Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
terium, som nu er angivet med or<strong>de</strong>t »utilregnelig«<br />
i straffelovens § 16, er meget ubestemt,<br />
og uheldige virkninger af <strong>de</strong>t kan formentlig<br />
kun undgås <strong>de</strong>rved, at domstolene -<br />
som <strong>de</strong>t nu er tilfæl<strong>de</strong>t - i almin<strong>de</strong>lighed ser<br />
bort fra <strong>de</strong>n heri liggen<strong>de</strong> reservation og<br />
la<strong>de</strong>r sindssygdom medføre straffrihed. En<br />
regel af noget større bestemthed (i hvert<br />
fald formelt) ville opnås, hvis man udtrykkelig<br />
akceptere<strong>de</strong> <strong>de</strong>t årsagskriterium, som<br />
er omtalt ovenfor, og som nogle gange har<br />
fun<strong>de</strong>t udtryk i domspræmisser. Det må antages,<br />
at <strong>de</strong>tte kriterium svarer til tankegangen<br />
bag <strong>de</strong> fleste af <strong>de</strong> forslag, som i forskellige<br />
udformninger går ud på at føje en y<strong>de</strong>rligere<br />
betingelse til kravet om sindssygdom.<br />
Efter straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse må man<br />
imidlertid frarå<strong>de</strong> at vælge et straffrihedskriterium<br />
af <strong>de</strong>tte indhold. Selvom man forudsætter,<br />
at <strong>de</strong>r forekommer tilfæl<strong>de</strong>, hvor en<br />
lovovertræ<strong>de</strong>lse har sit grundlag i en handleevne<br />
og motivation, <strong>de</strong>r er upåvirket af gerningsman<strong>de</strong>ns<br />
psykotiske tilstand, vil <strong>de</strong>t<br />
ikke i praksis være muligt at gennemføre en<br />
årsagsbedømmelse på en tilfredsstillen<strong>de</strong><br />
må<strong>de</strong>. Der kan i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse henvises til<br />
retslægerå<strong>de</strong>ts bemærkninger om <strong>de</strong> vanskelighe<strong>de</strong>r,<br />
som anven<strong>de</strong>lsen af et sådant kriterium<br />
fører ind i. Vanskelighe<strong>de</strong>rne vil selvsagt<br />
ikke være mindre for juridiske dommere<br />
og lægdommere.<br />
Også iøvrigt må man efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
opfattelse konklu<strong>de</strong>re, at <strong>de</strong>r ikke kan opstilles<br />
et praktikabelt kriterium på <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor straf skulle kunne anven<strong>de</strong>s uanset<br />
sindssygdom på gerningsti<strong>de</strong>n. Det er en for<strong>de</strong>l<br />
ved <strong>de</strong>t rent psykiatriske kriterium, at<br />
straffrihe<strong>de</strong>n udstrækkes til alle <strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>,<br />
<strong>de</strong>r lægeligt betegnes som sindssygdom, og<br />
med hensyn til hvilke <strong>de</strong>r <strong>de</strong>rfor gæl<strong>de</strong>r en<br />
stærk formodning for, at lovovertræ<strong>de</strong>rens<br />
adfærd kan være abnormt betinget. I hvert<br />
fald når <strong>de</strong>r er tale om retligt ansvar i form<br />
af frihedsstraf, bør