvigelse fra arbejdshus. §<br />
286, stk. 1, citeret.<br />
Tidligere 1 gang ungdomsfængsel, 1 gang særfængsel,<br />
2 gange fængsel, 1 gang arbejdshus (indbrud<br />
i guldsmedforretning, udbytte 25.000 kr.).<br />
Eks. 59. 24-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 14<br />
tilfæl<strong>de</strong>, udbytte 77.000 kr., brugstyveri i 3 tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hæleri i 1 tilfæl<strong>de</strong> samt brandstiftelse (§<br />
181, stk. 1) ved at have antændt stjålen bil (ska<strong>de</strong><br />
15.000 kr.), og overtræ<strong>de</strong>lse af færdselsloven. Tidligere<br />
2 gange ungdomsfængsel og 2 gange fængsel,<br />
overvejen<strong>de</strong> for indbrudstyverier, bl. a. pengeskabstyverier.<br />
Eks. 60. 28-årig arbejdsmand. 27 tilfæl<strong>de</strong> af indbrudstyveri,<br />
i 10 tilfæl<strong>de</strong> vedrøren<strong>de</strong> pengeskabe<br />
samt forsøg herpå i 7 tilfæl<strong>de</strong>, heraf 2 vedrøren<strong>de</strong><br />
pengeskabe (100.000 kr.).<br />
Tidligere 3 gange ungdomsfængsel, 1 gang fængsel,<br />
2 gange særfængsel. Hovedsagelig for indbrudstyveri.<br />
Eks. 61. 28-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 27<br />
tilfæl<strong>de</strong>, i 7 tilfæl<strong>de</strong> bortfjernet opbrudte pengeskabe,<br />
i 3 tilfæl<strong>de</strong> forsøgt herpå. (100.000 kr.)<br />
Tidligere 1 gang ungdomsfængsel, 1 gang fængsel,<br />
1 gang særfængsel. Efter undvi<strong>de</strong>lse fra ungdomsfængsel<br />
idømt fængsel i 3 år 6 mdr. for bl. a.<br />
forsøg på røveri og vold mod tjenestemand ved at<br />
have skudt med salonriffel efter forfølgen<strong>de</strong> patruljevogn.<br />
Særfængsel i 2 år for bl. a. indbrudstyveri<br />
i 62 tilfæl<strong>de</strong> bl. a. med hensyn til pengeskabe<br />
(50.000 kr.).<br />
Eks. 62. 35-årig arbejdsmand (»spritter«). Indbrudstyveri<br />
i 82 tilfæl<strong>de</strong> samt forsøg på tyveri i 25<br />
tilfæl<strong>de</strong> (143.500 kr.).<br />
Tidligere 4 gange fængsel, hovedsagelig for indbrudstyveri,<br />
senest fængsel i 3 år og fængsel i 3 år<br />
6 mdr. for indbrudstyveri i henholdsvis 9 tilfæl<strong>de</strong><br />
(20.000 kr.) og 20 tilfæl<strong>de</strong> (19.000 kr.).<br />
Eks. 63. 28-årig matros. Tyveri i 29 tilfæl<strong>de</strong> (2.800<br />
kr.) samt un<strong>de</strong>rslæb i 2 tilfæl<strong>de</strong> (265 kr.).<br />
Tidligere 2 gange ungdomsfængsel, 3 gange<br />
fængsel, 3 gange særfængsel.<br />
Eks. 64. 28-årig matros. Tyveri i 9 tilfæl<strong>de</strong> (3.500<br />
kr.). Tidligere 3 gange fængsel for blufærdighedskrænkelse<br />
(udgav sig som fotograf) og 1 gang særfængsel<br />
for tyveri.<br />
Eks. 65. 32-årig arbejdsmand. Tyveri i 4 tilfæl<strong>de</strong><br />
(16.500 kr.), bedrageri i 1 tilfæl<strong>de</strong> (200 kr.) og dokumentfalsk<br />
i 2 tilfæl<strong>de</strong> (89 kr.).<br />
Tidligere 3 gange ungdomsfængsel, 3 gange<br />
fængsel og 1 gang arbejdshus, overvejen<strong>de</strong> for tyveri.<br />
Desu<strong>de</strong>n un<strong>de</strong>rslæb, dokumentfalsk og samleje<br />
med mindreårig.
Jan Kaarsen og Jens Tolstrup<br />
Bilag 5.<br />
Klientellet i særfængsel, arbejdshus, forvaring og sikkerhedsforvaring<br />
<strong>de</strong>n 5. august 1970
222<br />
Indholdsfortegnelse.<br />
Tabeloversigt. Si<strong>de</strong><br />
1. Un<strong>de</strong>rsøgelsens formål 225<br />
2. Population 225<br />
3. Kil<strong>de</strong>r 226<br />
4. Al<strong>de</strong>r ved dom m. v. i <strong>de</strong>n aktuelle sag 226<br />
5. Dominanskriminalitet i aktuelle sag 227<br />
6. Tidligere dominanskriminalitet 229<br />
7. Forhol<strong>de</strong>t mellem tidligere og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet 229<br />
8. Tidligere børne- og ungdomsforsorg 235<br />
9. Tidligere frihedsberøven<strong>de</strong> sanktioner 235<br />
9.1. Tidligere ungdomsfængsel 237<br />
9.2. Tidligere ubetinget fængsel 237<br />
9.3. Tidligere særfængsel 239<br />
9.4. Tidligere arbejdshus 240<br />
9.5. Tidligere forvaring 240<br />
10. Recidivhastighe<strong>de</strong>n 241<br />
11. Værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> (ska<strong>de</strong>) 242<br />
11.1. Værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> ved indbrudstyveri 243<br />
11.2. Værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> (ska<strong>de</strong>) for<strong>de</strong>lt efter nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet og<br />
sanktion 244<br />
12. Anke og dissens i <strong>de</strong>n aktuelle sag 244<br />
13. Hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i sikkerhedsforvaring <strong>de</strong>n 5. august 1970 248<br />
14. Resumé 253
Tabel 1: Oversigt over antal hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i<br />
særfængsel, arbejdshus, forvaring og sikkerhedsforvaring<br />
<strong>de</strong>n 5. august 1970.<br />
Tabel 2.a: Ejendomskriminelle, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5.<br />
august 1970 hensad i henholdsvis særfængsel,<br />
arbejdshus og forvaring, for<strong>de</strong>lt<br />
efter al<strong>de</strong>r ved sidste dom/ken<strong>de</strong>lse/genindsættelse.<br />
Tabel 2.b: Ikke-ejendomskriminelle, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n<br />
5. august 1970 hensad i henholdsvis særfængsel,<br />
arbejdshus og forvaring, for<strong>de</strong>lt<br />
efter al<strong>de</strong>r ved sidste dom/ken<strong>de</strong>lse/genindsættelse.<br />
Tabel 3: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad<br />
i henholdsvis særfængsel, arbejdshus<br />
og forvaring, for<strong>de</strong>lt efter nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />
(ejendomskriminelle -<br />
andre)<br />
Tabel 4: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad<br />
i henholdsvis særfængsel, arbejdshus<br />
og forvaring, for<strong>de</strong>lt efter nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet.<br />
Tabel 5: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad<br />
i henholdsvis særfængsel, arbejdshus<br />
og forvaring, for<strong>de</strong>lt efter ikke tidligere<br />
straffe<strong>de</strong> og recidivister.<br />
Tabel 6.a: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />
hensad i særfængsel, for<strong>de</strong>lt efter nuværen<strong>de</strong><br />
og tidligere dominanskriminalitet.<br />
Tabel 6.b: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />
hensad i arbejdshus, for<strong>de</strong>lt efter nuværen<strong>de</strong><br />
og tidligere dominanskriminalitet.<br />
Tabel 6.c.: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />
hensad i forvaring, for<strong>de</strong>lt efter nuværen<strong>de</strong><br />
og tidligere dominanskriminalitet.<br />
Tabel 7.a: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />
hensad i særfængsel, for<strong>de</strong>lt efter homologt,<br />
ligeartet og uligeartet recidiv.<br />
223<br />
Tabeloversigt.<br />
Tabel 7.b: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />
hensad i arbejdshus, for<strong>de</strong>lt efter homologt,<br />
ligeartet og uligeartet recidiv.<br />
Tabel 7.c: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />
hensad i forvaring, for<strong>de</strong>lt efter homologt,<br />
ligeartet og uligeartet recidiv.<br />
Tabel 8: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad<br />
i henholdvis særfængsel, arbejdshus<br />
og forvaring (ejendomskriminelle -<br />
andre) procentvis for<strong>de</strong>lt efter tidligere<br />
ophold på døgninsitution un<strong>de</strong>r børne- og<br />
ungdomsforsorgen.<br />
Tabel 8.1: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />
hensad i henholdsvis særfængsel, arbejdshus<br />
og forvaring (ejendomskriminelle -<br />
andre), som tidligere har været anbragt på<br />
døgninstitution, procentvis for<strong>de</strong>lt efter<br />
al<strong>de</strong>r ved 1. anbringelse.<br />
Tabel 9: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad<br />
i henholdsvis særfængsel, arbejdshus<br />
og forvaring, for<strong>de</strong>lt efter samlet tidligere<br />
antal domme m. v. til ubetinget frihedsberøvelse<br />
(incl. anbringelse på statshospital<br />
og institution un<strong>de</strong>r åndssvageforsorgen).<br />
Tabel 10: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />
hensad i henholdsvis særfængsel, arbejdshus<br />
og forvaring med ejendomskriminalitet<br />
som nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet,<br />
procentvis for<strong>de</strong>lt efter samlet antal<br />
domme m. v. til ubetinget frihedsberøvelse<br />
in<strong>de</strong>n 1. dom til henholdsvis særfængsel,<br />
arbejdshus og forvaring.<br />
Tabel 11: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd.<br />
<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i henholdsvis<br />
særfængsel, arbejdshus og forvaring<br />
(ejendomskriminelle og andre), procentvis<br />
for<strong>de</strong>lt efter forekomsten af ophold i<br />
ungdomsfængsel.<br />
Tabel 12: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd,<br />
<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i henholds-
vis særfængsel, arbejdshus og forvaring<br />
(ejendomskriminelle og andre), procentvis<br />
for<strong>de</strong>lt efter antal domme m. v. til ubetinget<br />
fængsel.<br />
Tabel 12.1: + , -i- ubetinget fængsel (sammenfatning<br />
af tabel 12).<br />
Tabel 12.2: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />
hensad i henholdsvis særfængsel, arbejdshus<br />
og forvaring (ejendomskriminelle og<br />
andre), som tidligere har været idømt<br />
ubetinget fængsel, procentvis for<strong>de</strong>lt efter<br />
al<strong>de</strong>r ved 1. dom til ubetinget fængsel.<br />
Tabel 13: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd,<br />
<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i henholdsvis<br />
særfængsel, arbejdshus og forvaring<br />
(ejendomskriminelle og andre) procentvis<br />
for<strong>de</strong>lt efter antal domme til/genindsættelser<br />
i særfængsel.<br />
Tabel 13.1: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong><br />
mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i<br />
henholdsvis særfængsel, arbejdshus og<br />
forvaring (ejendomskriminelle og andre),<br />
som tidligere har været idømt særfængsel,<br />
procentvis for<strong>de</strong>lt efter al<strong>de</strong>r ved 1. dom<br />
til særfængsel.<br />
Tabel 14: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd,<br />
<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i henholdsvis<br />
særfængsel, arbejdshus og forvaring,<br />
procentvis for<strong>de</strong>lt efter eventuelle tidligere<br />
ophold i arbejdshus.<br />
Tabel 15: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd,<br />
<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i henholdsvis<br />
særfængsel, arbejdshus og forvaring<br />
(ejendomskriminelle og andre), for<strong>de</strong>lt<br />
efter antal domme m. v. til forvaring<br />
(incl. aktuelle sag).<br />
Tabel 15.1: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong><br />
mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i<br />
forvaring, for<strong>de</strong>lt efter al<strong>de</strong>r ved 1. dom<br />
til forvaring og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet.<br />
Tabel 16: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd,<br />
<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i henholdsvis<br />
særfængsel, arbejdshus og forvaring,<br />
224<br />
for<strong>de</strong>lt efter samlet gennemsnitlig recidivhastighed.<br />
Tabel 17: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />
hensad i henholdsvis særfængsel, arbejdshus<br />
og forvaring, for<strong>de</strong>lt efter værdien af<br />
<strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> (ska<strong>de</strong>) ved samtlige forhold<br />
i <strong>de</strong>n aktuelle sag.<br />
Tabel 18: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />
hensad i henholdsvis særfængsel, arbejdshus<br />
og forvaring med indbrudstyveri som<br />
nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet, for<strong>de</strong>lt<br />
efter værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> ved samtlige<br />
forhold i <strong>de</strong>n aktuelle sag.<br />
Tabel 19.1: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />
hensad i særfængsel, for<strong>de</strong>lt efter værdien<br />
af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> ved samtlige forhold i<br />
dommen til særfængsel og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />
.<br />
Tabel 19.2: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />
hensad i arbejdshus, for<strong>de</strong>lt efter værdien<br />
af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> ved samtlige forhold i<br />
dommen/genindsættelsen i arbejdshus og<br />
nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet.<br />
Tabel 19.3: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />
hensad i forvaring for<strong>de</strong>lt efter værdien af<br />
<strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> (ska<strong>de</strong>) ved samtlige forhold<br />
i dommen/ken<strong>de</strong>lsen om nuværen<strong>de</strong><br />
dominanskriminalitet.<br />
Tabel 20: Ankesager. Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august<br />
1970 hensad i særfængsel, for<strong>de</strong>lt<br />
efter dom i 1. instans, og hvem <strong>de</strong>r har<br />
anket sagen (med angivelse af påstand).<br />
Tabel 21: Ankesager. Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august<br />
1970 hensad i arbejdshus, for<strong>de</strong>lt<br />
efter dom i 1. instans, og hvem <strong>de</strong>r har<br />
anket sagen (med angivelse af påstand).<br />
Tabel 22: Ankesager. Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august<br />
1970 hensad i forvaring, for<strong>de</strong>lt efter<br />
dom/ken<strong>de</strong>lse i 1. instans, og hvem <strong>de</strong>r<br />
har anket sagen (med angivelse af påstand).<br />
Tabel 23: Oversigt over <strong>de</strong> hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i<br />
sikkerhedsforvaring <strong>de</strong>n 5. august 1970.
225<br />
Klientellet i særfængsel, arbejdshus, forvaring og sikkerhedsforvaring<br />
<strong>de</strong>n 5. august 1970.<br />
1. Un<strong>de</strong>rsøgelsens formål.<br />
Formålet med <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse er at give<br />
en beskrivelse af <strong>de</strong> mænd, <strong>de</strong>r på en given<br />
dato hensad i særfængsel, arbejdshus, forvaring<br />
og sikkerhedsforvaring. Da <strong>de</strong> sikkerhedsforvare<strong>de</strong><br />
udgør en talmæssigt lille<br />
gruppe (8 indsatte), og da kun tre af disse<br />
indsatte har modtaget dom til/ken<strong>de</strong>lse om<br />
genindsættelse i sikkerhedsforvaring, (resten<br />
er oprin<strong>de</strong>lig idømt fængsel på livstid),<br />
er <strong>de</strong> beskrevet i en særskilt un<strong>de</strong>rsøgelse.<br />
De indsatte søges karakteriseret ved <strong>de</strong><br />
samme faktorer, som er anvendt i un<strong>de</strong>rsøgelsen<br />
vedrøren<strong>de</strong> domfældte mænd indsat<br />
første gang i forvaring 1967-1969 (domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen).<br />
Nærværen<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelse<br />
medtager dog ikke oplysninger om<br />
mentalerklæringer, retslægerå<strong>de</strong>ts erklæring,<br />
somatiske li<strong>de</strong>lser m. v. Der er i nærværen<strong>de</strong><br />
un<strong>de</strong>rsøgelse medtaget oplysninger om anke<br />
og dissens i <strong>de</strong> aktuelle sager.<br />
1) Al<strong>de</strong>r ved indsættelse i <strong>de</strong>n aktuelle sag.<br />
2) Dominanskriminalitet i <strong>de</strong>n aktuelle sag.<br />
3) Tidligere dominanskriminalitet.<br />
4) Homologt og heterologt recidiv.<br />
5) Al<strong>de</strong>r ved dom m.v. i aktuelle sag.<br />
6) Antal tidligere sanktioner.<br />
7) Recidivhastighe<strong>de</strong>n.<br />
8) Indsættelseskriminalitetens omfang.<br />
9) Forekomsten af anke og dissens i <strong>de</strong>n aktuelle<br />
sag.<br />
2. Population.<br />
1 un<strong>de</strong>rsøgelsen indgår samtlige hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
i arbejdshus, forvaring og sikkerhedsforvaring.<br />
Af tidsmæssige og økonomiske årsager<br />
er kun halv<strong>de</strong>len af <strong>de</strong> indsatte i særfængsel<br />
medtaget. De særfængselsindsatte er for henholdsvis<br />
særfængslet i Herstedvester og særfængslet<br />
i Horsens opstillet i nummeror<strong>de</strong>n<br />
efter <strong>de</strong>res journalnummer, og hver an<strong>de</strong>n er<br />
udtaget. Da særfængslerne (ligesom forvaringsanstalterne<br />
og arbejdshuset) arbej<strong>de</strong>r<br />
med faste journalnumre, skulle udtagelse af<br />
hver an<strong>de</strong>n ikke kunne give systematiske fejl<br />
i udvælgelsen. På grund af ændringer i <strong>de</strong>n<br />
stille<strong>de</strong> opgave er samtlige indsatte i særfængslet<br />
i Horsens gennemgået bl. a. med<br />
hensyn til al<strong>de</strong>rsfor<strong>de</strong>ling, dominanskriminalitet<br />
og tidligere antal sanktioner. Denne<br />
kontrol har ikke vist nogen forskel mellem<br />
<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgte og <strong>de</strong> ikke-un<strong>de</strong>rsøgte.<br />
Tabel 1. Oversigt over antal hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i særfængsel, arbejdshus, forvaring og sikkerhedsforvaring <strong>de</strong>n<br />
5. august 1970.
3. Kil<strong>de</strong>r.<br />
Udgangsmaterialet har været <strong>de</strong>n indsattes<br />
charteque, <strong>de</strong>r omfatter bl. a. dom/ken<strong>de</strong>lse<br />
i <strong>de</strong>n aktuelle sag (ofte også tidligere<br />
domme og ken<strong>de</strong>lser), mentalerklæringer,<br />
un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n statsadvokatekstrakter, inspektionsjournal,<br />
lægejournal, un<strong>de</strong>rvisningsjournal,<br />
forsorgsjournal samt for <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong><br />
tillige en kontinueret rapport (»dagbog«).<br />
Som nøgle til og kontrol af disse ofte<br />
meget omfatten<strong>de</strong> charteques er anvendt udskrift<br />
af rigsregistraturen (RR-erklæring) og<br />
anstalternes stamrulleudskrifter. Oplysningerne<br />
i <strong>de</strong>n enkelte kil<strong>de</strong> er stadigt sammenholdt<br />
med <strong>de</strong> tilsvaren<strong>de</strong> oplysninger i andre<br />
kil<strong>de</strong>r.<br />
Alt efter oplysningens karakter er <strong>de</strong>n<br />
enten direkte overført til tabel eller anført til<br />
senere behandling. Enkelte oplysninger er<br />
alle påny indsamlet af en an<strong>de</strong>n medarbej<strong>de</strong>r,<br />
i øvrigt er anvendt stikprøvekontrol.<br />
Den egentlige indsamling af oplysninger<br />
og kontrol er foretaget un<strong>de</strong>r ophold på <strong>de</strong><br />
respektive anstalter.<br />
4. Al<strong>de</strong>r ved dom m. v. i <strong>de</strong>n aktuelle sag.<br />
Al<strong>de</strong>rsfor<strong>de</strong>lingen blandt <strong>de</strong> ejendomskriminelle<br />
viser klart, at <strong>de</strong> yngste indsatte fin<strong>de</strong>s<br />
i særfængsel. Mediantallet ligger her i al<strong>de</strong>rsklassen<br />
30-34 år, og med 15 pct. i al<strong>de</strong>rsklassen<br />
20-24 år. For arbejdshus' vedkommen<strong>de</strong><br />
ligger mediantallet i al<strong>de</strong>rsklas-<br />
226<br />
sen 40-44 år, mod 35-39 år i forvaring. 60<br />
pct. af <strong>de</strong> indsatte i særfængsel er un<strong>de</strong>r 30<br />
år, mod 17 pct. i arbejdshus og 20 pct. i forvaring.<br />
Blandt ikke-ejendomskriminelle i særfængsel<br />
er 50 pct. un<strong>de</strong>r 30 år, ingen indsatte<br />
i arbejdshus var i <strong>de</strong>nne al<strong>de</strong>rsklasse<br />
mod 20 pct. i forvaring.<br />
Mediantallene lå i al<strong>de</strong>rsklasserne 30-34<br />
år (særfængsel), 40-44 år (arbejdshus) og<br />
35-39 år (forvaring).<br />
Samtlige hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i forvaring afviger i<br />
al<strong>de</strong>rssammensætning naturligt fra <strong>de</strong> førstegangsindsatte<br />
i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen. 40<br />
pct. af samtlige hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i forvaring er i<br />
al<strong>de</strong>rsklassen 25-35 år mod 58 pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />
Mediantallet fin<strong>de</strong>s i<br />
al<strong>de</strong>rsklassen 35-39 år mod 30-39 år i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen,<br />
men 32 pct. er 40 år og<br />
<strong>de</strong>rover mod 26 pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />
26 pct. af samtlige forvare<strong>de</strong> i nærværen<strong>de</strong><br />
un<strong>de</strong>rsøgelse er un<strong>de</strong>r 30 år mod 43<br />
pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />
Da al<strong>de</strong>ren er opgjort ved tidspunktet for<br />
dom m. v., en opgørelse som er relevant i<br />
forhold til en vur<strong>de</strong>ring af <strong>de</strong>n kriminelle løbebane,<br />
giver <strong>de</strong> viste al<strong>de</strong>rsfor<strong>de</strong>linger ikke<br />
et korrekt bille<strong>de</strong> af al<strong>de</strong>rsfor<strong>de</strong>lingen på un<strong>de</strong>rsøgelsestidspunktet.<br />
Der vil, særlig<br />
blandt <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> og til <strong>de</strong>ls blandt <strong>de</strong> indsatte<br />
i særfængsel, indgå personer med lange<br />
hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>r.<br />
Tabel 2 a. Ejendomskriminelle <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i henholdsvis særfængsel, arbejdshus og forvaring,<br />
for<strong>de</strong>lt efter al<strong>de</strong>r ved sidste domlken<strong>de</strong>lselgenindsættelse.
227<br />
Tabel 2b. lkke-ejendomskriminelle, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i henholdsvis særfængsel, arbejdshus og<br />
forvaring, for<strong>de</strong>lt efter al<strong>de</strong>r ved sidste dom/'ken<strong>de</strong>lse/'genindsættelse.<br />
5. Dominanskriminalitet.<br />
Der henvises til afsnit 5 i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />
Også i nærværen<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelse er<br />
samtlige tilfæl<strong>de</strong> af dokumentfalsk, i alt ni,<br />
medtaget un<strong>de</strong>r ejendomskriminalitet. Af<br />
disse opnåe<strong>de</strong> iøvrigt <strong>de</strong> 8 kontant udbytte<br />
(se tabellerne 19.1 - 19.3). En har forskaffet<br />
sig euforiseren<strong>de</strong> stoffer.<br />
For<strong>de</strong>lingen af ejendomskriminelle og<br />
andre viser en klar overvægt af ejendomskriminelle.<br />
Lavest forvaring med 66 pct. (mod<br />
69 pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen). Modsat<br />
udgør »andre« kun 11 pct. af <strong>de</strong> indsatte i<br />
særfængsel.<br />
Tabel 3. Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i henholdsvis særfængsel, arbejdshus og forvaring, for<strong>de</strong>lt<br />
efter nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet (ejendomskriminelle - andre).<br />
Ejendomskriminalitet er for alle grupper<br />
<strong>de</strong>n overvejen<strong>de</strong> kriminalitet. 93 pct. af <strong>de</strong><br />
indsatte i arbejdshus, 89 pct. af <strong>de</strong> indsatte i<br />
særfængsel og 66 pct. i forvaring hører til<br />
<strong>de</strong>nne hovedgruppe. 46 pct. af samtlige indsatte<br />
i forvaring mod kun 37 pct. i særfængsel<br />
har indbrudstyveri som dominanskriminalitet,<br />
og an<strong>de</strong>t tyveri fin<strong>de</strong>s blandt 15 pct.<br />
af samtlige indsatte i særfængsel mod 20<br />
pct. blandt <strong>de</strong> indsatte i arbejdshus og kun 4<br />
pct. i forvaring. Røveri forekommer blandt 8<br />
pct. af samtlige indsatte i særfængsel (heraf<br />
1 forsøg) mod 5 pct. blandt forvare<strong>de</strong><br />
(heraf 1 forsøg). Bedrageri forekommer<br />
blandt 17 pct. af <strong>de</strong> indsatte i særfængsel<br />
mod kun 7 pct. blandt forvare<strong>de</strong>. Dokumentfalsk<br />
er ligele<strong>de</strong>s stærkere repræsenteret i<br />
særfængslet (11 pct.) end i forvaring (2<br />
pct.). Se om værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> tabellerne<br />
17 - 19.3. Sexualkriminalitet forekommer<br />
ikke blandt <strong>de</strong> indsatte i arbejdshus.<br />
Bortset fra 1 tilfæl<strong>de</strong> (4 forsøg på voldtægt)<br />
forekommer voldtægt ikke blandt <strong>de</strong> særfængselsindsatte,<br />
mens <strong>de</strong>nne kriminalitets-
form forekommer blandt 9 pet. af samtlige<br />
indsatte i forvaring. Den øvrige sexualkriminalitet<br />
for<strong>de</strong>ler sig med 5 pct. blandt samtlige<br />
indsatte i forvaring med 6 pct. blandt <strong>de</strong><br />
indsatte i særfængsel. Vold forekommer kun<br />
blandt 4 pct. af <strong>de</strong> indsatte i særfængsel mod<br />
228<br />
13 pct. i forvaring. Manddrab eller forsøg<br />
herpå forekommer kun blandt <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong><br />
(7 pct. af samtlige forvare<strong>de</strong>).<br />
Brandstiftelse forekommer alene blandt<br />
<strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> (7 pct. af samtlige forvare<strong>de</strong>).<br />
Om ska<strong>de</strong>r ved brandstiftelse se tabel 19.3.<br />
Tabel 4. Mænd hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i henholdsvis særfængsel, arbejdshus og forvaring <strong>de</strong>n 5. august 1970 for<strong>de</strong>lt<br />
efter nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet.
229<br />
') Heraf 3 forsøg på manddrab.<br />
2 ) Heraf 3 forsøg på voldtægt.<br />
3 ) Forsøg på voldtægt (4 tilfæl<strong>de</strong>)<br />
4 ) Heraf 1 forsøg på røveri.<br />
5 ) Forsøg på røveri.<br />
6 ) Blodskam over for 69 årig søster.<br />
7 ) 1 person med hærværk, § 291, 1 og 1 person med alfonseri, § 229, 3 som nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet.<br />
8 ) Heraf 1 person vold mod tjenestemand. (§119).<br />
6. Tidligere dominanskriminalitet.<br />
Som for domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen beror fastsættelsen<br />
af <strong>de</strong>n tidligere dominanskriminalitet<br />
på et skøn (Se domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen<br />
afsnit 6). Heller ikke i nærværen<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelse<br />
har <strong>de</strong>t voldt større vanskelighed at<br />
fastsætte <strong>de</strong>n tidligere dominanskriminalitet.<br />
To indsatte i særfængsel er ikke tidligere<br />
straffet med frihedsberøvelse, nemlig en per-<br />
son, <strong>de</strong>r nu er straffet for forsøg på voldtægt<br />
i fire tilfæl<strong>de</strong>, og en person for bank- og<br />
postrøveri.<br />
9 forvare<strong>de</strong> har ikke tidligere været straffet<br />
med frihedsberøvelse, 5 er nu straffet for<br />
manddrab (heraf 1 forsøg på manddrab), 1<br />
for an<strong>de</strong>n vold, 2 for brandstiftelse (§ 181)<br />
og 1 for an<strong>de</strong>n kønslig omgængelse end samleje<br />
med voksne.<br />
Tabel 5. Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i henholdsvis særfængsel, arbejdshus og forvaring, for<strong>de</strong>lt<br />
efter ikke tidligere frihedsstraf fe<strong>de</strong> og recidivister.<br />
Som <strong>de</strong>t ses af tabellerne 6 a, b og c er<br />
ejendomskriminalitet <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>ligst forekommen<strong>de</strong><br />
tidligere kriminalitet med 81 pct.<br />
af <strong>de</strong> tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> for særfængsels<br />
vedkommen<strong>de</strong>, 98 pct. for arbejdshus<br />
og forvaring med 76 pct. For forvarings<br />
vedkommen<strong>de</strong> udgjor<strong>de</strong> ejendomskriminalitet<br />
66 pct. af samtlige forvare<strong>de</strong>s dominanskriminalitet<br />
i <strong>de</strong>n aktuelle sag.<br />
7. Forhol<strong>de</strong>t mellem nuværen<strong>de</strong> og tidligere<br />
dominanskriminalitet.<br />
Der henvises til afsnit 7 i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />
Forhol<strong>de</strong>t mellem nuværen<strong>de</strong> og tidligere<br />
dominanskriminalitet fremgår af tabellerne<br />
6 a, b og c og 7 a, b og c. I tabel 6 a, b og c<br />
viser forspalten <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> dominans-
kriminalitet, i<strong>de</strong>t antallet aflæses i y<strong>de</strong>rste<br />
højre spalte. I hovedspalten vises tidligere<br />
dominanskriminalitet, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r er anført<br />
ægte homologt recidiv, vold i øvrigt,<br />
sexualkriminalitet i øvrigt, ejendomskriminalitet<br />
i øvrigt, »an<strong>de</strong>t« samt ikke tidligere<br />
frihedsberøve<strong>de</strong>.<br />
I tabellerne 7 a, b og c er anført henholdsvis<br />
homologt recidiv, ligeartet recidiv og uligeartet<br />
recidiv samt intet recidiv (ikke tidligere<br />
frihedsberøve<strong>de</strong>).<br />
Sær fængsel. Som nævnt er 48 pct. af recidivisterne<br />
recidiveret med homolog dominanskriminalitet.<br />
96 pct. af <strong>de</strong> homologe recidiv<br />
blandt <strong>de</strong> særfængselsindsatte udgøres<br />
af ejendomskriminalitet med indbrudstyveri<br />
som <strong>de</strong>n altdomineren<strong>de</strong> gruppe med 72<br />
pct. af <strong>de</strong> homologe recidiv.<br />
37 pct. af <strong>de</strong> indsatte recidivister i særfængsel<br />
er recidiveret til ligeartet kriminalitet,<br />
d. v. s. kriminalitet in<strong>de</strong>nfor samme hovedgruppe.<br />
Også her er ejendomskriminaliteten<br />
altdomineren<strong>de</strong> med 89 pct. af <strong>de</strong> ligearte<strong>de</strong><br />
recidiv. 2 sexualkriminelle er recidiveret<br />
ligeartet, altså in<strong>de</strong>n for samme hovedgruppe<br />
af kriminalitet.<br />
15 pct. af recidivet er uligeartet, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n<br />
største gruppe på 75 pct. af <strong>de</strong> uligearte<strong>de</strong><br />
recidivere<strong>de</strong> har ejendomskriminalitet som<br />
nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet.<br />
Arbejdshus. Ifølge sagens natur er samtlige<br />
indsatte i arbejdshus recidivister. Ingen<br />
indsatte i arbejdshus er dømt for vold,<br />
brandstiftelse eller sexualkriminalitet. 74<br />
pct. af <strong>de</strong> homologe recidiv er indbrudstyveri,<br />
22 pct. an<strong>de</strong>t tyveri og 4 pct. bedrageri.<br />
En person har sexualkriminalitet som tidligere<br />
dominanskriminalitet, mens 38 pct. af<br />
230<br />
samtlige hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i arbejdshus har ejendomskriminalitet<br />
iøvrigt som tidligere dominanskriminalitet.<br />
I tabel 7 b er u<strong>de</strong>ladt 1 person, <strong>de</strong>r er genindsat<br />
på grund af vilkårsovertræ<strong>de</strong>lse u<strong>de</strong>n<br />
kriminalitet. Kun 3 personer er ikke recidiveret<br />
homologt eller ligeartet, i<strong>de</strong>t 1 person<br />
med indbrudstyveri og 2 personer med<br />
an<strong>de</strong>n straffelovsovertræ<strong>de</strong>lse (hærværk og<br />
alfonseri) ikke tidligere har haft disse former<br />
for dominanskriminalitet.<br />
Forvaring. 66 pct. af samtlige recidivister<br />
i forvaring er recidiveret homologt, heraf<br />
udgør indbrudstyveri langt <strong>de</strong>n største<br />
gruppe med 69 pct. af <strong>de</strong> homologt recidivere<strong>de</strong>.<br />
Ingen med nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet:<br />
manddrab er recidiveret homologt,<br />
men 1 person har tidligere dominanskriminalitet:<br />
trusler på livet, mens 2 tidligere er<br />
dømt for vold i øvrigt. 5 af <strong>de</strong> ikke tidligere<br />
frihedsberøve<strong>de</strong> er dømt for manddrab, heraf<br />
1 for forsøg på manddrab. 4 personer<br />
dømt for brandstiftelse er recidiveret homologt,<br />
4 uligeartet og 2 er ikke tidligere straffet.<br />
9 personer, <strong>de</strong>r har begået sexualkriminalitet,<br />
er recidiveret homologt, 3 ligeartet,<br />
6 uligeartet, mens 1 ikke tidligere er straffet.<br />
19 pct. af samtlige recidivister i forvaring<br />
er recidiveret ligeartet. Også her er ejendomskriminalitet<br />
<strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong> gruppe med<br />
71 pct. af samtlige ligeartet recidivere<strong>de</strong>,<br />
mens <strong>de</strong> blandt <strong>de</strong> uligearte<strong>de</strong> recidivere<strong>de</strong><br />
udgør et mindretal på 15 pct. 75 pct. af <strong>de</strong><br />
uligearte<strong>de</strong> recidivere<strong>de</strong> særfængselsindsatte<br />
hav<strong>de</strong> ejendomskriminalitet som nuværen<strong>de</strong><br />
dominanskriminalitet. I domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen<br />
var 2 personer eller 25 pct. med nuværen<strong>de</strong><br />
dominanskriminalitet: berigelse recidiveret<br />
uligeartet.
232
234
8. Tidligere anbringelse på døgninstitution<br />
un<strong>de</strong>r børne- og ungdomsforsorgen.<br />
Af <strong>de</strong> indsatte ejendomskriminelle i særfængsel<br />
hav<strong>de</strong> 54 pct. tidligere været anbragt<br />
på døgninstitution, blandt <strong>de</strong> indsatte i<br />
arbejdshus 31 pct. og blandt forvare<strong>de</strong> 69<br />
235<br />
pct. I domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen hav<strong>de</strong> 71 pct.<br />
af <strong>de</strong> ejendomskriminelle været anbragt på<br />
døgninstitution. 53 pct. af ikke-ejendomskriminelle<br />
i forvaring hav<strong>de</strong> været anbragt i<br />
døgninstitution mod 60 pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.
i ungdomsfængsel og arbejdshus samt administrativ<br />
genindsættelse (ved justitsministeriet)<br />
i fængsel og særfængsel samt genindsættelse<br />
i forvaring (ved domstolene) er<br />
medtaget. Un<strong>de</strong>r antallet af sanktioner er<br />
ikke medtaget direkte tilbageførsler til og<br />
frivillige ophold i forvaring. Tiltalefrafald<br />
mod tilbageførsel til ungdomsfængsel og arbejdshus<br />
efter ofte omfatten<strong>de</strong> kriminalitet<br />
un<strong>de</strong>r undvigelse er medtaget. Tiltalefrafald<br />
mod genanbringelse i forvaring er ligele<strong>de</strong>s<br />
For at få et bille<strong>de</strong> af, hvor mange frihedsberøven<strong>de</strong><br />
sanktioner <strong>de</strong> af un<strong>de</strong>rsøgelsen<br />
omfatte<strong>de</strong> ejendomskriminelle har fået in<strong>de</strong>n<br />
1. dom til henholdsvis særfængsel, arbejdshus<br />
og forvaring, har man opgjort antallet af<br />
sanktioner, for<strong>de</strong>lt på <strong>de</strong> aktuelle grupper<br />
(se tabel 10).<br />
2 pct. af <strong>de</strong> indsatte ejendomskriminelle<br />
i særfængsel har ikke tidligere modtaget<br />
dom til frihedsberøven<strong>de</strong> sanktion. 56 pct.<br />
af <strong>de</strong> indsatte ejendomskriminelle i særfængsel<br />
hav<strong>de</strong> 4 eller færre sanktioner før 1. dom<br />
236<br />
medtaget. En<strong>de</strong>lig er medtaget anbringelser<br />
på statshospital og institutioner un<strong>de</strong>r åndssvageforsorgen,<br />
for så vidt <strong>de</strong>r forud for<br />
disse anbringelser er begået kriminalitet.<br />
Af <strong>de</strong> 52 tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> indsatte<br />
i særfængsel har 71 pct. 4 eller flere<br />
sanktioner, samtlige tidligere frihedsberøve<strong>de</strong><br />
indsatte i arbejdshus har 4 eller flere,<br />
mod 81 pct. blandt tidligere frihedsberøve<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>. I domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen<br />
hav<strong>de</strong> 77 pct. 4 eller flere sanktioner.<br />
til særfængsel. 17 pct. blandt <strong>de</strong> indsatte i<br />
arbejdshus hav<strong>de</strong> 4 eller færre sanktioner<br />
før 1. dom til arbejdshus, mens 37 pct. af <strong>de</strong><br />
indsatte i forvaring hav<strong>de</strong> modtaget 4 eller<br />
færre domme m. v. før 1. dom til forvaring.<br />
Mediantallet er for <strong>de</strong> indsatte i særfængsel<br />
4 sanktioner før 1. dom til særfængsel,<br />
for <strong>de</strong> indsatte i arbejdshus 6 sanktioner<br />
før 1. dom til arbejdshus og for <strong>de</strong> indsatte i<br />
forvaring 6 sanktioner før 1. dom til forvaring.<br />
4 pct. af <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> 15-17<br />
sanktioner før 1. dom til forvaring.
9.1. Tidligere ungdomsfængsel.<br />
For <strong>de</strong> tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> ejendomskriminelle<br />
gæl<strong>de</strong>r, at 51 pct. af <strong>de</strong> indsatte i<br />
særfængsel, 24 pct. af <strong>de</strong> indsatte i arbejdshus<br />
og 44 pct. af <strong>de</strong> indsatte i forvaring tidligere<br />
har været anbragt i ungdomsfængsel.<br />
51 pct. af <strong>de</strong> ejendomskriminelle i dom-<br />
9.2. Tidligere ubetinget fængsel.<br />
For særfængsel gæl<strong>de</strong>r, at 87 pct. af <strong>de</strong> tidligere<br />
frihedsberøve<strong>de</strong> ejendomskriminelle<br />
forud for <strong>de</strong>n aktuelle sag hav<strong>de</strong> modtaget<br />
dom til ubetinget fængsel mod 80 pct. af <strong>de</strong><br />
øvrige.<br />
De indsatte i arbejdshus har alle tidligere<br />
haft mindst 2 domme til ubetinget fængsel,<br />
bortset fra 2,4 pct. eller 1 person, <strong>de</strong>r kun<br />
har haft 1 sanktion i form af ubetinget fængsel,<br />
men tillige som <strong>de</strong>n eneste indsatte i arbejdshus<br />
modtaget 2 særfængselsdomme.<br />
237<br />
fældtetm<strong>de</strong>rsøgelsen hav<strong>de</strong> haft 1 eller flere<br />
ophold i ungdomsfængsel. 18 pct. af <strong>de</strong> tidligere<br />
frihedsberøve<strong>de</strong> »andre« i forvaring i<br />
nærværen<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelse hav<strong>de</strong> tidligere<br />
været anbragt i ungdomsfængsel mod 25<br />
pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />
86 pct. af <strong>de</strong> tidligere frihedsberøve<strong>de</strong><br />
ejendomskriminelle i forvaring har tidligere<br />
været anbragt i fængsel mod 74 pct. af <strong>de</strong><br />
tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> »andre«. I domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen<br />
var <strong>de</strong>r 9 pct. blandt <strong>de</strong><br />
ejendomskriminelle, <strong>de</strong>r ikke tidligere hav<strong>de</strong><br />
sid<strong>de</strong>t i fængsel, mod 25 pct. blandt »andre«.<br />
26 pct. af ikke-ejendomskriminclle i forvaring<br />
har aldrig haft dom til ubetinget<br />
fængsel.
238<br />
Tabel 12. Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i henholdsvis særfængsel, arbejdshus<br />
og forvaring (ejendomskriminelle og »andre«) procentvis for<strong>de</strong>lt efter antal domme/genindsættelser<br />
til udståelse af reststraf i ubetinget fængsel.<br />
Al<strong>de</strong>rsfor<strong>de</strong>lingen ved 1. dom til ubetinget<br />
fængsel viser, at 31 pct. af <strong>de</strong> indsatte ejendomskriminelle<br />
i forvaring modtog <strong>de</strong>res 1.<br />
dom til ubetinget fængsel in<strong>de</strong>n <strong>de</strong>t fyldte<br />
21. år mod 17 pct. af <strong>de</strong> indsatte ejendomskriminelle<br />
i arbejdshus og 15 pct. blandt <strong>de</strong><br />
indsatte ejendomskriminelle i særfængsel.<br />
Mens kun 5 pct. af <strong>de</strong> indsatte ejendomskriminelle<br />
i forvaring modtog <strong>de</strong>res 1. dom til<br />
ubetinget fængsel efter <strong>de</strong>t fyldte 25. år, gæl<strong>de</strong>r<br />
<strong>de</strong>tte 26 pct. af samme kategori i arbejdshus<br />
og 24 pct. af samme kategori i særfængsel.
9.3. Tidligere særfængsel.<br />
38 pet. af <strong>de</strong> tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> indsatte<br />
i særfængsel sad på un<strong>de</strong>rsøgelsestidspunktet<br />
for 1. gang i særfængsel. 60 pct. af<br />
<strong>de</strong> tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> ejendomskriminelle<br />
i forvaring har ikke været anbragt i<br />
særfængsel, <strong>de</strong>t samme gæl<strong>de</strong>r 79 pct. af <strong>de</strong><br />
øvrige.<br />
Al<strong>de</strong>rsfor<strong>de</strong>lingen ved 1. dom til særfængsel<br />
viser, at 61 pct. af <strong>de</strong> ejendomskriminelle,<br />
som nu hensid<strong>de</strong>r i forvaring, fik <strong>de</strong>res 1.<br />
dom til særfængsel i al<strong>de</strong>ren 20-24 år mod<br />
kun 26 pct. i samme al<strong>de</strong>rsklasse blandt<br />
<strong>de</strong> ejendomskriminelle, <strong>de</strong>r på un<strong>de</strong>rsøgelsestidspunktet<br />
sad i særfængsel.<br />
239<br />
For <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> ejendomskriminelles<br />
vedkommen<strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>r, at kun 9 pct. af <strong>de</strong><br />
tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> ejendomskriminelle<br />
har haft 3 eller flere domme m. v. til<br />
særfængsel.<br />
Der er en klar ten<strong>de</strong>ns til, at man på et<br />
tidligere tidspunkt har anvendt særfængsel<br />
over for <strong>de</strong> ejendomskriminelle, som nu hensid<strong>de</strong>r<br />
i forvaring, end over for <strong>de</strong> ejendomskriminelle,<br />
som nu hensid<strong>de</strong>r i særfængsel.
240<br />
Tabel 13.1. Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i henholdsvis særfængsel, arbejdshus 1 ) og.forvaring (ejendomskriminelle<br />
og »andre«), og som tidligere har været idømt sær fængsel, procentvis for<strong>de</strong>lt<br />
efter al<strong>de</strong>r ved 1. dom til særfængsel.<br />
9.4. Tidligere arbejdshus.<br />
4 pct. af <strong>de</strong> tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd<br />
i særfængsel har tidligere været idømt arbejdshus<br />
mod 9 pct. blandt <strong>de</strong> indsatte i forvaring.<br />
I domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen hav<strong>de</strong> 18<br />
pct. af <strong>de</strong> tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> været<br />
indsat 1 eller flere gange i arbejdshus. Vælger<br />
man at betragte særfængsel og forvaring<br />
Som <strong>de</strong>t fremgår af tabel 21, er sagerne<br />
for 24 personer eller 53 pct. af samtlige indsatte<br />
i arbejdshus anket efter afgørelse i 1.<br />
instans, heraf 4 med påstand om særfængsel.<br />
Det fremgår selvfølgelig ikke af <strong>de</strong>nne tabel,<br />
hvor mange indsatte <strong>de</strong>r har anket en 1. instans'<br />
afgørelse om arbejdshus med påstand<br />
om særfængsel eller fængsel og fået <strong>de</strong>nne<br />
påstand taget til følge.<br />
som alternativer til en ny dom til arbejdshus<br />
ses, at domstolene er tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong> med at<br />
anven<strong>de</strong> særfængsel, når <strong>de</strong> skønner, at<br />
y<strong>de</strong>rligere anbringelse i arbejdshus ikke er<br />
formålstjenligt. Hvorvidt fængsel har optrådt<br />
som alternativ, la<strong>de</strong>r sig kun afklare<br />
gennem en un<strong>de</strong>rsøgelse af <strong>de</strong> indsatte i<br />
fængsel.<br />
9.5. Tidligere forvaring.<br />
Som <strong>de</strong>t fremgår af fodnoterne til tabel 15,<br />
har kun 2 indsatte i særfængsel tidligere<br />
været anbragt i forvaring, mens ingen indsatte<br />
i arbejdshus tidligere har været anbragt<br />
i forvaring.<br />
22 pct. af <strong>de</strong> tidligere frihedsberøve<strong>de</strong><br />
ejendomskriminelle og 45 pct. af <strong>de</strong> tidligere<br />
frihedsberøve<strong>de</strong> »andre« sad på un<strong>de</strong>rsøgelsestidspunktet<br />
for første gang i forvaring.
Tabe] 15. Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n<br />
5. august 1970 hensad i henholdsvis særfængsel,<br />
1 ) arbejdshus 2 ) og forvaring (ejendomskriminelle<br />
og »andre«), for<strong>de</strong>lt efter<br />
antal domme m.v. til forvaring (ind.<br />
aktuelle sag).<br />
10. Recidivhastighe<strong>de</strong>n.<br />
Heller ikke i <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse har <strong>de</strong>t<br />
været muligt at registrere <strong>de</strong>n tid, <strong>de</strong>r forlø-<br />
31<br />
241<br />
For <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>, som tidligere har været<br />
anbragt i forvaring, viser al<strong>de</strong>rsfor<strong>de</strong>lingen<br />
ved 1. dom til forvaring, at 65 pct. var i al<strong>de</strong>rsklassen<br />
25-35 år mod 58 pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />
15 pct. var un<strong>de</strong>r 25 år<br />
ved 1. dom til forvaring mod kun 8 pct. i<br />
domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen. Medianal<strong>de</strong>ren ligger<br />
for ejendomskriminelle i al<strong>de</strong>rsklassen<br />
30-34 år (svaren<strong>de</strong> til domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen)<br />
og for »andre« i al<strong>de</strong>rsklassen 35-39<br />
år mod al<strong>de</strong>rsklassen 30-34 år i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />
59 pct. af <strong>de</strong> tidligere frihedsberøve<strong>de</strong><br />
i nærværen<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelse har<br />
modtaget <strong>de</strong>res 1. dom til forvaring in<strong>de</strong>n<br />
<strong>de</strong>t fyldte 30. år mod 43 pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />
Disse tal anty<strong>de</strong>r, at domstolene<br />
i <strong>de</strong> senere år (domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen)<br />
har været mere tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong> med at<br />
idømme yngre personer forvaring.<br />
50 pct. af <strong>de</strong> »andre« i nærværen<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelse<br />
var ved 1. dom un<strong>de</strong>r 30 år mod<br />
55 pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen. 62 pct. af<br />
<strong>de</strong> ejendomskriminelle var un<strong>de</strong>r 30 år<br />
mod 38 pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen. Det<br />
er altså særlig en ændring af praksis med<br />
hensyn til idømmelse af forvaring 1. gang til<br />
yngre ejendomskriminelle, <strong>de</strong>r slår igennem i<br />
<strong>de</strong> samle<strong>de</strong> tal.<br />
ber fra løsla<strong>de</strong>lsen til første nye kriminelle<br />
handling. Som i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen<br />
har <strong>de</strong>t af praktiske årsager været nødven-
digt at registrere ti<strong>de</strong>n mellem løsla<strong>de</strong>lse og<br />
dom m. v. i 1. instans (se endvi<strong>de</strong>re afsnit 9<br />
i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen).<br />
Med <strong>de</strong> forbehold in mente, som nævnes i<br />
domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen, er <strong>de</strong>r her kun<br />
medtaget en enkelt tabel, <strong>de</strong>r viser <strong>de</strong>n gennemsnitlige<br />
recidivhastighed for alle recidivister<br />
i særfængsel, arbejdshus og forvaring.<br />
For særfængsel ligger medianen i gruppen<br />
9-11,9 måne<strong>de</strong>r, for arbejdshus i gruppen<br />
12-23,9 og for forvaring i samme gruppe. 35<br />
pct. af <strong>de</strong> indsatte i særfængsel har en recidivhastighed<br />
på 12 måne<strong>de</strong>r og <strong>de</strong>rover,<br />
mod 47 pct. blandt <strong>de</strong> indsatte i arbejdshus<br />
og 43 pct. blandt <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> (42 pct. i<br />
domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen). De relativt gunstige<br />
hastighe<strong>de</strong>r for indsatte i særfængsel og<br />
forvaring kan som omtalt i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen<br />
til en vis grad skyl<strong>de</strong>s faktorer, <strong>de</strong>r<br />
242<br />
»trækker retssagen i langdrag« som mentalobservation,<br />
anke og fuld tilståelse contra<br />
benægtelse. Om disse faktorer har været til<br />
ste<strong>de</strong> i samme mål i behandlingen af sager,<br />
<strong>de</strong>r førte til arbejdshus (typisk 2. gang eller<br />
mere, i<strong>de</strong>t 71 pct. af <strong>de</strong> hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> tidligere<br />
har været anbragt i arbejdshus), har<br />
ikke været un<strong>de</strong>rkastet en systematisk behandling,<br />
men <strong>de</strong>t kan nævnes, at anke forekommer<br />
i 53 pct. af <strong>de</strong> aktuelle domme til<br />
arbejdshus.<br />
53 pct. af <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>, som indgår i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen,<br />
har en recidivhastighed<br />
på indtil 9 måne<strong>de</strong>r mod 38 pct. i <strong>de</strong>nne<br />
un<strong>de</strong>rsøgelse. Alt an<strong>de</strong>t lige kan man konstatere,<br />
at en større <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> seneste års 1.<br />
gangsindsatte i forvaring har en ugunstigere<br />
recidivhastighed end samtlige hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i<br />
<strong>de</strong>nne gruppe.
11.1. Værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> ved indbrudstyveri.<br />
Opgørelserne over værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> i<br />
samtlige forhold ved <strong>de</strong>n aktuelle sag, hvor<br />
<strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet er indbrudstyveri,<br />
viser, at 35 pct. af <strong>de</strong> indsatte<br />
i særfængsel har tilegnet sig værdier for<br />
mindre end 10.000 kr. mod 36 pct. af <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong><br />
og 69 pct. af <strong>de</strong> indsatte indbrudstyve<br />
i arbejdshus. Det er bemærkelsesværdigt,<br />
at 5 personer i forvaring har tilegnet sig<br />
for mindre end 500 kr.<br />
Ifølge sagens natur vil værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong><br />
hos indsatte i arbejdshus være relativt<br />
ringe, dog har 1 person et »udbytte« på<br />
mellem 25.000 og 50.000 kr. og 1 person<br />
mellem 50.000 og 100.000 kr.<br />
75 pct. af indbrudstyvene i særfængsel<br />
mod 60 pct. af <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> har tilegnet sig<br />
243<br />
værdier un<strong>de</strong>r 25.000 kr. Særfængsel er ikke<br />
repræsenteret i gruppen 25.000-49.999 kr.,<br />
men <strong>de</strong>n procentvise for<strong>de</strong>ling af beløb over<br />
50.000 er ens for særfængsel og forvaring.<br />
Sammenligner man <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>s udbytter<br />
ved indbrudstyveri i <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse<br />
med domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen, fin<strong>de</strong>r man en<br />
procentvis ensartet for<strong>de</strong>ling. 36 pct. af indbrudstyvene<br />
i <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse mod 33<br />
pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen har un<strong>de</strong>r<br />
10.000 kr. i udbytte. In<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> enkelte intervaller<br />
er for<strong>de</strong>lingen også meget ens, dog<br />
ligger 24 pct. i <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse mod 37<br />
pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen mellem<br />
10.000-24.999 kr.<br />
Omfanget af indbrudstyverier er altså tilnærmelsesvis<br />
lige store for <strong>de</strong> førstegangsindsatte<br />
i 1967-69 som for samtlige hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
forvare<strong>de</strong>.
11.2. Værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> (ska<strong>de</strong>), for<strong>de</strong>lt<br />
efter nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />
og sanktion. Særfængsel.<br />
Særfængsel. De 3 særfængselsindsatte, <strong>de</strong>r<br />
er indsat for bank- og postrøveri, har haft et<br />
»udbytte« på mellem 10.000 og 24.999 kr.<br />
De største »udbytter« fal<strong>de</strong>r i gruppen med<br />
dominanskriminalitet indbrudstyveri, i<strong>de</strong>t 20<br />
pct. af indbrudstyvene har tilegnet sig for<br />
over 50.000 kr. mod 22 pct. eller to personer<br />
af <strong>de</strong> ejendomskriminelle i <strong>de</strong> øvrige grupper.<br />
Der henvises til tabel 19.1.<br />
Arbejdshus. Bedrageri, un<strong>de</strong>rslæb og dokumentfalsk<br />
er alle repræsenteret med værdier<br />
un<strong>de</strong>r 5.000 kr., un<strong>de</strong>rslæb med un<strong>de</strong>r<br />
500 kr. An<strong>de</strong>t tyveri fremviser ikke værdier<br />
over 25.000 kr. 56 pct. af <strong>de</strong> indsatte i arbejdshus,<br />
<strong>de</strong>r har an<strong>de</strong>t tyveri som dominanskriminalitet,<br />
har tilegnet sig værdier for un<strong>de</strong>r<br />
2.500kr.<br />
Der henvises til tabel 19.2.<br />
Forvaring. Som <strong>de</strong>n eneste kategori af indsatte<br />
rummer forvaring personer, <strong>de</strong>r har<br />
brandstiftelse og mandat- og skyldnersvig<br />
som dominanskriminalitet. 20 pct. af brand-<br />
244<br />
stifterne har forvoldt ska<strong>de</strong>r på over 100.000<br />
kr., mens <strong>de</strong>t ene tilfæl<strong>de</strong> af mandatsvig andrager<br />
mellem 2.500-4.999 kr. Som for særfængsel<br />
har ingen af bank- og postrøverne<br />
udbytter på over 25.000 kr. Samtlige tilfæl<strong>de</strong><br />
af an<strong>de</strong>t røveri ligger un<strong>de</strong>r 5.000 kr.<br />
65 pct. af udbytterne og ska<strong>de</strong>rne ligger<br />
un<strong>de</strong>r 25.000 kr. mod 75 pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />
Der henvises til tabel 19.3.<br />
12. Anke og dissens.<br />
En opgørelse over anke og dissens i sager,<br />
som faktisk førte til henholdsvis særfængsel,<br />
arbejdshus og forvaring, giver selvfølgelig<br />
ikke noget bille<strong>de</strong> af domstolenes praksis,<br />
i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r ikke medtages <strong>de</strong> anke<strong>de</strong> sager, <strong>de</strong>r<br />
endte med andre sanktioner, typisk fængsel.<br />
Med <strong>de</strong>tte væsentlige forbehold in mente,<br />
kan ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> tabeller vise lidt om gangen<br />
i <strong>de</strong> sager, <strong>de</strong>r indgår i <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse<br />
og spørgsmålet om, i hvor vid udstrækning<br />
henholdsvis anklagemyndighe<strong>de</strong>n og<br />
<strong>de</strong>n domfældte har accepteret 1. instans' afgørelse.
Særfængsel. I alt 9 sager ud af 54 har været<br />
anket, d. v. s. 16,7 pct. Alle ankesager<br />
er startet ved un<strong>de</strong>rretten og ingen er gået<br />
til højesteret. 5 sager er anket af tiltalte og<br />
4 af anklagemyndighe<strong>de</strong>n. Se tabel 20.<br />
Arbejdshus. I alt 24 sager ud af 45 har<br />
været anket, d. v. s. 53,3 pct. Samtlige sager<br />
starte<strong>de</strong> ved un<strong>de</strong>rretten og <strong>de</strong>r var ikke i<br />
nogen tilfæl<strong>de</strong> dissens i 1. instans. I to sager,<br />
hvor tiltalte ved un<strong>de</strong>rretten var idømt arbejdshus,<br />
men hvor han anke<strong>de</strong> <strong>de</strong>n med påstand<br />
om tidsbestemt straf, mens anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />
påstod stadfæstelse var <strong>de</strong>r dissens<br />
ved landsretten. I begge tilfæl<strong>de</strong> var<br />
<strong>de</strong>r 4 dommere, <strong>de</strong>r stadfæste<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rrettens<br />
dom, mens 2 gik ind for ubetinget fængsel,<br />
i <strong>de</strong>t ene tilfæl<strong>de</strong> 1 år 3 mdrs. og i <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t<br />
tilfæl<strong>de</strong> 1 år 6 mdrs. fængsel. Se tabel 21.<br />
Forvaring. I alt 40 sager ud af 137 har<br />
været anket, d. v. s. 29,2 pct. 36 ankesager<br />
starte<strong>de</strong> ved un<strong>de</strong>rretten og 4 ved landsretten.<br />
I et enkelt tilfæl<strong>de</strong> var <strong>de</strong>r dissens m.h.t.<br />
dommen i un<strong>de</strong>rretten, <strong>de</strong>r lød på 1 år 6<br />
mdr. særfængsel, hvilket var 2 dommeres afgørelse,<br />
mens <strong>de</strong>n tredje gik ind for forvaring.<br />
Anklagemyndighe<strong>de</strong>n anke<strong>de</strong> sagen med påstand<br />
om forvaring, hvilket blev landsrettens<br />
afgørelse. I et tilfæl<strong>de</strong> var <strong>de</strong>r dissens m.h.t.<br />
landsrettens afgørelse, i<strong>de</strong>t 5 dommere gik<br />
ind for stadfæstelse og 1 dommer dømte 3<br />
års særfængsel i en sag, hvor tiltalte ved un-<br />
248<br />
<strong>de</strong>rretten var idømt forvaring men anke<strong>de</strong><br />
sagen med påstand om frifin<strong>de</strong>lse.<br />
Af <strong>de</strong> 4 højesteretsdomme var <strong>de</strong>r kun i<br />
et tilfæl<strong>de</strong> dissens. Tiltalte blev ved <strong>de</strong>n Københavnske<br />
nævningekreds idømt forvaring,<br />
anke<strong>de</strong> sagen med påstand om særfængsel,<br />
men ved højesteret blev dommen stadfæstet<br />
af 4 dommere, mens 1 gik ind for 4 års særfængsel.<br />
Se tabel 22.<br />
13. Hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i sikkerhedsforvaring <strong>de</strong>n<br />
5. august 1970.<br />
Da <strong>de</strong> hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i sikkerhedsforvaring<br />
kun udgør en gruppe på 8 personer, og da 5<br />
af disse 8 y<strong>de</strong>rmere ikke har dom<br />
til/resolution om genindsættelse i sikkerhedsforvaring,<br />
men dom til livsvarigt fængsel,<br />
er <strong>de</strong>t fun<strong>de</strong>t mest hensigtsmæssigt at<br />
bringe en kort oversigt omfatten<strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong><br />
og tidligere dominanskriminalitet, antallet<br />
af forskellige frihedsberøven<strong>de</strong> sanktioner,<br />
<strong>de</strong>n gennemsnitlige recidivhastighed,<br />
dom i aktuelle sag, anke og dissens og udtalelse<br />
i seneste Retslægerådserklæring forud<br />
for <strong>de</strong>n aktuelle sag.<br />
En nøjere gennemgang af <strong>de</strong> hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
i sikkerhedsforvaring vil lettest fin<strong>de</strong> sted på<br />
grundlag af <strong>de</strong> enkeltes straffeakter, eventuelt<br />
en beskrivelse af livsforløb i lighed med<br />
<strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r er udarbej<strong>de</strong>t i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.
14. Resumé.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatter <strong>de</strong>t klientel, <strong>de</strong>r i<br />
begyn<strong>de</strong>lsen af august 1970 sad i særfængsel,<br />
arbejdshus, forvaring og sikkerhedsforvaring,<br />
dog kun halv<strong>de</strong>len af særfængselsklientellet.<br />
Særfængselsklientellet er <strong>de</strong>t yngste, typisk<br />
25-35 år, forvaringsklientellet noget<br />
ældre, typisk 30—40 år. Ældst er arbejdshusklientellet,<br />
hvor forholdsvis mange har passeret<br />
<strong>de</strong> fyrre.<br />
Ejendomskriminalitet er <strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong><br />
indsættelsesgrund, navnlig for arbejdshusklientellet,<br />
hvor kun 7 pct. er indsat af andre<br />
grun<strong>de</strong>. 11 pct. af særfængselsklientellet er<br />
indsat af andre grun<strong>de</strong>, heraf 7 pct. for sexualkriminalitet,<br />
3 pct. for voldskriminalitet.<br />
Forvaringsklientellet er <strong>de</strong>t mest sammensatte,<br />
i<strong>de</strong>t 66 pct. er indsat for ejendomskriminalitet,<br />
14 pct. for sexualkriminalitet, 13<br />
pct. for voldskriminalitet og 7 pct. for<br />
brandstiftelse.<br />
Kun 11 af 235 un<strong>de</strong>rsøgte har ikke været<br />
straffet tidligere, 2 særfængselsindsatte og 9<br />
forvare<strong>de</strong>. Af <strong>de</strong> 224 recidivister er 136 recidiveret<br />
homologt, d. v. s. til ganske samme<br />
kriminalitetsart, mens 57 er recidiveret ligeartet<br />
i øvrigt, d. v. s. in<strong>de</strong>n for samme hovedgruppe<br />
(ejendoms-, sexual- eller voldskriminalitet)<br />
. Kun 31 eller 14 pct. er recidiveret<br />
uligeartet. Det er såle<strong>de</strong>s karakteristisk<br />
for alle tre klientelgrupper, at <strong>de</strong> hol<strong>de</strong>r sig<br />
in<strong>de</strong>n for samme kriminalitetsart.<br />
253<br />
Det er karakteristisk for alle tre klientelgrupper,<br />
at <strong>de</strong> rekrutteres af vedvaren<strong>de</strong> kriminelle<br />
med adskillige tidligere frihedsberøvelser<br />
bag sig. For arbejdshusklientellet typisk<br />
mellem 7 og 12, for <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>s vedkommen<strong>de</strong><br />
mellem 4 og 9. Hos særfængselsklientellet<br />
ligger største<strong>de</strong>len ligele<strong>de</strong>s mellem<br />
4 og 9. Her har dog relativt mange kun<br />
mellem 1 og 3 tidligere frihedsberøvelser.<br />
De tidligere sanktioner er overvejen<strong>de</strong><br />
fængsel. Halv<strong>de</strong>len af særfængselsklientellet<br />
har dog været i ungdomsfængsel mod 44<br />
pct. af <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> og kun en fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>l<br />
af arbejdshusklientellet. Forskellen mellem<br />
særfængsel og arbejdshus skyl<strong>de</strong>s utvivlsomt,<br />
at ungdomsfængsel anvendtes i bety<strong>de</strong>ligt<br />
større omfang omkring 1960 end omkring<br />
1950.<br />
Værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> er lavest hos arbejdshusklientellet,<br />
hvor mindre end en fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>l<br />
ligger over 10.000 kr. mod 46 pct. hos<br />
særfængselsklientellet og 60 pct. hos <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>.<br />
8 pct. af særfængselsklientellet, 11<br />
pct. af <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> og 22 pct. af arbejdshusklientellet<br />
har tilegnet sig værdier for mindre<br />
end 1.000 kr.<br />
Denne forskel træ<strong>de</strong>r endnu ty<strong>de</strong>ligere<br />
frem, hvis man alene ser på <strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r<br />
er indsat for indbrudstyveri. Kun 32 pct. af<br />
indbrudstyvene i arbejdshus har haft et udbytte<br />
på mere end 10.000 kr. mod 65 pct.<br />
hos særfængselsklientellet og hele 74 pct. af<br />
<strong>de</strong> indbrudstyve, <strong>de</strong>r er endt i forvaring.
Ole An<strong>de</strong>rsen, Jan Kaarsen og Jens Tolstrup<br />
Opholdsti<strong>de</strong>n i forvaring<br />
En un<strong>de</strong>rsøgelse af opholdsti<strong>de</strong>n<br />
for mænd prøveudskrevet i<br />
henholdsvis 1959 og 1969<br />
Bilag 6.
256<br />
Indhold sfortegnelse.<br />
si<strong>de</strong><br />
Tabeloversigt 257<br />
1. Un<strong>de</strong>rsøgelsens formål 259<br />
2. Population 259<br />
3. Kil<strong>de</strong>r 260<br />
4. Dominanskriminalitet i aktuelle sag 260<br />
5. Faktiske opholdsti<strong>de</strong>r 260<br />
5.1. Faktiske opholdstid, for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet i <strong>de</strong>n aktuelle sag 263<br />
6. Gennemsnitlige opholdsti<strong>de</strong>r 266<br />
6.1. Gennemsnitlig opholdstid og dominanskriminalitet i <strong>de</strong>n aktuelle sag 266<br />
6.2. Gennemsnitlig opholdstid efter henholdsvis dom og ken<strong>de</strong>lse i <strong>de</strong>n aktuelle sag 267<br />
6.3. Gennemsnitlig opholdstid og tidligere antal sanktioner 268<br />
6.4. Gennemsnitlig opholdstid for 1. gangs-forvare<strong>de</strong> 270<br />
7. Udbytte ved indbrudstyveri 270<br />
8. Faktisk opholdstid og udbytte ved indbrudstyveri 271<br />
9. Anke og dissens 275<br />
9.1. Anke og dissens i 1959 275<br />
9.2. Anke og dissens i 1969 275<br />
10. Udskrivningssager 276<br />
11. Resumé 277
Tabel 1. Antallet af prøveudskrevne fra forvaring<br />
i 1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt efter anstalt.<br />
Tabel 2. Prøveudskrevne fra forvaring i<br />
1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet<br />
ved sidste dom/ken<strong>de</strong>lse.<br />
Tabel 3. Prøveudskrevne fra forvaring i<br />
1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt efter opholdstid i<br />
forvaring (regnet fra tidspunkt for sidste<br />
dom/ken<strong>de</strong>lse til faktisk prøveudskrivningsdato).<br />
Tabel 3.1. Prøveudskrevne fra forvaring i<br />
1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt efter opholdstid<br />
(un<strong>de</strong>r og over 2 år) i forvaring (regnet<br />
fra tidspunkt for sidste dom/ken<strong>de</strong>lse til<br />
faktisk prøveudskrivningsdato).<br />
Tabel 4.a. Prøveudskrevne fra forvaring i<br />
1959, for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet<br />
ved sidste dom/ken<strong>de</strong>lse og opholdstid i<br />
forvaring (regnet fra tidspunkt for sidste<br />
dom/ken<strong>de</strong>lse til faktisk prøveudskrivningsdato)<br />
.<br />
Tabel 4.b. Prøveudskrevne fra forvaring i<br />
1969, for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet<br />
ved sidste dom/ken<strong>de</strong>lse og opholdstid i<br />
forvaring (regnet fra tidspunkt for sidste<br />
dom/ken<strong>de</strong>lse til faktisk prøveudskrivningsdato).<br />
Tabel 5. Gennemsnitlig opholdstid i forvaring<br />
for prøveudskrevne i 1959 og 1969,<br />
for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet ved<br />
sidste dom/ken<strong>de</strong>lse (opholdsti<strong>de</strong>n regnet<br />
fra tidspunkt for sidste dom/ken<strong>de</strong>lse til<br />
faktisk prøveudskrivningsdato).<br />
I <strong>de</strong> efterfølgen<strong>de</strong> tabeller og gennemsnitsberegninger<br />
er 5 personer, <strong>de</strong>r i 1959<br />
blev prøveudskrevet efter at have været<br />
genindsat efter ken<strong>de</strong>lse for overtræ<strong>de</strong>lse<br />
af særvilkår alene (altså u<strong>de</strong>n ny kriminalitet),<br />
ikke medtaget.<br />
33<br />
Tabeloversigt<br />
Endvi<strong>de</strong>re er 2 personer, som blev prøveudskrevet<br />
i 1969, ikke medtaget på<br />
grund af <strong>de</strong>res helt atypiske opholdsti<strong>de</strong>r<br />
(1 med 21 år 6 måne<strong>de</strong>r og 1 med 18 år).<br />
Tabel 6. Gennemsnitlig opholdstid i forvaring<br />
for prøveudskrevne i 1959 og 1969,<br />
<strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> henholdsvis dom til eller ken<strong>de</strong>lse<br />
om genindsættelse i forvaring.<br />
Tabel 7.a. Gennemsnitlig opholdstid i forvaring<br />
(regnet fra tidspunkt for sidste<br />
dom/ken<strong>de</strong>lse til faktisk prøveudskrivningsdato)<br />
for prøveudskrevne ejendomskriminelle<br />
i 1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt efter<br />
tidligere antal domme m. v. til forvaring<br />
og dom/ken<strong>de</strong>lse ved sidste anbringelse.<br />
Tabel 7.b. Gennemsnitlig opholdstid i forvaring<br />
(regnet fra tidspunkt for sidste<br />
dom/ken<strong>de</strong>lse til faktisk prøveudskrivningsdato)<br />
for prøveudskrevne ikke-ejendomskriminelle<br />
i 1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt<br />
efter tidligere antal domme m. v. til forvaring<br />
og dom/ken<strong>de</strong>lse ved sidste anbringelse.<br />
Tabel 8.a. Gennemsnitlig opholdstid i forvaring<br />
for prøveudskrevne i 1959 og 1969<br />
med dom til forvaring, for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet<br />
(ejendomskriminalitet og<br />
an<strong>de</strong>t).<br />
Tabel 8.b. Gennemsnitlig opholdstid i forvaring<br />
for prøveudskrevne i 1959 og 1969<br />
med ken<strong>de</strong>lse om genindsættelse i forvaring,<br />
for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet<br />
(ejendomskriminalitet og an<strong>de</strong>t).<br />
Tabel 9. Gennemsnitlig opholdstid i forvaring<br />
for førstegangsforvare<strong>de</strong>, tidligere frihedsberøve<strong>de</strong>,<br />
<strong>de</strong>r blev prøveudskrevet i<br />
1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet<br />
ved dommen til forvaring.<br />
Tabel 10. Prøveudskrevne fra forvaring i<br />
1959 og 1969 med indbrudstyveri som do-
minanskriminalitet ved sidste dom/ken<strong>de</strong>lse,<br />
for<strong>de</strong>lt efter <strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong> type<br />
af indbrudstyveri og udbytte.<br />
Tabel 11. Prøveudskrevne fra forvaring i<br />
1959 med indbrudstyveri som dominanskriminalitet<br />
ved sidste dom/ken<strong>de</strong>lse, for<strong>de</strong>lt<br />
efter <strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong> type af indbrudstyveri<br />
samt udbyttet (samtlige forhold)<br />
og opholdstid i forvaring.<br />
Tabel 12. Prøveudskrevne fra forvaring i<br />
1969 med indbrudstyveri som dominanskriminalitet<br />
ved sidste dom/ken<strong>de</strong>lse, for-<br />
258<br />
<strong>de</strong>lt efter <strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong> type af indbrudstyveri<br />
samt udbyttet (samtlige forhold)<br />
og opholdstid i forvaring.<br />
Tabel 13. Ejendomskriminelle prøveudskrevet<br />
fra forvaring i 1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt<br />
efter dom og ken<strong>de</strong>lse og om dommen/<br />
ken<strong>de</strong>lsen blev anket/kæret.<br />
Tabel 14. Prøveudskrevne fra forvaring i<br />
1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet<br />
ved sidste dom/ken<strong>de</strong>lse og<br />
antal prøveudskrivningssager.
1. Un<strong>de</strong>rsøgelsens formål.<br />
Formålet med <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse er at re<strong>de</strong>gøre<br />
for <strong>de</strong> faktiske hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>r for<br />
mænd, <strong>de</strong>r blev prøveudskrevet fra forvaring<br />
i 1959 og 1969.<br />
Oprin<strong>de</strong>lig var un<strong>de</strong>rsøgelsen blot tænkt<br />
som en sammenligning mellem <strong>de</strong> to prøveudskrivningsårgange<br />
u<strong>de</strong>n en nærmere<br />
analyse af kriminalitet m. m. Imidlertid<br />
måtte man formo<strong>de</strong>, at klientellet hav<strong>de</strong> ændret<br />
sig i løbet af disse 10 år, samt at opholdsti<strong>de</strong>ns<br />
læng<strong>de</strong> har en forbin<strong>de</strong>lse med<br />
såvel <strong>de</strong>n kriminelle fortid som kriminalitetens<br />
art.<br />
Der er <strong>de</strong>rfor indsamlet en lang række oplysninger,<br />
<strong>de</strong>r i hovedsagen svarer til <strong>de</strong> oplysninger,<br />
<strong>de</strong>r blev indsamlet i un<strong>de</strong>rsøgelsen<br />
vedrøren<strong>de</strong> mænd hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i særfængsel,<br />
arbejdshus og forvaring <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />
(klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen).<br />
Nærværen<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelse medtager ikke<br />
alle <strong>de</strong> indsamle<strong>de</strong> oplysninger men koncentrerer<br />
sig om variable, <strong>de</strong>r må formo<strong>de</strong>s at<br />
have særlig betydning for opholdsti<strong>de</strong>n.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsen beskriver følgen<strong>de</strong> forhold:<br />
1) dominanskriminalitet i aktuelle sag.<br />
2) faktisk opholdstid, for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet.<br />
3) gennemsnitlig opholdstid og dominanskriminalitet<br />
i aktuelle sag.<br />
4) gennemsnitlig opholdstid og tidligere<br />
antal sanktioner.<br />
5) gennemsnitlig opholdstid efter henholdsvis<br />
dom og ken<strong>de</strong>lse i <strong>de</strong>n aktuelle sag.<br />
259<br />
6) gennemsnitlig opholdstid for førstegangsindsatte.<br />
7) faktisk opholdstid og udbytte ved indbrudstyveri.<br />
8) anke og dissens i <strong>de</strong>n aktuelle sag.<br />
9) udskrivningssagens forløb.<br />
2. Population.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatter samtlige mænd, <strong>de</strong>r<br />
blev prøveudskrevet fra forvaring i 1959 og<br />
1969 efter at være blevet indsat i forvaring<br />
efter dom eller rettens ken<strong>de</strong>lse. Un<strong>de</strong>rsøgelsen<br />
medtager ikke personer, <strong>de</strong>r er »prøveudskrevet«<br />
efter direkte tilbageførsel eller<br />
frivilligt ophold.<br />
I en <strong>de</strong>l af un<strong>de</strong>rsøgelsen er u<strong>de</strong>ladt 5 personer,<br />
prøveudskrevet i 1959, som var indsat<br />
efter rettens ken<strong>de</strong>lse alene på grund af<br />
overtræ<strong>de</strong>lse af andre vilkår end vilkåret om<br />
straffrit liv (i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> kal<strong>de</strong>t særvilkår),<br />
samt 2 personer, prøveudskrevet i 1969, <strong>de</strong>r<br />
hav<strong>de</strong> ekstremt lange hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>r, henholdsvis<br />
21 år og 18 år. I <strong>de</strong>t ene tilfæl<strong>de</strong><br />
var <strong>de</strong>n pgld. dømt for forsøg på voldtægt<br />
m. m. over for en pige på 11 år. (I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong><br />
kal<strong>de</strong>t K. 1). I <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t tilfæl<strong>de</strong> var<br />
<strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> dømt for manddrab ved at<br />
have dræbt sin hustru og tre børn. Han var<br />
<strong>de</strong>su<strong>de</strong>n dømt for forsøg på brandstiftelse.<br />
(I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> kal<strong>de</strong>t K. 2).<br />
Antallet af prøveudskrevne faldt med 11<br />
pct. fra 1959 til 1969 (<strong>de</strong>t gennemsnitlige<br />
daglige belæg faldt til <strong>de</strong>t halve). De 2 forvaringsanstalter<br />
tegner sig for hver ca. en<br />
halv<strong>de</strong>l af <strong>de</strong> prøveudskrevne.
3. Kil<strong>de</strong>r.<br />
Indsamlingen af oplysninger er i hovedsagen<br />
foregået som beskrevet i klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />
Hovedkil<strong>de</strong>n har været <strong>de</strong>n enkeltes charteque<br />
i forvaringsanstalterne, suppleret med<br />
udskrifter af rigsregistraturen.<br />
Også i <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse har man indbyr<strong>de</strong>s<br />
kontrolleret <strong>de</strong> enkelte kil<strong>de</strong>r, ligesom<br />
<strong>de</strong>r i et stort antal tilfæl<strong>de</strong> er foretaget<br />
kontrolindsamling af oplysninger.<br />
Se i øvrigt klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />
4. Dominanskriminalitet i aktuelle sag.<br />
Om begrebet dominanskriminalitet henvises<br />
til domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />
Bestemmelsen af dominanskriminaliteten<br />
har for nærværen<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelse ikke voldt<br />
større vanskelighe<strong>de</strong>r, end <strong>de</strong>t var tilfæl<strong>de</strong>t i<br />
klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />
Prøveudskrivningsårgang 1959 er bemærkelsesværdig<br />
<strong>de</strong>rved, at kun 1 person, <strong>de</strong>r er<br />
dømt for vold (an<strong>de</strong>n vold, nemlig § 119<br />
stk. 1), er blevet prøveudskrevet. Det er ikke<br />
un<strong>de</strong>rsøgt, hvorvidt an<strong>de</strong>len af personer,<br />
dømt for vold, var lavere i årene op mod<br />
1959, men man må formo<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>t beror på<br />
en tilfældighed, at <strong>de</strong>nne gruppe er så svagt<br />
repræsenteret i 1959-årgangen.<br />
Gruppen brandstiftelse er i 1959 lidt stærkere<br />
repræsenteret end i 1969-årgangen (4<br />
pct. mod 3 pct.) og er bemærkelsesværdig<br />
ved, at <strong>de</strong>r indgår 1 person, dømt for brandstiftelse<br />
efter straffelovens § 180. I domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen<br />
og i klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen<br />
indgår alene personer, dømt efter § 181.<br />
Sexualkriminalitet er stærkere repræsenteret<br />
i 1959 end 1969, særlig for så vidt angår<br />
gruppen »an<strong>de</strong>n kønslig omgængelse end<br />
samleje«.<br />
Også i <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse er største<strong>de</strong>len<br />
ejendomskriminelle, i<strong>de</strong>t 74 pct. af samtlige<br />
prøveudskrevne i 1959 og 80 pct. i 1969 tilhørte<br />
<strong>de</strong>nne gruppe. An<strong>de</strong>len af personer<br />
med indbrudstyveri som dominanskriminalitet<br />
ligger noget lavere i 1959 (35 pct. mod<br />
49 pct. i 1969-udskrivningsårgangen og 46<br />
pct. i klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen). An<strong>de</strong>t tyveri<br />
260<br />
ligger til gengæld lidt højere i 1959-årgangen<br />
med 15 pct. mod 9 pct. i 1969-årgangen og 4<br />
pct. i klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />
Røveri er ikke repræsenteret i 1969-årgangen,<br />
ligesom <strong>de</strong>r i 1969-årgangen ikke indgår<br />
personer med an<strong>de</strong>n kriminalitet, mens <strong>de</strong>r i<br />
1959-årgangen indgår 1 person dømt for alfonseri<br />
(strfl.s § 229, stk. 2 og 3).<br />
Overtræ<strong>de</strong>lse af særvilkår alene er repræsenteret<br />
med 5 personer i 1959 mod ingen i<br />
1969. Det er som ovenfor nævnt ikke un<strong>de</strong>rsøgt,<br />
hvor mange af <strong>de</strong> hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> op mod<br />
henholdsvis 1959 og 1969 <strong>de</strong>r var indsat for<br />
overtræ<strong>de</strong>lse af særvilkår alene, men efter<br />
oplysning fra forvaringsanstalterne er <strong>de</strong>t i<br />
<strong>de</strong> senere år sket uhyre sjæl<strong>de</strong>nt, at personer<br />
blev genindsat alene på grund af overtræ<strong>de</strong>lse<br />
af særvilkår. Se tabel 2.<br />
5. Faktiske opholdsti<strong>de</strong>r.<br />
Der er fra 1959 til 1969 sket en væsentlig<br />
forkortning af opholdsti<strong>de</strong>n i forvaring. I<br />
1959 tilbragte 68 pct. mere end 2 år i forvaring,<br />
regnet fra dom/ken<strong>de</strong>lse i <strong>de</strong>n aktuelle<br />
sag til faktisk prøveudskrivningsdato<br />
mod 39 pct. i 1969. Ved faktisk prøveudskrivningsdato<br />
forstås <strong>de</strong>n dato, hvor personen<br />
forlod anstalten som prøveudskrevet,<br />
ikke datoen for rettens ken<strong>de</strong>lse om prøveudskrivning,<br />
i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n kan gå et<br />
stykke tid fra ken<strong>de</strong>lsestidspunktet til <strong>de</strong>n<br />
faktiske prøveudskrivningsdato, f. eks. hvis<br />
<strong>de</strong>r forud for prøveudskrivningen skal skaffes<br />
arbej<strong>de</strong> og logi. Se tabel 3.1.<br />
Stigningen i antallet af prøveudskrevne,<br />
<strong>de</strong>r har hensid<strong>de</strong>t un<strong>de</strong>r 2 år i forvaringsanstalten,<br />
må tilskrives en ændret udskrivningspraksis,<br />
i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r ikke er større forskel<br />
på antallet af personer, som <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
år blev prøveudskrevet efter at have været<br />
indsat efter rettens ken<strong>de</strong>lse (43 pct. i 1959<br />
mod 49 pct. i 1969). Som <strong>de</strong>t ses af tabel 6,<br />
si<strong>de</strong> 268 skyl<strong>de</strong>s fal<strong>de</strong>t i opholdsti<strong>de</strong>n særlig<br />
et fald i opholdsti<strong>de</strong>n for personer, <strong>de</strong>r var<br />
indsat i forvaring efter rettens ken<strong>de</strong>lse, i<strong>de</strong>t<br />
<strong>de</strong>n gennemsnitlige opholdstid for personer<br />
indsat efter ken<strong>de</strong>lse i 1959 var 2 år 2 måne<strong>de</strong>r<br />
mod 1 år 5 måne<strong>de</strong>r i 1969.
261<br />
!) Vold mod politiet, § 119, 1. 2 ) Heraf 1 forsøg. 3 ) Heraf 1 person § 222, 1 og 1 person § 210, 1 (blodskam).<br />
4 ) Heraf 1 person § 224 jfr. § 222, 1, 1 person § 224 jfr. § 222, 2 og 223, 2 personer § 224 jfr. § 222, 2. 5 ) Heraf<br />
5 personer § 225,1 jfr. § 222,2 personer § 225, 2. 6 ) § 232. 7 ) Samtlige dømt efter § 232. 8 ) Heraf 3 personer,<br />
<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> har forfalsket recepter. 9 ) Heraf 2 personer med forsøg på indbrudstyveri. 10 ) 1 person § 229,<br />
2, og 3 (alfonseri). ») § 245, 2. 12 ) 1 person § 244,2 og 4, § 244, 3, § 244,4 jfr. 2, § 244,4 jfr. 2 og 3, § 244,4. Vold<br />
mod arrestforvarer, § 119,1. 13 ) Forsøg på voldtægt. 14 ) Heraf 2 personer § 224 jfr. § 222, 2, 1 person § 224<br />
jfr. § 222, 1 og 2. 15 ) § 225, 1 og 2. 16 ) Begge dømt efter § 232. 17 ) § 232. 18 ) Heraf 1 person, <strong>de</strong>r u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong><br />
har forfalsket recepter. 19 ) Heraf 5 personer med forsøg på indbrudstyveri.
262<br />
Tabel 3. Prøveudskrevne fra forvaring i 1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt efter opholdstid i forvaring (regnet fra tidspunkt<br />
for sidste dom/'ken<strong>de</strong>lse til faktisk prøveudskrivningsdato).<br />
Ser man på, hvorle<strong>de</strong>s opholdsti<strong>de</strong>rne<br />
for<strong>de</strong>ler sig på <strong>de</strong> forskellige intervaller, ses<br />
en bety<strong>de</strong>lig forskel i mediantallene. Mediantallet<br />
for 1959-årgangen ligger i gruppen 2<br />
år 3 måne<strong>de</strong>r til 2 år 5 måne<strong>de</strong>r, mens <strong>de</strong>n<br />
for 1969-årgangen ligger i gruppen 1 år 9<br />
måne<strong>de</strong>r til 1 år 11 måne<strong>de</strong>r, altså omkring<br />
et halvt år lavere.<br />
Selv om <strong>de</strong>r i 1969-årgangen indgår 2 personer<br />
med meget lange opholdsti<strong>de</strong>r (18 år<br />
og 21 år 6 måne<strong>de</strong>r), er <strong>de</strong>t helt ty<strong>de</strong>ligt, at<br />
hvor opholdsti<strong>de</strong>r på mindre end 1 år kun<br />
forekom i 2 pct. af tilfæl<strong>de</strong>ne i 1959, forekommer<br />
<strong>de</strong> i 16 pct. af tilfæl<strong>de</strong>ne i 1969.<br />
Er <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s sket en kraftig forskydning<br />
i retning af korte hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>r, er <strong>de</strong>t relative<br />
antal af personer med lange hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>r<br />
uforandret mellem <strong>de</strong> 2 årgange,<br />
i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r i 1959 var 11 pct. med 4 år eller<br />
<strong>de</strong>rudover mod 15 pct. i 1969. Ser man bort<br />
fra <strong>de</strong> 2 ekstremt lange hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>r hos<br />
personer løsladt i 1969 har 12 pct. af disse<br />
løsladte haft 4 år eller mere i forvaring. Se<br />
tabel 3.<br />
Tabel 3.1. Prøveudskrevne fra forvaring i 1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt efter opholdstid i forvaring (regnet fra<br />
tidspunkt for sidste dom/ken<strong>de</strong>lse til faktisk prøveudskrivningsdato).
5.1. Faktiske opholdstid, for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet<br />
i <strong>de</strong>n aktuelle sag.<br />
Dominanskriminalitetens for<strong>de</strong>ling blev vist<br />
i tabel 2. Ne<strong>de</strong>nfor vises forhol<strong>de</strong>t mellem<br />
dominanskriminaliteten og <strong>de</strong>n faktiske opholdstid<br />
(tabel 4.a og 4.b).<br />
Det bille<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r tegner sig, kan umid<strong>de</strong>lbart<br />
synes meget diffust, men visse hovedlinier<br />
kan dog la<strong>de</strong> sig udtrække. Ser man på<br />
grupperne bedrageri, un<strong>de</strong>rslæb, dokumentfalsk,<br />
indbrudstyveri og an<strong>de</strong>t tyveri, er<br />
spredningen bety<strong>de</strong>ligt større i 1959 end i<br />
1969. Ingen, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> bedrageri, un<strong>de</strong>rslæb<br />
og dokumentfalsk som dominanskriminalitet<br />
i 1969, sad længere end 2 år 2 måne<strong>de</strong>r,<br />
mens 8 personer i 1959 med disse dominanskriminaliteter<br />
hav<strong>de</strong> sid<strong>de</strong>t mere end 2 år 2<br />
måne<strong>de</strong>r.<br />
For indbrudstyveri gæl<strong>de</strong>r, at spredningen<br />
<strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> år er ret stor, men at <strong>de</strong>r er<br />
bety<strong>de</strong>lig færre, <strong>de</strong>r i 1969 har lange opholdsti<strong>de</strong>r<br />
for indbrudstyveri, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r i 1969<br />
var 7 personer, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> sid<strong>de</strong>t 3 år og <strong>de</strong>rover,<br />
mod 14 i 1959, heraf 1, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> forsøg<br />
på indbrudstyveri som dominanskriminalitet.<br />
3 personer sad mellem 4 år og 4 år 5 måne<strong>de</strong>r<br />
for indbrudstyveri i 1959 mod 2 i<br />
1969. En enkelt prøveudskrevet i 1969 med<br />
indbrudstyveri som dominanskriminalitet<br />
sad mellem 5 år og 5 år 11 måne<strong>de</strong>r.<br />
Manddrab forekommer ikke blandt <strong>de</strong><br />
prøveudskrevne i 1959. I 1969 blev i alt 3<br />
personer med <strong>de</strong>nne dominanskriminalitet<br />
prøveudskrevet. 1 hav<strong>de</strong> sid<strong>de</strong>t mellem 4 år<br />
og 41/2 år, 1 mellem 6 og 10 år og 1 person<br />
18 år.<br />
263<br />
An<strong>de</strong>n vold forekommer kun i 1 tilfæl<strong>de</strong> i<br />
1959 mod 6 tilfæl<strong>de</strong> i 1969, hertil kommer 1<br />
tilfæl<strong>de</strong> af legemsbeskadigelse med dø<strong>de</strong>n til<br />
følge, hvor <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> sad mellem AV2<br />
og 5 år. Alle, <strong>de</strong>r er dømt for an<strong>de</strong>n vold,<br />
har sid<strong>de</strong>t mere end 2 år, heraf 1 mellem<br />
5 og 6 år.<br />
Brandstiftelse forekommer i i alt 6 tilfæl<strong>de</strong><br />
i 1959, heraf 1 tilfæl<strong>de</strong> for brandstiftelse<br />
efter straffelovens § 180 med en hensid<strong>de</strong>lsestid<br />
på mellem 5 og 6 år.<br />
Efter voldtægt mod voksne kvin<strong>de</strong>r hav<strong>de</strong><br />
1 af <strong>de</strong> prøveudskrevne i 1959 sid<strong>de</strong>t mellem<br />
1 år 6 måne<strong>de</strong>r og 1 år 8 måne<strong>de</strong>r, ellers<br />
var hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>n her mellem 4 år og<br />
41/2 år.<br />
Øvrige sexualkriminalitet giver et lidt<br />
spredt bille<strong>de</strong>, men med en ten<strong>de</strong>ns til længere<br />
hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>r i 1959. Man skal dog<br />
bemærke, at grovhe<strong>de</strong>n af <strong>de</strong> enkelte sexualforbry<strong>de</strong>lser,<br />
trods ensartet rubricering, kan<br />
være noget forskellig.<br />
Det synes bemærkelsesværdigt, at af <strong>de</strong> 5<br />
personer, som i 1959 blev prøveudskrevet<br />
efter at have været indsat for overtræ<strong>de</strong>lse<br />
af særvilkår alene, har kun 1 person sid<strong>de</strong>t<br />
mindre end 1 år. Den person, <strong>de</strong>r sad<br />
længst, sad mellem 2 år og 2 år 2 måne<strong>de</strong>r.<br />
Denne gruppe fin<strong>de</strong>s som forannævnt ikke<br />
i 1969.<br />
Med hensyn til indbrudstyveri i 1969 er<br />
<strong>de</strong>t karakteristisk, at af <strong>de</strong> 16 personer, <strong>de</strong>r<br />
hensad un<strong>de</strong>r 15 måne<strong>de</strong>r, var <strong>de</strong> 5 dømt for<br />
forsøg på indbrudstyveri.<br />
Om værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> ved indbrudstyveri,<br />
se si<strong>de</strong> 270.
6. Gennemsnitlige opholdsti<strong>de</strong>r.<br />
6.1. Gennemsnitlig opholdstid og dominanskriminalitet<br />
i <strong>de</strong>n aktuelle sag.<br />
For at skabe et bedre overblik over opholdsti<strong>de</strong>n<br />
i forbin<strong>de</strong>lse med dominanskriminaliteten<br />
har man beregnet <strong>de</strong> gennemsnitlige<br />
opholdsti<strong>de</strong>r.<br />
I <strong>de</strong>n første beregning (tabel 5) er <strong>de</strong>r<br />
medtaget 2 ekstremt lange opholdsti<strong>de</strong>r i<br />
1969 (se afsnit 6.2.).<br />
Den samle<strong>de</strong> gennemsnitlige opholdstid er<br />
fra 1959 til 1969 kun fal<strong>de</strong>t med 2 måne<strong>de</strong>r.<br />
Ser man bort fra <strong>de</strong> 2 ekstremt lange opholdsti<strong>de</strong>r,<br />
er <strong>de</strong>n gennemsnitlige opholdstid<br />
for samtlige fal<strong>de</strong>t med 6 måne<strong>de</strong>r.<br />
Antallet af personer med vold og brandstiftelse<br />
som dominanskriminalitet er så<br />
ringe, at <strong>de</strong>t ikke giver mulighed for en forsvarlig<br />
sammenligning.<br />
For sexualkriminaliteten gjaldt, at <strong>de</strong>r var<br />
en svag stigning i <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> gennemsnitlige<br />
opholdstid fra 2 år 9 måne<strong>de</strong>r i 1959 til<br />
266<br />
3 år i 1969, hvis man bortser fra K. 1, <strong>de</strong>r<br />
efter voldtægt over for piger un<strong>de</strong>r 12 år,<br />
hensad i forvaring i 21 år 6 måne<strong>de</strong>r. Stigningen<br />
i forhold til 1959 kan næppe forklares<br />
ved en større tilbagehol<strong>de</strong>nhed over for<br />
prøveudskrivning af forvare<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r er dømt<br />
for sexualkriminalitet. Der kan være tale<br />
om, at <strong>de</strong>r blandt <strong>de</strong> prøveudskrevne i 1959<br />
var tilfæl<strong>de</strong> af sexualkriminalitet, <strong>de</strong>r ikke<br />
var så alvorlig som for <strong>de</strong> prøveudskrevne i<br />
1969. Det er heller ikke un<strong>de</strong>rsøgt, i hvor<br />
vid udstrækning, <strong>de</strong>r blandt <strong>de</strong> prøveudskrevne<br />
i begge årgange var personer, <strong>de</strong>r<br />
frivilligt hav<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rkastet sig kastration.<br />
For ejendomskriminalitet er <strong>de</strong>r sket et<br />
markant fald på 31 pct. fra 2 år 5 måne<strong>de</strong>r i<br />
1959 til 1 år 8 måne<strong>de</strong>r i 1969. Særlig opholdsti<strong>de</strong>n<br />
for dokumentfalsk og indbrudstyveri<br />
er fal<strong>de</strong>t, indbrudstyveri dog ikke mere<br />
end gennemsnittet for samtlige med ejendomskriminalitet.<br />
Om <strong>de</strong> gennemsnitlige<br />
ti<strong>de</strong>r for personer med ejendomskriminalitet,<br />
se i øvrigt si<strong>de</strong> 269 og si<strong>de</strong> 270.
Mens opholdsti<strong>de</strong>n efter dom kun faldt<br />
med 2,9 pct. fra 2 år 10 måne<strong>de</strong>r i 1959 til 2<br />
år 9 måne<strong>de</strong>r i 1969, faldt opholdsti<strong>de</strong>n<br />
efter ken<strong>de</strong>lsen med 34,6 pct. fra 2 år 2 måne<strong>de</strong>r<br />
i 1959 til 1 år 5 måne<strong>de</strong>r i 1969.<br />
268<br />
Det kan såle<strong>de</strong>s konstateres, at <strong>de</strong>t først<br />
og fremmest er fal<strong>de</strong>t i <strong>de</strong>n gennemsnitlige<br />
hensid<strong>de</strong>lsestid efter ken<strong>de</strong>lse, <strong>de</strong>r har bevirket,<br />
at <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> opholdstid er fal<strong>de</strong>t.<br />
Tabel 6. Gennemsnitlig opholdstid i forvaring for prøveudskrevne i 1959 og 1969, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> henholdsvis<br />
dom til eller ken<strong>de</strong>lse om genindsættelse i forvaring.<br />
6.3. Gennemsnitlig opholdstid og tidligere<br />
antal sanktioner.<br />
Ved opgørelsen af antallet af tidligere sanktioner<br />
er benyttet samme fremgangsmå<strong>de</strong><br />
som i klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen, afsnit 9: tidligere<br />
frihedsberøven<strong>de</strong> sanktioner.<br />
Blandt <strong>de</strong> ejendomskriminelle var <strong>de</strong>r<br />
hverken i 1959 eller 1969 nogen, som ved<br />
<strong>de</strong>res dom til forvaring ikke tidligere hav<strong>de</strong><br />
været frihedsberøvet. 37 pct. af <strong>de</strong> prøveudskrevne<br />
ejendomskriminelle i 1959 var personer,<br />
<strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>res første dom til forvaring,<br />
mod 25 pct. af <strong>de</strong> ejendomskriminelle i<br />
1969.<br />
Blandt <strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r tidligere hav<strong>de</strong><br />
haft dom m. v. til forvaring, er <strong>de</strong>r bå<strong>de</strong> i<br />
1959 og i 1969 en klar ten<strong>de</strong>ns til, at opholdsti<strong>de</strong>n<br />
fal<strong>de</strong>r, jo flere ophold man har<br />
haft i forvaring. Der henvises til tabel 7 a.<br />
Blandt <strong>de</strong> prøveudskrevne ikke-ejendomskriminelle<br />
var <strong>de</strong>r i 1959: 6 personer og i<br />
1969: 5 personer, <strong>de</strong>r ikke tidligere hav<strong>de</strong><br />
været frihedsberøvet. Den gennemsnitlige<br />
opholdstid for disse personer ligger for<br />
1959's vedkommen<strong>de</strong> 2 måne<strong>de</strong>r over gennemsnittet<br />
og for 1969's vedkommen<strong>de</strong> 4<br />
måne<strong>de</strong>r over gennemsnittet for samtlige ikke-ejendomskriminelle.<br />
I 1959 blev 17 personer, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> fået<br />
<strong>de</strong>res første dom til forvaring, prøveudskrevet.<br />
I 1969 drejer <strong>de</strong>t sig om 12 personer.<br />
Den gennemsnitlige opholdstid var henholdsvis<br />
3 år 3 måne<strong>de</strong>r i 1959 og 4 år 1<br />
måned i 1969.<br />
Kun ganske få af <strong>de</strong> prøveudskrevne ikkeejendomskriminelle<br />
hav<strong>de</strong> tidligere haft dom<br />
m. v. til forvaring. Gennemsnitsti<strong>de</strong>rne for<br />
disse få personer ligger noget un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> øvrige<br />
ti<strong>de</strong>r for ikke-ejendomskriminelle. Der<br />
henvises til tabel 7 b.<br />
Sammenfatten<strong>de</strong> om <strong>de</strong> gennemsnitlige<br />
opholdsti<strong>de</strong>r for personer med dom til forvaring<br />
kan man sige, at hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>n for<br />
ejendomskriminelle i 1969 var 7 måne<strong>de</strong>r<br />
kortere end i 1959. For ikke-ejendomskriminelle<br />
er <strong>de</strong>r sket en stigning fra 1959 til<br />
1969. Det samle<strong>de</strong> gennemsnit blev for 1959<br />
2 år 10 måne<strong>de</strong>r mod 2 år 9 måne<strong>de</strong>r i 1969.
270<br />
Tabel 8 a. Gennemsnitlig opholdstid i forvaring for prøveudskrevne i 1959 og 1969 med dom til forvaring,<br />
for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet (ejendomskriminelle, »andre«).<br />
De gennemsnitlige opholdsti<strong>de</strong>r for perso- 2 år 2 måne<strong>de</strong>r i 1959 til 1 år 5 måne<strong>de</strong>r i<br />
ner prøveudskrevet efter ken<strong>de</strong>lse om gen- 1969. Det samle<strong>de</strong> gennemsnit faldt med 35<br />
indsættelse i forvaring viser et kraftigt fald pct. fra 2 år 2 måne<strong>de</strong>r i 1959 til 1 år 5 måfor<br />
personer med ejendomskriminalitet, fra ne<strong>de</strong>ril969.<br />
Tabel 8 b. Gennemsnitlig opholdstid i forvaring for prøveudskrevne i 1959 og 1969 med ken<strong>de</strong>lse om genindsættelse<br />
i forvaring, for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet (ejendomskriminelle, »andre«).<br />
6.4. Gennemsnitlig opholdstid for 1. gangs- til længere opholdsti<strong>de</strong>r for ikke-ejendomsjorvare<strong>de</strong>.<br />
kriminelle. Denne forskel er betinget af: 1)<br />
Den gennemsnitlige opholdstid for 1. gangs- ne<strong>de</strong>r i 1959 til 2 år 4 måne<strong>de</strong>r i 1969, og for<br />
forvare<strong>de</strong>, som tidligere hav<strong>de</strong> været friheds- vare<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r var dømt for manddrab, og evenberøvet,<br />
var bå<strong>de</strong> i 1959 og 1969 3 år. For<strong>de</strong> tue lt 2 ) at <strong>de</strong>r blandt <strong>de</strong> prøveudskrevne,<br />
ejendomskriminelles vedkommen<strong>de</strong> var <strong>de</strong>r <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> sexualkriminalitet som dominanstale<br />
om et fald på 6 måne<strong>de</strong>r fra 2 år 10 må- kriminalitet i 1959, indgår et større antal<br />
ne<strong>de</strong>r i 1959 til 2 år 4 måne<strong>de</strong>r i 1969 og for med mindre alvorlig sexualkriminalitet, og<br />
ikke-ejendomskriminelle var <strong>de</strong>r tale om en en<strong>de</strong>lig 3) at <strong>de</strong>r muligvis i 1959 blandt <strong>de</strong><br />
stigning på 10 måne<strong>de</strong>r, nemlig fra 3 år 3 sexualkriminelle er personer, <strong>de</strong>r har fået fomåne<strong>de</strong>r<br />
(1959) til 4 år 1 måned (1969). retaget frivillig kastration.<br />
Der synes såle<strong>de</strong>s at være en klar ten<strong>de</strong>ns<br />
Tabel 9. Gennemsnitlig opholdstid i forvaring for 1. gangs-forvare<strong>de</strong>, tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd,<br />
<strong>de</strong>r blev prøveudskrevet i 1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet ved dommen til<br />
forvaring.<br />
_ -r„ , . ,, , . minanskriminalitet: indbrudstyveri, hav<strong>de</strong><br />
7. Udbytte ved indbrudstyven. begået indbmd . forretningsiokaier. l dom.<br />
Den domineren<strong>de</strong> type af indbrudstyveri var fældteun<strong>de</strong>rsøgelsen dreje<strong>de</strong> <strong>de</strong>t sig om 70<br />
indbrud i forretningslokaler, i<strong>de</strong>t 74 pct. i pct. af samtlige med dominanskriminalitet:<br />
1959 og 72 pct. i 1969 af samtlige med do- indbrudstyveri.
19 pet. eller 8 personer af <strong>de</strong> prøveudskrevne<br />
i 1959 var indsat i forvaring efter<br />
at have tilegnet sig for i alt un<strong>de</strong>r kr. 500<br />
mod 6 pct. eller 3 personer i 1969. Det tilsvaren<strong>de</strong><br />
tal i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen var<br />
4 pct. og for forvare<strong>de</strong> i klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen<br />
8 pct.<br />
Der er fra 1959 til 1969 sket en kraftig<br />
stigning i <strong>de</strong> tilegne<strong>de</strong> værdier, i<strong>de</strong>t 79 pct. i<br />
1959 hav<strong>de</strong> tilegnet sig for un<strong>de</strong>r 10.000 kr.<br />
mod 45 pct. i 1969. I domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen<br />
dreje<strong>de</strong> <strong>de</strong>t sig om 33 pct. og for <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong><br />
i klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen 36 pct. Opgørelsen<br />
over værdierne tager ikke hensyn til<br />
stedfundne prisstigninger.<br />
Sammenfatten<strong>de</strong> kan <strong>de</strong>t siges, at <strong>de</strong>r<br />
blandt <strong>de</strong> prøveudskrevne i 1969, <strong>de</strong> førstegangsindsatte<br />
i 1967-1969 og <strong>de</strong> hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
d. 5. august 1970 med dominanskriminalitet:<br />
indbrudstyveri er l /z, <strong>de</strong>r var indsat<br />
på grund af indbrudstyveri til en værdi<br />
un<strong>de</strong>r 10.000 kr. Se tabel 10.<br />
271<br />
8. Faktisk opholdstid og udbytte ved indbrudstyveri.<br />
Kun 1 prøveudskrevet med dominanskriminalitet:<br />
indbrudstyveri hav<strong>de</strong> i 1959 en hensid<strong>de</strong>lsestid<br />
på mindre end 1 år. Det dreje<strong>de</strong><br />
sig om en forvaret, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> tilegnet sig for<br />
un<strong>de</strong>r 500 kr. I 1969 var <strong>de</strong>r 7 personer, <strong>de</strong>r<br />
sad mindre end 1 år for indbrudstyveri, og<br />
hertil kommer 2 tilfæl<strong>de</strong> af forsøg på indbrudstyveri.<br />
Den ene person, <strong>de</strong>r i 1959<br />
hav<strong>de</strong> forsøg på indbrudstyveri, hav<strong>de</strong> en<br />
hensid<strong>de</strong>lsestid på mellem 3 år og 3 år 2 måne<strong>de</strong>r.<br />
Hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>rne for personer, <strong>de</strong>r<br />
var prøveudskrevet efter forsøg på indbrudstyveri,<br />
var i 1969 henholdsvis 2 personer:<br />
mindre end 1 år, 2 personer: mellem 1 år og<br />
1 år 2 måne<strong>de</strong>r.<br />
7 personer eller 16 pct. af samtlige hav<strong>de</strong><br />
tilegnet sig for un<strong>de</strong>r 10.000 kr. og sad i<br />
un<strong>de</strong>r 2 år i 1959. I 1969 drejer <strong>de</strong>t sig om<br />
34 pct., <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> tilegnet sig for un<strong>de</strong>r<br />
10.000 kr., og som sad un<strong>de</strong>r 2 år. Medregner<br />
man <strong>de</strong> uoplyste og forsøgen<strong>de</strong>, drejer<br />
<strong>de</strong>t sig om 49 pct. eller ca. halv<strong>de</strong>len. Se tabellerne<br />
11 og 12.
9. Anke og dissens.<br />
Blandt <strong>de</strong> udskrevne i 1959 har <strong>de</strong>r i 21 pct.<br />
af tilfæl<strong>de</strong>ne været tale om anke eller kære i<br />
<strong>de</strong>n aktuelle sag. I 1969 dreje<strong>de</strong> <strong>de</strong>t sig om<br />
37 pct.<br />
275<br />
Den procentvise an<strong>de</strong>l af anke- og kæresager<br />
blev mere end fordoblet fra 1959 til<br />
1969 for så vidt angår <strong>de</strong> ejendomskriminelle,<br />
mens <strong>de</strong>n procentvise an<strong>de</strong>l for andre<br />
er uændret.<br />
Tabel 13. Prøveudskrevne fra forvaring i 1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt efter dom og ken<strong>de</strong>lse og om dommen/<br />
ken<strong>de</strong>lsen blev anket/kæret.<br />
9.1. Anke og dissens i 1959.<br />
For ca. 1/3 af ikke-ejendomskriminelle<br />
hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>n aktuelle sag været tale om<br />
anke. Det er i 2 tilfæl<strong>de</strong> uoplyst, hvem <strong>de</strong>r<br />
har anket.<br />
I 5 tilfæl<strong>de</strong> anke<strong>de</strong> tiltalte en un<strong>de</strong>rretsdom<br />
på forvaring. I 1 tilfæl<strong>de</strong> med påstand<br />
om tidsbestemt straf og i 4 tilfæl<strong>de</strong> med påstand<br />
om frifin<strong>de</strong>lse, heraf 1 subsidiært med<br />
tidsbestemt straf. Landsretten stadfæste<strong>de</strong> i<br />
alle tilfæl<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rrettens dom u<strong>de</strong>n dissens.<br />
1 person blev ved Vestre landsret idømt<br />
forvaring. Tiltalte anke<strong>de</strong>, men <strong>de</strong>t fremgår<br />
ikke, hvilken påstand han nedlag<strong>de</strong>. Højesteret<br />
stadfæste<strong>de</strong> landsrettens dom u<strong>de</strong>n<br />
dissens.<br />
5 ejendomskriminelle kære<strong>de</strong> ken<strong>de</strong>lser<br />
om genindsættelse. For 2 personers vedkommen<strong>de</strong><br />
kan <strong>de</strong>t ikke oplyses, hvem <strong>de</strong>r har<br />
anket ken<strong>de</strong>lsen. De resteren<strong>de</strong> 3 tilfæl<strong>de</strong> er<br />
kæret af domfældte med påstand om ophævelse<br />
af genindsættelsesken<strong>de</strong>lsen. I alle 5<br />
tilfæl<strong>de</strong> blev un<strong>de</strong>rrettens ken<strong>de</strong>lse stadfæstet<br />
af landsretten u<strong>de</strong>n dissens.<br />
I 12 tilfæl<strong>de</strong> var <strong>de</strong>r tale om anke i <strong>de</strong>n<br />
aktuelle sag. Det er i 2 tilfæl<strong>de</strong> uoplyst,<br />
hvem <strong>de</strong>r har anket, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t dog er oplyst,<br />
at landsretten i begge tilfæl<strong>de</strong> har stadfæstet<br />
un<strong>de</strong>rretsdommen u<strong>de</strong>n dissens. Det må formo<strong>de</strong>s,<br />
at <strong>de</strong>t er tiltalte, <strong>de</strong>r har anket dommen.<br />
I 9 tilfæl<strong>de</strong> lød un<strong>de</strong>rrettens dom på anbringelse<br />
i forvaringsanstalt, og af disse blev<br />
6 anket af tiltalte med påstand om tidsbestemt<br />
straf, 2 med påstand om frifin<strong>de</strong>lse,<br />
heraf 1 dog subsidiært tidsbestemt straf, og<br />
1 blev anket af tiltalte med påstand om særfængsel.<br />
Samtlige domme blev stadfæstet<br />
ved landsretten u<strong>de</strong>n dissens.<br />
I 1 tilfæl<strong>de</strong> blev tiltalte idømt 3 års ubetinget<br />
fængsel ved un<strong>de</strong>rretten, og dommen<br />
blev anket af anklagemyndighe<strong>de</strong>n med påstand<br />
om arbejdshus. Ved landsretten idømtes<br />
forvaring u<strong>de</strong>n dissens (H. 1235).<br />
9.2. Anke og dissens i 1969.<br />
Ingen af <strong>de</strong> 2 ken<strong>de</strong>lser om genindsættelse<br />
af ikke-ejendomskriminelle blev anket.<br />
Af <strong>de</strong> 18 domme til ikke-ejendomskriminelle<br />
blev 6 anket. 1 af sagerne er uoplyst.<br />
I 1 tilfæl<strong>de</strong> indskærpe<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rretten prøveudskrivningsvilkårene,<br />
og i et an<strong>de</strong>t tilfæl<strong>de</strong><br />
lød un<strong>de</strong>rrettens dom på særfængsel<br />
(læng<strong>de</strong>n ikke oplyst). Anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />
anke<strong>de</strong> med påstand om forvaring.<br />
Landsretten idømte forvaring u<strong>de</strong>n dissens.<br />
1 1 tilfæl<strong>de</strong> lød un<strong>de</strong>rrettens dom på særfængsel<br />
(læng<strong>de</strong>n ikke oplyst). Tiltalte anke<strong>de</strong><br />
med påstand om frifin<strong>de</strong>lse. Landsretten<br />
idømte forvaring u<strong>de</strong>n dissens.<br />
2 sager starte<strong>de</strong> ved landsretten, i begge<br />
tilfæl<strong>de</strong> lød dommen på forvaring. De til-
talte anke<strong>de</strong> med påstand om henholdsvis<br />
formil<strong>de</strong>lse og alm. fængsel. Højesteret stadfæste<strong>de</strong><br />
landsrettens dom u<strong>de</strong>n dissens.<br />
For <strong>de</strong> ejendomskriminelle gæl<strong>de</strong>r, at 1 /i<br />
af <strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r var indsat efter ken<strong>de</strong>lse,<br />
hav<strong>de</strong> kæret ken<strong>de</strong>lsen, nemlig 17 personer.<br />
I 2 tilfæl<strong>de</strong> kan <strong>de</strong>t ikke oplyses, hvem<br />
<strong>de</strong>r har kæret un<strong>de</strong>rrettens ken<strong>de</strong>lse om genindsættelse,<br />
men begge er stadfæstet af<br />
landsretten u<strong>de</strong>n dissens.<br />
Af 13 un<strong>de</strong>rretsken<strong>de</strong>lser om genindsættelse<br />
blev 8 kæret af domfældte med påstand<br />
om ophævelse af ken<strong>de</strong>lsen, 1 med påstand<br />
om idømmelse af almin<strong>de</strong>ligt fængsel,<br />
1 med påstand om idømmelse af arbejdshus<br />
og 1 med påstand om idømmelse af særfængsel<br />
samt 1 med påstand om midlertidig tilbageførsel.<br />
I 1 tilfæl<strong>de</strong> lød un<strong>de</strong>rrettens ken<strong>de</strong>lse<br />
på genindsættelse, men <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
kære<strong>de</strong> til landsretten med påstand<br />
om en retlig bedømmelse, hvor <strong>de</strong>r rejstes<br />
tiltale. Alle ken<strong>de</strong>lser blev stadfæstet ved<br />
landsretten.<br />
I 2 tilfæl<strong>de</strong> bestemte un<strong>de</strong>rretten, at <strong>de</strong><br />
pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> skulle forblive prøveudskrevet,<br />
men anklagemyndighe<strong>de</strong>n kære<strong>de</strong> ken<strong>de</strong>lsen,<br />
og landsretten fulgte i begge tilfæl<strong>de</strong> anklagemyndighe<strong>de</strong>ns<br />
påstand om genindsættelse<br />
i forvaring.<br />
For ca. Vi af ejendomskriminelle med<br />
dom til forvaring hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>r været tale om<br />
anke.<br />
Oplysninger om, hvem <strong>de</strong>r har anket, fin<strong>de</strong>s<br />
ikke i 3 tilfæl<strong>de</strong>, hvor dommen ved un<strong>de</strong>rretten<br />
lød på anbringelse i forvaringsanstalt.<br />
Af <strong>de</strong> 14 ankesager, <strong>de</strong>r foreligger oplyst,<br />
var 12 anket af tiltalte, i<strong>de</strong>t dommen i samtlige<br />
tilfæl<strong>de</strong> lød på anbringelse i forvarings-<br />
276<br />
anstalt. 2 blev anket med påstand om frifin<strong>de</strong>lse,<br />
heraf 1 dog subsidiært tidsbestemt<br />
straf, 6 med påstand om tidsbestemt straf og<br />
3 med påstand om særfængsel. Landsretten<br />
stadfæste<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rrettens dom i samtlige 11<br />
tilfæl<strong>de</strong>. I <strong>de</strong>n 12. sag idømtes ved un<strong>de</strong>rretten<br />
forvaring, og tiltalte anke<strong>de</strong> med påstand<br />
om tidsbestemt straf. Anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />
påstod stadfæstelse. Dommen ved Østre<br />
Landsret på 3 års særfængsel blev anket af<br />
anklagemyndighe<strong>de</strong>n med påstand om forvaring,<br />
og højesteret stadfæste<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rrettens<br />
dom. Samtlige sager var u<strong>de</strong>n dissens.<br />
I <strong>de</strong>t 13. tilfæl<strong>de</strong> idømtes 2 års særfængsel<br />
ved un<strong>de</strong>rretten, men anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />
anke<strong>de</strong> med påstand om forvaring.<br />
Landsretten fulgte <strong>de</strong>nne påstand.<br />
I <strong>de</strong>t 14. tilfæl<strong>de</strong> idømtes ved un<strong>de</strong>rretten<br />
3 års særfængsel u<strong>de</strong>n dissens. Denne dom<br />
blev anket af anklagemyndighe<strong>de</strong>n med påstand<br />
om forvaring, tiltalte nedlag<strong>de</strong> påstand<br />
om formil<strong>de</strong>lse. Vestre landsret idømte forvaring<br />
u<strong>de</strong>n dissens, og <strong>de</strong>nne dom blev<br />
anket af tiltalte med påstand om særfængsel,<br />
mens anklagemyndighe<strong>de</strong>n nedlag<strong>de</strong> påstand<br />
om stadfæstelse. Højesteret idømte forvaring,<br />
i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r var dissens med 4 dommere for forvaring<br />
og 2 dommere for 3 års særfængsel<br />
(H. 1818).<br />
10. Udskrivningssager.<br />
Blandt <strong>de</strong> ejendomskriminelle var <strong>de</strong>r i 1959<br />
i alt 57 pct., <strong>de</strong>r måtte rejse prøveudskrivningssag<br />
mere end 1 gang for at opnå prøveudskrivning<br />
fra forvaring. I 1969 dreje<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong>t sig om 26 pct. af <strong>de</strong> ejendomskriminelle.<br />
Ca. halv<strong>de</strong>len af ikke-berigerne opnåe<strong>de</strong><br />
prøveudskrivning ved 1. prøveudskrivningssag<br />
bå<strong>de</strong> i 1959 og 1969.
11. Resumé.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsen har til formål at gøre re<strong>de</strong><br />
for opholdsti<strong>de</strong>n i forvaring for <strong>de</strong> personer,<br />
<strong>de</strong>r blev udskrevet på prøve henholdsvis i<br />
1959 og 1969.<br />
De to årgange er lidt forskelligt sammensat.<br />
I begge dominerer ejendomskriminaliteten<br />
totalt med 74 pct. i 1959 og 80 pct. i<br />
1969. Derimod har 1959 kun 1 pct. med<br />
voldskriminalitet mod 9 pct. i 1969. Omvendt<br />
har 1959 ialt 15 pct. med sexualkriminalitet<br />
mod kun 8 pct. i 1969.<br />
Fra 1959 til 1969 er opholdsti<strong>de</strong>n fal<strong>de</strong>t<br />
med omkring et halvt år, i<strong>de</strong>t næsten halv<strong>de</strong>len<br />
af <strong>de</strong> udskrevne i 1959 sad 2V2 år eller<br />
mere, mens mere end halv<strong>de</strong>len af <strong>de</strong> udskrevne<br />
i 1969 sad mindre end 2 år, skønt<br />
an<strong>de</strong>len af indsættelser efter henholdsvis<br />
dom og ken<strong>de</strong>lse er stort set uændret fra<br />
1959 til 1969.<br />
Af indbrudstyvene blev i 1959 mindre<br />
end en fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>l udskrevet efter mindre end<br />
2 års ophold, mens <strong>de</strong>tte var tilfæl<strong>de</strong>t for bety<strong>de</strong>ligt<br />
mere end halv<strong>de</strong>len i 1969. Tilsvaren<strong>de</strong><br />
hav<strong>de</strong> kun en tredie<strong>de</strong>l af bedragerne<br />
sid<strong>de</strong>t mindre end 2 år i 1959, mens <strong>de</strong>tte<br />
var tilfæl<strong>de</strong>t for næsten femsjette<strong>de</strong>le af bedragerne<br />
i 1969. For <strong>de</strong> øvrige kriminalitetsarter<br />
er tallene små og bille<strong>de</strong>t ret broget.<br />
For <strong>de</strong> sexualkrimineüe er <strong>de</strong>n gennemsnitlige<br />
opholdstid steget med 3 måne<strong>de</strong>r fra<br />
2 år 9 måne<strong>de</strong>r i 1959 til 3 år i 1969. Stigningen<br />
skyl<strong>de</strong>s formentlig forskelle i kriminalitetens<br />
grovhed og muligvis anven<strong>de</strong>lsen<br />
af frivillig kastration. For <strong>de</strong> ejendomskriminelle<br />
viser <strong>de</strong> gennemsnitlige opholdsti<strong>de</strong>r<br />
<strong>de</strong>rimod et fald på 9 måne<strong>de</strong>r fra 2 år 5 måne<strong>de</strong>r<br />
i 1959 til 1 år 8 måne<strong>de</strong>r i 1969,<br />
277<br />
d. v. s. en nedsættelse af opholdsti<strong>de</strong>n med<br />
31 pct.<br />
Det er stort set kun opholdsti<strong>de</strong>n for personer,<br />
<strong>de</strong>r er indsat efter ken<strong>de</strong>lse, som er<br />
fal<strong>de</strong>t. For disse faldt <strong>de</strong>n gennemsnitlige opholdstid<br />
fra 2 år 2 måne<strong>de</strong>r i 1959 til 1 år 5<br />
måne<strong>de</strong>r i 1969. For personer, <strong>de</strong>r indsattes<br />
efter dom, faldt opholdsti<strong>de</strong>n <strong>de</strong>rimod kun<br />
fra 2 år 10 måne<strong>de</strong>r til 2 år 9 måne<strong>de</strong>r. For<br />
ejendomskriminelle med dom til forvaring<br />
var <strong>de</strong>r dog tale om et fald i <strong>de</strong>n gennemsnitlige<br />
opholdstid på 7 måne<strong>de</strong>r fra 2 år 8 måne<strong>de</strong>r<br />
til 2 år 1 måned. For <strong>de</strong> øvrige var <strong>de</strong>r<br />
tale om en stigning på ikke mindre end 10<br />
måne<strong>de</strong>r, fra 3 år 2 måne<strong>de</strong>r til 4 år. For<br />
personer indsat efter ken<strong>de</strong>lse faldt opholdsti<strong>de</strong>n<br />
for ejendomskriminelle med 9 måne<strong>de</strong>r,<br />
fra 2 år 2 måne<strong>de</strong>r til 1 år 5 måne<strong>de</strong>r.<br />
For <strong>de</strong> øvrige steg <strong>de</strong>n med 7 måne<strong>de</strong>r, fra<br />
1 år 5 måne<strong>de</strong>r til 2 år, men her er tallene<br />
forsvin<strong>de</strong>n<strong>de</strong> små.<br />
For indbrudstyvenes vedkommen<strong>de</strong> er <strong>de</strong>r<br />
sket en kraftig stigning i værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong>,<br />
i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>nne for 79 pct. af 1959-årgangen<br />
lå på un<strong>de</strong>r 10.000 kr. mod kun 45 pct.<br />
af 1969-årgangen. For begge årganges vedkommen<strong>de</strong><br />
er <strong>de</strong>r en klar sammenhæng mellem<br />
værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> og opholdsti<strong>de</strong>ns<br />
læng<strong>de</strong>.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsen in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r en<strong>de</strong>lig en re<strong>de</strong>gørelse<br />
for sager, <strong>de</strong>r er anket, og for sager,<br />
hvori <strong>de</strong>r er afsagt dissens. Det fremgår<br />
bl. a., at antallet af anke- og kæresager for <strong>de</strong><br />
ejendomskriminelles vedkommen<strong>de</strong> blev<br />
mere end fordoblet fra 1959 til 1969, mens<br />
<strong>de</strong>r ikke er sket nogen ændring for personer<br />
med an<strong>de</strong>n kriminalitet.
Udgangspunktet for vort behandlingsarbej<strong>de</strong><br />
er <strong>de</strong>n i kgl. anordning opstille<strong>de</strong> målsætning:<br />
at beskytte samfun<strong>de</strong>t for <strong>de</strong>n fare for<br />
retssikkerhe<strong>de</strong>n, som <strong>de</strong> indsatte, om <strong>de</strong> var<br />
på fri fod, ville fremby<strong>de</strong>. In<strong>de</strong>nfor disse<br />
sikkerhedsmæssige grænser skal vi forsøge<br />
at påvirke <strong>de</strong>m på en sådan må<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>t bliver<br />
lettere for <strong>de</strong>m at gennemføre et kriminalitetsfrit<br />
liv.<br />
Forvaringsanstaltens klientel er <strong>de</strong>n<br />
gruppe kriminelle, som af <strong>de</strong>n ene eller <strong>de</strong>n<br />
an<strong>de</strong>n grund ikke egner sig til påvirkning<br />
gennem <strong>de</strong>n behandling, <strong>de</strong>r stilles til rådighed<br />
i fængselsvæsenets øvrige anstalter, i<br />
hospitaler eller åndssvageanstalter.<br />
Det drejer sig om en gruppe, <strong>de</strong>r har sat<br />
sig - respektive er blevet sat - u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong><br />
almin<strong>de</strong>lige påvirkningssystemer. Det er <strong>de</strong><br />
afvigere fra <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige kriminelle klientel,<br />
<strong>de</strong>r fremby<strong>de</strong>r en større eller mindre<br />
risiko for retssikkerhe<strong>de</strong>n, et begreb <strong>de</strong>r var<br />
sær<strong>de</strong>les relevant for lovgivningen i 1930.<br />
Sagt på en an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong>: Retten har i disse<br />
tilfæl<strong>de</strong> fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t berettiget og rimeligt at<br />
anven<strong>de</strong> en foranstaltning, <strong>de</strong>r gør <strong>de</strong>t muligt<br />
for retten selv at ven<strong>de</strong> tilbage til spørgsmålet<br />
om tidspunktet for en ændring af <strong>de</strong><br />
frihedsberøven<strong>de</strong> foranstaltningers karakter,<br />
når <strong>de</strong>r er indhøstet y<strong>de</strong>rligere erfaringer<br />
vedr. <strong>de</strong>n fremtidige risiko for retssikkerhe<strong>de</strong>n.<br />
Som en selvfølgelig humanitær forpligtelse<br />
følger <strong>de</strong>r med en sådan forvaringsdom<br />
et tilbud til <strong>de</strong>n dømte om assistance til en<br />
personlighedsmæssig udvikling.<br />
Fra forskellig si<strong>de</strong>, såvel lægelig som juridisk,<br />
udtales ofte, at formålet med forvaring<br />
er disses behandling. Derved muliggøres <strong>de</strong>t<br />
at påstå, at varighe<strong>de</strong>n af forvaring er afhængig<br />
af behandlingsresultatet. Dette er<br />
bå<strong>de</strong> rigtigt og forkert.<br />
Sikkerhedstanken har altid haft en høj<br />
278<br />
Re<strong>de</strong>gørelse til straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
Af Georg K. Stiirup.<br />
Bilag 7.<br />
prioritet, samtidig med at vi opfatte<strong>de</strong> <strong>de</strong>t<br />
som muligt i <strong>de</strong> enkelte tilfæl<strong>de</strong> at give ret<br />
til en nuanceret række go<strong>de</strong>r.<br />
Dette kunne - da jeg tiltrådte i 1942 - ses<br />
som ganske rimeligt, da ophol<strong>de</strong>t i forvaringsanstalten<br />
ikke skulle betragtes som<br />
straf, men træ<strong>de</strong> i ste<strong>de</strong>t herfor. Vi var frigjort<br />
for enhver tanke om, at anstaltslivet<br />
skulle være præget af ulemper af <strong>de</strong>n ene<br />
eller <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n art, forudsat at disse områ<strong>de</strong>r<br />
ikke kompromittere<strong>de</strong> sikkerhed og/eller<br />
samfund.<br />
Behandlingsarbej<strong>de</strong>t er baseret på samarbej<strong>de</strong><br />
mellem alle, <strong>de</strong>r har en mulig indfly<strong>de</strong>lse<br />
på <strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, hvorpå <strong>de</strong>n indlagte selv<br />
kan gennemføre en for ham selv og for samfun<strong>de</strong>t<br />
acceptabel tilværelse. Vi bygger såle<strong>de</strong>s<br />
på <strong>de</strong>n indlagtes egen aktive <strong>de</strong>ltagelse i<br />
sin egen fremtid og prøver fra begyn<strong>de</strong>lsen<br />
at gøre ham klart, at <strong>de</strong>t største problem for<br />
fremti<strong>de</strong>n er <strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, hvorpå han starter<br />
sin nye tilværelse u<strong>de</strong>n for anstalten. Personlighedsmæssige<br />
ændringer i adfærd tilstræbes,<br />
specielt på <strong>de</strong> områ<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r, når han er<br />
på fri fod, skønnes at ville forøge risikoen<br />
for kriminelle handlinger. Sådanne omvæltninger<br />
kan dog være så vanskelige for <strong>de</strong>n<br />
enkelte indsatte at gennemføre, at vi i visse<br />
særtilfæl<strong>de</strong> må erken<strong>de</strong>, at man i hvert fald<br />
ikke skal fremskyn<strong>de</strong> sådanne dyberegåen<strong>de</strong><br />
ændringer, men se i øjnene (Treating, s. 15)<br />
at »helbre<strong>de</strong>lse« kan virke som en gift, som<br />
ikke enhver kan tåle (Jung).<br />
Som indledning til en personlighedsbehandling<br />
er <strong>de</strong>t vigtigt at få <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong> til<br />
at se i øjnene<br />
at <strong>de</strong>t er normalt, at mennesker føler sig<br />
usikre og ensomme,<br />
at <strong>de</strong>t tager tid at gennemløbe en menneskelig<br />
udvikling.<br />
Terapeuterne må være flexible og tilpasse
<strong>de</strong>res egen adfærd til <strong>de</strong> situationer, hvori <strong>de</strong><br />
befin<strong>de</strong>r sig i forhold til <strong>de</strong>n enkelte indlagte<br />
og først og fremmest stræbe efter, at <strong>de</strong>r hos<br />
<strong>de</strong>nne kan opbygges en rimelig tillid til <strong>de</strong><br />
personer, som repræsenterer institutionen,<br />
uanset at vi ikke altid reagerer, som han ønsker<br />
i øjeblikket. Karakteristisk for vore indlagte<br />
er, at <strong>de</strong> frygter, at <strong>de</strong>, selvom <strong>de</strong> ikke<br />
ønsker <strong>de</strong>t, påny kommer til at begå kriminelle<br />
handlinger, og såle<strong>de</strong>s accentuerer<br />
<strong>de</strong>res <strong>de</strong>rtil knytte<strong>de</strong> manglen<strong>de</strong> selvrespekt.<br />
Enhver tidligere selvrespekt er gennem hele<br />
retsmaskineriets arbej<strong>de</strong> blevet nedbrudt.<br />
Måske - ja ofte - har <strong>de</strong>t allere<strong>de</strong> i barndomsårene<br />
været vanskeliggjort for ham at<br />
udvikle en rimelig selvrespekt. Det har for<br />
mange af <strong>de</strong> kronisk kriminelle igennem en<br />
længere årrække - ofte fra tidlig barndom -<br />
ikke været muligt at opbygge primære interpersonelle<br />
relationer. Børne- og ungdomshjemsopdragelse,<br />
ofte institueret på basis af<br />
kriminelle handlinger, er hyppigt medvirken<strong>de</strong><br />
til en un<strong>de</strong>rlegenhedsfølelse. Dette påvirker<br />
forhol<strong>de</strong>t mellem ansatte og indlagte i<br />
<strong>de</strong> institutioner, hvor <strong>de</strong> har været. De forvare<strong>de</strong><br />
er ofte - som så mange u<strong>de</strong>n for anstalterne<br />
- urealistiske og tror, at man ved<br />
en klar viljesproces kan springe fra <strong>de</strong>n ene<br />
adfærdsform til <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n <strong>de</strong>rfra vidt forskellig,<br />
og <strong>de</strong>rmed optages, evt. genoptages,<br />
som medlem af en lovlydig gruppe. En væsentlig<br />
<strong>de</strong>l i arbej<strong>de</strong>t er at få <strong>de</strong>n indlagte til<br />
at forstå bå<strong>de</strong> sig selv og sine egne roller i <strong>de</strong><br />
situationer, hvori han optræ<strong>de</strong>r. Herun<strong>de</strong>r<br />
må han lære at forstå <strong>de</strong>t nødvendige i at<br />
undgå samvær med andre tidligere kriminelle.<br />
Derved skabes grundlaget for opbygningen<br />
af en ny omgangskreds, og samtidig<br />
begrænses risikoen for kriminogene situationer.<br />
Vi har i <strong>de</strong> senere år betegnet <strong>de</strong>n terapiform,<br />
vi anven<strong>de</strong>r i Herstedvester, som individualiseret<br />
integreren<strong>de</strong> vækstbehandling.<br />
Behandlingsmeto<strong>de</strong>n bygger på, at man indarbej<strong>de</strong>r<br />
en adæquat sikkerhedsforanstaltning<br />
som ligestillet terapeutisk element i forhold<br />
til psykoterapi, somatisk terapi, almin<strong>de</strong>ligt<br />
rehabiliteren<strong>de</strong> arbej<strong>de</strong> og socialt støttearbej<strong>de</strong><br />
(s.19). In<strong>de</strong>nfor alle disse områ<strong>de</strong>r<br />
er <strong>de</strong>t væsentligt at sætte <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
forvare<strong>de</strong>s selvrespekt i focus og gøre<br />
<strong>de</strong>t muligt for ham at fin<strong>de</strong> balancen mellem<br />
sine egne mulighe<strong>de</strong>r og <strong>de</strong> krav, <strong>de</strong>r stilles<br />
til ham i givne situationer. Et væsentligt ele-<br />
279<br />
ment i et sådant bredt orienteret behandlingsarbej<strong>de</strong><br />
er <strong>de</strong>n daglige gensidige information<br />
og udveksling af iagttagelser. Den<br />
daglige konference er sæ<strong>de</strong>t herfor. Dette<br />
samarbej<strong>de</strong> er også væsentligt for at udbygge<br />
alle typer af ansattes fornemmelse af at høre<br />
sammen og mulighe<strong>de</strong>n for alle til at kunne<br />
begrun<strong>de</strong> <strong>de</strong> afgørelser, <strong>de</strong>r træffes og forklare<br />
<strong>de</strong>n indlagte baggrun<strong>de</strong>n for, hvorfor<br />
<strong>de</strong> er truffet. De enkelte elementer i behandlingsarbej<strong>de</strong>t,<br />
<strong>de</strong>n praktiske udførelse af<br />
disse teorier, er beskrevet tidligere, senest i<br />
kap. 2, Practices, s. 22 ff. i Treating the<br />
»Untreatable«.<br />
Ved ankomsten er <strong>de</strong> fleste nyankomne<br />
nervøse og u<strong>de</strong> af ligevægt. Modtagelsen<br />
skal være venlig, stilfærdig. I <strong>de</strong> fleste tilfæl<strong>de</strong><br />
er <strong>de</strong>t vigtigt, at <strong>de</strong>n vagtmester, <strong>de</strong>r<br />
først mø<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n nye, giver hån<strong>de</strong>n og præsenterer<br />
sig. Men en mand, <strong>de</strong>r særlig skuffet<br />
over sig selv ven<strong>de</strong>r tilbage til Herstedvester<br />
efter en mislykket prøveudskrivning,<br />
kan være overor<strong>de</strong>ntlig overfølsom, og i sådanne<br />
tilfæl<strong>de</strong> kan <strong>de</strong>t være urigtigt at give<br />
hån<strong>de</strong>n.<br />
De første dage er meget væsentlige, og <strong>de</strong>t<br />
er vigtigt, at disse dages overfølsomhed udnyttes<br />
til ikke alene orientering fra medindlagte,<br />
<strong>de</strong>r med interesse kaster sig over <strong>de</strong>n<br />
nyankomne. Han må også få lejlighed til at<br />
høre institutionens ansattes meninger om<br />
hans fremtid. Det er <strong>de</strong>rfor vigtigt, at <strong>de</strong>n terapeut<br />
- psykiater eller psykolog - <strong>de</strong>r får<br />
<strong>de</strong>t direkte behandlingsmæssige ansvar for<br />
<strong>de</strong>n nyankomne, hurtigt får lejlighed til at<br />
gennemgå <strong>de</strong>n nyindlagtes levnedsløb. Der<br />
gives <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong> mulighed for udførligt<br />
at uddybe, hvad man har modtaget skriftligt<br />
om ham. Herved illustrerer man indirekte<br />
for ham, at vi her i institutionen ønsker at<br />
danne os vore egne meninger om ham, og at<br />
vi ikke u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> lægger vægt på, hvad<br />
<strong>de</strong>r er oplyst f. ex. i tidligere lægeerklæring.<br />
På basis af, hvad <strong>de</strong>r er iagttaget <strong>de</strong>n første<br />
måned, gennemgås et resumé af <strong>de</strong>n nyindsattes<br />
levnedsløb på et funktionærmø<strong>de</strong>,<br />
hvor oplysningerne fra skole, sygeplejerske,<br />
arbejdssted, af<strong>de</strong>ling og socialmedarbej<strong>de</strong>r<br />
indarbej<strong>de</strong>s i re<strong>de</strong>gørelsen. På <strong>de</strong>tte grundlag<br />
kan man i en række tilfæl<strong>de</strong> opstille<br />
noget i retning af en foreløbig behandlingsplan.<br />
Det er dog på <strong>de</strong>tte tidspunkt vanskeligt<br />
for <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong> at frigøre sig fra, hvad<br />
han oplever som autoritetsbetonet holdning
hos <strong>de</strong> ansatte. I <strong>de</strong>nne mellemmenneskelige<br />
situation er <strong>de</strong>t vanskeligt for os at opfatte,<br />
hvad <strong>de</strong>t er, han egentlig ønsker at sige.<br />
Dette medvirker til, at vi altid må være villige<br />
til at ændre og udbygge <strong>de</strong>n foreløbige<br />
arbejdsplan.<br />
I <strong>de</strong> år, hvor vi fik et rimeligt antal nyindsatte<br />
forvare<strong>de</strong>, gennemførte jeg selv en<br />
gruppemæssig orientering af <strong>de</strong> første gang<br />
hos os indlagte. Postbetjent og oversygeplejerske<br />
<strong>de</strong>ltog. Dette gav <strong>de</strong>ls en <strong>de</strong>l af personalet,<br />
<strong>de</strong>ls <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>, en fortrinlig mulighed<br />
for orientering om anstaltens forhold,<br />
såle<strong>de</strong>s som <strong>de</strong> tegne<strong>de</strong> sig for anstaltsle<strong>de</strong>ren.<br />
De nyankomne fik et praktisk oplevet<br />
indtryk af, hvordan en gruppetilværelse<br />
kunne forme sig. Her gennemgik jeg udfra<br />
psykiatrisk-psykologiske synspunkter <strong>de</strong> for<br />
retten mulige klassifikationer, som <strong>de</strong> foretages<br />
på grundlag af straffelovens § 17, og beskrev<br />
i enkle vendinger betydningen af lægeerklæring<br />
og retslægerådsudtalelse. Herved<br />
rette<strong>de</strong>s en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> fejlagtighe<strong>de</strong>r, <strong>de</strong> mødte<br />
op med. Det un<strong>de</strong>rstrege<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>res kriminelle<br />
handlinger enten for dommeren hav<strong>de</strong><br />
været så alvorlige eller var fulgt efter hinan<strong>de</strong>n<br />
i så hurtig rækkefølge, eller at <strong>de</strong> særegenskaber,<br />
som <strong>de</strong>n indsattes personlighedsmæssige<br />
forhold frembød, hav<strong>de</strong> været så<br />
påfal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> og konstante, at man ikke længere<br />
kunne regne med, at <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>ligt anvendte<br />
forholdsregler ville være tilstrækkelige<br />
til at bistå <strong>de</strong>n nu forvare<strong>de</strong> i at klare<br />
sig kriminalitetsfrit i fremti<strong>de</strong>n. Slagordsmæssigt<br />
kunne <strong>de</strong>t udtrykkes enkelt med, at<br />
retten på en må<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> sagt, at »nu er vi<br />
kommet til en slutstation«. Den ubestemte<br />
dom, forklare<strong>de</strong> jeg, skulle opfattes som rettens<br />
ønske om at udsky<strong>de</strong> tidspunktet for<br />
rettens afgørelse af, hvornår man kunne genoptage<br />
forsøg på u<strong>de</strong>n for institutionen at<br />
opbygge en fremtid u<strong>de</strong>n ny kriminalitet. På<br />
<strong>de</strong>tte grundlag faldt <strong>de</strong>t i reglen naturligt at<br />
gå vi<strong>de</strong>re til at drøfte udskrivningssituationen,<br />
som især interesserer <strong>de</strong> nyankomne, og<br />
som rettelig bety<strong>de</strong>r en ændring i form af en<br />
mildnelse af <strong>de</strong> i § 70 omhandle<strong>de</strong> behandlingsmæssige<br />
mulighe<strong>de</strong>r.<br />
Vi gennemgik <strong>de</strong> udskrivningsbetingelser,<br />
<strong>de</strong>r er almin<strong>de</strong>ligst. Vi hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>ngang, jeg<br />
gennemførte <strong>de</strong>tte, ca. 170 forvare<strong>de</strong> i Herstedvester,<br />
og jeg kunne påpege, at <strong>de</strong>t kun<br />
var få med lave numre, <strong>de</strong>r fandtes i anstalten,<br />
såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong> nyankomne selv hav<strong>de</strong> mu-<br />
280<br />
lighed for at kontrollere <strong>de</strong>t fejlagtige i <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige<br />
forsøg fra enkelte særligt aktive<br />
negativt indstille<strong>de</strong> kammeraters si<strong>de</strong> på at<br />
bil<strong>de</strong> <strong>de</strong>m ind, at næsten alle kom igen.<br />
Vi gennemgik også andre problemer og<br />
un<strong>de</strong>rstrege<strong>de</strong> bl. a., at flugten fra en besværlig<br />
situation alligevel ikke fører til<br />
nogen løsning af et problem, men at man i<br />
sådanne situationer ofte kan få udbytte af at<br />
diskutere tingene med andre mennesker, og<br />
at <strong>de</strong> blandt personalet forhåbentlig ville<br />
fin<strong>de</strong> mennesker, som <strong>de</strong> kunne have tillid<br />
til og som hav<strong>de</strong> praktiske erfaringer.<br />
Jeg un<strong>de</strong>rstrege<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>t var illusion at<br />
tro på, at livet efter en prøveudskrivning<br />
ville være lettere end før. Man kunne vist<br />
sige tværtimod og fastslå, at <strong>de</strong>t i hvert fald<br />
ville være lige så vanskeligt som institutionslivet.<br />
Vi gennemgik, hvorle<strong>de</strong>s vi anven<strong>de</strong>r<br />
<strong>de</strong>n åbne af<strong>de</strong>ling in<strong>de</strong>nfor muren, barakken,<br />
og hvorle<strong>de</strong>s man anven<strong>de</strong>r Kastanienborg.<br />
En<strong>de</strong>lig forsøgte jeg at forklare <strong>de</strong>m, at<br />
<strong>de</strong>t ikke var nemt at sige rent ud ja eller nej<br />
til spørgsmålet om, hvorvidt tidspunktet var<br />
in<strong>de</strong> til, at en mand blev prøveudskrevet.<br />
Der er mange forskellige ting, <strong>de</strong>r skal tages<br />
stilling til, hvis <strong>de</strong>r virkelig skal være realitet<br />
i, at <strong>de</strong>t er dommeren, <strong>de</strong>r skal træffe en<br />
afgørelse. Vi må se <strong>de</strong>t som rimeligt, at rettens<br />
afgørelse ikke altid vil være i overensstemmelse<br />
med, hvad vi udfra lægelige synspunkter<br />
ville fin<strong>de</strong> rimeligst. Der kan foreligge<br />
tilfæl<strong>de</strong>, hvor retten ikke vil udskrive,<br />
selvom vi anbefaler, eller i hvert fald har<br />
fun<strong>de</strong>t prøveudskrivning rimelig. Det omvendte<br />
kan - omend sjæl<strong>de</strong>nt - også være<br />
tilfæl<strong>de</strong>t, altså at vi ikke har anbefalet, men<br />
at retten alligevel prøveudskriver.<br />
En vigtig <strong>de</strong>l af vort behandlingsmæssige<br />
arbej<strong>de</strong> består i kritisk at analysere <strong>de</strong> indlagtes<br />
fremtidsplaner. Det er vigtigt at undgå<br />
<strong>de</strong> rene dagdrømmerier, <strong>de</strong>r er en så almin<strong>de</strong>lig<br />
trøst i fængselstilværelsen. Vi må i ste<strong>de</strong>t<br />
håbe at kunne nå frem til, at <strong>de</strong> som prøveudskrevne<br />
også vil føle sig overbevist om,<br />
at <strong>de</strong>r i vanskelige situationer er mulighed<br />
for at få hjælp i ste<strong>de</strong>t for at begå ny kriminalitet.<br />
Efter en sådan indledningstime er mulighe<strong>de</strong>rne<br />
for i næste mø<strong>de</strong> at få stillet flere<br />
spørgsmål væsentlig større. Vi drøfte<strong>de</strong> i<br />
an<strong>de</strong>n og evt. tredie time særlig forhol<strong>de</strong>t til<br />
personalet, hvordan man - på basis af erfaring<br />
om, at »nissen flytter med« - selv må
arbej<strong>de</strong> med. Man må altså ikke føle <strong>de</strong> drøftelser,<br />
<strong>de</strong>r gennemføres om ens person, som<br />
et udtryk for udspionering, men som et forsøg<br />
på at fin<strong>de</strong> frem til en indre continuitet i<br />
<strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, hvorpå <strong>de</strong> enkelte indlagte reagerer<br />
overfor forskellige situationer.<br />
Behandlingsarbej<strong>de</strong>ts formål er at undgå<br />
ny ligeartet kriminalitet. Vi må <strong>de</strong>rfor oftest<br />
belaste <strong>de</strong> indlagte så meget, som <strong>de</strong> kan<br />
tåle, og <strong>de</strong>rved give <strong>de</strong>m mulighed for at<br />
teste <strong>de</strong>res egne grænser. Vi må forsøge at<br />
fin<strong>de</strong> enhver mulig udvej for at påvirke <strong>de</strong>n<br />
enkelte til at opgive sine udadrette<strong>de</strong> reaktioner,<br />
eller i hvert fald modificere disse. Me<strong>de</strong>ns<br />
hospitaler i tilslutning til en konfliktsituation<br />
kan benytte lejlighe<strong>de</strong>n til at blive af<br />
med en vanskelig mand, når <strong>de</strong>nne ikke er<br />
sindssyg, må vi behol<strong>de</strong> <strong>de</strong> indsatte, som ikke<br />
alene me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong> er hos os, men antagelig<br />
også i fremti<strong>de</strong>n, vil fremby<strong>de</strong> væsentlig risiko<br />
for at blive virkeligt besværlige for<br />
<strong>de</strong>res omgivelser.<br />
En væsentlig <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t grundlæggen<strong>de</strong> arbej<strong>de</strong><br />
med at motivere <strong>de</strong> indlagte til at få en<br />
fornemmelse af, at <strong>de</strong>t er muligt, trods alle<br />
tidligere skuffelser, alligevel at kunne klare<br />
sig kriminalitetsfrit i fremti<strong>de</strong>n, ligger på<br />
<strong>de</strong>n uniformere<strong>de</strong> medarbej<strong>de</strong>r på af<strong>de</strong>lingen<br />
og på værkste<strong>de</strong>t.<br />
For at <strong>de</strong>n enkelte indsattes dagligliv skal<br />
få positiv betydning for ham, er <strong>de</strong>t nødvendigt,<br />
at han har et hyggeligt rum at trække<br />
sig tilbage til, hvor han kan være alene, og at<br />
<strong>de</strong>n gruppe, han i andre perio<strong>de</strong>r har lejlighed<br />
til at være sammen med på arbejdsplads<br />
eller af<strong>de</strong>ling, er til at hol<strong>de</strong> ud at leve fre<strong>de</strong>ligt<br />
sammen med (s.44).<br />
Koordineringen af <strong>de</strong>n arbejdsmæssige<br />
placering og placering på af<strong>de</strong>ling må foregå<br />
i <strong>de</strong>n daglige gruppe af overordnet personale,<br />
<strong>de</strong>n såkaldte konference.<br />
Skolen har til opgave <strong>de</strong>ls at analysere<br />
<strong>de</strong>n nyankomnes opdragelsesmæssige problemer,<br />
hans behov for speciel un<strong>de</strong>rvisning,<br />
og hvis <strong>de</strong>r f. ex. fin<strong>de</strong>s ordblindhed eller<br />
andre læsevanskelighe<strong>de</strong>r, da at sørge for, at<br />
disse bedst muligt bliver bearbej<strong>de</strong>t. Ud af<br />
skolens arbej<strong>de</strong> kan også komme gruppemæssige<br />
diskussioner om fremti<strong>de</strong>n og <strong>de</strong> sociale<br />
problemer, man kan vente at mø<strong>de</strong>. Extemporalteater<br />
udvikle<strong>de</strong>s i Herstedvester<br />
ved særlig indsats af forfatteren Kaj Nielsen.<br />
Et væsentligt led i behandlingsarbej<strong>de</strong>t er<br />
at oprethol<strong>de</strong> kontakten med <strong>de</strong>n ydre veris«<br />
281<br />
<strong>de</strong>n, <strong>de</strong>ls gennem adgang til avislæsning,<br />
<strong>de</strong>ls ved kontakt med familie og venner, bå<strong>de</strong><br />
når disse kommer på besøg og gennem udgange<br />
med ledsager. Særlig <strong>de</strong> 6 timers udgangsture<br />
hjælper mange indsatte til at se<br />
med nye øjne på gamle slagmarker. Disse<br />
ture har gang på gang været grundlag for<br />
hans egen forståelse af, hvorle<strong>de</strong>s han har<br />
været tilbøjelig til at opbygge en urealistisk<br />
drømmever<strong>de</strong>n, ligesom <strong>de</strong>t hjælper ham til<br />
at undgå at vente sig for meget ved sin tilbageven<strong>de</strong>n<br />
til <strong>de</strong>n frie ver<strong>de</strong>n. Udgangsledsageren<br />
har ofte opnået en stor indfly<strong>de</strong>lse i<br />
<strong>de</strong>nne vanskelige proces.<br />
Gruppearbej<strong>de</strong>t fal<strong>de</strong>r i to, evt. tre afsnit,<br />
<strong>de</strong>ls <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige gruppearbej<strong>de</strong>, som er<br />
et udslag af <strong>de</strong>n daglige tilværelse på af<strong>de</strong>lingerne,<br />
hver især med op til 10 eller 15<br />
indlagte. Allere<strong>de</strong> i 1944 skabtes her ud over<br />
<strong>de</strong>n første mere specialisere<strong>de</strong> arbejdsgruppe,<br />
som led i forbere<strong>de</strong>lserne til at<br />
overgå til <strong>de</strong>n åbne af<strong>de</strong>ling, Kastanienborg,<br />
<strong>de</strong>r blev taget i brug i november 1944, i en<br />
perio<strong>de</strong> hvor politiet var i Tyskland. Derefter<br />
prøve<strong>de</strong> vi i foråret 1946 en gruppe, <strong>de</strong>r<br />
gennemdrøfte<strong>de</strong> <strong>de</strong>res karriere, såle<strong>de</strong>s som<br />
<strong>de</strong> selv så på <strong>de</strong>n. I <strong>de</strong>nne gruppe <strong>de</strong>ltog professor<br />
Hurwitz, og <strong>de</strong>t var ty<strong>de</strong>ligt, at enhver<br />
af <strong>de</strong> indlagte anstrengte sig for at give<br />
<strong>de</strong>nne <strong>de</strong>n størst mulige indsigt i <strong>de</strong> komplicere<strong>de</strong><br />
livssituationer, <strong>de</strong>r fulgte af <strong>de</strong>n kriminelle<br />
karriere.<br />
En an<strong>de</strong>n form for gruppevirksomhed<br />
kaldte vi studiekredse. En sådan gruppe arbej<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
i 1947-48 for at planlægge en film<br />
om livet i Herstedvester, og en an<strong>de</strong>n gruppe<br />
udarbej<strong>de</strong><strong>de</strong> sammen med nogle repræsentanter<br />
for statsradiofonien grundlaget for en<br />
udsen<strong>de</strong>lse i radioen om livet i forvaring.<br />
Gruppearbej<strong>de</strong>t har i perio<strong>de</strong>r været overor<strong>de</strong>ntlig<br />
betydningsfuldt, men <strong>de</strong>r har igennem<br />
længere tid ikke været tilstrækkelig arbejdskraft<br />
til rådighed til at fortsætte <strong>de</strong>tte<br />
vigtige arbej<strong>de</strong> på tilstrækkelig intensiv<br />
må<strong>de</strong>. De enkelte terapeuter, <strong>de</strong>r har interesse<br />
for <strong>de</strong>t, belastes med førsøg på at<br />
komme i kontakt med <strong>de</strong> korttids-anbragte<br />
særfængselsfanger (s. 74, vedr. for<strong>de</strong>lene<br />
ved gruppearbej<strong>de</strong>).<br />
I »barakken« — en fri af<strong>de</strong>ling in<strong>de</strong>n for<br />
muren - har jeg selv gennem årene haft<br />
ugentlige gruppediskussioner.<br />
Speciel psykoterapi, som <strong>de</strong>n er udarbej<strong>de</strong>t<br />
hos os, må ses på baggrund af <strong>de</strong>t nu
skildre<strong>de</strong> apparat til udvikling og vedligehol<strong>de</strong>lse<br />
af <strong>de</strong>t psykoterapeutiske klima. Det er<br />
vigtigt at se <strong>de</strong> specielle psykoterapeutiske<br />
problemer på <strong>de</strong>res rette baggrund. I stor<br />
udstrækning bygger vi på Rogers non-directive<br />
terapeutiske arbejdsform.<br />
Den egentlige psykoterapi kommer un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n<br />
først igang, når baggrundsfaktorerne<br />
har virket nogen tid, og i så fald især i tilslutning<br />
til, at <strong>de</strong>r iagttages ændringer i <strong>de</strong>n<br />
daglige adfærd. Når <strong>de</strong>t stationære adfærdsmønster<br />
ikke længere hol<strong>de</strong>r, bliver <strong>de</strong>n indsatte<br />
ofte kræven<strong>de</strong> og barnagtig fremfor at<br />
kaste sig ud i konflikter, som han pleje<strong>de</strong> at<br />
gøre. I andre tilfæl<strong>de</strong> opstår hypokondre reaktioner<br />
eller en klæben<strong>de</strong> tilbøjelighed til<br />
at påkal<strong>de</strong> sig opmærksomhed på alle må<strong>de</strong>r.<br />
Psykoterapien må i en række tilfæl<strong>de</strong> gå<br />
ud på at skabe dybere indsigt i personlighe<strong>de</strong>ns<br />
struktur, men ofte må <strong>de</strong>t ikke ske for<br />
hurtigt, og man bør i <strong>de</strong>t hele taget være forsigtig<br />
med at fremkal<strong>de</strong> en for belasten<strong>de</strong><br />
selverken<strong>de</strong>lse. Samspillet med af<strong>de</strong>ling og<br />
arbejdsplads er i <strong>de</strong>n henseen<strong>de</strong> af stor betydning,<br />
i<strong>de</strong>t ændringer i adfærd først iagttages<br />
i dagliglivet på af<strong>de</strong>lingen.<br />
Følelsesla<strong>de</strong><strong>de</strong> øjeblikke kan i en række<br />
tilfæl<strong>de</strong> udnyttes, d. v. s. at man i tilslutning<br />
til åbenbare konfliktsituationer forsøger at<br />
udnytte <strong>de</strong>nne stemning af irritation og<br />
vre<strong>de</strong> til en analyse af, hvorfor sådanne perio<strong>de</strong>r<br />
ikke optrådte tidligere, eller netop optrådte<br />
idag, og især til at diskutere tidligere<br />
episo<strong>de</strong>r af samme karakter, såle<strong>de</strong>s som<br />
disse optrådte i <strong>de</strong>n frie tilværelse. Dette var<br />
især vigtigt i <strong>de</strong> første år, hvor svære konflikter<br />
optrådte hyppigt. Efterhån<strong>de</strong>n som<br />
miljøet bedre<strong>de</strong>s, svandt disse, og da vi fik<br />
færre konfliktsituationer, erstatte<strong>de</strong>s disse<br />
med <strong>de</strong>n anamnestiske analyse. Denne har<br />
nogen lighed med en såkaldt karakteranalyse.<br />
Vi forsøger at gennemføre en cirklen<br />
rundt om aktuelle situationer af kriminalitetsmæssig<br />
betydning, indtil man efterhån<strong>de</strong>n<br />
når frem til, at <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong> erken<strong>de</strong>r nødvendighe<strong>de</strong>n<br />
af at indarbej<strong>de</strong> nye holdninger<br />
overfor bestemte situationer eller situationskæ<strong>de</strong>r.<br />
Sådanne anamnestiske analyser virker<br />
i reglen bedst hos yngre personer (i 25-<br />
30 års al<strong>de</strong>ren eller lidt <strong>de</strong>rover), me<strong>de</strong>ns<br />
<strong>de</strong> ældre har vanskeligere ved at gennemløbe<br />
<strong>de</strong>n tilhøren<strong>de</strong> sociale læreproces, <strong>de</strong>r ofte,<br />
selv for <strong>de</strong> yngre, tager år.<br />
I en perio<strong>de</strong> anvendte vi i en <strong>de</strong>l tilfæl<strong>de</strong><br />
282<br />
narcosyntese og almin<strong>de</strong>lig afspænding, <strong>de</strong>t<br />
sidste særlig gennem et samarbej<strong>de</strong> med en<br />
afspændingsterapeut, <strong>de</strong>r med virkelig interesse<br />
forsøgte at gå ind i et samarbej<strong>de</strong> med<br />
psykoterapeuterne. Ingen af <strong>de</strong> to arbejdsmeto<strong>de</strong>r<br />
har vist sig så udbytterige og <strong>de</strong>rmed<br />
hyppigt anvendte, at <strong>de</strong>r har kunnet udarbej<strong>de</strong>s<br />
standardteknik.<br />
Når vi anven<strong>de</strong>r narcosyntese, sker <strong>de</strong>t nu<br />
altid med patienten i bælte, såle<strong>de</strong>s at man<br />
har kontrol med <strong>de</strong> aggressionsudbrud, <strong>de</strong>r<br />
un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n ses hos patienter af <strong>de</strong>n kategori,<br />
vi har til behandling, og som kan være ganske<br />
faretruen<strong>de</strong>.<br />
Medicamentel behandling<br />
For <strong>de</strong>t store flertal af <strong>de</strong> indsatte, <strong>de</strong>r li<strong>de</strong>r<br />
af adfærdsforstyrrelser, og hvor <strong>de</strong>r ikke er<br />
tale om grænsepsykotiske tilstan<strong>de</strong>, er vi<br />
meget tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong> med anven<strong>de</strong>lsen af<br />
medicamentel supplering af behandlingen. I<br />
emotionelt meget ustabile og aggressive tilfæl<strong>de</strong><br />
kan man dog af og til få lejlighed til at<br />
bry<strong>de</strong> <strong>de</strong>n on<strong>de</strong> ring, <strong>de</strong>r udvikles i tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor f. ex. personalet må være særlig agtpågiven<strong>de</strong><br />
overfor aggressive handlinger, og<br />
<strong>de</strong>n indsatte reagerer på <strong>de</strong>nne særholdning<br />
overfor sig. Un<strong>de</strong>r en perio<strong>de</strong>s medicamentel<br />
dæmpning overfor en sådan latent aggressivitet<br />
kan <strong>de</strong>r udvikles et godt samarbej<strong>de</strong><br />
mellem indsat og ansatte.Vi lægger vægt på,<br />
at patienten herun<strong>de</strong>r får lejlighed til at gennemdrøfte<br />
sine aggressioner og ikke får en illusion<br />
om og slår sig til ro med, at disse medicamentelt<br />
kan hol<strong>de</strong>s i skak. Der ville i så<br />
fald for let blive tale om en risiko for fejlvur<strong>de</strong>ring,<br />
bå<strong>de</strong> fra hans og vor si<strong>de</strong>. Skal<br />
man udskrive en aggressionspræget mand<br />
med medicamentel behandling, må man<br />
sikre sig, at han virkelig indtager stoffet. Erfaringer<br />
fra hospitaler viser, at selv <strong>de</strong>r er regelmæssighe<strong>de</strong>n<br />
heri begrænset. Megen medicin<br />
bliver smidt ud i køkkenvasken. Man<br />
må tillige sikre sig, at medicamentationen<br />
ikke bliver så kraftig, at <strong>de</strong>r kan blive tale<br />
om f. ex. trafikfarlighed.<br />
Disse bemærkninger må ikke tolkes såle<strong>de</strong>s,<br />
at man ved almin<strong>de</strong>lige medicinske sygdomme<br />
er tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong> med medicin,<br />
tværtimod. Det er af stor betydning for udviklingen<br />
af tilli<strong>de</strong>n til institutionen, at <strong>de</strong><br />
indsattes almenli<strong>de</strong>lser diagnosticeres og behandles<br />
så tidligt og så korrekt som muligt.
Man må altid huske på, at en pånø<strong>de</strong>t behandling,<br />
som <strong>de</strong>n vi må udøve un<strong>de</strong>r forvaring,<br />
vil være un<strong>de</strong>rgivet meget intensiv kritik<br />
i form af heldigvis indtil nu ret grundløse<br />
klager til centralmyndighe<strong>de</strong>n, og <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>rgives<br />
en omhyggelig kritisk vur<strong>de</strong>ring.<br />
I sygeaf<strong>de</strong>lingen for somatiske li<strong>de</strong>lser har<br />
vi også igennem årene behandlet en række<br />
for <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>s omgivelser<br />
særligt belasten<strong>de</strong> psykiske tilfæl<strong>de</strong>, herun<strong>de</strong>r<br />
grænsepsykotiske eller psykotiske patienter,<br />
hvis diagnose endnu ikke er så sikker,<br />
at vi kan overbevise hospitalslægerne om, at<br />
<strong>de</strong>t vil være rigtigst at fortsætte behandlingen<br />
un<strong>de</strong>r mere hospitalsmæssige forhold.<br />
Når man nærmer sig <strong>de</strong>n perio<strong>de</strong>, hvor<br />
man kan regne med, at prøveudskrivning er<br />
foreståen<strong>de</strong>, har man i en <strong>de</strong>l tilfæl<strong>de</strong> placeret<br />
<strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> på <strong>de</strong>n åbne af<strong>de</strong>ling,<br />
Kastanienborg, <strong>de</strong>r ligger 7 km fra hovedanstalten.<br />
I andre tilfæl<strong>de</strong> har man fra en<br />
særlig af<strong>de</strong>ling arrangeret u<strong>de</strong>arbej<strong>de</strong>, enten<br />
såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i et par måne<strong>de</strong>r<br />
kommer på arbej<strong>de</strong> hos en privat arbejdsgiver<br />
u<strong>de</strong>n for anstalten eller på kurser, såle<strong>de</strong>s<br />
at <strong>de</strong> kan vise, at <strong>de</strong> er re<strong>de</strong> til at overhol<strong>de</strong><br />
aftaler. Sådanne langsomme forsøg på<br />
at sluse forvare<strong>de</strong> ud af institutionstilværelsen<br />
har vi anvendt si<strong>de</strong>n 1944. Man må<br />
regne med, at udskrivningsproceduren, såle<strong>de</strong>s<br />
som <strong>de</strong>n gennemføres i Danmark, tager<br />
6-8 uger, un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n endog længere, - <strong>de</strong>tte<br />
særligt når forsvareren får sagen stillet midlertidigt<br />
i bero. Denne perio<strong>de</strong> kan være<br />
sær<strong>de</strong>les belasten<strong>de</strong> for <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>*).<br />
Den sociale medarbej<strong>de</strong>r har allere<strong>de</strong> i begyn<strong>de</strong>lsen<br />
af forvaringsperio<strong>de</strong>n etableret<br />
kontakt med <strong>de</strong>n indsatte og har <strong>de</strong>ngang og<br />
si<strong>de</strong>nhen bistået ham med ordning af hans<br />
sociale situation.<br />
Fejlagtigt er man tilbøjelig til at tro, at behandlingsarbej<strong>de</strong>t<br />
standser ved prøveudskrivningstidspunktet.<br />
Det er <strong>de</strong>rimod rigtigt,<br />
at også <strong>de</strong>n ambulante fase bur<strong>de</strong> kunne<br />
283<br />
gennemføres bedre, end vi hidtil har været i<br />
stand til at gøre <strong>de</strong>t.<br />
I en lang række tilfæl<strong>de</strong> må man dog fastslå,<br />
at erfarne socialmedarbej<strong>de</strong>re faktisk<br />
etablerer og fortsætter en reel psykoterapeutisk<br />
støttebehandling med jævnlig kontakt til<br />
pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s terapeut - læge eller psykolog.<br />
I perio<strong>de</strong>r, hvor <strong>de</strong> sociale vanskelighe<strong>de</strong>r<br />
tårner sig op, søger disse ofte meget usikre<br />
forvare<strong>de</strong> optagelse på <strong>de</strong>n åbne af<strong>de</strong>ling<br />
Kastanienborg, hvor <strong>de</strong> la<strong>de</strong>r sig optage med<br />
henblik på endnu en gang at få en ny start i<br />
<strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige samfund.<br />
Udover optagelse på <strong>de</strong>n åbne af<strong>de</strong>ling er<br />
<strong>de</strong>r i årenes løb etableret et meget vigtigt behandlingsapparat<br />
i form af direkte tilbageførsel<br />
i perio<strong>de</strong>r, hvor <strong>de</strong>n emotionelle stabilitet<br />
er særlig truet eller i tilslutning til andre<br />
risikofaktorer.<br />
I en <strong>de</strong>l af disse tilfæl<strong>de</strong>, som også i visse<br />
tilfæl<strong>de</strong> forud for prøveudskrivningen, må vi<br />
erken<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>n psykiske instabilitet, evt.<br />
kompliceret med periodisk alkoholmisbrug,<br />
faktisk er så invali<strong>de</strong>ren<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>t må være<br />
rimeligt at til<strong>de</strong>le ham invali<strong>de</strong>pension, i reglen<br />
mellemste pension. Dette er gennemført i<br />
efterhån<strong>de</strong>n en <strong>de</strong>l tilfæl<strong>de</strong>, hvorved man<br />
kan sikre <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> tag over hove<strong>de</strong>t<br />
og <strong>de</strong>t nødvendigste un<strong>de</strong>rhold, og samtidig<br />
af og til få ham beskæftiget.<br />
Det her beskrevne behandlingsforløb har<br />
givet go<strong>de</strong> resultater. Det er beskrevet allere<strong>de</strong><br />
i Beretningen om arbej<strong>de</strong>t 1935-51 i<br />
Forvaringsanstalten i Herstedvester, udgivet<br />
af direktoratet for fængselsvæsenet i 1959,<br />
og senest i Psykopatiproblemer fra behandlingssynspunkt,<br />
Nordisk Tidsskrift for <strong>Krim</strong>inalvi<strong>de</strong>nskab,<br />
s. 190 ff. 1969. I beretningen<br />
er <strong>de</strong>r sammenlignet med <strong>de</strong> 335 statsfængselsfanger.<br />
Af tabel 18 (hvor kolonnen: lait er helt<br />
fejlagtig og bør udgå) ses, at <strong>de</strong> intermitteren<strong>de</strong><br />
kriminelle i Herstedvester varierer<br />
mellem 18 og 29 pct. i <strong>de</strong> forskellige tidsperio<strong>de</strong>r,<br />
og statsfængslet på <strong>de</strong>tte materiale<br />
*) Disse bemærkninger om <strong>de</strong>n lange tid skal ikke forstås såle<strong>de</strong>s, at jeg ville foretrække at udsky<strong>de</strong> <strong>de</strong>n sædvanlige<br />
domsproces. Tværtimod mener jeg, at <strong>de</strong>t har en særlig betydning, at <strong>de</strong>t er <strong>de</strong>n samme<br />
domstol og samme anklager og forsvarer, <strong>de</strong>r fungerer bå<strong>de</strong> ved anbringelse og udskrivning på<br />
prøve og senere ved en<strong>de</strong>lig udskrivning. Strafferetsjuristerne kan <strong>de</strong>rigennem også få et praktisk<br />
indblik ikke alene i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r recidiverer - <strong>de</strong>m ken<strong>de</strong>r <strong>de</strong> kun alt for godt - men ved vort system<br />
har <strong>de</strong> også kunnet få at se, at disse personer kan udvikle sig positivt un<strong>de</strong>r specialbehandling.<br />
Regler, <strong>de</strong>r begrænser <strong>de</strong> alvorligere misbrug af procedurereglerne, <strong>de</strong>r tilla<strong>de</strong>r tilbagekal<strong>de</strong>lse af udskrivningsandragen<strong>de</strong>r<br />
med få måne<strong>de</strong>rs interval, ville <strong>de</strong>rimod være ønskelige.
hav<strong>de</strong> 51 pet., me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>t for kronisk kriminelle<br />
varierer i <strong>de</strong> forskellige tidsperio<strong>de</strong>r i<br />
recidivprocenten for 5 år mellem 57 og 44,<br />
statsfængslet 77.<br />
For<strong>de</strong>lt efter dominanstyper er <strong>de</strong>r ingen<br />
større recidivforskel med hensyn til berigere,<br />
men <strong>de</strong>rimod en påfal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> større forskel<br />
vedr. voldskriminelle, omend antallet her er<br />
så lille, at <strong>de</strong>t ikke tæller.<br />
Der er forsøgt forskellige grafiske fremstillingsmå<strong>de</strong>r<br />
af forløbsbille<strong>de</strong>rne. I 1959arbej<strong>de</strong>t<br />
kan man se <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> gruppes recidiv<br />
i forhold til ti<strong>de</strong>n efter prøveløsla<strong>de</strong>lsen.<br />
I <strong>de</strong>t nyeste arbej<strong>de</strong> ses <strong>de</strong> individuelle<br />
levnedsløbs forløb. Særlig <strong>de</strong> sidste giver et<br />
grafisk klart indtryk af, at <strong>de</strong>t for <strong>de</strong> berigere,<br />
vi har arbej<strong>de</strong>t med, drejer sig om en<br />
meget hårdt belastet gruppe med et ikke<br />
ubety<strong>de</strong>ligt positivt resultat.<br />
Opbygningen af <strong>de</strong>t nødvendige tillidsforhold<br />
mellem anstalt og indlagte er dog blevet<br />
meget vanskeligere i <strong>de</strong> senere år. Den enkelte<br />
medarbej<strong>de</strong>r er måske også blevet mere<br />
usikker, og i en perio<strong>de</strong> har i hvert fald <strong>de</strong>t<br />
overvejen<strong>de</strong> ældre personale været mere tilbøjelige<br />
til at undgå at tage en konflikt, <strong>de</strong>r<br />
måske ville have været i stand til at ruske op<br />
i et dødvan<strong>de</strong>, men som også ville være akut<br />
belasten<strong>de</strong>.<br />
De sidste års slagords-kampagne, <strong>de</strong>r ikke<br />
bygger på nogen sikker vi<strong>de</strong>n om <strong>de</strong>n »ubestemte<br />
tids« belastninger contra motiveren<strong>de</strong><br />
virkninger, har også virket hæmmen<strong>de</strong> på<br />
<strong>de</strong>n hidtidige konstruktive udnyttelse af<br />
netop <strong>de</strong>tte element i forvaringsophol<strong>de</strong>t.<br />
Skarpt, og måske lidt for skarpt sagt, har<br />
<strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong> hidtil, når han kom til os,<br />
haft så få specielle rettighe<strong>de</strong>r som muligt.<br />
Vi drøfte<strong>de</strong> nøje med ham, at han nu var<br />
kommet til en en<strong>de</strong>station. Samfun<strong>de</strong>ts rette<br />
284<br />
Georg K. Stiirup.<br />
myndighe<strong>de</strong>r, domstolene, hav<strong>de</strong> bestemt, at<br />
nu måtte samfun<strong>de</strong>t have fred, i hvert fald<br />
for en længere perio<strong>de</strong>. Det var <strong>de</strong>rfor nødvendigt<br />
at lægge vægt på sikkerhe<strong>de</strong>n mod<br />
flugt og mod andre former for impulsive reaktioner,<br />
herun<strong>de</strong>r også flugten for en erken<strong>de</strong>lse<br />
af virkelighe<strong>de</strong>n. Udfra humanitære terapeutiske<br />
overvejelser lod man ham <strong>de</strong>refter<br />
ny<strong>de</strong> så mange rettighe<strong>de</strong>r, som <strong>de</strong>t i <strong>de</strong>t<br />
enkelte tilfæl<strong>de</strong> fandtes forsvarligt i <strong>de</strong>n<br />
givne situation. Nøgleor<strong>de</strong>ne i <strong>de</strong>tte arbej<strong>de</strong><br />
blev: »Når forhol<strong>de</strong>ne taler <strong>de</strong>rfor«. Med<br />
disse mulighe<strong>de</strong>r har vi igennem årene været<br />
i stand til ikke alene i ord, men også i handlinger<br />
at <strong>de</strong>monstrere vor anerken<strong>de</strong>lse af<br />
hans egen indsats.<br />
I <strong>de</strong> seneste år med <strong>de</strong>n stigen<strong>de</strong> standardisering<br />
af rettighe<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r gæl<strong>de</strong>r såvel begyn<strong>de</strong>re,<br />
som <strong>de</strong>m <strong>de</strong>r har været alle institutioner<br />
igennem, er vi kommet i <strong>de</strong>n modsatte<br />
situation. Vort behandlingsmæssigt nyttige<br />
klima er ikke så positivt, som <strong>de</strong>t har været.<br />
I <strong>de</strong>n ene situation efter <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n forpligtes<br />
vi nu til at uddybe en negativ kritik af et<br />
eller an<strong>de</strong>t adfærdselement for <strong>de</strong>rmed at<br />
motivere, at et af <strong>de</strong> go<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r nu betegnes<br />
som rettighe<strong>de</strong>r, ikke kan ny<strong>de</strong>s. Den positive,<br />
stimuleren<strong>de</strong> motivationsproces er i<br />
disse tilfæl<strong>de</strong> erstattet med en negativ proces,<br />
hvorved vi ufrivilligt kommer til at accentuere<br />
<strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong>s »forpligtelse« til at<br />
føle sig særlig il<strong>de</strong> behandlet ved at være<br />
idømt <strong>de</strong>nne strenge foranstaltning. Forhåbentlig<br />
kan <strong>de</strong>n konstruktive hjælp, <strong>de</strong>r kan<br />
y<strong>de</strong>s via <strong>de</strong>t hos os anvendte behandlingssystem<br />
(I I V), i nogen grad bevares. Den<br />
bølge af klagesager, <strong>de</strong>r fulgte i hælene på <strong>de</strong><br />
såkaldte reformer, synes allere<strong>de</strong> nu at være<br />
lidt aftagen<strong>de</strong>, og <strong>de</strong>rmed følger måske mulighe<strong>de</strong>n<br />
for en ny evolution.
I henhold til straffelovrå<strong>de</strong>ts skrivelse af 25.<br />
september 1969 vedr. tilrettelæggelse af behandlingen<br />
i forvaringsanstalterne skal jeg<br />
for så vidt angår un<strong>de</strong>rvisnings- og fritidsaktiviteterne<br />
her udtale følgen<strong>de</strong>:<br />
Un<strong>de</strong>rvisningen.<br />
Un<strong>de</strong>rvisningen er frivillig og hviler på et<br />
tilbud til <strong>de</strong> indsatte om at anven<strong>de</strong> friti<strong>de</strong>n<br />
på en fornuftig og positiv må<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r ophol<strong>de</strong>t<br />
her og er søgt tilrettelagt såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>n i<br />
vi<strong>de</strong>st muligt omfang stimulerer og udvikler<br />
<strong>de</strong>n enkeltes evner og interesser, hvorved<br />
<strong>de</strong>n medvirker til at skabe mere gunstige betingelser<br />
for en hensigtsmæssig genindtræ<strong>de</strong>n<br />
i samfun<strong>de</strong>t.<br />
Un<strong>de</strong>rvisningen foregår <strong>de</strong>ls om dagen og<br />
<strong>de</strong>ls om aftenen.<br />
Bortset fra <strong>de</strong> specielle un<strong>de</strong>rvisningsarrangementer,<br />
som un<strong>de</strong>r skolens medvirken<br />
er etableret for visse indsatte u<strong>de</strong>n for murene<br />
på specialarbej<strong>de</strong>rskoler, tekniske skoler,<br />
HF-kurser m. v., er dagun<strong>de</strong>rvisningen<br />
u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> forbeholdt særun<strong>de</strong>rvisning for<br />
læse-, skrive- og regneretar<strong>de</strong>re<strong>de</strong>. Skolen<br />
anser <strong>de</strong>t for en af sine væsentligste opgaver<br />
at afhjælpe et elementært behov hos en <strong>de</strong>l<br />
indsatte for i nogenlun<strong>de</strong> rimeligt omfang at<br />
kunne beherske dansk og regning, da et handicap<br />
af <strong>de</strong>nne art ofte kan virke hæmmen<strong>de</strong><br />
på <strong>de</strong> resocialiseringsbestræbelser, <strong>de</strong>r iøvrigt<br />
udfol<strong>de</strong>s her. Un<strong>de</strong>rvisningen bestri<strong>de</strong>s<br />
af skolens faste lærere, som er specialuddanne<strong>de</strong><br />
til <strong>de</strong>nne opgave, og medfører ofte en<br />
kontakt ud over <strong>de</strong>n rent un<strong>de</strong>rvisningsmæssige<br />
til gavn for integration af lærerne i <strong>de</strong>t<br />
almin<strong>de</strong>lige behandlingsarbej<strong>de</strong>.<br />
Aftenun<strong>de</strong>rvisningen foregår sædvanligvis<br />
i grupper på 5 til 10 <strong>de</strong>ltagere og omfatter<br />
<strong>de</strong>ls studiekredse med forskellige emner, <strong>de</strong>r<br />
fortrinsvis tager sigte på en aktuel samfundsorientering,<br />
<strong>de</strong>ls sprogfag og <strong>de</strong>ls mere<br />
praktisk betone<strong>de</strong> fag, f. ex. hobby- og sløjdun<strong>de</strong>rvisning,<br />
fagtegning og madlavning<br />
m. v., samt sport og idræt. Desu<strong>de</strong>n bør<br />
285<br />
Un<strong>de</strong>rvisnings- og fritidsaktiviteter.<br />
Un<strong>de</strong>rbilag 1,<br />
nævnes specielle arrangementer un<strong>de</strong>r aftenskolen<br />
som extemporalteater, amatørteater,<br />
formning og motorlære.<br />
Un<strong>de</strong>rvisningen hæmmes <strong>de</strong>sværre i<br />
nogen grad af dårlige og uhensigtsmæssige<br />
lokaler, som i nød og betryk for år tilbage<br />
nødtørftigt blev indrettet i en fal<strong>de</strong>færdig<br />
barak og som li<strong>de</strong>r af en fatal mangel på lydisolering<br />
og <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n savner toilet og håndvask.<br />
Fritidsaktiviteter.<br />
Målsætningen for tilrettelæggelsen af fritidsaktiviteterne<br />
er i en vis udstrækning <strong>de</strong>n<br />
samme som for un<strong>de</strong>rvisningen, og da <strong>de</strong>n<br />
<strong>de</strong>su<strong>de</strong>n også fal<strong>de</strong>r ind un<strong>de</strong>r skolens ressort,<br />
er grænserne mellem <strong>de</strong> to former ofte<br />
fly<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.<br />
Fritidsbeskæftigelsen i vinterhalvåret er i<br />
første række præget af hobby- og træarbej<strong>de</strong>.<br />
Der er på hver af<strong>de</strong>ling et hobbylokale<br />
med <strong>de</strong>t nødvendige værktøj, som dog<br />
ikke kan rumme alle, men <strong>de</strong>tte afhjælpes<br />
af, at en stor <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> indsatte foretrækker<br />
at arbej<strong>de</strong> på cellerne. Tilsynet med hobbyarbej<strong>de</strong>t<br />
forestås af tre husflidslærere, som<br />
går rundt på af<strong>de</strong>lingerne og giver <strong>de</strong>n fornødne<br />
vejledning.<br />
I sommerhalvåret er <strong>de</strong>t først og fremmest<br />
sports- og idrætsudøvelser, <strong>de</strong>r dominerer,<br />
og da <strong>de</strong>r fra skolens si<strong>de</strong> lægges stor vægt<br />
på, at <strong>de</strong>r - in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> behandlingsmæssigt<br />
afstukne baner — i så vid udstrækning som<br />
muligt gives <strong>de</strong> indsatte lejlighed til at bevare<br />
kontakten med tilværelsen u<strong>de</strong>n for<br />
murene, bliver <strong>de</strong>r i sæsonens løb arrangeret<br />
en lang række sports- og idrætsturneringer<br />
med repræsentanter for foreninger og klubber<br />
u<strong>de</strong>fra.<br />
Der bliver hele året rundt hver 14. dag<br />
vist bredfilm, som <strong>de</strong> indsatte selv udvælger,<br />
og <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n vises <strong>de</strong>r en gang om måne<strong>de</strong>n et<br />
oplysen<strong>de</strong> smalfilmsprogram. Tillige arrangeres<br />
<strong>de</strong>r med jævne mellemrum kunstnerisk<br />
optræ<strong>de</strong>n, koncerter, diskussioner m. v.,
hvor <strong>de</strong> indsatte har en vis indfly<strong>de</strong>lse på arrangementernes<br />
art og tilrettelæggelse. Som<br />
et eksempel på <strong>de</strong>t sidste kan nævnes, at <strong>de</strong>r<br />
i november 1969 på <strong>de</strong> indsattes forslag blev<br />
indbudt folketingsmedlemmer fra <strong>de</strong> forskellige<br />
politiske partier til en drøftelse af boligog<br />
abortproblemer efter et oplæg fra extemporalgruppen.<br />
Personale.<br />
Der er for ti<strong>de</strong>n knyttet 1 un<strong>de</strong>rvisningsle<strong>de</strong>r,<br />
2 lærere og 23 timelærere, samt 2 skoleoverbetjente<br />
til skolen. Timelærerne er i<br />
overvejen<strong>de</strong> grad rekruttere<strong>de</strong> fra <strong>de</strong>t uniformere<strong>de</strong><br />
og civile personale, me<strong>de</strong>ns et par<br />
stykker kommer u<strong>de</strong>fra. Den uddannelsesmæssige<br />
baggrund for timelærernes un<strong>de</strong>rvisningsvirksomhed<br />
er ret forskelligartet,<br />
men opvejes i rigeligt mål af <strong>de</strong>n sær<strong>de</strong>les<br />
gunstige behandlingsmæssige situation, som<br />
opstår, når timelærere og elever mø<strong>de</strong>s omkring<br />
en un<strong>de</strong>rvisningsopgave i en mere civil<br />
og afspændt atmosfære end tilfæl<strong>de</strong>t måske<br />
er i <strong>de</strong>t daglige.<br />
Den aktuelle un<strong>de</strong>rvisningsssituation.<br />
For at anskueliggøre omfanget af <strong>de</strong>n un<strong>de</strong>rvisningsmæssige<br />
aktivitet her på anstalten<br />
har jeg valgt ugen fra <strong>de</strong>n 14. til <strong>de</strong>n 21.<br />
marts 1970 som udgangspunkt.<br />
I. Specialun<strong>de</strong>rvisningen.<br />
Som tidligere nævnt ligger <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rvisning<br />
i dagtimerne alle hverdage undtagen<br />
286<br />
Torben Bräsch.<br />
lørdag, og er på grund af un<strong>de</strong>rvisningens<br />
særlige karakter u<strong>de</strong>n undtagelse individuel.<br />
Der un<strong>de</strong>rvises i <strong>de</strong>tte tidsrum ialt 11 sær<strong>de</strong>les<br />
læse- og skriveretar<strong>de</strong>re<strong>de</strong> i ialt 42 lektioner<br />
a 50 minutter.<br />
II. Aftenskolen.<br />
I aftenskolen var <strong>de</strong>r følgen<strong>de</strong> fag:<br />
1) Studiekreds (kommunalpolitik) med 6<br />
elever i 2 lektioner<br />
2) Motorlære med 4 elever i 4 lektioner<br />
3) Musikun<strong>de</strong>rvisning med 9 elever i 3 lektioner<br />
4) Fagtegning med 3 elever i 6 lektioner<br />
5) Studiekreds (politisk geografi) med 10<br />
elever i 2 lektioner<br />
6) Filmstudiekreds (kun hver 14. dag) med<br />
18 elever i 3 lektioner<br />
7) Filmstudiekreds (kun hver 14. dag) med<br />
16 elever i 3 lektioner<br />
8) Extemporalteater med 9 elever i 3 lektioner<br />
9) Amatørteater med 8 elever i 6 lektioner<br />
10) Badminton med 18 elever i 6 lektioner<br />
11) Bordtennis med 18 elever i 3 lektioner<br />
///. Fritidsaktiviteten.<br />
Hobbyun<strong>de</strong>rvisning (på af<strong>de</strong>lingerne) ca. 18<br />
elever.<br />
Der var i <strong>de</strong>nne uge ingen fælles filmeller<br />
un<strong>de</strong>rholdningsarrangementer.
I <strong>de</strong>t rids, jeg vil prøve at give af en forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rs<br />
vilkår i arbej<strong>de</strong>t på forvaringsanstalten<br />
i Herstedvester, vil jeg begyn<strong>de</strong><br />
med <strong>de</strong>t meget papir, <strong>de</strong>r er i <strong>de</strong>tte arbej<strong>de</strong>,<br />
først og fremmest efter en förvarets<br />
udskrivning fra anstalten.<br />
Forsorgsmedarbej <strong>de</strong>ren overtager <strong>de</strong>n fortrinsvis<br />
af læger og psykologer opbygge<strong>de</strong><br />
journal og forsøger at vi<strong>de</strong>reføre <strong>de</strong>n såle<strong>de</strong>s,<br />
at vi om enhver kontakt med <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong><br />
gør et så fyldigt journalnotat, at en casestory,<br />
<strong>de</strong>r ikke blot in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r facts som<br />
f. ex. skiften<strong>de</strong> bopæl og arbejdsste<strong>de</strong>r, men<br />
også forhandlinger med diverse myndighe<strong>de</strong>r<br />
m. v., oplysninger om hans relationer til<br />
omver<strong>de</strong>nen og hans reaktioner på <strong>de</strong> vanskelighe<strong>de</strong>r,<br />
<strong>de</strong>r mø<strong>de</strong>r ham, gerne skulle<br />
fremgå <strong>de</strong>raf.<br />
Det erklæringsskriveri, <strong>de</strong>r påhviler forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren,<br />
er ganske overor<strong>de</strong>ntlig<br />
omfatten<strong>de</strong>. Når tilsynsperio<strong>de</strong>n er tilen<strong>de</strong>bragt<br />
og spørgsmålet om en<strong>de</strong>lig udskrivning<br />
skal indbringes for retten, er <strong>de</strong>t forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren,<br />
<strong>de</strong>r udarbej<strong>de</strong>r en for hele<br />
prøveudskrivningsforløbet udførlig re<strong>de</strong>gørelse,<br />
men i langt <strong>de</strong>t overvejen<strong>de</strong> antal af<br />
vore sager er <strong>de</strong>r forud herfor skrevet en<br />
lang række erklæringer og udtalelser om <strong>de</strong>n<br />
prøveudskrevne.<br />
Enhver straffelovsovertræ<strong>de</strong>lse affø<strong>de</strong>r en<br />
forholdsudtalelse til anklagemyndighe<strong>de</strong>n,<br />
og i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor sagen skal indbringes<br />
for retten, også en udtalelse om <strong>de</strong>n sanktion,<br />
man herfra måtte anbefale anvendt.<br />
Hertil kommer, at vi i et meget stort antal<br />
tilfæl<strong>de</strong> afæskes lignen<strong>de</strong> udtalelser, når <strong>de</strong>n<br />
prøveudskrevne gør sig skyldig i overtræ<strong>de</strong>lser<br />
af politivedtægten og motorloven.<br />
Vi afæskes også ofte skriftlig udtalelse af<br />
politiet, når en prøveudskrevet begærer almin<strong>de</strong>ligt<br />
førerbevis eller erhvervskort, i <strong>de</strong>t<br />
førstnævnte tilfæl<strong>de</strong> selvfølgelig specielt og<br />
med rette, hvor <strong>de</strong>t drejer sig om narkomaner<br />
og alkoholister.<br />
287<br />
Forsorgsarbej<strong>de</strong>.<br />
Un<strong>de</strong>rbilag 2.<br />
Tilbageføres en prøveudskrevet til anstalten<br />
i henhold til <strong>de</strong> for hans udskrivning<br />
gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> særvilkår (jfr. herom senere) udfærdiger<br />
vi <strong>de</strong>n erklæring, <strong>de</strong>r skal gå til<br />
statsadvokaten, og i enkelte tilfæl<strong>de</strong> sker <strong>de</strong>r<br />
særlig indberetning til samme om en prøveudskrevets<br />
forhold, f. ex. hvor disse forekommer<br />
at være af særlig foruroligen<strong>de</strong> art,<br />
eller hvor man er kommet til kundskab om<br />
så alvorlige overtræ<strong>de</strong>lser af straffeloven, at<br />
man skønner at have pligt til at give anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />
med<strong>de</strong>lelse herom.<br />
Med at nævne, at vi også i tilfæl<strong>de</strong>, hvor<br />
en prøveudskrevet må begæres efterlyst, udfærdiger<br />
<strong>de</strong>n for politimyndighe<strong>de</strong>n nødvendige<br />
re<strong>de</strong>gørelse for <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s forhold,<br />
tror jeg i <strong>de</strong>t store og hele at have husket<br />
<strong>de</strong>t erklæringsarbej<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r er affødt af<br />
samarbej<strong>de</strong>t med politi og anklagemyndighed,<br />
men skal så y<strong>de</strong>rligere nævne, at sundhedsstyrelse<br />
og praktiseren<strong>de</strong> læger hol<strong>de</strong>s<br />
skriftligt un<strong>de</strong>rrettet om vore prøveudskrevne<br />
narkomaner, og at adskillige ting i en<br />
prøveudskrevets tilværelse giver anledning<br />
til udadrettet skriftlig aktivitet. Som et eksempel<br />
herpå skal jeg blot nævne ansøgninger<br />
til skattevæsen om eftergivelse af restance<br />
eller om revision af skønsmæssige<br />
skatteansættelser, sidstnævnte i almin<strong>de</strong>lighed<br />
forårsaget af vort klientels ringe lyst til<br />
at indsen<strong>de</strong> selvangivelse.<br />
Den værdi, <strong>de</strong>r efter vor mening ligger i,<br />
at tilsynet med <strong>de</strong> prøveudskrevne vi<strong>de</strong>reføres<br />
af en stab af forsorgsfolk, <strong>de</strong>r ikke alene<br />
ken<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n prøveudskrevnes baggrund og<br />
forudsætninger, men også har kendskab til<br />
<strong>de</strong>t arbej<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r forvaringsophol<strong>de</strong>t er<br />
gjort af psykiatere, psykologer og andre<br />
medarbej<strong>de</strong>re, og <strong>de</strong>n behandlingslinie, <strong>de</strong>r<br />
er lagt for <strong>de</strong>n enkelte, forudsætter, at forsorgsmedarbej<br />
<strong>de</strong>ren i udstrakt, men <strong>de</strong>sværre<br />
sørgelig forsømt grad, <strong>de</strong>ltager i <strong>de</strong>t<br />
daglige liv i anstalten. En fortløben<strong>de</strong> kontakt<br />
hermed og i hvert fald <strong>de</strong>ltagelse i alle
vigtige mø<strong>de</strong>r bur<strong>de</strong> være en selvfølge, men<br />
<strong>de</strong>tte har gennem adskillige år været ganske<br />
uigennemførligt. I <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse må <strong>de</strong>t<br />
også anføres, at forsorgsarbej<strong>de</strong>t for <strong>de</strong> hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
tvunget af omstændighe<strong>de</strong>rne i <strong>de</strong>t<br />
store og hele indskrænker sig til samtaler<br />
med <strong>de</strong>n enkelte i forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rens<br />
kontor, me<strong>de</strong>ns områ<strong>de</strong>r som <strong>de</strong>ltagelse i <strong>de</strong><br />
hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s daglige liv i af<strong>de</strong>lingerne, <strong>de</strong>ltagelse<br />
i <strong>de</strong>res diskussioner om forskellige<br />
samfundsspørgsmål i relation til ekstemporalspil<br />
o. 1., såvel som egentligt forsorgsmæssigt<br />
gruppearbej<strong>de</strong> blandt <strong>de</strong>m må forsømmes.<br />
Anstaltens forsorgsmedarbej<strong>de</strong>re har gennem<br />
en årrække hver især haft <strong>de</strong>res afgrænse<strong>de</strong><br />
arbejdsområ<strong>de</strong>, og <strong>de</strong> arbej<strong>de</strong>r i snit<br />
med ca. 70 klienter hver, <strong>de</strong> ældste i tjenesten<br />
med et noget højere, <strong>de</strong> sidst tilkomne<br />
med et noget lavere antal. Af disse ca. 70<br />
klienter er 20—25 anbragt i forvaringsanstalten,<br />
me<strong>de</strong>ns resten er udskrevet på prøve.<br />
Forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren optager umid<strong>de</strong>lbart<br />
efter en förvarets anbringelse i anstalten<br />
kontakt med ham og tilby<strong>de</strong>r ham assistance<br />
i alle forsorgsmæssige spørgsmål.<br />
Hans sygekasseforhold berigtiges, hans eventuelle<br />
fagforeningsforhold ordnes på bedst<br />
mulige må<strong>de</strong>, hans ejen<strong>de</strong>le hentes hjem fra<br />
bopæle og andre anbringelsesste<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>t ikke<br />
un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>pot henhøren<strong>de</strong> registreres og opbevares,<br />
og fra lånekontorer, vaskerier og renserier<br />
indløses effekter efterhån<strong>de</strong>n, som hans<br />
indtjening ved anstaltsarbej<strong>de</strong> giver mulighed<br />
<strong>de</strong>rfor. Hans feriekort indhentes hos arbejdsgivere<br />
for senere indløsning af beløbene,<br />
og <strong>de</strong>r tages stilling til hans ønsker om<br />
besøgs- og korrespondancetilla<strong>de</strong>lser. Hvor<br />
<strong>de</strong>t er ønskeligt, gøres et forsøg på genoprettelse<br />
af brudte kontakter, og i vi<strong>de</strong>st mulige,<br />
men <strong>de</strong>sværre igen kun gennemførligt i alt<br />
for ringe omfang, optages kontakt med <strong>de</strong>t<br />
eventuelle familie- eller kærestemiljø, han<br />
engang skal udskrives til. Un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t vi<strong>de</strong>re<br />
anstaltsophold er administrationen af hans<br />
indtjente penge i vid udstrækning henlagt<br />
un<strong>de</strong>r forsorgen, <strong>de</strong>r bistår ham også i en<br />
lang række andre forhold, <strong>de</strong>r enklest kan<br />
beskrives såle<strong>de</strong>s, at alt, hvad <strong>de</strong>r rækker ud<br />
over <strong>de</strong>n anstalten omgiven<strong>de</strong> mur, når <strong>de</strong>t<br />
ikke lige er af ganske speciel interesse for<br />
psykiatere og psykologer, henhører un<strong>de</strong>r<br />
forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren.<br />
Henimod <strong>de</strong>t antagne udskrivningstids-<br />
288<br />
spunkt søger forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren at intensivere<br />
kontakten med <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong>, og<br />
sammen med <strong>de</strong>nne lægges planer for hans<br />
tilværelse. Det med selve udskrivningen forbundne<br />
arbej<strong>de</strong>, fremskaffelse af passen<strong>de</strong><br />
beskæftigelse, leje af bolig, beklædningsindkøb<br />
m. v., tager i hver enkelt sag flere dage<br />
af en forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rs tilværelse.<br />
Når <strong>de</strong>t i <strong>de</strong>t forannævnte omtalte arbej<strong>de</strong><br />
er overstået, kommer <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r for forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren<br />
selv i almin<strong>de</strong>lighed nok står<br />
som <strong>de</strong>n vigtigste <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>nnes virke, arbej<strong>de</strong>t<br />
med og for <strong>de</strong>n prøveudskrevne. Dette er<br />
imidlertid så mangesi<strong>de</strong>t, at en beskrivelse<br />
heraf er uhyre vanskelig.<br />
Forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rens benævnelse som<br />
tilsynsføren<strong>de</strong> henle<strong>de</strong>r umid<strong>de</strong>lbart tanken<br />
på et kontrolleren<strong>de</strong> arbej<strong>de</strong>, som i og for sig<br />
også søges gennemført, skønt <strong>de</strong>t ikke kan<br />
la<strong>de</strong> sig gennemføre på grund af akutte og<br />
presseren<strong>de</strong> opgaver (og parantetisk bemærket<br />
skønt værdien af kontrolforanstaltninger<br />
formentlig er y<strong>de</strong>rst ringe). Hovedvægten i<br />
arbej<strong>de</strong>t lægges i et tilbud om hjælp til <strong>de</strong>n<br />
prøveudskrevne, og <strong>de</strong>nne hjælp y<strong>de</strong>s i et<br />
utal af praktiske spørgsmål og i noget, som<br />
bør betegnes som behandling eller terapi.<br />
Der fin<strong>de</strong>s ikke mere dækken<strong>de</strong> betegnelser.<br />
Arbej<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong> søges tilrettelagt<br />
såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>n første <strong>de</strong>l af prøveudskrivningsperio<strong>de</strong>n<br />
beregnes til hyppig kontakt<br />
med <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong> og en stadig bearbejdning<br />
af hans holdning til omgivelserne<br />
(familie, arbejdsplads m. v.) og til <strong>de</strong> samfundskrav<br />
og forpligtelser, som han uvægerligt<br />
må lære at indordne sig og opfyl<strong>de</strong>, hvis<br />
han skal komme til at fungere socialt tilfredsstillen<strong>de</strong>,<br />
og i <strong>de</strong> fleste tilfæl<strong>de</strong> vel <strong>de</strong>rmed<br />
også til større tilfredsstillelse for ham<br />
selv. Efterhån<strong>de</strong>n søges afhængighe<strong>de</strong>n af<br />
forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren og hermed kontakten<br />
aftrappet i takt med hans opbygning af selvstændighed<br />
og selvrespekt, men ofte medfører<br />
uberegnelige faktorer selv adskillige år<br />
efter prøveudskrivning en regression til et<br />
forlængst overskre<strong>de</strong>t stadium, og hermed<br />
må et fornyet intensivt arbej<strong>de</strong> igång igen i<br />
hvert fald en vis tid, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong>s recidivrisiko<br />
i en sådan perio<strong>de</strong> må anses for<br />
væsentligt forøget.<br />
De for en prøveudskrivning sædvanlige<br />
vilkår, og <strong>de</strong> for et stort antal prøveudskrevne<br />
fastsatte særvilkår, giver nok i en<br />
række tilfæl<strong>de</strong> forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren større
hovedpine, end tilfæl<strong>de</strong>t måske er for <strong>de</strong>n<br />
prøveudskrevne, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t nødvendige apparat<br />
for en rimelig udnyttelse af disse vilkår,<br />
tænkt til resocialisering af en forvaret, ikke<br />
står til rådighed for forvaringsanstalten.<br />
De sædvanlige vilkår (standardvilkårene)<br />
for en prøveudskrivning fra forvaring er følgen<strong>de</strong>:<br />
1) at <strong>de</strong>r forin<strong>de</strong>n er skaffet passen<strong>de</strong> arbej<strong>de</strong><br />
og bopæl,<br />
2) at han fører en lovlydig tilværelse,<br />
3) at han un<strong>de</strong>rkaster sig anstaltens tilsyn<br />
og retter sig efter <strong>de</strong>ttes forskrifter, herun<strong>de</strong>r<br />
særligt, at han ikke skifter arbej<strong>de</strong><br />
eller bopæl u<strong>de</strong>n efter forud indhentet<br />
godken<strong>de</strong>lse fra tilsynet og iøvrigt er forpligtet<br />
til at rette sig efter tilsynets anvisninger<br />
med hensyn til bopæl og beskæftigelse,<br />
samt<br />
4) at han, <strong>de</strong>rsom han bliver arbejdsløs<br />
eller forser sig mod tilsynets forskrifter,<br />
af <strong>de</strong>tte kan anbringes på et optagelseshjem<br />
eller an<strong>de</strong>n egnet institution.<br />
Vilkår 1 har i <strong>de</strong> senere år, hvor beskæftigelsesforhol<strong>de</strong>ne<br />
her i lan<strong>de</strong>t har været go<strong>de</strong>,<br />
ikke voldt særlige problemer, og en forøget<br />
forståelse for vort klientels psykiske vanskelighe<strong>de</strong>r<br />
har i <strong>de</strong> senere år medført, at en<br />
voksen<strong>de</strong> <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> prøveudskrevne, <strong>de</strong>r ikke<br />
kan tilpasses arbejdsmarke<strong>de</strong>t, har fået tillagt<br />
invali<strong>de</strong>pension.<br />
Vilkår 2 forekommer mig selvfølgelig og<br />
og skal ikke kommenteres.<br />
Forsåvidt angår vilkår 3 må bemærkes, at<br />
kravene til <strong>de</strong>n prøveudskrevne stilles mindre<br />
rigoristisk end vilkårsformuleringen rent<br />
umid<strong>de</strong>lbart la<strong>de</strong>r formo<strong>de</strong>, i<strong>de</strong>t rimelige og<br />
fornuftige selvstændige dispositioner med<br />
hensyn til skift af arbej<strong>de</strong> eller bopæl selvfølgelig<br />
ikke giver anledning til påtale.<br />
Vilkår 4, at <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r særlige<br />
forudsætninger af tilsynet kan anbringes på<br />
et optagelseshjem eller an<strong>de</strong>n egnet institution,<br />
synes mig imidlertid af ringe valeur,<br />
i<strong>de</strong>t anstalten, såfremt <strong>de</strong>n skal betjene sig<br />
af <strong>de</strong> beståen<strong>de</strong> optagelseshjem, og for så<br />
vidt optagelse kan opnås <strong>de</strong>t sted, <strong>de</strong>r blot<br />
fin<strong>de</strong>s så nogenlun<strong>de</strong> egnet, ofte må anbringe<br />
<strong>de</strong> prøveudskrevne så langt væk, at<br />
mulighe<strong>de</strong>n for intensiv kontakt ø<strong>de</strong>lægges,<br />
og arbej<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong> besværliggøres<br />
og forringes. At anstaltens åbne af<strong>de</strong>ling<br />
87<br />
289<br />
Kastanienborg, beliggen<strong>de</strong> i Avedøre, ca. 10<br />
km fra hovedanstalten, i en årrække har<br />
tjent som optagelsessted for <strong>de</strong> prøveudskrevne,<br />
<strong>de</strong>r frivilligt vil un<strong>de</strong>rkaste sig reglementet<br />
for <strong>de</strong> hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>, har i<br />
nogen grad aflastet forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren,<br />
men <strong>de</strong>t siger sig selv, at sammenblandingen<br />
af forvare<strong>de</strong> og prøveudskrevne i samme institution<br />
ikke er i<strong>de</strong>el og følgelig giver<br />
mange problemer, hvori forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren<br />
i højeste grad impliceres.<br />
Udover <strong>de</strong> nævnte standardvilkår for en<br />
prøveudskrivning fastsætter retten efter anstaltens<br />
indstilling i mange tilfæl<strong>de</strong> <strong>de</strong>rudover<br />
særlige vilkår, foranlediget af at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
har specielle problemer, som giver<br />
en ekstra forøgelse af hans recidivrisiko. Af<br />
<strong>de</strong>n gruppe, <strong>de</strong>r udskrives på særlige vilkår,<br />
har alkoholister og narkomaner hidtil udgjort<br />
<strong>de</strong>t største antal.<br />
Særvilkårene for en alkoholist har ofte en<br />
ordlyd som følger:<br />
at han un<strong>de</strong>rkaster sig alkoholistbehandling,<br />
evt. med støtte af antabus, og følger <strong>de</strong><br />
af tilsynet givne nærmere anvisninger<br />
m.h.t. behandlingens gennemførelse<br />
me<strong>de</strong>ns en almin<strong>de</strong>lig formulering af <strong>de</strong> særlige<br />
vilkår for en narkoman er <strong>de</strong>n følgen<strong>de</strong>:<br />
at han er forpligtet til kun at søge en enkelt<br />
læge, <strong>de</strong>r forud af forvaringsanstalten orienteres<br />
om hans forhold, og til ikke at<br />
skifte læge u<strong>de</strong>n forud indhentet godken<strong>de</strong>lse<br />
fra tilsynet,<br />
at han efter ca. Vi år af tilsynet kan indlægges<br />
i anstalten til kontrol indtil 6 dage,<br />
og<br />
at forvaringsanstalten bemyndiges til straks<br />
på egen hånd at la<strong>de</strong> domfældte tilbageføre<br />
til anstalten, såfremt en stedfun<strong>de</strong>n<br />
overtræ<strong>de</strong>lse af vilkårene eller tilbagefald<br />
til misbrug af narkotiske midler<br />
giver grund til at antage, at <strong>de</strong>r er risiko<br />
for nye lovovertræ<strong>de</strong>lser, på betingelse<br />
af at <strong>de</strong>r straks efter tilbageførslen sker<br />
un<strong>de</strong>rretning herom til statsadvokaten og<br />
<strong>de</strong>n beskikke<strong>de</strong> tilsynsværge, såle<strong>de</strong>s at<br />
statsadvokaten senest en uge efter tilbageførslen,<br />
såfremt <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ikke<br />
forin<strong>de</strong>n påny er udskrevet, forelægger<br />
sagen for retten til afgørelse af, om genanbringelsen<br />
skal oprethol<strong>de</strong>s, evt. kun<br />
midlertidigt.
Arbej<strong>de</strong>t med <strong>de</strong> på særvilkår udskrevne<br />
forvare<strong>de</strong> giver i udtalt grad forsorgsmedarbej<br />
<strong>de</strong>ren problemer af lignen<strong>de</strong> og endnu<br />
større karakter. Jeg ken<strong>de</strong>r ikke antallet af<br />
<strong>de</strong> på særvilkår prøveudskrevne, men kan<br />
nævne, at 27 af <strong>de</strong> 54 forvare<strong>de</strong>, jeg for<br />
ti<strong>de</strong>n har un<strong>de</strong>r tilsyn un<strong>de</strong>r prøveudskrivning,<br />
har et eller an<strong>de</strong>t særvilkår.<br />
Arbej<strong>de</strong>t med narkomaner og alkoholister,<br />
sidstnævnte udgøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>n største gruppe af<br />
<strong>de</strong> på særvilkår udskrevne, li<strong>de</strong>r for <strong>de</strong>t første<br />
un<strong>de</strong>r mangelen af et ambulatorium, <strong>de</strong>r<br />
kunne sikre rimelig follow up af <strong>de</strong>t behandlingsarbej<strong>de</strong>,<br />
<strong>de</strong>r af psykiatere og psykologer<br />
er gjort un<strong>de</strong>r forvaringsophol<strong>de</strong>t. I <strong>de</strong>n behandling,<br />
<strong>de</strong>r i øjeblikket foregår, må forsorgsmedarbej<br />
<strong>de</strong>ren spil<strong>de</strong> tid og kræfter på<br />
at få <strong>de</strong>n prøveudskrevne hægtet på behandlingsinstitutioner<br />
som hospitalsambulatorier,<br />
private alkoholambulatorier o. 1., <strong>de</strong>r i og for<br />
sig elskværdigt påtager sig disse opgaver,<br />
men un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n løber træt i arbej<strong>de</strong>t, fordi<br />
<strong>de</strong> ikke er indstillet på eller kan afse tid til<br />
arbej<strong>de</strong>t med vort særligt kræven<strong>de</strong> klientel,<br />
og en<strong>de</strong>lig er <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n vanskelighed, at forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rne<br />
hos en række af <strong>de</strong> på<br />
disse institutioner ansatte stø<strong>de</strong>r på en - i<br />
nogle tilfæl<strong>de</strong> måske ubevidst, i andre tilfæl<strong>de</strong><br />
efter min opfattelse misforstået -<br />
trang til at beskytte vor prøveudskrevne og<br />
<strong>de</strong>res patient overfor forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren,<br />
såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>nne ikke i tilstrækkelig<br />
grad orienteres om behandlingsforløbet eller<br />
svigt af behandlingen, hvilket kan medføre,<br />
at mulighe<strong>de</strong>rne for rettidig og recidivforebyggen<strong>de</strong><br />
indgriben forskertses. - I en lang<br />
række tilfæl<strong>de</strong> henvises <strong>de</strong> prøveudskrevne<br />
til at un<strong>de</strong>rkaste sig en antabuskur un<strong>de</strong>r<br />
daglig kontrol af personalet på Kastanienborg,<br />
anstaltens vagtmesterkontor m. v., og i<br />
atter andre tilfæl<strong>de</strong> må forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren<br />
nødtvungent la<strong>de</strong> en arbejdsgiver, arbejdsformand,<br />
hustru eller kæreste påtage<br />
sig kontrolopgaver. At forsorgsmedarbej <strong>de</strong>rens<br />
orientering i mange af disse tilfæl<strong>de</strong> bliver<br />
mangelfuld, og at <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r kan præsteres<br />
si<strong>de</strong>løben<strong>de</strong> med antabusindtagelsen, næppe<br />
fortjener betegnelsen alkoholistbehandling,<br />
bur<strong>de</strong> være selvindlysen<strong>de</strong>.<br />
Også værdien af vort arbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong> direkte<br />
tilbageførsler til anstalten må <strong>de</strong>r ses<br />
på med overor<strong>de</strong>ntlig skepsis, og at <strong>de</strong>tte vilkår<br />
overhove<strong>de</strong>t er opstillet og bragt i anven<strong>de</strong>lse<br />
i sin hidtidige form, kan, når måske<br />
290<br />
bortses fra ganske specielle særtilfæl<strong>de</strong>, kun<br />
ses som et udtryk for, at man har måttet affin<strong>de</strong><br />
sig med en nødløsning til erstatning<br />
for en rimelig anbringelse i situationer,<br />
hvor <strong>de</strong>t for at mindske recidivrisikoen er<br />
uomgængelig nødvendigt at bry<strong>de</strong> en eller<br />
an<strong>de</strong>n ond cirkel ved et kortvarigt indgreb<br />
eller ved at restituere <strong>de</strong>n prøveudskrevne i<br />
en måske længere perio<strong>de</strong>, så han kan få mulighed<br />
for en ny start.<br />
Enkelte prøveudskrevne har i årenes løb i<br />
samarbej<strong>de</strong> med forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren nok<br />
kunnet få et vist udbytte af tilbageførelsesinstituttet,<br />
men i bred almin<strong>de</strong>lighed kan <strong>de</strong><br />
prøveudskrevne ikke godvilligt betjene sig<br />
heraf, i<strong>de</strong>t tilbageførslen til anstalten (bl. a.<br />
af <strong>de</strong>n grund at tilbageførslen som selve forvaringsophol<strong>de</strong>t<br />
er tidsubestemt) er angstprovokeren<strong>de</strong>,<br />
så meget mere som forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren,<br />
<strong>de</strong>r i <strong>de</strong> akutte situationer<br />
som regel står alene med <strong>de</strong>n prøveudskrevne,<br />
ikke kan afgive løfter om tilbageførelsesperio<strong>de</strong>ns<br />
læng<strong>de</strong>.<br />
Sengepladser i forbin<strong>de</strong>lse med ambulatorium<br />
til brug for <strong>de</strong> kortvarige indgreb og en<br />
mindre pensionatsvirksomhed un<strong>de</strong>r kyndig<br />
daglig le<strong>de</strong>lse og med rimelig beliggenhed i<br />
forhold til go<strong>de</strong> beskæftigelsesområ<strong>de</strong>r ville<br />
utvivlsomt kunne få overor<strong>de</strong>ntlig stor værdi<br />
i arbej<strong>de</strong>t med <strong>de</strong> prøveudskrevne i <strong>de</strong> ovenfor<br />
nævnte situationer og ville sandsynligvis<br />
også kunne aflaste situationen for anstalten<br />
som helhed og forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren i sær<strong>de</strong>leshed<br />
og - som <strong>de</strong>t vigtigste - blive af<br />
langt større værdi for <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>, som i<br />
øjeblikket søges tilpasset arbejdspladser, omskolet<br />
eller genoptrænet i <strong>de</strong>t in<strong>de</strong>n for<br />
muren li<strong>de</strong>t tilfredsstillen<strong>de</strong> fungeren<strong>de</strong> u<strong>de</strong>arbejdsinstitut.<br />
Samarbej<strong>de</strong> og gensidig orienteringspligt i<br />
forhold til politi og andre myndighe<strong>de</strong>r medfører<br />
mange afbry<strong>de</strong>lser i en forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rs<br />
arbejdsdag, og <strong>de</strong>n med <strong>de</strong>n prøveudskrevne<br />
personligt opbygge<strong>de</strong> kontakt<br />
har samme følge, såle<strong>de</strong>s at hyppige telefonopkald<br />
såvel in<strong>de</strong>nfor daglig arbejdstid<br />
som i morgen- og aftentimerne i forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rens<br />
hjem er noget helt selvfølgeligt<br />
forekommen<strong>de</strong>. Hertil kommer y<strong>de</strong>rligere,<br />
at <strong>de</strong> timer, <strong>de</strong>r skulle leves privat,<br />
også belastes af besøg hos prøveudskrevne,<br />
<strong>de</strong>r på grund af <strong>de</strong>res arbejdsforhold ikke<br />
kan besøges i dagtimerne, og at sjældne, men<br />
uundgåelige tilfæl<strong>de</strong>, hvor en prøveudskre-
vet befin<strong>de</strong>r sig i situationer, <strong>de</strong>r kræver øjeblikkelig<br />
indgriben, medfører afbry<strong>de</strong>lse af<br />
private gøremål og udrykning uanset tidspunkt,<br />
ja måske endda afbry<strong>de</strong>lse af tiltrængt<br />
nattesøvn. Vi ser <strong>de</strong>t imidlertid i arbej<strong>de</strong>t<br />
med <strong>de</strong> vanskeligste kriminelle som<br />
noget for resocialiseringsprocessen så værdifuldt<br />
at bevare kontinuiteten i arbej<strong>de</strong>t med<br />
<strong>de</strong>n kriminelle fra anstaltsperio<strong>de</strong>n til tilværelsen<br />
i <strong>de</strong>t fri, at vi fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t rigtigst at<br />
fortsætte i <strong>de</strong>n skitsere<strong>de</strong> arbejdsform,<br />
selvom <strong>de</strong>n giver mange vanskelighe<strong>de</strong>r.<br />
Alene med henvisning til <strong>de</strong> si<strong>de</strong> 288 nævnte<br />
291<br />
tal for en forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rs arbejdsområ<strong>de</strong><br />
i Herstedvester er <strong>de</strong>t indlysen<strong>de</strong> selvfølgeligt,<br />
at forsorgsarbej<strong>de</strong>t ikke har fun<strong>de</strong>t<br />
en tilfredsstillen<strong>de</strong> placering i anstaltens arbej<strong>de</strong>.<br />
Vanskeligere er <strong>de</strong>t at udtale sig om,<br />
hvilket klientantal forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren<br />
un<strong>de</strong>r i<strong>de</strong>elle arbejdsforhold bur<strong>de</strong> beskæftige<br />
sig med. Rent umid<strong>de</strong>lbart forekommer<br />
<strong>de</strong>t mig, at en halvering af klientantallet<br />
måtte kunne give mulighe<strong>de</strong>r for udførelse<br />
af et værdifuldt arbej<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong> i <strong>de</strong>t foranståen<strong>de</strong><br />
nævnte forsømte opgaver in<strong>de</strong>n for<br />
forsorgsarbej<strong>de</strong>t også kunne tages op.<br />
Inger Skriver
Forvaringsanstalten og særfængslet m. v. i<br />
Horsens er indrettet i <strong>de</strong>n ældste fængselsbygning,<br />
<strong>de</strong>r endnu er i brug herhjemme.<br />
Den stammer fra midten af forrige århundre<strong>de</strong>,<br />
og <strong>de</strong>t er u<strong>de</strong>n vi<strong>de</strong>re klart, at <strong>de</strong>t<br />
ikke er nogen særlig hensigtsmæssig ramme<br />
omkring en forvarings- og behandlingsinstitution.<br />
Det er et stort, firkantet, massivt bygningskompleks,<br />
beliggen<strong>de</strong> på en bakketop i<br />
<strong>de</strong>n nordlige udkant af Horsens, synligt<br />
vi<strong>de</strong>n om, hvilket nok må ses i sammenhæng<br />
med dati<strong>de</strong>ns opfattelse af <strong>de</strong>t truen<strong>de</strong> og afskrækken<strong>de</strong><br />
som retshåndhævelsens vigtigste<br />
instrument. Dette er også markeret i bygningens<br />
grå og temmelig dystre udseen<strong>de</strong>.<br />
Indtil for nogle år si<strong>de</strong>n stod <strong>de</strong>r »straffeanstalt«<br />
over hovedporten, men <strong>de</strong>nne indskrift<br />
er blevet dækket.<br />
Bygningen har i ti<strong>de</strong>ns løb gennemgået<br />
forskellige ændringer. Da forvaringsanstalten<br />
i Herstedvester i slutningen af 1940-erne<br />
var blevet for lille til <strong>de</strong>t stadigt voksen<strong>de</strong><br />
antal domfældte, så man sig om efter en mulighed<br />
for aflastning, og man valgte fængslet<br />
i Horsens, <strong>de</strong>r i slutningen af 1951 modtog<br />
<strong>de</strong> første forvare<strong>de</strong>. Omtrent samtidig påbegyndtes<br />
en ombygning.<br />
Bygningen, <strong>de</strong>r er i 4 etager, består af ialt<br />
5 fløje: Hovedfløjen mod syd rummer vagtmesterkontor,<br />
administrationen, inspektionskontor,<br />
lægekontorer, forsorgskontorer,<br />
skole, bibliotek m. v. samt skræ<strong>de</strong>rværksted.<br />
Nordfløjen in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r bl. a. papirværksted,<br />
husflidslokaler og anstaltens butik. Sydfløjen<br />
og nordfløjen forbin<strong>de</strong>s af 3 parallelle<br />
belægningsfløje; i <strong>de</strong>n midterste af disse er<br />
<strong>de</strong>r i <strong>de</strong>n sydlige halv<strong>de</strong>l kirke, mø<strong>de</strong>sal og -<br />
i stuen - modtagelse.<br />
I særskilte bygninger, nord for hovedbygningen,<br />
fin<strong>de</strong>s sygeaf<strong>de</strong>ling og en forsamlings-<br />
og gymnastiksal samt væveri, vaskeri,<br />
snedkeri og lager.<br />
292<br />
Re<strong>de</strong>gørelse til straffelovrå<strong>de</strong>t.<br />
Af Jan Sachs.<br />
Bilag 8.<br />
Anstalten rå<strong>de</strong>r over følgen<strong>de</strong> belægningsmulighe<strong>de</strong>r:<br />
I øst- og vestfløj 8 belægningsaf<strong>de</strong>linger<br />
å 29 pladser, ialt 232 pladser. I<br />
midterfløjen, <strong>de</strong>n såkaldte »GI. celle« af<strong>de</strong>ling,<br />
fin<strong>de</strong>s 48 pladser, men disse bruges<br />
ikke længere til belægning. Dertil kommer<br />
modtagelsesaf<strong>de</strong>lingens 4 pladser og sygeaf<strong>de</strong>lingens<br />
20 pladser. En<strong>de</strong>lig fin<strong>de</strong>s en åben<br />
af<strong>de</strong>ling med plads til 21, beliggen<strong>de</strong> ca. 25<br />
km fra hovedanstalten ved udløbet af Horsens<br />
fjord.<br />
Anstaltens belæg har i længere tid ligget<br />
på omkring 200. Det skal herved bemærkes,<br />
at anstalten til stadighed foru<strong>de</strong>n forvaring<br />
og særfængsel har huset et antal sikkerhedsforvare<strong>de</strong>,<br />
<strong>de</strong>riblandt i <strong>de</strong> senere år også<br />
nogle livstidsfanger, overflyttet fra andre anstalter.<br />
Si<strong>de</strong>n efteråret 1969 har anstalten tillige<br />
huset et antal indsatte med almin<strong>de</strong>lig<br />
fængselsstraf. Det skal bemærkes, at <strong>de</strong> forskellige<br />
kategorier af indsatte er blan<strong>de</strong>t<br />
sammen u<strong>de</strong>n nogen form for adskillelse.<br />
Som allere<strong>de</strong> nævnt er til anstalten knyttet<br />
en åben af<strong>de</strong>ling med plads til 21 mand.<br />
Den lille af<strong>de</strong>ling, <strong>de</strong>r er meget smukt beliggen<strong>de</strong><br />
ved <strong>de</strong>t gamle færgested til Alrø, er<br />
indrettet i en gammel pakhusbygning, <strong>de</strong>r<br />
dog har gennemgået en total nyindretning i<br />
<strong>de</strong>t indre. Den fremtræ<strong>de</strong>r nu som en lille<br />
velindrettet af<strong>de</strong>ling u<strong>de</strong>n fængselspræg.<br />
Der er i stueetagen en spisestue og en rummelig<br />
dagligstue, på 1. sal 21 enkeltmandsrum.<br />
Vedrøren<strong>de</strong> personalet kan henvises til<br />
medfølgen<strong>de</strong> skema.<br />
De indsattes opholdsforhold.<br />
Belægningsfløjene har i ti<strong>de</strong>ns løb un<strong>de</strong>rgået<br />
flere ændringer. Oprin<strong>de</strong>lig var <strong>de</strong> indrettet<br />
med natceller i 4 etager, men <strong>de</strong> blev i statsfængselsti<strong>de</strong>n<br />
ændret til panoptiske fløje.
Efter at anstalten var taget i anven<strong>de</strong>lse til<br />
forvaring, gennemførtes i løbet af nogle år<br />
retablering af etageadskillelserne, og hver<br />
fløjetage blev op<strong>de</strong>lt i 2 afsnit, hvert med<br />
plads til 14-15 mand, og ved fjernelse af et<br />
par celler indrette<strong>de</strong>s i hvert afsnit en lille<br />
opholdsstue. Efter at <strong>de</strong>r er opstillet fjernsyn,<br />
er <strong>de</strong> to afsnit atter slået sammen, så <strong>de</strong>r<br />
er en opholdsstue med TV og en u<strong>de</strong>n.<br />
Denne fordobling af gruppestørrelsen har<br />
ikke medført ulemper.<br />
De indsattes værelser er meget små (1,75<br />
m X 3,60 m) og forsynet med et højtsid<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
tilgitret vindue. Der er ingen sanitære<br />
installationer i værelserne, men til hvert afsnit<br />
er knyttet relativt nyindrette<strong>de</strong> toilet- og<br />
ba<strong>de</strong>rum. Desu<strong>de</strong>n hører <strong>de</strong>r til afsnittet et<br />
lille tekøkken.<br />
Beskæftigelsesforhol<strong>de</strong>ne.<br />
Om beskæftigelsesmulighe<strong>de</strong>rne kan oplyses<br />
følgen<strong>de</strong>: Anstalten rå<strong>de</strong>r i hovedbygningens<br />
nordfløj over værkste<strong>de</strong>r med kuvertmageri,<br />
trykkeri og bogbin<strong>de</strong>ri. I sydfløjen fin<strong>de</strong>s et<br />
skræ<strong>de</strong>ri, <strong>de</strong>r hovedsagelig fremstiller uniformer<br />
til etaterne. I selvstændige bygninger<br />
fin<strong>de</strong>s et stort velindrettet central vaskeri,<br />
<strong>de</strong>r betjener <strong>de</strong> midtjyske og fynske anstalter.<br />
Endvi<strong>de</strong>re et snedkeri, <strong>de</strong>r bl. a. fremstiller<br />
møbler til postvæsenet, politi- og dommerkontorer;<br />
snedkeriets lokaleforhold er<br />
dårlige og foræl<strong>de</strong><strong>de</strong>, men en ny snedkeribygning<br />
er planlagt.<br />
U<strong>de</strong>n for ringmuren er en <strong>de</strong>l indsatte beskæftiget<br />
ved gartneri, bl. a. produktion af<br />
blomster m. v. i drivhuse.<br />
En <strong>de</strong>l indsatte er beskæftiget på økonomiværkste<strong>de</strong>r<br />
og ved økonomiarbej<strong>de</strong>r, bl. a.<br />
ved malerarbej<strong>de</strong>, murerarbej<strong>de</strong>, tømrer- og<br />
snedkerarbej<strong>de</strong>, maskinværksted, vand, sanitet,<br />
varme, elektriker, lager, køkken og rengøring.<br />
En<strong>de</strong>lig kan <strong>de</strong>t nævnes, at en <strong>de</strong>l indsatte,<br />
som <strong>de</strong>t ikke er muligt at beskæftige<br />
hverken med produktivt arbej<strong>de</strong> eller økonomiarbej<strong>de</strong>,<br />
søges beskæftiget ved såkaldt terapiarbej<strong>de</strong>.<br />
Dette har indtil for nylig ikke<br />
været meget bevendt, da <strong>de</strong>t hovedsagelig<br />
bestod i samling af klemmer, men i <strong>de</strong>n seneste<br />
tid er <strong>de</strong>t lykke<strong>de</strong>s at etablere en ergoterapiaf<strong>de</strong>ling,<br />
<strong>de</strong>r kan tilby<strong>de</strong> en række terapeutiske<br />
beskæftigelsesmulighe<strong>de</strong>r, bl. a.<br />
keramik- og mosaikarbej<strong>de</strong>, ryatæpper, træskæreri<br />
m. v.<br />
293<br />
Vedrøren<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rvisning og fritid henvises<br />
til vedlagte re<strong>de</strong>gørelse fra un<strong>de</strong>rvisningsle<strong>de</strong>ren.<br />
Individuel psykiatrisk og psykologisk behandling.<br />
Hovedparten af klientellet i Horsens-anstalten<br />
udgøres af personer, <strong>de</strong>r ved domfæl<strong>de</strong>lsen<br />
er henført un<strong>de</strong>r straffelovens § 17,<br />
d. v. s. <strong>de</strong> anses for at være psykisk afvigen<strong>de</strong>,<br />
overvejen<strong>de</strong> med karakterologiske afvigelser,<br />
svaren<strong>de</strong> til hvad man tidligere betegne<strong>de</strong><br />
som psykopati. Or<strong>de</strong>t psykopati har<br />
i mange år været bandlyst i Horsens af flere<br />
forskellige grun<strong>de</strong>. For <strong>de</strong>t første har or<strong>de</strong>t<br />
en ubehagelig diskrimineren<strong>de</strong> klang, som<br />
bå<strong>de</strong> subjektivt og objektivt kan øge <strong>de</strong> vanskelighe<strong>de</strong>r,<br />
klientellet i forvejen har at slås<br />
med. Det gavner ikke selvrespekten at få<br />
hæftet en odiøs betegnelse på sig, og <strong>de</strong>t letter<br />
heller ikke mulighe<strong>de</strong>rne for at fin<strong>de</strong> arbej<strong>de</strong>.<br />
For <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t (og vigtigere) er »psykopati«<br />
som lægevi<strong>de</strong>nskabeligt begreb ganske<br />
uklart og i nogen grad behæftet med traditionelle<br />
misforståelser, navnlig forestillingen<br />
om, at <strong>de</strong>t drejer sig om noget nedarvet<br />
(»konstitutionelt«). Efter min opfattelse er<br />
<strong>de</strong>t ikke muligt at skelne mellem psykopatiske<br />
og neurotiske karakterafvigelser, i hvert<br />
fald er grænsen fuldstændig fly<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, og i<br />
princippet drejer <strong>de</strong>t sig om helt ensarte<strong>de</strong><br />
mekanismer, opstået un<strong>de</strong>r barndomsudviklingen.<br />
Jo tidligere forstyrrelsen er indtrådt,<br />
<strong>de</strong>sto dybere vil <strong>de</strong>n i reglen være forankret.<br />
De holdnings- og adfærdsforstyrrelser og <strong>de</strong><br />
reaktionsmå<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r ken<strong>de</strong>tegner <strong>de</strong>n karakterafvigen<strong>de</strong>,<br />
er i vidt omfang at opfatte som<br />
tidligt etablere<strong>de</strong> forsvarsmekanismer over<br />
for angst, usikkerhed, manglen<strong>de</strong> selvtillid<br />
og manglen<strong>de</strong> tillid til omgivelserne, <strong>de</strong>r<br />
med større eller mindre ret opleves som<br />
fjendtlige og afstandstagen<strong>de</strong>. Dertil kommer<br />
meget ofte stemningsmæssig uligevægt,<br />
jævnligt med en (måske mere eller mindre<br />
kamoufleret) kronisk <strong>de</strong>pressiv tilstand. En<br />
stor <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> »psykopatiske« træk, <strong>de</strong>r ken<strong>de</strong>tegner<br />
klientellet, er nærmest at opfatte<br />
som kunstprodukter, fremkaldt af omgivelsernes<br />
holdning.<br />
Den lægelige behandling sigter naturligvis<br />
på så vidt muligt at helbre<strong>de</strong> <strong>de</strong> skildre<strong>de</strong><br />
neurotiske mekanismer, men som allere<strong>de</strong><br />
nævnt vil <strong>de</strong> ofte være meget fast forank-
e<strong>de</strong>; efter manges opfattelse er <strong>de</strong>t i realiteten<br />
ikke muligt at opnå nogen egentlig helbre<strong>de</strong>lse<br />
af psykiske ska<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r er indtrådt i<br />
<strong>de</strong> første leveår, navnlig som følge af mangelfuld<br />
fysisk og emotionel kontakt. Man må<br />
stort set klare sig med en mere »symptomatisk«<br />
behandling. Men i øvrigt er <strong>de</strong>r nok<br />
ikke nogen skarp grænse.<br />
Den individuelle behandling sker først og<br />
fremmest i form af samtalebehandling (psykoterapi),<br />
som spæn<strong>de</strong>r fra <strong>de</strong>n kausalt sigten<strong>de</strong><br />
dyb<strong>de</strong>terapi til <strong>de</strong>n overfladiske støtteterapi.<br />
Den dybtgåen<strong>de</strong> psykoterapi sker i<br />
form af samtaler, hvorun<strong>de</strong>r man analytisk<br />
søger at trænge til bunds i udviklingshistorien.<br />
Oftest vil <strong>de</strong>r være tale om mere eller<br />
mindre fortrængt erindringsstof, som først<br />
langsomt mobiliseres og trækkes frem af<br />
glemselen. Egentlig psykoanalytisk teknik i<br />
ortodoks forstand behersker vi ikke, og <strong>de</strong>n<br />
vil formentlig heller ikke være velegnet over<br />
for netop <strong>de</strong>tte klientel, men vi prøver at udnytte<br />
erfaringer fra psykoanalyse og dyb<strong>de</strong>psykologi<br />
i vores behandling. Ved <strong>de</strong>nne<br />
dyb<strong>de</strong>terapi kan man i heldigste tilfæl<strong>de</strong><br />
opnå en afdækning af fortrængt konfliktstof,<br />
som kan afreageres, eventuelt i emotionelle<br />
udladninger. Un<strong>de</strong>r samtalerne tilstræber<br />
man <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n at bringe aktuelle holdningsog<br />
adfærdsmønstre i relation til <strong>de</strong>n indsigt,<br />
<strong>de</strong>r er opnået, så klienten får en mulighed<br />
for at bearbej<strong>de</strong> sin holdning og sine reaktioner.<br />
Un<strong>de</strong>r forløbet af en sådan behandling<br />
opnår man ofte en høj grad af fortrolighed,<br />
et tillidsforhold, som i sig selv kan være af<br />
bety<strong>de</strong>lig værdi i resocialiseringsbestræbelserne.<br />
Dette gæl<strong>de</strong>r ikke mindst, når behandlingen<br />
suppleres med såkaldte »narkosamtaler«,<br />
en teknik, <strong>de</strong>r består i at tale med<br />
patienten, mens han er un<strong>de</strong>r påvirkning af<br />
et bevidsthedssløren<strong>de</strong> stof, <strong>de</strong>r indsprøjtes i<br />
blodbanen.<br />
Det må un<strong>de</strong>rstreges, at dybtgåen<strong>de</strong> psykoterapi<br />
er overor<strong>de</strong>ntlig tidskræven<strong>de</strong> og<br />
besværlig, og at mulighe<strong>de</strong>rne for at gennemføre<br />
behandlingen med held altid vil<br />
være noget tvivlsom. Man må ikke forvente<br />
en 100 procents helbre<strong>de</strong>lse, men ved tilstrækkelig<br />
intensiv behandling vil <strong>de</strong>r dog<br />
nok i <strong>de</strong> fleste tilfæl<strong>de</strong> kunne opnås en bedring<br />
i form af større psykisk balance og tilpasningsevne<br />
(såvel menneskeligt som socialt).<br />
Det er ikke helt let at angive, hvad en<br />
tilstrækkelig intensiv behandling vil sige -<br />
294<br />
men <strong>de</strong>t er til gengæld ikke vanske 1 igt at<br />
fastslå, at en sådan i hvert fald ikke kan gennemføres<br />
i anstalten med <strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong> ressourcer.<br />
De få læger og <strong>de</strong>n ene psykolog<br />
kan kun helt undtagelsesvis gennemføre en<br />
nogenlun<strong>de</strong> sufficient psykoterapeutisk samtaleserie<br />
over for enkelte udvalgte patienter.<br />
I langt <strong>de</strong> fleste tilfæl<strong>de</strong> bevæger samtalebehandlingen<br />
sig på et mere overfladisk plan<br />
og får mere karakter af at være en symptomatisk<br />
behandling, men nogen skarp grænse<br />
er <strong>de</strong>r som nævnt ikke. For en stor <strong>de</strong>l beskæftiger<br />
man sig i samtalerne med dagaktuelle<br />
ting, un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n helt banale anstaltsmæssige<br />
småproblemer, men et væsentligt<br />
formål med disse samtaler et at opbygge et<br />
tillidsforhold mellem læge og patient, ikke<br />
mindst med henblik på <strong>de</strong>t vi<strong>de</strong>re ambulante<br />
arbej<strong>de</strong> efter udskrivningen. Ved un<strong>de</strong>rstøtten<strong>de</strong><br />
(supportativ) psykoterapi søger man<br />
at styrke patientens oftest sær<strong>de</strong>les svage<br />
selvtillid og hans tro på omgivelserne og<br />
fremti<strong>de</strong>n, og ikke mindst i <strong>de</strong>nne henseen<strong>de</strong><br />
spiller <strong>de</strong>t en væsentlig rolle, at <strong>de</strong>n anstaltsmæssige<br />
ramme er i or<strong>de</strong>n og ikke modvirker<br />
behandlingsforsøgene. Også <strong>de</strong>nne mere<br />
un<strong>de</strong>rstøtten<strong>de</strong> samtalebehandling kræver i<br />
virkelighe<strong>de</strong>n en bety<strong>de</strong>lig indsats af lægen<br />
og må, for at <strong>de</strong>n skal være virkningsfuld,<br />
forudsætte en temmelig hyppig kontakt, da<br />
<strong>de</strong>r ellers vil være bety<strong>de</strong>lig risiko for, at klienten<br />
føler sig svigtet og skuffet. Heller ikke<br />
<strong>de</strong>nne behandlingsform kan gennemføres på<br />
blot nogenlun<strong>de</strong> tilfredsstillen<strong>de</strong> må<strong>de</strong> med<br />
<strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> besætning af terapeuter.<br />
Som supplement til samtalebehandlingen<br />
anven<strong>de</strong>s i Horsens i vidt omfang medikamentel<br />
behandling med <strong>de</strong> nye psykofarmaka.<br />
De mo<strong>de</strong>rne psykisk virken<strong>de</strong> lægemidler<br />
har i vidt omfang revolutioneret <strong>de</strong>n<br />
psykiatriske behandling, først og fremmest<br />
af patienter med sindssygdomme, men også<br />
behandlingen af nervøse li<strong>de</strong>lser. Det drejer<br />
sig <strong>de</strong>ls om beroligen<strong>de</strong>, angstdæmpen<strong>de</strong><br />
midler, <strong>de</strong>ls om anti<strong>de</strong>pressive, stemningsnormaliseren<strong>de</strong><br />
midler. Dertil kommer, at <strong>de</strong><br />
antipsykotisk virken<strong>de</strong> lægemidler foru<strong>de</strong>n<br />
at dæmpe angst, uro og ikke mindst aggressivitet,<br />
også afsvækker tilbøjelighe<strong>de</strong>n til realitetsafsporet<br />
opfattelse og tænkemå<strong>de</strong>, såle<strong>de</strong>s<br />
som vi ofte mø<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t hos vort klientel.<br />
Vore klienter er jævnligt tilbøjelige til at<br />
misforstå, misty<strong>de</strong>, føle sig forurette<strong>de</strong>, i<strong>de</strong>t<br />
<strong>de</strong> ved såkaldte projektionsmekanismer for-
sky<strong>de</strong>r indre vanskelighe<strong>de</strong>r ud i fejl hos<br />
omgivelserne, eller <strong>de</strong> hengiver sig til urealistisk<br />
ønsketænkning eller un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n fantasifuld<br />
ekspansiv foretagsomhed. I visse tilfæl<strong>de</strong><br />
la<strong>de</strong>r psykiske mekanismer af <strong>de</strong>nne<br />
art sig ty<strong>de</strong>ligt afdæmpe ad medikamentel<br />
vej - men <strong>de</strong>t forudsætter rigtignok, at <strong>de</strong>n<br />
pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> selv er indforstået med at indtage<br />
medicinen, og <strong>de</strong>t kniber <strong>de</strong>t ofte stærkt<br />
med. Det skal i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse un<strong>de</strong>rstreges,<br />
at al medikamentel terapi sker på helt<br />
frivillig basis og u<strong>de</strong>n nogen form for pression.<br />
Principielt er <strong>de</strong>n medikamentelle behandling<br />
rettet mod symptomerne, men i sin<br />
virkning vil <strong>de</strong>n ofte i <strong>de</strong>t lange løb virke<br />
mere kausal. Psykiske og sociale ska<strong>de</strong>r er i<br />
vidt omfang et produkt af on<strong>de</strong> cirkler:<br />
manglen<strong>de</strong> psykisk balance fører til vanskelighe<strong>de</strong>r,<br />
skuffelser og ne<strong>de</strong>rlag, <strong>de</strong>r igen<br />
fører til større psykisk uligevægt o. s. v. Helt<br />
typisk forekommer <strong>de</strong> såkaldte dysforier:<br />
pludselige dybe forstemninger, ledsaget af<br />
tværhed, irritabilitet og trods og af en trang<br />
til at slå spillet over en<strong>de</strong> og i <strong>de</strong>speration<br />
gøre ondt værre. Sådanne dysforiske reaktioner,<br />
<strong>de</strong>r meget ofte er baggrun<strong>de</strong>n for et kriminelt<br />
recidiv, udløses lettere, når stemningslejet<br />
i forvejen er sænket; behandling<br />
med et stemningsstabiliseren<strong>de</strong> (anti<strong>de</strong>pressivt)<br />
medikament vil <strong>de</strong>rfor kunne nedsætte<br />
recidivrisikoen. Svigten<strong>de</strong> selvtillid, følelse<br />
af utilstrækkelighed, manglen<strong>de</strong> tro på, at<br />
noget vil lykkes, ken<strong>de</strong>tegner adskillige af<br />
vore klienter, og <strong>de</strong> ser bestandig <strong>de</strong>tte bekræftet,<br />
fordi <strong>de</strong> hele ti<strong>de</strong>n ro<strong>de</strong>r sig ind i<br />
vanskelighe<strong>de</strong>r, bestandig kommer til kort.<br />
Hvis <strong>de</strong>t kan lykkes medikamentelt at skabe<br />
større psykisk balance, mindre angst og usikkerhed<br />
og en mere tillidsfuld og optimistisk<br />
holdning, vil tingene lykkes bedre for <strong>de</strong>n<br />
pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, han undgår vanskelighe<strong>de</strong>r og<br />
ne<strong>de</strong>rlag, klarer sig bedre, og <strong>de</strong>t afstiver<br />
hans selvtillid og øger hans tro på, at tingene<br />
måske alligevel kan lykkes for ham. Dermed<br />
har man sat »en god cirkel« i gang, og hvis<br />
<strong>de</strong>nne efterhån<strong>de</strong>n fører til, at han gennem<br />
længere tid klarer sig godt, er ti<strong>de</strong>n in<strong>de</strong> til,<br />
at man kan begyn<strong>de</strong> at aftrappe <strong>de</strong>n medikamentelle<br />
behandling. Der er altså ikke, som<br />
mange tror, blot tale om, at man gennem <strong>de</strong>n<br />
medikamentelle behandling lægger røgslør<br />
over symptomerne, som så mel<strong>de</strong>r sig uforandre<strong>de</strong>,<br />
når behandlingen ophører. Der er<br />
tværtimod tale om et målbevidst forsøg på at<br />
295<br />
hjælpe <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> til en mere varig stabilisering.<br />
Det er flere gange nævnt, at mange af klienterne<br />
er stemningsmæssigt uligevægtige og<br />
ikke sjæl<strong>de</strong>nt kronisk <strong>de</strong>pressive, hvilket un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n<br />
skjules bag en eller an<strong>de</strong>n faca<strong>de</strong>,<br />
f. eks. af aggressivitet eller af påtaget ligegladhed<br />
eller lignen<strong>de</strong>. Først og fremmest<br />
søges sådan stemningsuligevægt og <strong>de</strong>pression<br />
behandlet medikamentelt, men hvor<br />
<strong>de</strong>tte ikke lykkes, forsøges un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n (naturligvis<br />
altid på frivillig basis) elektrochokbehandling.<br />
Denne behandling, <strong>de</strong>r foretages<br />
un<strong>de</strong>r narkose, varetages af en u<strong>de</strong>fra tilkaldt<br />
speciallæge (narkoselæge).<br />
Enkelte af klienterne befin<strong>de</strong>r sig i grænseområ<strong>de</strong>t<br />
til <strong>de</strong>t egentlig sindssygelige. Sådanne<br />
patienter behandles fortrinsvis medikamentelt.<br />
Hvor <strong>de</strong>r er tale om stemningssvingninger<br />
af <strong>de</strong>n manio<strong>de</strong>pressive type,<br />
forsøges i <strong>de</strong> senere år behandling med lithium.<br />
I samråd med statshospitalet i Risskov<br />
er lithiumbehandlingen også i visse tilfæl<strong>de</strong><br />
forsøgt over for ukarakteristiske, overvejen<strong>de</strong><br />
dysforisk præge<strong>de</strong> uligevægtstilstan<strong>de</strong><br />
og i hvert fald i et par tilfæl<strong>de</strong> med held.<br />
Det bør tilføjes, at <strong>de</strong>n lægelige behandling<br />
naturligvis også omfatter <strong>de</strong>t somatiske.<br />
Denne si<strong>de</strong> af sagen varetages i overvejen<strong>de</strong><br />
grad af <strong>de</strong>n <strong>de</strong>ltidsbeskæftige<strong>de</strong> fængselslæge.<br />
Erfaringsmæssigt er klientellet gennemsnitligt<br />
relativt dårligt udrustet, også i<br />
legemlig henseen<strong>de</strong>, og <strong>de</strong>t er <strong>de</strong>rfor af <strong>de</strong>n<br />
største vigtighed, at opmærksomhe<strong>de</strong>n er<br />
rettet imod at bringe klientellet i <strong>de</strong>n bedst<br />
mulige fysiske form. I vidt omfang må <strong>de</strong>r<br />
også ved arbejdsvalg og eventuel oplæring<br />
tages hensyn til legemlige mangler (svag muskulatur,<br />
dårlig ryg, nedsat syn eller hørelse,<br />
organiske hjerneska<strong>de</strong>r etc). I <strong>de</strong> senere år<br />
har man i stigen<strong>de</strong> omfang erkendt, at en<br />
kombination af legemlige og psykiske svaghe<strong>de</strong>r<br />
kan være så alvorlige handicap, at <strong>de</strong>n<br />
pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i realiteten ikke er i stand til at<br />
klare sig erhvervsmæssigt, og man har i konsekvens<br />
heraf i en række tilfæl<strong>de</strong> skaffet <strong>de</strong><br />
pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> invali<strong>de</strong>pension. Det har stort<br />
set vist sig, at man <strong>de</strong>rved har opnået en væsentlig<br />
nedsættelse af risikoen for kriminelt<br />
tilbagefald.<br />
Den her skitsere<strong>de</strong> individuelle lægelige<br />
behandling forudsætter i og for sig ikke<br />
(eller i hvert fald kun forbigåen<strong>de</strong>) anstaltsanbringelse.<br />
Den kan lige så godt - ofte
edre - foregå ambulant. I så fald må <strong>de</strong>n<br />
lægelige behandling naturligvis koordineres<br />
med <strong>de</strong> øvrige behandlings- og støttebestræbelser,<br />
<strong>de</strong>r iværksættes, navnlig i form af social<br />
bistand.<br />
Men hvis behandlingen skal ske un<strong>de</strong>r en<br />
anstaltsanbringelse, er <strong>de</strong>t ikke mindre vigtigt,<br />
at <strong>de</strong>n integreres i anstaltsmiljøet og<br />
søges koordineret med andre behandlingsmæssige<br />
bestræbelser som f. eks. un<strong>de</strong>rvisning,<br />
uddannelse, arbejdstræning, fysisk træning,<br />
fritidsbeskæftigelse, social bistand etc.,<br />
<strong>de</strong>r i forskelligt omfang og med vekslen<strong>de</strong><br />
held søges iværksat. I <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse er<br />
<strong>de</strong>t naturligt at nævne personlige samtaler<br />
med enkelte funktionærer, ikke mindst<br />
blandt opsynsstyrken og værkstedspersonalet.<br />
I <strong>de</strong>t daglige samvær mellem funktionærer<br />
og indsatte på arbejdsplads såvel som på<br />
af<strong>de</strong>ling og ved forskellige fritidsaktiviteter<br />
opstår jævnlig personlige kontakter, som<br />
kan være af meget stor betydning for <strong>de</strong>n<br />
indsatte, bå<strong>de</strong> fordi han <strong>de</strong>rved kan få bistand<br />
til løsning af sine mere almene menneskelige<br />
problemer og ikke mindst, fordi han<br />
kan opleve <strong>de</strong>n menneskelige støtte, som<br />
disse ofte meget ensomme mennesker tit må<br />
savne.<br />
Herved er vi in<strong>de</strong> i problematikken omkring<br />
<strong>de</strong>t, man kunne kal<strong>de</strong> <strong>de</strong>n generelle<br />
anstaltsmæssige behandling.<br />
Det er vistnok en udbredt opfattelse, at<br />
behandlingen i <strong>de</strong> to forvaringsanstalter er<br />
meget forskellig, fordi <strong>de</strong>n ene lægger vægt<br />
på miljøbehandling og <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n på individuel<br />
lægelig behandling. Den divergens, <strong>de</strong>r<br />
er, er utvivlsomt helt overvejen<strong>de</strong> af teoretisk<br />
natur u<strong>de</strong>n syn<strong>de</strong>rlig praktiske konsekvenser.<br />
Hvis <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>t hele er nogen forskel<br />
i behandlingen, drejer <strong>de</strong>t sig snarest om<br />
visse nuancer i <strong>de</strong>n individuelle lægelige terapi,<br />
specielt med hensyn til anven<strong>de</strong>lsen af<br />
psykofarmaka. Men <strong>de</strong>r er i <strong>de</strong> to forvaringsanstalter<br />
utvivlsomt en forskellig vur<strong>de</strong>ring<br />
af miljøbehandlingens effekt. I Horsens er vi<br />
ikke tilbøjelige til at tro på miljøbehandling<br />
som <strong>de</strong>t vigtigste behandlingsinstrument,<br />
fordi vi er bange for, at institutionsophol<strong>de</strong>t<br />
og frihedsberøvelsen med alt, hvad <strong>de</strong>tte in<strong>de</strong>bærer,<br />
rummer så bety<strong>de</strong>lig risiko for ska<strong>de</strong>virkninger,<br />
at <strong>de</strong>t i almin<strong>de</strong>lighed må<br />
være at foretrække ikke at udstrække institutionsophol<strong>de</strong>t<br />
udover <strong>de</strong>t absolut nødvendige.<br />
Naturligvis kan en frihedsberøvelse<br />
296<br />
un<strong>de</strong>r visse omstændighe<strong>de</strong>r være af behandlingsmæssig<br />
værdi (f. eks. ved at<br />
bremse kriminel aktivitet, give mulighed for<br />
sanering af sociale forhold etc.). Men <strong>de</strong>t vil<br />
nok være forkert at betragte institutionsophol<strong>de</strong>t<br />
som en kur, hvorun<strong>de</strong>r patienten udvikler<br />
sig, modnes og stabiliseres, når blot<br />
institutionsmiljøet ved koordinering af alle<br />
forhån<strong>de</strong>nvirken<strong>de</strong> midler bringes til at fungere<br />
på rette må<strong>de</strong>. Ophol<strong>de</strong>t i <strong>de</strong>n lukke<strong>de</strong><br />
institution og afskæringen fra livet i <strong>de</strong>t frie<br />
samfund er en så abnorm menneskelig situation,<br />
at <strong>de</strong>n uvægerligt rummer bety<strong>de</strong>lig risiko,<br />
ikke mindst når man y<strong>de</strong>rligere betænker,<br />
at gruppen af indsatte vil være tilbøjelig<br />
til at føle sig knyttet sammen i en slags antisocialt<br />
fællesskab. Jeg skal ikke gå nærmere<br />
ind på en skildring af <strong>de</strong> gruppedynamiske<br />
faktorer, <strong>de</strong>r her kan gøre sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, og<br />
som formentlig er almin<strong>de</strong>lig kendt.<br />
Men alt <strong>de</strong>tte har naturligvis ikke ført til,<br />
at miljøbehandlingen i mindste må<strong>de</strong> negligeres<br />
i forvaringsanstalten i Horsens. Tværtimod<br />
må man vel næsten sige, at opfattelsen<br />
af institutionsophol<strong>de</strong>t som snarere ska<strong>de</strong>ligt<br />
end gavnligt kun y<strong>de</strong>rligere har måttet tilskyn<strong>de</strong><br />
til så vidt muligt at eliminere eller afsvække<br />
ska<strong>de</strong>virkningerne og mest muligt<br />
fremme og opdyrke <strong>de</strong> positive si<strong>de</strong>r, som institutionsophol<strong>de</strong>t<br />
naturligvis også kan in<strong>de</strong>bære.<br />
Horsensanstalten er med hensyn til<br />
<strong>de</strong>n praktiske udformning af miljøbehandlingen<br />
i <strong>de</strong>t store og hele på linje med Herstedvester,<br />
og jeg tror ikke, at <strong>de</strong>r i så henseen<strong>de</strong><br />
kan påvises væsentlige forskelle.<br />
Måske er man i Horsens på enkelte punkter<br />
gået lidt vi<strong>de</strong>re end i Herstedvester med hensyn<br />
til liberalisering af forhol<strong>de</strong>ne (ophævelse<br />
af pornografiforbud, <strong>de</strong>lvis ophævelse<br />
af brevcensur m. m.), men <strong>de</strong>tte er netop<br />
gjort ud fra et ønske om at gøre miljøet så<br />
positivt og normalt, som <strong>de</strong>t er muligt in<strong>de</strong>n<br />
for en lukket institutions rammer.<br />
Det har i <strong>de</strong>t hele taget været en le<strong>de</strong>tråd i<br />
miljøbehandlingen, at man gerne har villet<br />
gøre rammen omkring livet i anstalten så lys<br />
og venlig som muligt. Det gamle, skumle<br />
tugthus, <strong>de</strong>r bå<strong>de</strong> i <strong>de</strong>t ydre og i <strong>de</strong>t indre<br />
var beregnet på at udtrykke <strong>de</strong>n straffen<strong>de</strong><br />
funktion og markere samfun<strong>de</strong>ts misbilligelse<br />
og fordømmelse af <strong>de</strong>n indsatte, er ved<br />
store og små bygningsmæssige ændringer<br />
søgt omdannet til en mo<strong>de</strong>rne behandlingsinstitution.<br />
Etageadskillelser og opholdsstuer
er allere<strong>de</strong> nævnt, men hertil er i årenes løb<br />
kommet en række <strong>de</strong>taljer overvejen<strong>de</strong> af<br />
psykologisk betydning. Det drejer sig om<br />
væggenes farver, møblering, opsætning af<br />
trappegelæn<strong>de</strong>re og dørhåndtag, fjernelse af<br />
dørspioner etc. Der er installeret centralradio<br />
og senere fjernsyn. Der er indrettet nye<br />
fritidslokaler, hobbyværksted etc. Der er<br />
sørget for et velindrettet bibliotek, <strong>de</strong>r samarbej<strong>de</strong>r<br />
med <strong>de</strong>t kommunale bibliotek. Man<br />
tilstræber in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> rammer, <strong>de</strong>r afstikkes<br />
af hensyn til sikkerhed og or<strong>de</strong>n, at skabe<br />
så go<strong>de</strong> og frie forhold for <strong>de</strong> indsatte som<br />
muligt for <strong>de</strong>rved at un<strong>de</strong>rstrege respekten<br />
for <strong>de</strong>res menneskeværd og retsstilling.<br />
De materielle rammer la<strong>de</strong>r endnu meget<br />
tilbage at ønske. Selv om <strong>de</strong>r som beskrevet<br />
er gennemført meget væsentlige forbedringer,<br />
kan man dog efter min opfattelse ikke<br />
tale om, at <strong>de</strong> indsatte lever un<strong>de</strong>r tilfredsstillen<strong>de</strong><br />
forhold - navnlig ikke når henses<br />
til <strong>de</strong>n velstandsstigning, <strong>de</strong>r er sket i <strong>de</strong>t<br />
frie samfund. Det bedste ville nok være at<br />
bygge en ny mo<strong>de</strong>rne indrettet anstalt. Men<br />
meget kunne godt nås ved forbedringer af<br />
<strong>de</strong>n gamle. Højt prioriteret står ønsket om at<br />
forbedre <strong>de</strong>t akustiske miljø i anstalten ved<br />
tæppebelægning af gulvene på gange og opholdsstuer<br />
(en relativ billig foranstaltning,<br />
som bør komme snarest). Men på længere<br />
sigt må man gøre værelserne større ved at<br />
sammenlægge <strong>de</strong>m to og to, hvorved <strong>de</strong>r<br />
også ville blive mulighed for at indrette toilet<br />
og brusebad i forbin<strong>de</strong>lse med hvert enkelt<br />
værelse.<br />
Også spørgsmål vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong> indsattes<br />
retsstilling er i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse af bety<strong>de</strong>lig<br />
interesse, bl. a. spørgsmålet om <strong>de</strong>res arbejdspligt<br />
og aflønning; <strong>de</strong>tte skal jeg dog<br />
ikke komme nærmere ind på her.<br />
Det er som flere gange nævnt ikke muligt<br />
at drage nogen klar grænse mellem <strong>de</strong> individuelle<br />
behandlingsbestræbelser og <strong>de</strong> mere<br />
generelle anstaltsmæssige aktiviteter. De udfol<strong>de</strong>lsesmulighe<strong>de</strong>r,<br />
<strong>de</strong>r tilrettelægges i anstaltens<br />
dagligliv såvel i arbej<strong>de</strong> som i fritid,<br />
er bestemmen<strong>de</strong> for anstaltssamfun<strong>de</strong>ts<br />
funktioner og for <strong>de</strong> positive og negative<br />
kræfter, <strong>de</strong>r gør sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, og <strong>de</strong>t vil ikke<br />
være muligt på begrænset plads at give en<br />
nærmere skildring heraf. Meget beror her på<br />
en høj grad af kommunikation og gensidig<br />
information, og disse ting har man stedse<br />
lagt megen vægt på i forvaringsanstalten i<br />
38<br />
297<br />
Horsens (ganske som tilfæl<strong>de</strong>t har været i<br />
Herstedvester). I <strong>de</strong>n daglige konference<br />
<strong>de</strong>ltager repræsentanter for samtlige personalekategorier,<br />
og <strong>de</strong>r er fri adgang for enhver<br />
funktionær, som er i stand til at mø<strong>de</strong>.<br />
Konferencen er gerne af ca. en times varighed,<br />
og <strong>de</strong>r drøftes såvel konkrete sager som<br />
generelle behandlingslinier. Foru<strong>de</strong>n <strong>de</strong>n<br />
daglige konference afhol<strong>de</strong>s hver tirsdag et<br />
ca. 2 timer langt funktionærmø<strong>de</strong>, hovedsagelig<br />
med drøftelse af spørgsmål om udskrivning<br />
og udgang. En<strong>de</strong>lig afhol<strong>de</strong>s hver onsdag<br />
et almin<strong>de</strong>ligt personalemø<strong>de</strong>. Overvagtmesteren<br />
samler hver fredag <strong>de</strong> yngre fængselsbetjente<br />
til drøftelse og instruktion.<br />
I <strong>de</strong>n generelle anstaltsbehandling er en af<br />
<strong>de</strong> vigtigste faktorer på godt og ondt personalets<br />
holdning. Hver eneste funktionær, <strong>de</strong>r<br />
overhove<strong>de</strong>t har berøring med <strong>de</strong> indsatte<br />
(og <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r så godt som alle ansatte), har<br />
ved sin holdning og adfærd betydning for<br />
anstaltens klima. Det tilstræbes, at <strong>de</strong> indsatte<br />
behandles u<strong>de</strong>n nogen form for diskrimination,<br />
u<strong>de</strong>n nogen ringeagt eller nedvur<strong>de</strong>ring,<br />
og at <strong>de</strong> behandles med naturlig<br />
medmenneskelig respekt. Personalets holdning<br />
skal bære præg af forståelse og en ikke<br />
ringe grad af langmodighed. Det gæl<strong>de</strong>r om<br />
ikke at fordømme, men om at give udtryk<br />
for, at man er her for at y<strong>de</strong> hjælp og bistand.<br />
Alt <strong>de</strong>tte stiller meget store krav til<br />
personalet, ikke mindst om god indsigt i <strong>de</strong><br />
sjælelige mekanismer, <strong>de</strong>r rører sig i <strong>de</strong> indsatte,<br />
og som f. eks. lejlighedsvis kan give sig<br />
udslag i aggressiv optræ<strong>de</strong>n eller i disciplinære<br />
forseelser. Også af <strong>de</strong>n grund er <strong>de</strong>n<br />
gensidige information af helt afgøren<strong>de</strong> betydning.<br />
Forskellige ste<strong>de</strong>r, navnlig i England og<br />
Norge, har man udformet som behandlingsprogram<br />
<strong>de</strong>t såkaldte »terapeutiske samfund«<br />
(therapeutic community), hvor selve<br />
samspillet mellem patienter og personale og<br />
patienter indbyr<strong>de</strong>s skulle virke korrigeren<strong>de</strong><br />
og helbre<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>n direkte<br />
lægelige behandling (samtaler såvel som medicin<br />
og an<strong>de</strong>n terapi) kun er en biting.<br />
Livet i <strong>de</strong>t terapeutiske samfund er selve behandlingen.<br />
Jeg tror imidlertid ikke, at disse<br />
behandlingsprincipper la<strong>de</strong>r sig praktisere i<br />
en lukket institution med et tvangsanbragt<br />
klientel; jeg kan ikke se rettere end, at en<br />
sådan behandlingsform må forudsætte frivillighed<br />
og aktiv og engageret <strong>de</strong>ltagelse af
såvel patienter som personale. Som allere<strong>de</strong><br />
nævnt er jeg af <strong>de</strong>n overbevisning, at såvel<br />
selve frihedsberøvelsen som ophol<strong>de</strong>t i en<br />
anstalts »unaturlige« samfund sær<strong>de</strong>les let<br />
kan virke mere ska<strong>de</strong>lig end gavnlig. Som<br />
hovedregel mener jeg <strong>de</strong>rfor, at anstaltsophol<strong>de</strong>t<br />
bør gøres så kort som muligt. Så<br />
længe anstaltsophol<strong>de</strong>t nødvendigvis skal<br />
vare (og <strong>de</strong>t må helt overvejen<strong>de</strong> bestemmes<br />
af andre hensyn end <strong>de</strong> lægelige), bør man<br />
naturligvis behandlingsmæssigt prøve at få<br />
<strong>de</strong>t bedst mulige ud af <strong>de</strong>t i enhver henseen<strong>de</strong><br />
bå<strong>de</strong> miljømæssigt og ved individuel<br />
behandling. Men i øvrigt mener jeg, at hovedvægten<br />
bør lægges på behandlingen i frihed<br />
såvel lægeligt som socialt.<br />
I<strong>de</strong>t jeg vedrøren<strong>de</strong> efterbehandlingen og<br />
efterforsorgen henviser til re<strong>de</strong>gørelse fra<br />
forsorgsle<strong>de</strong>r Lund (jfr. un<strong>de</strong>rbilag 3), skal<br />
jeg påny un<strong>de</strong>rstrege, at <strong>de</strong>t tilstræbes at fortsætte<br />
<strong>de</strong>n lægelige behandling også efter udskrivningen.<br />
Den ambulante si<strong>de</strong> af <strong>de</strong>n lægelige<br />
virksomhed er i <strong>de</strong> senere år blevet prioriteret<br />
højt, men <strong>de</strong>sværre har <strong>de</strong>t med <strong>de</strong> forhån<strong>de</strong>nværen<strong>de</strong><br />
lægekræfter ikke været muligt<br />
på langt nær at dække behovet for lægelig<br />
bistand til <strong>de</strong> udskrevne. Dertil kommer,<br />
at <strong>de</strong>t heller ikke har været muligt i tilstrækkeligt<br />
omfang at udnytte anstaltsophol<strong>de</strong>t til<br />
at skabe <strong>de</strong>n fortrolige og tillidsful<strong>de</strong> kontakt<br />
med klienterne, som er en nødvendig<br />
forudsætning for <strong>de</strong>n ambulante behandling.<br />
Denne bør helt overvejen<strong>de</strong> baseres på frivillighed;<br />
og <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r i øvrigt såvel i relation<br />
til lægerne som til forsorgspersonalet, at <strong>de</strong>t<br />
helt afgøren<strong>de</strong> er at opnå patientens egen<br />
forståelse af, at han har brug for bistand,<br />
ganske særligt når han kommer i vanskelig-<br />
298<br />
he<strong>de</strong>r eller i psykisk uligevægt. Det vigtigste<br />
i <strong>de</strong>t ambulante arbej<strong>de</strong> såvel lægeligt som<br />
forsorgsmæssigt er at få patienten indstillet<br />
på at komme af sig selv, så snart <strong>de</strong>r opstår<br />
problemer. I <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>tte lykkes,<br />
vil man næsten altid kunne forebygge kriminelt<br />
tilbagefald. Lykkes <strong>de</strong>t ikke at få <strong>de</strong>tte<br />
indarbej<strong>de</strong>t som en naturlig refleks, vil man<br />
jævnligt opleve, at <strong>de</strong>r er god og løben<strong>de</strong><br />
kontakt, så længe <strong>de</strong>t går godt, men at kontakten<br />
svigter netop i <strong>de</strong>t øjeblik, hvor <strong>de</strong>r<br />
var brug for <strong>de</strong>n - med <strong>de</strong>t resultat, at recidiv<br />
indtræ<strong>de</strong>r. Derfor spiller <strong>de</strong>n geografiske<br />
afstand til <strong>de</strong>n udskrevne ikke <strong>de</strong>n helt store<br />
rolle, langt vigtigere er <strong>de</strong>n personlige kontakt,<br />
og <strong>de</strong>t er <strong>de</strong>rfor et afgøren<strong>de</strong> princip, at<br />
anstalten selv skal udøve tilsynet og ikke<br />
overla<strong>de</strong> <strong>de</strong>t til andre. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> er<br />
rutinemæssig kontakt med ikke alt for lange<br />
mellemrum af meget stor betydning, for hvis<br />
kontakten ikke er løben<strong>de</strong>, glemmer klienten<br />
også at henven<strong>de</strong> sig, når <strong>de</strong>t kniber.<br />
Anstaltsophol<strong>de</strong>ts varighed er ikke i og<br />
for sig afgøren<strong>de</strong> for at opbygge et tilstrækkeligt<br />
kontakt- og tillidsforhold. Grun<strong>de</strong>n til<br />
et sådant tillidsfuldt kontaktforhold kan<br />
principielt godt lægges i måske blot en enkelt<br />
samtale og forudsætter for så vidt slet<br />
ikke noget anstaltsophold. Men på <strong>de</strong>n<br />
an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> er <strong>de</strong>t af <strong>de</strong>n største vigtighed, at<br />
patienten ikke føler sig forsømt eller svigtet<br />
un<strong>de</strong>r anstaltsophol<strong>de</strong>t, for i så fald opstår<br />
<strong>de</strong>r ikke noget tillidsforhold. Det vil af <strong>de</strong>t<br />
foregåen<strong>de</strong> fremgå, at disse i<strong>de</strong>ale fordringer<br />
<strong>de</strong>sværre langt fra kan opfyl<strong>de</strong>s med <strong>de</strong>n<br />
forhån<strong>de</strong>nværen<strong>de</strong> stab af læger og forsorgsmedarbej<strong>de</strong>re.<br />
Jan Sachs.
299<br />
Un<strong>de</strong>rbilag 7.<br />
Normere<strong>de</strong> og faktiske antal ansatte in<strong>de</strong>n for forskellige kategorier.<br />
Overlæge<br />
Ass. overlæge<br />
Reservelæge<br />
Fængselsinspektør .<br />
Forvalter<br />
Un<strong>de</strong>rvisningsle<strong>de</strong>r<br />
Forsorgsle<strong>de</strong>r<br />
Psykolog<br />
Præst<br />
Boghol<strong>de</strong>r<br />
Overvagtmester . . .<br />
Oversygeplejerske. .<br />
Opsynspersonale:<br />
Vagtmester 8<br />
Overbetjent 96<br />
Fængselsbetjent 37<br />
Aspirant 15<br />
Ex.medhjælper 2<br />
8 13<br />
158<br />
Til foranståen<strong>de</strong> re<strong>de</strong>gørelse over <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong><br />
personale skal oplyses, at opgørelsen<br />
ikke indbefatter Amstrup, hvor <strong>de</strong>r er 1<br />
overvagtmester, 1 værkmester og 5 overbetjente.<br />
Endvi<strong>de</strong>re oplyses, at af <strong>de</strong> un<strong>de</strong>r op-<br />
Quist An<strong>de</strong>rsen<br />
Boghol<strong>de</strong>r<br />
Kon torpersonale:<br />
Hovedkontor 6<br />
Lægekontor 4<br />
Økonomikontor 5<br />
Boghol<strong>de</strong>ri 4<br />
Forsorgskontor 9 28<br />
Lærer 2<br />
Værkmester (økonomi- og arbejdsdrift)<br />
38<br />
Køkkenmester 1<br />
Maskinmester 1<br />
Bygningsværkmester 1<br />
Depotforvalter 1<br />
Sygeplejerske 2<br />
Læge 1<br />
lait ansatte 246<br />
synsstyrken opførte 96 overbetjente er ialt<br />
12 tjenstgøren<strong>de</strong> »udlånt« til an<strong>de</strong>t arbej<strong>de</strong><br />
(chauffør, forsorgsarbej<strong>de</strong>, lærer, økonomi<br />
og arbejdsdrift).
Un<strong>de</strong>r henvisning til skrivelse fra straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
af 25. september d. å. kan i relation til<br />
<strong>de</strong>n i rå<strong>de</strong>ts skrivelse opstille<strong>de</strong> skitse oplyses<br />
følgen<strong>de</strong>:<br />
Ad 2-b) Un<strong>de</strong>rvisningsforhold ved herværen<strong>de</strong><br />
anstalt:<br />
Man har permanent løben<strong>de</strong> kurser i elementære<br />
fag (dansk og regning), tilrettelagt<br />
med erhvervspræget sigte, for så vidt som<br />
man stedse lægger vægt på praktisk brug i<br />
dagligdagen af <strong>de</strong>t stof, i hvilket <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>rvises<br />
(regningsarter, træning i blanketudfyldning,<br />
selvangivelser etc.)- Perio<strong>de</strong>vis har<br />
man for sådanne indsatte, <strong>de</strong>r erhvervsmæssigt<br />
kunne have brug <strong>de</strong>rfor, foranstaltet matematik-<br />
og geometriun<strong>de</strong>rvisning. Herved<br />
tages også til en vis grad hensyn til elevernes<br />
eventuelle tilknytning til bygnings- eller<br />
snedkerfaglig virksomhed in<strong>de</strong>nfor anstalten.<br />
Der foranstaltes særun<strong>de</strong>rvisning for<br />
elever, <strong>de</strong>r diagnosticeres som li<strong>de</strong>n<strong>de</strong> af<br />
dysleksi. Såfremt ønsker om un<strong>de</strong>rvisning i<br />
fremmedsprog fin<strong>de</strong>s rimeligt begrun<strong>de</strong>t, har<br />
man forsøgt at imø<strong>de</strong>komme sådanne anmodninger.<br />
I løbet af <strong>de</strong>t sidste års tid er frigangsordninger<br />
i henhold til straffelovens § 36, jfr. §<br />
44 og § 67 i temmelig vidt omfang blevet benyttet<br />
til kurser på specialarbej<strong>de</strong>r- og tekniske<br />
skoler.<br />
Der er på anstalten foranstaltet un<strong>de</strong>rvisning<br />
i fag som fotografikundskab, maskinskrivning,<br />
bogføring, musikudøven, badminton,<br />
bordtennis, keramisk udøven, stramaj syning<br />
og tilskæring (v. værkmester fra skræ<strong>de</strong>rfaget).<br />
Der er knyttet 3 faste lærere samt<br />
en snes timelærere (langt <strong>de</strong> fleste funktionærer<br />
ved anstalten) til Forvaringsanstalten<br />
og særfængslet m. v. i Horsens.<br />
Ad 2-c) Fritidsaktiviteter:<br />
Der forefin<strong>de</strong>s et bibliotek med en bogbestand<br />
på ca. 6200 (ca. x j% heraf faglittera-<br />
300<br />
Un<strong>de</strong>rvisning og fritidsaktiviteter.<br />
Un<strong>de</strong>rbilag 2.<br />
tur). Der indkøbes for ca. 6.000 kr. årligt.<br />
Man har nært samarbej<strong>de</strong> med Horsens centralbibliotek,<br />
hvorfra <strong>de</strong> indsatte kan rekvirere<br />
bøger. Desu<strong>de</strong>n <strong>de</strong>ltager en bibliotekar<br />
2 gange om ugen med arbej<strong>de</strong> på biblioteket<br />
samt ved bogudlån.<br />
Der arrangeres i vinterperio<strong>de</strong>n ugentlige<br />
aftener med talere indkaldt u<strong>de</strong>fra. I reglen<br />
former disse sig som en slags diskussionsaftener.<br />
Hveran<strong>de</strong>n søndag vises film (gratis) for<br />
samtlige indsatte. Desu<strong>de</strong>n vises ret ofte<br />
kortfilm som led i studiekredsarbej<strong>de</strong> etc.<br />
Der arrangeres hvert år fire traditionelle<br />
festlighe<strong>de</strong>r med kaffebord og optræ<strong>de</strong>n af<br />
professionelle kunstnere (påske, sommerfest,<br />
sportsfest, julefest). Derudover er <strong>de</strong>r<br />
ofte i vintersæsonen optræ<strong>de</strong>n af kunstnere,<br />
koncerter etc., såfremt <strong>de</strong>t belejligt kan gennemføres.<br />
Der spilles i sommersæsonen fodbold og<br />
håndbold på bane i <strong>de</strong>t fri - i vintersæsonen<br />
spilles badminton, bordtennis. Der foranstaltes<br />
ret ofte besøg af sportsklubber u<strong>de</strong>fra.<br />
En lokal bridgeturnering igangsættes i vinterperio<strong>de</strong>n<br />
- ca. én gang månedlig har man<br />
besøg af bridgeklubber fra Horsens eller<br />
nærliggen<strong>de</strong> byer.<br />
Der er indrettet et værksted med redskaber<br />
til træforarbejdning, beregnet på fritidsarbej<strong>de</strong>r.<br />
- I tilslutning til <strong>de</strong>tte værksted er<br />
2 mindre lokaler inddraget <strong>de</strong>ls til skræd<strong>de</strong>rvirksomhed,<br />
<strong>de</strong>ls til keramisk udøven (<strong>de</strong>r<br />
forefin<strong>de</strong>s drejeskive).<br />
På hver enkelt af<strong>de</strong>ling fin<strong>de</strong>s et fjernsynsapparat,<br />
<strong>de</strong>r sættes i funktion i fritidsperio<strong>de</strong>r.<br />
Der slukkes hver aften kl. 21,30. De<br />
indsatte har højttaler i <strong>de</strong>res celler, og <strong>de</strong>r er<br />
indstillingsmulighe<strong>de</strong>r på Danmarks radios<br />
programmer 1 og 3.<br />
For få måne<strong>de</strong>r si<strong>de</strong>n er <strong>de</strong>r i kæl<strong>de</strong>retagen<br />
blevet indrettet et rum med et keglebillard,<br />
et rum med mulighed for at spille
grammofonpla<strong>de</strong>r eller musikbånd samt et<br />
rum, i hvilket <strong>de</strong>r forefin<strong>de</strong>s trommesæt,<br />
kontrabas og klaver til musikudøven.<br />
Det kan anføres, at samtlige indsatte u<strong>de</strong>n<br />
301<br />
Troels Otterstrøm<br />
un<strong>de</strong>rvisningsle<strong>de</strong>r<br />
hensyn til <strong>de</strong>n strafferetslige reaktion, <strong>de</strong>r<br />
er anvendt i <strong>de</strong>t enkelte tilfæl<strong>de</strong>, har adgang<br />
til <strong>de</strong>ltagelse i un<strong>de</strong>rvisning og fritidsarrangementer.
Forsorgsarbej<strong>de</strong>t betragtes som et væsentligt<br />
led i hele behandlingsarbej<strong>de</strong>t. Det tager sin<br />
begyn<strong>de</strong>lse allere<strong>de</strong> ved indsættelsen med<br />
løsning af <strong>de</strong> indsattes sociale og personlige<br />
problemer, og <strong>de</strong>t følges op af nær og hyppig<br />
kontakt med <strong>de</strong>n indsatte un<strong>de</strong>r hele anstaltsophol<strong>de</strong>t.<br />
Ved udskrivningen bygges <strong>de</strong>r vi<strong>de</strong>re<br />
på <strong>de</strong>n personlige kontakt, i<strong>de</strong>t udskrivningen<br />
betragtes som en vi<strong>de</strong>reførelse af <strong>de</strong>t<br />
i anstalten påbegyndte behandlingsarbej<strong>de</strong>.<br />
Alt naturligvis i nært samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>n<br />
behandlen<strong>de</strong> læge.<br />
Ved udskrivningen etableres et tilsyn.<br />
D. v. s. hovedsageligt en fortsat kontakt med<br />
anstaltens forsorgspersonale. Tilsynsetablering<br />
er ikke nogen fastsættelse af kontrol<br />
med <strong>de</strong>n enkeltes fær<strong>de</strong>n, men et tilbud om<br />
støtte og vejledning. For mange af <strong>de</strong> indsatte<br />
gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong> har en tilbøjelighed til<br />
på fri fod at give op, når vanskelighe<strong>de</strong>rne<br />
mel<strong>de</strong>r sig, og man søger <strong>de</strong>rfor at motivere<br />
<strong>de</strong>m til at henven<strong>de</strong> sig om hjælp til at overvin<strong>de</strong><br />
vanskelighe<strong>de</strong>rne fremfor at flygte fra<br />
<strong>de</strong>m. At opfattelsen af tilsynet som et tilbud<br />
i ste<strong>de</strong>t for kontrol tages som noget positivt<br />
fremgår ty<strong>de</strong>ligt af <strong>de</strong>n kendsgerning, at<br />
mange, <strong>de</strong>r er udskrevet med ubestemt prøvetid,<br />
ikke ønsker en<strong>de</strong>lig udskrivning selv<br />
efter en længere årrække, og at mange, <strong>de</strong>r<br />
formelt er udgået af tilsyn, henven<strong>de</strong>r sig<br />
fortsat, når vanskelighe<strong>de</strong>rne mel<strong>de</strong>r sig.<br />
Også <strong>de</strong>nne sidste gruppe får - uanset un-<br />
302<br />
Forsorgsarbej<strong>de</strong>t.<br />
E. Lund<br />
forsorgsle<strong>de</strong>r<br />
Un<strong>de</strong>rbilag 3.<br />
<strong>de</strong>rbemanding af forsorgspersonalet - <strong>de</strong>n<br />
samme støtte som gruppen, <strong>de</strong>r er un<strong>de</strong>r tilsyn.<br />
Principielt er <strong>de</strong>r ikke nogen forskel på<br />
<strong>de</strong>n forsorgsmæssige støtte til indsatte i forvaring<br />
eller særfængsel, selvom forvaringsanstaltens<br />
klientel er un<strong>de</strong>r direkte tilsyn fra<br />
anstalten og særfængslet un<strong>de</strong>r tilsyn af<br />
Dansk Forsorgsselskab. Med sidstnævnte kategori<br />
kan tilsynet <strong>de</strong>legeres til en af<strong>de</strong>ling af<br />
Dansk Forsorgsselskab og med beskikkelse<br />
af lokal tilsynsføren<strong>de</strong>, men i overvejen<strong>de</strong><br />
grad bygger man vi<strong>de</strong>re på <strong>de</strong>n i anstalten<br />
opnåe<strong>de</strong> kontakt og fører tilsynet direkte.<br />
Om klientellets størrelse skal jeg oplyse,<br />
at <strong>de</strong>r ved udgangen af september i anstalten<br />
var indsat 61 i særfængsel og 110 i forvaring<br />
og sikkerhedsforvaring. Fra særfængslet var<br />
<strong>de</strong>r prøveløsladt 130, hvoraf man førte direkte<br />
tilsyn med 70. Fra forvaringen var <strong>de</strong>r<br />
261 prøveudskrevne un<strong>de</strong>r direkte tilsyn og<br />
fra sikkerhedsforvaringen 9. Dertil kom <strong>de</strong>n<br />
frivillige kontakt med et ikke ubety<strong>de</strong>ligt<br />
antal personer, for hvem <strong>de</strong>n officielle tilsynsperio<strong>de</strong><br />
var udgået.<br />
Til varetagelse af <strong>de</strong>tte forsorgsarbej<strong>de</strong> er<br />
<strong>de</strong>r ansat en forsorgsle<strong>de</strong>r, to forsorgsfuldmægtige,<br />
hvoraf <strong>de</strong>n ene er tjenstgøren<strong>de</strong><br />
ved særfængslets af<strong>de</strong>ling, og seks forsorgsassistenter,<br />
hvoraf to er tjenstgøren<strong>de</strong> ved<br />
særfængslet. Dertil kommer <strong>de</strong>n fornødne<br />
kontorassistance.
303<br />
STRAFFELOVRÅDET Bilag 9.<br />
Domme til forvaring og særfængsel 1960-1971.<br />
I. Forvaring.<br />
A. Legemsangreb.<br />
U 1963.517 (H), §§ 244 og 119:<br />
Den 25-årige T fandtes skyldig i overfald af<br />
farlig karakter på en soven<strong>de</strong> person og i<br />
vold mod 2 politifolk un<strong>de</strong>r anhol<strong>de</strong>lse. T<br />
var grønlæn<strong>de</strong>r og flere gange dømt efter<br />
<strong>de</strong>n grønlandske kriminallov, bl. a. i 1957 til<br />
ophold i sindssygehospital og i 1958 til ophold<br />
i psykopatforvaringsanstalt i Danmark.<br />
De nævnte forhold var begået un<strong>de</strong>r prøveudskrivning.<br />
RR udtalte, at T var affektlabil,<br />
selvhæv<strong>de</strong>n<strong>de</strong> og impulsiv, og at <strong>de</strong>r var<br />
en bety<strong>de</strong>lig fare for nye lovovertræ<strong>de</strong>lser. T<br />
idømtes ved ØLR 1 års særfængsel, men<br />
dommen ændre<strong>de</strong>s ved HR til forvaring.<br />
U 1964.107 (H), §§ 245 og 266:<br />
Den 37-årige T fandtes skyldig i legemsbeskadigelse<br />
overfor en soven<strong>de</strong> kvin<strong>de</strong> og<br />
fremsættelse af trusler overfor <strong>de</strong>n samme<br />
kvin<strong>de</strong> i 1 tilfæl<strong>de</strong> og overfor hen<strong>de</strong>s 15årige<br />
datter i 3 tilfæl<strong>de</strong>. T var si<strong>de</strong>n 1952<br />
straffet 7 gange, bl. a. for overtræ<strong>de</strong>lser af<br />
§ 232 og § 222 og for berigelsesforbry<strong>de</strong>lser.<br />
Ifølge RR var T karakterologisk ret afvigen<strong>de</strong>,<br />
primitiv, umo<strong>de</strong>n og holdningsløs og<br />
med tilbøjelighed til impulsiv, uoverlagt<br />
handlemå<strong>de</strong>. Der var fare for nye lovovertræ<strong>de</strong>lser.<br />
T dømtes til forvaring.<br />
U 1964.152 (H), §§ 237, 245, 288, 276<br />
m. v.:<br />
Den 17-årige T dræbte en ældre kvin<strong>de</strong> med<br />
knivstik, da han blev overrasket un<strong>de</strong>r indbrud.<br />
Han fandtes endvi<strong>de</strong>re skyldig i 1 røveri,<br />
1 røveriforsøg, legemsbeskadigelse i 1<br />
tilfæl<strong>de</strong> overfor en betjent, tyverier, brugstyverier<br />
og 1 falsk anmel<strong>de</strong>lse. Ifølge RR<br />
frembød T karakterologisk visse afvigelser,<br />
som kunne udspringe af uheldige opvækstforhold,<br />
ligesom en række hovedtraumer<br />
kunne være en medvirken<strong>de</strong> årsag. Det er<br />
vanskeligt at udtale sig om T's fremtidige<br />
sjælelige udvikling, men man anbefale<strong>de</strong> anbringelse<br />
i forvaringsanstalt. T dømtes til<br />
forvaring.<br />
U 1971.131 (H), §§ 261, 288, 276 m. v.:<br />
Den 23-årige T fandtes skyldig i røveri ved<br />
sammen med to andre at have bun<strong>de</strong>t C og<br />
frataget ham penge. I <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse gjor<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong> sig også skyldig i frihedsberøvelse og i afpresning<br />
overfor C samt i tyveri. T var straffet<br />
flere gange for tyveri, vold m. v., bl. a. i<br />
1965 med særfængsel i 1 år og i 1968 med<br />
særfængsel i 1 år 6 måne<strong>de</strong>r. RR betegne<strong>de</strong><br />
T som stærkt afvigen<strong>de</strong>, bl. a. affektlabil og<br />
umo<strong>de</strong>n; han misbrugte <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n medicin.<br />
RR antog, at <strong>de</strong>r var en bety<strong>de</strong>lig fare for<br />
nye lovovertræ<strong>de</strong>lser. T dømtes til forvaring.<br />
V 1971.598 (ti), §§ 245, 288, 276:<br />
Den 35-årige T fandtes skyldig i røveri og legemsbeskadigelse<br />
ved om natten at have frataget<br />
en person et pengebeløb ved at sparke<br />
og slå <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, som afgik ved dø<strong>de</strong>n<br />
samme nat. T hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n begået et indbrudsforsøg.<br />
T var straffet adskillige gange,<br />
overvejen<strong>de</strong> for tyveri. Han var idømt ungdomsfængsel<br />
i 1955, 3 gange 1 års særfængsel<br />
i årene 1965-69. RR udtalte, at T var karakterologisk<br />
afvigen<strong>de</strong> i bety<strong>de</strong>lig grad,<br />
bl. a. med tilbøjelighed til primitive affektgennembrud<br />
på ringe ydre foranledning. Der<br />
var en nærliggen<strong>de</strong> risiko for ny og eventuelt<br />
farlig kriminalitet. I ØLR blev T dømt til<br />
forvaring (med dissens for 8 års særfængsel).<br />
HR stadfæste<strong>de</strong> dommen til forvaring.<br />
B. Brandstiftelse.<br />
U 1961.904 (H), §§ 181, 224, 232:<br />
Den godt 30-årige T fandtes skyldig i brandstiftelse<br />
i 4 tilfæl<strong>de</strong> (1 motorcykel, nogle<br />
skure, møbler m. v.) samt uterlighed i 4 tilfæl<strong>de</strong><br />
overfor en 15-16-årig adoptivdatter
(224 og 232). T var straffet 7 gange tidligere,<br />
bl. a. for vold, brandstiftelse og tyveri. RR<br />
udtalte, at T var udtalt afvigen<strong>de</strong> i karakterologisk<br />
henseen<strong>de</strong> (psykopat af <strong>de</strong>n selvhæv<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
og stemningslabile type), og at<br />
nye alvorlige lovovertræ<strong>de</strong>lser kunne ventes.<br />
Med hensyn til et tiltalepunkt, <strong>de</strong>r angik<br />
brandstiftelse med en ska<strong>de</strong> på ca. 450.000<br />
kr., hav<strong>de</strong> retten i medfør af rpl. § 904 anordnet<br />
ny domsforhandling. Tiltalen blev senere<br />
frafal<strong>de</strong>t. T dømtes til forvaring.<br />
U 1964.515 (H),§ 181:<br />
Den knap 30-årige T hav<strong>de</strong> sat ild på løsøre<br />
i 4 kæl<strong>de</strong>rrum og i 1 cykelskur (samlet<br />
ska<strong>de</strong> ifølge anklageskriftet ca. 43.000 kr.).<br />
Han var i 1957 idømt 2 års særfængsel for<br />
brandstiftelse, vold, tyveri m. v. Ifølge RR<br />
var T i udtalt grad karakterafvigen<strong>de</strong> (psykopat<br />
af <strong>de</strong>n holdningsløse, selvhæv<strong>de</strong>n<strong>de</strong>,<br />
stemningslabile type med tilbøjelighed til<br />
forstemninger). Han hav<strong>de</strong> et ret bety<strong>de</strong>ligt<br />
spiritusmisbrug. Faren for nye lovovertræ<strong>de</strong>lser<br />
måtte antages at være ret bety<strong>de</strong>lig. T<br />
dømtes til forvaring.<br />
U 1965.770 (H),§ 181:<br />
Den 44-årige T fandtes skyldig i ildspåsættelse<br />
på nogle papirsække og forsøg på ildspåsættelse<br />
på fast ejendom. T var bl. a. straffet<br />
med 1 års særfængsel i 1952 for blufærdighedskrænkelse<br />
og var i 1953 dømt til forvaring<br />
for brandstiftelse og blufærdighedskrænkelse,<br />
prøveudskrevet i 1960. RR udtalte,<br />
at T hav<strong>de</strong> været meget afvisen<strong>de</strong> ved<br />
mentalobservationen, men at han måtte antages<br />
at være karakterafvigen<strong>de</strong> i svær grad.<br />
Med hensyn til 4 andre tiltalepunkter (alle<br />
vedrøren<strong>de</strong> brandstiftelse på fast ejendom)<br />
hav<strong>de</strong> retten anordnet ny domsforhandling i<br />
medfør af rpl. § 904. Tiltale blev senere frafal<strong>de</strong>t.<br />
T dømtes til forvaring.<br />
U 1969.425 (H), § 181:<br />
Den 41-årige T hav<strong>de</strong> sat ild på en disk i sin<br />
mo<strong>de</strong>rs forretning, hvorved <strong>de</strong>r forvoldtes<br />
ska<strong>de</strong> for ca. 11.000 kr. Han var bl. a. straffet<br />
med 3 års særfængsel i 1951 for brandstiftelse,<br />
tyveri m. v., 2 korte straffe for vold<br />
1955-58 og dømt til forvaring i 1961 (jfr.<br />
<strong>de</strong>n ovenfor referere<strong>de</strong> dom i U 1961.904<br />
(H)), prøveudskrevet i 1964. Anstalten anbefale<strong>de</strong><br />
nu forvaring, og T dømtes til forvaring.<br />
304<br />
U 1970.611 (H), §§ 181, 171, 225, 276<br />
m. v.:<br />
Den knap 30-årige T fandtes skyldig i ildspåsættelse<br />
på en lagerbygning, hvorved <strong>de</strong>r<br />
forvoldtes ska<strong>de</strong> for ca. 1,8 mill. kr. Han<br />
hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n begået dokumentfalsk i 10<br />
tilfæl<strong>de</strong>, tyveri i 2 tilfæl<strong>de</strong>, overtræ<strong>de</strong>lse af<br />
færdselslov og våbenlov samt i nogle tilfæl<strong>de</strong><br />
haft kønslig omgang med to 15—16årige<br />
drenge. T var hidtil ustraffet. Ifølge<br />
RR hav<strong>de</strong> T haft vanskelige skoleforhold<br />
p. g. a. ordblindhed, og <strong>de</strong>r var udviklet en<br />
bety<strong>de</strong>lig sårbarhed og en tung grundstemning.<br />
De karakterologiske vanskelighe<strong>de</strong>r<br />
var bety<strong>de</strong>lige, og <strong>de</strong>r måtte antages at være<br />
en bety<strong>de</strong>lig risiko for fortsat kriminalitet.<br />
HR stadfæste<strong>de</strong> ØLR's dom til forvaring,<br />
dog at 1 dommer stemte for 4 års særfængsel,<br />
bl. a. un<strong>de</strong>r hensyn til, at T var hidtil<br />
ustraffet, og at hans kriminalitet lå in<strong>de</strong>nfor<br />
en ganske kort perio<strong>de</strong>.<br />
C. Seksualforbry<strong>de</strong>lser.<br />
U 1961.153 (H), §§ 216, 222 og 245 (alt<br />
jfr. §21):<br />
Den 28-årige T fandtes skyldig i 1 voldtægtsforsøg<br />
overfor en 9-årig pige P, forsøg på at<br />
opnå samleje med P og forsøg på legemsbeskadigelse<br />
ved at hugge med en dolk efter A,<br />
<strong>de</strong>r forsøgte at komme P til hjælp. T var<br />
ustraffet, men hav<strong>de</strong> i 1949 modtaget tiltalefrafald<br />
i anledning af ulovlig tvang. RR udtalte,<br />
at T var udtalt afvigen<strong>de</strong> i personlighedsmæssig<br />
henseen<strong>de</strong>: selvusikker og stemningslabil<br />
m. v., af ganske svigten<strong>de</strong> evne til<br />
på adækvat må<strong>de</strong> at afreagere følelses- og<br />
driftsmæssige impulser. Der var tale om en<br />
dybtgriben<strong>de</strong> neurotisk li<strong>de</strong>lse (karakterneurose),<br />
på basis af hvilken <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> udviklet<br />
sig et hysteriformt reaktionsmønster med tilbageven<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
legemlige og sjælelige symptomer<br />
samt affektudladninger. T var kun i<br />
stand til at opnå seksuel afspænding gennem<br />
eksplosionsagtige driftsgennembrud. Den påsigte<strong>de</strong><br />
handling måtte opfattes som en<br />
sådan afspændingshandling med <strong>de</strong>lvis glemsel<br />
for <strong>de</strong>t passere<strong>de</strong>. Faren for nye ligearte<strong>de</strong><br />
lovovertræ<strong>de</strong>lser var »ret bety<strong>de</strong>lig«.<br />
Rå<strong>de</strong>t anbefale<strong>de</strong>, at T foreløbig blev anbragt<br />
i et hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong>; <strong>de</strong>t<br />
kunne muligt senere vise sig hensigtsmæssigt
at overføre ham til forvaring. Me<strong>de</strong>ns VLR<br />
fulgte RR's indstilling, dømte HR til forvaring,<br />
»særlig un<strong>de</strong>r hensyn til retssikkerhe<strong>de</strong>n«.<br />
U 1961.871 (H), §232:<br />
Den 43-årige T fandtes skyldig i ekshibitionisme<br />
og verbal uterlighed i 3 tilfæl<strong>de</strong> overfor<br />
7 piger i al<strong>de</strong>ren 6—15 år. T hav<strong>de</strong> gentagne<br />
gange været dømt for blufærdighedskrænkelse,<br />
senest til forvaring i 1953, hvorfra<br />
han blev prøveudskrevet i 1955. I 1956<br />
var tiltale for blufærdighedskrænkelse frafal<strong>de</strong>t.<br />
Overlægen ved forvaringsanstalten<br />
udtalte, at T's forhold hav<strong>de</strong> været ken<strong>de</strong>tegnet<br />
ved talrige overtræ<strong>de</strong>lser af vilkårene.<br />
T's uro og latente spændingstilstand med <strong>de</strong>t<br />
<strong>de</strong>raf følgen<strong>de</strong> spiritusmisbrug syntes affødt<br />
af en svær seksualneurose. Ambulant alkoholistbehandling<br />
hav<strong>de</strong> været uigennemførlig.<br />
RR udtalte, at T's tilværelse var præget<br />
af asocialitet, medicinmisbrug og alkoholisme.<br />
Den fare, som han frembød for retssikkerhe<strong>de</strong>n,<br />
fandtes dog at være forholdsvis<br />
beske<strong>de</strong>n, og man ville <strong>de</strong>rfor ikke udtale sig<br />
imod, at T forblev prøveudskrevet. RR tiltrådte<br />
et forslag fra overlægen om, at <strong>de</strong>r tilføje<strong>de</strong>s<br />
vilkår bl. a. om anbringelse på optagelseshjem<br />
eller an<strong>de</strong>n egnet institution. T<br />
blev ved 3 instanser dømt til genanbringelse<br />
i forvaring.<br />
U 1963.790 (H), §§ 210, 222 m. v.:<br />
Den godt 40-årige T fandtes skyldig i incest<br />
ved gentagne gange at have haft samleje med<br />
en 11-årig datter; endvi<strong>de</strong>re i kønslig omgang<br />
med en ca. 10-årig pige. T hav<strong>de</strong> for<br />
mange år si<strong>de</strong>n været straffet to gange for<br />
uterlighed. RR udtalte, at T var følelsesmæssigt<br />
afstumpet m. v. samt seksuelt abnorm<br />
(hyperseksuel med ten<strong>de</strong>ns til uterlighedshandlinger<br />
overfor småpiger). Der var en<br />
bety<strong>de</strong>lig risiko for nye ligearte<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>lser.<br />
T dømtes til forvaring.<br />
U 1965.434 (H), §§ 216 og 224:<br />
Den godt 30-årige T fandtes skyldig i voldtægt<br />
i to tilfæl<strong>de</strong>, i <strong>de</strong>t ene tilfæl<strong>de</strong> tillige i<br />
overtræ<strong>de</strong>lse af § 224, jfr. § 216. T var tidligere<br />
straffet flere gange, bl. a. for void og tyveri<br />
og i 1956 med 6 års fængsel for voldtægt.<br />
RR udtalte, at T var psykopatisk præget,<br />
selvhæv<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, egocentrisk, noget afstumpet<br />
i følelsesmæssig henseen<strong>de</strong>, holdso<br />
305<br />
ningsløs m. v. Der var en bety<strong>de</strong>lig risiko for<br />
ligearte<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>lser. T dømtes til forvaring.<br />
U 1965.746 (H), § 222 m.v.:<br />
T hav<strong>de</strong> flere gange haft samlejelignen<strong>de</strong><br />
forhold til en 11-årig steddatter og i 1 tilfæl<strong>de</strong><br />
samleje med en an<strong>de</strong>n 11-årig pige. T<br />
var senest straffet i 1954 med 8 måne<strong>de</strong>rs<br />
fængsel for overtræ<strong>de</strong>lse af §§ 293, 264 og<br />
232 m. v. RR udtalte, at T var ret primitiv,<br />
overfladisk og impulsiv. Hans hyperseksualitet<br />
i forbin<strong>de</strong>lse med hans psykiske insufficiens<br />
medførte risiko for nye seksuelle lovovertræ<strong>de</strong>lser.<br />
Denne risiko kunne dog antagelig<br />
mindskes, hvis T's ægteskabelige forhold<br />
kunne saneres. Hans sidste seksuelle<br />
lovovertræ<strong>de</strong>lse lå 10 år tilbage, og <strong>de</strong> nye<br />
forhold var indtrådt, efter at T var kommet<br />
i en psykisk konfliktsituation, og hav<strong>de</strong> i<br />
nogen grad haft karakter af affektafspændingshandlinger.<br />
Det ville ikke være ganske<br />
uforsvarligt at anven<strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lig straf. T<br />
blev ved LR idømt 3 års fængsel, men dommen<br />
ændre<strong>de</strong>s ved HR til forvaring.<br />
U 1967.39 (ti), §§ 216, 288, 276:<br />
Den 56-årige T fandtes skyldig i voldtægt i 1<br />
tilfæl<strong>de</strong>, forsøg på voldtægt i 1 tilfæl<strong>de</strong>, røveri<br />
overfor en 78-årig kvin<strong>de</strong> (udbytte 3-4<br />
kr.) og 3 tyverier m. h. t. ialt 650 kr. T var<br />
si<strong>de</strong>n 1960 idømt 2 betinge<strong>de</strong> domme og 1<br />
kort frihedsstraf for tyverier, dokumentfalsk<br />
m. v. RR udtalte, at han intellektuelt var<br />
svagt udstyret (han hav<strong>de</strong> indtil 1949 været<br />
un<strong>de</strong>r åndssvageforsorg), og at <strong>de</strong>r efter nogen<br />
stabilitet i 1950'erne hav<strong>de</strong> været en nedadgåen<strong>de</strong><br />
social linie. T hav<strong>de</strong> været omflakken<strong>de</strong><br />
og fremtrådte nu som en holdningsløs,<br />
primitiv sinke med mytomane tilbøjelighe<strong>de</strong>r<br />
og en ret udtalt affektlabilitet. Der var en<br />
bety<strong>de</strong>lig risiko for seksuelle og aggressive<br />
impulsgennembrud. T dømtes til forvaring.<br />
U 1970.327 (H), § 216, jfr. § 21:<br />
Den 20-årige T fandtes skyldig i forsøg på<br />
voldtægt begået un<strong>de</strong>r orlov fra ungdomsfængsel<br />
og y<strong>de</strong>rligere et voldtægtsforsøg begået<br />
efter undvigelse fra arresten. Også<br />
dommen til ungdomsfængsel angik voldtægtsforsøg.<br />
RR udtalte sig om T's tilstand bå<strong>de</strong><br />
forud for dommen til ungdomsfængsel og 2<br />
gange un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n nye sag. I <strong>de</strong>n sidste erklæring<br />
hed <strong>de</strong>t, at T var umo<strong>de</strong>n og meget im-
pulsiv. Det måtte antages, at <strong>de</strong>r bag hans<br />
stereotypt præge<strong>de</strong> angreb på ukendte kvin<strong>de</strong>r<br />
og hans kontaktvanskelighe<strong>de</strong>r lå en seksualafvigelse,<br />
som dog muligt var af neurotisk<br />
karakter. Der var en bety<strong>de</strong>lig risiko for<br />
ligearte<strong>de</strong> handlinger overfor kvin<strong>de</strong>r. T<br />
dømtes til forvaring.<br />
D. Berigelsesforbry<strong>de</strong>lser.<br />
U 1963.273 (H), §§ 288, 276, 244 m. v.:<br />
Den 44-årige T hav<strong>de</strong> ved nattetid un<strong>de</strong>r<br />
indbrud frarøvet en person ca. 10.500 kr.<br />
samt gjort sig skyldig i en række natlige tyverier<br />
af grise og fjerkræ og 4 tyverier af<br />
metal. T hav<strong>de</strong> en lang række forstraffe,<br />
overvejen<strong>de</strong> for tyverier. RR udtalte, at T<br />
var sinke og holdningsløs psykopat, afstumpet,<br />
primitiv med asociale tilbøjelighe<strong>de</strong>r.<br />
ØLR, <strong>de</strong>r henførte T un<strong>de</strong>r § 17, dømte ham<br />
til sikkerhedsforvaring. Ved HR ændre<strong>de</strong>s<br />
<strong>de</strong>nne dom til forvaring, i<strong>de</strong>t dog 2 dommere<br />
stemte for at stadfæste dommen til sikkerhedsforvaring.<br />
U 1965.743 (H), § 288, jfr. § 21, § 276:<br />
Den 27-årige T fandtes skyldig i sammen<br />
med to medtiltalte at have begået røveriforsøg<br />
ved nattetid overfor en brugsforeningsud<strong>de</strong>ler,<br />
som imidlertid afværge<strong>de</strong> angrebet.<br />
T hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n begået to tyverier med hensyn<br />
til ialt ca. 800 kr. T var dømt til ungdomsfængsel<br />
i 1955 (senest prøveløsladt i<br />
1960) og var si<strong>de</strong>n 1960 y<strong>de</strong>rligere straffet 3<br />
gange for tyveri, senest med 1 års fængsel.<br />
RR udtalte, at T var karakterologisk afvigen<strong>de</strong>,<br />
holdningsløs m. v. med ringe hæmninger<br />
overfor kriminelle tilskyn<strong>de</strong>lser. Der<br />
var risiko for nye ligearte<strong>de</strong> handlinger. T<br />
dømtes til forvaring.<br />
U 1966.247 (H), § 276:<br />
Den 30-årige T fandtes skyldig i tyveri af<br />
varer for ca. 4200 kr. fra en selvbetjeningsforretning<br />
og af værktøj fra et værksted, -<br />
begge forhold begået samme nat. T var si<strong>de</strong>n<br />
1951 straffet adskillige gange for tyveri. I<br />
1955 var han dømt til forvaring. Han hav<strong>de</strong><br />
været genindsat efter prøveudskrivning to<br />
gange (1958 og 1963); nu var han påny<br />
prøveudskrevet få dage før tyverierne blev<br />
begået. RR hav<strong>de</strong> anbefalet <strong>de</strong>nne udskrivning<br />
un<strong>de</strong>r hensyn til en længere varen<strong>de</strong><br />
stabilitet i anstalten. Overlægen ved anstal-<br />
306<br />
ten mente ikke, at <strong>de</strong> nye forhold bur<strong>de</strong> føre<br />
til genindsættelse, men ville ikke udtale sig<br />
imod en straf af særfængsel. VLR idømte 1<br />
års særfængsel, men dommen ændre<strong>de</strong>s ved<br />
HR til forvaring.<br />
U 1968.109 (H), §§ 276, 278, 279, 171<br />
m. v.:<br />
Den godt 30-årige T gjor<strong>de</strong> sig skyldig i forskellige<br />
berigelsesforbry<strong>de</strong>lser med hensyn<br />
til varer og penge, 2 checkbedragerier og 2<br />
brugstyverier. T var straffet flere gange for<br />
tyveri og dokumentfalsk, bl.a. i 1958 med<br />
særfængsel i 1 år 9 måne<strong>de</strong>r. I 1961 dømtes<br />
han til forvaring i anledning af dokumentfalsk,<br />
tyveri og un<strong>de</strong>rslæb. Han var nu prøveudskrevet<br />
for 2. gang i 1965; <strong>de</strong> nye kriminelle<br />
forhold var begået i 1966. RR betegne<strong>de</strong><br />
T som svært karakterafvigen<strong>de</strong>, holdningsløs<br />
m. v. Der var en nærliggen<strong>de</strong> risiko<br />
for ligearte<strong>de</strong> handlinger. ØLR idømte 3 års<br />
særfængsel, men HR stadfæste<strong>de</strong> UR's dom<br />
til forvaring.<br />
U 1968.717 (H), §§ 276, 278, 279, 171:<br />
Den 25-årige T fandtes skyldig i 1 afbetalingsun<strong>de</strong>rslæb,<br />
1 tyveri og ialt 12 tilfæl<strong>de</strong> af<br />
bedrageri og dokumentfalsk. T var efter 4<br />
tiltalefrafald i årene 1959-62 straffet 4<br />
gange, først med ungdomsfængsel, senest<br />
med 2 års særfængsel. Overlægen fandt<br />
særfængsel indiceret ud fra behandlingsmæssige<br />
hensyn. RR betegne<strong>de</strong> T som svært<br />
karakterafvigen<strong>de</strong> og fandt tidligere udtalelser<br />
om hans dårlige prognose bekræftet ved<br />
<strong>de</strong> hurtige tilbagefald efter løsla<strong>de</strong>lse fra<br />
særfængsel. Man mente ikke, at en psykiatrisk<br />
le<strong>de</strong>t behandling hav<strong>de</strong> udsigter til at<br />
føre til et godt resultat in<strong>de</strong>nfor en forud<br />
fastlagt begrænset tid. Me<strong>de</strong>ns UR idømte T<br />
3 års særfængsel, dømte VLR ham til forvaring,<br />
og <strong>de</strong>nne afgørelse stadfæste<strong>de</strong>s ved<br />
HR, i<strong>de</strong>t dog 1 dommer ville stadfæste UR's<br />
dom.<br />
U 1968.762 (H), §§ 279 og 171:<br />
Den 45-årige T fandtes skyldig i dokumentfalsk<br />
og bedrageri med hensyn til checks,<br />
ialt 25 forhold. T var straffet gentagne gange<br />
for tyveri, un<strong>de</strong>rslæb, bedrageri m. v., senest<br />
i 1966 med 2 års særfængsel. Han blev prøveløsladt<br />
i februar, og <strong>de</strong> nye kriminelle forhold<br />
kom i efteråret samme år. Overlægen<br />
anbefale<strong>de</strong> særfængsel, såfremt T fandtes
skyldig. RR betegne<strong>de</strong> T som personlighedsmæssigt<br />
afvigen<strong>de</strong> i bety<strong>de</strong>lig grad. Man<br />
fandt, at <strong>de</strong>r var en bety<strong>de</strong>lig risiko for nye<br />
ligearte<strong>de</strong> forhold, og anbefale<strong>de</strong> forvaring.<br />
T dømtes ved 3 instanser til forvaring.<br />
U 1968.898 (V), § 276:<br />
T, <strong>de</strong>r tidligere var straffet 6 gange for tyveri,<br />
blev i 1958 for tyveri dømt til forvaring<br />
og prøveudskrevet i 1961. I 1962-64 modtog<br />
T et par tiltalefrafald; en sag om ny kriminalitet<br />
førte i 1964 til en afgørelse om, at<br />
T ikke skulle genindsættes i forvaring. I januar<br />
1968 bestemte UR genindsættelse,<br />
efter at T hav<strong>de</strong> erkendt sig skyldig i tyveri i<br />
38 tilfæl<strong>de</strong>. Afgørelsen blev af T påkæret til<br />
VLR med påstand om særfængsel. Overlægen<br />
anførte, at T hav<strong>de</strong> klaret sig i en årrække<br />
u<strong>de</strong>n væsentlig kriminalitet, at hans<br />
recidiv var betinget af særlige forhold, og at<br />
ny anbringelse på ubestemt tid ikke var indiceret.<br />
RR betegne<strong>de</strong> T som i udtalt grad karakterafvigen<strong>de</strong>.<br />
Man fandt <strong>de</strong>t vanskeligt at<br />
udtale sig om baggrun<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n nye kriminalitet;<br />
<strong>de</strong>t var nærliggen<strong>de</strong> at fasthol<strong>de</strong>, at<br />
han var strafuegnet, men da han dog hav<strong>de</strong><br />
klaret sig nogenlun<strong>de</strong>, ville man ikke fin<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong>t uforsvarligt at gøre et forsøg med straf af<br />
særfængsel. VLR ophæve<strong>de</strong> ken<strong>de</strong>lsen om<br />
genindsættelse, i<strong>de</strong>t man fremhæve<strong>de</strong>, at<br />
dommen til forvaring var mere end 10 år<br />
gammel, og at <strong>de</strong>r ikke un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t foreliggen<strong>de</strong><br />
kæremål kunne tages stilling til <strong>de</strong>n<br />
mulighed at idømme særfængsel. Derefter<br />
rejstes ny tiltale, og T blev bå<strong>de</strong> ved UR og<br />
LR dømt til forvaring.<br />
U 1969.298 (H), §§ 276, 293, 123:<br />
Den 32-årige T fandtes skyldig i 12 tyverier<br />
(til <strong>de</strong>ls forsøg) fra forretninger, sommerhuse<br />
m. v., 5 brugstyverier (til <strong>de</strong>ls forsøg),<br />
en overtræ<strong>de</strong>lse af § 123 ved aftale med<br />
medindsat om undvigelse fra arbejdshus,<br />
samt en overtræ<strong>de</strong>lse af færdselslovens § 18.<br />
T var tidligere straffet gentagne gange, overvejen<strong>de</strong><br />
for tyveri. Han var bl. a. dømt til<br />
ungdomsfængsel i 1955 og til arbejdshus i<br />
1961 og 1968. Ifølge RR var T personlighedsmæssigt<br />
afvigen<strong>de</strong>, især umo<strong>de</strong>n, uselvstændig<br />
og med svigten<strong>de</strong> evne til social tilpasning.<br />
Ved UR og VLR blev T idømt særfængsel<br />
i 2 år og 6 måne<strong>de</strong>r, men HR dømte<br />
til forvaring, dog at 1 dommer ville stadfæste<br />
<strong>de</strong>n indanke<strong>de</strong> dom.<br />
307<br />
U 1971.754 (H), §§ 276 og 244:<br />
Den 35-årige T fandtes skyldig i 9 indbrud,<br />
4 indbrudsforsøg og 1 overfald på en sagesløs<br />
person. T var tidligere straffet adskillige<br />
gange, overvejen<strong>de</strong> for tyveri. Han var bl. a.<br />
idømt ungdomsfængsel i 1956, særfængsel i<br />
2 år og 6 måne<strong>de</strong>r i 1962 og forvaring i 1964.<br />
Han hav<strong>de</strong> været genindsat i forvaring 3<br />
gange efter prøveudskrivning. Overlægen<br />
anbefale<strong>de</strong> særfængsel. RR antog, at <strong>de</strong>r var<br />
en bety<strong>de</strong>lig risiko for ny ligeartet kriminalitet.<br />
Ved UR og VLR blev T idømt 2 års særfængsel,<br />
men HR dømte ham til forvaring,<br />
dog at 1 dommer stemte for at stadfæste <strong>de</strong>n<br />
indanke<strong>de</strong> dom.<br />
II. Særfængsel.<br />
A. Legemsangreb.<br />
U 1966.857 (H), § 245 jfr. § 21, § 276<br />
m. v.:<br />
Den 19-årige T hav<strong>de</strong> gjort sig skyldig i en<br />
lang række tyverier og brugstyverier samt i<br />
forsøg på legemsbeskadigelse af særlig farlig<br />
karakter ved sammen med en an<strong>de</strong>n at have<br />
affyret ikke un<strong>de</strong>r 20 riffelskud mod en politibil,<br />
<strong>de</strong>r forfulgte <strong>de</strong>m, med <strong>de</strong>n følge, at<br />
<strong>de</strong>le af et projektil trængte ind i en politibetjents<br />
venstre øje. T hav<strong>de</strong> tidligere modtaget<br />
tiltalefrafald for berigelsesforbry<strong>de</strong>lser.<br />
Ifølge retslægerå<strong>de</strong>t var T svært karakterneurotisk<br />
med udtalt mindreværdsfølelse og<br />
kompensatorisk selvhæv<strong>de</strong>lse og aggressivitet.<br />
Han ville i en uforudselig perio<strong>de</strong> fremby<strong>de</strong><br />
en uberegnelig fare for retssikkerhe<strong>de</strong>n.<br />
Den observeren<strong>de</strong> overlæge hav<strong>de</strong> tilrå<strong>de</strong>t<br />
ungdomsfængsel, men erkendte, at recidivfaren<br />
var bety<strong>de</strong>lig, og ville ikke gå imod<br />
rå<strong>de</strong>ts indstilling om forvaring. T blev ved<br />
VLR dømt til forvaring, men dommen ændre<strong>de</strong>s<br />
i HR til 4 års særfængsel, i<strong>de</strong>t dog to<br />
dommere ville stadfæste VLR's dom.<br />
B. Brandstiftelse.<br />
U 1969.1002 (0), §§ 181 og 232:<br />
Den 32-årige T hav<strong>de</strong> gjort sig skyldig i<br />
brandstiftelse i to tilfæl<strong>de</strong> ved at sætte ild på<br />
barnevogne i kæl<strong>de</strong>rgennemgange samt i<br />
ekshibitionisme i 1 tilfæl<strong>de</strong> overfor to børn<br />
på 3-4 år. T var ikke tidligere straffet af betydning<br />
for sagen. Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte, at<br />
T var personlighedsmæssigt ty<strong>de</strong>ligt afvi-
gen<strong>de</strong>, bl. a. holdningsløs, sårbar og aggressionshæmmet.<br />
Brandstiftelserne måtte betragtes<br />
som affektafspændingshandlinger i situationer,<br />
hvor T ikke hav<strong>de</strong> fået naturligt<br />
afløb for sine affekter og aggresssioner.<br />
Hans strafegnethed fandtes tvivlsom; han<br />
var dog næppe strafuegnet, men un<strong>de</strong>r hensyn<br />
til behovet for behandling bur<strong>de</strong> eventuel<br />
afsoning ske i særfængsel. T idømtes ved<br />
UR 2 års særfængsel; <strong>de</strong>nne straf nedsattes<br />
af ØLR til 1 år 6 måne<strong>de</strong>r.<br />
C. Seksualforbry<strong>de</strong>lser.<br />
U 1961-458(0), §216 jfr. §21:<br />
Den 35-årige T, som i 1953 var idømt en betinget<br />
dom for tyveri og iøvrigt ustraffet,<br />
fandtes skyldig i voldtægtsforsøg (samt<br />
overtræ<strong>de</strong>lse af § 222) overfor en 8-årig<br />
pige, som han un<strong>de</strong>r hen<strong>de</strong>s modstand hav<strong>de</strong><br />
båret fra fortovet ned til et toilet i en ejendoms<br />
kæl<strong>de</strong>rgang. Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte, at<br />
T formentlig hav<strong>de</strong> været un<strong>de</strong>r indfly<strong>de</strong>lse<br />
af phenemal og <strong>de</strong>rfor i en tilstand af toxisk<br />
betinget bevidsthedssvækkelse, <strong>de</strong>r måtte ligestilles<br />
med sindssygdom. Han hav<strong>de</strong> konstant<br />
og i stigen<strong>de</strong> grad misbrugt medicin<br />
si<strong>de</strong>n 16 års al<strong>de</strong>ren. Han var psykopatisk<br />
præget, selvhæv<strong>de</strong>n<strong>de</strong> og upåli<strong>de</strong>lig. Hvis T<br />
ikke frifandtes efter § 16, måtte han efter rå<strong>de</strong>ts<br />
opfattelse anses for strafuegnet i henhold<br />
til § 17. Såfremt han ikke blev un<strong>de</strong>rgivet<br />
længerevaren<strong>de</strong> afvænningsbehandling i<br />
lukket institution, måtte faren for fortsat kriminalitet<br />
anses for overhængen<strong>de</strong>. Forvaringen<br />
blev tilrå<strong>de</strong>t. T henførtes un<strong>de</strong>r § 17;<br />
<strong>de</strong>r var ikke spørgsmål om anven<strong>de</strong>lse af<br />
§ 16. Anklagemyndighe<strong>de</strong>n påstod særfængsel,<br />
og T idømtes 3 års særfængsel.<br />
U 1964.760 (V), § 216, § 266 m. v.:<br />
Den 21-årige T, <strong>de</strong>r tidligere hav<strong>de</strong> modtaget<br />
betinget dom for tyveri og brugstyveri, fandtes<br />
skyldig i voldtægt un<strong>de</strong>r trussel med en<br />
brødkniv og i fremsættelse af trusler efter<br />
forhol<strong>de</strong>ts fuldbyr<strong>de</strong>lse. Han hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n<br />
begået 3 brugstyverier. Ifølge retslægerå<strong>de</strong>t<br />
var han karakterologisk en <strong>de</strong>l umo<strong>de</strong>n og<br />
især følelsesmæssigt ustabil med tilbøjelighed<br />
til pludselige forstemninger. Han hav<strong>de</strong><br />
få hæmninger overfor pludselige indsky<strong>de</strong>lser.<br />
T var efter rå<strong>de</strong>ts mening ikke ganske<br />
strafuegnet. T idømtes 6 års særfængsel.<br />
308<br />
U 1968.148 (V), §§ 210 og 222.<br />
Den 48-årige T hav<strong>de</strong> i 8-9 tilfæl<strong>de</strong> gjort sig<br />
skyldig i uterlighed med sin 13-årige datter i<br />
en perio<strong>de</strong>, hvor hustruen var indlagt på<br />
hospital. Forhol<strong>de</strong>t blev først anmeldt til politiet<br />
3 år senere. Ifølge mentalerklæring var<br />
T personlighedsafvigen<strong>de</strong>, bl. a. veg og selvsikker<br />
og noget affektlabil. T var næppe<br />
strafuegnet, men afsoning i særfængsel blev<br />
tilrå<strong>de</strong>t. T idømtes ved UR 4 års særfængsel;<br />
un<strong>de</strong>r hensyn til <strong>de</strong>n lange tid, <strong>de</strong>r var forløbet<br />
fra forhol<strong>de</strong>nes ophør, blev <strong>de</strong>nne straf<br />
ved VLR nedsat til 2 år.<br />
D. Berigelsesforbry<strong>de</strong>lser.<br />
U 1966.571 (H), § 276:<br />
Den 25-årige T fandtes skyldig i talrige tyverier<br />
fra kæl<strong>de</strong>rrum, sommerhuse, automater<br />
m. v., begået i ti<strong>de</strong>n september-<strong>de</strong>cember<br />
1964. T var udover et par småstraffe idømt<br />
særfængsel i henholdsvis 1 år 6 måne<strong>de</strong>r og<br />
8 måne<strong>de</strong>r i 1962 og 1964. Han var blevet<br />
løsladt, kort før <strong>de</strong> nye tyverier begyndte.<br />
Der forelå un<strong>de</strong>r sagen en række lægelige<br />
udtalelser. Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte, at T var<br />
karakterologisk stærkt afvigen<strong>de</strong> og måtte<br />
anses som strafuegnet; da nye ligearte<strong>de</strong> forbry<strong>de</strong>lser<br />
måtte påregnes, anbefale<strong>de</strong>s dom<br />
til forvaring, hvilket også blev udfal<strong>de</strong>t i<br />
ØLR. For HR forelå en udtalelse fra overlægen<br />
ved forvaringsanstalten i Horsens, som<br />
fandt, at særfængsel ville give <strong>de</strong> bedste behandlingsmulighe<strong>de</strong>r.<br />
T idømtes ved HR 2<br />
års særfængsel, dog at to dommere stemte<br />
for forvaring.<br />
U 1966.708 (H), § 276, § 278, § 293 m. v.:<br />
Den 38-årige T hav<strong>de</strong> begået tyveri fra en<br />
varevogn og en villa, un<strong>de</strong>rslæb med hensyn<br />
til en radio samt to brugstyverier. Han hav<strong>de</strong><br />
været straffet nogle gange si<strong>de</strong>n 1959, senest<br />
i 1964 med 2 års særfængsel for dokumentfalsk<br />
og tyveri. Han var prøveløsladt kort før<br />
<strong>de</strong> nye kriminelle forhold. Retslægerå<strong>de</strong>t betegne<strong>de</strong><br />
T som ustadig og holdningsløs og<br />
anbefale<strong>de</strong> forvaring (ligesom i en erklæring<br />
forud for dommen af 1964). T blev ved ØLR<br />
dømt til forvaring. For HR forelå udtalelse<br />
fra overlægen ved forvaringsanstalten i Horsens,<br />
hvorefter behandlingsmulighe<strong>de</strong>rne i<br />
særfængsel ikke kunne siges at være udtømt.<br />
T idømtes særfængsel i 1 år 6 måne<strong>de</strong>r, dog<br />
at 2 dommere stemte for at stadfæste dommen<br />
til forvaring.
U 1968.575 (0), § 288, § 276:<br />
Den 21-årige T hav<strong>de</strong> tidligere modtaget tiltalefrafald<br />
og var i 1964 dømt til ungdomsfængsel<br />
for tyveri, hvorfra han efter to genindsættelser<br />
senest var prøveløsladt i juli<br />
1967. Kort tid <strong>de</strong>refter begik han røveriforsøg<br />
i en sparekasse og herun<strong>de</strong>r fuldbyr<strong>de</strong>t<br />
røveri overfor en kun<strong>de</strong> med udbytte godt<br />
3.000 kr. Han hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n begået 2 indbrud<br />
til en værdi af ialt ca. 18.000 kr. Ifølge<br />
retslægerå<strong>de</strong>t hav<strong>de</strong> T vist sindssygelige<br />
symptomer un<strong>de</strong>r et ophold på sindssygehospital<br />
i 1967, men <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> ikke været<br />
symptomer si<strong>de</strong>n. Han var personlighedsmæssigt<br />
udtalt afvigen<strong>de</strong>, bl. a. holdningsløs<br />
og med svage hæmninger overfor kriminelle<br />
tilskyn<strong>de</strong>lser. T kunne ikke anses for ganske<br />
strafuegnet, og man tilrå<strong>de</strong><strong>de</strong> særfængsel. T<br />
idømtes 4 års særfængsel.<br />
U 1969.970 (V), § 171, § 276, § 293:<br />
Den 25-årige T fandtes skyldig i henved 25<br />
tyverier, 11 brugstyverier og 5 tilfæl<strong>de</strong> af<br />
checkfalsk. Det samle<strong>de</strong> udbytte af tyverierne<br />
var ca. 32.000 kr. T hav<strong>de</strong> været straffet<br />
6 gange 1961-67, heraf i 4 tilfæl<strong>de</strong> med<br />
særfængsel. Retslægerå<strong>de</strong>t fandt T udtalt karakteraf<br />
vigen<strong>de</strong>, bl. a. primitiv og holdnings-<br />
309<br />
løs, hvortil kom et bety<strong>de</strong>ligt hang til drikkeri.<br />
T kunne ikke anses for strafegnet; risikoen<br />
for ny ligeartet kriminalitet var nærliggen<strong>de</strong>.<br />
Forvaring blev tilrå<strong>de</strong>t. Efter at T<br />
ved UR var dømt til forvaring, forelå <strong>de</strong>r for<br />
VLR en erklæring fra overlægen ved forvaringsanstalten<br />
i Horsens, efter hvilken dom<br />
til en tidsubestemt foranstaltning måtte antages<br />
at ville vanskeliggøre et behandlingsarbej<strong>de</strong>.<br />
T idømtes ved VLR særfængsel i 3 år<br />
6 måne<strong>de</strong>r.<br />
U 1971.763 (H), § 288, § 276, § 278:<br />
Den 25-årige T fandtes skyldig i røveri på et<br />
postindleveringssted, hvor han hav<strong>de</strong> aftvunget<br />
en assistent ca. 10.000 kr., bl. a. ved<br />
at slå <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i hove<strong>de</strong>t med en<br />
hård genstand. T hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n begået 2<br />
indbrud samt 1 un<strong>de</strong>rslæb med hensyn til en<br />
radio. Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte, at T si<strong>de</strong>n<br />
barndommen hav<strong>de</strong> vist bety<strong>de</strong>lige tilpasningsvanskelighe<strong>de</strong>r<br />
og <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n hav<strong>de</strong> lidt<br />
af komplicere<strong>de</strong> følger af sukkersyge. Der<br />
hav<strong>de</strong> bl. a. udviklet sig en <strong>de</strong>pressivt præget<br />
og til ti<strong>de</strong>r næsten <strong>de</strong>sperat stemningsuligevægtighed.<br />
Man fandt, at T ikke var ganske<br />
strafuegnet. T idømtes 4 års særfængsel,<br />
dog at 1 dommer i HR ville fastsætte straffen<br />
til 5 år.
310<br />
Fortegnelse over <strong>de</strong> af in<strong>de</strong>nrigsministeriet godkendte<br />
behandlingsinstitutioner for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong>.<br />
A. Kommunale behandlingsinstitutioner.<br />
Københavns kommune:<br />
1. Københavns kommunes Alko-ambulatorium,<br />
Forchhammersvej 18, 1920 V.<br />
2. Københavns kommunes behandlingshjem<br />
for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong> »Overførstergår<strong>de</strong>n«,<br />
adr. Københavns kommunehospital,<br />
0. Farimagsga<strong>de</strong> 5, 2100 0.<br />
Fre<strong>de</strong>riksberg kommune:<br />
3. Ambulatoriet på Fre<strong>de</strong>riksberg hospital,<br />
Ndr. Fasanvej 57, 2000 F.<br />
Vestsjællands amtskommune:<br />
4. Det kommunale ambulatorium for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
i Ringsted, Sygehuset, 4100<br />
Ringsted.<br />
5. Det kommunale ambulatorium for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
i Holbæk,Centralsygehuset<br />
i Holbæk, 4300 Holbæk.<br />
6. Det kommunale ambulatorium for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
i Slagelse, centralsygehuset,<br />
4200 Slagelse.<br />
7. Det kommunale ambulatorium for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
i Kalundborg, Kalundborg<br />
sygehus, 4400 Kalundborg.<br />
Fyns amtskommune:<br />
8. Ambulatoriet for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong> i<br />
Svendborg, Centralsygehuset, 5700<br />
Svendborg.<br />
Søn<strong>de</strong>rjyllands amtskommune:<br />
9. Det kommunale ambulatorium for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
i Åbenrå, Åbenrå sygehus,<br />
6200 Åbenrå.<br />
10. Alko-ambulatoriet i Søn<strong>de</strong>rborg, Ulkebøl,<br />
6400 Søn<strong>de</strong>rborg.<br />
Vejle amtskommune:<br />
11. Det kommunale ambulatorium for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
i Fre<strong>de</strong>ricia, Sygehuset,<br />
7000 Fre<strong>de</strong>ricia.<br />
Bilag 10.<br />
12. Det kommunale ambulatorium for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
i Kolding, Sygehuset, 6000<br />
Kolding.<br />
13. Det kommunale ambulatorium for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
i Vejle, Sygehuset, 7100<br />
Vejle.<br />
Ringkøbing amtskommune:<br />
14. Det kommunale ambulatorium for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
i Holstebro, centralsygehuset<br />
i Holstebro, 7500 Holstebro.<br />
Århus amtskommune:<br />
15. Det kommunale ambulatorium for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
i Ran<strong>de</strong>rs, Centralsygehuset,<br />
8900 Ran<strong>de</strong>rs.<br />
16. Det kommunale ambulatorium for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
i Silkeborg, Borgerga<strong>de</strong> 45,<br />
8600 Silkeborg.<br />
Viborg amtskommune:<br />
17. Ambulatoriet for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong> i Viborg,<br />
8800 Viborg.<br />
Nordjyllands amtskommune:<br />
18. Klinikken for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong> i Stor-Ålborg,<br />
Stenga<strong>de</strong>, 9000 Ålborg.<br />
19. Alko-ambulatoriet, Centralsygehuset i<br />
Hjørring, 9800 Hjørring.<br />
20. Det kommunale ambulatorium for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
i Fre<strong>de</strong>rikshavn, adr. Tuberkulosestationen,<br />
Skagensvej 1, 9900<br />
Fre<strong>de</strong>rikshavn.<br />
B. Private behandlingsinstitutioner.<br />
Centralkontoret for Lænke-ambulatorier,<br />
Værnedams vej 12, 1619 V.<br />
1. Lænke-ambulatoriet i Gladsaxe.<br />
2. Lænke-ambulatoriet i Glostrup.<br />
3. Lænke-ambulatoriet i Helsingør.<br />
4. Lænke-ambulatoriet i Hillerød.<br />
5. Lænke-ambulatoriet i Hvidovre.
6. Lænke-ambulatoriet i Kastrup-Tårnby.<br />
7. Lænke-ambulatoriet i København.<br />
8. Lænke-ambulatoriet i Lyngby.<br />
9. Lænke-ambulatoriet i Nakskov.<br />
10. Lænke-ambulatoriet i Roskil<strong>de</strong>.<br />
11. Lænke-ambulatoriet i Rønne.<br />
12. Lænke-ambulatoriet i Rødovre.<br />
Afholdsbevægelsens behandlingsinstitutioner<br />
for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong>, Kronprinsessega<strong>de</strong> 54,<br />
1306 K.<br />
13. Behandlingshjemmet i Tåstrup, Ludvig<br />
Hegnersalle 2, 2630 Tåstrup.<br />
14. Behandlingshjemmet »Ørsholt«, Ørsholt<br />
pr. Kvistgaard.<br />
311<br />
15. Afholdsbevægelsens ambulatorium på<br />
Ortopædisk hospital, Hans Knudsens<br />
Plads 3, 2100 0.<br />
16. Ambulatoriet for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong> i Høje<br />
Tåstrup, Rådhuset, 2630 Tåstrup.<br />
Andre private institutioner:<br />
17. »Ny Kurs«, Hjælpeorganisation for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong>,<br />
Skolega<strong>de</strong> 30, 6700 Esbjerg.<br />
18. Ambulatoriet for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong> i<br />
O<strong>de</strong>nse, Ruggårdsvej 101, 5000<br />
O<strong>de</strong>nse.<br />
19. Ring i Ring-ambulatoriet i København,<br />
Mitchellsga<strong>de</strong> 21, 1. tv., 1568 København<br />
V.).
DIREKTORATET FOR<br />
FÆNGSELSVÆSENET<br />
312<br />
Bilag 11<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelse af ungdom sfængselsfanger s opvækstforhold, uddannelse,<br />
tidligere institutionsanbringelser, m. v.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatter 82 personer, indsat<br />
1. gang i ungdomsfængsel i perio<strong>de</strong>n 1/1-<br />
30/6 1971. 55 af <strong>de</strong> 82 indsatte blev indsat<br />
i åbne ungdomsfængsler (Møgelkær og Søbysøgaard)<br />
og resten (27) i <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel<br />
i Nyborg.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsen har til formål at beskrive<br />
nogle af <strong>de</strong> faktorer, <strong>de</strong>r må anses for at<br />
have betydning for <strong>de</strong>n enkeltes livsforløb.<br />
Oplysningerne i un<strong>de</strong>rsøgelsen er u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong><br />
baseret på <strong>de</strong> skematiske oplysninger,<br />
<strong>de</strong>r fremgår af udskrifter af stamrullen. Det<br />
skal un<strong>de</strong>rstreges, at man generelt anser påli<strong>de</strong>lighe<strong>de</strong>n<br />
af oplysningerne i stamrulleudskrifterne<br />
for ungdomsfængslerne for stor.<br />
Til enkelte af tabellerne kan fremsættes<br />
følgen<strong>de</strong> bemærkninger:<br />
ad tabel 7. »Ophold på institutioner«.<br />
Alle institutionsophold er medtaget, såle<strong>de</strong>s<br />
at f. eks. en enkelt person, <strong>de</strong>r har været<br />
bå<strong>de</strong> på børnehjem og ungdomshjem, tæller<br />
med i begge kategorier. Procentudregningen<br />
er foretaget på samme må<strong>de</strong> som i <strong>de</strong> andre<br />
tabeller, såle<strong>de</strong>s at procenttallene angiver,<br />
hvor stor en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> indsatte i henholdsvis<br />
åbne, lukke<strong>de</strong> og i alt, <strong>de</strong>r har opholdt sig<br />
på <strong>de</strong> forskellige institutioner.<br />
ad tabel 9. »Skolegang«.<br />
Som »<strong>de</strong>fekt skolegang« regnes skolegang<br />
i mere end 5 forskellige skoler eller på flere<br />
end 3 institutioner i løbet af <strong>de</strong> første 7<br />
skoleår.<br />
ad tabel 12. »Tidligere sanktioner«.<br />
Alle tidligere sanktioner er medtaget, såle<strong>de</strong>s<br />
at personer med flere sanktioner tæller<br />
med i hver enkelt kategori. Procentudregningen<br />
er som anført i tabel 7.<br />
ad tabel 13. »Nuværen<strong>de</strong> kriminalitet«.<br />
Alle forskellige former er medtaget, såle-<br />
I.<br />
<strong>de</strong>s at personer, <strong>de</strong>r har begået flere forskellige<br />
former for kriminalitet, tæller med i<br />
hver kategori. Procentudregningen er som<br />
anført i tabellerne 7 og 12, d.v.s. med henholdsvis<br />
55, 27 og 82 = 100 pct. Kombinationer,<br />
hvori indgår bå<strong>de</strong> indbrud, brugstyveri<br />
af motorkøretøjer og overtræ<strong>de</strong>lse af<br />
færdselsloven, er skilt ud for sig og anføres<br />
sidst i tabellen.<br />
ad tabel 17. »Konklusion af foreliggen<strong>de</strong><br />
mentalerklæring«.<br />
Procentudregningen er her foretaget på<br />
basis af <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal foreliggen<strong>de</strong> mentalerklæringer<br />
i hver gruppe, altså henholdsvis<br />
19, 17 og 36 = 100 pct.<br />
ad tabel 21. »Alkoholproblemer«.<br />
Alkoholproblemer regnes her for tidligere<br />
og/eller nuværen<strong>de</strong> problemer overhove<strong>de</strong>t,<br />
selv om disse ikke er af et sådant omfang, at<br />
<strong>de</strong> har medført (f. eks. i forbin<strong>de</strong>lse med betinget<br />
dom) eller vil (ved prøveløsla<strong>de</strong>lse fra<br />
ungdomsfængsel) medføre evt. alkoholistvilkår.<br />
I alle tabeller undtagen tabellerne 1 og 17<br />
er procentudregningen foretaget, såle<strong>de</strong>s at<br />
tallene fra <strong>de</strong> åbne anstalter er procenter af<br />
alle <strong>de</strong> indsatte i åbne o.s.v. I rækkerne er<br />
100 pct. altså = henholdsvis 55, 27 og 82<br />
regnet fra oven.<br />
Sammenfatten<strong>de</strong> kan følgen<strong>de</strong> konklu<strong>de</strong>res:<br />
Flertallet, d.v.s. 75,6 pct. er født i ægteskab<br />
(tabel 2). 28 pct. af <strong>de</strong> indsatte er opvokset<br />
i Københavnsområ<strong>de</strong>t, 41,5 pct. i en<br />
provinsby, me<strong>de</strong>ns 11 pct. er opvokset på lan<strong>de</strong>t,<br />
og en<strong>de</strong>lig har 17 pct. haft skiften<strong>de</strong> opvækstste<strong>de</strong>r<br />
(tabel 3). Tabel 4 viser, at 51,2<br />
pct. er opdraget af begge forældre (61,8 pct.<br />
af <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r er anbragt i åbne anstalter og<br />
29,6 pct. af <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r er anbragt i Nyborg),
25,6 pet. har flere opdragerkonstellationer,<br />
også her er procenttallet for <strong>de</strong>n lukke<strong>de</strong> anstalt<br />
betragtelig højere end i <strong>de</strong> åbne anstalter,<br />
nemlig 48,1 pct. mod 14,5 pct. 39 pct.<br />
af opdragerne er ufaglærte og 17 pct. faglærte,<br />
og resten for<strong>de</strong>ler sig på pensionister/<br />
arbejdsløse med 7,3 pct. og samme procenttal<br />
for selvstændige/funktionærgruppen (tabel<br />
5). 18,3 pct. af <strong>de</strong> indsatte har ikke været<br />
un<strong>de</strong>r børneværnet, me<strong>de</strong>ns i alt 23,1<br />
pct. har været un<strong>de</strong>r tilsyn, 51,3 pct. fjernet<br />
fra hjemmet - heraf 28 pct. på grund af egne<br />
forhold og 23,2 pct. på grund af hjemmets<br />
(tabel 6). 35,4 pct. har ikke tidligere haft<br />
ophold på institution (41,8 pct. af <strong>de</strong> indsatte<br />
i <strong>de</strong> åbne anstalter og 22,2 pct. af <strong>de</strong><br />
indsatte i <strong>de</strong>n lukke<strong>de</strong> anstalt). Af <strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />
har været på institution, har lige ved 20 pct.<br />
haft ophold på institution mere end 3 år -<br />
8,5 pct. mellem 2 og 3 år, 13,4 pct. mellem<br />
1 og 2 år og 23,2 pct. un<strong>de</strong>r 1 år (tabel 7<br />
og 8). Fælles for oplysningerne i tabel 6, 7<br />
og 8 er <strong>de</strong>t forhold, at <strong>de</strong>t i højere grad er<br />
<strong>de</strong> Nyborg-anbragte, <strong>de</strong>r er belaste<strong>de</strong> med<br />
»atypiske opvækstvilkår«. Tabel 9 viser, at<br />
ringere skolegang end normalbefolkningens,<br />
herun<strong>de</strong>r »<strong>de</strong>fekt skolegang« i udpræget grad<br />
karakteriserer hele klientellet (mest <strong>de</strong> Nyborg-indsatte).<br />
Samme ten<strong>de</strong>ns afslører tabel<br />
10 med hensyn til erhvervsmæssig uddannelse.<br />
Kun 5 (9,1 pct.) har en form for uddannelse<br />
»tillært uddannelse« og kun 1 er allere<strong>de</strong><br />
faglært, me<strong>de</strong>ns resten er ufaglærte, og<br />
herun<strong>de</strong>r har en betragtelig stor <strong>de</strong>l, nemlig<br />
32,9 pct. af <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> klientel, afbrudt<br />
en allere<strong>de</strong> påbegyndt lærlingeuddannelse.<br />
Tabel 11 viser, at 48,8 pct. var arbejdsløse<br />
313<br />
Tabel 1. For<strong>de</strong>ling på fødselsår, åbne og lukke<strong>de</strong> anstalter.<br />
40<br />
umid<strong>de</strong>lbart før dommen, og 24,4 pct. hav<strong>de</strong><br />
arbej<strong>de</strong> af mere ustabil karakter. Kun over<br />
for 9,8 pct. var <strong>de</strong>r ikke forud for ungdomsfængselsstraffen<br />
reageret af retsmyndighe<strong>de</strong>rne<br />
med tiltalefrafald, betinget dom, bø<strong>de</strong><br />
el. frihedsstraffe i øvrigt (tabel 12). <strong>Krim</strong>inaliteten,<br />
<strong>de</strong>r førte til ungdomsfængselsstraffen,<br />
er ikke overrasken<strong>de</strong> domineret af berigelseskriminalitet,<br />
indbrud, og et betragteligt<br />
antal har begået brugstyverier (tabel 13).<br />
Hovedparten (90,2 pct.) har begået kriminaliteten<br />
sammen med andre. 43,9 pct. (36<br />
personer, heraf 17 i <strong>de</strong>t åbne ungdomsfængsel)<br />
har været mentalun<strong>de</strong>rsøgt i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med dommen, og i alt 11, d.v.s. 30,6 pct. er<br />
betegnet som karakterafvigen<strong>de</strong>, 2 som neurotikere<br />
og ingen som psykotiske (tabel 17).<br />
Om hash- og stofmisbrug i øvrigt henvises<br />
til tabellerne 18, 19 og 20, hvoraf fremgår,<br />
at 59,7 pct. lejlighedsvis eller regelmæssigt<br />
har misbrugt hash, 52,5 pct. lejlighedsvis<br />
eller regelmæssigt har haft an<strong>de</strong>t stofmisbrug<br />
(hår<strong>de</strong>re stoffer), og at 43,9 pct. lejlighedsvis<br />
eller regelmæssigt har injiceret sig.<br />
At <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel dominerer<br />
med hensyn til stof(hash)-misbrugerklientellet<br />
hænger afgøren<strong>de</strong> sammen med <strong>de</strong>n selektion,<br />
<strong>de</strong>r i direktoratet foretages mellem<br />
<strong>de</strong>n lukke<strong>de</strong> og <strong>de</strong> åbne anstalter, i<strong>de</strong>t stofmisbrugere<br />
af noget grovere observans almin<strong>de</strong>ligvis<br />
vil blive anbragt i <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong><br />
ungdomsfængsel. »Kun« 32,9 pct. fremviser<br />
alkoholproblemer, og procent<strong>de</strong>len i <strong>de</strong>n<br />
lukke<strong>de</strong> anstalt er væsentlig lavere end for<br />
klientellet i <strong>de</strong> åbne anstalter, hvilket formentlig<br />
må ses i sammenhæng med bemærkningerne<br />
ovenfor om stofmisbrug.
Med henblik på at tilvejebringe oplysninger,<br />
<strong>de</strong>r kunne belyse eventuelle forskelle i opvækstvilkår<br />
hos gennemsnittet af ungdomsfængselsklientellet<br />
og hos <strong>de</strong> yngre ungdomsfængselsfanger,<br />
jfr. herved betænkningen<br />
si<strong>de</strong> 00, anmo<strong>de</strong><strong>de</strong> straffelovrå<strong>de</strong>t direktoratet<br />
for fængselsvæsenet om i tilslutning til<br />
<strong>de</strong>n un<strong>de</strong>r I gengivne un<strong>de</strong>rsøgelse at foretage<br />
en særlig un<strong>de</strong>rsøgelse vedrøren<strong>de</strong> ungdomsfængselsfanger<br />
un<strong>de</strong>r 18 år.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsens resultater gengives ne<strong>de</strong>nfor.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatter 26 personer, hvoraf<br />
15 hensad i <strong>de</strong> åbne ungdomsfængsler<br />
Møgelkær og Søbysøgaard pr. 20. <strong>de</strong>cember<br />
1971, og <strong>de</strong> 11 hensad i Nyborgs lukke<strong>de</strong><br />
ungdomsfængsel pr. 10. januar 1971. Da<br />
materialet såle<strong>de</strong>s kun omfatter 26 personer,<br />
skal procenttallene tages med et vist forbehold.<br />
II.<br />
Resultaterne er i <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse, som<br />
i <strong>de</strong>n tidligere, baseret på <strong>de</strong> skematiske oplysninger,<br />
<strong>de</strong>r fremgår af udskrifter af stamruller.<br />
Med hensyn til bemærkninger til enkelte<br />
af tabellerne henvises til bemærkningerne<br />
un<strong>de</strong>r I.<br />
I alle tabeller undtagen 1 og 17 er procentudregningen<br />
foretaget, såle<strong>de</strong>s at tallene<br />
fra <strong>de</strong> åbne anstalter er procenten af alle <strong>de</strong><br />
indsatte i åbne o.s.v. I rækkerne er 100 pct.<br />
altså = henholdsvis 15, 11 og 26 regnet fra<br />
oven.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsen - som er baseret på et forholdsvis<br />
lille talmateriale - synes at afsløre,<br />
at <strong>de</strong>t yngre klientel i stort set hver henseen<strong>de</strong><br />
må karakteriseres som »endnu mere<br />
samspilsramt« end gennemsnitbelægget. Der<br />
kan eksempelvis henvises til tabel 6, for så<br />
vidt angår oplysningerne om børneforsorg.
Ingen i <strong>de</strong>n yngste gruppe har ikke været<br />
un<strong>de</strong>r forsorg (18 pct. i gennemsnitsgruppen).<br />
Tabel 7 viser, at 85 pct. af <strong>de</strong>n yngste<br />
mod 65 pct. af gennemsnitsbelægget har været<br />
på institution før ungdomsfængselsstraffen.<br />
Af tabel 11 fremgår, at 61 pct. af <strong>de</strong><br />
319<br />
yngste har været institutionsanbragte umid<strong>de</strong>lbart<br />
før kriminaliteten mod 8,5 pct. for<br />
gennemsnittet.<br />
Af tabellerne 18-22 synes at fremgå, at<br />
<strong>de</strong>t yngste klientel såvel med hensyn til stofsom<br />
alkoholmisbrug har større problemer.
320
321
323
324
DIREKTORATET FOR<br />
FÆNGSELSVÆSENET<br />
325<br />
Bilag 12.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelse af recidivet blandt personer, løsladt fra ungdomsfængsel<br />
i 1964 og 1965.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatter personer løsladt fra<br />
ungdomsfængsel i 1964.<br />
Tabel 1-3 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r en almin<strong>de</strong>lig un<strong>de</strong>rsøgelse<br />
af recidivet blandt samtlige i 1964<br />
løsladte personer.<br />
Tabel 4-7 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r en un<strong>de</strong>rsøgelse af<br />
recidivet blandt personer, som i 1964 er blevet<br />
»en<strong>de</strong>ligt løsladt« fra ungdomsfængsel,<br />
d.v.s. personer som i 1964 for sidste gang<br />
var i ungdomsfængsel. Dette sidste ophold i<br />
ungdomsfængsel er op<strong>de</strong>lt efter, om <strong>de</strong>t var<br />
1., 2., 3. eller 4. gang, <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> var<br />
anbragt i ungdomsfængsel. Recidivet er herefter<br />
fun<strong>de</strong>t in<strong>de</strong>n for hver af disse 4 kategorier.<br />
Det recidivbegreb, <strong>de</strong>r opereres med, omfatter<br />
recidivet til <strong>de</strong>n »strengeste sanktion«<br />
af <strong>de</strong> ne<strong>de</strong>nfor nævnte sanktioner for straffelovs-<br />
og særlovsovertræ<strong>de</strong>lser begået fra<br />
løsla<strong>de</strong>lsestidspunktet til <strong>de</strong>n 31. <strong>de</strong>cember<br />
1969.<br />
1. Betinget og ubetinget hæfte excl. færdselslovsovertræ<strong>de</strong>lser<br />
og incl. militære<br />
straffe og frihedsstraffe udstået ved<br />
varetægtsarrest.<br />
I.<br />
2. Betinget dom a) u<strong>de</strong>n straf fastsættelse<br />
og b) u<strong>de</strong>n fuldbyr<strong>de</strong>lse.<br />
3. Genindsættelse i ungdomsfængsel a)<br />
ny kriminalitet, b) overtræ<strong>de</strong>lse af prøveløsla<strong>de</strong>lses<br />
vilkår .<br />
4. Ny dom til ungdomsfængsel.<br />
5. Ubetinget fængsel.<br />
6. Særforanstaltninger<br />
a) særfængsel<br />
b) forvaring<br />
c) sikkerhedsforvaring<br />
d) arbejdshus<br />
e) dom til Statens Åndssvageforsorg<br />
eller hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong> på<br />
grund af kriminalitet.<br />
Recidivet i begge un<strong>de</strong>rsøgelser er opgjort<br />
efter samme retningslinier som for <strong>de</strong> tidligere<br />
recidivstatistikker, d.v.s. at man i perio<strong>de</strong>n<br />
fra løsla<strong>de</strong>lsen i 1964 til udgangen af<br />
1969 (i gennemsnit 5V2 år) un<strong>de</strong>rsøger hver<br />
enkelt persons recidiv og klassificerer <strong>de</strong>t<br />
efter strengeste sanktion (om recidiv se i<br />
øvrigt Beretning om Fængselsvæsenet i Danmark<br />
1963 p. 77).
326<br />
Tabel 1. Recidiv til særfængsel, ubetinget fængsel, forvaring, sikkerhedsforvaring, arbejdshus, gen<br />
dom a) u<strong>de</strong>n straffastsættelse, b) u<strong>de</strong>n straf fuldbyr<strong>de</strong>lse, ny dom til ungdomsfængsel, hæfte
327
Straffelovrå<strong>de</strong>t har anmo<strong>de</strong>t direktoratet om<br />
at foretage en un<strong>de</strong>rsøgelse af recidivet<br />
blandt personer løsladt fra ungdomsfængsel<br />
i 1965. Un<strong>de</strong>rsøgelsen er lagt til rette, såle<strong>de</strong>s<br />
at <strong>de</strong>n svarer nøjagtigt til recidivun<strong>de</strong>rsøgelsen<br />
af løsla<strong>de</strong>lsesårgang 1964.<br />
Tabel 1-3 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r en almin<strong>de</strong>lig un<strong>de</strong>rsøgelse<br />
af recidivet blandt samtlige <strong>de</strong> i<br />
1965 løsladte personer.<br />
Tabel 4-7 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r en un<strong>de</strong>rsøgelse af<br />
recidivet blandt personer, som i 1965 er blevet<br />
»en<strong>de</strong>ligt løsladt« fra ungdomsfængsel,<br />
d.v.s. personer, som i 1965 var i ungdomsfængsel<br />
for sidste gang. Dette sidste ophold<br />
i ungdomsfængsel er op<strong>de</strong>lt efter, om <strong>de</strong>t<br />
var 1., 2., 3. eller 4. gang, <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
var anbragt i ungdomsfængsel. Recidivet er<br />
herefter fun<strong>de</strong>t in<strong>de</strong>n for hver af <strong>de</strong> 4 kategorier.<br />
Det recidivbegreb, <strong>de</strong>r arbej<strong>de</strong>s med, omfatter<br />
recidivet til <strong>de</strong>n »strengeste sanktion«<br />
af <strong>de</strong> foran un<strong>de</strong>r I nævnte sanktioner for<br />
straffelovs- og særlovsovertræ<strong>de</strong>lser, begået<br />
fra løsla<strong>de</strong>lsestidspunktet til <strong>de</strong>n 31. <strong>de</strong>cember<br />
1970.<br />
333<br />
II.<br />
Recidivet i begge un<strong>de</strong>rsøgelser er opgjort<br />
efter samme retningslinier som for <strong>de</strong> tidligere<br />
recidivstatistikker, d.v.s. at man i perio<strong>de</strong>n<br />
fra løsla<strong>de</strong>lsen i 1965 til udgangen af<br />
1970 (i gennemsnit 5V2 år) un<strong>de</strong>rsøger hver<br />
enkelt persons recidiv og klassificerer <strong>de</strong>t<br />
efter »strengeste sanktion« (om recidiv se i<br />
øvrigt Beretning om fængselsvæsenet i Danmark<br />
1963, p. 77).<br />
Konklusion:<br />
Recidivprocenten er for samtlige <strong>de</strong> i 1965<br />
løsladte 76,1 (tabel 1), me<strong>de</strong>ns recidivprocenten<br />
for løsladte i 1964 var 73,7, altså kun<br />
en ubety<strong>de</strong>lig stigning fra 1964 til 1965.<br />
Recidivprocenten for <strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r i<br />
1965 blev »en<strong>de</strong>ligt løsladt« fra ungdomsfængsel,<br />
er 62,8 (tabel 4), me<strong>de</strong>ns procenten<br />
for <strong>de</strong> en<strong>de</strong>ligt løsladte fra 1964 var 42,9.<br />
Denne kraftige stigning er vanskelig at forklare,<br />
men kan skyl<strong>de</strong>s en vis usikkerhed<br />
omkring 1964-tallene, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse<br />
blev udarbej<strong>de</strong>t un<strong>de</strong>r stort tidspres,<br />
såle<strong>de</strong>s at man kun nåe<strong>de</strong> at kontrolko<strong>de</strong> <strong>de</strong><br />
løsladte fra 2 af ungdomsfængslerne.
Foranståen<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelser viser en bety<strong>de</strong>lig<br />
stigning i recidivprocenten for »en<strong>de</strong>ligt<br />
løsladte« fra ungdomsfængsel fra 42,9 pct. i<br />
1964-un<strong>de</strong>rsøgelsen til 62,8 pct. i 1965-un<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t har i <strong>de</strong>n anledning ønsket<br />
oplyst, om <strong>de</strong>nne forskel eventuelt kan skyl<strong>de</strong>s<br />
1) simple regnefejl eller 2) meto<strong>de</strong>fejl.<br />
ad 1. For at un<strong>de</strong>rsøge <strong>de</strong>nne fejlmulighed<br />
har man i direktoratet gennemgået <strong>de</strong>t råmateriale,<br />
<strong>de</strong>r er indhentet fra rigsregistraturen.<br />
Det viste sig, at <strong>de</strong>r hverken i 1964- eller<br />
1965-un<strong>de</strong>rsogelsen er begået regnefejl.<br />
ad 2. Med hensyn til spørgsmålet om meto<strong>de</strong>fejt<br />
skal <strong>de</strong>t indledningsvis bemærkes, at<br />
<strong>de</strong>r er benyttet nøjagtigt <strong>de</strong>t samme recidivbegreb<br />
i <strong>de</strong> to un<strong>de</strong>rsøgelser. Desu<strong>de</strong>n har<br />
man in<strong>de</strong>n mangfoldiggørelsen af 1965-un<strong>de</strong>rsøgelsen<br />
efterkontrolleret et udvalg på ca.<br />
15 pct. af samtlige løsladte fra <strong>de</strong> 4 ungdomsfængsler,<br />
u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>r er fun<strong>de</strong>t fejl i<br />
opgørelsesmetodikken. Heller ikke i 1964un<strong>de</strong>rsøgelsen<br />
er <strong>de</strong>r fun<strong>de</strong>t fejl i opgørelsesmetodikken<br />
ved <strong>de</strong>n efterkontrol, <strong>de</strong>r er<br />
foretaget vedroren<strong>de</strong> samtlige løsladte fra 2<br />
af <strong>de</strong> 4 anstalter.<br />
340<br />
III.<br />
Konklusion.<br />
Om begrebet »en<strong>de</strong>ligt løsladt« - <strong>de</strong>r allere<strong>de</strong><br />
ved udarbej<strong>de</strong>lsen af 1964-un<strong>de</strong>rsøgelsen<br />
vakte en <strong>de</strong>l usikkerhed - kan <strong>de</strong>t konstateres,<br />
at <strong>de</strong>t ikke siger noget om en persongruppes<br />
faktiske recidiv, men snarere siger<br />
noget om, hvilken sanktion <strong>de</strong>r er resultatet<br />
af recidivet (ungdomsfængsel eller andre frihedsberøven<strong>de</strong><br />
sanktioner). Recidivprocenten<br />
for »en<strong>de</strong>ligt løsladte« er <strong>de</strong>rfor helt afhængig<br />
af genindsættelsespraksis, i<strong>de</strong>t kriteriet<br />
for at være »en<strong>de</strong>ligt løsladt« er, at personen<br />
ikke i recidivperio<strong>de</strong>n har været i<br />
ungdomsfængsel; d.v.s. 1) et stort antal genindsættelser<br />
giver en lav recidivprocent, me<strong>de</strong>ns<br />
2) et lille antal genindsættelser giver en<br />
høj recidivprocent. Disse 2 mulighe<strong>de</strong>r beskriver<br />
netop bille<strong>de</strong>t i henholdsvis 1964- og<br />
1965-un<strong>de</strong>rsøgelsen, i<strong>de</strong>t antallet af recidivister,<br />
<strong>de</strong>r genindsattes i »1964«, var 205<br />
(d.v.s. lav recidivprocent for »en<strong>de</strong>ligt løsladte«),<br />
mens antallet i »1965« kun var 138<br />
(d.v.s. høj recidivprocent for »en<strong>de</strong>ligt løsladte«).<br />
Det bety<strong>de</strong>r, at forskellen i recidivprocenten<br />
for »en<strong>de</strong>ligt løsladte« i <strong>de</strong> to un<strong>de</strong>rsøgelser<br />
er resultatet af en markant ændring<br />
i genindsættelsespraksis.
341<br />
Re<strong>de</strong>gørelse for behandlingen af <strong>de</strong> indsatte i ungdomsfængslet<br />
på Møgelkær.<br />
1. Modtagelsen.<br />
De nyindsatte indsættes i en særlig modtagelsesaf<strong>de</strong>ling.<br />
Modtagelsesstadiets varighed<br />
er 2 uger.<br />
Umid<strong>de</strong>lbart efter ankomsten ledsages<br />
<strong>de</strong>n nye indsatte til <strong>de</strong>potet, hvor omklædning<br />
og eventuel registrering og vur<strong>de</strong>ring af<br />
effekter m. v. fin<strong>de</strong>r sted. Udlevering af<br />
medbragte private effekter sker i overensstemmelse<br />
med gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler, men privatbeklædning<br />
udleveres dog først, når modtagelsesstadiet<br />
er afsluttet. Når <strong>de</strong>n indsatte er<br />
færdig på <strong>de</strong>potet, afhentes han af overbetjenten<br />
ved modtagelsesaf<strong>de</strong>lingen og anvises<br />
stue på af<strong>de</strong>lingen. Efter badning og toilette<br />
gives <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n indsatte lejlighed til at<br />
ordne sine ting og slappe lidt af, eventuelt<br />
ryge en pibe tobak, in<strong>de</strong>n overbetjenten<br />
tager <strong>de</strong>n indle<strong>de</strong>n<strong>de</strong> samtale med ham. I tilslutning<br />
hertil stilles <strong>de</strong>r biblioteksbøger til<br />
rådighed for <strong>de</strong>n indsatte og køb af butiksvarer<br />
formidles af overbetjenten.<br />
Såfremt <strong>de</strong>r på ankomstdagen er mulighed<br />
<strong>de</strong>rfor, kommer inspektøren, viceinspektøren<br />
og overvagtmesteren til ste<strong>de</strong> for at hilse<br />
på <strong>de</strong>n nye indsatte.<br />
I løbet af <strong>de</strong>n første dag skal <strong>de</strong>n indsatte<br />
på aftalt tidspunkt ledsages til sygeaf<strong>de</strong>lingen,<br />
hvor <strong>de</strong>n tjenstgøren<strong>de</strong> overbetjent optager<br />
foreløbig journal, registrerer høj<strong>de</strong> og<br />
vægt samt udfærdiger signalement af <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.<br />
Den følgen<strong>de</strong> dags formiddag går overbetjenten<br />
på modtagelsesaf<strong>de</strong>lingen, eventuelt<br />
en af vagtmestrene, en tur på anstaltsterrænet<br />
med <strong>de</strong> nyindsatte, og herun<strong>de</strong>r forevises<br />
samtlige værkste<strong>de</strong>r og arbejdspladser samt<br />
skole og fritidslokaliteter for <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.<br />
Fotografering af <strong>de</strong>n indsatte foretages en<br />
af <strong>de</strong> første dage efter ankomsten i <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rtil<br />
indrette<strong>de</strong> lokale.<br />
I <strong>de</strong> første dage efter ankomstdagen gennemføres<br />
lægeun<strong>de</strong>rsøgelse, skoleprøver, jfr.<br />
Bilag 13.<br />
pkt. 2, eventuelt intelligenstestning med bistand<br />
af psykologen, ligesom <strong>de</strong> nyindsatte<br />
enkeltvis eller i gruppe mø<strong>de</strong>r institutionens<br />
le<strong>de</strong>n<strong>de</strong> medarbej<strong>de</strong>re med henblik på en<br />
mere udførlig gennemgang af <strong>de</strong> grundlæggen<strong>de</strong><br />
lokale bestemmelser, arbejds- og uddannelsesmulighe<strong>de</strong>r,<br />
<strong>de</strong>t disciplinære reaktionssystem<br />
og bestemmelserne om udgang<br />
og frigång samt en orientering om gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
fængselsnævnspraksis med hensyn til løsla<strong>de</strong>lser.<br />
Ikke mindst på <strong>de</strong>tte sidste områ<strong>de</strong> er<br />
forvirringen og usikkerhe<strong>de</strong>n ofte stor, og<br />
orienteringen bidrager til at korrigere mange<br />
vrangopfattelser.<br />
Egentlig indrullering med grundsamtale<br />
foretages af viceinspektøren, så snart inspektionskontoret<br />
har udført <strong>de</strong>t indle<strong>de</strong>n<strong>de</strong> indrulleringsarbej<strong>de</strong>.<br />
I <strong>de</strong>n <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>n normale daglige arbejdstid,<br />
<strong>de</strong>r ikke er optaget af un<strong>de</strong>rsøgelser og<br />
samtaler, gives <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n indsatte tilbud om<br />
arbej<strong>de</strong> på stuen.<br />
Un<strong>de</strong>r hele ophol<strong>de</strong>t i modtagelsesaf<strong>de</strong>lingen<br />
har <strong>de</strong>n indsatte i friti<strong>de</strong>n fri adgang til<br />
fællesskab med andre indsatte i af<strong>de</strong>lingen.<br />
Skolen sørger for tilvejebringelse af <strong>de</strong> fornødne<br />
fritidsmulighe<strong>de</strong>r, og <strong>de</strong>r bliver adgang<br />
til at se fjernsyn på samlingsstuen.<br />
Spisning foregår på sædvanlig må<strong>de</strong> i fællesskab<br />
sammen med af<strong>de</strong>lingsoverbetjenten.<br />
Gårdtur og adgang til u<strong>de</strong>terræn gives<br />
efter <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige regler.<br />
Brevskrivning og besøg fin<strong>de</strong>r sted i overensstemmelse<br />
med <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige bestemmelser,<br />
dog gives udgangsbesøg ikke på<br />
modtagelsesstadiet.<br />
Bedømmelser og behandlingsplanlægning<br />
varetages af en særlig arbejdsgruppe, jfr.<br />
pkt. 2.<br />
2. Tilrettelæggelsen af ophol<strong>de</strong>t.<br />
Der har si<strong>de</strong>n modtagelsesaf<strong>de</strong>lingens oprettelse<br />
været etableret en arbejdsgruppe bestå-
en<strong>de</strong> af medarbej<strong>de</strong>re fra <strong>de</strong> forskellige afsnit<br />
i anstalten (viceinspektøren, fængselsforvalteren<br />
eller <strong>de</strong>nnes stedfortræ<strong>de</strong>r, forsorgsle<strong>de</strong>ren<br />
eller <strong>de</strong>nnes stedfortræ<strong>de</strong>r, en<br />
eller flere lærere, fængselslægen, psykologen,<br />
overvagtmesteren samt <strong>de</strong>t faste personale<br />
i modtagelsesaf<strong>de</strong>lingen). Un<strong>de</strong>r viceinspektørens<br />
le<strong>de</strong>lse har <strong>de</strong>nne gruppe ansvaret<br />
for planlægning af behandlingsarbej<strong>de</strong>t<br />
vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>n enkelte indsatte.<br />
Der afhol<strong>de</strong>s mø<strong>de</strong>r fast en gang ugentlig,<br />
og for <strong>de</strong>n nyankomne fin<strong>de</strong>r første drøftelse<br />
sted efter 2 ugers ophold umid<strong>de</strong>lbart før<br />
modtagelsesperio<strong>de</strong>n afsluttes. Den indsatte<br />
tilkal<strong>de</strong>s altid til <strong>de</strong>t første mø<strong>de</strong> i arbejdsgruppen<br />
ham vedrøren<strong>de</strong> og får <strong>de</strong>rved adgang<br />
til at <strong>de</strong>ltage i såvel tilrettelæggelsen af<br />
anstaltsophol<strong>de</strong>t som fremtidsplanlægningen.<br />
Den enkeltes behov for arbejdstræning,<br />
specialuddannelse og eventuelt længerevaren<strong>de</strong><br />
uddannelse af teoretisk og/eller praktisk<br />
karakter søges kortlagt gennem <strong>de</strong> forsorgsmæssige<br />
grundsamtaler, in<strong>de</strong>n arbejdsgruppen<br />
tager fat på udformningen af behandlingsplanen.<br />
Un<strong>de</strong>rvisningsbehovet un<strong>de</strong>rsøges af lærerne<br />
gennem en særlig skoletestning, <strong>de</strong>r<br />
skulle muliggøre en relevant un<strong>de</strong>rvisningsmæssig<br />
indplacering i <strong>de</strong>t pædagogiske program.<br />
Ved testningen benyttes standardisere<strong>de</strong><br />
folkeskoleprøver, såle<strong>de</strong>s at behovet for<br />
<strong>de</strong>ltagelse i særun<strong>de</strong>rvisning kan vur<strong>de</strong>res<br />
udfra en almen norm. Prøverne kan danne<br />
grundlag for y<strong>de</strong>rligere testning hos psykologen<br />
og/eller ved psykoteknisk institut i Ran<strong>de</strong>rs.<br />
Arbejdsgruppen gendrøfter <strong>de</strong>n nyankomne<br />
og behandlingsplanens gennemførelse<br />
efter y<strong>de</strong>rligere 2 ugers forløb og <strong>de</strong>refter<br />
med lidt større tidsintervaller un<strong>de</strong>r resten<br />
af anstaltsophol<strong>de</strong>t. På grund af <strong>de</strong>ls<br />
<strong>de</strong>n indsattes usikkerhed i initialfasen, <strong>de</strong>ls<br />
arbejdsgruppens usikkerhed overfor <strong>de</strong>n indsatte,<br />
f. eks. på grund af mangelful<strong>de</strong> oplysninger<br />
vitaante acta, lægger man vægt på<br />
ikke at fastlåse <strong>de</strong>n indsatte i en fasttømret<br />
behandlingsplan. Man søger i planen at afstikke<br />
<strong>de</strong> væsentlige behandlingsmæssige<br />
retningslinier og lægger herved bety<strong>de</strong>ligt<br />
vægt på hos <strong>de</strong>n indsatte selv at fremme en<br />
realistisk opfattelse af, hvor han står evnemæssigt,<br />
og hvilke mulighe<strong>de</strong>r <strong>de</strong>r overhove<strong>de</strong>t<br />
foreligger i hans situation. Erfaringsmæs-<br />
342<br />
sigt vil <strong>de</strong>t ofte være nødvendigt at revi<strong>de</strong>re<br />
eller justere behandlingsplanen f. eks. på<br />
grund af <strong>de</strong>n indsattes disciplinære forhold<br />
(undvigelser, orlovsmisbrug etc.) eller fordi<br />
<strong>de</strong>r ved <strong>de</strong> lægelige un<strong>de</strong>rsøgelser uventet<br />
dukker oplysninger op, <strong>de</strong>r nødvendiggør revali<strong>de</strong>ringsforanstaltninger<br />
i ste<strong>de</strong>t for en<br />
planlagt erhvervsmæssig uddannelse. Opstår<br />
<strong>de</strong>r en situation, <strong>de</strong>r kræver øjeblikkelig revision<br />
af behandlingsplanen, forelægges<br />
spørgsmålet på <strong>de</strong>t daglige morgenmø<strong>de</strong>,<br />
hvor foru<strong>de</strong>n inspektøren, samtlige afsnitschefer,<br />
psykologen og en lærer er til ste<strong>de</strong>.<br />
3. Anbringelsesjorhold.<br />
De indsatte i ungdomsfængslet huses i 6 belægningsaf<strong>de</strong>linger,<br />
<strong>de</strong>r rummer fra 12-18<br />
enkelt-stuer, fælles spise- og opholdsstue,<br />
bordtennisrum etc. På en enkelt af<strong>de</strong>ling er<br />
stuerne indrettet med <strong>de</strong>t nye standardudstyr,<br />
som er formgivet af justitsministeriets tilsynsføren<strong>de</strong><br />
arkitekt. De øvrige af<strong>de</strong>linger<br />
har stueudstyr (seng, bord, lænestol, boghyl<strong>de</strong><br />
og skab) af mere traditionel udformning.<br />
Samtlige stuer er billedmæssigt udsmykket<br />
med plakater og reproduktioner og<br />
<strong>de</strong>su<strong>de</strong>n er <strong>de</strong>r på stuen opsat en pla<strong>de</strong>, hvor<br />
<strong>de</strong>n indsatte kan anbringe egne tegninger,<br />
udklip m. v. Anstalten rå<strong>de</strong>r over et centralt<br />
radioanlæg, og som en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>tte er <strong>de</strong>r på<br />
hver stue placeret en højttaler med 3 programvalgmulighe<strong>de</strong>r.<br />
Stuerne er malet i lyse<br />
farver med en kontrastfarve på <strong>de</strong>n ene væg,<br />
og <strong>de</strong>r er opsat gardiner, <strong>de</strong>r harmonerer<br />
med farverne på <strong>de</strong> enkelte stuer. På samtlige<br />
af<strong>de</strong>linger er <strong>de</strong>r installeret fjernsyn,<br />
hvilket næsten omgåen<strong>de</strong> udløste et behov<br />
for en opholdsstue, hvor <strong>de</strong>r ikke er fjernsyn.<br />
I <strong>de</strong> nævnte 6 belægningsaf<strong>de</strong>linger anbringes<br />
u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> ungdomsfængselsindsatte.<br />
De mandlige fængselsdømte, <strong>de</strong>r afleveres<br />
til statsfængslet på Møgelkær, placeres<br />
i en særlig af<strong>de</strong>ling med 40 pladser. De<br />
fængselsdømte kan <strong>de</strong>rimod beskæftiges,<br />
<strong>de</strong>ltage i un<strong>de</strong>rvisnings- og fritidsarrangementer,<br />
herun<strong>de</strong>r sportsudøvelser, sammen<br />
med <strong>de</strong> til ungdomsfængslet dømte.<br />
De indsatte går un<strong>de</strong>r ledsagelse til og fra<br />
arbej<strong>de</strong> og på tilsvaren<strong>de</strong> må<strong>de</strong> til og fra un<strong>de</strong>rvisning<br />
og fritid i skolebygningen.<br />
Til hver af<strong>de</strong>ling er knyttet et bestemt<br />
u<strong>de</strong>terræn, hvortil <strong>de</strong> indsatte har adgang<br />
i friti<strong>de</strong>n i nærmere præcisere<strong>de</strong> tidsrum. Af-
<strong>de</strong>lingspersonalet kan dog tilla<strong>de</strong> u<strong>de</strong>ndørs<br />
ophold udover <strong>de</strong> fastsatte tidsrum, blot med<br />
<strong>de</strong> begrænsninger <strong>de</strong>r følger af iagttagelse af<br />
<strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige dagsor<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> indsatte.<br />
Ordningen giver ikke <strong>de</strong> indsatte mulighed<br />
for at bevæge sig u<strong>de</strong>nfor u<strong>de</strong>terrænet bortset<br />
fra <strong>de</strong>ltagelse i sportsudøvelse på anstaltens<br />
idrætsplads eller i organisere<strong>de</strong> spadsereture,<br />
ba<strong>de</strong>ture eller andre fælles udflugter<br />
u<strong>de</strong>n for anstaltens områ<strong>de</strong>.<br />
I friti<strong>de</strong>n er <strong>de</strong>t tilladt <strong>de</strong> indsatte in<strong>de</strong>nfor<br />
samme af<strong>de</strong>ling at besøge hinan<strong>de</strong>n på<br />
stuerne.<br />
1 ti<strong>de</strong>n mellem opmønstring og afmønstring<br />
bestemmer <strong>de</strong>n indsatte selv, om<br />
døren til hans stue skal være åben eller lukket,<br />
i<strong>de</strong>t han er i besid<strong>de</strong>lse af en nøgle, <strong>de</strong>r<br />
kan låse døren udvendig fra. I ti<strong>de</strong>n mellem<br />
afmønstring og opmønstring er stuedøren aflåst.<br />
4. Beskæftigelsen på anstalten.<br />
In<strong>de</strong>n for institutionen rå<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r over følgen<strong>de</strong><br />
beskæftigelsesmulighe<strong>de</strong>r:<br />
Produktionsværkste<strong>de</strong>r: indsatte 1 '<br />
Sme<strong>de</strong>- og maskinværksted 25<br />
Snedkeri 18<br />
Jordbrug:<br />
Landbrug 7<br />
Gartneri 11<br />
Bygningsvæsen:<br />
Murere 6<br />
Tømrere 6<br />
Malere 4<br />
Elektrikere 2<br />
Vand, varme, sanitet 6<br />
Økonomiarbej<strong>de</strong>r:<br />
Anlæg og transport 10<br />
Depot 2<br />
Forplejning 4<br />
Rengøring 6<br />
Arbejdspladserne ved såvel produktionsområ<strong>de</strong>t<br />
som jordbruget og bygningsvæsenet er<br />
udstyret med tidssvaren<strong>de</strong> maskiner og<br />
værktøj. De fremstille<strong>de</strong> produkter m. v. er<br />
kvalitetsmæssigt fuldt ud på høj<strong>de</strong> med, hvad<br />
<strong>de</strong>r præsteres af tilsvaren<strong>de</strong> virksomhe<strong>de</strong>r på<br />
<strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige arbejdsmarked.<br />
Anstaltens produktionsværkste<strong>de</strong>r, bygningsfag<br />
og gartneri er godkendt til lærlin-<br />
343<br />
geuddannelse. Antallet af sven<strong>de</strong>prøver,<br />
aflagt af indsatte, <strong>de</strong>r har ful<strong>de</strong>ndt <strong>de</strong>res lærlingeuddannelse<br />
på anstaltens værkste<strong>de</strong>r<br />
m. v., har i <strong>de</strong> sidste 5 år gennemsnitligt udgjort<br />
4 pr. år. Medregnes <strong>de</strong> indsatte, <strong>de</strong>r<br />
un<strong>de</strong>r afsoningen indle<strong>de</strong>r eller vi<strong>de</strong>refører<br />
en tidligere påbegyndt læretid, kan <strong>de</strong>t opgøres,<br />
at ca. 10 pct. af belægget har <strong>de</strong>ltaget i<br />
en egentlig lærlingeuddannelse un<strong>de</strong>r afsoningen.<br />
En opgørelse over <strong>de</strong> indsattes for<strong>de</strong>ling<br />
til beskæftigelse in<strong>de</strong>n for hovedområ<strong>de</strong>rne<br />
henholdsvis i <strong>de</strong>t senest forløbne år (august<br />
1971—juli 1972) og i kalen<strong>de</strong>råret 1965 udviser<br />
følgen<strong>de</strong> procentvise forhold til <strong>de</strong><br />
samle<strong>de</strong> belægningstal. Der er tillige anført<br />
<strong>de</strong> tilsvaren<strong>de</strong> tal for indsatte, <strong>de</strong>r i <strong>de</strong><br />
nævnte tidsrum har <strong>de</strong>ltaget i erhvervsmæssig<br />
og skolemæssig uddannelse in<strong>de</strong>n og<br />
u<strong>de</strong>n for anstalten, jfr. afsnittet vedrøren<strong>de</strong><br />
forsorgsmæssig bistand.<br />
1971/72 1965<br />
pct. pct.<br />
Produktionsværkste<strong>de</strong>r .... 16,1 26,6<br />
Jordbrug 13,2 16,4<br />
Bygningsfag 17,1 12,7<br />
Økonomiarbej<strong>de</strong>r 11,9 18,0<br />
I arbej<strong>de</strong> ialt 58,2 73,7<br />
Uddannelse m. v . 20,7 8,7<br />
Ialt . 78,9 82,4<br />
De resteren<strong>de</strong> 21,1 pct. henholdsvis 17,6<br />
pct. af <strong>de</strong> samle<strong>de</strong> belægningstal udgøres af<br />
indsatte, <strong>de</strong>r var undveget, udlånt til politi<br />
eller på udgang, eller som var hensat un<strong>de</strong>r<br />
forhør eller afsone<strong>de</strong> disciplinærstraf, gennemgik<br />
modtagelsesprocedure eller var sygemeldt.<br />
Indsatte med udtalte fysiske eller psykiske<br />
handicap har med y<strong>de</strong>rst få undtagelser<br />
kunnet placeres in<strong>de</strong>n for rammerne af<br />
beskæftigelsessystemet, især ved rengøringsog<br />
gartneriarbej<strong>de</strong>, og <strong>de</strong>r har ikke været<br />
etableret terapeutiske foranstaltninger som<br />
alternativ til almin<strong>de</strong>lig beskæftigelse.<br />
Den overvejen<strong>de</strong> <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> indsatte aflønnes<br />
med tidløn, hvis normalsats senest pr. 1.<br />
april 1972 er fastsat til 1,45 kr. pr. time. På<br />
grundlag af en bedømmelse af <strong>de</strong>n enkeltes<br />
flid kan tidlønnen forhøjes til 1,51 kr. eller<br />
1,62 kr. pr. time eller nedsættes til 1,34 kr.<br />
eller 1,23 kr. pr. time. Indtil 7 indsatte, <strong>de</strong>r<br />
udfører specielle arbejdsopgaver, kan herudover<br />
opnå kvalifikationstillæg med 34 eller<br />
68 øre pr. time. Der y<strong>de</strong>s tillæg for overar-
ej<strong>de</strong> udover 4134 time ugentlig og for arbej<strong>de</strong><br />
i forskudt tid.<br />
Aflønning med akkordve<strong>de</strong>rlag fin<strong>de</strong>r lejlighedsvis<br />
sted ved bygningsvæsenet og landbruget<br />
samt ved maskinværkste<strong>de</strong>t. På sidstnævnte<br />
værksted fastsættes akkordsatserne<br />
individuelt efter en bedømmelse af <strong>de</strong>n enkelte<br />
indsattes arbejdsevne; <strong>de</strong> øvrige akkordsatser<br />
ansættes til 1/5 eller 1/6 af lønnen<br />
for tilsvaren<strong>de</strong> arbej<strong>de</strong>r ifølge faglige<br />
overenskomster.<br />
5. Un<strong>de</strong>rvisningen på anstalten.<br />
De un<strong>de</strong>rvisningsmæssige aktiviteter fal<strong>de</strong>r i<br />
3 hovedgrupper, nemlig<br />
a) dagskolen<br />
b) aftenskolen<br />
c) hobbybetone<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rvisningsformer.<br />
Ad a. Adskillige indsatte (helt op til 30 pct.)<br />
er sinker og tillige udtalt skoleforsømte. De<br />
kan umid<strong>de</strong>lbart fremtræ<strong>de</strong> som un<strong>de</strong>rvisningsuvillige,<br />
men gradvist viser <strong>de</strong> sig dog<br />
som regel motiverbare alligevel. Et generelt<br />
skolestandpunkt i dansk og regning svaren<strong>de</strong><br />
til 4.-5. klasses niveau er almin<strong>de</strong>ligt forekommen<strong>de</strong>,<br />
og endnu lavere præstationer<br />
måles ikke sjæl<strong>de</strong>nt. Disse elever tilgår<br />
enten elementærun<strong>de</strong>rvisning eller egentlig<br />
særun<strong>de</strong>rvisning. De un<strong>de</strong>rvises ugentlig fra<br />
et par timer og op til 6-8 timer i dansk og<br />
regning, og <strong>de</strong>res <strong>de</strong>ltagelse foregår på tilpas<br />
små elevhold, lejlighedsvist helt individuelt.<br />
Deltagelsen i <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rvisning er gjort<br />
helt frivillig, en ordning, <strong>de</strong>r ud fra et pædagogisk<br />
synspunkt ønskes bibeholdt.<br />
En procentvis beske<strong>de</strong>n gruppe af godt- til<br />
velbegave<strong>de</strong> indsatte kan tilby<strong>de</strong>s vi<strong>de</strong>regåen<strong>de</strong><br />
regneun<strong>de</strong>rvisning, timer i fysik og<br />
matematik på realklasseniveau. Herved kan<br />
gives forbere<strong>de</strong>lse til en eventuel senere <strong>de</strong>ltagelse<br />
i teknisk forbere<strong>de</strong>lseseksamen u<strong>de</strong>n<br />
for anstalten.<br />
Der udby<strong>de</strong>s traditionelle aftenskolefag af<br />
højskolepræget karakter, eksempelvis samfundsorientering,<br />
biologi, historie og psykologiske<br />
emner.<br />
Denne un<strong>de</strong>rvisning, <strong>de</strong>r selvsagt er frivillig,<br />
bygger i høj grad på samtaler og diskussioner.<br />
Denne skoleform afvikles i perio<strong>de</strong>n<br />
oktober - maj, og tilmel<strong>de</strong>lsesprocenten er<br />
sær<strong>de</strong>les tilfredsstillen<strong>de</strong>.<br />
Ad c. Disse former for aktivitet berører <strong>de</strong><br />
indsattes afvikling af friti<strong>de</strong>n i institutionen<br />
344<br />
og foregår hele året om aftenen og i hver<br />
weekend. Timelærere anven<strong>de</strong>s med godt<br />
udbytte. Der un<strong>de</strong>rvises i vævning, træ- og<br />
metalsløjd, tegning, formning m. v.<br />
Herudover har <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>n seneste tid været<br />
gennemført en række forsøgsdagskoler på<br />
formiddage og eftermiddage. Ved <strong>de</strong>nne specielle<br />
un<strong>de</strong>rvisning medvirker normalt 2 lærere<br />
samtidigt, og man tilstræber at indøve<br />
<strong>de</strong>n gruppeun<strong>de</strong>rvisningsmæssige meto<strong>de</strong>.<br />
Fagene har foru<strong>de</strong>n dansk og regning været<br />
f. eks. fysik, kunsthistorie, filmkundskab, arbejdspladsproblemer<br />
og gymnastik. I forsøgsdagskolerne<br />
har <strong>de</strong>r været un<strong>de</strong>rvist i<br />
tidsrummet kl. 8.00 til 15.00. Til gengæld<br />
har <strong>de</strong>n enkelte skole haft begrænset varighed,<br />
normalt en eller to uger.<br />
Udvælgelsen af elevmaterialet til forsøgsdagskolerne<br />
er foretaget i fuld forståelse med<br />
værkpersonalet, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r gribes så lidt<br />
ind i arbejdsvirksomhe<strong>de</strong>n som muligt.<br />
De hidtidige erfaringer tilsiger en vi<strong>de</strong>re<br />
eksperimenteren på disse områ<strong>de</strong>r.<br />
6. Fritidsaktiviteter.<br />
Fritidsvirksomhe<strong>de</strong>n er søgt opbygget på<br />
selvvalgt, lystbetonet aktivitet, og fritidsprogrammet<br />
er så varieret, at <strong>de</strong>t in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r<br />
mulighe<strong>de</strong>r også for <strong>de</strong> unge, <strong>de</strong>r er vanskeligst<br />
at aktivisere, navnlig på grund af tidligere<br />
stofmisbrug.<br />
Fritidsaktiviteterne er <strong>de</strong>ls skoleorganisere<strong>de</strong>,<br />
d. v. s. udbudt på un<strong>de</strong>rvisningsplanen<br />
og le<strong>de</strong>t af en lærer, og <strong>de</strong>ls uorganisere<strong>de</strong><br />
eventuelt med korte igangsættelser og løben<strong>de</strong><br />
vejledning fra lærers si<strong>de</strong>.<br />
For så vidt angår <strong>de</strong>n skoleorganisere<strong>de</strong><br />
fritidsaktivitet kan henvises til <strong>de</strong>t un<strong>de</strong>r<br />
pkt. 5, c. anførte. Som helt nye aktiviteter,<br />
<strong>de</strong>r supplerer <strong>de</strong>n traditionelle fritidsvirksomhed,<br />
kan nævnes »skaben<strong>de</strong> dramatik« i<br />
samarbej<strong>de</strong> med kvin<strong>de</strong>lige elever fra Brandbjerg<br />
højskole, musikudøvelse i beatgrupper<br />
(<strong>de</strong>r lejlighedsvis giver koncert u<strong>de</strong>n for institutionen)<br />
samt samtalegrupper, hvor et<br />
antal indsatte konfronteres med et tilsvaren<strong>de</strong><br />
antal ustraffe<strong>de</strong> unge.<br />
Den uorganisere<strong>de</strong> fritidsaktivitet foregår<br />
<strong>de</strong>ls i skolens hobbyrum, <strong>de</strong>ls på <strong>de</strong>n enkeltes<br />
egen stue i af<strong>de</strong>lingen. Som yn<strong>de</strong><strong>de</strong> aktiviteter<br />
for ti<strong>de</strong>n kan nævnes tegning, læ<strong>de</strong>rarbej<strong>de</strong>,<br />
perlebro<strong>de</strong>ri, garnknytning m. v.<br />
Sporten indtager vedbliven<strong>de</strong> en central<br />
placering i ungdomsfængslet. De indsatte
har for et par år si<strong>de</strong>n oprettet <strong>de</strong>res egen<br />
sportsklub MIK, støttet af en lærer, og klubben<br />
kan glæ<strong>de</strong> sig over, at mere end halv<strong>de</strong>len<br />
af belægget slutter op om <strong>de</strong>n. Der betales<br />
generalforsamlingsvedtaget kontingent af<br />
<strong>de</strong>n enkeltes konto III, og MIK drives som<br />
en almin<strong>de</strong>lig sportsklub med hensyn til styreformen<br />
(spilleudvalg, karantænekompetence,<br />
klubsparekassebog, med<strong>de</strong>lelsesblad<br />
m. v.). Denne aktivitetsform, <strong>de</strong>r især blev<br />
en realitet, efter at Jydsk Boldspil Union<br />
hav<strong>de</strong> accepteret <strong>de</strong> indsatte som ligeværdige<br />
med ikke kriminelle sportsudøven<strong>de</strong><br />
mennesker, bidrager ikke alene til et hensigtsmæssigt<br />
fritidsforløb for en stor gruppe<br />
indsatte, men også til at lære <strong>de</strong> indsatte<br />
værdien af gensidig hensyntagen in<strong>de</strong>nfor et<br />
mini<strong>de</strong>mokrati.<br />
Ejendommeligt nok er adskillige af <strong>de</strong><br />
unge stofmisbrugere at fin<strong>de</strong> som aktive<br />
sportsudøvere og interessere<strong>de</strong> medlemmer<br />
af MIK.<br />
7. Kontakt med omver<strong>de</strong>nen i form af <strong>de</strong>ltagelse<br />
i arbej<strong>de</strong>, kurser, un<strong>de</strong>rvisning og fritidsaktiviteter<br />
u<strong>de</strong>n for anstalten.<br />
Et meget stort antal indsatte kommer i kontakt<br />
med omver<strong>de</strong>nen gennem <strong>de</strong>ltagelse i<br />
arbej<strong>de</strong>, kurser på tekniske skoler og specialarbej<strong>de</strong>rskoler<br />
og un<strong>de</strong>rvisning på højskoler,<br />
ungdoms- og efterskoler, aftenskoler og lignen<strong>de</strong>.<br />
Der henvises til <strong>de</strong>n un<strong>de</strong>r pkt. 9 anførte<br />
skematiske oversigt.<br />
Deltagelse i fritidsaktiviteter u<strong>de</strong>n for anstalten<br />
giver en bred kontakt med omver<strong>de</strong>nen.<br />
Dette gæl<strong>de</strong>r klart på <strong>de</strong>t sportslige områ<strong>de</strong>,<br />
hvor medlemskabet af Jydsk Boldspil<br />
Union og Horsens-egnens gymnastik- og ungdomsforeninger<br />
affø<strong>de</strong>r en lang række henholdsvis<br />
fodbold- og håndboldkampe med<br />
fremme<strong>de</strong> klubber.<br />
En vis form for kontakt med omver<strong>de</strong>nen<br />
eller dog berøring med omver<strong>de</strong>nen opnås<br />
gennem diverse virksomhedsbesøg, besøg på<br />
udstillinger, museer og andre former for udgange,<br />
<strong>de</strong>r naturligt kan knyttes til en un<strong>de</strong>rvisningstime.<br />
I <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse bør også<br />
nævnes dramatikhol<strong>de</strong>ts optræ<strong>de</strong>n på andre<br />
institutioner.<br />
8. Familiekontakter o. lign.<br />
Normalt er brevvekslingen <strong>de</strong>n mest anvendte<br />
form for kontakt med familien. En<br />
345<br />
overvejen<strong>de</strong> <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> indsatte, ca. 70-80<br />
pct, fører en nogenlun<strong>de</strong> regelmæssig korrespondance<br />
med gensidig brevkontakt. Initiativet<br />
synes for <strong>de</strong>t meste at udgå fra <strong>de</strong>n indsatte,<br />
og <strong>de</strong>n han som oftest henven<strong>de</strong>r sig til<br />
er mo<strong>de</strong>ren. En opgørelse af brevhyppighe<strong>de</strong>n<br />
viser iøvrigt, at ca. 20 pct. indsatte modtager<br />
flere breve end <strong>de</strong> afsen<strong>de</strong>r, ca. 30 pct.<br />
modtager og afsen<strong>de</strong>r lige mange breve, me<strong>de</strong>ns<br />
ca. 50 pct. afsen<strong>de</strong>r flere breve end <strong>de</strong><br />
modtager. Disse tal giver indtryk af, at <strong>de</strong>n<br />
indsatte såle<strong>de</strong>s også er <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r søger at<br />
fasthol<strong>de</strong> kontakten.<br />
Besøg u<strong>de</strong>fra gennemføres i et omfang,<br />
<strong>de</strong>r i høj grad er afhængig af hjemmets geografiske<br />
placering. Me<strong>de</strong>ns ca. 45 pct. af antallet<br />
af indsatte rekrutteres fra hovedstadsområ<strong>de</strong>t,<br />
udgør besøgsmæng<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>nne<br />
gruppe kun ca. 14 pct. af samtlige besøg.<br />
Omvendt kan konstateres, at for <strong>de</strong> ca. 20<br />
pct. indsatte, <strong>de</strong>r kommer fra <strong>de</strong> midtjyske<br />
områ<strong>de</strong>r, udgør besøgsmæng<strong>de</strong>n af samtlige<br />
besøg ca. 36 pct.<br />
Noget tilsvaren<strong>de</strong> gør sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ved<br />
besøgsudgang. Indsatte fra hovedstadsområ<strong>de</strong>t<br />
opnår kun besøgsudgang i ca. 9 pct. af<br />
<strong>de</strong>n registrere<strong>de</strong> besøgsmæng<strong>de</strong>, me<strong>de</strong>ns indsatte<br />
fra Midtjylland noterer sig for ca. 55<br />
pct. af disse besøgstilfæl<strong>de</strong>.<br />
Udnyttelsesgra<strong>de</strong>n af <strong>de</strong>nne form for familiekontakt<br />
ligger omkring 35—40 pct.<br />
Konvertering af 4 ugers besøgsudgange til<br />
en månedlig weekendudgang forekommer i<br />
mindre grad end ventet, hvilket formentlig<br />
hænger sammen med <strong>de</strong> ret byr<strong>de</strong>ful<strong>de</strong> udgiftsbestemmelser.<br />
Udgang med henblik på besøg hos familie<br />
eller andre nærtståen<strong>de</strong> personer i medfør af<br />
§ 16 i udgangscirkulæret er stadig <strong>de</strong>n foretrukne<br />
kontaktform. Udnyttelsesgra<strong>de</strong>n er<br />
her opgjort til 95 pct. Til belysning af antallet<br />
af udgange med henblik på besøg hos familie<br />
anføres tallene for 1971. Der gennemførtes<br />
i 1971 304 udgangsrejser, <strong>de</strong>r for<strong>de</strong>ltes<br />
såle<strong>de</strong>s: Tilfæl<strong>de</strong><br />
Udgang i 3-5 dage efter opsparing 252<br />
Weekendudgang 30<br />
Familiebegivenhedsudgang m. v. . . 22<br />
9. Forsorgsmæssig bistand.<br />
For at belyse forsorgsvirksomhe<strong>de</strong>ns omfang<br />
tages kalen<strong>de</strong>råret 1971 som grundlag.<br />
Der indsattes i årets løb 94 nydomfældte,
35 genindsatte og 25 indsatte fra an<strong>de</strong>n anstalt,<br />
fortrinsvis <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel<br />
i Nyborg. Der blev såle<strong>de</strong>s foretaget forsorgsmæsssig<br />
indrullering af ialt 154 personer.<br />
Ved indrulleringen søger man at skabe<br />
klarhed over <strong>de</strong>n indsattes sociale situation.<br />
Der drages omsorg for, at folkeregister, sygekasseforhold<br />
og fagforeningsforhold bringes<br />
i or<strong>de</strong>n, ligesom man søger at sanere eller<br />
træffe aftale om senere sanering af forskellige<br />
gældsposter, f. eks. skattegæld, bidragsgæld<br />
og afbetalingshandler.<br />
Ved indrulleringen går forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rne<br />
ligele<strong>de</strong>s straks i gang med ud fra <strong>de</strong>t<br />
tidligere erhvervsforløb sammen med <strong>de</strong>n<br />
indsatte at fin<strong>de</strong> frem til en planlægning af<br />
opholdsti<strong>de</strong>n i uddannelsesmæssig henseen<strong>de</strong>,<br />
jfr. <strong>de</strong>t i forvejen un<strong>de</strong>r pkt. 2 oplyste.<br />
For lærlingenes vedkommen<strong>de</strong> indhentes<br />
oplysninger om tidligere læretid og <strong>de</strong>ltagelse<br />
i teknisk skole med henblik på vi<strong>de</strong>reførelse<br />
af læren un<strong>de</strong>r opholdsti<strong>de</strong>n, hvor <strong>de</strong>r<br />
tillige kan blive tale om, at <strong>de</strong>n indsatte skal<br />
gennemgå en eller flere fagklasser på teknisk<br />
skole.<br />
Hvad enten planlægningen vedrører en<br />
faglig oplæring eller en an<strong>de</strong>n form for uddannelse,<br />
følges <strong>de</strong>n foreløbige aftale med<br />
<strong>de</strong>n indsatte gerne op ved et hjembesøg,<br />
hvor man orienterer <strong>de</strong> pårøren<strong>de</strong> om uddannelsesplanen<br />
og diskuterer <strong>de</strong>ns økonomiske<br />
og praktiske gennemførelse med <strong>de</strong>m.<br />
Umid<strong>de</strong>lbart før prøveløsla<strong>de</strong>lsen aflægges<br />
nyt besøg i hjemmet.<br />
1 1971 medvirke<strong>de</strong> forsorgskontoret til<br />
følgen<strong>de</strong> uddannelsesforanstaltninger u<strong>de</strong>nfor<br />
anstalten.<br />
/. Med natophold i anstalten<br />
(frigång): indsatte<br />
Egentlig læreplads 1<br />
Han<strong>de</strong>lsskole i Vejle 1<br />
Teknisk forbere<strong>de</strong>lseskursus ... 5<br />
Teknisk skole 7<br />
Specialarbej<strong>de</strong>rskole 18<br />
Koreun<strong>de</strong>rvisning i Horsens .... 40<br />
Ialt 72<br />
2. Med natophold u<strong>de</strong>nfor anstalten<br />
(udstationering):<br />
Egentlig læreplads og arbejdstræning<br />
21<br />
Teknisk skole 3<br />
346<br />
Indsatte<br />
Specialarbej<strong>de</strong>rskole 41<br />
Real- og højskole 9<br />
Søfartsskole 3<br />
Ialt 77<br />
For 29 indsattes vedkommen<strong>de</strong> gik udstationeringen<br />
umid<strong>de</strong>lbart over i prøveløsla<strong>de</strong>lse,<br />
i<strong>de</strong>t 9 personer udstationeret på højskole<br />
blev prøveløsladt med fortsat ophold på højskole,<br />
2 blev prøveløsladt un<strong>de</strong>r udstationering<br />
til kursus og tekniske skole, og en<strong>de</strong>lig<br />
blev 17 indsatte, <strong>de</strong>r var udstationeret til læreplads<br />
og arbejdstræning, prøveløsladt til<br />
fortsættelse i arbejdspladsen.<br />
For så vidt angår tilsynsvirksomhe<strong>de</strong>n kan<br />
oplyses, at tilsynet med 112 i 1971 prøveløsladte<br />
i 86 tilfæl<strong>de</strong> <strong>de</strong>legere<strong>de</strong>s til andre af<strong>de</strong>linger<br />
af Dansk forsorgsselskab. 1 26 tilfæl<strong>de</strong><br />
førtes tilsynet i alt fald i første omgang<br />
direkte fra Møgelkær.<br />
Man går mere og mere over til straks at<br />
<strong>de</strong>legere tilsynene til lokal-af<strong>de</strong>lingerne, når<br />
<strong>de</strong>r er tale om længerevaren<strong>de</strong> udstationering,<br />
og en sådan <strong>de</strong>legation sker altid, når<br />
<strong>de</strong>t er tanken, at udstationeringen skal gå<br />
over i en egentlig prøveløsla<strong>de</strong>lsessituation.<br />
10. Afslutten<strong>de</strong> re<strong>de</strong>gørelse for behandlingen.<br />
Som <strong>de</strong>t fremgår af <strong>de</strong>t anførte gives <strong>de</strong>r <strong>de</strong><br />
indsatte idømt ungdomsfængsel en række<br />
behandlingsmæssige tilbud in<strong>de</strong>nfor en nødvendig<br />
kontrolleren<strong>de</strong> ramme, ligesom man<br />
søger at tilrettelægge <strong>de</strong>n daglige tilværelse<br />
for <strong>de</strong>m i institutionen med så få restriktioner<br />
som muligt og med forsøg på at aktivisere<br />
<strong>de</strong>m gennem <strong>de</strong>ltagelse i anstaltens sociale<br />
liv. I så henseen<strong>de</strong> har <strong>de</strong>t vist sig frugtbart<br />
at give <strong>de</strong> indsatte en vis indfly<strong>de</strong>lse på<br />
<strong>de</strong>res egen tilværelse i institutionen ved ordninger,<br />
<strong>de</strong>r sikrer <strong>de</strong>ls drøftelser in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong><br />
enkelte af<strong>de</strong>linger, <strong>de</strong>ls talsmændsdrøftelser<br />
med ungdomsfængslets institutionsråd.<br />
I forhol<strong>de</strong>t til behandlingen af <strong>de</strong> fængselsdømte<br />
i anstalten har man fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t rimeligt<br />
at oprethol<strong>de</strong> visse forskelle, <strong>de</strong>r er<br />
begrun<strong>de</strong>t med <strong>de</strong> fængselsdømtes større<br />
mo<strong>de</strong>nhed og mindre kriminelle belastning.<br />
De indsatte i statsfængselsaf<strong>de</strong>lingen kan såle<strong>de</strong>s,<br />
når <strong>de</strong> modtager besøg, ophol<strong>de</strong> sig<br />
med <strong>de</strong> pårøren<strong>de</strong> på egen stue, stuedørene<br />
låses ikke om natten, og <strong>de</strong>r er på <strong>de</strong>nne af-
<strong>de</strong>ling tillige gennemført såkaldt fri afmønstring.<br />
Sluttelig skal bemærkes, at <strong>de</strong> samle<strong>de</strong> anstrengelser<br />
for at gennemføre <strong>de</strong>n traditionelle<br />
ungdomsfængselsbehandling er temmelig<br />
omfatten<strong>de</strong> og kostbare. Desværre må<br />
<strong>de</strong>t konstateres, at resultaterne af behandlingen<br />
langtfra svarer til anstrengelserne. Go<strong>de</strong><br />
behandlingstilbud spil<strong>de</strong>s ved et stort antal<br />
347<br />
August 1972.<br />
Ebbe.<br />
undvigelser og misbrug af udgange, og <strong>de</strong><br />
høje tilbagefaldstal frister ikke til nogen<br />
form for behandlingsoptimisme. Det håb,<br />
<strong>de</strong>r besjæler ungdomsfængslets personale er,<br />
at <strong>de</strong> faglige og skolemæssige færdighe<strong>de</strong>r, <strong>de</strong><br />
indsatte har erhvervet un<strong>de</strong>r institutionsophol<strong>de</strong>t,<br />
kan få resocialiseren<strong>de</strong> betydning,<br />
når en almin<strong>de</strong>lig modning på et senere trin<br />
gør sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.
348<br />
Re<strong>de</strong>gørelse for behandlingen af <strong>de</strong> indsatte i ungdomsfængslet<br />
i Nyborg.<br />
Ungdomsfængslernes lukke<strong>de</strong> anstalt er beliggen<strong>de</strong><br />
i fængselskomplekset i Nyborg.<br />
Dette daterer sig fra 1913-1920. Komplekset<br />
består af en lang hovedbygning, opført i<br />
og <strong>de</strong>lt i 3 floje med værkste<strong>de</strong>r, kirke og enkelte<br />
af<strong>de</strong>linger placeret i terrænet u<strong>de</strong>nom,<br />
men in<strong>de</strong>nfor en omgiven<strong>de</strong> ringmur. Komplekset<br />
huser såvel statsfængselsindsatte som<br />
ungdomsfængselsindsatte og kapacitetsmæssigt<br />
i forhol<strong>de</strong>t 2 til 1. - Ungdomsfængslet<br />
rå<strong>de</strong>r over hovedbygningens nordre fløj og<br />
midtfløjens överste etage. - Den nordre fløj<br />
er panoptikalt opbygget i tre etager, men<br />
mildnet ved op<strong>de</strong>ling i små af<strong>de</strong>linger med<br />
maksimalt 25 pladser i en af<strong>de</strong>ling. I midtfløjen<br />
er <strong>de</strong>n tidligere panoptikale opbygning<br />
afløst af etageadskillelser, <strong>de</strong>r har givet<br />
<strong>de</strong>n øverste etage gunstige lysforhold og et<br />
relativt bredt fællesareal. - Stuerne er standardstuer<br />
med tung dør og et lille vindue anbragt<br />
højt og med armering. Til stuerne<br />
hører almin<strong>de</strong>ligvis en fastnaglet seng, bord,<br />
stol og et skab, samt loftsbelysning og bordlampe.<br />
Møblementet skal forblive i stuen,<br />
men kan suppleres op med mindre private<br />
indbogenstan<strong>de</strong> i <strong>de</strong>t omfang pladsen tilla<strong>de</strong>r.<br />
- Sammenfatten<strong>de</strong> må stuerne karakteriseres<br />
som celler, og fængslet er til trods for<br />
ændringer og mo<strong>de</strong>rniseringer at karakterisere<br />
som et cellefængsel, <strong>de</strong>r er mere lig <strong>de</strong><br />
100-årige fængsler i Horsens og Vridsløse<br />
end <strong>de</strong> 30 år senere åbne anstalter.<br />
Det lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel var oprin<strong>de</strong>lig<br />
beregnet som modtagelsesaf<strong>de</strong>ling (sorteringsaf<strong>de</strong>ling)<br />
for nydomfældte samt isolations-<br />
og strafkvarter for <strong>de</strong> åbne ungdomsfængsler.<br />
Imidlertid viste <strong>de</strong>r sig et stigen<strong>de</strong><br />
behov for mere permanent anbringelse i lukket<br />
anstalt, og si<strong>de</strong>n ungdomsfængslernes<br />
fælles modtagelsesaf<strong>de</strong>ling en<strong>de</strong>lig afskaffe<strong>de</strong>s<br />
i 1969, har ungdomsfængslet i Nyborg<br />
fungeret som et selvstændigt fængsel. -<br />
Fængslet huser såvel nydomfældte som genindsatte<br />
i henhold til fængselsnævnets bestemmelse<br />
om overførte fra <strong>de</strong> åbne ung-<br />
Bilag 14.<br />
domsfængsler. I 1971 for<strong>de</strong>lte nævnte kategorier<br />
sig med 55, 72, 110. Samme år blev<br />
67 indsatte i <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel<br />
overført eller tilbageført til <strong>de</strong> åbne ungdomsfængsler.<br />
- Kapaciteten er ca. 120<br />
pladser og med en gennemsnitlig belægning<br />
omkring 100 indsatte, dog med vigen<strong>de</strong> ten<strong>de</strong>ns.<br />
I <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel ophol<strong>de</strong>r<br />
sig imidlertid til stadighed imellem l /i og<br />
40 pct. af samtlige indsatte i ungdomsfængslerne.<br />
Ca. halv<strong>de</strong>len af samtlige løsla<strong>de</strong>lser<br />
fra ungdomsfængslerne sker fra <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong><br />
ungdomsfængsel.<br />
Opholdsmæssigt er <strong>de</strong> indsatte i ungdomsfængslet<br />
adskilt fra statsfængselsindsatte.<br />
Kun af praktiske grun<strong>de</strong> er <strong>de</strong>r indrettet en<br />
fællesaf<strong>de</strong>ling med 15 pladser for stofmisbrugere<br />
i en bygning på terrænet.<br />
Som følge af <strong>de</strong> forskellige kategorier af<br />
indsatte er <strong>de</strong>r anlagt en differentieret modtagelse.<br />
Alle gennemgår <strong>de</strong>n tekniske indsættelse<br />
med bad, omklædning, eventuel effektregistrering<br />
og anvisning af stue. Derimod<br />
<strong>de</strong>ltager kun <strong>de</strong> nyindsatte i <strong>de</strong>n ful<strong>de</strong> instruktion<br />
og orientering om ophol<strong>de</strong>t. Overførte<br />
<strong>de</strong>ltager i orientering om forhol<strong>de</strong>ne i<br />
ungdomsfængslet i Nyborg, og indsatte, <strong>de</strong>r<br />
tidligere har opholdt sig i fængslet, <strong>de</strong>ltager<br />
som regel ikke i introduktionsinformationen,<br />
men orienteres om eventuelle ændringer<br />
si<strong>de</strong>n <strong>de</strong>t foregåen<strong>de</strong> ophold. - Modtagelsesintroduktionen<br />
omfatter en generel orientering<br />
om ungdomsfængsel, om ungdomsfængslerne<br />
herun<strong>de</strong>r om overførsler til åbne ungdomsfængsler<br />
og om udgange, samt om rettighe<strong>de</strong>r<br />
og pligter i fængslet og i relation til<br />
forhol<strong>de</strong>ne u<strong>de</strong>nfor un<strong>de</strong>r ophol<strong>de</strong>t. Endvi<strong>de</strong>re<br />
informeres om un<strong>de</strong>rvisnings- og fritidsvirksomhed,<br />
forsorgsforanstaltninger, om<br />
beskæftigelsesmulighe<strong>de</strong>r og aflønningssatser<br />
m. m. En<strong>de</strong>lig afhol<strong>de</strong>s en kundskabsniveauprøve<br />
og i enkelte tilfæl<strong>de</strong> en social testning<br />
samt lægekonsultation. - Foru<strong>de</strong>n <strong>de</strong>n<br />
generelle introduktion foretages en individuel<br />
indrullering, hvorved <strong>de</strong>r på grundlag
af foreliggen<strong>de</strong> oplysninger i straffesagens<br />
akter og samtaler med <strong>de</strong>n indsatte tilvejebringes<br />
en samlet re<strong>de</strong>gørelse for hans hidtidige<br />
forhold og levevis og til brug ved planlægning<br />
af fremti<strong>de</strong>n. Den indsattes indforståen,<br />
hensynet til ham og hans motivation<br />
er en afgøren<strong>de</strong> forudsætning for tilrettelæggelsen<br />
af en realistisk fremtidsplan. Der er<br />
<strong>de</strong>rfor un<strong>de</strong>r modtagelsesophol<strong>de</strong>t behov for<br />
en række personlige samtaler med af<strong>de</strong>lingspersonalet,<br />
lærer og socialrådgivere m. fl.<br />
-Modtagelsesophol<strong>de</strong>t strækker sig over en<br />
uge og afsluttes med et mø<strong>de</strong> mellem <strong>de</strong>t implicere<strong>de</strong><br />
personale og afsnitsle<strong>de</strong>rne. Ved<br />
mø<strong>de</strong>t tilrettelægges <strong>de</strong>n enkelte indsattes vi<strong>de</strong>re<br />
anstaltsforløb og forbere<strong>de</strong>lse af eventuelle<br />
fremtidsplaner. De indsatte kan <strong>de</strong>ltage<br />
i mø<strong>de</strong>t om drøftelse af <strong>de</strong>res egne forhold,<br />
men har hidtil kun benyttet sig heraf i<br />
ringe omfang og foretrukket at befuldmægtige<br />
af<strong>de</strong>lingsbetjent, af<strong>de</strong>lingslærer eller<br />
an<strong>de</strong>n. Tilrettelæggelsen sker på grundlag af<br />
forannævnte oplysninger, samtaler og <strong>de</strong>n<br />
indsattes mulighe<strong>de</strong>r og interesser.<br />
Efter modtagelsesophol<strong>de</strong>t tilgår <strong>de</strong>n indsatte<br />
almin<strong>de</strong>lig beskæftigelse og såkaldt almin<strong>de</strong>lig<br />
af<strong>de</strong>ling. - Af<strong>de</strong>lingerne er fællesaf<strong>de</strong>linger,<br />
såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong> indsatte spiser i<br />
6.00-21.45) u<strong>de</strong>n for arbejdsti<strong>de</strong>n kan fær<strong>de</strong>s<br />
frit på af<strong>de</strong>lingen. Der forefin<strong>de</strong>s en isolationsaf<strong>de</strong>ling<br />
med begrænset fællesskab<br />
samt et strafkvarter, bestemt for indsatte,<br />
<strong>de</strong>r fremby<strong>de</strong>r vanskelighe<strong>de</strong>r i fællesskabet<br />
eller som afsoner diciplinærstraf af strafcelle.<br />
Den overvejen<strong>de</strong> <strong>de</strong>l af overførslerne<br />
fra <strong>de</strong> åbne ungdomsfængsler er begrun<strong>de</strong>t i<br />
undvigelser eller udgangssvigt, for hvilke<br />
<strong>de</strong>r iken<strong>de</strong>s disciplinærstraffe af strafcelle i<br />
almin<strong>de</strong>ligvis 3—6 uger, som udstås i <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong><br />
ungdomsfængsel.<br />
Arbejdsmæssigt er <strong>de</strong> indsatte beskæftiget<br />
ved terapi, manuelt arbej<strong>de</strong> og un<strong>de</strong>rvisning.<br />
Der er arbejdspligt. De enkelte arbejdspladser<br />
er <strong>de</strong>lt såle<strong>de</strong>s, at statsfængselsindsatte<br />
og ungdomsfængselsindsatte ikke arbej<strong>de</strong>r<br />
sammen. På mindre værkste<strong>de</strong>r og in<strong>de</strong>n for<br />
særlige arbejdsområ<strong>de</strong>r har <strong>de</strong>t imidlertid<br />
været vanskeligt og ikke hensigtsmæssigt at<br />
oprethol<strong>de</strong> op<strong>de</strong>lingen. - Terapibeskæftigelsen<br />
har vun<strong>de</strong>t indpas i forbin<strong>de</strong>lse med<br />
<strong>de</strong>t stigen<strong>de</strong> antal stofmisbrugere. De er ofte<br />
fysisk og psykisk hæmmet eller afvisen<strong>de</strong><br />
over for en almin<strong>de</strong>lig arbejdsindsats. Særlig<br />
træning har vist sig nødvendig. Terapien<br />
349<br />
tilgo<strong>de</strong>ser primært et engagement, men har<br />
også til formål at indarbej<strong>de</strong> en fast arbejdsrytme<br />
og fremme interessen for almin<strong>de</strong>lig<br />
produktiv beskæftigelse. Der er til<br />
stadighed ca. 10-15 beskæftiget ved terapiarbej<strong>de</strong>.<br />
- Den manuelle beskæftigelse er<br />
<strong>de</strong>lt op på produktiv forarbejdning og arbej<strong>de</strong>,<br />
<strong>de</strong>r er nødvendig for fængslets drift<br />
(rengøring, køkken, <strong>de</strong>pot, vedligehol<strong>de</strong>lse,<br />
sme<strong>de</strong>-, maler- og bygningsarbej<strong>de</strong>r). Ved<br />
sidstnævnte kategori er ca. 15-20 indsatte<br />
beskæftiget og heraf 6 ved rengøring og<br />
4-7 ved køkkenarbej<strong>de</strong>. In<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>t produktive<br />
områ<strong>de</strong> forefin<strong>de</strong>s snedkeri (12 arbejdspladser),<br />
skræd<strong>de</strong>ri (8-12 arbejdspladser),<br />
sejlmagen (4 arbejdspladser) og grafiske<br />
fag (10-15 arbejdspladser). - Arbejdsti<strong>de</strong>n<br />
er <strong>de</strong>n for <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige samfund<br />
gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> (41 3 A time ugentlig). Aflønningen<br />
er <strong>de</strong>n for samtlige af fængselsvæsenets<br />
anstalter gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> og sker som akkord eller<br />
tidløn. Akkord er fastsat i relation til tidlønnen<br />
(arbejdspengene), hvis normalsats pr.<br />
1. april 1972 udgør 1,45 kr. i timen. Arbejdspengene<br />
pristalsreguleres, og <strong>de</strong>r y<strong>de</strong>s<br />
tillæg for forskudt arbej<strong>de</strong>, overarbej<strong>de</strong> samt<br />
kvalifikationstillæg in<strong>de</strong>n for visse arbejdsområ<strong>de</strong>r.<br />
Derudover kan <strong>de</strong>r ske forhøjelser<br />
og nedsættelser ved flid eller manglen<strong>de</strong><br />
indsats. Sidstnævnte tillæg og fradrag må<br />
karakteriseres som specifik fængselsmæssige.<br />
Almin<strong>de</strong>ligvis y<strong>de</strong>s arbejdspengene med normalsats<br />
plus et flidstillæg. - Arbejdsindsatsen<br />
må imidlertid generelt skønnes dårlig,<br />
og i <strong>de</strong>t omfang, akkor<strong>de</strong>r har kunnet sammenlignes<br />
med andre af fængselsvæsenets<br />
anstalter, har <strong>de</strong> indsatte i ungdomsfængslet<br />
i Nyborg placeret sig lavest. Fluktualiteten<br />
mellem arbejdspladserne er stor med arbejdsskift<br />
og arbejdsnedlæggelser.<br />
Un<strong>de</strong>rvisning remplacerer helt eller <strong>de</strong>lvist<br />
arbej<strong>de</strong>t, når <strong>de</strong>n fin<strong>de</strong>r sted i arbejdsti<strong>de</strong>n.<br />
Un<strong>de</strong>rvisningen er såle<strong>de</strong>s også pligtig,<br />
og <strong>de</strong>r y<strong>de</strong>s arbejdspenge med kvalifikationstillæg.<br />
Det synes lettere at fasthol<strong>de</strong> <strong>de</strong> indsatte<br />
til un<strong>de</strong>rvisning end manuelt arbej<strong>de</strong>. -<br />
Den egentlige un<strong>de</strong>rvisning omfatter særun<strong>de</strong>rvisning,<br />
dagskole og kompetencegiven<strong>de</strong><br />
un<strong>de</strong>rvisning. - Særun<strong>de</strong>rvisning tilby<strong>de</strong>s<br />
alle indsatte, <strong>de</strong>r ved skoleprøverne placerer<br />
sig omkring folkeskolens 5. klasse-niveau<br />
eller lavere. Un<strong>de</strong>rvisningen omfatter hovedsagelig<br />
dansk og regning, og <strong>de</strong>n enkelte elev<br />
<strong>de</strong>ltager med 4-6 timer ugentlig. Der er til
stadighed 10-15 indsatte til <strong>de</strong>ltagelse i<br />
<strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rvisningsform. - Dagskolen er en<br />
fast, men fleksibel heldagsskole, beregnet<br />
som tilbud til alle indsatte. Skolen gennemføres<br />
periodisk og strækken<strong>de</strong> sig over 6-8<br />
uger med ca. 30 ugentlige timer. Den drives<br />
for ti<strong>de</strong>n efter <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige ungdomsskoles<br />
mønster og på 6.-8. folkeskoleklasses niveau.<br />
Der <strong>de</strong>ltager almin<strong>de</strong>ligvis 8-10 indsatte<br />
på et hold, og normalt løber kun et<br />
hold ad gangen. - Den kompentencegiven<strong>de</strong><br />
un<strong>de</strong>rvisning y<strong>de</strong>s ligele<strong>de</strong>s som heldagsskole<br />
på 9.—10. folkeskoleklasses niveau, udvi<strong>de</strong>t<br />
med teknisk forbere<strong>de</strong>lseseksamen.<br />
Den strækker sig over 5 måne<strong>de</strong>r og afsluttes<br />
i september og marts måne<strong>de</strong>r med standpunktsprøver<br />
og bevis som in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige<br />
skolevæsen. Antallet af klasser er<br />
afhængig al elevantallet. Almin<strong>de</strong>ligvis er<br />
<strong>de</strong>r to klasser, men i perio<strong>de</strong>r med een klasse<br />
gives niveau<strong>de</strong>lt un<strong>de</strong>rvisning. Elevtallet har<br />
varieret fra 16 til 6. De hidtidige prøveresultater<br />
har været gunstige og ligget over <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige<br />
folkeskolegennemsnit. - Praktiske<br />
forhold som skoletid kontra opholdstid eller<br />
an<strong>de</strong>n oplæring eller an<strong>de</strong>t forhold medfører,<br />
at ikke alle indsatte opnår eller kan reflektere<br />
på un<strong>de</strong>rvisningstilbu<strong>de</strong>ne. - Un<strong>de</strong>rvisningen<br />
er forbeholdt <strong>de</strong> indsatte i ungdomsfængslet,<br />
men ledige pladser ved 9.-10.<br />
klasse-kurset har været udbudt til indsatte i<br />
statsfængslet samt indsatte fra andre anstalter.<br />
Omvendt har enkelte indsatte i ungdomsfængslet<br />
<strong>de</strong>ltaget i statsfængslets særlige<br />
skoler f. eks. til han<strong>de</strong>lseksamen. - Endvi<strong>de</strong>re<br />
y<strong>de</strong>s speciel un<strong>de</strong>rvisning og hjælp til<br />
enkelte indsatte, herun<strong>de</strong>r ved selvstudier.<br />
Antallet er dog meget lille. En<strong>de</strong>lig kan <strong>de</strong><br />
indsatte <strong>de</strong>ltage i skolevirksomhed u<strong>de</strong>nfor<br />
ungdomsfængslet, men som lukket anstalt er<br />
<strong>de</strong>t sjæl<strong>de</strong>nt (se dog ne<strong>de</strong>nfor om specialarbej<strong>de</strong>rskoler).<br />
Udover un<strong>de</strong>rvisning i <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige arbejdstid<br />
er <strong>de</strong>r etableret aftenskole på linie<br />
med forhol<strong>de</strong>ne i <strong>de</strong>n civile tilværelse. Aftenskolens<br />
udbud varierer over 20 til 25 tilbud,<br />
strækken<strong>de</strong> sig fra forskellig sportsudøvelse<br />
over rekreative og kreative fag til<br />
egentlig un<strong>de</strong>rvisning. Ikke alle hold bliver<br />
udnyttet, og <strong>de</strong> hobbypræge<strong>de</strong> og rekreative<br />
fag er <strong>de</strong> foretrukne. Deltagerantallet er i en<br />
sæson gennemsnitlig ca. 25, og stabiliteten<br />
ikke stor. Der er hjemmel for at gøre <strong>de</strong>ltagelse<br />
i aftenskolen pligtig, men <strong>de</strong>t er ikke<br />
350<br />
længere fun<strong>de</strong>t rigtigt eller hensigtsmæssigt<br />
at praktisere en sådan form for un<strong>de</strong>rvisningspligt.<br />
- Aftenskolehol<strong>de</strong>ne udby<strong>de</strong>s<br />
kun til <strong>de</strong> indsatte i ungdomsfængslet, men i<br />
<strong>de</strong>t omfang manglen<strong>de</strong> tilslutning kan udvirke<br />
inddragelse af et hold, vil indsatte fra<br />
statsfængslet blive tilbudt <strong>de</strong>ltagelse. Tilsvaren<strong>de</strong><br />
gæl<strong>de</strong>r for statsfængslets aftenskole<br />
over for <strong>de</strong> indsatte i ungdomsfængslet. -<br />
Foru<strong>de</strong>n <strong>de</strong>n regelmæssige aftenskole tilrettelægges<br />
forskellige sportshold i week-ends,<br />
som <strong>de</strong> indsatte kan mel<strong>de</strong> sig til <strong>de</strong>n forudgåen<strong>de</strong><br />
fredag.<br />
I friti<strong>de</strong>n er <strong>de</strong>r også mulighed for et mere<br />
ubun<strong>de</strong>t engagement på eller u<strong>de</strong>n for opholdsaf<strong>de</strong>lingen.<br />
Mulighe<strong>de</strong>rne er i begge tilfæl<strong>de</strong><br />
begrænse<strong>de</strong>. - U<strong>de</strong>nfor af<strong>de</strong>lingen kan<br />
<strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r opsyn søges læsesal og <strong>de</strong>ltagelse i<br />
filmklub og pla<strong>de</strong>klub. En<strong>de</strong>lig er <strong>de</strong>r større<br />
engagementer som film hver fjorten<strong>de</strong> dag<br />
og lejlighedsvis koncert, teater eller an<strong>de</strong>n<br />
un<strong>de</strong>rholdning. Kirkegang og biblioteksordning<br />
kan også anføres. - På af<strong>de</strong>lingen er<br />
<strong>de</strong>r mulighed for almin<strong>de</strong>ligt samvær i opholdsstuer,<br />
forskellige brædtspil og billard<br />
samt fjernsynskikkeri. To af<strong>de</strong>linger har<br />
stuer med høvlebænk og værktøj samt materialer,<br />
og af<strong>de</strong>lingen for stofmisbrugere har<br />
adgang til terapiværkste<strong>de</strong>t, musikstue med<br />
båndoptager og enkelte andre faciliteter. Der<br />
er til hver af<strong>de</strong>ling knyttet en lærer, <strong>de</strong>r sammen<br />
med opsynspersonalet søger at engagere<br />
og aktivere <strong>de</strong> indsatte i friti<strong>de</strong>n. I visse tilfæl<strong>de</strong><br />
lykkes et samarbej<strong>de</strong>, men ofte er <strong>de</strong><br />
indsatte uinteresseret og foretrækker <strong>de</strong>res<br />
private uformelle samtaler.<br />
I en lukket anstalt med unge personer må<br />
<strong>de</strong>t skønnes af væsentlig betydning at afbø<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> samfunds egenart. Derfor forsøges<br />
<strong>de</strong>n umid<strong>de</strong>lbare føling med omver<strong>de</strong>nen<br />
opretholdt. Det sker fortrinsvis ved besøg i<br />
fængslet, men også gennem individuelle udgange<br />
eller orlov til familie med eller u<strong>de</strong>n<br />
ledsagelse af en fængselsfunktionær. Antallet<br />
af udgange må imidlertid influeres af, at<br />
en væsentlig <strong>de</strong>l af belægget er undvigere<br />
eller udgangsmisbrugere med kriminalitet til<br />
følge fra <strong>de</strong> åbne ungdomsfængsler. Antallet<br />
af udgange, herun<strong>de</strong>r til forbere<strong>de</strong>lse af fremtidigt<br />
ophold, arbej<strong>de</strong> eller uddannelse har i<br />
perio<strong>de</strong>n fra <strong>de</strong>n 1. januar til <strong>de</strong>n 15. august<br />
1972 været 128, heraf 47 u<strong>de</strong>n ledsagelse.<br />
Antallet af misbrugere er i samme perio<strong>de</strong><br />
10. - Den enkelte indsatte vil dog mere føle
kontakten udadtil gennem besøg i fængsel og<br />
gennem brevveksling. Der er jævnlige besøg<br />
for <strong>de</strong> flestes vedkommen<strong>de</strong>, men en <strong>de</strong>l er<br />
u<strong>de</strong>n. Rejsehjælp y<strong>de</strong>s i trangstilfæl<strong>de</strong>. Besøgene<br />
afvikles i særlige besøgs værelser.<br />
Varetagelsen af relationerne udadtil forestås<br />
almin<strong>de</strong>ligvis af forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rne<br />
(socialrådgivere). Primært søges familiekontakten<br />
bevaret eller retableret og fremti<strong>de</strong>n<br />
planlagt i samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong> pårøren<strong>de</strong>.<br />
Ofte er relationerne sparsomme, <strong>de</strong> hjemlige<br />
forhold præget af pladsmangel eller dårligt<br />
miljø, såle<strong>de</strong>s at andre opholdsmulighe<strong>de</strong>r<br />
må søges. Forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rne er da ofte<br />
<strong>de</strong>n indsattes eneste reelle kontakt mellem<br />
anstalt og omver<strong>de</strong>n og frihedsberøvelse og<br />
løsla<strong>de</strong>lse. Ofte bliver <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r ophol<strong>de</strong>t<br />
genskabt en kontakt til pårøren<strong>de</strong> eller tidligere<br />
bekendt, hvorimod <strong>de</strong>t har været sparsomt<br />
med forsøg med nye forbin<strong>de</strong>lser eventuelt<br />
blot til besøg hos en indsat. Dog bør<br />
anføres <strong>de</strong> i <strong>de</strong> seneste år skabte mulighe<strong>de</strong>r<br />
for familieplejelignen<strong>de</strong> ophold til indsatte,<br />
<strong>de</strong>r er ganske u<strong>de</strong>n kontakt med omver<strong>de</strong>nen,<br />
eller hvis pårøren<strong>de</strong> er u<strong>de</strong>n mulighed<br />
for at hjælpe i løsla<strong>de</strong>lsessituationen. Disse<br />
anbringelsesmulighe<strong>de</strong>r er så meget mere betydningsful<strong>de</strong>,<br />
som pladsforhol<strong>de</strong>ne i Dansk<br />
Forsorgsselskabs ungdomspensioner og <strong>de</strong>t<br />
lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsels belaste<strong>de</strong> klientel<br />
begrænser mulighe<strong>de</strong>n for passen<strong>de</strong> ungdomspensionsanbringelse<br />
i løsla<strong>de</strong>lssituationen.<br />
- For ny domfældte aflægges <strong>de</strong>r altid<br />
besøg i hjem eller hos pårøren<strong>de</strong> kort efter<br />
indsættelsen og kort før prøveløsla<strong>de</strong>lsen.<br />
For andre kategoriers vedkommen<strong>de</strong> aflægges<br />
<strong>de</strong>r besøg i <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s hjem efter<br />
behov og almin<strong>de</strong>ligvis altid in<strong>de</strong>n prøveløsla<strong>de</strong>lsen.<br />
- Løsla<strong>de</strong>lser in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>t seneste<br />
1V2 år for<strong>de</strong>ler sig til følgen<strong>de</strong> ophold:<br />
Ophold hos familie 120<br />
Til eget logi (almin<strong>de</strong>ligvis lejet værelse)<br />
87<br />
Løsladt til institutioner (hovedsageligt<br />
Dansk Forsorgsselskabs ungdomspensioner)<br />
23<br />
Løsladt til familieplejelignen<strong>de</strong> anbringelse<br />
18<br />
Løsladt til hyre 16<br />
Løsladt til højskole 3<br />
Løsladt til kollektivt ophold 3<br />
Løsladt til kursus ved Dansk Forsorgsselskabs<br />
specialarbej<strong>de</strong>rskole . 1<br />
Løsladt til psykiatrisk hospital 1<br />
351<br />
Foru<strong>de</strong>n ophold er en hensigtsmæssig arbejdsplacering<br />
ved løsla<strong>de</strong>lsen af betydning.<br />
Som anført er interessen for arbej<strong>de</strong> i fængslet<br />
ikke stor, og mulighe<strong>de</strong>rne er begrænset.<br />
Det kan dog ikke fragås, at flertallet af <strong>de</strong><br />
indsatte forud har manglet evne eller vilje til<br />
social tilpasning, og at <strong>de</strong>t næppe kan forventes,<br />
at <strong>de</strong> umid<strong>de</strong>lbart efter ophold i et<br />
lukket fængsel skulle kunne udvise større arbejdsstabilitet.<br />
Formålet må være at gøre<br />
<strong>de</strong>m interesseret og motiveret for almin<strong>de</strong>lig<br />
beskæftigelse og eventuelt dygtiggjort, såle<strong>de</strong>s<br />
at <strong>de</strong> ved senere begyn<strong>de</strong>n<strong>de</strong> social tilpasning<br />
ikke er handicappet af uddannelsesmæssige<br />
årsager. Ud fra disse forudsætninger<br />
og kortere opholdsti<strong>de</strong>r er <strong>de</strong>r udvist tilbagehol<strong>de</strong>nhed<br />
med etablering af længerevaren<strong>de</strong><br />
uddannelser (f. eks. egentlige læreforhold)<br />
til for<strong>de</strong>l for kortvarige uddannelser<br />
eller skoleophold. Kun ganske få uddannelser<br />
kan gennemføres i fængslet, og i overvejen<strong>de</strong><br />
tilfæl<strong>de</strong> må <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige uddannelsesste<strong>de</strong>r<br />
benyttes. Her mø<strong>de</strong>s behovet af<br />
<strong>de</strong>n modståen<strong>de</strong> risiko for svigt med ny og<br />
y<strong>de</strong>rligere kriminalitet til følge. Uddannelserne<br />
søges <strong>de</strong>rfor almin<strong>de</strong>ligvis gennemført<br />
henimod slutningen af opholdsti<strong>de</strong>n som udgangsordninger<br />
eller i forbin<strong>de</strong>lse med prøveløsla<strong>de</strong>lse.<br />
- In<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>t sidste IV2 år<br />
har følgen<strong>de</strong> udgange været gennemført til<br />
ne<strong>de</strong>nnævnte formål:<br />
Udgang i dagti<strong>de</strong>n, men ophold i fængslet i<br />
fritid og om natten:<br />
Beskæftigelse hos privat arbejdsgiver . . 4<br />
Deltagelse i kurser på specialarbej<strong>de</strong>rskoler<br />
5<br />
Deltagelse i han<strong>de</strong>lsskole I<br />
Udgang med ophold u<strong>de</strong>nfor ungdomsfængslet:<br />
Kurser ved Dansk Forsorgsselskabs specialarbej<strong>de</strong>rskole<br />
»Assersbølgård« . . 10<br />
Tekniske skoler 2<br />
Kokkefagets fagskole 2<br />
Sømandsskole 1<br />
Kursus til teknisk forbere<strong>de</strong>lseseksamen I<br />
Kurser ved forskellige specialarbej<strong>de</strong>rskoler<br />
8<br />
Deltagelse i han<strong>de</strong>lsskole 1<br />
Højskoleophold 6<br />
Ophold på idrætshøjskole 1<br />
Ophold på havebrugshøjskole 1<br />
Til lærlingeuddannelse 1
Til konstabeltjeneste i militæret 1<br />
Til familieplejelignen<strong>de</strong> anbringelse . . 5<br />
Til afvænningsbehandling for misbrug<br />
af euforiseren<strong>de</strong> stoffer 1<br />
Til psykiatrisk behandling på statshospital<br />
1<br />
Som følge af ungdomsfængslets særlige karakter<br />
med genindsættelse i ungdomsfængsel<br />
i tilfæl<strong>de</strong> af kriminelt recidiv eller vilkårsovertræ<strong>de</strong>lse<br />
har <strong>de</strong>t været praksis, at efterforsorgsvirksomhe<strong>de</strong>n<br />
varetages af ungdomsfængslerne.<br />
Det må også anses for hensigtsmæssigt<br />
i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor etablering af ny<br />
relation vil være hæmmen<strong>de</strong> for <strong>de</strong>n indsatte,<br />
og hvor <strong>de</strong> praktiske mulighe<strong>de</strong>r for<br />
<strong>de</strong>n løsladtes kontakt med ungdomsfængslet<br />
fortsat er tilste<strong>de</strong>. Ellers ses <strong>de</strong>r intet til hin<strong>de</strong>r<br />
for, at Dansk Forsorgsselskab, <strong>de</strong>r er<br />
kendt med efterforsorgsvirksomhed, også<br />
fører tilsyn med <strong>de</strong> prøveløsladte fra ungdomsfængslerne.<br />
Forudsætningen for tilsynsvirksomhe<strong>de</strong>ns<br />
udøvelse må være <strong>de</strong>ns effektivitet,<br />
herun<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n løsladtes mulighed<br />
for at komme i kontakt med <strong>de</strong>n tilsynsføren<strong>de</strong><br />
og for at opnå eventuel hurtig assistance.<br />
- Den 15. august 1972 var i alt 141<br />
prøveløsladte fra ungdomsfængslet i Nyborg<br />
un<strong>de</strong>r tilsyn. Heraf førtes 21 tilsyn af forsorgsmedarbej<strong>de</strong>re<br />
ved ungdomsfængslet, 41<br />
af private tilsynsføren<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r supervision<br />
af forsorgsmedarbej<strong>de</strong>re ved ungdomsfængslet<br />
og 79 af Dansk Forsorgsselskab.<br />
Det må erken<strong>de</strong>s, at klientellet i ungdoms-<br />
352<br />
August 1972.<br />
Orla Christiansen.<br />
fængslet i Nyborg består af unge lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
som er uønske<strong>de</strong> eller »afskrevet« fra<br />
andre foranstaltninger som f. eks. børne- og<br />
ungdomsforsorg og fængselsvæsenets åbne<br />
anstalter. Endvi<strong>de</strong>re rummer <strong>de</strong>t en <strong>de</strong>l med<br />
psykisk afvigen<strong>de</strong> ten<strong>de</strong>nser, som ikke har<br />
kunnet fin<strong>de</strong> anbringelse i psykiatriske hospitaler,<br />
og som fin<strong>de</strong>s for unge til særfængsel.<br />
En<strong>de</strong>lig forekommer en koncentration<br />
af <strong>de</strong> mere belaste<strong>de</strong> unge stofmisbrugere.<br />
- Når henses hertil, fængslets bygningsmæssige<br />
forhold, <strong>de</strong> begrænse<strong>de</strong> mulighe<strong>de</strong>r i<br />
fængslet og risiko for y<strong>de</strong>rligere kriminalitet<br />
ved friere anbringelse af <strong>de</strong> indsatte, bliver<br />
<strong>de</strong>n optimale opholdstid nødvendigvis mere<br />
beregnet ud fra generelle betragtninger om<br />
at undgå institutionslivets ska<strong>de</strong>virkninger,<br />
kriminalitetens art og omfang end fra individuelle<br />
hensyn. - Behandlingen er overvejen<strong>de</strong><br />
lig <strong>de</strong>n for statsfængsler gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.<br />
Særligt for ungdomsfængslet kan fremhæves<br />
personalets holdning, som er præget af opdragen<strong>de</strong><br />
tiltag, særlig omgangstone og individuelle<br />
hensyn, at strfl.'s § 41 stk. 2 og 3<br />
hjemler vi<strong>de</strong>re og længere adgang til udgang<br />
end for statsfængselsindsatte (strfl.'s § 36),<br />
jfr. § 23 i justitsministeriets cirkulære af 30.<br />
juni 1971 om udgangstilla<strong>de</strong>lser, og at <strong>de</strong>r<br />
kan udvises større smidighed med hensyn til<br />
løsla<strong>de</strong>lsestidspunkt (efter skoleophold, uddannelse<br />
eller an<strong>de</strong>t). Kvantitativt er nævnte<br />
forhold af mindre betydning og ses iøvrigt<br />
ikke specifikt at være en følge af ungdomsfængslets<br />
form.
353<br />
Re<strong>de</strong>gørelse for behandlingen af <strong>de</strong> indsatte i ungdomsfængslet<br />
på Søbysøgård.<br />
1. Modtagelsen.<br />
Der fin<strong>de</strong>s ikke en særlig modtagelsesaf<strong>de</strong>ling<br />
på Søby søgård; men <strong>de</strong>n nyankomne<br />
placeres straks ved ankomsten i en af <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige<br />
af<strong>de</strong>linger sammen med et antal<br />
indsatte, <strong>de</strong>r er mere eller mindre gamle i<br />
går<strong>de</strong>, og hvoraf nogle afsoner fængselsstraf<br />
og andre ungdomsfængsel.<br />
Principielt er <strong>de</strong>r ingen forskel på disse<br />
af<strong>de</strong>linger; men <strong>de</strong> funktionærer, <strong>de</strong>r er fast<br />
knyttet til en af<strong>de</strong>ling, kan godt give <strong>de</strong>nne<br />
et vist særpræg, ligesom <strong>de</strong>ns belæg af indsatte<br />
i nogen grad kan skifte karakter fra tid<br />
til an<strong>de</strong>n, såle<strong>de</strong>s at en af<strong>de</strong>ling f. eks. på et<br />
givet tidspunkt kan betragtes som forholdsvis<br />
urolig og nogle uger senere have <strong>de</strong>t<br />
modsatte præg. Ved afgørelsen af, i hvilken<br />
af<strong>de</strong>ling <strong>de</strong>n nyankomne skal placeres, tages<br />
<strong>de</strong>r hensyn til pladsforhol<strong>de</strong>ne, men også til,<br />
hvad man i forvejen måtte vi<strong>de</strong> om ham på<br />
grundlag af hans papirer, og til hans aparition<br />
og optræ<strong>de</strong>n ved selve ankomsten.<br />
Denne vur<strong>de</strong>ring er naturligvis overfladisk,<br />
men for <strong>de</strong>t øve<strong>de</strong> øje måske ikke så usikker<br />
endda. I hvert fald forbliver <strong>de</strong> fleste i af<strong>de</strong>lingen<br />
un<strong>de</strong>r hele <strong>de</strong>res ophold på Søbysøgård.<br />
Afgørelsen træffes af vagtmesterkontoret.<br />
Det bør nævnes, at <strong>de</strong>r tidligere har været<br />
indrettet en særlig modtagelsesaf<strong>de</strong>ling; men<br />
da <strong>de</strong>nne på grund af ombygningsarbej<strong>de</strong><br />
midlertidigt måtte lukkes, blev <strong>de</strong>t Søbysøgårds<br />
erfaring, at modtagelsen fik et mere<br />
tilfredsstillen<strong>de</strong> forløb, da <strong>de</strong> nyankomne<br />
straks kom på almin<strong>de</strong>lig af<strong>de</strong>ling, og modtagelsesaf<strong>de</strong>lingen<br />
blev <strong>de</strong>rfor aldrig genåbnet.<br />
Bl. a. gik undvigelsernes antal mærkbart<br />
ned.<br />
Normalt modtages alle nye indsatte om<br />
tirsdagen, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r på <strong>de</strong>nne ugedag<br />
sædvanligvis ankommer 3-4 mand. Klokkeslættet<br />
for <strong>de</strong>res ankomst kan variere en<br />
<strong>de</strong>l; men un<strong>de</strong>r alle omstændighe<strong>de</strong>r går <strong>de</strong>n<br />
45<br />
Bilag 15.<br />
første dag med en række praktiske gøremål<br />
på vagtmesterkontor og <strong>de</strong>pot m. v. og med<br />
selve installationen på <strong>de</strong>n anviste stue. Un<strong>de</strong>rvejs<br />
modtager han oplysning om regler og<br />
bestemmelser, og om aftenen har <strong>de</strong>n funktionær,<br />
sædvanligvis en overbetjent, <strong>de</strong>r har<br />
post i af<strong>de</strong>lingen, en længere samtale med<br />
<strong>de</strong>n indsatte, hvorun<strong>de</strong>r <strong>de</strong>nne <strong>de</strong>ls modtager<br />
forskellige oplysninger og måske også<br />
formaninger og <strong>de</strong>ls får sine ofte talrige<br />
spørgsmål besvaret, og hvorved <strong>de</strong>r først og<br />
fremmest søges skabt en fornuftig kontakt<br />
mellem ham og funktionæren.<br />
De følgen<strong>de</strong> 3 dage, onsdag, torsdag og<br />
fredag, gennemgår <strong>de</strong> nyindsatte <strong>de</strong>n såkaldte<br />
modtagelsesskole, som imidlertid ikke<br />
er nogen egentlig skole, men en foranstaltning<br />
til gensidig orientering. Sit navn har<br />
<strong>de</strong>n, fordi <strong>de</strong>n er organiseret efter et skema<br />
med 4 timer i ti<strong>de</strong>n kl. 8-12 med korte frikvarterer<br />
imellem, og fordi en væsentlig <strong>de</strong>l<br />
af disse timer står til rådighed for lærerne,<br />
<strong>de</strong>r foru<strong>de</strong>n at orientere <strong>de</strong> indsatte om<br />
skole- og fritidsmulighe<strong>de</strong>r danner sig <strong>de</strong>res<br />
opfattelse af, hvilken un<strong>de</strong>rvisning <strong>de</strong>n enkelte<br />
indsatte ønsker og har behov for. Imidlertid<br />
har også andre funktionærer timer i<br />
<strong>de</strong>nne modtagelsesskole såsom viceinspektøren,<br />
fængselsforvalteren, forsorgsle<strong>de</strong>ren,<br />
overvagtmesteren og jeg selv. Timerne kan i<br />
<strong>de</strong>t væsentlige karakteriseres som samtaletimer,<br />
og ligesom <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> le<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
funktionærer <strong>de</strong>rigennem får et førstehåndskendskab<br />
til <strong>de</strong> nye indsatte, bliver disse<br />
klar over, un<strong>de</strong>r hvem <strong>de</strong> forskellige anliggen<strong>de</strong>r<br />
og problemer sorterer, og man bestræber<br />
sig naturligvis for fra begyn<strong>de</strong>lsen at<br />
skabe et tillidsforhold. Som led i modtagelsesskolen<br />
føres <strong>de</strong> indsatte rundt i anstalten<br />
og præsenteres for <strong>de</strong>nnes forskellige lokaliteter.<br />
Fredag eftermiddag fremstilles <strong>de</strong> for<br />
fængselslægen.<br />
U<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> fire timer i modtagelsessko-
len beskæftiges <strong>de</strong> nyindsatte i arbejdsti<strong>de</strong>n<br />
ved et eller an<strong>de</strong>t arbej<strong>de</strong>, oftest som assisteren<strong>de</strong><br />
ved rengøringen; men me<strong>de</strong>ns man ellers<br />
søger at undgå enhver fremstilling i arbejdsti<strong>de</strong>n,<br />
gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>nne regel ikke på modtagelsesstadiet,<br />
hvor <strong>de</strong> bl. a. kal<strong>de</strong>s til indrulleringssamtale<br />
hos viceinspektøren.<br />
I week-en<strong>de</strong>n kan <strong>de</strong> nye hengive sig til<br />
<strong>de</strong> forskellige fritidssysler eller til lediggang<br />
ganske som andre indsatte; men funktionærerne<br />
vil altid vie <strong>de</strong>m særlig opmærksomhed.<br />
Mandag morgen går <strong>de</strong> ind i <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige<br />
anstaltsrytme, i<strong>de</strong>t fængselsforvalteren<br />
forin<strong>de</strong>n på grundlag af sine samtaler med<br />
<strong>de</strong>m og efter drøftelse på fredagens morgenmø<strong>de</strong><br />
vil have taget stilling til, hvad <strong>de</strong> skal<br />
beskæftiges ved.<br />
2. Tilrettelæggelsen af ophol<strong>de</strong>t.<br />
Den følgen<strong>de</strong> fredag, altså 10. dage efter ankomsten,<br />
drøftes <strong>de</strong>n nyindsattes forhold på<br />
et funktionærmø<strong>de</strong>. De forskellige mø<strong>de</strong><strong>de</strong>ltagere<br />
vil da have talt med ham, <strong>de</strong>r vil<br />
være opnået et førstehåndsindtryk af hans<br />
arbejdsevne og -vilje, og fra af<strong>de</strong>lingen gives<br />
<strong>de</strong>r oplysning om hans almin<strong>de</strong>lige adfærd<br />
og hans holdning overfor anstalten og <strong>de</strong><br />
medinsatte. På <strong>de</strong>tte grundlag formuleres<br />
<strong>de</strong>r en førstegangsbedømmelse, <strong>de</strong>r indføres<br />
i inspektionsjournalen, og selv om or<strong>de</strong>t plan<br />
egentlig ikke forekommer i Søbysøgårds glosarium,<br />
søger man at fin<strong>de</strong> frem til, på hvilken<br />
må<strong>de</strong> man bedst kan tilrettelægge afsoningsforløbet,<br />
herun<strong>de</strong>r, om hans egne eventuelle<br />
ønsker og tanker bør un<strong>de</strong>rstøttes eller<br />
korrigeres. Som foran oplyst vil han allere<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong>n forudgåen<strong>de</strong> mandag være sat i gang på<br />
en arbejdsplads, og <strong>de</strong>nne disposition er <strong>de</strong>r<br />
som regel ikke anledning til at ændre; men<br />
<strong>de</strong>t kan meget vel forekomme, at <strong>de</strong>r ved<br />
<strong>de</strong>nne første placering har måttet tages hensyn<br />
til pladsforhol<strong>de</strong>ne på <strong>de</strong> forskellige arbejdspladser,<br />
såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>s rigtigst at<br />
flytte ham til et an<strong>de</strong>t i relation til ham mere<br />
hensigtsmæssigt arbej<strong>de</strong>, når <strong>de</strong>r bliver en<br />
ledig plads.<br />
3. Anbringelsesforhold.<br />
Søbysøgård har plads til 90 indsatte, og <strong>de</strong><br />
bor i 3 bygninger, hver på 2 etager. I 2 af<br />
354<br />
disse er <strong>de</strong>r gennemført fuldstændig etageadskillelse,<br />
og <strong>de</strong>n tredie, <strong>de</strong>r er bygget panoptisk,<br />
står umid<strong>de</strong>lbart foran en ombygning,<br />
<strong>de</strong>r vil give <strong>de</strong>n samme karakter som <strong>de</strong> 2<br />
andre. Alle af<strong>de</strong>linger er omtrent lige store,<br />
og <strong>de</strong>r er såle<strong>de</strong>s plads til ca. 15 mand i hver<br />
af<strong>de</strong>ling. Som ovenfor beskrevet kan en af<strong>de</strong>ling<br />
på grund af rent personlige forskelle<br />
blandt ansatte og indsatte få et særpræg, i<br />
hvert fald for et stykke tid; men <strong>de</strong>t har hidtil<br />
ikke været tilstræbt at gøre af<strong>de</strong>lingerne<br />
forskellige. Måske vil <strong>de</strong>tte dog blive tilfæl<strong>de</strong>t<br />
in<strong>de</strong>n længe, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r sandsynligvis, bl. a.<br />
på grund af personalesituationen, vil blive<br />
gjort forsøg med en eller flere helt eller <strong>de</strong>lvis<br />
personalefri af<strong>de</strong>linger.<br />
Hver indsat har sin egen stue. I 2 af af<strong>de</strong>lingerne<br />
er disse stuer udstyret med <strong>de</strong>t møblement,<br />
som direktoratet for fængselsvæsenet<br />
efter samråd med justitsministeriets tilsynsføren<strong>de</strong><br />
arkitekt har autoriseret som<br />
standardudstyr i stuer i nye belægningsaf<strong>de</strong>linger,<br />
<strong>de</strong>r bygges ved andre anstalter. Til 2<br />
andre af<strong>de</strong>linger vil tilsvaren<strong>de</strong> inventar<br />
blive anskaffet i in<strong>de</strong>væren<strong>de</strong> finansår, og<br />
<strong>de</strong> 2 sidste af<strong>de</strong>linger, <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s i <strong>de</strong>n bygning,<br />
hvor <strong>de</strong>r nu skal etableres etageadskillelse,<br />
vil få sådanne møbler i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med ombygningen. Det gamle inventar, som<br />
altså endnu fin<strong>de</strong>s i 4 af <strong>de</strong> 6 af<strong>de</strong>linger, er<br />
nedslidt og ramponeret og <strong>de</strong>rfor utilfredsstillen<strong>de</strong>;<br />
men <strong>de</strong>r er <strong>de</strong> samme enhe<strong>de</strong>r, så <strong>de</strong>t<br />
gør for så vidt god fyl<strong>de</strong>st, om end skabet er<br />
ringere og mindre rummeligt end <strong>de</strong>t nye.<br />
Da stuerne på Søbysøgård ikke har helt <strong>de</strong><br />
samme mål som i standardbelægningsbygningerne,<br />
og da radiatoren er placeret an<strong>de</strong>rle<strong>de</strong>s,<br />
passer <strong>de</strong>t nye inventar ikke helt som<br />
fod i hose; men til gengæld har <strong>de</strong>r kunnet<br />
tilstås <strong>de</strong> indsatte en vis frihed til at flytte<br />
om på møblerne, hvad en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>m sætter<br />
stor pris på. Endvi<strong>de</strong>re kan <strong>de</strong> som i andre<br />
anstalter hygge op med bille<strong>de</strong>r, blomster og<br />
andre pyntegenstan<strong>de</strong>. Hver stue er forsynet<br />
med en transistorradio, og <strong>de</strong> indsatte har i<br />
<strong>de</strong>t omfang, <strong>de</strong> ønsker <strong>de</strong>t, udleveret private<br />
radioapparater, pla<strong>de</strong>spillere og båndoptagere.<br />
På hver af<strong>de</strong>ling er <strong>de</strong>r en samlingsstue<br />
med armstole, fjernsynsapparat m. v.<br />
Si<strong>de</strong>n sommeren 1970 har <strong>de</strong>r på Søbysøgård<br />
tillige været indsat personer, <strong>de</strong>r afsoner<br />
fængselsstraf. Det drejer sig om mandlige<br />
indsatte, <strong>de</strong>r med ganske enkelte undta-
gelser er un<strong>de</strong>r 30 år, og som normalt afsoner<br />
straffe af fængsel i 1-2 år, hvilket vil<br />
sige, at <strong>de</strong> får nogenlun<strong>de</strong> samme opholdstid<br />
på Søbysøgård som <strong>de</strong> ungdomsfængselsindsatte.<br />
Det indbyr<strong>de</strong>s mæng<strong>de</strong>forhold varierer<br />
naturligvis fra tid til an<strong>de</strong>n; men i <strong>de</strong> senere<br />
måne<strong>de</strong>r har <strong>de</strong>r været lidt flere fængselsafsonere<br />
end ungdomsfængselsafsonere. De to<br />
kategorier fin<strong>de</strong>s blan<strong>de</strong><strong>de</strong> i alle af<strong>de</strong>linger.<br />
De indsatte må ikke u<strong>de</strong>n en funktionærs<br />
tilla<strong>de</strong>lse indfin<strong>de</strong> sig på andre af<strong>de</strong>linger<br />
end <strong>de</strong>res egen. Derimod kan <strong>de</strong> i friti<strong>de</strong>n<br />
fær<strong>de</strong>s frit og altså også blan<strong>de</strong> sig med indsatte<br />
fra andre af<strong>de</strong>linger på et nærmere afgrænset<br />
områ<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r bl. a. omfatter <strong>de</strong>t<br />
meste af parken. Y<strong>de</strong>rdørene låses dog ved<br />
mørkets frembud, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong> efter <strong>de</strong>tte<br />
tidspunkt kun kan komme ud og <strong>de</strong>rmed<br />
sammen med andre, såfremt <strong>de</strong> har ærin<strong>de</strong><br />
til f. eks. værkste<strong>de</strong>rne i anledning af hobbyvirksomhed,<br />
biblioteket, skolen, samtalegrupper<br />
eller særlige arrangementer på slottet<br />
eller u<strong>de</strong>n for anstalten, hvad <strong>de</strong> dog i<br />
vidt omfang har.<br />
På <strong>de</strong>res egen af<strong>de</strong>ling har <strong>de</strong> indsatte en<br />
udstrakt bevægelsesfrihed. De har en nøgle<br />
udleveret og kan låse døren til egen stue op<br />
og i in<strong>de</strong>fra og u<strong>de</strong>fra, og <strong>de</strong>tte gæl<strong>de</strong>r døgnet<br />
rundt, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r ikke mere fin<strong>de</strong>r afmønstring<br />
sted. De kan såle<strong>de</strong>s efter behag ophol<strong>de</strong><br />
sig på egen stue, i samlingsstuen, på<br />
gangen eller på en medindsats stue. Det forudsættes<br />
dog, u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>r gæl<strong>de</strong>r nogen<br />
egentlig regel, at man efter normal sengetid,<br />
et fly<strong>de</strong>n<strong>de</strong> tidspunkt, afhol<strong>de</strong>r sig fra støjen<strong>de</strong><br />
adfærd såsom alt for højrøstet snak,<br />
larmen<strong>de</strong> musik, bordtennis el. lign.<br />
De indsattes henven<strong>de</strong>lser til <strong>de</strong> overordne<strong>de</strong><br />
funktionærer sker normalt u<strong>de</strong>n forudgåen<strong>de</strong><br />
anmel<strong>de</strong>lse, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong> u<strong>de</strong>n for arbejdsti<strong>de</strong>n<br />
frit kan komme til os og banke på. De<br />
risikerer naturligvis at gå forgæves, men fin<strong>de</strong>r<br />
hurtigt ud af, hvornår vi normalt kan<br />
træffes, og da <strong>de</strong>r efterhån<strong>de</strong>n er tillagt personalet<br />
på af<strong>de</strong>lingerne og arbejdspladserne<br />
en udstrakt kompetence, ligesom en række<br />
forbud og restriktioner er ophævet, er tidligere<br />
ti<strong>de</strong>rs behov for »fremstilling« svun<strong>de</strong>t<br />
meget stærkt ind.<br />
4. Beskæftigelsen på anstalten.<br />
Søbysøgård har 4 arbejdsdriftsfag: Landbrug,<br />
gartneri, sme<strong>de</strong>ri og snedkeri. Hertil kom-<br />
355<br />
mer, at mange indsatte beskæftiges ved <strong>de</strong><br />
såkaldte økonomiarbej<strong>de</strong>r: Rengørings-,<br />
køkken- og <strong>de</strong>potarbej<strong>de</strong> og vedligehol<strong>de</strong>lse<br />
af bygninger og terræn. De fleste aflønnes<br />
efter dusørsystemet; men akkordaflønning<br />
anven<strong>de</strong>s, hvor <strong>de</strong>t er hensigtsmæssigt, hvilket<br />
især vil sige i snedkeriet og - i mindre<br />
omfang - i smedien.<br />
Alle indsatte <strong>de</strong>ltager i beskæftigelsen,<br />
med mindre <strong>de</strong> er syge eller forhindret på<br />
grund af un<strong>de</strong>rvisning, jfr. punkt 5. Det vol<strong>de</strong>r<br />
ikke vanskelighed at få <strong>de</strong> indsatte til at<br />
arbej<strong>de</strong>; men naturligvis er <strong>de</strong>r stor forskel<br />
på <strong>de</strong>n flid og interesse, <strong>de</strong> forskellige indsatte<br />
lægger for dagen. Noget i retning af<br />
kollektiv arbejdsvægring er imidlertid ikke<br />
forekommet i mange år, og selv enkeltståen<strong>de</strong><br />
arbejdsnægtelse opleves så godt som aldrig<br />
og da kun for en enkelt dag.<br />
Det tilstræbes altid at give beskæftigelsen<br />
karakter af uddannelse eller dog gavnlig arbejdstræning.<br />
Om <strong>de</strong>t lykkes, beror i høj<br />
grad på <strong>de</strong>n indsattes vilje til at høste <strong>de</strong>t tilbudte<br />
udbytte.<br />
De forskellige arbejdspladser er i rimeligt<br />
omfang udstyret med tidssvaren<strong>de</strong> maskiner<br />
og automatik, og <strong>de</strong>r er knyttet dygtige<br />
værkmestre til <strong>de</strong>m, og <strong>de</strong> er da også anerkendt<br />
som uddannelsesste<strong>de</strong>r; men på grund<br />
af <strong>de</strong>n aftagen<strong>de</strong> interesse for mesterlæren<br />
og ikke mindre, fordi <strong>de</strong> indsatte efterhån<strong>de</strong>n<br />
ophol<strong>de</strong>r sig kortere tid i anstalten, udlæres<br />
<strong>de</strong>r nu ikke så mange som tidligere.<br />
5. Un<strong>de</strong>rvisningen på anstalten.<br />
Un<strong>de</strong>r punkt 1 har jeg omtalt <strong>de</strong>n såkaldte<br />
modtagelsesskole, som ikke er nogen egentlig<br />
skole, men som dog bl. a. giver lærerne<br />
lejlighed til fra begyn<strong>de</strong>lsen at danne sig et<br />
indtryk af <strong>de</strong>n indsattes un<strong>de</strong>rvisningsbehov<br />
og drøfte <strong>de</strong>tte med ham ud fra <strong>de</strong> mulighe<strong>de</strong>r,<br />
anstalten rå<strong>de</strong>r over.<br />
Den egentlige un<strong>de</strong>rvisning fin<strong>de</strong>r herefter<br />
sted un<strong>de</strong>r 2 former: Dagskolen, hvor<br />
un<strong>de</strong>rvisning træ<strong>de</strong>r i ste<strong>de</strong>t for arbej<strong>de</strong>, og<br />
<strong>de</strong>n frivillige skole, <strong>de</strong>r hol<strong>de</strong>s u<strong>de</strong>n for arbejdsti<strong>de</strong>n.<br />
Deltagelse i dagskoleun<strong>de</strong>rvisningen er i<br />
princippet tvungen; men <strong>de</strong>t er dog rigtigere<br />
at tale om kraftig tilskyn<strong>de</strong>lse end egentlig<br />
tvang, i<strong>de</strong>t man i enkelte tilfæl<strong>de</strong> har fritaget<br />
en modvillig indsat ud fra <strong>de</strong>n betragtning,<br />
at man vel kan tvinge ham til at være til
ste<strong>de</strong> i skolen, men ikke til at lære noget. De<br />
fleste er dog gla<strong>de</strong> for at være med, og enkelte<br />
har fået lov at <strong>de</strong>ltage i 2 dagskolekursus,<br />
i<strong>de</strong>t man har skønnet, at <strong>de</strong> hav<strong>de</strong> mere<br />
behov for udvi<strong>de</strong>t un<strong>de</strong>rvisning end for arbejdstræning.<br />
Dagskolens program omfatter 4 ugers un<strong>de</strong>rvisning<br />
i <strong>de</strong> elementære skolefag og forskellige<br />
orienteringsfag med 6 un<strong>de</strong>rvisningstimer<br />
på hver af ugens 5 første hverdage.<br />
Deltagerne oppebærer arbejdsdusør.<br />
Der udtages et hold på normalt 8 indsatte,<br />
som følges ad gennem en 4 ugers un<strong>de</strong>rvisningsperio<strong>de</strong>,<br />
hvorefter <strong>de</strong>r udtages et nyt<br />
hold. Det er muligt at med<strong>de</strong>le en effektiv<br />
un<strong>de</strong>rvisning til et så lille antal elever, selv<br />
om disse har vidt forskellige standpunkter,<br />
og erfaringen viser, at <strong>de</strong> fleste indsatte får<br />
et ganske godt udbytte af dagskolen.<br />
Endvi<strong>de</strong>re gives <strong>de</strong>r i arbejdsti<strong>de</strong>n, eventuelt<br />
un<strong>de</strong>r hele anstaltsophol<strong>de</strong>t, indsatte,<br />
som trænger <strong>de</strong>rtil, og som selv erken<strong>de</strong>r<br />
<strong>de</strong>res behov, særun<strong>de</strong>rvisning i dansk eller<br />
regning eller begge disse fag, og <strong>de</strong>t vol<strong>de</strong>r<br />
aldrig vanskelighed at få arbejdsdriften til at<br />
undvære disse indsatte i <strong>de</strong> nødvendige<br />
timer.<br />
Den frivillige un<strong>de</strong>rvisning fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>rimod<br />
sted u<strong>de</strong>n for arbejdsti<strong>de</strong>n. Der fremsættes<br />
tilbud om un<strong>de</strong>rvisning i en lang<br />
række fag, og hvis <strong>de</strong>r opnås tilstrækkelig<br />
tilslutning til et fag, går man i gang. De indsattes<br />
interesse samles mest om hobbybetone<strong>de</strong><br />
fag: Træsløjd, metalsløjd, tegning, maling,<br />
formning, gymnastik, forskellige former<br />
for sport, musik, madlavning osv.; men <strong>de</strong>r<br />
er også tale om mere seriøse fag såsom matematik,<br />
sprog, historie, naturhistorie m. v. Interessen<br />
for <strong>de</strong> forskellige fag synes i høj<br />
grad at være mo<strong>de</strong>præget, såle<strong>de</strong>s at et fag,<br />
som i en perio<strong>de</strong> har overvæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> tilslutning,<br />
ikke kan samle nogen interesse i <strong>de</strong>t<br />
følgen<strong>de</strong> semester og omvendt.<br />
Tidligere fulgte man <strong>de</strong>n fremgangsmå<strong>de</strong>,<br />
at <strong>de</strong> indsatte, som ikke ønske<strong>de</strong> at <strong>de</strong>ltage i<br />
<strong>de</strong>n frivillige un<strong>de</strong>rvisning, blev lukket in<strong>de</strong><br />
på <strong>de</strong>res stuer i <strong>de</strong> tidsrum, hvor <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rvisning<br />
fandt sted; men <strong>de</strong>nne regel følges<br />
ikke mere. Dette har naturligvis medført,<br />
at tilslutningen til <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rvisning er<br />
dalet. Imidlertid har man fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t rigtigst<br />
at påføre un<strong>de</strong>rvisningen <strong>de</strong>n konkurrence,<br />
som mulighe<strong>de</strong>n for fællesskab og for andre<br />
former for aktivitet giver anledning til, og<br />
356<br />
<strong>de</strong>t har da også vist sig, at un<strong>de</strong>rvisningen<br />
klarer sig pænt i konkurrencen.<br />
Sammenfatten<strong>de</strong> kan <strong>de</strong>t såle<strong>de</strong>s siges, at<br />
så godt som alle <strong>de</strong>ltager i skoleun<strong>de</strong>rvisningen,<br />
men kun undtagelsesvis i mere end 4<br />
uger, me<strong>de</strong>ns langt <strong>de</strong> fleste er med til en<br />
eller an<strong>de</strong>n form for frivillig un<strong>de</strong>rvisning,<br />
nogle endda i stort omfang. Hertil kommer<br />
<strong>de</strong>n ret omfatten<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rvisning, <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>r<br />
sted u<strong>de</strong>n for anstalten, og som vil blive<br />
omtalt un<strong>de</strong>r punkt 7.<br />
6. Fritidsaktiviteter.<br />
Det kan formentlig med god ret hæv<strong>de</strong>s, at<br />
<strong>de</strong>tte punkt er <strong>de</strong>t vigtigste af alle <strong>de</strong> opregne<strong>de</strong><br />
punkter. I hvert fald er langt <strong>de</strong> fleste<br />
af <strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>lser, som <strong>de</strong> indsatte afsoner<br />
straf for, begået i <strong>de</strong>res fritid, og <strong>de</strong>res<br />
udsigt til at klare sig kriminalitetsfrit efter<br />
løsla<strong>de</strong>lsen vil i meget høj grad komme til at<br />
afhænge af <strong>de</strong>res evne og vilje til at anven<strong>de</strong><br />
friti<strong>de</strong>n på fornuftig må<strong>de</strong>. Dette gæl<strong>de</strong>r i<br />
stigen<strong>de</strong> grad, jo mere arbejdsti<strong>de</strong>n forkortes<br />
på <strong>de</strong>t frie arbejdsmarked. Man er <strong>de</strong>rfor i<br />
høj grad opmærksom på betydningen af, at<br />
<strong>de</strong>r bibringes <strong>de</strong> indsatte go<strong>de</strong> fritidsvaner<br />
og vel at mærke vaner, som <strong>de</strong> skulle have<br />
praktisk og økonomisk mulighed for at oprethol<strong>de</strong><br />
efter løsla<strong>de</strong>lsen.<br />
Tidligere anvendte man tvangsmæssige<br />
foranstaltninger for at få <strong>de</strong> indsatte til at<br />
<strong>de</strong>ltage i <strong>de</strong> forskellige fritidsarrangementer,<br />
i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>, <strong>de</strong>r ikke ønske<strong>de</strong> at være med til<br />
f. eks. foredrag eller sportstræning, blev isoleret<br />
på <strong>de</strong>res stuer i <strong>de</strong> tidsrum, hvor disse<br />
arrangementer fandt sted. Denne fremgangsmå<strong>de</strong><br />
er forladt, og <strong>de</strong>t skal ikke nægtes, at<br />
<strong>de</strong>ltagelsen i sådanne arrangementer <strong>de</strong>rved<br />
er dalet. Alligevel er <strong>de</strong>t min opfattelse, at<br />
<strong>de</strong>t er rigtigst at afstå fra sådan form for<br />
pression, i<strong>de</strong>t netop sådan pression vil fal<strong>de</strong><br />
bort samtidig med løsla<strong>de</strong>lsen, og forøvrigt<br />
er vel fritidsaktivitet ikke <strong>de</strong>t eneste saliggøren<strong>de</strong>;<br />
i hvert fald må fritidspassivitet foretrækkes<br />
for kriminel aktivitet, og <strong>de</strong>t må formentlig<br />
erken<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong> fleste almin<strong>de</strong>lige<br />
lovlydige mennesker i hvert fald ikke er<br />
egentlig aktive i hele <strong>de</strong>res fritid.<br />
Anstaltens opgave må bestå i at fremsætte<br />
tilbud om så mange fornuftige former for<br />
fritidsbeskæftigelse som muligt og at gøre<br />
disse mulighe<strong>de</strong>r tillokken<strong>de</strong>, ligesom man<br />
bør søge at animere <strong>de</strong>n enkelte indsatte til
at udnytte en eller flere af disse mulighe<strong>de</strong>r i<br />
rimeligt omfang og eventuelt vejle<strong>de</strong> og opmuntre<br />
ham på en sådan må<strong>de</strong>, at interessen<br />
stimuleres og udvikles.<br />
En udtømmen<strong>de</strong> opregning af <strong>de</strong> forskellige<br />
tilbud, <strong>de</strong>r gives <strong>de</strong> indsatte på Søbysøgård,<br />
la<strong>de</strong>r sig vel knap nok udfærdige og<br />
kan næppe heller have interesse. Der er<br />
grund til at pege på <strong>de</strong>n frivillige un<strong>de</strong>rvisning<br />
og <strong>de</strong>n opregning af fag, <strong>de</strong>r er anført<br />
ved omtalen af <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>r punkt 5, og <strong>de</strong>t<br />
skal tilføjes, at en række aktiviteter som<br />
f. eks. idræt og husflid fin<strong>de</strong>r sted bå<strong>de</strong> i un<strong>de</strong>rvisning<br />
og un<strong>de</strong>r an<strong>de</strong>n form. Også på<br />
andre områ<strong>de</strong>r kan mere bevidste selvstudier<br />
forekomme, og en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> indsatte udnytter<br />
biblioteket på sær<strong>de</strong>les fornuftig må<strong>de</strong>.<br />
Radio og fjernsyn spiller en bety<strong>de</strong>lig rolle<br />
omend måske mest som passiv un<strong>de</strong>rholdning,<br />
skakspil, kortspil m. v. har sine dyrkere,<br />
og <strong>de</strong>r er grund til at pege på <strong>de</strong>n betydning,<br />
som samtaler med funktionærerne<br />
kan have, hvad enten <strong>de</strong> sker un<strong>de</strong>r mere organisere<strong>de</strong><br />
former eller lejlighedsvis.<br />
Det er meget vanskeligt at udtale sig nærmere<br />
om fritidsaktivitetens praktiske omfang.<br />
Ofte hæv<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong> indsatte er alt<br />
for passive i friti<strong>de</strong>n, og <strong>de</strong>t er ubestri<strong>de</strong>ligt<br />
rigtigt for nogles vedkommen<strong>de</strong>; men baggrun<strong>de</strong>n<br />
for påstan<strong>de</strong>n synes dog i mange tilfæl<strong>de</strong><br />
at være en tanke om, at hver enkelt<br />
indsat bør være i livlig aktivitet gennem hele<br />
friti<strong>de</strong>n, og <strong>de</strong>t er næppe et rimeligt krav.<br />
Min opfattelse går ud på, at aktiviteten<br />
ikke er så ringe endda, omend <strong>de</strong>n kunne<br />
ønskes større; men at <strong>de</strong>t er et gennemgåen<strong>de</strong><br />
træk, at <strong>de</strong> indsatte mangler evne til<br />
selv at sætte noget i gang.<br />
Som anført er <strong>de</strong>r mange og go<strong>de</strong> mulighe<strong>de</strong>r<br />
for fritidsaktivitet på Søbysøgård; men<br />
jeg fin<strong>de</strong>r grund til som afslutning at pege<br />
på <strong>de</strong>t efter min opfattelse helt urimelige forhold,<br />
at Søbysøgård, <strong>de</strong>r u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> huser<br />
unge mennesker, ikke rå<strong>de</strong>r over en idrætshal<br />
og end ikke over en anstændig gymnastiksal.<br />
Denne mangel bør snarest afhjælpes.<br />
7. Kontakt med omver<strong>de</strong>nen i form af <strong>de</strong>ltagelse<br />
i arbej<strong>de</strong>, kurser, un<strong>de</strong>rvisning og fritidsaktiviteter<br />
u<strong>de</strong>n for anstalten.<br />
Arbej<strong>de</strong> u<strong>de</strong>n for anstalten forekommer kun<br />
i ret få tilfæl<strong>de</strong> og da i forbin<strong>de</strong>lse med uddannelse<br />
i fag, som anstalten ikke selv har.<br />
357<br />
Til gengæld sker <strong>de</strong>t da, at <strong>de</strong>r bliver tale<br />
om en udstationering, eventuelt såle<strong>de</strong>s, at<br />
<strong>de</strong>n indsatte bor i sit hjem, hvorved afsoningen<br />
i <strong>de</strong>t pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> tidsrum kommer til i<br />
sin helhed at foregå u<strong>de</strong>n for anstalten. Det<br />
er vigtigt, at mulighe<strong>de</strong>n for beskæftigelse<br />
u<strong>de</strong>n for anstalten står åben; men nogen<br />
større praktisk udnyttelse af <strong>de</strong>nne mulighed<br />
er <strong>de</strong>r som anført ikke tale om.<br />
Det modsatte gæl<strong>de</strong>r un<strong>de</strong>rvisning u<strong>de</strong>n<br />
for anstalten. Også i <strong>de</strong>tte øjemed kan udstationering<br />
komme på tale; men <strong>de</strong>t sker forholdsvis<br />
sjæl<strong>de</strong>nt, i<strong>de</strong>t så godt som al <strong>de</strong>n<br />
un<strong>de</strong>rvisning, <strong>de</strong>r kan blive behov for, kan<br />
opnås i O<strong>de</strong>nse. Der er nu og da, men ikke<br />
særlig ofte tale om længerevaren<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rvisningsforanstaltninger<br />
såsom teknisk skole<br />
eller han<strong>de</strong>lsskole; men hvad <strong>de</strong>r i praksis<br />
spiller en overor<strong>de</strong>ntlig stor rolle er kortvarige<br />
kursus for ufaglærte på specialarbej<strong>de</strong>rskolen,<br />
i<strong>de</strong>t <strong>de</strong> fleste indsatte <strong>de</strong>ltager i et<br />
eller flere af disse i løbet af afsoningsti<strong>de</strong>n.<br />
Der er nok ikke tvivl om, at efterspørgslen<br />
for en stor <strong>de</strong>l skyl<strong>de</strong>s lysten til at komme<br />
u<strong>de</strong>n for anstalten; men <strong>de</strong>t forhindrer jo<br />
ikke, at <strong>de</strong>r opnås et positivt udbytte. Det<br />
kan slås fast, at mulighe<strong>de</strong>rne på <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong><br />
er sær<strong>de</strong>les go<strong>de</strong> på grund af Søbysøgårds<br />
beliggenhed, og at <strong>de</strong> udnyttes ret intenst.<br />
Beliggenhe<strong>de</strong>n gør <strong>de</strong>t også muligt at arrangere<br />
fritidsforanstaltninger u<strong>de</strong>n for anstalten<br />
i et betragteligt omfang, hvad enten<br />
man nu vil betegne disse foranstaltninger<br />
som aktiviteter eller ej. Der tænkes herved<br />
på arrangementer som besøg på museer, udstillinger,<br />
teatret, svømmehallen, Zoologisk<br />
have, diverse virksomhe<strong>de</strong>r m. v. Sådanne<br />
arrangementer spiller en ret stor rolle, og <strong>de</strong>t<br />
er muligt ad <strong>de</strong>nne vej at gøre lidt ekstra for<br />
<strong>de</strong> indsatte, <strong>de</strong>r på grund af <strong>de</strong>res familieforhold<br />
sjæl<strong>de</strong>nt eller aldrig får besøg eller<br />
orlov. Endvi<strong>de</strong>re må <strong>de</strong>r peges på Søbysøgårds<br />
<strong>de</strong>ltagelse i Fyns boldspilunions fodboldturnering<br />
og i andre sportsarrangementer<br />
u<strong>de</strong>n for anstalten.<br />
løvrigt fin<strong>de</strong>r jeg <strong>de</strong>t rigtigst trods spørgsmålets<br />
formulering at omtale <strong>de</strong>n kontakt<br />
med omver<strong>de</strong>nen, <strong>de</strong>r består i gensidighe<strong>de</strong>n,<br />
f. eks. sportskampe med fremme<strong>de</strong> på Søbysøgårds<br />
baner, og på <strong>de</strong>n omfatten<strong>de</strong> kontakt,<br />
<strong>de</strong>r praktiseres gennem <strong>de</strong> blan<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
samtalegrupper, selv om disse for <strong>de</strong>t meste<br />
hol<strong>de</strong>r <strong>de</strong>res mø<strong>de</strong>r på Søbysøgård.
8. Familiekontakter.<br />
Søbysøgård adskiller sig vel på <strong>de</strong>tte punkt<br />
ikke væsentligt fra andre åbne anstalter.<br />
Brevcensur fin<strong>de</strong>r ikke sted og savnes ikke.<br />
Det samme gæl<strong>de</strong>r besøgskontrol, og med<br />
hensyn til besøg og udgange følges direktoratets<br />
forskrifter. Også i <strong>de</strong>nne henseen<strong>de</strong> er<br />
Søby søgårds beliggenhed gunstig: midt i lan<strong>de</strong>t<br />
og nær O<strong>de</strong>nse med <strong>de</strong>nne bys go<strong>de</strong> og<br />
talrige trafikforbin<strong>de</strong>lser.<br />
Alle ungdomsfængselsindsattes hjem besøges<br />
af en af Søbysøgårds forsorgsmedarbej<strong>de</strong>re,<br />
medmindre <strong>de</strong>n indsatte modsætter sig<br />
<strong>de</strong>tte, og i adskillige tilfæl<strong>de</strong> lykkes <strong>de</strong>t ad<br />
<strong>de</strong>nne vej at få retableret forbin<strong>de</strong>lser, <strong>de</strong>r<br />
har været afbrudt i kortere eller længere tid,<br />
såle<strong>de</strong>s at brevveksling og gensidige besøg<br />
kan komme i gang.<br />
Værdien af <strong>de</strong> indsattes kontakt med familien<br />
la<strong>de</strong>r sig ikke nærmere beskrive; men<br />
i betragtning af <strong>de</strong> indsattes unge al<strong>de</strong>r og<br />
notorisk mangelful<strong>de</strong> evne til at stå på egne<br />
ben, må <strong>de</strong>n betragtes som stor. Heldigvis<br />
kan <strong>de</strong>t slås fast, at næsten alle har eller i<br />
løbet af afsoningsti<strong>de</strong>n opnår god familiekontakt,<br />
me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>r til gengæld nok dyrkes<br />
en <strong>de</strong>l kæreste- og kammeratskabsforbin<strong>de</strong>lser<br />
af mere tvivlsom karakter, og med afkal<strong>de</strong>t<br />
på brevcensur og besøgskontrol og i sær<strong>de</strong>leshed<br />
med <strong>de</strong>n vidtstrakte adgang til udgang<br />
har anstalten mistet så godt som enhver<br />
reguleren<strong>de</strong> eller blot vejle<strong>de</strong>n<strong>de</strong> indfly<strong>de</strong>lse<br />
på <strong>de</strong>tte punkt, u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>t dog har kunne<br />
konstateres, at større ska<strong>de</strong>r er opstået af<br />
<strong>de</strong>n grund.<br />
Det skal bemærkes, at Søbysøgård ikke<br />
har go<strong>de</strong> besøgslokaler. Savnet af sådanne er<br />
dog mindre føleligt end tidligere, i<strong>de</strong>t adgangen<br />
til udgangsbesøg m. v. har medført, at<br />
forholdsvis få besog afvikles i anstalten.<br />
9. Forsorgsmæssig bistand.<br />
Man har på Søbysøgård gjort sig klart, at<br />
selve afsoningens forløb er af un<strong>de</strong>rordnet<br />
betydning i forhold til <strong>de</strong> indsattes livsførelse<br />
efter løsla<strong>de</strong>lsen. Endvi<strong>de</strong>re er man på<br />
<strong>de</strong>t rene med, at <strong>de</strong> færreste indsatte er i<br />
stand til selv at klare løsla<strong>de</strong>lsessituationen,<br />
og at <strong>de</strong>t meget ofte heller ikke er tilstrækkeligt<br />
med støtte fra familien, enten fordi <strong>de</strong><br />
pårøren<strong>de</strong> ikke magter opgaven, eller fordi<br />
forhol<strong>de</strong>t mellem <strong>de</strong>n indsatte og <strong>de</strong> pårøren<strong>de</strong><br />
er for ustabilt.<br />
358<br />
I konsekvens heraf tilstræber man at give<br />
enhver behandlingsforanstaltning i anstalten<br />
et forsorgsmæssigt sigte, og <strong>de</strong>t kan med fuld<br />
ret udtales, at man straks ved indsættelsen<br />
begyn<strong>de</strong>r at forbere<strong>de</strong> løsla<strong>de</strong>lsen. Allere<strong>de</strong><br />
på modtagelsesstadiet søger forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rne<br />
at få re<strong>de</strong> på <strong>de</strong>n indsattes behov<br />
og fremtidsmulighe<strong>de</strong>r, og tilrettelæggelsen<br />
af <strong>de</strong>n indsattes afsoning sker på grundlag af<br />
<strong>de</strong>n opfattelse, som forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rne<br />
og andre er kommet til med hensyn til <strong>de</strong>n<br />
indsattes påregnelige løsla<strong>de</strong>lsessituation,<br />
hvilket naturligvis ikke u<strong>de</strong>lukker, at <strong>de</strong>r<br />
kan ske ændringer i løbet af afsoningsti<strong>de</strong>n.<br />
Også <strong>de</strong> mere konkrete forsorgsforanstaltninger<br />
tages <strong>de</strong>r fat på fra begyn<strong>de</strong>lsen; men<br />
en nærmere beskrivelse af disse problemer<br />
eller må<strong>de</strong>n, hvorpå <strong>de</strong> søges løst, er formentlig<br />
overflødig.<br />
Udstationering er et af <strong>de</strong> midler, som<br />
man altid har for øje, og som anven<strong>de</strong>s i stigen<strong>de</strong>,<br />
men dog stadig begrænset omfang.<br />
Langt <strong>de</strong> fleste tilsyn <strong>de</strong>legeres til andre<br />
af<strong>de</strong>linger af Dansk forsorgsselskab; men<br />
samarbej<strong>de</strong>t med disse er intenst, og Søbysøgårds<br />
forsorgsmedarbej<strong>de</strong>re aflægger i vidt<br />
omfang besøg hos prøveløslad te.<br />
Forsorgsarbej<strong>de</strong>t kan gøres mere effektivt<br />
ved ansættelse af flere forsorgsmedarbej<strong>de</strong>re,<br />
og <strong>de</strong>tte er et bevillingsspørgsmål. Endvi<strong>de</strong>re<br />
er <strong>de</strong>r god brug for større bevillinger<br />
på anstaltens beskedne hjælpekonto.<br />
Vigtigere er <strong>de</strong>t dog måske, at man, og <strong>de</strong>t<br />
vil også sige direktoratet og personaleskolen,<br />
stadig søger <strong>de</strong> øvrige personalegrupper indlevet<br />
i <strong>de</strong>n opfattelse, at forsorgssynspunkter<br />
ikke er <strong>de</strong>m uvedkommen<strong>de</strong>, men tværtimod<br />
bør være grundlæggen<strong>de</strong> for <strong>de</strong>res gerning<br />
samtidig med, at <strong>de</strong> indser, at konkrete forsorgsopgaver<br />
skal varetages af <strong>de</strong> egentlige<br />
forsorgsmedarbej<strong>de</strong>re eller dog efter <strong>de</strong>res<br />
anvisninger.<br />
10. Afslutten<strong>de</strong> re<strong>de</strong>gørelse for behandlingen<br />
af indsatte idømt ungdomsfængsel, herun<strong>de</strong>r<br />
om <strong>de</strong>r er forskelle i forhold til behandlingen<br />
af fængselsdømte i anstalten.<br />
Der kan næppe være grund til at gentage,<br />
hvad <strong>de</strong>r er anført un<strong>de</strong>r punkterne 1—9, end<br />
ikke i sammenfatten<strong>de</strong> form. Derimod er <strong>de</strong>r<br />
nok grund til at fremhæve betydningen af, at<br />
behandlingen foregår på en sådan må<strong>de</strong>, at
<strong>de</strong> indsatte ikke føler sig behandlet; for ellers<br />
vil <strong>de</strong> gøre modstand. Behandlingen skal<br />
ikke sættes ind over for <strong>de</strong> indsatte, men ske<br />
i forståelse og samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>m. Den bliver<br />
på <strong>de</strong>nne må<strong>de</strong> umærkelig, men ingenlun<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong>rfor mindre effektiv. Vigtigst af alt<br />
er formentlig selve klimaet eller ån<strong>de</strong>n i anstalten.<br />
Det er vanskeligt at sige noget håndgribeligt<br />
om <strong>de</strong>nne og helt umuligt at udfærdige<br />
regler eller instrukser <strong>de</strong>rom. Jeg lægger<br />
<strong>de</strong>n største vægt på, at behandlingsarbej<strong>de</strong>t<br />
ikke blot skal udføres af nogle specialister,<br />
me<strong>de</strong>ns andre funktionærer føler sig ståen<strong>de</strong><br />
u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>tte arbej<strong>de</strong>; for funktionærer, <strong>de</strong>r<br />
måtte have <strong>de</strong>nne opfattelse, river blot ned,<br />
hvad andre bygger op. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> må<br />
man anerken<strong>de</strong> og respektere specialisternes<br />
særlige ekspertise. Enhver funktionær i anstalten<br />
må føle sig ansvarlig over for behandlingsopgaven,<br />
d. v. s. føle sig forpligtet<br />
til efter evne at hjælpe <strong>de</strong> indsatte til en<br />
bedre fremtid, hvilket vil sige en lovlydig tilværelse,<br />
og skal <strong>de</strong>tte lykkes, må <strong>de</strong> indsatte<br />
nødvendig kunne fornemme, at funktionærerne<br />
vil <strong>de</strong>res vel.<br />
Si<strong>de</strong>n sommeren 1970 har Søbysøgård<br />
haft et blan<strong>de</strong>t belæg af ungdomsfængselsog<br />
statsfængselsafsonere. Efterhån<strong>de</strong>n er <strong>de</strong><br />
sidstnævnte i flertal. Disse to kategorier behandles<br />
i visse henseen<strong>de</strong>r forskelligt, fordi<br />
lovgivningen og diverse bestemmelser nu engang<br />
rummer forskelle, <strong>de</strong>r naturligvis respekteres.<br />
Mest markant er modsætningen<br />
mellem tidsbestemt og tidsubestemt afsoning;<br />
men også forskellene med hensyn til<br />
udgangsmulighed må fremhæves.<br />
Imidlertid gør man på Søbysøgård ikke<br />
mere forskel på <strong>de</strong> to kategorier af indsatte,<br />
end man i henhold til ovenståen<strong>de</strong> er strengt<br />
nødsaget til.<br />
Grun<strong>de</strong>ne hertil er flere. For <strong>de</strong>t første vil<br />
359<br />
August 1972.<br />
Kil<strong>de</strong>moes.<br />
<strong>de</strong>t være helt umuligt at gennemføre en effektiv<br />
adskillelse mellem <strong>de</strong> to grupper. For<br />
<strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t ville en blot <strong>de</strong>lvis adskillelse mellem<br />
<strong>de</strong>m bevirke, at behandlingsmulighe<strong>de</strong>rne<br />
over for <strong>de</strong>n enkelte indsatte vil indskrænkes,<br />
f. eks. ved, at beskæftigelse kun<br />
var mulig på en <strong>de</strong>l af arbejdspladserne.<br />
En sådan adskillelse ville også kunne<br />
medføre, at tomme pladser i belægningsaf<strong>de</strong>linger<br />
og navnlig på arbejdspladserne ikke<br />
kunne fyl<strong>de</strong>s op, og at visse skolehold eller<br />
fritidshold ikke kunne etableres, fordi man<br />
ikke hav<strong>de</strong> et helt hold, men kun 2 halve.<br />
For <strong>de</strong>t tredie er <strong>de</strong>t formentlig heldigst<br />
ikke at føle sig stærkere bun<strong>de</strong>t af teoretiske<br />
hensyn end nødvendigt i <strong>de</strong>t daglige arbej<strong>de</strong>.<br />
Opgaven over for <strong>de</strong>n enkelte indsatte<br />
består simpelthen i at lære ham at ken<strong>de</strong> og<br />
<strong>de</strong>refter y<strong>de</strong> ham bedst mulig hjælp.<br />
I overensstemmelse med disse betragtninger<br />
har man fra første færd blan<strong>de</strong>t <strong>de</strong> to kategorier<br />
af indsatte sammen. De bor dør om<br />
dør i alle af<strong>de</strong>linger og beman<strong>de</strong>r i samdrægtighed<br />
<strong>de</strong> forskellige arbejdshold og skolehold,<br />
ligesom <strong>de</strong> dyrker <strong>de</strong> forskellige fritidsmulighe<strong>de</strong>r<br />
sammen.<br />
Det skal ikke nægtes, at <strong>de</strong>t trods alt var<br />
med nogen betænkelighed, man i sin tid foretog<br />
<strong>de</strong>n omtalte sammenblanding. Erfaringerne<br />
har imidlertid helt igennem været gunstige.<br />
Der har aldrig kunnet påvises noget<br />
modsætningsforhold mellem <strong>de</strong> to kategorier.<br />
De indsatte danner naturligvis grupper<br />
ud fra interesser og temperament, og her kan<br />
naturligvis selve al<strong>de</strong>ren spille en rolle; men<br />
man har aldrig mærket, at <strong>de</strong>t skulle bety<strong>de</strong><br />
noget afgøren<strong>de</strong>, om en kammeret var dømt<br />
til ungdomsfængsel eller fængsel. Heldigvis<br />
er <strong>de</strong>r heller ikke fremkommet noget hol<strong>de</strong>punkt<br />
for, at <strong>de</strong>n ene kategoris tilste<strong>de</strong>værelse<br />
skulle være til ska<strong>de</strong> for <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n.
360<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>ts skrivelse af 3. maj 1972 til socialstyrelsen.<br />
Efter anmodning fra justitsministeriet er<br />
straffelovrå<strong>de</strong>t for ti<strong>de</strong>n beskæftiget med en<br />
gennemgang af <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler om <strong>strafferetlige</strong><br />
<strong>særforanstaltninger</strong>. Un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>tte<br />
emne henhører spørgsmålet om foranstaltninger<br />
efter straffelovens § 70, jfr. §§ 16 og<br />
17, over for psykisk afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re<br />
samt arbejdshus og sikkerhedsforvaring<br />
efter straffelovens §§ 62 og 65. I <strong>de</strong>nne sammenhæng<br />
er også anven<strong>de</strong>lsen af ungdomsfængsel<br />
genstand for drøftelse.<br />
I <strong>de</strong>t vedlagte notat har straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
gjort re<strong>de</strong> for hovedtræk af reglerne om ungdomsfængsel<br />
og for nogle af <strong>de</strong> problemer,<br />
som vil mel<strong>de</strong> sig i forbin<strong>de</strong>lse med en even-<br />
P. R. V.<br />
Knud Waaben.<br />
Bilag 16.<br />
tuel afskaffelse af <strong>de</strong>nne sanktionsform. Som<br />
<strong>de</strong>t fremgår af notatet, kan <strong>de</strong>r bl. a. peges<br />
på væsentlige problemer med hensyn til personer<br />
un<strong>de</strong>r 18 år, som efter nuværen<strong>de</strong><br />
praksis dømmes til ungdomsfængsel. Man<br />
fin<strong>de</strong>r, at disse problemer bør gøres til genstand<br />
for en drøftelse mellem straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
og repræsentanter for børne- og ungdomsforsorgen.<br />
Da justitsministeriet har anmo<strong>de</strong>t<br />
straffelovrå<strong>de</strong>t om at fremskyn<strong>de</strong> sit arbej<strong>de</strong><br />
med afgivelsen af betænkning med henblik<br />
på fremsættelse af lovforslag tidligt i <strong>de</strong>n<br />
kommen<strong>de</strong> folketingssamling, vil man sætte<br />
pris på, om en sådan drøftelse kan fin<strong>de</strong><br />
sted i <strong>de</strong>n nærmeste fremtid.<br />
f. Hermann.
361<br />
Socialstyrelsen. Bilag 17.<br />
I skrivelse af 3. maj 1972 har straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
oplyst, at <strong>de</strong>t efter anmodning fra justitsministeriet<br />
for ti<strong>de</strong>n er beskæftiget med en gennemgang<br />
af <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler om <strong>strafferetlige</strong><br />
<strong>særforanstaltninger</strong>. I <strong>de</strong>nne sammenhæng<br />
er også anven<strong>de</strong>lsen af ungdomsfængsel<br />
genstand for drøftelse.<br />
Socialstyrelsen har efter anmodning fra<br />
straffelovrå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n 29. maj 1972 <strong>de</strong>ltaget i<br />
en drøftelse af <strong>de</strong> omhandle<strong>de</strong> problemer.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t har anmo<strong>de</strong>t om en udtalelse<br />
fra socialstyrelsen om, hvilke problemer <strong>de</strong>r<br />
vil mel<strong>de</strong> sig i forbin<strong>de</strong>lse med en eventuel<br />
afskaffelse af ungdomsfængslet, herun<strong>de</strong>r<br />
om børne- og ungdomsforsorgens mulighe<strong>de</strong>r<br />
for at klare <strong>de</strong>t hidtidige ungdomsfængselsklientel<br />
i al<strong>de</strong>ren 15—18 år.<br />
Såfremt <strong>de</strong>t tidsubestemte ungdomsfængsel<br />
afskaffes, må man regne med, at <strong>de</strong> unge<br />
kriminelle, som børneforsorgen ikke kan påtage<br />
sig ansvaret for, i <strong>de</strong> fleste tilfæl<strong>de</strong> vil<br />
blive idømt ubetinge<strong>de</strong> fængselsstraffe på<br />
fra 3-8 måne<strong>de</strong>rs fængsel, <strong>de</strong>r formentlig<br />
må afsones i anstalter med bety<strong>de</strong>lig større<br />
al<strong>de</strong>rsspredning.<br />
Det blev fra straffelovrå<strong>de</strong>t anført, at<br />
fængselsvæsenet ikke un<strong>de</strong>r disse forhold -<br />
særlig <strong>de</strong>n korte afsoningstid — ville have<br />
nogen mulighed for at iværksætte opdragen<strong>de</strong><br />
eller uddannen<strong>de</strong> foranstaltninger, såle<strong>de</strong>s<br />
som man hidtil har kunnet gøre <strong>de</strong>t i<br />
ungdomsfængslerne. Det ville <strong>de</strong>rfor være<br />
ønskeligt, om børneforsorgen kunne påtage<br />
sig opgaven. I <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse blev også<br />
spørgsmålet rejst om hensigtsmæssighe<strong>de</strong>n<br />
af en dom til børneforsorgen.<br />
Det blev endvi<strong>de</strong>re fra straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
si<strong>de</strong> anført, at <strong>de</strong>t drejer sig om et stærkt belastet<br />
klientel, <strong>de</strong>r gennemsnitlig udgør<br />
10-20 pct. af <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> klientel i ungdomsfængslerne,<br />
og at <strong>de</strong>t må være forudsætningen<br />
for fortsat børneforsorg, at <strong>de</strong>r forefin<strong>de</strong>s<br />
lukke<strong>de</strong> institutioner, <strong>de</strong>r kan modtage<br />
<strong>de</strong> unge.<br />
to<br />
Til Straffelovrå<strong>de</strong>t.<br />
Børneforsorgen.<br />
København, <strong>de</strong>n 5. juli 1972.<br />
Det fremgår af foreliggen<strong>de</strong> statistiske oplysninger,<br />
at <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal ungdomsfængselsfanger<br />
i <strong>de</strong>nne al<strong>de</strong>rsgruppe er begrænset.<br />
Såle<strong>de</strong>s hensad <strong>de</strong>r pr. 11. august<br />
1971 24 personer i al<strong>de</strong>ren 15, 16 og 17 år<br />
af ialt 233. Dette må ses på baggrund af, at<br />
man i 50-erne var in<strong>de</strong> på kriminalpolitiske<br />
overvejelser om at hæve <strong>de</strong>n kriminelle laval<strong>de</strong>r<br />
til 18 år i lighed med <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
ordning i Sverige, hvor en ung un<strong>de</strong>r 18 år<br />
kun, når ganske særlige omstændighe<strong>de</strong>r foreligger,<br />
kan idømmes frihedsstraf, og at<br />
man si<strong>de</strong>n, også her i lan<strong>de</strong>t, nærmest har<br />
arbej<strong>de</strong>t med en faktisk kriminel laval<strong>de</strong>r på<br />
18 år.<br />
Fra børneforsorgens si<strong>de</strong> må man være<br />
enig i, at tidsbestemt fængselsstraf i vi<strong>de</strong>st<br />
muligt omfang bør undgås for unge un<strong>de</strong>r 18<br />
år, såvel for at undgå tilvænning til fængselsmiljøet<br />
og kontakt med ældre kriminelle<br />
som på grund af <strong>de</strong>n begrænse<strong>de</strong> mulighed<br />
for iværksættelse af positive foranstaltninger<br />
over for <strong>de</strong> unge un<strong>de</strong>r sådanne kortvarige<br />
afsoninger. En afskaffelse af ungdomsfængslet<br />
vil iøvrigt medføre en ændret situation<br />
for unge, <strong>de</strong>r allere<strong>de</strong> har fået et eller flere<br />
tiltalefrafald, i<strong>de</strong>t fortsat børneforsorg ikke<br />
mere i samme grad vil opleves som et tilbud.<br />
Visse af <strong>de</strong> unge vil formentlig foretrække<br />
en kort frihedsstraf fremfor fortsat tidsubestemt<br />
inddragelse un<strong>de</strong>r børne- og ungdomsforsorg<br />
med eller u<strong>de</strong>n anbringelse i børneog<br />
ungdomshjem. En konsekvens heraf vil<br />
også kunne blive, at <strong>de</strong>r påny - efter afsoningen<br />
- må etableres børneforsorg, eventuelt<br />
efterværn for <strong>de</strong>m.<br />
Fra børneforsorgens si<strong>de</strong> har <strong>de</strong>r hidtil<br />
været udført en meget omhyggelig un<strong>de</strong>rsøgelse<br />
og sagsbehandling med overvejelse af<br />
alle alternative mulighe<strong>de</strong>r, før en beslutning<br />
om ikke at anbefale tiltalefrafald mod<br />
inddragelse eller förbliven un<strong>de</strong>r børneforsorg<br />
træffes med <strong>de</strong>n konsekvens, at <strong>de</strong>n<br />
unge idømmes ungdomsfængsel. En ordning
som omhandlet kan ikke forventes at føre<br />
til, at børneforsorgen vil skønne at kunne<br />
påtage sig ansvaret for flere af <strong>de</strong> unge, end<br />
man hidtil har gjort.<br />
Det kan nævnes, at man i flere tilfæl<strong>de</strong><br />
har pålagt et ungdomshjem at modtage en<br />
meget vanskelig ung med <strong>de</strong>t resultat, at<br />
andre unge på hjemmet, som har været i god<br />
udvikling, er kommet ud i vanskelighe<strong>de</strong>r<br />
med rømning og tilbagefald til kriminalitet<br />
som konsekvens.<br />
Det kan dog anføres, at etablering af <strong>de</strong>t<br />
projektere<strong>de</strong> behandlingshjem for unge, Vejborggård,<br />
måske i nogle tilfæl<strong>de</strong> ville kunne<br />
løse problemet. Men en drift af <strong>de</strong>tte hjem i<br />
<strong>de</strong>t væsentligste som lukket i samme grad<br />
som fængselsvæsenets anstalter ville virke<br />
alt for belasten<strong>de</strong> for børneforsorgen som<br />
helhed og vil <strong>de</strong>rfor ikke kunne akcepteres.<br />
Børneforsorgen er - også forsåvidt angår<br />
ungdomshjemmene - bygget på tilbudstanken,<br />
<strong>de</strong>r hidtil har været betragtet som en<br />
forudsætning for <strong>de</strong>n mo<strong>de</strong>rne socialpædagogik.<br />
Forsåvidt angår spørgsmålet om socialstyrelsens<br />
syn på dom til børneforsorg kan <strong>de</strong>t<br />
anføres, at <strong>de</strong>t ligele<strong>de</strong>s må betragtes som<br />
meget væsentligt for børneforsorgen, at<br />
<strong>de</strong>nne - børne- og ungdomsværnene og <strong>de</strong><br />
centrale myndighe<strong>de</strong>r - selv fortsat har afgørelsen<br />
af, om børneforsorg i <strong>de</strong>t enkelte tilfæl<strong>de</strong><br />
er hensigtsmæssigt, og at børneforsorgen<br />
for <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> unge stadig kan<br />
hvile på princippet om børneforsorg som et<br />
tilbud.<br />
I<strong>de</strong>t man må være enig med straffelovrå<strong>de</strong>t<br />
i, at en hensigtsmæssig forsorg for <strong>de</strong>n<br />
her omhandle<strong>de</strong> lille gruppe unge un<strong>de</strong>r 18<br />
år kun kan gennemføres i lukke<strong>de</strong> institutioner,<br />
skal socialstyrelsen også un<strong>de</strong>r henvisning<br />
til <strong>de</strong>t foran anførte udtale, at børneforsorgen<br />
i forbin<strong>de</strong>lse med en eventuel afskaf-<br />
H. C. Seierup.<br />
styrelseschef<br />
362<br />
felse af ungdomsfængselsinstituttet ikke vil<br />
have mulighed for at påtage sig ansvaret for<br />
<strong>de</strong>t hidtidige ungdomsfængselsklientel i al<strong>de</strong>ren<br />
15-18 år.<br />
Det kan tilføjes, at børneforsorgen <strong>de</strong>rimod<br />
stadig ønsker at påtage sig omsorgen<br />
for unge varetægtsfanger, indtil <strong>de</strong>t er afgjort,<br />
om <strong>de</strong> fortsat hører til in<strong>de</strong>n for børneforsorgen.<br />
Man rå<strong>de</strong>r i øjeblikket over lukke<strong>de</strong><br />
specialaf<strong>de</strong>linger ved Bråskovgård og<br />
Sølager og har planlagt en af<strong>de</strong>ling for et<br />
an<strong>de</strong>t klientel, <strong>de</strong>r mest er stofmisbrugere,<br />
på Kjettrupgård. Endvi<strong>de</strong>re har børneforsorgen<br />
specialaf<strong>de</strong>lingen Egely ved Billeshave<br />
på Fyn og har opnået bevillinger til opførelse<br />
af specialaf<strong>de</strong>linger ved Vitskøl Kloster<br />
i Jylland og Skibbyhøj på Sjælland.<br />
Disse bevillinger er givet navnlig for at<br />
undgå, at hårdt ramte stofmisbrugere anbringes<br />
i varetægtsfængsel, men <strong>de</strong> er såle<strong>de</strong>s<br />
indrettet, at halv<strong>de</strong>len kan benyttes til<br />
stofmisbrugere og <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n halv<strong>de</strong>l til<br />
andre unge.<br />
Det kan en<strong>de</strong>lig oplyses, at socialstyrelsen<br />
i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse fra fængselsdirektoratet<br />
fornylig har fået indberetning om, at <strong>de</strong>r i<br />
gennemsnit er ca. 50 unge mænd, <strong>de</strong>r sid<strong>de</strong>r<br />
i varetægtsfængsel, og at ca. 40 pct. af disse<br />
er stofmisbrugere. Børneforsorgen skulle såle<strong>de</strong>s<br />
have dækket behovet for at sikre stofmisbrugeres<br />
tilste<strong>de</strong>værelse i ste<strong>de</strong>t for varetægtsarrest.<br />
For iøvrigt at dække behovet<br />
måtte man have 3 y<strong>de</strong>rligere af<strong>de</strong>linger å 12<br />
elever.<br />
Det tilføjes, at spørgsmålet har været<br />
drøftet i børne- og ungdomsforsorgens pædagogiske<br />
og økonomiske nævns mø<strong>de</strong>r henholdsvis<br />
<strong>de</strong>n 22. og 23. juni d. å., og <strong>de</strong>r var<br />
i begge nævn enighed om, at børneforsorgen<br />
ikke kunne påtage sig <strong>de</strong>tte klientel, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t<br />
ville forudsætte mere lukke<strong>de</strong> ungdomshjem,<br />
end børneforsorgen rå<strong>de</strong>r over og er<br />
interesseret i.<br />
A. Roh<strong>de</strong><br />
inspektør
363<br />
Udtalelse fra fængselsnævnet<br />
vedrøren<strong>de</strong> ungdomsfængselsstraffen.<br />
Problemet om bevarelse af ungdomsfængselsinstitutionen<br />
i sin nuværen<strong>de</strong> form er<br />
først kommet un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>bat i <strong>de</strong> seneste år. Si<strong>de</strong>n<br />
<strong>de</strong>ns indførelse synes <strong>de</strong>r iøvrigt at have<br />
været bred enighed om værdien og nødvendighe<strong>de</strong>n<br />
af at oprethol<strong>de</strong> en institution med<br />
<strong>de</strong>t sigte, som ungdomsfængslet skulle have<br />
ifølge straffelovens bestemmelser. Selvom<br />
<strong>de</strong>r på nogle områ<strong>de</strong>r har været fremsat kritik<br />
- såle<strong>de</strong>s særligt vedrøren<strong>de</strong> forhol<strong>de</strong>ne<br />
omkring <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel i Nyborg<br />
- er ungdomsfængsel i <strong>de</strong>t store og hele<br />
blevet betragtet som en af <strong>de</strong> mest positive<br />
foranstaltninger in<strong>de</strong>nfor fængselsvæsenet,<br />
hvor man hav<strong>de</strong> indtryk af, at <strong>de</strong>r i særlig<br />
grad blev y<strong>de</strong>t en behandlingsmæssig indsats,<br />
som var vi<strong>de</strong>regåen<strong>de</strong> end i <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige<br />
fængsler, selv efter <strong>de</strong>n udvikling <strong>de</strong>r i<br />
årenes løb er sket in<strong>de</strong>nfor disse.<br />
Denne vur<strong>de</strong>ring af ungdomsfængsel sinstitutionen<br />
ligger helt på linie med <strong>de</strong>n opfattelse,<br />
som i ti<strong>de</strong>ns løb har været <strong>de</strong>n fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
blandt fængselsnævnets medlemmer,<br />
og som bygger på erfaringerne <strong>de</strong>ls fra<br />
talrige besøg på anstalterne ved fremstilling<br />
af og samtaler med et stort antal indsatte og<br />
drøftelser med institutionernes le<strong>de</strong>re og<br />
funktionærer, <strong>de</strong>ls fra behandlingen af <strong>de</strong><br />
mange sager - ca. 1200 årlig - som er blevet<br />
forelagt nævnet til afgørelse.<br />
Bag ungdomsfængslets oprettelse ved<br />
straffeloven af 1930 lå tanken om at skabe<br />
en institution, i hvilken behandlingen adskilte<br />
sig fra almin<strong>de</strong>lig fængselsstraf ved<br />
<strong>de</strong>n ubestemte varighed og ved i særlig grad<br />
at tage sigte på <strong>de</strong>n karaktermæssige opdragelse,<br />
hvorved <strong>de</strong>r i højere grad end hidtil<br />
skulle gives <strong>de</strong>n afspore<strong>de</strong>, unge kriminelle<br />
mulighed for at hæv<strong>de</strong> sig i <strong>de</strong>n fri tilværelse<br />
og blive en lovlydig medborger. Man fandt<br />
<strong>de</strong>t uhensigtsmæssigt i <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige fængsler<br />
at anbringe en ikke ubety<strong>de</strong>lig gruppe<br />
unge som - ofte småtbegave<strong>de</strong>, med ringe<br />
Bilag 18.<br />
udbytte af skolegangen, u<strong>de</strong>n faglig uddannelse,<br />
præget af en vilkårlig opdragelse, karaktersvage<br />
og slappe - un<strong>de</strong>r y<strong>de</strong>rligere påvirkning<br />
af overgangsårenes problemer var<br />
blevet helt afsporet. Almin<strong>de</strong>lige — ret kortvarige<br />
- fængselsstraffe kunne ikke give mulighed<br />
for un<strong>de</strong>rvisning og oplæring af<br />
nogen betydning og navnlig ikke for <strong>de</strong>n karaktermæssige<br />
påvirkning og modning, <strong>de</strong>r<br />
måtte være en forudsætning for et positivt<br />
resultat. Ikke mindst fra <strong>de</strong> daværen<strong>de</strong> børneværnsmyndighe<strong>de</strong>r<br />
var <strong>de</strong>r i sin tid bety<strong>de</strong>lig<br />
interesse for etableringen af ungdomsfængsler<br />
i forventning om ad <strong>de</strong>nne vej at aflaste<br />
ungdomshjemmene for <strong>de</strong>n vanskeligste<br />
<strong>de</strong>l af klientellet, <strong>de</strong> ret voksne, urolige<br />
og oppositionslystne elever, <strong>de</strong>r som <strong>de</strong>n<br />
hår<strong>de</strong> kerne på hjemmene ikke kunne eller<br />
ville tilpasse sig forhol<strong>de</strong>ne dér, men som<br />
man alligevel beholdt, fordi <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t alternativ<br />
ville være almin<strong>de</strong>lig fængselsstraf,<br />
som man var enige om længst muligt bur<strong>de</strong><br />
undgås.<br />
Ungdomsfængslet fik relativt hurtigt væsentlig<br />
større anven<strong>de</strong>lse end <strong>de</strong>t oprin<strong>de</strong>lig<br />
var tilsigtet. Goll's ofte citere<strong>de</strong> ord om anbringelsen<br />
dér af »<strong>de</strong> lidt for raske drenge«<br />
kunne ikke fasthol<strong>de</strong>s. Såvel fængselsmyndighe<strong>de</strong>rne<br />
som domstolene fandt <strong>de</strong>t såle<strong>de</strong>s<br />
ønskeligt, at også en gruppe unge, som<br />
udskilte sig fra <strong>de</strong>t sædvanlige klientel ved<br />
at være sinker eller karaktermæssigt stærkt<br />
afvigen<strong>de</strong> (psykopatisk præge<strong>de</strong>), og hvis<br />
prognose følgelig var relativt dårlig, men<br />
overfor hvem andre behandlingsformer ikke<br />
fandtes, blev placeret i ungdomsfængslerne.<br />
Problemerne angåen<strong>de</strong> anbringelsen af disse<br />
grupper var genstand for drøftelse in<strong>de</strong>nfor<br />
straffelovskommissionen, som i betænkningen<br />
af 1959 vedrøren<strong>de</strong> ungdomskriminaliteten<br />
gik ind for oprettelse af særaf<strong>de</strong>linger<br />
in<strong>de</strong>nfor ungdomsfængslerne til <strong>de</strong>tte klientel.<br />
T <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse blev <strong>de</strong>t fra fængsels-
væsenet anført, at <strong>de</strong>r ved afsoning af almin<strong>de</strong>lig<br />
fængselsstraf kun i meget begrænset<br />
omfang kunne tages hensyn til <strong>de</strong>n svagtbegave<strong>de</strong><br />
såvel i relation til un<strong>de</strong>rvisning<br />
som arbej<strong>de</strong>, samt at en kortere, tidsbestemt<br />
straf ofte vil være særlig uhensigtsmæssig<br />
som reaktion overfor en svagt begavet ung,<br />
<strong>de</strong>r viser ten<strong>de</strong>ns til kriminalitet af vanemæssig<br />
karakter, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t langsomme tilegnelsestempo<br />
og <strong>de</strong>n senere modning kan indicere<br />
en længere tilbagehol<strong>de</strong>lse.<br />
Den an<strong>de</strong>n gruppe unge, som man påtænkte<br />
placeret i en særaf<strong>de</strong>ling, var sådanne,<br />
hvor <strong>de</strong> karaktermæssige afvigelser<br />
var så fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, at <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> særlig<br />
på grund af <strong>de</strong>res selvhæv<strong>de</strong>n<strong>de</strong> væsen<br />
og eksplosive optræ<strong>de</strong>n ikke kunne indpasses<br />
i <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige behandlingsform, men<br />
frembod ganske ekstraordinære tilpasningsvanskelighe<strong>de</strong>r,<br />
bå<strong>de</strong> hvor <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r kravet<br />
om at indordne sig un<strong>de</strong>r tilværelsen i en anstalt,<br />
og når <strong>de</strong>res evne og vilje til at tilrettelægge<br />
en tilværelse un<strong>de</strong>r frie forhold skulle<br />
prøves. Behovet for en særlig af<strong>de</strong>ling til<br />
<strong>de</strong>nne sidstnævnte gruppe blev til en vis<br />
grad imo<strong>de</strong>kommet ved oprettelsen af af<strong>de</strong>ling<br />
K i ungdomsfængslet i Nyborg, hvilken<br />
af<strong>de</strong>ling dog nu har måttet forbehol<strong>de</strong>s for<br />
<strong>de</strong>t særlige narkoman-klientel. løvrigt har<br />
afvigerne af forskellig art måttet indgå blandt<br />
ungdomsfængslernes almin<strong>de</strong>lige klientel.<br />
Si<strong>de</strong>n oprettelsen af <strong>de</strong>t første ungdomsfængsel<br />
- Søbysøgård - og gennem en meget<br />
lang årrække fremtrådte ungdomsfængselsinstitutionen<br />
som noget fra <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige<br />
statsfængsel væsentligt afvigen<strong>de</strong>. De ydre<br />
rammer med <strong>de</strong>lvis åbne, senere helt åbne<br />
anstalter rumme<strong>de</strong> mulighe<strong>de</strong>r for helt andre<br />
behandlingsformer og påvirkningsmulighe<strong>de</strong>r,<br />
end normalt i fængselsvæsenets anstalter,<br />
og ikke mindst takket være <strong>de</strong>n eneståen<strong>de</strong><br />
indsats, som <strong>de</strong>n daværen<strong>de</strong> inspektør<br />
for Søbysøgård Aage Hansen y<strong>de</strong><strong>de</strong> gennem<br />
en meget lang årrække, kom ungdomsfængslerne<br />
til at stå som et forbilledligt eksempel<br />
på en mo<strong>de</strong>rne fængselsinstitution<br />
med en i forhold til traditionel fængselsbehandling<br />
langt mere aktiv indstilling overfor<br />
<strong>de</strong> unge i forsøget på at give <strong>de</strong>m en kontrapåvirkning<br />
i forhold til <strong>de</strong> kræfter, som <strong>de</strong><br />
hidtil hav<strong>de</strong> la<strong>de</strong>t sig le<strong>de</strong> af.<br />
Bå<strong>de</strong> på Søbysøgård og <strong>de</strong> senere tilkomne<br />
anstalter - bortset fra Nyborg - har<br />
<strong>de</strong> ydre rammer i alt væsentligt været til-<br />
364<br />
ste<strong>de</strong> for et sådant behandlingsarbej<strong>de</strong>, og<br />
bå<strong>de</strong> anstaltsle<strong>de</strong>lse og personale er med bety<strong>de</strong>lig<br />
interesse, i nogle tilfæl<strong>de</strong> endog med<br />
bå<strong>de</strong> begejstring og ildhu og med tilsi<strong>de</strong>sættelse<br />
af personlige hensyn, gået op i <strong>de</strong>res<br />
gerning. Det har været nævnets opfattelse, at<br />
<strong>de</strong>r in<strong>de</strong>nfor ungdomsfængselsinstitutionen<br />
er blevet præsteret en usædvanlig indsats.<br />
Generelt måtte man få <strong>de</strong>t indtryk, at et ikke<br />
ubety<strong>de</strong>ligt antal unge kriminelle gennem<br />
påvirkningen i disse anstalter var blevet væsentligt<br />
bedre rustet til at klare tilværelsen i<br />
<strong>de</strong>t fri trods <strong>de</strong> handicap, <strong>de</strong> mødte med. En<br />
intensiv karaktermæssig påvirkning i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med fortsat oplæring i skolefag eller<br />
praktiske fag kombineret med en af forsorgsmyndighe<strong>de</strong>rne<br />
tilrettelagt plan for en god<br />
start med hensyn til arbej<strong>de</strong> og ophold i en<br />
fri tilværelse må antages i mange tilfæl<strong>de</strong> at<br />
have skabt go<strong>de</strong> forudsætninger for en fremtidig<br />
kriminalitetfri tilværelse.<br />
Den nu fremsatte kritik mod ungdomsfængselsinstitutionen<br />
tager i særlig grad<br />
sigte på tidsubestemthe<strong>de</strong>n og synes navnlig<br />
at bygge på følgen<strong>de</strong> mere almin<strong>de</strong>lige synspunkter:<br />
1) En almin<strong>de</strong>lig ten<strong>de</strong>ns til at begrænse anven<strong>de</strong>lsen<br />
af frihedsberøvelse.<br />
2) En generel afstandtagen fra anven<strong>de</strong>lse<br />
af tidsubestemte sanktioner og i sammenhæng<br />
hermed betragtninger om<br />
større plads for proportionalitetsmæssige<br />
hensyn ved sanktionsfastsættelsen.<br />
3) En stigen<strong>de</strong> pessimisme med hensyn til<br />
behandlingsmulighe<strong>de</strong>rne in<strong>de</strong>nfor ungdomsfængslerne,<br />
blandt an<strong>de</strong>t med henvisning<br />
til recidivtallene og til at <strong>de</strong>n senere<br />
tids kriminologiske un<strong>de</strong>rsøgelser<br />
går i retning af, at behandlingsresultaterne<br />
menes at blive <strong>de</strong> samme, uanset<br />
hvilke sanktionsformer <strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>s fra<br />
samfun<strong>de</strong>ts si<strong>de</strong>.<br />
ad 1. Til disse betragtninger kan anføres,<br />
at selvom man generelt må være enig i <strong>de</strong>t<br />
hensigtsmæssige i at begrænse frihedsstraffens<br />
anven<strong>de</strong>lse mest muligt, forekommer<br />
<strong>de</strong>t dog utvivlsomt, at <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s en gruppe<br />
unge - formentlig dog noget mindre end <strong>de</strong>n<br />
<strong>de</strong>r i øjeblikket er placeret in<strong>de</strong>nfor institutionen<br />
- som har et behov for påvirkning af<br />
<strong>de</strong>n i straffeloven forudsatte art, <strong>de</strong>r alene
vil kunne fyl<strong>de</strong>stgøres gennem en eller an<strong>de</strong>n<br />
form for frihedsberøvelse.<br />
Spørgsmålet bliver imidlertid, hvorle<strong>de</strong>s<br />
man fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n mest adæqvate form herfor,<br />
som giver <strong>de</strong> bedste behandlingsmæssige<br />
mulighe<strong>de</strong>r sigten<strong>de</strong> på at tilvejebringe <strong>de</strong>n<br />
samfundsmæssige tilpasning, som <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
har behov for. I <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse mel<strong>de</strong>r<br />
sig navnlig <strong>de</strong>t spørgsmål, hvilken form<br />
for frihedsberøvelse eller an<strong>de</strong>n sanktion<br />
man som alternativ til ungdomsfængselsstraffen<br />
kunne tænke sig anvendt overfor <strong>de</strong><br />
helt unge in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>t nuværen<strong>de</strong> ungdomsfængselsklientel<br />
- <strong>de</strong> 15-18 årige - samt<br />
overfor sinkerne og <strong>de</strong>m med fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
psykiatriske problemer, jfr. bemærkningerne<br />
ovenfor om <strong>de</strong> sidstnævnte grupper.<br />
Ad 2. Kritikken af tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />
tager i særlig grad sigte på følgen<strong>de</strong>:<br />
a) At <strong>de</strong>r er et misforhold mellem <strong>de</strong>n tid<br />
tilbagehol<strong>de</strong>lse sker i ungdomsfængslet<br />
og varighe<strong>de</strong>n af en eventuel i ste<strong>de</strong>t herfor<br />
idømt almin<strong>de</strong>lig fængselsstraf. I forbin<strong>de</strong>lse<br />
hermed har man i <strong>de</strong>t hele fremhævet<br />
manglen<strong>de</strong> proportionalitet mellem<br />
ungdomsfængselsstraffen og <strong>de</strong>n kriminalitet,<br />
som fører til anbringelse i ungdomsfængsel.<br />
b) Den af ubestemthe<strong>de</strong>n følgen<strong>de</strong> psykiske<br />
belastning for <strong>de</strong>n indsatte.<br />
Ad a) Vedrøren<strong>de</strong> tilbagehol<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>n i<br />
ungdomsfængslet un<strong>de</strong>r første ophold i <strong>de</strong>tte<br />
skal nævnet henvise til, at <strong>de</strong>n gennemsnitlige<br />
opholdstid ifølge straffelovskommissionens<br />
betænkning om ungdomskriminalitet<br />
allere<strong>de</strong> før 1953 hav<strong>de</strong> vist en nedadgåen<strong>de</strong><br />
ten<strong>de</strong>ns og såle<strong>de</strong>s for perio<strong>de</strong>n si<strong>de</strong>n 1933<br />
udgjor<strong>de</strong> IV2 til 2 år. En statistik omfatten<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong> fra Møgelkær, Søbysøgaard og<br />
Nyborg i første halv<strong>de</strong>l af 1971 førstegangsløsladte<br />
— i alt 169 — viser, at gennemsnitsopholdsti<strong>de</strong>n<br />
(inclusive varetægtsfængsling,<br />
men med bortseen fra udståe<strong>de</strong> disciplinærstraffe)<br />
var ca. 1 år 2 måne<strong>de</strong>r. I <strong>de</strong>tte tal er<br />
imidlertid inclu<strong>de</strong>ret varetægtsophold, som<br />
vedrører tidligere tiltalefrafald eller betinge<strong>de</strong><br />
domme, som er medoptaget un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n<br />
seneste sag. Gennemsnitlig udgjor<strong>de</strong> sådanne<br />
varetægtsfængslinger 24 dage, men da <strong>de</strong><br />
faktisk kun forekommer i en begrænset <strong>de</strong>l<br />
af <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal domfæl<strong>de</strong>lser vil <strong>de</strong>r i<br />
<strong>de</strong> enkelte tilfæl<strong>de</strong> som følge af varetægts-<br />
365<br />
fradraget kunne blive tale om en meget væsentlig<br />
begrænsning af opholdsti<strong>de</strong>n i ungdomsfængslet<br />
som følge af en varetægtsfængsling,<br />
<strong>de</strong>r ikke vedrører <strong>de</strong>n senest begåe<strong>de</strong><br />
kriminalitet.<br />
På baggrund af <strong>de</strong> nævnte tal kan <strong>de</strong>t<br />
ikke afvises, at idømmelse af ungdomsfængsel<br />
generelt set har medført en længere tilbagehol<strong>de</strong>lse,<br />
end tilfæl<strong>de</strong>t ville have været, såfremt<br />
almin<strong>de</strong>lig fængselsstraf var blevet anvendt.<br />
Dette er søgt belyst ved en af direktoratet<br />
iværksat un<strong>de</strong>rsøgelse, i<strong>de</strong>t man har anmo<strong>de</strong>t<br />
en række dommere om at oplyse,<br />
hvorle<strong>de</strong>s <strong>de</strong> i sidste halvår af 1968 pådømte<br />
sager, i hvilke ungdomsfængsel er idømt,<br />
skønnes at ville være fal<strong>de</strong>t ud, såfremt anven<strong>de</strong>lse<br />
af ungdomsfængsel ikke hav<strong>de</strong><br />
stået åben. Resultatet af <strong>de</strong>nne enquete var,<br />
at en tredie<strong>de</strong>l af <strong>de</strong> til ungdomsfængsel<br />
dømte skønne<strong>de</strong>s at ville have fået mere end<br />
1 års fængsel, resten 1 år og <strong>de</strong>run<strong>de</strong>r; herved<br />
må imidlertid <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige adgang til<br />
prøveløsla<strong>de</strong>lse for fængselsstraf tages i betragtning.<br />
En sådan efterfølgen<strong>de</strong> vur<strong>de</strong>ring<br />
er selvfølgelig såre vanskelig at foretage, og<br />
<strong>de</strong>ns værdi må i <strong>de</strong>t hele forekomme temmelig<br />
problematisk, ikke kun på grund af <strong>de</strong>t<br />
begrænse<strong>de</strong> antal sager un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatte<strong>de</strong>,<br />
men også fordi <strong>de</strong>n formentlig er påvirket<br />
af, at <strong>de</strong> adspurgte dommere mere eller<br />
mindre bevidst har været påvirket af, at besvarelsen<br />
ikke kom til at afvige for meget fra<br />
<strong>de</strong>t fastsatte minimum for ungdomsfængsel.<br />
I forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong>t anførte om 1. gang<br />
opholdsti<strong>de</strong>rne skal nævnes, at gennemsnitsopholdsti<strong>de</strong>rne<br />
ifølge tallene fra 1971 for<br />
2.gangsindsatte og 3.gangsindsatte udgjor<strong>de</strong><br />
henholdsvis IV2 måned og 6 måne<strong>de</strong>r (inclusive<br />
varetægt, men bortset fra strafcelleophold),<br />
hvilket i forhold til tallene for alle<br />
genindsatte i 1965 (ca. 12 V2 måned) er en<br />
meget væsentlig reduktion.<br />
Der er iøvrigt intet overrasken<strong>de</strong> i konstatering<br />
af <strong>de</strong>n relativt længere tilbagehol<strong>de</strong>lsestid<br />
i ungdomsfængslerne. Domstolenes<br />
begrun<strong>de</strong>lse for at idømme ungdomsfængselsstraf<br />
har utvivlsomt været <strong>de</strong>t særlige i<br />
loven forudsatte behandlingsmæssige formål<br />
med <strong>de</strong>nne strafart, men når <strong>de</strong>nne forudsætning<br />
ikke er til ste<strong>de</strong> som antaget i enqueten,<br />
er <strong>de</strong>t forståeligt, at besvarelsen fører til<br />
udmåling af en kortere fængselsstraf. I <strong>de</strong>nne<br />
forbin<strong>de</strong>lse kan <strong>de</strong>t iøvrigt anføres, at når<br />
<strong>de</strong>t i diskussionen om kriminalforsorgen er
levet gjort gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, at domstolene næppe<br />
i mange tilfæl<strong>de</strong> dømmer til frihedsstraf ud<br />
fra behandlingsmæssige grun<strong>de</strong>, er <strong>de</strong>t et<br />
synspunkt, som i hvert fald ikke har haft og<br />
stadig ikke har gyldighed for så vidt angår<br />
idømmelse af ungdomsfængselsstraf.<br />
Man kan i tilslutning hertil stille <strong>de</strong>t<br />
spørgsmål, om <strong>de</strong>r af domstolene tillægges<br />
proportionalitetsmæssige betragtninger tilstrækkelig<br />
vægt ved idømmelse af ungdomsfængselsstraffe.<br />
Nogen ajourført opgørelse<br />
af <strong>de</strong>n nærmere beskaffenhed af <strong>de</strong>n kriminalitet,<br />
som fører til idømmelse af ungdomsfængsel,<br />
fin<strong>de</strong>s ikke. Statistikken fra K. O.<br />
Christiansen i betænkningen fra straffelovskommissionen<br />
viste for ti<strong>de</strong>n indtil 1953<br />
kun hoved<strong>de</strong>liktets art og for så vidt angår<br />
en mere begrænset kreds af ungdomsfængselsfanger<br />
antallet af kriminelle forhold,<br />
men <strong>de</strong>n giver ikke et fyl<strong>de</strong>stgøren<strong>de</strong> bille<strong>de</strong><br />
til belysning af problemet. Det er dog vist<br />
berettiget at hæv<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r i hvert fald i <strong>de</strong><br />
senere år har været en ten<strong>de</strong>ns til fra domstolenes<br />
si<strong>de</strong> at stille noget større krav med<br />
hensyn til kriminalitetens omfang og alvor<br />
for at idømme ungdomsfængsel. På <strong>de</strong>n<br />
an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> må <strong>de</strong>t erindres, at idømmelse af<br />
ungdomsfængsel ofte sker på baggrund af<br />
tidligere med tiltalefrafald afgjort kriminalitet,<br />
også i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />
ikke har fun<strong>de</strong>t anledning til at genoptage<br />
sådanne forhold un<strong>de</strong>r tiltalen i ungdomsfængselssagen,<br />
eller en forudgåen<strong>de</strong><br />
betinget dom, som indgår i ungdomsfængselsdommen.<br />
Den aktuelle kriminalitet, <strong>de</strong>r<br />
udløser dommen til ungdomsfængsel, har<br />
<strong>de</strong>rfor un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n isoleret betragtet været<br />
ret beske<strong>de</strong>n, et forhold som utvivlsomt i<br />
mange tilfæl<strong>de</strong> er medvirken<strong>de</strong> til, at mange<br />
indsatte betragter ungdomsfængselssanktionen<br />
som en urimelig hård reaktion.<br />
Ad b) Kritikken af ungdomsfængselsinstitutionen<br />
har blandt <strong>de</strong> negative virkninger af<br />
tidsubestemthe<strong>de</strong>n i særlig grad fremhævet<br />
<strong>de</strong>n psykiske belastning, som <strong>de</strong>nne medfører<br />
for <strong>de</strong>n indsatte, samt <strong>de</strong>t afhængighedsforhold<br />
til personale og le<strong>de</strong>lse i fængslerne,<br />
som tidsubestemthe<strong>de</strong>n kan give anledning<br />
til. Derudover er nævnt, at ubestemthe<strong>de</strong>n<br />
fremmer undvigelser.<br />
Som anført overfor overstiger <strong>de</strong>n gennemsnitlige<br />
opholdstid ved førstegangs ophold<br />
i ungdomsfængsel for ti<strong>de</strong>n ikke 1 år 2<br />
366<br />
måne<strong>de</strong>r. Set på baggrund af <strong>de</strong>n normale<br />
minimumstid på 1 år, som i realiteten ikke<br />
fraviges, bliver ubestemthe<strong>de</strong>n <strong>de</strong>rfor for så<br />
vidt angår førstegangs ophold af ret begrænset<br />
omfang. På fællesmø<strong>de</strong>r mellem fængselsnævnet<br />
og fængselsinspektørerne er <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s<br />
givet udtryk for, at ubestemthe<strong>de</strong>n<br />
reelt kun er et spørgsmål om løsla<strong>de</strong>lse ved 1<br />
år eller in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> 3 måne<strong>de</strong>r.<br />
For nævnet er <strong>de</strong>t selvsagt vanskeligt at<br />
vur<strong>de</strong>re betydningen af <strong>de</strong>n nævnte psykiske<br />
belastning. På forhånd skulle man synes, at<br />
<strong>de</strong>t for så vidt angår førstegangsindsatte<br />
hav<strong>de</strong> formodningen mod sig, at et spillerum<br />
på indtil 3 måne<strong>de</strong>r skulle kunne have<br />
nogen afgøren<strong>de</strong> betydning. Det er forståeligt,<br />
at <strong>de</strong>r, når løsla<strong>de</strong>lsesspørgsmålet begyn<strong>de</strong>r<br />
at blive aktuel, kan opstå en spænding<br />
og uro hos <strong>de</strong>n indsatte, som kan give<br />
sig uheldige udslag, men man har på <strong>de</strong>n<br />
an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> <strong>de</strong>t indtryk, at <strong>de</strong> indsatte hurtigt<br />
gennem <strong>de</strong> andre indsatte og ved samtaler<br />
med funktionærerne er fuldt fortrolige med<br />
<strong>de</strong> sædvanlige løsla<strong>de</strong>lsesterminer, og at <strong>de</strong><br />
ikke sjæl<strong>de</strong>nt har et overor<strong>de</strong>ntlig realistisk<br />
syn på løsla<strong>de</strong>lseschancerne, som <strong>de</strong> er i<br />
stand til at vur<strong>de</strong>re med ret god sikkerhed.<br />
At <strong>de</strong> verbalt ved fremstillinger overfor nævnet<br />
giver udtryk for en herfra helt forskellig<br />
vur<strong>de</strong>ring kan ikke undre, og <strong>de</strong>t kan heller<br />
ikke overraske, at <strong>de</strong>, når <strong>de</strong> i andre tilfæl<strong>de</strong><br />
for eksempel af pressen og andre massemedier<br />
konfronteres med spørgsmålet om tidsubestemthe<strong>de</strong>ns<br />
problemer, vil være tilbøjelige<br />
til at tillægge <strong>de</strong>n nævnte psykiske belastning<br />
en større betydning, end <strong>de</strong>t reelt er<br />
tilfæl<strong>de</strong>t. Det skulle iøvrigt synes muligt for<br />
anstaltsle<strong>de</strong>lsen gennem orientering om løsla<strong>de</strong>lseschancerne<br />
i nogen grad at modvirke<br />
sådanne uheldige virkninger af ubestemthe<strong>de</strong>n,<br />
hvilket <strong>de</strong>r også fra fængselsle<strong>de</strong>rnes<br />
si<strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> nævnte fællesmø<strong>de</strong>r er givet<br />
udtryk for.<br />
Det kan heller ikke u<strong>de</strong>lukkes, at nogle<br />
indsatte, når løsla<strong>de</strong>lsestidspunktet afhænger<br />
af et skøn, hvori blandt an<strong>de</strong>t indgår anstaltsle<strong>de</strong>lsens<br />
bedømmelse af <strong>de</strong>res forhold<br />
un<strong>de</strong>r afsoningen, vil kunne føle sig i et<br />
slags afhængighedsforhold til le<strong>de</strong>lse og<br />
funktionærer og at <strong>de</strong>tte kan føre til øjentjeneri<br />
og lignen<strong>de</strong>. Som regel vil man dog<br />
være i stand til at gennemskue <strong>de</strong>tte, og problemet<br />
synes i hvert fald ikke at være af en<br />
sådan størrelsesor<strong>de</strong>n, at <strong>de</strong>r <strong>de</strong>ri kan fin<strong>de</strong>s
noget vægtigt argument imod tidsubestemthe<strong>de</strong>n.<br />
Hvad en<strong>de</strong>lig angår spørgsmålet om undvigelsernes<br />
sammenhæng med ubestemthe<strong>de</strong>n,<br />
kan <strong>de</strong>t vel ikke bestri<strong>de</strong>s, at usikkerhe<strong>de</strong>n<br />
om løsla<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>n i visse tilfæl<strong>de</strong> har<br />
givet anledning til undvigelser. Foreliggen<strong>de</strong><br />
statistiske oplysninger viser, at undvigelsesprocenten<br />
i forhold til antallet af hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
er væsentlig større i <strong>de</strong> åbne ungdomsfængsler<br />
end i <strong>de</strong> øvrige åbne anstalter,<br />
vel nærmest 4 gange så stor. løvrigt er <strong>de</strong>r<br />
tale om en meget mærkbar stigning i <strong>de</strong> seneste<br />
2-3 år, en stigning som <strong>de</strong>t næppe er<br />
helt ubegrun<strong>de</strong>t at sætte i forbin<strong>de</strong>lse med<br />
<strong>de</strong>n i disse år gennemførte udvi<strong>de</strong><strong>de</strong> adgang<br />
til orlov og frigång m. v. samt vel også med<br />
<strong>de</strong>n generelle liberalisering, som på andre<br />
må<strong>de</strong>r er gennemført in<strong>de</strong>nfor ungdomsfængselsinstitutionen,<br />
herun<strong>de</strong>r muligt også<br />
<strong>de</strong>n mildnelse, <strong>de</strong>r er sket med hensyn til følgerne<br />
af undvigelse. Om <strong>de</strong>r kan påvises<br />
nogen direkte sammenhæng mellem tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />
og undvigelserne er vel problematisk,<br />
men <strong>de</strong>t synes en nærliggen<strong>de</strong> mulighed,<br />
at også ungdomsfængselsklientellets<br />
al<strong>de</strong>r og manglen<strong>de</strong> mo<strong>de</strong>nhed og vanen fra<br />
<strong>de</strong> talrige rømninger fra børne- og ungdomsforsorgens<br />
institutioner spiller en ikke uvæsentlig<br />
rolle; i mange tilfæl<strong>de</strong> er <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
måske netop rømt fra sådanne institutioner<br />
i håbet om så at blive idømt tidsbestemt<br />
straf i ste<strong>de</strong>t for <strong>de</strong>t ligele<strong>de</strong>s tidsubestemte<br />
ophold på ungdomshjemmet.<br />
Det har y<strong>de</strong>rligere været anført, at ubestemthe<strong>de</strong>n<br />
skulle hindre en rationel planlægning<br />
af <strong>de</strong>n indsattes ophold og fremtid<br />
efter løsla<strong>de</strong>lsen. Hertil skal bemærkes, at<br />
med <strong>de</strong>n meget begrænse<strong>de</strong> karakter, som<br />
ubestemthe<strong>de</strong>n faktisk har, og med <strong>de</strong>n smidighed<br />
løsla<strong>de</strong>lsesproceduren administreres<br />
på, synes <strong>de</strong>tte efter erfaringerne i fængselsnævnet<br />
ikke at kunne være noget væsentligt<br />
problem. Det må tværtimod forekomme vanskeligere<br />
at tilrettelægge <strong>de</strong>t bedste løsla<strong>de</strong>lsestidspunkt<br />
til en bestemt prøveløsla<strong>de</strong>lsesdato,<br />
<strong>de</strong>r for eksempel u<strong>de</strong>lukker hensyntagen<br />
til tidspunktet for afslutning af et kursus<br />
eller til beskæftigelsesmulighe<strong>de</strong>rne, jfr. ne<strong>de</strong>nfor.<br />
De ovennævnte argumenter, som med<br />
større eller mindre styrke kan føres i marken<br />
mod tidsubestemthe<strong>de</strong>n i ungdomsfængselsstraffen,<br />
må imidlertid vejes imod <strong>de</strong> argu-<br />
367<br />
menter, som anføres for ubestemthe<strong>de</strong>ns positive<br />
virkning, og som i sin tid har været bestemmen<strong>de</strong><br />
for indførelsen af <strong>de</strong>n <strong>de</strong>lvise<br />
tidsubestemte ungdomsfængselsstraf, og hvis<br />
bærekraft indtil <strong>de</strong> senere år ikke er blevet<br />
bestridt.<br />
Som et væsentligt argument for ubestemthe<strong>de</strong>n<br />
har såle<strong>de</strong>s været anført, at <strong>de</strong>n<br />
kunne udnyttes pædagogisk, navnlig såle<strong>de</strong>s,<br />
at udsigten til en fortsat tilbagehol<strong>de</strong>lse<br />
kunne motivere <strong>de</strong>n indsatte til at indtage en<br />
mere positiv stilling til behandlingen og <strong>de</strong>rmed<br />
føre ham ind i en gunstigere udvikling.<br />
Dette synspunkt er med styrke blandt an<strong>de</strong>t<br />
blevet gjort gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> af inspektør Aage<br />
Hansen, som i en tidligere re<strong>de</strong>gørelse vedrøren<strong>de</strong><br />
Søbysøgaard har givet udtryk for, at<br />
for næsten alle vil ophol<strong>de</strong>ts ubestemte varighed<br />
i forbin<strong>de</strong>lse med mulighe<strong>de</strong>n for at<br />
fremskyn<strong>de</strong> løsla<strong>de</strong>lsen ved godt forhold i<br />
anstalten før eller senere blive en spore til<br />
arbejdsflid og efterrettelighed og <strong>de</strong>rmed<br />
noget sær<strong>de</strong>les positivt. Nogle af <strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong><br />
anstaltsle<strong>de</strong>re vil imidlertid ikke tillægge<br />
ubestemthe<strong>de</strong>n en sådan pædagogisk<br />
værdi og har tværtimod givet udtryk for, at<br />
en pædagogisk udnyttelse af tidsubestemthe<strong>de</strong>n,<br />
såle<strong>de</strong>s som løsla<strong>de</strong>lsespraksis har udviklet<br />
sig, i virkelighe<strong>de</strong>n ikke la<strong>de</strong>r sig gennemføre,<br />
når behandlingshensynet krydses<br />
af såvel proportionalitetshensyn som hensyn<br />
til retssikkerhe<strong>de</strong>n. Hertil kan bemærkes, at<br />
<strong>de</strong>t i praksis kan være meget vanskeligt at<br />
fastsætte <strong>de</strong>n optimale tilbagehol<strong>de</strong>lsestid.<br />
Nævnets udgangspunkt ved afgørelsen om<br />
løsla<strong>de</strong>lse har været, at løsla<strong>de</strong>lse bør fin<strong>de</strong><br />
sted på <strong>de</strong>t behandlingsmæssigt gunstigste<br />
tidspunkt modificeret på <strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, at retsbeskyttelseshensyn<br />
danner <strong>de</strong>n øvre grænse<br />
og generelle retssikkerhedsbetragtninger <strong>de</strong>n<br />
nedre grænse for ophol<strong>de</strong>ts varighed. Det<br />
kan ikke bestri<strong>de</strong>s, at afvejningen af disse<br />
hensyn til ti<strong>de</strong>r kan vol<strong>de</strong> bety<strong>de</strong>lige vanskelighe<strong>de</strong>r,<br />
og at <strong>de</strong>t skøn, som skal udøves<br />
såvel fra anstalten som fra nævnets si<strong>de</strong>, ofte<br />
må være behæftet med en ikke ubety<strong>de</strong>lig<br />
usikkerhed. Det sker da heller ikke sjæl<strong>de</strong>nt,<br />
at resultatet af en prøveløsla<strong>de</strong>lse fal<strong>de</strong>r væsentlig<br />
an<strong>de</strong>rle<strong>de</strong>s ud - bå<strong>de</strong> i negativ og positiv<br />
retning — end anstaltsle<strong>de</strong>lse og nævn<br />
forventer. Man kan dog udfra <strong>de</strong> mere generelle<br />
erfaringer i nævnet ikke <strong>de</strong>le <strong>de</strong>t pessimistiske<br />
syn på mulighe<strong>de</strong>n af at udnytte<br />
tidsubestemthe<strong>de</strong>n i positiv retning. Pessi-
mismen står imidlertid nok i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med, at man i <strong>de</strong> senere år er kommet ind på<br />
en løsla<strong>de</strong>lsespraksis, hvor behandlingsmæssige<br />
synspunkter med hensyn til opnåelse af<br />
større stabilitet og mo<strong>de</strong>nhed hos <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
i for høj grad er trængt tilbage til for<strong>de</strong>l<br />
for proportionalitetsmæssige betragtninger.<br />
Nævnets egne erfaringer må selvfølgelig<br />
på <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong> være mere begrænset end<br />
anstaltsle<strong>de</strong>rnes, men u<strong>de</strong>n at kunne belyse<br />
<strong>de</strong>t statistisk er <strong>de</strong>t nævnets opfattelse, at<br />
<strong>de</strong>r har foreligget et ikke helt ringe antal tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor en tilken<strong>de</strong>givelse om mulighe<strong>de</strong>n<br />
for en løsla<strong>de</strong>lse in<strong>de</strong>nfor en kortere tid<br />
un<strong>de</strong>r forudsætning af en mere positiv holdning<br />
eller en større arbejdsmæssig indsats<br />
fra <strong>de</strong>n indsatte eller blot en kortere konfliktfri<br />
perio<strong>de</strong> har givet resultater. At <strong>de</strong>n<br />
bliven<strong>de</strong> karakter af en sådan ændret holdning<br />
hos <strong>de</strong>n indsatte kan være dubiøs, kan<br />
vel ikke bestri<strong>de</strong>s, men <strong>de</strong>t må dog vist i sig<br />
selv betragtes som noget positivt, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
blot i en kortere perio<strong>de</strong> har været<br />
i stand til at tvinge sig selv til en holdning<br />
og opførsel, som i højere grad svarer til,<br />
hvad <strong>de</strong>r vil blive krævet af ham i tilværelsen<br />
u<strong>de</strong>n for anstalterne.<br />
Ad 3. Dette fører ind på <strong>de</strong>t generelle<br />
spørgsmål om <strong>de</strong> behandlingsmæssige mulighe<strong>de</strong>r<br />
og disses sammenhæng med tidsubestemthe<strong>de</strong>n.<br />
Ifølge straffelovens oprin<strong>de</strong>lige<br />
formulering var formålet med ungdomsfængselsstraffen<br />
at un<strong>de</strong>rgive <strong>de</strong> unge kriminelle<br />
varige opdragen<strong>de</strong> og uddannen<strong>de</strong> foranstaltninger,<br />
som var formålstjenlige for at<br />
modarbej<strong>de</strong> forbry<strong>de</strong>riske tilbøjelighe<strong>de</strong>r,<br />
hang til lediggang eller slet selskab, som<br />
måtte antages at ligge bag kriminaliteten.<br />
Ifølge <strong>de</strong>n ved straffelovsændringen af 1965<br />
gennemførte formulering skal <strong>de</strong>r ved fuldbyr<strong>de</strong>lsen<br />
af ungdomsfængselsstraffen lægges<br />
vægt på <strong>de</strong> unges sociale og karaktermæssige<br />
udvikling gennem arbejdstræning,<br />
oplæring og un<strong>de</strong>rvisning. Mulighe<strong>de</strong>rne for<br />
at løse en sådan opgave afhænger i meget bety<strong>de</strong>lig<br />
grad af, om <strong>de</strong> ydre rammer herfor er<br />
til ste<strong>de</strong>. Det er for en meget væsentlig <strong>de</strong>l et<br />
spørgsmål om beskæftigelsesmulighe<strong>de</strong>rne<br />
in<strong>de</strong>nfor anstalterne, om værkste<strong>de</strong>r, tilstrækkelige<br />
lærerkræfter og psykiatrisk og<br />
psykologisk bistand m. v.<br />
368<br />
Det må erken<strong>de</strong>s, at i hvert fald i visse<br />
henseen<strong>de</strong>r har <strong>de</strong> krav, som må stilles, ikke<br />
været opfyldt på <strong>de</strong> forskellige anstalter, og<br />
at navnlig forhol<strong>de</strong>ne i <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel<br />
i Nyborg har la<strong>de</strong>t meget tilbage<br />
at ønske, hvad <strong>de</strong>r i særlig grad står i<br />
forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong>ttes placering in<strong>de</strong>nfor<br />
rammerne af <strong>de</strong>t gamle statsfængsel. Det er<br />
imidlertid åbenbart, at bygningsmæssige og<br />
andre ydre mangler ikke kan være afgøren<strong>de</strong><br />
for stillingtagen til spørgsmålet om bevarelse<br />
af ungdomsfængselsinstitutionen med <strong>de</strong>ns<br />
særlige struktur og målsætning. Men med<br />
<strong>de</strong>t nævnte forbehold synes <strong>de</strong>t berettiget at<br />
hæv<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>t muliges grænser<br />
gennem årene er y<strong>de</strong>t en meget bety<strong>de</strong>lig<br />
indsats for at leve op til <strong>de</strong> krav, som lovgiverne<br />
har stillet. Mulighe<strong>de</strong>rne for i anstalterne<br />
at kunne påbegyn<strong>de</strong> eller fortsætte en<br />
uddannelse er i stigen<strong>de</strong> omfang i <strong>de</strong> senere<br />
år blevet fulgt op af ordninger med udgang<br />
fra anstalterne eller ophold gennem længere<br />
tid u<strong>de</strong>nfor disse på orlovsbasis i lærepladser<br />
eller på an<strong>de</strong>t grundlag hos private arbejdsgivere,<br />
eller med udgang til uddannelse<br />
på teknisk skole, specialarbej<strong>de</strong>rkursus, højskoler<br />
eller lignen<strong>de</strong>, ofte i forbin<strong>de</strong>lse med<br />
en planlagt løsla<strong>de</strong>lse. En opgørelse over<br />
procenttallene af indsatte, som i februar<br />
1970 hav<strong>de</strong> adgang til uddannelse af forskellig<br />
art, viste for Kærshovedgaard, Søbysøgaard<br />
og Møgelkær følgen<strong>de</strong> tal: 48, 30 og<br />
ca. 48 pct.; <strong>de</strong>t skal tilføjes, at tilsvaren<strong>de</strong><br />
tal for <strong>de</strong> i Nørre Sne<strong>de</strong> statsfængsel indsatte<br />
udgjor<strong>de</strong> ca. 20 pct.<br />
Det kan i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse anføres, at <strong>de</strong>r<br />
ved administrationen af løsla<strong>de</strong>lserne udvises<br />
en meget bety<strong>de</strong>lig smidighed med sigte<br />
på at opnå, at løsla<strong>de</strong>lsestidspunkterne med<br />
udnyttelse af <strong>de</strong> mulighe<strong>de</strong>r, som netop <strong>de</strong>n<br />
tidsubestemte straf giver, afpasses efter <strong>de</strong><br />
ordninger, <strong>de</strong>r kan etableres med hensyn til<br />
frigång, orlov, uddannelse m. v. af <strong>de</strong>n ovennævnte<br />
art, i nogle tilfæl<strong>de</strong> med <strong>de</strong>n følge, at<br />
løsla<strong>de</strong>lsen bliver skubbet frem til et tidligere<br />
tidspunkt end <strong>de</strong>t elleres ville være normalt,<br />
i andre tilfæl<strong>de</strong> med <strong>de</strong>n modsatte<br />
virkning, i sidstnævnte tilfæl<strong>de</strong> iøvrigt ikke<br />
sjæl<strong>de</strong>nt i fuld overensstemmelse med <strong>de</strong>n<br />
indsattes eget ønske.<br />
Det har været anført, at <strong>de</strong> beskæftigelsesmæssige<br />
mulighe<strong>de</strong>r in<strong>de</strong>nfor ungdomsfængslerne<br />
har været for begrænse<strong>de</strong> og ikke i<br />
overensstemmelse med ti<strong>de</strong>ns krav, og <strong>de</strong>t
må erken<strong>de</strong>s, at for eksempel uddannelsen<br />
in<strong>de</strong>nfor landbrug og gartneri, som navnlig<br />
tidligere mange indsatte var beskæftiget<br />
med, såle<strong>de</strong>s som forhol<strong>de</strong>ne har udviklet sig<br />
i <strong>de</strong>t fri samfund kun vil komme en ret begrænset<br />
kreds af <strong>de</strong> indsatte til go<strong>de</strong>. Det er<br />
formentlig også rigtigt, som <strong>de</strong>t er blevet anført,<br />
at en ikke uvæsentlig <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> indsatte<br />
efter løsla<strong>de</strong>lsen søger ind i beskæftigelse,<br />
hvor <strong>de</strong>n uddannelse, <strong>de</strong> har fået un<strong>de</strong>r ophol<strong>de</strong>t<br />
i ungdomsfængslet, ikke direkte kommer<br />
<strong>de</strong>m til go<strong>de</strong>. Med <strong>de</strong>n mangel på stabilitet,<br />
man også efter løsla<strong>de</strong>lsen må forudse<br />
hos <strong>de</strong> unge, er <strong>de</strong>r vel intet overrasken<strong>de</strong><br />
heri, og <strong>de</strong>t er i hvert fald ikke rimeligt at<br />
drage <strong>de</strong>n konsekvens heraf, at oplæringen i<br />
anstalterne har været formålsløs. Dels vil <strong>de</strong><br />
måske på et senere tidspunkt få direkte gavn<br />
af <strong>de</strong>n uddannelse <strong>de</strong> har fået, <strong>de</strong>ls ligger<br />
<strong>de</strong>r vel allere<strong>de</strong> en værdi <strong>de</strong>ri, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
gennem en længere perio<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r anstaltsophol<strong>de</strong>t<br />
har været tvunget til regelmæssigt<br />
arbej<strong>de</strong> og har vænnet sig til at samvirke<br />
med andre på en arbejdsplads på vilkår,<br />
som i hvert fald nærmer sig forhol<strong>de</strong>ne<br />
i <strong>de</strong>n frie tilværelse. Efter nævnets erfaringer<br />
fra indberetninger om prøveti<strong>de</strong>ns forløb<br />
og fra sager, som har ført til genindsættelse,<br />
kan <strong>de</strong>r naturligvis noteres talrige skuffelser,<br />
hvor ungdomsfængslets bestræbelser har<br />
været resultatløse, men <strong>de</strong>t er på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />
si<strong>de</strong> givet, at man ikke sjæl<strong>de</strong>nt stø<strong>de</strong>r på tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor <strong>de</strong>t helt klart har vist sig, at ungdomsfængslet<br />
gennem oplæring og uddannelse<br />
har gjort <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bedre rustet<br />
til at klare kravene i en fri tilværelse.<br />
Det er blevet anført som et argument<br />
imod bevarelsen af ungdomsfængslet i sin<br />
nuværen<strong>de</strong> form, at <strong>de</strong> pædagogiske og uddannelsesmæssige<br />
mulighe<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r rummes<br />
in<strong>de</strong>nfor ungdomsfængslerne, i stigen<strong>de</strong> grad<br />
nu også fin<strong>de</strong>s in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige<br />
statsfængsel og at <strong>de</strong>r <strong>de</strong>rfor ikke er <strong>de</strong>t<br />
samme behov for at oprethol<strong>de</strong> ungdomsfængsler<br />
med tidsubestemt straf. En på direktoratets<br />
foranledning i februar 1970<br />
iværksat sammenligning mellem ungdomsfængslerne<br />
i Søbysøgaard, Møgelkær og<br />
statsfængslerne i Nørre Sne<strong>de</strong> og Kærshovedgaard<br />
peger i retning af, at <strong>de</strong>r vel i <strong>de</strong> senere<br />
år er sket en udvikling i <strong>de</strong>n nævnte<br />
henseen<strong>de</strong> in<strong>de</strong>nfor statsfængslerne, men at<br />
ungdomsfængslerne fortsat er bedre udrustet<br />
for så vidt angår un<strong>de</strong>rvisningsmulighe<strong>de</strong>r,<br />
47<br />
369<br />
ligesom un<strong>de</strong>rvisningsfrekvensen er større,<br />
samt at variationen af arbejdstilbud er større<br />
i ungdomsfængslerne end i statsfængslerne,<br />
lige som også anven<strong>de</strong>lsen af uddannelsesudgange<br />
er noget større for ungdomsfængselsfangerne,<br />
og et større antal af disse har gennemgået<br />
specialarbej<strong>de</strong>rkursus i eller u<strong>de</strong>n<br />
for anstalterne. Det er forståeligt og sær<strong>de</strong>les<br />
velbegrun<strong>de</strong>t, at ungdomsfængslerne har føringen<br />
på disse områ<strong>de</strong>r, og man kunne vel<br />
endda rejse <strong>de</strong>t spørgsmål, om <strong>de</strong>tte ikke i<br />
endnu højere grad bur<strong>de</strong> være tilfæl<strong>de</strong>t i betragtning<br />
af <strong>de</strong>t utvivlsomt større behov, ungdomsfængselsfangerne<br />
må have for pædagogisk<br />
og uddannelsesmæssig påvirkning, og<br />
<strong>de</strong> større mulighe<strong>de</strong>r <strong>de</strong>r bur<strong>de</strong> være for en<br />
påvirkning af <strong>de</strong>tte unge klientel, som for en<br />
stor <strong>de</strong>l kommer direkte fra institutioner<br />
un<strong>de</strong>r børneforsorgen, <strong>de</strong>r ikke har været i<br />
stand til at løse <strong>de</strong>nne opgave. Besøg på anstalten<br />
i Nørre Sne<strong>de</strong> giver i hvert fald indtryk<br />
af, at man i <strong>de</strong>nne anstalt står overfor et<br />
klientel af en beskaffenhed, som væsentlig<br />
afviger fra gennemsnittet af ungdomsfængselsfanger,<br />
og for hvem behandlingsmæssige<br />
foranstaltninger af karaktermæssig, pædagogisk<br />
og uddannelsesmæssig art i langt mindre<br />
grad synes påkrævet, hvorfor en sammenligning<br />
med <strong>de</strong>nne anstalt ikke synes relevant.<br />
I diskussionen i <strong>de</strong> senere år om tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />
er <strong>de</strong>r som ovenfor anført generelt<br />
rejst tvivl om værdien af effektiviteten<br />
af <strong>de</strong>n med forskellige former for frihedsstraf<br />
forbundne behandling, herun<strong>de</strong>r også<br />
ungdomsfængslerne, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r blandt an<strong>de</strong>t er<br />
henvist til, at <strong>de</strong>n senere tids kriminologiske<br />
forskning skal have gjort <strong>de</strong>t klart, hvor relativt<br />
lidt man ved, om hvilke typer af sanktioner<br />
og behandlingsformer <strong>de</strong>r er mest effektive<br />
overfor <strong>de</strong> forskellige kategorier af<br />
overtræ<strong>de</strong>re. På <strong>de</strong>nne baggrund er <strong>de</strong>t gjort<br />
gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>n behandling, <strong>de</strong>r iværksættes<br />
in<strong>de</strong>nfor fængselsvæsenets forskellige institutioner,<br />
i væsentlig grad må få en eksperimenteren<strong>de</strong><br />
karakter, og at <strong>de</strong>n usikkerhed,<br />
som <strong>de</strong>tte giver anledning til, bør føre<br />
til tilbagehol<strong>de</strong>nhed med hensyn til valg af<br />
behandlingsmidler, herun<strong>de</strong>r særlig varsomhed<br />
med anven<strong>de</strong>lse af langvarige og tidsubestemte<br />
frihedsberøvelser.<br />
Denne pessimisme med hensyn til <strong>de</strong> behandlingsmæssige<br />
mulighe<strong>de</strong>r synes også in<strong>de</strong>nfor<br />
<strong>de</strong> seneste år at have fået en <strong>de</strong>l udbre<strong>de</strong>lse<br />
blandt ungdomsfængslernes le<strong>de</strong>re
og funktionærer. Der er vist berettiget at<br />
sige, at man indtil omkring midten af tredserne<br />
såvel in<strong>de</strong>nfor anstalterne som blandt<br />
<strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r iøvrigt beskæftige<strong>de</strong> sig med fængselsforhold<br />
herhjemme, betragte<strong>de</strong> ungdomsfængslerne<br />
som en af <strong>de</strong> mest positive foranstaltninger<br />
in<strong>de</strong>nfor fængselsvæsenet, og <strong>de</strong><br />
daværen<strong>de</strong> le<strong>de</strong>re af ungdomsfængslerne<br />
synes uanset <strong>de</strong> skuffelser, som <strong>de</strong> fra tid til<br />
an<strong>de</strong>n blev konfronteret med, at være præget<br />
af tillid til værdien af <strong>de</strong>t pædagogiske og<br />
karaktermæssige behandlingsarbej<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />
blev y<strong>de</strong>t i anstalterne. De fra anstalterne i<br />
<strong>de</strong>n senere tid modtagne indstillinger og<br />
besog på anstalterne efterla<strong>de</strong>r imidlertid nu<br />
<strong>de</strong>t indtryk, at <strong>de</strong>n senere tids diskussion om<br />
ungdomsfængslerne har givet anledning til<br />
en pessimisme hos le<strong>de</strong>re og funktionærer,<br />
som ikke sjæl<strong>de</strong>nt giver sig udslag i en un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n<br />
næsten <strong>de</strong>faitistisk indstilling med<br />
hensyn til mulighe<strong>de</strong>rne for at opnå nogen<br />
udvikling hos <strong>de</strong> indsatte ved y<strong>de</strong>rligere tilbagehol<strong>de</strong>lse.<br />
Man er næsten tilbøjelig til at<br />
gøre behandlingsproblemet til et spørgsmål<br />
om i <strong>de</strong>t væsentlige alene at reducere ska<strong>de</strong>virkningerne<br />
af et anstaltsophold, me<strong>de</strong>ns<br />
<strong>de</strong>t mere positive formål trænges stærkt i<br />
baggrun<strong>de</strong>n. I <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse skal <strong>de</strong>t anføres,<br />
at <strong>de</strong> vanskelighe<strong>de</strong>r, som narkomanernes<br />
anbringelse i ungdomsfængslerne<br />
giver anledning til, er et helt specielt problem,<br />
som næppe bør drages med ind i diskussionen.<br />
Man synes bå<strong>de</strong> med <strong>de</strong>n sædvanlige<br />
form for frihedsstraf som med ungdomsfængsel<br />
at komme til kort overfor <strong>de</strong>tte<br />
særlige klientel, hvis problemer åbenbart<br />
bør søges lost på helt an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong>.<br />
Det er nærliggen<strong>de</strong> at søge i hvert fald en<br />
<strong>de</strong>l af forklaringen på <strong>de</strong>nne pessimisme<br />
med hensyn til <strong>de</strong> behandlingsmæssige mulighe<strong>de</strong>r<br />
i <strong>de</strong>n omstændighed, at <strong>de</strong>r gennem<br />
<strong>de</strong> senere år er sket en så mærkbar forkortelse<br />
af <strong>de</strong>n tid, <strong>de</strong>r er til rådighed for behandlingen,<br />
at <strong>de</strong>tte forhold i sig selv må begrænse<br />
mulighe<strong>de</strong>rne for at føre til resultater<br />
af karaktermæssig og uddannelsesmæssig<br />
art. Den efterhån<strong>de</strong>n stærkt reducere<strong>de</strong> opholdstid<br />
skyl<strong>de</strong>s til <strong>de</strong>ls <strong>de</strong>n si<strong>de</strong>n oktober<br />
1968 indførte ordning med fuldt fradrag for<br />
udstået varetægtsfængsel, hvilket navnlig får<br />
betydning, når <strong>de</strong>tte for eksempel på grund<br />
af mentalobservation eller <strong>de</strong>ltagelse i omfatten<strong>de</strong><br />
ban<strong>de</strong>kriminalitet bliver særlig<br />
langvarigt; også en eventuel anke vil kunne<br />
370<br />
medføre, at løsla<strong>de</strong>lsesterminen kan komme<br />
efter meget kort ophold i selve anstalten.<br />
Hertil kommer imidlertid y<strong>de</strong>rligere en generel<br />
ten<strong>de</strong>ns til at forkorte ophol<strong>de</strong>t i anstalten,<br />
såle<strong>de</strong>s som <strong>de</strong>t fremgår af <strong>de</strong> tidligere<br />
nævnte tal for opholdsti<strong>de</strong>rne. Fængselsnævnet<br />
er selvfølgelig ikke u<strong>de</strong>n ansvar for<br />
<strong>de</strong>nne udvikling. Der har imidlertid i et stigen<strong>de</strong><br />
antal tilfæl<strong>de</strong> i <strong>de</strong> senere år in<strong>de</strong>nfor<br />
nævnet været tvivl om <strong>de</strong>t rigtige og hensigtsmæssige<br />
i at følge anstalternes indstillinger<br />
om løsla<strong>de</strong>lse i en række tilfæl<strong>de</strong>, hvor<br />
<strong>de</strong>r for kun få år si<strong>de</strong>n ville have været enighed<br />
mellem nævnet og anstalterne om, at <strong>de</strong>t<br />
ville være mest hensigtsmæssigt med nogen<br />
tids y<strong>de</strong>rligere tilbagehol<strong>de</strong>lse med henblik<br />
på at søge opnået større stabilitet eller mo<strong>de</strong>nhed<br />
hos <strong>de</strong>n indsatte. Anstalternes synspunkt<br />
har i sådanne tilfæl<strong>de</strong> ofte været, at<br />
med <strong>de</strong> ret kortvarige y<strong>de</strong>rligere tilbagehol<strong>de</strong>lser,<br />
<strong>de</strong>r efter praksis kunne komme på<br />
tale, ville udsigterne for modning og stabilisering<br />
være for ringe til at kunne begrun<strong>de</strong><br />
længere tilbagehol<strong>de</strong>lse. For nævnet har <strong>de</strong>t<br />
været vanskeligt at gå imod sådanne — ofte<br />
eenstemmige - indstillinger fra funktionærmø<strong>de</strong>r<br />
og inspektør, navnlig i tilfæl<strong>de</strong><br />
hvor <strong>de</strong>r fra anstalternes si<strong>de</strong> var foretaget<br />
forbere<strong>de</strong>n<strong>de</strong> skridt med hensyn til løsla<strong>de</strong>lsens<br />
iværksættelse og <strong>de</strong>rved, eller blot ved<br />
at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> er un<strong>de</strong>rrettet om indstillingen,<br />
skabt berettige<strong>de</strong> forventninger hos<br />
<strong>de</strong>n indsatte, og på en sådan baggrund må<br />
man <strong>de</strong>le anstaltens skepsis med hensyn til,<br />
hvad <strong>de</strong>r kan opnås ved få måne<strong>de</strong>rs forlænget<br />
ophold. Løsla<strong>de</strong>lsespraksis er efterhån<strong>de</strong>n<br />
stivnet omkring visse løsla<strong>de</strong>lsesterminer,<br />
nemlig navnlig omkring årsdatoen, men<br />
<strong>de</strong>tte er som nævnt - i alt fald efter en <strong>de</strong>l af<br />
nævnets medlemmers opfattelse — sket i for<br />
høj grad som følge af <strong>de</strong>n beskrevne negative<br />
indstilling hos anstalterne overfor <strong>de</strong> behandlingsmulighe<strong>de</strong>r,<br />
<strong>de</strong>r ligger i <strong>de</strong>n begrænse<strong>de</strong><br />
tidsubestemthed, hvormed <strong>de</strong>r kan<br />
opereres. Der forekommer tilfæl<strong>de</strong>, hvor et<br />
udtalt behandlingsbehov ikke vil kunne imø<strong>de</strong>kommes,<br />
medmindre man i højere grad,<br />
end <strong>de</strong>t nu sker, drager nytte af tidsubestemthe<strong>de</strong>n,<br />
u<strong>de</strong>n at retssikkerhedshensyn <strong>de</strong>rved<br />
krænkes, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r foreligger »bærekraftig<br />
kriminalitet«. Der er som ofte fremhævet<br />
alene tale om et kort spillerum af tid. Hvis<br />
<strong>de</strong>nne nuancering af opholdsti<strong>de</strong>rne udfra<br />
behandlingsmæssige synspunkter opgives,
kompromitteres noget væsentligt i hele tanken<br />
med ungdomsfængselsinstitutionen, og<br />
<strong>de</strong>t vil af <strong>de</strong>t anførte fremgå, at <strong>de</strong>t er meget<br />
vanskeligt for nævnet at gennemføre <strong>de</strong>n løsla<strong>de</strong>lsespraksis,<br />
man anser for hensigtsmæssig,<br />
såfremt anstalterne ikke er indstillet på<br />
samme linie. Det er selvsagt ikke herved tanken<br />
at gå ind for en almin<strong>de</strong>lig forlængelse<br />
af tilbagehol<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>n, men alene for en<br />
større nuancering, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r i nogle tilfæl<strong>de</strong><br />
- <strong>de</strong>t drejer sig talmæssigt om langt <strong>de</strong><br />
færreste - sker en vis begrænset forlængelse,<br />
me<strong>de</strong>ns man måske i andre tilfæl<strong>de</strong> kunne<br />
komme ind på løsla<strong>de</strong>lse for eksempel efter<br />
9 måne<strong>de</strong>r forudsat at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> har<br />
tilbragt en væsentlig <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>nne tid i ungdomsfængslet.<br />
Dette sidste måtte imidlertid<br />
forudsætte, at <strong>de</strong>r sættes kraftigt ind på at<br />
fremskyn<strong>de</strong> såvel <strong>de</strong>n politimæssige som retlige<br />
behandling af disse sager meget væsentligt,<br />
såle<strong>de</strong>s at varetægtsti<strong>de</strong>n nedbringes<br />
meget bety<strong>de</strong>ligt. Vanskelighe<strong>de</strong>rne hermed<br />
er store blandt an<strong>de</strong>t fordi mange sager vedrører<br />
ban<strong>de</strong>kriminalitet, hvis politimæssige<br />
opklaring kræver megen tid, og <strong>de</strong>rtil kommer<br />
i en <strong>de</strong>l tilfæl<strong>de</strong> langvarige mentalobservationer.<br />
En<strong>de</strong>lig påankes disse sager ikke<br />
sjæl<strong>de</strong>nt til landsretterne, hvad <strong>de</strong>r på grund<br />
af retternes manglen<strong>de</strong> kapacitet for ti<strong>de</strong>n<br />
medfører langvarige varetægtsfængslinger.<br />
Tvivlen om <strong>de</strong> behandlingsmæssige mulighe<strong>de</strong>r<br />
og <strong>de</strong>rmed om ungdomsfængslets eksistensberettigelse<br />
har i <strong>de</strong>n stedfin<strong>de</strong>n<strong>de</strong> diskussion<br />
også søgt støtte i recidivtallene fra<br />
ungdomsfængslerne, i<strong>de</strong>t man har henvist<br />
til, at disse tal sammenlignet med tallene for<br />
almin<strong>de</strong>lig fængselsstraf er meget høje. Recidivproblemet<br />
tager sig imidlertid forskelligt<br />
ud, eftersom man beregner recidivet på sædvanlig<br />
må<strong>de</strong> for alle fra en bestemt årgang<br />
løsladte eller alene for <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r er blevet en<strong>de</strong>ligt<br />
løsladt fra ungdomsfængslet.<br />
Når man anser <strong>de</strong>t for <strong>de</strong>t rigtigste at tage<br />
udgangspunkt i recidivtallene for <strong>de</strong> en<strong>de</strong>ligt<br />
løsladte, er <strong>de</strong>t udfra <strong>de</strong>n betragtning, at<br />
nævnet i adskillige tilfæl<strong>de</strong> må betragte løsla<strong>de</strong>lserne<br />
som et led i selve anstaltsbehandlingen.<br />
I mange løsla<strong>de</strong>lsestilfæl<strong>de</strong> står <strong>de</strong>t<br />
bå<strong>de</strong> anstalten og nævnet helt klart, at <strong>de</strong>n<br />
løsladte kun har meget ringe chance for at<br />
klare sig kriminalitetsfri i en fri tilværelse.<br />
Situationen kan imidlertid være <strong>de</strong>n, at <strong>de</strong>t i<br />
anstalten har vist sig umuligt at komme vi<strong>de</strong>re<br />
med ham; han er »gået i stå« og enhver<br />
371<br />
form for behandling synes at prelle af på<br />
ham. I sådanne tilfæl<strong>de</strong> har erfaringerne<br />
vist, at <strong>de</strong>t kan være nyttigt at la<strong>de</strong> <strong>de</strong>n indsatte<br />
»opleve et ne<strong>de</strong>rlag« un<strong>de</strong>r en prøveløsla<strong>de</strong>lse,<br />
som kan føre til en genindsættelse,<br />
un<strong>de</strong>r hvilken man da ikke sjæl<strong>de</strong>nt mø<strong>de</strong>r<br />
en helt an<strong>de</strong>n og positiv indstilling til behandlingen,<br />
som måske <strong>de</strong>rfor i an<strong>de</strong>n omgang<br />
giver et gunstigt resultat. Derfor er <strong>de</strong>t<br />
i mange tilfæl<strong>de</strong> ikke rimeligt i relation til<br />
recidivet at betragte <strong>de</strong>t første ophold isoleret<br />
u<strong>de</strong>n sammenhæng med eventuel senere<br />
genindsættelser.<br />
Af <strong>de</strong> senest tilvejebragte statistiske oplysninger<br />
om recidivet for <strong>de</strong> i 1965 løsladte<br />
ungdomsfængselsfanger fremgår, at <strong>de</strong>t på<br />
sædvanlig må<strong>de</strong> beregne<strong>de</strong> recidiv udgjor<strong>de</strong><br />
76,1 pct. (varieren<strong>de</strong> fra 69,4 pct. i Søbysøgaard<br />
til 88,3 pct. i Nyborg), me<strong>de</strong>ns tallet<br />
for <strong>de</strong> i <strong>de</strong>tte år efter en eller flere mislykke<strong>de</strong><br />
prøveløsla<strong>de</strong>lser en<strong>de</strong>ligt løsladte kun<br />
udgjor<strong>de</strong> 62,8 pct. (med bety<strong>de</strong>lige variationer<br />
mellem <strong>de</strong> forskellige anstalter). Det er<br />
vel ikke muligt direkte at sammenligne <strong>de</strong>tte<br />
tal med tallene fra statsfængselsklientellet, og<br />
<strong>de</strong>t er vel i <strong>de</strong>t hele problematisk, hvormeget<br />
<strong>de</strong>r kan læses af en sådan recidivstatistik.<br />
Det er også værd at hæfte sig ved, at recidivtallet<br />
for <strong>de</strong> sidste gang løsladte varierer<br />
stærkt, eftersom <strong>de</strong>r er tale om indsatte, som<br />
en<strong>de</strong>lig løsla<strong>de</strong>s efter 1, 2 eller 3 anbringelser<br />
i ungdomsfængsel. For førstnævnte<br />
gruppe er recidivet ved <strong>de</strong> forskellige anstalter<br />
såle<strong>de</strong>s kun henholdsvis 66,7 pct., 42<br />
pct., 53,3 pct. og 54,1 pct., og <strong>de</strong>t er såle<strong>de</strong>s,<br />
som <strong>de</strong>t også måtte forventes, <strong>de</strong>n »hår<strong>de</strong><br />
kerne« af <strong>de</strong> indsatte med 2 eller flere anbringelser<br />
(d. v. s. lidt un<strong>de</strong>r halv<strong>de</strong>len af<br />
<strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal løsladte), som bevirker, at<br />
<strong>de</strong>t gennemsnitlige recidivtal bliver så højt.<br />
Om ungdomsfængslernes resultater med<br />
hensyn til recidiv er væsentligt ringere end<br />
statsfængslernes, er måske tvivlsomt. Det må<br />
dog herved un<strong>de</strong>r alle omstændighe<strong>de</strong>r tages<br />
i betragtning, at <strong>de</strong>r i ungdomsfængslerne er<br />
tale om et klientel, som befin<strong>de</strong>r sig i <strong>de</strong>n<br />
kriminalitetsmæssigt mest aktive al<strong>de</strong>r, og<br />
som <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n forin<strong>de</strong>n anbringelsen ofte har<br />
gennemgået en sær<strong>de</strong>les aktiv kriminel løbebane<br />
med betinge<strong>de</strong> domme eller talrige tiltalefrafald<br />
mod anbringelse på børne- og ungdomsforsorgens<br />
institutioner og hyppige<br />
rømninger fra disse forbun<strong>de</strong>t med kriminalitet<br />
i større eller mindre omfang; un<strong>de</strong>r
disse omstændighe<strong>de</strong>r er <strong>de</strong>t forståeligt, at<br />
man konstaterer et relativt hyppigt tilbagefald.<br />
Det centrale spørgsmål vedrøren<strong>de</strong> oprethol<strong>de</strong>lse<br />
af ungdomsfængselsinstitutionen i<br />
sin nuværen<strong>de</strong> form må formentlig blive,<br />
om <strong>de</strong>t vil være muligt at gennemføre et rationelt<br />
behandlingsarbej<strong>de</strong> for unge lovovertræ<strong>de</strong>re<br />
un<strong>de</strong>r en tidsbestemt reaktion, i<strong>de</strong>t<br />
<strong>de</strong>t må være utvivlsomt, at <strong>de</strong>r frem<strong>de</strong>les bør<br />
være åbne eller lukke<strong>de</strong> anstalter med intens<br />
behandling af <strong>de</strong>n kategori, <strong>de</strong>r hidtil har<br />
været anbragt i ungdomsfængsler - dog, som<br />
tidligere nævnt, måske i mere begrænset<br />
antal. Dette vil i høj grad vanskeliggøres<br />
ved, at opholdsti<strong>de</strong>rne i tilfæl<strong>de</strong> af idømmelse<br />
af almin<strong>de</strong>lig fængselsstraf med anven<strong>de</strong>lse<br />
af <strong>de</strong>t sædvanlige prøveløsla<strong>de</strong>lsesinstitut<br />
og fradrag for varetægt må antages<br />
at ville blive væsentligt kortere, end <strong>de</strong>n beståen<strong>de</strong><br />
ordning giver mulighed for. Resultatet<br />
ville utvivlsomt blive, at ti<strong>de</strong>n til en positiv<br />
behandlingsmæssig indsats vil blive overor<strong>de</strong>ntlig<br />
knap, i nogle tilfæl<strong>de</strong> endog helt<br />
ned til få ugers varighed. Det synes begrænset,<br />
hvormeget <strong>de</strong>r kan bø<strong>de</strong>s herpå ved en<br />
mere intensiv indsats. Konsekvensen af, at<br />
man opgiver tidsubestemthe<strong>de</strong>n, synes at<br />
måtte blive, at man må bortse fra adskillige<br />
oplærings- og uddannelsesmulighe<strong>de</strong>r i anstalten,<br />
ligesom skoleun<strong>de</strong>rvisningens betydning<br />
vil blive stærkt reduceret, og visse former<br />
herfor måske helt u<strong>de</strong>lukket; for eksempel<br />
blev <strong>de</strong>t un<strong>de</strong>r fællesmø<strong>de</strong>rne oplyst, at<br />
<strong>de</strong>n i Nyborg gennem nogen tid praktisere<strong>de</strong><br />
ordning med 9. klasses kursus, som hæv<strong>de</strong>s<br />
at have givet sær<strong>de</strong>les positive resultater<br />
overfor visse grupper af indsatte, ikke vil<br />
kunne gennemføres med en væsentlig reduktion<br />
af <strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong> opholdsti<strong>de</strong>r. At mulighe<strong>de</strong>n<br />
for en karaktermæssig påvirkning<br />
vil reduceres i samme omfang som ophol<strong>de</strong>t<br />
forkortes synes også utvivlsomt.<br />
Hertil kommer, at <strong>de</strong>n smidighed, hvormed<br />
løsla<strong>de</strong>lsen nu praktiseres, i bety<strong>de</strong>lig<br />
grad må gå tabt. Som tidligere nævnt afpasses<br />
løsla<strong>de</strong>lsestidspunkterne i adskillige tilfæl<strong>de</strong><br />
un<strong>de</strong>r hensyn til <strong>de</strong> konkret foreliggen<strong>de</strong><br />
særlige bekæftigelsesmulighe<strong>de</strong>r, påbegyn<strong>de</strong>lse<br />
af lærepladser, <strong>de</strong>ltagelse i arbejdskurser,<br />
højskoleophold, militærtjeneste<br />
eller an<strong>de</strong>t. I visse tilfæl<strong>de</strong> praktiseres sådanne<br />
ordninger på <strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, at løsla<strong>de</strong>lse<br />
først formelt iværksættes, når <strong>de</strong>n pågæl-<br />
372<br />
<strong>de</strong>n<strong>de</strong> gennem en kortere tid un<strong>de</strong>r orlov<br />
eller udgang fra anstalten har været i læreplads,<br />
på kursus eller lignen<strong>de</strong>, såle<strong>de</strong>s at<br />
man i tilfæl<strong>de</strong> af svigten straks kan tilbageføre<br />
ham til anstalten med <strong>de</strong>n følge, at<br />
løsla<strong>de</strong>lsen udsky<strong>de</strong>s en tid. Det er vanskeligt<br />
at se, hvorle<strong>de</strong>s <strong>de</strong>nne smidighed, som<br />
tilsigter at reducere risikoen for et tilbagefald<br />
i <strong>de</strong>n første vanskelige tid efter løsla<strong>de</strong>lsen,<br />
vil kunne opnås un<strong>de</strong>r en prøveløsla<strong>de</strong>lsesordning<br />
af <strong>de</strong>n traditionelle art, og <strong>de</strong>t vil<br />
næppe være muligt u<strong>de</strong>n at skabe en uacceptabel<br />
ulighed, at etablere en særlig løsla<strong>de</strong>lsesprocedure<br />
for ungdomsfængslernes tidligere<br />
klientel.<br />
En<strong>de</strong>lig skal <strong>de</strong>t fremhæves, at overgang<br />
til tidsbestemt straf med anven<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong>t<br />
almin<strong>de</strong>lige prøveløsla<strong>de</strong>lsesinstitut generelt<br />
set vil kunne føre til væsentlig længere samle<strong>de</strong><br />
afsoningsti<strong>de</strong>r end nu. Efter <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
praksis vil ret alvorlig kriminalitet i<br />
prøveti<strong>de</strong>n ikke sjæl<strong>de</strong>nt medføre genindsættelse<br />
i ungdomsfængsel for et væsentligt kortere<br />
tidsrum end 1 år, måske helt ned til kun<br />
6 måne<strong>de</strong>r, hvorimod <strong>de</strong>r, såfremt tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />
afskaffes, i sådanne tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor udståelse af reststraffen ikke anses for<br />
en tilstrækkelig reaktion, må forventes<br />
idømt en almin<strong>de</strong>lig fængselsstraf, som kan<br />
blive væsentlig længere end tilbagehol<strong>de</strong>lse<br />
ville være sket i ungdomsfængsel. Det må<br />
også forventes, at anklagemyndighe<strong>de</strong>n vil<br />
rejse tiltale med ny y<strong>de</strong>rligere fængselsstraf<br />
til følge for kriminalitet begået un<strong>de</strong>r orlov<br />
eller undvigelse, me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>r normalt frafal<strong>de</strong>s<br />
tiltale, når <strong>de</strong>t sker un<strong>de</strong>r afsoning af en<br />
ungdomsfængselsstraf. Man må <strong>de</strong>rfor<br />
påregne, at man un<strong>de</strong>r en nyordning vil<br />
nærme sig <strong>de</strong>t takstsystem med idømmelse af<br />
stadigt stigen<strong>de</strong> straffe, som man ved straffeloven<br />
i 1930 lag<strong>de</strong> overor<strong>de</strong>ntlig megen vægt<br />
på at forla<strong>de</strong>.<br />
Det kan vel <strong>de</strong>rfor synes berettiget at<br />
drage i tvivl, om <strong>de</strong>n trods alt begrænse<strong>de</strong><br />
usikkerhed, <strong>de</strong>r ligger i tidsubestemthe<strong>de</strong>n,<br />
ikke er en mindre ulempe end udsigten til en<br />
forlængelse af <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> straffetid og til<br />
overgang til en ordning, som nærmer sig til<br />
tidligere ti<strong>de</strong>rs takstsystem.<br />
Som tidligere berørt vil <strong>de</strong> helt unge ungdomsfængselsfanger<br />
kunne blive et særligt<br />
problem. I 1970 blev <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s indsat ialt<br />
46 i al<strong>de</strong>ren 15-17 år, svaren<strong>de</strong> til ca. 22
pet. af <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal indsatte ungdomsfængselsfanger<br />
i <strong>de</strong>tte år. Af <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong><br />
antal hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> indsatte i ungdomsfængslerne<br />
i august 1971 udgjor<strong>de</strong> disse al<strong>de</strong>rsklasser<br />
ca. 10 pct. Det er klart, at <strong>de</strong>r forsåvidt<br />
angår <strong>de</strong>nne gruppe er særlige problemer<br />
med hensyn til hensigtsmæssig anbringelse,<br />
og at <strong>de</strong>r overfor disse indsatte må<br />
udfol<strong>de</strong>s langt mere intensive bestræbelser<br />
med henblik på pædagogisk og karaktermæssig<br />
påvirkning. Det synes på forhånd<br />
ikke acceptabelt at placere disse meget unge<br />
i et almin<strong>de</strong>ligt fængselsmilieu, og <strong>de</strong>t forekommer<br />
indlysen<strong>de</strong> nødvendigt, såfremt<br />
man vil opgive ungdomsfængslet i sin traditionelle<br />
form, herun<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n <strong>de</strong>lvise ubestemthed,<br />
at opbygge andre institutioner - formentlig<br />
un<strong>de</strong>r børne- og ungdomsforsorgen<br />
- af en væsentlig an<strong>de</strong>n form end <strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong>,<br />
til <strong>de</strong>tte formål mindre tilfredsstillen<strong>de</strong><br />
- hvor <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> kan placeres.<br />
Man har i <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige diskussion om<br />
begrænsning af frihedsberøvelsen fremhævet<br />
nødvendighe<strong>de</strong>n af i større omfang at bygge<br />
på kriminalforsorgen i frihed. U<strong>de</strong>n at un-<br />
373<br />
<strong>de</strong>rken<strong>de</strong> værdien af <strong>de</strong>n indsats, <strong>de</strong>r y<strong>de</strong>s<br />
un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>nne, synes <strong>de</strong>t dog rigtigt at fremhæve,<br />
at efterforsorgen i hvert fald på <strong>de</strong>tte<br />
tidspunkt ikke synes udbygget i en sådan<br />
grad, at man kan føle sig overbevist om, at<br />
<strong>de</strong>n vil kunne y<strong>de</strong> en væsentlig vi<strong>de</strong>regåen<strong>de</strong><br />
indsats over ungdomsfængslernes klientel,<br />
blandt hvilket man efter erfaringerne fra<br />
nævnets arbej<strong>de</strong> ikke sjæl<strong>de</strong>nt savner <strong>de</strong>n<br />
positive indstilling til tilbud om bistand og<br />
støtte, som er en afgøren<strong>de</strong> forudsætning for<br />
efterforsorgens succes. Det står på nærværen<strong>de</strong><br />
tidspunkt ikke klart, hvad man fra<br />
ungdomsfængselsinstitutionens kritikere<br />
tænker opstillet som alternativ til <strong>de</strong>t beståen<strong>de</strong><br />
ungdomsfængsel, men <strong>de</strong>t forekommer<br />
i hvert fald betænkeligt at sigte på en ordning,<br />
som i for høj grad bygger på, at efterforsorgen<br />
i sin nuværen<strong>de</strong> form skulle<br />
rumme mulighed for en mere intensiv indsats<br />
overfor <strong>de</strong>tte klientel; på <strong>de</strong>tte punkt<br />
vil man utvivlsomt, i hvert fald indtil en<br />
meget væsentlig udbygning af efterforsorgen<br />
har fun<strong>de</strong>t sted, blive skuffet.<br />
P. Dickmeiss. K. Kirchheiner. Helga Pe<strong>de</strong>rsen.<br />
Georg K. Stürup. E. An<strong>de</strong>rsen.
374<br />
Suppleren<strong>de</strong> bemærkninger fra nævnets psykiatriske medlemmer.<br />
Man må formentlig gå ud fra, at <strong>de</strong> motiver,<br />
<strong>de</strong>r i sin tid har ligget bag oprettelsen af<br />
ungdomsfængslet, <strong>de</strong>ls har været ungdomskriminalitetens<br />
bety<strong>de</strong>lige omfang, <strong>de</strong>ls <strong>de</strong><br />
unge lovovertræ<strong>de</strong>res særlige psykiske forhold<br />
og en<strong>de</strong>lig og i sær<strong>de</strong>leshed vigtighe<strong>de</strong>n<br />
af om muligt at resocialisere <strong>de</strong> unge kriminelle,<br />
me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong> endnu er ved starten af<br />
<strong>de</strong>res kriminelle løbebane for <strong>de</strong>rved at hindre,<br />
at <strong>de</strong> mere varigt fikseres i et kriminelt<br />
livsmønster.<br />
Formålet med straf er, som <strong>de</strong>t ofte er<br />
fremhævet, <strong>de</strong>ls at give udtryk for samfun<strong>de</strong>ts<br />
misbilligelse, <strong>de</strong>ls at »give <strong>de</strong>n indsatte<br />
mulighed for at fungere mere hensigtsmæssigt<br />
i samfun<strong>de</strong>t« (van <strong>de</strong>r Grient), d. v. s.<br />
alt <strong>de</strong>t vi samfatter un<strong>de</strong>r begrebet »behandling«.<br />
Endvi<strong>de</strong>re kan i visse tilfæl<strong>de</strong> retssikkerhedsmæssige<br />
hensyn spille en rolle.<br />
I vore dages fængselsbehandling er hovedvægten<br />
mere og mere lagt på straffens behandlingsmæssige<br />
indhold. Dette gæl<strong>de</strong>r i<br />
særlig grad ungdomsfængslet. Af en re<strong>de</strong>gørelse<br />
fra fængselsdirektoratet af februar<br />
1970 fremgår, at personalets omfang ved<br />
ungdomsfængslerne er væsentligt større end<br />
ved statsfængslerne, og <strong>de</strong>tte gæl<strong>de</strong>r for alle<br />
personalegrupper, d. v. s. inspektion, un<strong>de</strong>rvisning,<br />
forsorgspersonale, værkstedspersonale<br />
og opsynspersonale. Af samme re<strong>de</strong>gørelse<br />
fremgår, at un<strong>de</strong>rvisningsfrekvensen og<br />
variationen af arbejdstilbud er større i ungdomsfængslerne<br />
end i statsfængslerne, samt<br />
at uddannelsesudgange fin<strong>de</strong>r større anven<strong>de</strong>lse<br />
for indsatte i ungdomsfængslerne end i<br />
statsfængsler. Dette er forståeligt i betragtning<br />
af ungdomsfængslets indledningsvis<br />
omtalte særlige opgaver.<br />
Man kan vel ikke umid<strong>de</strong>lbart sammenligne<br />
et ungdomsfængsel med et hospital. Eftersom<br />
behandling er en meget væsentlig opgave<br />
for ungdomsfængslet, må en vis sammenligning<br />
dog i nogen grad være berettiget.<br />
Ser man bort fra rent banale tilfæl<strong>de</strong>, vil<br />
man ved en patients indlæggelse på et hospital<br />
ikke kunne give et mere sikkert svar på<br />
spørgsmålet om ophol<strong>de</strong>ts varighed. Hvor<br />
lang tid, patienten skal forblive på hospitalet,<br />
må afhænge af <strong>de</strong>t konkrete tilfæl<strong>de</strong>s karakter,<br />
arten af <strong>de</strong>n nødvendige behandling,<br />
<strong>de</strong>t vi<strong>de</strong>re forløb og meget an<strong>de</strong>t. Drejer <strong>de</strong>t<br />
sig om alvorligere sygdomstilfæl<strong>de</strong>, må man<br />
også reelt sige, at behandlingens varighed er<br />
af mindre betydning, når blot patienten kan<br />
blive rask. For at nævne et eksempel in<strong>de</strong>nfor<br />
samme al<strong>de</strong>rsgruppe som ungdomsfængslets<br />
klientel, kan man vælge en ung mand,<br />
som får lungetuberkulose. (Der tænkes her<br />
på tuberkulosen, som <strong>de</strong>n var for en generation<br />
si<strong>de</strong>n in<strong>de</strong>n indførelsen af <strong>de</strong>n mo<strong>de</strong>rne<br />
kemoterapi). For en sådan ung mand ville<br />
<strong>de</strong>t - ikke mindst senere i livet - være ganske<br />
un<strong>de</strong>rordnet, om han i 18-19-årsal<strong>de</strong>ren<br />
skulle tilbringe 1 år eller 1V2 år på sanatorium,<br />
når blot han kunne blive rask. Foretrækker<br />
man et i vore dage mere aktuelt eksempel,<br />
kan man nævne unge, <strong>de</strong>r indlægges<br />
med alvorlige trafikska<strong>de</strong>r.<br />
Lige så vigtigt <strong>de</strong>t er for en ung mand<br />
med en alvorlig sygdom at blive rask, lige så<br />
betydningsfuldt må <strong>de</strong>t være for en ung kriminel<br />
person at blive resocialiseret og<br />
komme til at føre et normalt liv i ste<strong>de</strong>t for<br />
mere varigt at blive socialt og kriminelt afsporet.<br />
Set i <strong>de</strong>tte perspektiv må <strong>de</strong>t ret<br />
beset være forholdsvis un<strong>de</strong>rordnet, om han<br />
skal ophol<strong>de</strong> sig nogle måne<strong>de</strong>r kortere eller<br />
længere i et ungdomsfængsel. I realiteten<br />
overstiger variationen ikke V2 år. Set på<br />
<strong>de</strong>nne baggrund sky<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n stærkt følelsesbetone<strong>de</strong><br />
opposition mod ungdomsfængselsstraffens<br />
relative tidsubestemthed langt over<br />
målet; <strong>de</strong>n er u<strong>de</strong>n sans for proportioner.<br />
Når <strong>de</strong>t fra flere si<strong>de</strong>r er blevet hæv<strong>de</strong>t, at<br />
tidsubestemthe<strong>de</strong>n er en svær psykisk belastning<br />
for <strong>de</strong> unge, må man set fra et psykiatrisk<br />
synspunkt på grund af tidsubestemthe<strong>de</strong>ns<br />
reelle faktiske begrænsethed stille sig
tvivlen<strong>de</strong> heroverfor; omend forhol<strong>de</strong>t ikke<br />
er u<strong>de</strong>n betydning, må man stærkt formo<strong>de</strong>,<br />
at <strong>de</strong>ts vægt er blevet overvur<strong>de</strong>ret.<br />
Betragter man ungdomsfængselsklientellet<br />
som helhed, er <strong>de</strong>r psykiatrisk to ting, som<br />
særligt springer i øjnene. For <strong>de</strong>t første har<br />
største<strong>de</strong>len haft dårlige opvækstforhold<br />
(dårlige hjem, skiften<strong>de</strong> institutionsanbringelse<br />
etc) og for <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t og til<strong>de</strong>ls betinget<br />
heraf er flertallet af <strong>de</strong> indsatte psykisk<br />
umodne. Sammenhængen<strong>de</strong> med <strong>de</strong>n psykiske<br />
umo<strong>de</strong>nhed er <strong>de</strong> indsatte rastløse, ukoncentrere<strong>de</strong>,<br />
kortsyne<strong>de</strong> og tilbøjelige til uoverlagt<br />
og impulsiv handlemå<strong>de</strong>. Psykoinfantilisme<br />
er en alvorlig hæmsko for et menneskes<br />
naturlige psykiske udvikling og tilpasning<br />
i livet. Puberteten og <strong>de</strong> første ungdomsår<br />
er selv for psykisk normale en vanskelig<br />
overgangs- og tilpasningstid. Er <strong>de</strong><br />
unge psykisk yngre end svaren<strong>de</strong> til <strong>de</strong>res<br />
faktiske al<strong>de</strong>r, er <strong>de</strong>t forståeligt, at <strong>de</strong> vil<br />
have endnu sværere ved at tilpasse sig og<br />
ved at lære at honorere <strong>de</strong>t voksne livs krav.<br />
Skal man hjælpe disse kriminelle unge, skal<br />
<strong>de</strong> have tid til at fal<strong>de</strong> til ro i ungdomsfængslet.<br />
Opgaven må være at søge at<br />
vænne <strong>de</strong>m til et regelmæssigt liv med arbej<strong>de</strong><br />
og at søge at få <strong>de</strong>m til at acceptere, at<br />
<strong>de</strong> må anlægge nye normer og mål for <strong>de</strong>res<br />
fremtid.<br />
I ungdomsfængslets første år søgte man at<br />
undgå, at sinker og unge med mere fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
karakterafvigelser blev dømt til<br />
ungdomsfængsel. På <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong> har man<br />
imidlertid <strong>de</strong> sidste 10-15 år eller mere<br />
været mindre tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. Det hænger<br />
til<strong>de</strong>ls sammen med alternativet. Hvad sinkerne<br />
angår, vil man nødigt anbringe <strong>de</strong>m i<br />
statsfængsel og herved unddrage <strong>de</strong>m <strong>de</strong>n<br />
særlige un<strong>de</strong>rvisning og oplæring, som <strong>de</strong> vil<br />
kunne ny<strong>de</strong> godt af i ungdomsfængslet. Med<br />
hensyn til <strong>de</strong> mere udtalt karakterafvigen<strong>de</strong><br />
har man ganske vist et alternativ i særfængslet;<br />
men da <strong>de</strong>tte i praksis drives intimt<br />
sammen med forvaringsanstalterne, vil <strong>de</strong><br />
unge her komme sammen med ældre og bety<strong>de</strong>ligt<br />
mere belaste<strong>de</strong> og erfarne kriminelle.<br />
Også et an<strong>de</strong>t forhold gør sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.<br />
Af en af direktoratet for fængselsvæsenet<br />
og anstaltsle<strong>de</strong>rne for ungdomsfængslerne<br />
i 1969 foretagen un<strong>de</strong>rsøgelse fremgår,<br />
at <strong>de</strong>t på forhånd er sær<strong>de</strong>les vanskeligt<br />
at afgøre, hvilke unge kriminelle <strong>de</strong>r er egne<strong>de</strong>,<br />
og hvilke <strong>de</strong>r ikke er egne<strong>de</strong> til be-<br />
375<br />
handling i ungdomsfængsel. Ved en vur<strong>de</strong>ring<br />
efter fængselsophol<strong>de</strong>t måtte man i adskillige<br />
tilfæl<strong>de</strong> revi<strong>de</strong>re <strong>de</strong>n forud for indsættelsen<br />
foretagne bedømmelse. Må man såle<strong>de</strong>s<br />
fin<strong>de</strong> <strong>de</strong>t rimeligt at acceptere, at <strong>de</strong>r i<br />
ungdomsfængslerne foru<strong>de</strong>n unge, <strong>de</strong>r psykisk<br />
ikke adskiller sig væsentligt fra <strong>de</strong>t gennemsnitlige,<br />
tillige anbringes sinker samt karakterologisk<br />
afvigen<strong>de</strong>, må man samtidig<br />
gøre sig klart, at sinkerne, hvad også erfaringen<br />
viser, kræver længere tids behandling<br />
end <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>ligt begave<strong>de</strong>. De karakterologisk<br />
mere komplicere<strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong> kræver, at<br />
ungdomsfængslerne rå<strong>de</strong>r over psykiatrisk<br />
og psykologisk bistand, og <strong>de</strong>tte i noget<br />
større omfang end <strong>de</strong>t i øjeblikket har været<br />
muligt at fremskaffe. løvrigt er <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n mulighed<br />
over for <strong>de</strong> svært psykisk afvigen<strong>de</strong>,<br />
at fængselsnævnet kan overflytte <strong>de</strong>m til<br />
særfængsel. Denne udvej har <strong>de</strong>t dog hidtil<br />
kun været nødvendigt at benytte i ganske få<br />
tilfæl<strong>de</strong>.<br />
Som <strong>de</strong>t fremgår af ovenståen<strong>de</strong>, udgøres<br />
ungdomsfængselsklientellet af en persongruppe,<br />
som ikke blot befin<strong>de</strong>r sig i en i<br />
livet særlig vanskelig og for <strong>de</strong>t senere livsløb<br />
betydningsfuld al<strong>de</strong>r, men som tillige i<br />
psykisk henseen<strong>de</strong> er broget sammensat. Behandlingen<br />
af <strong>de</strong>nne persongruppe er en<br />
vanskelig og alvorlig opgave, som nødvendiggør,<br />
at <strong>de</strong>n får en udpræget individuel karakter.<br />
Dette gæl<strong>de</strong>r også behandlingsti<strong>de</strong>ns<br />
læng<strong>de</strong>, som <strong>de</strong>t set fra et lægeligt synspunkt<br />
er umuligt på forhånd at fastsætte, hvis <strong>de</strong>r<br />
skal være rimelig udsigt til at nå et positivt<br />
resultat. Selvfølgelig må proportionalitetshensyn<br />
sætte en vis grænse for tilbagehol<strong>de</strong>lsens<br />
varighed, men en vis fleksibilitet angåen<strong>de</strong><br />
løsla<strong>de</strong>lsestidspunktet må anses for påkrævet<br />
af hensyn til <strong>de</strong>n indsattes psykiske<br />
modning og stabilisering. Og så rent praktiske<br />
forhold af uddannelses- og anbringelsesmæssig<br />
karakter indicerer, at løsla<strong>de</strong>lsen fin<strong>de</strong>r<br />
sted på <strong>de</strong>t behandlingsmæssigt mest<br />
gunstige tidspunkt.<br />
Må man såle<strong>de</strong>s lægeligt set lægge stor<br />
vægt på behandlingen un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n indsattes<br />
ophold i ungdomsfængslet, er <strong>de</strong>n efterfølgen<strong>de</strong><br />
tilsynsperio<strong>de</strong> også af stor betydning,<br />
<strong>de</strong>rsom <strong>de</strong>t skal lykkes at hol<strong>de</strong> <strong>de</strong>n prøveløsladte<br />
fri af ny kriminalitet. Et gunstigt forløb<br />
af <strong>de</strong>nne form for kriminalforsorg i frihed<br />
forudsætter imidlertid, at <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r<br />
fængselsophol<strong>de</strong>t opbygges et tillidsforhold
mellem <strong>de</strong>n indsatte og forsorgen. Også<br />
<strong>de</strong>tte fordrer, at ungdomsfængslets forsorgsmedarbej<strong>de</strong>re<br />
får tid til at arbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>n<br />
indsatte.<br />
Tidsubestemthe<strong>de</strong>ns pression over for <strong>de</strong>n<br />
indsattes samarbejdsvilje har gennem årene<br />
været stærkt fremhævet af overlæge Stiirup.<br />
Dersom en i ungdomsfængsel indsat ved, at<br />
han vil blive løsladt i løbet af få måne<strong>de</strong>r,<br />
hvordan han end arter sig, må <strong>de</strong>t i adskillige<br />
tilfæl<strong>de</strong> formo<strong>de</strong>s, at han vil være mindre<br />
motiveret for at tage mod ungdomsfængslets<br />
behandlingsmæssige tilbud. Efter nævnets<br />
formering er ti<strong>de</strong>n ikke ganske løbet fra<br />
<strong>de</strong>tte synspunkt, omend <strong>de</strong>t fra flere si<strong>de</strong>r er<br />
blevet anfægtet.<br />
Gør man ungdomsfængselsstraffen tidsbestemt,<br />
vil <strong>de</strong>n første indsættelse ofte blive<br />
kortvarig og ikke levne megen tid til behandling,<br />
<strong>de</strong>rimod vil <strong>de</strong> senere indsættelser hyppigt<br />
blive af længere varighed. En afvigen<strong>de</strong><br />
adfærd er imidlertid altid lettere at behandle,<br />
in<strong>de</strong>n <strong>de</strong>n bliver for fixeret. Der bør<br />
<strong>de</strong>rfor være mulighed for straks ved første<br />
indsættelse at kunne gøre et alvorligt behandlingsmæssigt<br />
forsøg. Det må i <strong>de</strong>nne<br />
forbin<strong>de</strong>lse anføres, at en dom til ungdomsfængsel<br />
praktisk taget altid vil være forudgået<br />
af et eller flere tiltalefrafald, respektive<br />
betinge<strong>de</strong> domme. De unge, <strong>de</strong>r indsættes i<br />
ungdomsfængsel er såle<strong>de</strong>s ikke ganske kriminelle<br />
nybegyn<strong>de</strong>re, hvorfor <strong>de</strong>t ikke vil<br />
være hensigtsmæssigt y<strong>de</strong>rligere at opsætte<br />
behandlingsforsøg.<br />
Ifølge straffeloven tager ungdomsfængslet<br />
sigte på unge kriminelle mellem 15 og 21 år.<br />
Det har dog hidtil været praksis at med<strong>de</strong>le<br />
<strong>de</strong> yngste mellem 15 og 18 år tiltalefrafald<br />
mod inddragning un<strong>de</strong>r børne- og ungdomsforsorgen.<br />
Imidlertid har ungdomsforsorgen<br />
ikke i <strong>de</strong> senere år set sig i stand til at drage<br />
omsorg for <strong>de</strong> unge kriminelle i samme omfang<br />
som forhen, hvorfor 16- og 17-årige<br />
nu i modsætning til tidligere i ikke ganske få<br />
tilfæl<strong>de</strong> dømmes til indsættelse i ungdomsfængsel.<br />
Sådanne ganske unge vil være uegne<strong>de</strong><br />
til afsoning i almin<strong>de</strong>ligt fængsel og vil<br />
være il<strong>de</strong> stille<strong>de</strong>, <strong>de</strong>rsom ungdomsfængslet<br />
afskaffes.<br />
Sluttelig skal nævnes, at <strong>de</strong>r si<strong>de</strong>n midten<br />
af 1960'erne er opstået et helt nyt problem<br />
for ungdomsfængslerne, nemlig <strong>de</strong> unge stofbrugere.<br />
Behandlingen af stofbrugere har<br />
som bekendt voldt <strong>de</strong> største vanskelighe-<br />
376<br />
<strong>de</strong>r; <strong>de</strong>tte gæl<strong>de</strong>r ikke blot ungdomsfængslerne,<br />
men også <strong>de</strong> psykiatriske hospitaler<br />
og andre myndighe<strong>de</strong>r og institutioner. Den<br />
mo<strong>de</strong>rne form for afhængighed af stoffer er<br />
et helt nyt fænomen, i alvorligere tilfæl<strong>de</strong> en<br />
ny sygdom. Det kan ikke undre, at hverken<br />
fængsler eller hospitaler har kunnet magte at<br />
behandle stofbrugere. Man står her over for<br />
problemer, <strong>de</strong>r adskiller sig så stærkt fra,<br />
hvad man hidtil har kendt, at <strong>de</strong>res løsning<br />
fal<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>n for rammerne af vore fængsler<br />
og hospitaler, såle<strong>de</strong>s som <strong>de</strong> i dag er opbygget<br />
og fungerer. Fra fængselsle<strong>de</strong>rnes si<strong>de</strong> er<br />
<strong>de</strong>t anført, at stofbrugerne i <strong>de</strong> senere år helt<br />
har ændret klientellets art i hvert fald i <strong>de</strong>t<br />
lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel. Dette kan dog<br />
ikke være noget argument for at afskaffe<br />
eller ændre ungdomsfængslet. Skal <strong>de</strong>r være<br />
udsigt til med held at behandle stofbrugere,<br />
må <strong>de</strong>t i hvert fald i <strong>de</strong> mere fremskredne<br />
tilfæl<strong>de</strong> ske i særlige af<strong>de</strong>linger, og <strong>de</strong>tte<br />
gæl<strong>de</strong>r såvel fængselsvæsenet som hospitalsvæsenet.<br />
Straffeloven af 1930 trænger utvivlsomt<br />
til ændringer på adskillige områ<strong>de</strong>r. Efter<br />
mine erfaringer som fængselsnævnets psykiatriske<br />
medlem er jeg dog af <strong>de</strong>n formening,<br />
at ungdomsfængslet er en af 1930-lovens<br />
go<strong>de</strong> nyskabelser. Behandling er blevet et le<strong>de</strong>motiv<br />
i mo<strong>de</strong>rne fængselsbehandling, men<br />
er <strong>de</strong>r nogen gruppe af lovovertræ<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r<br />
har behov for behandling, er <strong>de</strong>t <strong>de</strong> unge<br />
med <strong>de</strong>t foran nævnte meget vigtige og alvorlige<br />
formål at bremse <strong>de</strong>m, me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong><br />
endnu er ved begyn<strong>de</strong>lsen af <strong>de</strong>res kriminelle<br />
løbebane og såle<strong>de</strong>s hindre, at <strong>de</strong> mere<br />
varigt gli<strong>de</strong>r ud i kriminalitet. Som anført i<br />
skrivelse af 3. februar 1972 fra inspektøren<br />
og viceinspektøren ved stats- og ungdomsfængslet<br />
i Nyborg vil <strong>de</strong>t fordre forskellige<br />
og <strong>de</strong>rmed en form for tidsubestemte opholdsti<strong>de</strong>r,<br />
<strong>de</strong>rsom gennemførelsen af behandling<br />
skal være <strong>de</strong>t primære indhold i<br />
ungdomsfængslet - og om <strong>de</strong>tte sidste kan<br />
<strong>de</strong>r efter min overbevisning ikke herske<br />
tvivl.<br />
Poul Dickmeiss.<br />
Jeg kan ganske tiltræ<strong>de</strong> overlæge Dickmeiss'<br />
betragtninger og vil især fremhæve, at<br />
<strong>de</strong>t klientel, <strong>de</strong>r hidtil har været placeret i<br />
ungdomsfængslerne, i vid udstrækning har
haft behov for <strong>de</strong>n særlige pædagogiske<br />
støtte og almenbehandling, <strong>de</strong>r igennem<br />
mange år er blevet y<strong>de</strong>t. Det er beklageligt,<br />
at <strong>de</strong>t relativt tidsubestemte element, <strong>de</strong>r<br />
som også anført i inspektørernes notat gav<br />
go<strong>de</strong> resultater, nu anfægtes udfra en følelsesla<strong>de</strong>t<br />
indignation, <strong>de</strong>r endog ofte er uinteresseret<br />
i saglige problemer, såsom foranstaltningens<br />
evt. nytte for <strong>de</strong>n enkelte<br />
ungdomsfange. Der er ingen tvivl om, at en<br />
*:<<br />
377<br />
Georg K. Stiirup.<br />
alm. statsfængselsstraf eller særfængsel i <strong>de</strong>t<br />
store flertal af tilfæl<strong>de</strong> vil vise sig af ringere<br />
værdi end ungdomsfængselsstraffen. I nogle<br />
tilfæl<strong>de</strong> vil <strong>de</strong>n først idømte tidsbestemte<br />
straf måske nok blive kortere, men i mange<br />
tilfæl<strong>de</strong> vil <strong>de</strong> hastige tilbagefald, <strong>de</strong>r er karakteristiske<br />
for unge kriminelle, føre til<br />
større frustrationer med y<strong>de</strong>rligere forringelse<br />
af selvrespekten og en samlet forlængelse<br />
af in<strong>de</strong>spærringerne.
378<br />
Mindretalsudtalelse fra direktøren for fængselsvæsenet.<br />
Jeg kan ikke tilslutte mig <strong>de</strong> øvrige nævnsmedlemmers<br />
udtalelse. Min begrun<strong>de</strong>lse herfor<br />
vil kunne udtrykkes relativt kort, i<strong>de</strong>t<br />
re<strong>de</strong>gørelsen for ungdomsfængslets historiske<br />
udvikling og vur<strong>de</strong>ringen af ungdomsfængslets<br />
meget positive betydning som bølgebry<strong>de</strong>r<br />
for en behandlingsorienteret indstilling<br />
til fængselsklientellet ud fra tidligere ti<strong>de</strong>rs<br />
forudsætninger ikke kan give anledning til<br />
indsigelse.<br />
Når man imidlertid kommer til vur<strong>de</strong>ringen<br />
af mulighe<strong>de</strong>n for at la<strong>de</strong> en særreaktion<br />
som ungdomsfængsel, overleve un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n<br />
samfundsudvikling, vi i øvrigt er in<strong>de</strong> i, træ<strong>de</strong>r<br />
forskellen frem.<br />
Flertallets erklæring er bygget op på <strong>de</strong>n<br />
må<strong>de</strong>, at man tager udgangspunkt i <strong>de</strong>n tilfredshed,<br />
<strong>de</strong>r indtil midten af 1960-erne generelt<br />
rå<strong>de</strong><strong>de</strong> med ungdomsfængselssanktionen,<br />
og <strong>de</strong>refter punktvis gennemgår <strong>de</strong>n<br />
kritik, <strong>de</strong>r senere er fremkommet overfor<br />
<strong>de</strong>nne reaktionsform. Kritikken samler man<br />
i følgen<strong>de</strong> 3 punkter:<br />
1. Ønsket om en begrænsning af frihedsstraffen.<br />
2. Modstan<strong>de</strong>n mod <strong>de</strong>n tidsubestemte sanktionsform.<br />
3. Manglen<strong>de</strong> behandlingsresultater.<br />
Jeg mener imidlertid, man med for<strong>de</strong>l<br />
kan anskue <strong>de</strong> to første punkter un<strong>de</strong>r ét<br />
som udtryk for en dybere-liggen<strong>de</strong> samfundsudvikling.<br />
Det mo<strong>de</strong>rne samfund er præget<br />
af forsøg på en bevidst styrkelse af <strong>de</strong>t<br />
enkelte individs stilling: Sociallovgivningen<br />
har i stadig vi<strong>de</strong>re omfang givet klientellet<br />
klare rettighe<strong>de</strong>r, hvor man tidligere var afhængig<br />
af skøn over <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s trang;<br />
<strong>de</strong> sociale ordninger udformes på en almen<br />
må<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r betager modtageren <strong>de</strong>t skær af<br />
diskriminering, <strong>de</strong>r kunne hæfte ved tidligere<br />
ti<strong>de</strong>rs socialy<strong>de</strong>lser. Grænserne for <strong>de</strong>n<br />
enkeltes udfol<strong>de</strong>lsesmulighe<strong>de</strong>r udvi<strong>de</strong>s. De<br />
unges friere livsstil og ændre<strong>de</strong> værdinormer<br />
har i bety<strong>de</strong>lig grad sat sit præg på samfun<strong>de</strong>t<br />
som helhed. Også kriminal<strong>de</strong>batten har<br />
naturligvis været præget af <strong>de</strong>tte opbrud fra<br />
tidligere ti<strong>de</strong>rs mere regelbundne samfund.<br />
Ty<strong>de</strong>ligst gennem afkriminaliseringen in<strong>de</strong>nfor<br />
seksual<strong>de</strong>likternes områ<strong>de</strong>. Men også<br />
<strong>de</strong>n <strong>de</strong>l af kriminal<strong>de</strong>batten, <strong>de</strong>r kræver<br />
mindre frihedsberøvelse og faste løsla<strong>de</strong>lsesterminer,<br />
kan ses som udslag af <strong>de</strong>nne individcentrere<strong>de</strong><br />
samfundsudvikling. En frihedsberøvelse,<br />
<strong>de</strong>r er negationen af <strong>de</strong>n enkeltes<br />
frihed, og en tidsubestemt reaktion,<br />
<strong>de</strong>r er negationen af <strong>de</strong>n enkeltes retsposition<br />
i forhold til samfun<strong>de</strong>t, må komme til at<br />
stå som noget, <strong>de</strong>r virker mere og mere fremmedartet<br />
i <strong>de</strong>n mo<strong>de</strong>rne samfundsstruktur.<br />
Det er i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse nødvendigt at<br />
fasthol<strong>de</strong>, at ungdomsfængselsreaktionen -<br />
udover naturligvis at føre til en relativ tidsubestemt<br />
anbringelse - i praksis også for førstegangs<br />
dømte har ført til længerevaren<strong>de</strong><br />
frihedsberøvelser end <strong>de</strong>m, <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
ville være blevet udsat for, såfremt <strong>de</strong> var<br />
blevet idømt almin<strong>de</strong>lig straf, jfr. flertallets<br />
udtalelse overfor si<strong>de</strong> 365.Med hensyn til frihedsberøvelsens<br />
læng<strong>de</strong> for så vidt angår <strong>de</strong><br />
senere recidivister henvises til bemærkningerne<br />
ne<strong>de</strong>nfor si<strong>de</strong> 380.<br />
Den nuancering af løsla<strong>de</strong>lsespraksis, som<br />
<strong>de</strong> øvrige nævnsmedlemmer si<strong>de</strong> 370 f. skitserer<br />
som en mulighed, hvis ungdomsfængselssanktionen<br />
skulle bestå i fremti<strong>de</strong>n, ville<br />
ikke medføre nogen principiel ændring med<br />
hensyn til <strong>de</strong>n længere opholdstid; <strong>de</strong>rimod<br />
ville en sådan ændring i praksis forstærke<br />
<strong>de</strong>t tidsubestemte element i sanktionsformen.<br />
For nogle vil diskussionen standse med en<br />
konstatering af, at ungdomsfængsel i kraft af<br />
<strong>de</strong>n langvarige frihedsberøvelse og tidsubestemte<br />
form, er en anomali i forhold til <strong>de</strong>t<br />
nutidige samfund. De vil betragte et sådant<br />
korrektionsmid<strong>de</strong>l som et, <strong>de</strong>r er utilla<strong>de</strong>ligt<br />
at anven<strong>de</strong>, på samme må<strong>de</strong> som f. eks. legemsstraf<br />
almin<strong>de</strong>ligt erken<strong>de</strong>s at være u<strong>de</strong>n<br />
for diskussion, uanset om en eventuel effektivitet<br />
måtte kunne påvises. De fleste vil<br />
imidlertid nok gå vi<strong>de</strong>re i diskussionen med<br />
spørgsmålet om, hvorvidt særforanstaltningen<br />
ungdomsfængsel - uanset eller rettere<br />
i kraft af <strong>de</strong> anomalier <strong>de</strong>n rummer — samtidig<br />
in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r så klare behandlingsmæs-
sige værdier, at <strong>de</strong>tte berettiger til at gå over<br />
grænserne for, hvad man ellers normalt<br />
ville kunne acceptere som korrektionsmid<strong>de</strong>l.<br />
Kunne <strong>de</strong>t påvises, at man ved hjælp af<br />
ungdomsfængslet var i stand til at gennemføre<br />
en behandling af <strong>de</strong> indsatte, såle<strong>de</strong>s at<br />
<strong>de</strong> typisk efter ophol<strong>de</strong>t ville være u<strong>de</strong> af<br />
kriminalitetsproblemet, ville <strong>de</strong> fleste utvivlsomt<br />
mene, at man herved også for <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
selv opnåe<strong>de</strong> et resultat, <strong>de</strong>r fuldt<br />
ud berettige<strong>de</strong> midlet. Men opnås <strong>de</strong>tte resultat?<br />
Det er <strong>de</strong>tte spørgsmål, <strong>de</strong>r behandles<br />
un<strong>de</strong>r punkt 3 i nævnsflertallets indstilling.<br />
Jeg vil imidlertid angribe <strong>de</strong>t på en lidt<br />
an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, end man har gjort i flertalsindstillingen.<br />
Det er nemlig for mig at se ikke<br />
nødvendigt som i flertalsindstillingen si<strong>de</strong><br />
368-70 at komme ind på en opremsning og<br />
vur<strong>de</strong>ring af <strong>de</strong> særlige behandlingsressourcer,<br />
<strong>de</strong>r er stillet til ungdomsfængslernes rådighed.<br />
Forhol<strong>de</strong>t er jo nemlig <strong>de</strong>t, at selv<br />
om <strong>de</strong>n særlige ungdomsfængselssanktion<br />
ophæves, vil <strong>de</strong> ressourcer, <strong>de</strong>r vil være til<br />
rådighed for behandlingen af <strong>de</strong>t tilsvaren<strong>de</strong><br />
unge klientel un<strong>de</strong>r en tidsbestemt udmåling,<br />
ikke på nogen må<strong>de</strong> forringes. Spørgsmålet<br />
er <strong>de</strong>rfor alene, om <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>n længere<br />
frihedsberøvelse og <strong>de</strong>nnes tidsubestemte karakter<br />
ligger sådanne særlige behandlingsværdier,<br />
at resultatet af behandlingen bliver<br />
mærkbart forbedret i forhold til, hvad man<br />
måtte forvente un<strong>de</strong>r en normal strafudmåling.<br />
Der fin<strong>de</strong>s ingen vi<strong>de</strong>nskabelige un<strong>de</strong>rsøgelser,<br />
<strong>de</strong>r giver svaret på <strong>de</strong>tte spørgsmål.<br />
Man er <strong>de</strong>rfor nødsaget til at bygge på erfaringer<br />
og antagelser fra <strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r i<br />
<strong>de</strong>t daglige er beskæftiget med arbej<strong>de</strong>t i<br />
ungdomsfængslerne. Der må her lægges afgøren<strong>de</strong><br />
vægt på <strong>de</strong> praktiske erfaringer, <strong>de</strong>r<br />
indhostes netop i disse år på anstalterne.<br />
Erfaringen er - som <strong>de</strong>t også fremgår af<br />
inspektørernes erklæring si<strong>de</strong> 387 - at <strong>de</strong>t<br />
tidsubestemte element opleves som en hemsko<br />
i arbej<strong>de</strong>t. Der kan være grund til at<br />
fremhæve, at <strong>de</strong>tte ikke altid behøver at<br />
have været tilfæl<strong>de</strong>t. Der behøver såle<strong>de</strong>s<br />
ikke at være nogen modstrid mellem <strong>de</strong> erfaringer,<br />
som tidligere ungdomsfængselsfolk<br />
mener at have gjort om tidsubestemthe<strong>de</strong>ns<br />
værdi, og <strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong> behandleres opfattelse<br />
af <strong>de</strong>nne faktor som et overvejen<strong>de</strong> negativt<br />
behandlingselement. Det er u<strong>de</strong>n vi<strong>de</strong>re<br />
379<br />
klart, at også ungdomsfængselsfangerne vil<br />
være påvirke<strong>de</strong> af <strong>de</strong> ændre<strong>de</strong> værdinormer,<br />
<strong>de</strong>r, som tidligere nævnt, er slået igennem i<br />
disse års danske samfund; og en forstærket<br />
negativ indstilling hos <strong>de</strong> indsatte til <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r<br />
karakteriserer ungdomsf ængselssanktionen,<br />
kan meget vel være <strong>de</strong>t element, <strong>de</strong>r får behandlernes<br />
vur<strong>de</strong>ring til at skifte. Tvang har<br />
stedse i Danmark - i højere grad end tilfæl<strong>de</strong>t<br />
har været f. eks. i <strong>de</strong> øvrige nordiske<br />
lan<strong>de</strong> - været anset for et dårligt fundament<br />
for behandling; en motivation af klienten til<br />
en positiv medvirken er anset for en nødvendig<br />
forudsætning for at opnå et rimeligt resultat.<br />
Det er nødvendigt at fremhæve endnu<br />
et forhold; vur<strong>de</strong>ringen af <strong>de</strong> særlige elementer,<br />
<strong>de</strong>r er karakteristiske for ungdomsfængselssanktionen,<br />
må bygge på en gennemsnitsbetragtning.<br />
Der er ingen grund til<br />
at betvivle, at man fortsat vil kunne henvise<br />
til enkelttilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>t længere anstaltsophold<br />
og <strong>de</strong>t tidsubestemte element har<br />
været positive faktorer i en resocialiseringsproces.<br />
Her bliver <strong>de</strong>t imidlertid afgøren<strong>de</strong>,<br />
at man, som nævnt i overlæge Dickmeiss'<br />
indstillet si<strong>de</strong> 375, må fastslå, at <strong>de</strong>t på forhånd<br />
er sær<strong>de</strong>les vanskeligt at afgøre, hvilke<br />
unge kriminelle <strong>de</strong>r er egne<strong>de</strong>, og hvilke<br />
<strong>de</strong>r ikke er egne<strong>de</strong> til <strong>de</strong>t nuværen<strong>de</strong> ungdomsfængsel.<br />
I mangel af en sådan selektionsmekanisme<br />
må man nødvendigvis bygge<br />
på erfaringerne for, hvad <strong>de</strong>r tjener flertallet.<br />
Og erfaringerne viser her som nævnt, at<br />
man gennemgåen<strong>de</strong> også behandlingsmæssigt<br />
har større ulemper end for<strong>de</strong>le ved at<br />
anven<strong>de</strong> ungdomsfængselssanktionen med<br />
<strong>de</strong>ns tidsubestemte ophold.<br />
Det må herefter fastslås, at <strong>de</strong> aktuelle behandlingserfaringer<br />
ikke taler for at bry<strong>de</strong><br />
grænserne for, hvad man ud fra almin<strong>de</strong>lige<br />
værdinormer i <strong>de</strong>t nutidige samfund ville<br />
anse for acceptabelt.<br />
Det er y<strong>de</strong>rligere blevet spurgt, hvilket alternativ<br />
<strong>de</strong>r kan opstilles til ungdomsfængselssanktionen.<br />
Svaret ligger lige for. Man<br />
må forudse tidsbestemte fængselsstraffe afsonet<br />
i anstalter svaren<strong>de</strong> til <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r efter<br />
<strong>de</strong>t hidtidige system ville blive anvendt som<br />
ungdomsfængsler. Det er ovenfor nævnt, at<br />
man ikke har vi<strong>de</strong>nskabelige un<strong>de</strong>rsøgelser,<br />
<strong>de</strong>r kan forudsige, hvorle<strong>de</strong>s effekten af en<br />
sådan ændring vil blive. Helt u<strong>de</strong>n støtte fra<br />
vi<strong>de</strong>nskaben er man dog ikke. Nyere psykologisk<br />
forskning (Bent Rieneck m. fl.: »Per-
sonprædiktion- og personmilieurelationer«,<br />
september 1970) kan tages til indtægt for, at<br />
en anstaltsanbringelse af afvigere gennemgåen<strong>de</strong><br />
vil have en negativ effekt. Der er hol<strong>de</strong>punkter<br />
for at antage, at en forkortet anbringelse<br />
i <strong>de</strong> større anstalter, suppleret med<br />
udslusningsanbringelser i mindre pensioner,<br />
evt. pensioner, <strong>de</strong>r rummer et blan<strong>de</strong>t<br />
kriminelt/ikke-kriminelt klientel, og evt.<br />
y<strong>de</strong>rligere suppleret med familiepleje, bør<br />
blive <strong>de</strong>n nye behandlingslinie.<br />
Der er i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse i og for sig<br />
ingen særlig anledning til at komme ind på<br />
problemet med anbringelse af <strong>de</strong>t antal<br />
15-18 årige, <strong>de</strong>r for øjeblikket idømmes<br />
ungdomsfængsel. Man kan meget vel generelt<br />
have <strong>de</strong>n opfattelse, at <strong>de</strong>nne sær<strong>de</strong>les<br />
unge gruppe er misanbragt i et fængsel, men<br />
<strong>de</strong>r er ingen særlig grund til at betragte<br />
gruppen som mere malplaceret i <strong>de</strong> samme<br />
anstalter, som ungdomsfængslet hidtil har<br />
haft til huse i, blot fordi <strong>de</strong>res anbringelsestid<br />
fremover vil kunne forudses at blive<br />
kortere og med bestemt sluttermin. Det kan<br />
tilføjes, at man naturligvis vil la<strong>de</strong> <strong>de</strong>nne<br />
gruppe, som man vil la<strong>de</strong> <strong>de</strong> øvrige indsatte,<br />
<strong>de</strong>r tidligere ville være henført un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n<br />
særlige ungdomsfængselssanktion, ny<strong>de</strong> godt<br />
af <strong>de</strong>n efterforsorg, <strong>de</strong>r forudses udbygget i<br />
<strong>de</strong> kommen<strong>de</strong> år.<br />
Eet alvorligt problem står imidlertid tilbage<br />
at berøre.<br />
Ligesom <strong>de</strong>t er en kendsgerning, at <strong>de</strong>t<br />
første ophold i ungdomsfængsel er af længere<br />
varighed end ophol<strong>de</strong>t ville blive, såfremt<br />
<strong>de</strong>r idømtes en tidsbestemt straf ud fra<br />
sædvanlige proportionalitetshensyn, er <strong>de</strong>t et<br />
faktum, at <strong>de</strong> genindsættelsesti<strong>de</strong>r, man nu i<br />
praksis opererer med i forbin<strong>de</strong>lse med fornyet<br />
lovovertræ<strong>de</strong>lse i en tilsynsperio<strong>de</strong>, typisk<br />
vil være kortere end <strong>de</strong>n straf, <strong>de</strong>r<br />
Den 23. august 1972<br />
Foranståen<strong>de</strong> mindretalsudtalelse fra direktøren<br />
for fængselsvæsenet kan jeg principielt<br />
tilslutte mig.<br />
Den 31. august 1972<br />
380<br />
H. H. Bry<strong>de</strong>nsholt<br />
F. Hellborn<br />
un<strong>de</strong>r et almin<strong>de</strong>ligt straffesystem ville blive<br />
udmålt i et sådant gentagelsestilfæl<strong>de</strong>. Såfremt<br />
en ændring af ungdomsfængselssanktionen<br />
kom til at stå alene, måtte man <strong>de</strong>rfor<br />
forudse <strong>de</strong>t i nævnsflertallets indstilling anførte<br />
resultat, at <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> anstaltstid for<br />
en ung lovovertræ<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r begår flere overtræ<strong>de</strong>lser<br />
efter første gang at være dømt,<br />
ville blive længere. Såvel ud fra <strong>de</strong> generelle<br />
vur<strong>de</strong>ringer, <strong>de</strong>r er anlagt i indledningen til<br />
<strong>de</strong>nne mindretalsudtalelse som ud fra <strong>de</strong><br />
ovenfor berørte psykologiske forskningsresultater<br />
måtte en sådan konsekvens betegnes<br />
som klart uheldig. Man måtte overveje, om<br />
<strong>de</strong>n uheldige virkning af ophævelsen af <strong>de</strong>n<br />
særlige ungdomsfængselssanktion ikke alt i<br />
alt ville overstige <strong>de</strong> positive si<strong>de</strong>r. Man skal<br />
imidlertid efter min opfattelse ikke blive ståen<strong>de</strong><br />
ved <strong>de</strong>nne betragtning.<br />
Forhol<strong>de</strong>t er nemlig <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>r i en betænkning<br />
(nr. 650/1972) vedrøren<strong>de</strong> nogle<br />
af- og nedkriminaliseringsspørgsmål, afgivet<br />
i august 1972 af en arbejdsgruppe un<strong>de</strong>r justitsministeriet,<br />
som led i andre reformer,<br />
<strong>de</strong>r skal tjene til en indskrænket brug af frihedsstraf,<br />
er stillet forslag, <strong>de</strong>r kan ophæve<br />
<strong>de</strong>n nævnte uheldige virkning af afskaffelsen<br />
af ungdomsfængselssanktionen. Det foreslås<br />
såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r ved udmåling af straf i<br />
gentagelsestilfæl<strong>de</strong> lægges mindre vægt på<br />
<strong>de</strong>n dømtes fortid, end tilfæl<strong>de</strong>t hidtil har<br />
været i praksis. Der foreslås endvi<strong>de</strong>re en<br />
mere restriktiv anven<strong>de</strong>lse af genindsættelse<br />
til udståelse af reststraf som reaktion over<br />
for overtræ<strong>de</strong>lse af prøveløsla<strong>de</strong>lsesvilkår.<br />
Samtidig stilles forslag om lempeligere regler<br />
om prøveløsla<strong>de</strong>lse efter genindsættelse på<br />
grund af nyt strafbart forhold i prøveti<strong>de</strong>n.<br />
Un<strong>de</strong>r forudsætning af, at disse forslag gennemføres,<br />
forsvin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n ovenfor omtalte betænkelighed<br />
ved reformen.<br />
Jeg har ikke fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t rimeligt som suppleant<br />
for direktøren for fængselsvæsenet at<br />
afgive nogen særskilt udtalelse i sagens anledning.
381<br />
Fængselsnævnets praksis i sager<br />
vedrøren<strong>de</strong> genindsættelse i ungdomsfængsel.<br />
Afgørelsen af, om genindsættelse skal fin<strong>de</strong><br />
sted, træffes af nævnet efter en konkret prøvelse<br />
af hensigtsmæssighe<strong>de</strong>n og rimelighe<strong>de</strong>n<br />
af en sådan sanktion på grundlag af anklagemyndighe<strong>de</strong>ns<br />
indstillinger og <strong>de</strong> fra<br />
anstalterne indhente<strong>de</strong> erklæringer. Af fængselsnævnets<br />
journal fremgår, at <strong>de</strong>r i året<br />
1970 behandle<strong>de</strong>s 397 sager om genindsættelse<br />
i ungdomsfængsel. I 153 tilfæl<strong>de</strong> bestemte<br />
nævnet genindsættelse - heraf kun i<br />
9 tilfæl<strong>de</strong> på grund af overtræ<strong>de</strong>lse af andre<br />
vilkår end vilkåret om straffri van<strong>de</strong>l.<br />
Som <strong>de</strong>t fremgår heraf har genindsættelser<br />
i <strong>de</strong>t altovervejen<strong>de</strong> antal tilfæl<strong>de</strong> været<br />
begrun<strong>de</strong>t med strafbare handlinger begået i<br />
prøveti<strong>de</strong>n. Det ville formentlig have været<br />
ønskeligt, om <strong>de</strong>r i flere tilfæl<strong>de</strong> var givet<br />
nævnet mulighed for på et tidligere tidspunkt<br />
end <strong>de</strong> strafbare handlingers foretagelse<br />
at gribe ind overfor <strong>de</strong>n prøveløsladte.<br />
Det er såle<strong>de</strong>s erfaringen, at <strong>de</strong>r i mange<br />
sager forud for <strong>de</strong>n aktuelle genindsættelseskriminalitet<br />
ligger en række vilkårsovertræ<strong>de</strong>lser,<br />
som i sig selv, hvis <strong>de</strong> var blevet indberettet,<br />
ville have fået nævnet til at reagere,<br />
eventuelt med resolution om genindsættelse.<br />
En praksis, hvorefter nævnet i højere grad<br />
orienteres om stedfundne vilkårsovertræ<strong>de</strong>lser,<br />
ville være gavnlig, ikke alene af specialpræventive<br />
hensyn for at standse en social<br />
<strong>de</strong>route og få bragt <strong>de</strong>n prøveløsladte på ret<br />
køl, men også af hensyn til ønsket om at øge<br />
<strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige respekt for tilsyn og vilkår.<br />
Disse synspunkter hviler på <strong>de</strong>n opfattelse,<br />
at ungdomsfængselsbehandlingen må betragtes<br />
som en enhed omfatten<strong>de</strong> behandling i<br />
og u<strong>de</strong>n for anstalt med mulighed for smidige<br />
skift mellem <strong>de</strong> to behandlingsformer<br />
efter skiften<strong>de</strong> behov. Flere gange er <strong>de</strong>tte<br />
blevet bragt frem over for ungdomsfængselsle<strong>de</strong>rne<br />
og forsorgsselskabet på <strong>de</strong> mø<strong>de</strong>r<br />
om generelle ungdomsfængselsproblemer,<br />
som regelmæssigt er blevet afholdt af direk-<br />
toratet, og hvori også fængselsnævnet har<br />
været repræsenteret, men som <strong>de</strong>t fremgår af<br />
<strong>de</strong>t ringe antal genindsættelser u<strong>de</strong>n ny kriminalitet<br />
u<strong>de</strong>n syn<strong>de</strong>rlig effekt.<br />
<strong>Krim</strong>inalitet i prøveti<strong>de</strong>n vil oftest føre til<br />
genindsættelse. En række momenter indgår i<br />
overvejelserne, om genindsættelse bør ske, i<br />
første række spørgsmålet om et behandlingsbehov<br />
for <strong>de</strong>n prøveløsladte set på baggrund<br />
af ungdomsfængslet^ behandlingsmulighe<strong>de</strong>r,<br />
men også beskaffenhe<strong>de</strong>n af <strong>de</strong>n begåe<strong>de</strong><br />
kriminalitet og <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s al<strong>de</strong>r<br />
tillægges <strong>de</strong>r væsentlig betydning. I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong><br />
er forsøgt en kort re<strong>de</strong>gørelse for <strong>de</strong><br />
vur<strong>de</strong>ringer, som indgår i overvejelserne.<br />
Me<strong>de</strong>ns udgangspunktet navnlig for <strong>de</strong><br />
yngre al<strong>de</strong>rsklasser er, at <strong>de</strong>r er et behandlingsbehov,<br />
som kan begrun<strong>de</strong> genindsættelse,<br />
er <strong>de</strong>r et ikke helt ubety<strong>de</strong>ligt antal tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor man i genindsættelsessituationen<br />
kommer til <strong>de</strong>t resultat, at <strong>de</strong>r mangler<br />
et sådant behov eller ikke foreligger behandlingsmulighe<strong>de</strong>r,<br />
og hvor man <strong>de</strong>rfor afstår<br />
fra genindsættelse. Dette gæl<strong>de</strong>r blandt<br />
an<strong>de</strong>t tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> på <strong>de</strong>t<br />
tidspunkt spørgsmålet bliver aktuelt, har en<br />
sådan al<strong>de</strong>r og er kommet så vidt i sin udvikling,<br />
at man må fastslå, at ungdomsfængslet<br />
har udspillet sin rolle overfor ham, i<strong>de</strong>t<br />
<strong>de</strong>nne institution næppe fremfor andre sanktioner<br />
har særlige mulighe<strong>de</strong>r for at påvirke<br />
ham i retning mod en mere socialt præget og<br />
kriminalitetsfri tilværelse. Det hører såle<strong>de</strong>s<br />
absolut til sjæl<strong>de</strong>nhe<strong>de</strong>rne, at man genindsætter<br />
prøveløsladte, som er 22 år og <strong>de</strong>rover:<br />
<strong>de</strong>t vil i hvert fald forudsætte, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
er udviklet væsentligt un<strong>de</strong>r sin al<strong>de</strong>r,<br />
såle<strong>de</strong>s at mulighe<strong>de</strong>rne for en vi<strong>de</strong>re udvikling<br />
og modning un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t fortsatte ophold<br />
stadig foreligger. Men også prøveløsladte,<br />
som nærmer sig <strong>de</strong>nne al<strong>de</strong>r, vil <strong>de</strong>r være<br />
utilbøjelighed til at genindsætte. Ofte vil <strong>de</strong>r<br />
i disse al<strong>de</strong>rsklasser være tale om personer,
som har været gennem flere ophold i ungdomsfængsel,<br />
og som måske i en stor <strong>de</strong>l af<br />
ti<strong>de</strong>n har været anbragt i <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel<br />
og i tilfæl<strong>de</strong> af genindsættelse<br />
må påregnes påny anbragt <strong>de</strong>r. De uddannelsesmæssige<br />
og opdragelsesmæssige hensyn,<br />
som skulle motivere placeringen i ungdomsfængsel,<br />
foreligger ikke i sådanne tilfæl<strong>de</strong>,<br />
navnlig ikke såfremt <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> allere<strong>de</strong><br />
i anstalten eller senere i prøveti<strong>de</strong>n har afsluttet<br />
en eller an<strong>de</strong>n form for uddannelse.<br />
Ungdomsfængslet må siges at have udspillet<br />
sin rolle i forhold til <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, og<br />
andre mere hensigtsmæssige sanktioner må<br />
anven<strong>de</strong>s.<br />
Også in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong> noget lavere al<strong>de</strong>rsgrupper<br />
kan spørgsmålet om genindsættelse give<br />
anledning til tvivl, forsåvidt <strong>de</strong>r er tale om<br />
indsatte, som tidligere har været genindsat<br />
en eller flere gange, og som man efter erfaringer<br />
fra <strong>de</strong> tidligere ophold må påregne vil<br />
være upåvirkelige af y<strong>de</strong>rligere behandling i<br />
anstalten i <strong>de</strong>n forstand, at anstaltens bestræbelser<br />
for at opbygge noget positivt preller<br />
af overfor en kontrær og helt igennem<br />
negativ holdning hos <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.<br />
Me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>t vel kan siges, at <strong>de</strong>r generelt i<br />
<strong>de</strong> senere år i nævnet har været vist nogen<br />
større tilbagehol<strong>de</strong>nhed med gentagne genindsættelser<br />
af <strong>de</strong> nævnte mere »håbløse«<br />
tilfæl<strong>de</strong>, har <strong>de</strong>t nok iøvrigt været <strong>de</strong>n overvejen<strong>de</strong><br />
opfattelse, at man navnlig overfor<br />
<strong>de</strong> yngre grupper bør foretrække fornyet anbringelse<br />
i ungdomsfængsel ud fra <strong>de</strong>n betragtning,<br />
at ungdomsfængslet overfor disse<br />
har bedre behandlingsmæssige ressourcer end<br />
<strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige statsfængsel, og at <strong>de</strong>r måske<br />
med for<strong>de</strong>l vil kunne bygges vi<strong>de</strong>re på <strong>de</strong>n<br />
kontakt, som fra tidligere ophold er opnået<br />
med ungdomsfængslets funktionærer og le<strong>de</strong>re.<br />
En særlig gruppe, som nævnet ikke sjæl<strong>de</strong>nt<br />
vil være mindre tilbøjelig til at genindsætte,<br />
fin<strong>de</strong>s blandt <strong>de</strong>t klientel, som har afsløret<br />
sig som stærkt karakterafvigen<strong>de</strong>,<br />
navnlig sådanne som <strong>de</strong>t har været nødvendigt<br />
at placere i <strong>de</strong>n særlige af<strong>de</strong>ling for afvigere,<br />
af<strong>de</strong>ling K i <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel<br />
i Nyborg. Viser erfaringerne fra ophol<strong>de</strong>t<br />
eller <strong>de</strong> gentagne ophold, at anstaltsophol<strong>de</strong>t<br />
har været nytteløst, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n behandlingsmæssige<br />
indsats af psykiatrisk og pædagogisk<br />
art, som er y<strong>de</strong>t, tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> har<br />
været u<strong>de</strong>n virkning, hvad <strong>de</strong>r ikke sjæl<strong>de</strong>nt<br />
382<br />
vil være tilfæl<strong>de</strong>t, er <strong>de</strong>t genstand for omhyggelig<br />
overvejelse i nævnet, om man<br />
måske alligevel særlig un<strong>de</strong>r hensyn til ung<br />
al<strong>de</strong>r bør gøre et y<strong>de</strong>rligere forsøg i ungdomsfængslet,<br />
eller om <strong>de</strong>t vil være mere realistisk<br />
at »afskrive« <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> for<br />
<strong>de</strong>nne institution som et tilfæl<strong>de</strong>, overfor<br />
hvilke ungdomsfængslets mulighe<strong>de</strong>r må<br />
anses for udtømt.<br />
Omfanget og karakteren af <strong>de</strong>n i prøveti<strong>de</strong>n<br />
begåe<strong>de</strong> kriminalitet spiller selvsagt en<br />
ikke ubety<strong>de</strong>lig rolle ved vur<strong>de</strong>ringen af, om<br />
genindsættelsen skal ske. Bortset fra tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor <strong>de</strong>r foreligger grovere kriminalitet,<br />
lægger man imidlertid væsentlig vægt<br />
på, om en resocialisering eller et behandlingsarbej<strong>de</strong><br />
(f. eks. mod alkohol - eller<br />
stofmisbrug eller med psykiatrisk formål) er<br />
i gang, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>t kan være rimeligt begrun<strong>de</strong>t<br />
uanset recidivet at undla<strong>de</strong> genindsættelse,<br />
eventuelt mod indskærpelse eller<br />
skærpelse af vilkårene for prøveløsla<strong>de</strong>lsen.<br />
Er kriminaliteten af ren bagatelagtig karakter<br />
- færdselsforseelser, politivedtægtsovertræ<strong>de</strong>lser<br />
og lignen<strong>de</strong> - kommer genindsættelse<br />
naturligvis ikke på tale.<br />
Genindsættelse undla<strong>de</strong>s ligele<strong>de</strong>s i<br />
mange tilfæl<strong>de</strong>, forsåvidt <strong>de</strong>n konstatere<strong>de</strong><br />
kriminalitet har været af relativ beske<strong>de</strong>n<br />
art. Typisk vil <strong>de</strong>t dreje sig om spirituskørsel,<br />
brugstyveri af motorkøretøjer og mindre<br />
grove voldsforbry<strong>de</strong>lser samt berigelsesforbry<strong>de</strong>lser<br />
af beske<strong>de</strong>nt omfang. I disse tilfæl<strong>de</strong><br />
vil man tillige lægge vægt på, hvorle<strong>de</strong>s<br />
prøveti<strong>de</strong>n iøvrigt er forløbet, og er kriminaliteten<br />
forbun<strong>de</strong>t med væsentlige vilkårsovertræ<strong>de</strong>lser,<br />
eller må <strong>de</strong>n uanset <strong>de</strong>ns<br />
begrænse<strong>de</strong> karakter anses som udtryk for<br />
en begyn<strong>de</strong>n<strong>de</strong> social <strong>de</strong>route, som <strong>de</strong>r kan<br />
være anledning til at søge bremset, har man<br />
fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t hensigtsmæssigt, navnlig når recidivet<br />
er indtruffet ret hurtigt efter løsla<strong>de</strong>lsen,<br />
at gå til genindsættelse for efter et kortere<br />
ophold i anstalten påny at starte <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
fra ungdomsfængslet un<strong>de</strong>r mere<br />
gunstige vilkår med hensyn til beskæftigelse<br />
og ophold end ved <strong>de</strong>n tidligere løsla<strong>de</strong>lse.<br />
Man har også tillagt <strong>de</strong>t betydning ved afgørelser,<br />
om <strong>de</strong>n nu foreliggen<strong>de</strong> kriminalitet<br />
er af en helt an<strong>de</strong>n karakter end <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r<br />
var grundlaget for <strong>de</strong>n første indsættelse, og<br />
vil såle<strong>de</strong>s være tilbøjelig til at afstå fra en<br />
genindsættelse, f. eks. når domfæl<strong>de</strong>lse til
ungdomsfængsel er sket for sexualforbry<strong>de</strong>lse<br />
eller voldsforbry<strong>de</strong>lse og recidivet har<br />
bestået i mindre grove berigelsesforbry<strong>de</strong>lser,<br />
i hvert fald forsåvidt <strong>de</strong>n senere kriminalitet<br />
ikke må ses som et led i <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s<br />
generelle og fortsat løben<strong>de</strong> asocialitetsmønster.<br />
Også tidsfaktoren tillægges betydning in<strong>de</strong>nfor<br />
<strong>de</strong>nne gruppe tilfæl<strong>de</strong>. Er <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s<br />
forløbet længere tid, si<strong>de</strong>n prøveløsla<strong>de</strong>lsen<br />
fandt sted, og har <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i <strong>de</strong>n mellemliggen<strong>de</strong><br />
perio<strong>de</strong> været på fri fod en væsentlig<br />
<strong>de</strong>l af ti<strong>de</strong>n, måske endog haft tilfredsstillen<strong>de</strong><br />
arbej<strong>de</strong> og ophold, vil <strong>de</strong>t veje<br />
stærkt til for<strong>de</strong>l for at undla<strong>de</strong> en genindsættelse.<br />
Me<strong>de</strong>ns forudsætningerne for genindsættelse<br />
såle<strong>de</strong>s normalt må være en kriminalitet<br />
af en vis grovhed, må <strong>de</strong>t på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />
si<strong>de</strong> fremhæves, at <strong>de</strong>n senest begåe<strong>de</strong> kriminalitet<br />
kan være af en så alvorlig beskaffenhed<br />
og navnlig af en så professionel karakter,<br />
f. eks. <strong>de</strong>ltagelse i omfatten<strong>de</strong> ban<strong>de</strong>kriminalitet,<br />
professionelt præge<strong>de</strong> indbrud<br />
med skærebræn<strong>de</strong>rsæt m. v., grove røverier<br />
fra pengeinstitutioner og posthuse med anven<strong>de</strong>lse<br />
af våben, at recidivet vidner om,<br />
at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> nu er kommet så langt ud<br />
på forbry<strong>de</strong>rbanen, at han snarere hører<br />
hjemme blandt <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige fængselsklientel,<br />
i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r ikke in<strong>de</strong>nfor ungdomsfængslets<br />
rammer vil være mulighed for en hensigtsmæssig<br />
behandling af ham, ligesom hensynet<br />
til at undgå uheldig påvirkning af<br />
andre indsatte taler imod at blan<strong>de</strong> sådanne<br />
mere professionelle forbry<strong>de</strong>re med ungdomsfængslernes<br />
normalt noget »blø<strong>de</strong>re«<br />
klientel.<br />
Særlige problemer opstår i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med genindsættelse af personer, som er karakteriseret<br />
som vanemæssige stofmisbrugere.<br />
Stofmisbrugernes anbringelse i ungdomsfængslet<br />
rummer i sig selv bety<strong>de</strong>lige<br />
problemer, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t må erken<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong> behandlingsmæssige<br />
forudsætninger for <strong>de</strong>res<br />
anbringelse i ungdomsfængslerne oftest ikke<br />
er tilste<strong>de</strong> - i hvert fald ikke overfor <strong>de</strong> alvorlige<br />
tilfæl<strong>de</strong>, særligt <strong>de</strong> af hepatitis angrebne,<br />
som må hospitaliseres i Vestre<br />
Fængsels sygeaf<strong>de</strong>ling gennem en væsentlig<br />
<strong>de</strong>l af afsoningsti<strong>de</strong>n, hvorved mulighe<strong>de</strong>rne<br />
for et normalt behandlingsarbej<strong>de</strong> faktisk er<br />
u<strong>de</strong>lukket. Det er klart, at <strong>de</strong> problemer,<br />
383<br />
som stofmisbrugernes anbringelse i ungdomsfængslet<br />
fremby<strong>de</strong>r, nødvendigvis medfører,<br />
at <strong>de</strong>r skal en ganske særlig begrun<strong>de</strong>lse<br />
for en genindsættelse, f. eks. at <strong>de</strong>r alligevel<br />
skønnes at være mulighed for behandling<br />
i ungdomsfængslets almin<strong>de</strong>lige af<strong>de</strong>linger<br />
eller for at opnå et positivt resultat ved<br />
efter en senere løsla<strong>de</strong>lse at bygge vi<strong>de</strong>re på<br />
<strong>de</strong>n forsorgsmæssige kontakt, som er etableret<br />
un<strong>de</strong>r genindsættelse.<br />
Direktoratet for fængselsvæsenet har<br />
la<strong>de</strong>t foretage en un<strong>de</strong>rsøgelse over gennemsnitlige<br />
opholdsti<strong>de</strong>r i ungdomsfængslet<br />
efter genindsættelse, og <strong>de</strong>r kan stort set<br />
henvises til <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse. Suppleren<strong>de</strong><br />
kan <strong>de</strong>t dog oplyses, at <strong>de</strong>n linie,<br />
fængselsnævnet i <strong>de</strong> senere år har ført, i stigen<strong>de</strong><br />
grad er gået ud på at afkorte opholdsti<strong>de</strong>n<br />
efter genindsættelse.<br />
Det har tidligere været ret fast praksis, at<br />
opholdsti<strong>de</strong>n efter genindsættelse på grundlag<br />
af ny kriminalitet - uanset kriminalitetens<br />
omfang og art - har været henimod 1<br />
år. Når genindsættelse undtagelsesvis fandt<br />
sted på grund af »rene« vilkårsovertræ<strong>de</strong>lser,<br />
var ophol<strong>de</strong>t sjæl<strong>de</strong>nt mindre end 6 måne<strong>de</strong>r.<br />
Efter <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> praksis kan <strong>de</strong>t som<br />
en grov gennemsnitsregel siges, at opholdsti<strong>de</strong>n,<br />
når <strong>de</strong>r alene foreligger meget begrænset<br />
kriminalitet, eller når genindsættelsen<br />
alene fin<strong>de</strong>r sted på grund af vilkårsovertræ<strong>de</strong>lse,<br />
efterfølges af en relativ hurtig løsla<strong>de</strong>lse,<br />
som oftest er 3-4 måne<strong>de</strong>r. Det korte<br />
ophold tjener i almin<strong>de</strong>lighed <strong>de</strong>ls til at<br />
standse en social <strong>de</strong>route, <strong>de</strong>ls til at sanere<br />
<strong>de</strong>n genindsattes sociale forhold og en<strong>de</strong>liggenoprette<br />
kontakten med forsorgen. Såfremt<br />
genindsættelsesgrundlaget er mere omfatten<strong>de</strong><br />
kriminalitet, vil løsla<strong>de</strong>lse som<br />
overvejen<strong>de</strong> hovedregel fin<strong>de</strong> sted efter 6—9<br />
måne<strong>de</strong>rs ophold. Kun sjæl<strong>de</strong>nt udstrækkes<br />
ophol<strong>de</strong>t ud over 9-10 måne<strong>de</strong>r, og i så fald<br />
foreligger <strong>de</strong>r almin<strong>de</strong>ligvis en forholdsvis alvorlig<br />
genindsættelseskriminalitet. Udgangspunktet<br />
ved bedømmelse af løsla<strong>de</strong>lsessituationen<br />
efter genindsættelse er, at man som<br />
ved første gangs løsla<strong>de</strong>lse tilstræber at<br />
ramme <strong>de</strong>t, man kan kal<strong>de</strong> <strong>de</strong>t behandlingsmæssigt<br />
set relevante løsla<strong>de</strong>lsestidspunkt,<br />
i<strong>de</strong>t man dog i særlig grad i genindsættelsessagerne<br />
skeler til genindsættelsesgrundlaget.<br />
For<strong>de</strong>lingen af personer til ungdomsfæng-
384<br />
sel, herun<strong>de</strong>r for<strong>de</strong>lingen af genindsatte, fo- cirkulæreskrivelse af 3. februar 1969 § 5,<br />
retages som bekendt af direktoratet for hvoraf fremgår, at hovedreglen er, at <strong>de</strong>n<br />
fængselsvæsenet. Vedrøren<strong>de</strong> for<strong>de</strong>lingen af genindsatte anbringes i <strong>de</strong>n anstalt, hvorfra<br />
genindsatte kan <strong>de</strong>r henvises til direktoratets han er løsladt på prøve.
385<br />
Udtalelse af 3. august 1972 til straffelovrå<strong>de</strong>t fra inspektørerne<br />
ved ungdomsfængslerne.<br />
På given opfordring afgiver un<strong>de</strong>rtegne<strong>de</strong><br />
le<strong>de</strong>re af ungdomsfængslerne i Danmark følgen<strong>de</strong><br />
udtalelse til brug for straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
overvejelser over ungdomsfængselsinstituttets<br />
fremtid.<br />
Vi mener indledningsvis at bur<strong>de</strong> slå fast,<br />
at ungdomsfængsel ubestri<strong>de</strong>ligt var en <strong>de</strong><br />
værdiful<strong>de</strong>ste nyskabelser i straffeloven af<br />
1930. Det står endvi<strong>de</strong>re fast, at <strong>de</strong>n praktiske<br />
gennemførelse har ligget på et meget<br />
højt niveau. Behandlingen har haft positiv<br />
værdi for tusin<strong>de</strong>r af unge, og <strong>de</strong>n har virket<br />
inspireren<strong>de</strong> for an<strong>de</strong>n fængsel sbehandling<br />
i indland og udland.<br />
Når ungdomsfængslets fortsatte eksistens<br />
i <strong>de</strong> seneste år har været sat un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>bat,<br />
skyl<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t i første række en stærkere og<br />
stærkere afstandtagen fra <strong>de</strong>n tidsubestemte<br />
frihedsberøvelse. Der er fremsat kritik også<br />
af <strong>de</strong>n form, <strong>de</strong>r som ungdomsfængselsstraffen<br />
har tidsmæssigt maksimum, og kritikken<br />
fasthol<strong>de</strong>s, uanset at foranstaltningens ubestemte<br />
karakter i <strong>de</strong>n senere tid er afsvækket<br />
gennem praksis' stivnen omkring visse<br />
løsla<strong>de</strong>lsesterminer, <strong>de</strong>r fal<strong>de</strong>r ret tidligt in<strong>de</strong>n<br />
for maksimum.<br />
Det er utvivlsomt, at <strong>de</strong>r i hvert fald i <strong>de</strong><br />
første mange år af ungdomsfængslets historie<br />
opnåe<strong>de</strong>s resultater i kraft af en kombination<br />
af intensiv indsats og <strong>de</strong>n ubestemte<br />
tid. Det sidste var et incitament for <strong>de</strong> unge<br />
til at udnytte behandlingstilbu<strong>de</strong>ne. Der var<br />
sikkert også <strong>de</strong>n gang bå<strong>de</strong> hos <strong>de</strong> unge og<br />
<strong>de</strong>res pårøren<strong>de</strong> en større forståelse for <strong>de</strong><br />
positive aspekter i en ikke for kort frihedsberøvelse.<br />
Som eksempel kan anføres unge,<br />
<strong>de</strong>r forblev frivilligt på anstalten for at ful<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
en lære.<br />
Det må fremhæves, at ungdomsfængslets<br />
karakter af særanstalt fra begyn<strong>de</strong>lsen især<br />
kom til at manifestere sig ved følgen<strong>de</strong> tre<br />
karakteristika:<br />
49<br />
Bilag 19.<br />
1. Behandling i åben anstalt<br />
2. <strong>de</strong>n særlige vægt, <strong>de</strong>r blev lagt på varige<br />
opdragen<strong>de</strong> foranstaltninger, og<br />
3. <strong>de</strong>n ubestemte tid.<br />
Vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>n udvikling, <strong>de</strong>r har fun<strong>de</strong>t<br />
sted, si<strong>de</strong>n <strong>de</strong>nne særforanstaltning i 1933<br />
blev ført ud i livet, kan følgen<strong>de</strong> anføres:<br />
ad 1. Behandlingen i åben anstalt.<br />
Forud for <strong>de</strong>n nye straffelov hav<strong>de</strong> afsoning<br />
af straf un<strong>de</strong>r friere forhold kun fun<strong>de</strong>t sted<br />
i <strong>de</strong> såkaldte he<strong>de</strong>kolonier, og hverken <strong>de</strong>nne<br />
afsoningsform eller <strong>de</strong>n meget beskedne<br />
anven<strong>de</strong>lse af fanger til arbej<strong>de</strong> u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong><br />
gamle straffeanstalters ringmure tåler nogen<br />
sammenligning med <strong>de</strong>n behandling, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n<br />
18. september 1933 tog sin begyn<strong>de</strong>lse på<br />
Søby søgård. Her var tale om en virkelig nyskabelse.<br />
Selv om <strong>de</strong>r på ingen må<strong>de</strong> kan<br />
tales om en al<strong>de</strong>les u<strong>de</strong>lt succes, i<strong>de</strong>t såvel<br />
undvigelser og ulovlig kommunikation som<br />
uheldige virkninger af <strong>de</strong>t fællesskab, som<br />
nødvendigvis er forbun<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>n åbne anstalt,<br />
må tages i betragtning, må <strong>de</strong>t være<br />
hævet over enhver tvivl, at tanken om behandling<br />
i åben anstalt har vist sig i høj<br />
grad bæredygtig, såle<strong>de</strong>s at næppe nogen for<br />
alvor vil tænke sig <strong>de</strong>nne behandlingsform<br />
afskaffet, selv om <strong>de</strong>r naturligvis hersker<br />
forskellige meninger om, i hvilket omfang<br />
<strong>de</strong>n bør anven<strong>de</strong>s. Tværtimod har udviklingen<br />
medført, at man i stort omfang og i væsentlig<br />
grad på grundlag af erfaringerne fra<br />
<strong>de</strong>t åbne ungdomsfængsel og med <strong>de</strong>tte som<br />
forbille<strong>de</strong> har gennemført behandling i åben<br />
anstalt også for personer, <strong>de</strong>r afsoner statsfængsel.<br />
Forhol<strong>de</strong>t er for ti<strong>de</strong>n <strong>de</strong>t, at omkring 60<br />
pct. af <strong>de</strong> indsatte i ungdomsfængslerne er<br />
anbragt i åbne anstalter (Søbysøgård og Møgelkær),<br />
me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfæng-
sel i Nyborg huser omkring 40 pct., hvoraf<br />
dog en <strong>de</strong>l har været eller senere vil blive<br />
anbragt i en af <strong>de</strong> åbne anstalter. For <strong>de</strong><br />
indsatte i statsfængslerne er for<strong>de</strong>lingstallene<br />
omtrent <strong>de</strong> samme; men da belægget omsættes<br />
hurtigere i <strong>de</strong> åbne statsfængsler end i<br />
<strong>de</strong> lukke<strong>de</strong>, må <strong>de</strong>t siges, at anven<strong>de</strong>lsen af<br />
behandling i åben anstalt er nok så stor in<strong>de</strong>nfor<br />
statsfængslernes klientel som in<strong>de</strong>nfor<br />
ungdomsfængslernes.<br />
Behandlingen på Søbysøgård og Møgelkær<br />
kan såle<strong>de</strong>s ikke alene på grund af disse anstalters<br />
åbne karakter betragtes som en særforanstaltning.<br />
ad 2. De varige opdragen<strong>de</strong> foranstaltninger.<br />
Tanken om behandling var ikke knyttet alene<br />
til ungdomsfængslet. Selv om man ved<br />
<strong>de</strong>n nye straffelov aflag<strong>de</strong> <strong>de</strong>t ambitiøse<br />
navn »forbedringshus«, var <strong>de</strong>t ganske klart,<br />
at <strong>de</strong>r også skulle behandles i statsfængslerne,<br />
men i disse anstalter lag<strong>de</strong> man en afgøren<strong>de</strong><br />
vægt på selve <strong>de</strong>t straffen<strong>de</strong> moment.<br />
An<strong>de</strong>rle<strong>de</strong>s i ungdomsfængslet. Da <strong>de</strong>t<br />
åbne ungdomsfængsel hav<strong>de</strong> indhøstet nogle<br />
års erfaring og fun<strong>de</strong>t sin form, skrev <strong>de</strong>ts<br />
øverste chef, fængselsinspektør Cai Jensen<br />
(Nordisk Tidsskrift for strafferet 1941, si<strong>de</strong><br />
107): »Det kan ikke stærkt nok fremhæves,<br />
at skal ungdomsfængslet have mulighed for<br />
at gennemføre sin opgave, må <strong>de</strong>t stadig haves<br />
for øje, at <strong>de</strong>r ikke her er tale om en ny<br />
form for egentlig straf, men en opdragen<strong>de</strong><br />
institution, omend anbringelsen sker ifølge<br />
dom«.<br />
Dette opdragelsesarbej<strong>de</strong>s midler var <strong>de</strong><br />
gammelkendte: arbej<strong>de</strong>, un<strong>de</strong>rvisning, fornuftig<br />
fritidsbeskæftigelse, forsorgsforanstaltninger<br />
og samtaler med <strong>de</strong>n enkelte,<br />
men <strong>de</strong> blev stærkt intensiveret, fik et mere<br />
målbevidst og pædagogisk præg, og <strong>de</strong>r blev<br />
ikke taget hensyn til, om man <strong>de</strong>rved kom<br />
til at gøre afsoningen til en mindre ubehagelig<br />
oplevelse. Tværtimod bestræbte man sig<br />
bevidst på, ved ansættelse af lærere og ved<br />
at tilskyn<strong>de</strong> <strong>de</strong> uniformere<strong>de</strong> personalegrupper<br />
til at indtage en medmenneskelig holdning,<br />
at give <strong>de</strong>n nye institution et humant<br />
præg, <strong>de</strong>r klart adskilte <strong>de</strong>n fra <strong>de</strong> gamle<br />
statsfængsler. Takket være ikke mindst <strong>de</strong>n<br />
daglige le<strong>de</strong>r, af<strong>de</strong>lingsle<strong>de</strong>r, senere fængselsinspektør<br />
Aage Hansens i<strong>de</strong>alistiske holdning<br />
og overor<strong>de</strong>ntlige arbejdsindsats lykke<strong>de</strong>s<br />
disse bestræbelser.<br />
386<br />
Den markante forskel, <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s for omkring<br />
25-30 år si<strong>de</strong>n bestod mellem ungdomsfængslet<br />
og fængselsvæsenets øvrige anstalter,<br />
er imidlertid i ti<strong>de</strong>ns løb gradvis blevet<br />
udslettet.<br />
Der har ikke været tale om tilbagegang<br />
eller stagnation for Søbysøgårds vedkommen<strong>de</strong>,<br />
i<strong>de</strong>t anstalten tværtimod - og i <strong>de</strong><br />
senere år på linie med <strong>de</strong> andre åbne ungdomsfængsler<br />
Møgelkær og en overgang tillige<br />
Kærshovedgård - har taget nye skridt<br />
som f. eks. indførelse af en orlovsordning,<br />
beskæftigelse og især uddannelse u<strong>de</strong>n for<br />
anstalten; men <strong>de</strong>r er sket <strong>de</strong>t, at statsfængslerne<br />
stort set har indhentet ungdomsfængslerne.<br />
I årene omkring kapitulationen opstod <strong>de</strong>r<br />
en række åbne statsfængsler. Behandlingen<br />
i disse måtte nødvendigvis ske i fællesskab,<br />
og <strong>de</strong>rmed var grundlaget skre<strong>de</strong>t bort un<strong>de</strong>r<br />
<strong>de</strong> gamle statsfængselsprincipper. Samtidig<br />
fik tanken om humanisering af straffen et<br />
stærkt gennembrud. Trods store vanskelighe<strong>de</strong>r<br />
med tilvejebringelse af <strong>de</strong> fornødne<br />
bevillinger er <strong>de</strong>t i årenes løb lykke<strong>de</strong>s direktoratet<br />
at få knyttet lærere, socialrådgivere<br />
m. fl. ikke blot til ungdomsfængslerne,<br />
men også til statsfængslerne, og gennem personaleskolen,<br />
ved udgivelsen af et fagblad<br />
og ved afhol<strong>de</strong>lsen af <strong>de</strong>ls lokale personalemø<strong>de</strong>r,<br />
<strong>de</strong>ls meget store etatsmø<strong>de</strong>r med <strong>de</strong>ltagelse<br />
af funktionærer af alle grupper, har<br />
kendskabet til og forståelsen af nye tanker<br />
og fremgangsmå<strong>de</strong>r nået en vid udbre<strong>de</strong>lse.<br />
Statsfængslerne har ligele<strong>de</strong>s omend lidt<br />
senere end ungdomsfængslerne opnået adgang<br />
til orlov, beskæftigelse og uddannelse,<br />
u<strong>de</strong>n for anstalten o.s.v. De forskelle, <strong>de</strong>r<br />
endnu måtte kunne påvises mellem ungdomsfængslernes<br />
og statsfængslernes behandlingsbestræbelser,<br />
er ikke artsforskelle,<br />
men kun gradsforskelle og berettiger ikke i<br />
sig selv ungdomsfængslerne til at betegnes<br />
som særanstalter.<br />
ad 3. Den ubestemte tid.<br />
Tidsubestemthe<strong>de</strong>n har altid været og er<br />
vedvaren<strong>de</strong> et markant ken<strong>de</strong>tegn for ungdomsfængslerne.<br />
Til gengæld er <strong>de</strong>t vel efterhån<strong>de</strong>n<br />
også <strong>de</strong>t eneste.<br />
Enhver, <strong>de</strong>r har været knyttet til et ungdomsfængsel,<br />
har erfaret, at <strong>de</strong>nne tidsubestemthed<br />
af <strong>de</strong> indsatte føles som en meget
alvorlig belastning. Denne kendsgerning giver<br />
imidlertid ikke i sig selv tilstrækkelig<br />
grund til at oprethol<strong>de</strong> ubestemthe<strong>de</strong>n og<br />
heller ikke til at ophæve <strong>de</strong>n, for <strong>de</strong>t kunne<br />
meget vel tænkes, at netop <strong>de</strong>nne belastning<br />
var pædagogisk værdifuld.<br />
Formålet med ubestemthe<strong>de</strong>n er <strong>de</strong>ls, at<br />
løsla<strong>de</strong>lse kan fin<strong>de</strong> sted på <strong>de</strong>t optimale<br />
tidspunkt, <strong>de</strong>ls at <strong>de</strong>n indsatte tilskyn<strong>de</strong>s til<br />
ved sin adfærd og holdning i anstalten<br />
at søge løsla<strong>de</strong>lsestidspunktet fremskyn<strong>de</strong>t,<br />
hvorved karakteregenskaber som ansvarsbevidsthed<br />
og selvbeherskelse udvikles.<br />
Det er imidlertid et spørgsmål, om <strong>de</strong>r<br />
ved <strong>de</strong>n eventuelle adfærdsændring er tale<br />
om an<strong>de</strong>t end en rent institutionsmæssig disciplinering,<br />
en skintilpasning, som ikke<br />
rækker ud over løsla<strong>de</strong>lsen. Utvivlsomt er<br />
<strong>de</strong>t <strong>de</strong>rimod, at <strong>de</strong> fleste indsatte er fikseret<br />
i <strong>de</strong>n opfattelse, at tidsubestemthe<strong>de</strong>n er ensbety<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
med længere afsoningsti<strong>de</strong>r. Denne<br />
opfattelse er ganske vist i nyere tid, hvor<br />
opholdsti<strong>de</strong>rne i ungdomsfængslerne er langt<br />
kortere end førhen, ingenlun<strong>de</strong> rigtig i alle<br />
tilfæl<strong>de</strong>, men dog stadig i mange.<br />
Allere<strong>de</strong> straffelovens fædre hav<strong>de</strong> blik<br />
for disse noget tvivlsomme proportioner. I<br />
kommissionsudkastet af 1923 hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t, at<br />
man stiller »forslag om indførelse af en<br />
egentlig frihedsstraf . . . med en så udpræget<br />
karakter af opdragelse, at man har anset <strong>de</strong>t<br />
for forsvarligt in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> ved loven fastsatte<br />
grænser at forsøge straffens varighed<br />
gjort afhængig af <strong>de</strong>ns individuelle virkning.<br />
En afgøren<strong>de</strong> forudsætning herfor har <strong>de</strong>t<br />
imidlertid været, at ungdomsfængslet, om<br />
end af navn et fængsel dog føres ud i livet<br />
mere i skikkelse af en opdragelsesanstalt end<br />
af et sædvanligt fængsel -, hvoraf bl. a. følger,<br />
at <strong>de</strong>nne foranstaltnings alvor og følelighed<br />
som straf mere må søges i <strong>de</strong>ns relative<br />
langvarighed end i en snæver frihedsberøvelse«<br />
. Det har såle<strong>de</strong>s klart været straffelovens<br />
forudsætning, at tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />
og <strong>de</strong>n lange afsoningstid skulle modsvares<br />
af en friere, lempeligere og mere udviklen<strong>de</strong><br />
afsoningsform. Man indrette<strong>de</strong> ungdomsfængslet<br />
og statsfængslerne i overensstemmelse<br />
med disse tanker med en række forskelle,<br />
<strong>de</strong>r mere eller mindre afbalancere<strong>de</strong><br />
hinan<strong>de</strong>n. Men af disse forskelle er i virkelighe<strong>de</strong>n<br />
kun <strong>de</strong>n tilbage, <strong>de</strong>r skærper ungdomsfængselsstraffen,<br />
nemlig <strong>de</strong>n relativt<br />
ubestemte tid.<br />
387<br />
I. De faktorer, <strong>de</strong>r har bidraget til, hvad<br />
man med føje kan kal<strong>de</strong> ungdomsfængslets<br />
krise, anføres i en følgen<strong>de</strong> opregning u<strong>de</strong>n<br />
forsøg på en gruppering, som <strong>de</strong>res uensarte<strong>de</strong><br />
karakter måske kunne berettige til.<br />
1. Der er som nævnt en ret stærk eller i<br />
hvert fald stærkt udtalt opinion mod tidsubestemthe<strong>de</strong>n.<br />
2. Frihedsberøvelse er i almin<strong>de</strong>lighed i<br />
en vis modvind, og enhver forlængelse af<br />
frihedsberøvelse (<strong>de</strong>n formo<strong>de</strong><strong>de</strong> konsekvens<br />
af tidsubestemthe<strong>de</strong>n) gør modviljen større.<br />
3. Udgangspunktet for ethvert forsøg på<br />
at genindpasse en frihedsberøvet lovovertræ<strong>de</strong>r<br />
må være en erken<strong>de</strong>lse hos <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
af betimelighe<strong>de</strong>n af en ændring af<br />
hans adfærd. Det er herefter indlysen<strong>de</strong>, at<br />
<strong>de</strong>t un<strong>de</strong>r 1. og 2. anførte forringer udsigterne<br />
for sådanne forsøg. Ungdomsfængslets<br />
arbej<strong>de</strong> står og fal<strong>de</strong>r med <strong>de</strong>n indsattes accept<br />
af <strong>de</strong> givne tilbud og forringes af bitterhed<br />
over oplevet uretfærdighed.<br />
4. Specielt for <strong>de</strong>n store <strong>de</strong>l af klientellet,<br />
<strong>de</strong>r anbringes i <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel,<br />
kan fremhæves <strong>de</strong>n stigen<strong>de</strong> passivitet,<br />
<strong>de</strong>r atter har sammenhæng med tilknytning<br />
til narkotikakulturen og beslægte<strong>de</strong> subkulturer.<br />
Nakotikamisbruget har som bekendt<br />
også vun<strong>de</strong>t indpas i ungdomsfængslernes<br />
traditionelle klientel af dårligt tilpasse<strong>de</strong> berigelseskriminelle<br />
og har kompliceret disses<br />
tilpasningsmulighe<strong>de</strong>r på næsten katastrofal<br />
må<strong>de</strong>. — Selv om <strong>de</strong>r er erfaring for, at en<br />
intensiv un<strong>de</strong>rvisning kan få betydning for<br />
visse af <strong>de</strong> unge i <strong>de</strong>nne gruppe, må <strong>de</strong>t erken<strong>de</strong>s,<br />
at adskillige må løsla<strong>de</strong>s, in<strong>de</strong>n <strong>de</strong>r<br />
blot kan skimtes et behandlingsresultat. Løsla<strong>de</strong>lse<br />
sker, fordi <strong>de</strong>res kriminalitet (begået<br />
og forventet) ikke kan bære y<strong>de</strong>rligere tilbagehol<strong>de</strong>lse.<br />
5. Der synes at være særlig grund til at<br />
fremhæve <strong>de</strong> problemer, <strong>de</strong>r er forbun<strong>de</strong>t<br />
med undvigelserne. Disses antal er blevet<br />
foruroligen<strong>de</strong> højt. Tre fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>le af <strong>de</strong> til<br />
ungdomsfængsel dømte anbringes nu direkte<br />
i åbne anstalter, men af disse overføres hen<br />
imod halv<strong>de</strong>len til lukket anstalt på grund<br />
af undvigelse og orlovsmisbrug, ofte i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med kriminalitet. Det lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel<br />
(hvor <strong>de</strong> indsatte bor un<strong>de</strong>r al<strong>de</strong>les<br />
utilfredsstillen<strong>de</strong> forhold) rummer nu<br />
omkring 40 pct. af samtlige indsatte i ungdomsfængslerne.<br />
Behandlingsti<strong>de</strong>n opsplittes<br />
alt for meget mellem åben og lukket anbrin-
gelse som følge af undvigelserne, <strong>de</strong>r ikke<br />
sjæl<strong>de</strong>nt gentages.<br />
II. Det centrale spørgsmål er, om <strong>de</strong>t er<br />
muligt at gennemføre et lige så rationelt behandlingsarbej<strong>de</strong><br />
for unge lovovertræ<strong>de</strong>re<br />
un<strong>de</strong>r en tidsbestemt reaktion. Det må forsøges<br />
vur<strong>de</strong>ret, om <strong>de</strong> foran fremdragne faktorers<br />
negative betydning vil mindskes ved<br />
overgang fra ubestemt til bestemt tid, u<strong>de</strong>n<br />
at <strong>de</strong>r tabes noget af <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> foranstaltnings<br />
positive kvaliteter.<br />
Herom bemærkes:<br />
1. En overgang til tidsbestemte foranstaltninger<br />
vil bevirke, at <strong>de</strong>r i mange tilfæl<strong>de</strong><br />
vil blive kortere tid til positiv indsats. Den<br />
negative effekt heraf må søges afbø<strong>de</strong>t ved<br />
en ændring til mere intensiv uddannelsesmæssig<br />
indsats, herun<strong>de</strong>r efterforsorgsmæssigt,<br />
og ved en bedre koordinering af anstaltsforsorg<br />
og efterforsorg. Anven<strong>de</strong>s tidsbestemte<br />
reaktioner, vil et længere ophold først<br />
opnås, når straffen skærpes efter recidiv, og<br />
hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>n forøges ved reststraf efter<br />
tidligere prøveløsla<strong>de</strong>lse. Dette vil dog måske<br />
i realiteten ikke blive så forskelligt fra<br />
situationen nu, hvor <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r afviklingen<br />
af et stort antal ungdomsfængselsstraffe sker<br />
recidiv un<strong>de</strong>r foranstaltningen (un<strong>de</strong>r undvigelser,<br />
u<strong>de</strong>blivelser, prøveløsla<strong>de</strong>lser) med<br />
forlænget ophold til følge.<br />
2. Den indsattes følelse af forurettethed<br />
vil formentlig aftage, og når tillige løsla<strong>de</strong>lsesusikkerhe<strong>de</strong>n<br />
elimineres, kan en klimaforbedring<br />
i institutionen påregnes.<br />
3. Undvigelsernes antal vil formentlig gå<br />
bety<strong>de</strong>ligt ned.<br />
4. I forbin<strong>de</strong>lse med foranståen<strong>de</strong> kan anføres,<br />
at opgivelsen af tidsubestemthe<strong>de</strong>n i<br />
almin<strong>de</strong>lighed, men ikke undtagelsesfrit, vil<br />
bety<strong>de</strong>, at frihedsberøvelsen forkortes. Efter<br />
nuværen<strong>de</strong> praksis vil genindsættelsen i ungdomsfængslet<br />
efter ret grov kriminalitet kunne<br />
vare mindre end 1 år, me<strong>de</strong>ns en tidsbestemt<br />
straf for tilsvaren<strong>de</strong> forseelser kan<br />
medføre længere hensid<strong>de</strong>n. Her giver ungdomsfængslet<br />
mulighed for en smidigere<br />
reaktion.<br />
Karl Johan Ebbe<br />
Møgelkær<br />
388<br />
Vagn Kil<strong>de</strong>moes<br />
Søbysøgård<br />
5. Det bør fremhæves, at <strong>de</strong>r efter nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
regler og praksis ikke er nogen behandlingsforanstaltning<br />
(taget i betydningen:<br />
aktivitet un<strong>de</strong>r ophol<strong>de</strong>t), <strong>de</strong>r ikke efter sin<br />
art kan anven<strong>de</strong>s, hva<strong>de</strong>nten foranstaltningen<br />
er tidsbestemt eller tidsubestemt.<br />
6. I praksis er <strong>de</strong>t ret vanskeligt at fiksere<br />
<strong>de</strong>n optimale tilbagehol<strong>de</strong>lsestid i ungdomsfængslet,<br />
d.v.s. fastslå, hvornår <strong>de</strong>n i straffelovens<br />
§ 41, stk. 2, omhandle<strong>de</strong> udvikling<br />
kan siges at have fun<strong>de</strong>t sted, bl. a. fordi<br />
vur<strong>de</strong>ringen heraf i ikke ringe grad må baseres<br />
på iagttagelse af <strong>de</strong>n indsattes adfærd<br />
i et kunstigt miljø med til <strong>de</strong>ls atypiske sociale<br />
normer og en massiv negativ gruppepåvirkning<br />
som kompliceren<strong>de</strong> faktorer. Dertil<br />
kommer, at en pædagogisk udnyttelse af<br />
tidsubestemthe<strong>de</strong>n, som løsla<strong>de</strong>lsespraksis<br />
har udviklet sig, i virkelighe<strong>de</strong>n ikke la<strong>de</strong>r<br />
sig gennemføre, når behandlingshensynet<br />
krydses af snart proportionalitetshensyn,<br />
snart hensynet til retssikkerhe<strong>de</strong>n.<br />
Sammenfatten<strong>de</strong> kan udtales, at vi efter<br />
en vur<strong>de</strong>ring af <strong>de</strong> fremdragne momenter<br />
fin<strong>de</strong>r, at <strong>de</strong> psykologiske mulighe<strong>de</strong>r for en<br />
fortsat anven<strong>de</strong>lse af relativt tidsubestemte<br />
foranstaltninger over for unge lovovertræ<strong>de</strong>re<br />
er ændret så vidt, at <strong>de</strong> nu bør opgives,<br />
og at opgivelsen ikke efter vor opfattelse kan<br />
siges at være i disharmoni med ti<strong>de</strong>ns bestræbelser<br />
på at humanisere straffuldbyr<strong>de</strong>lsen.<br />
Sluttelig skal <strong>de</strong>t un<strong>de</strong>rstreges, at en eventuel<br />
opgivelse af <strong>de</strong>n særlige ungdomsfængselsstraf<br />
ikke bør ændre <strong>de</strong>t forhold, at <strong>de</strong>r<br />
frem<strong>de</strong>les bør være åbne og lukke<strong>de</strong> anstalter<br />
med intens behandling af <strong>de</strong>n kategori,<br />
<strong>de</strong>r hidtil har været anbragt i ungdomsfængsler.<br />
Der bør stadig arbej<strong>de</strong>s på adækvat<br />
anbringelse af <strong>de</strong>n yngste <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
<strong>de</strong>r dømmes til kriminalretlige foranstaltninger.<br />
Der bør endvi<strong>de</strong>re arbej<strong>de</strong>s<br />
på, at børne- og ungdomsforsorgen forsynes<br />
med sådanne institutioner, at <strong>de</strong>t kan undgås,<br />
at <strong>de</strong> 15-17 årige afskrives til fængselsvæsenet.<br />
Jørgen Tolstrup<br />
Nyborg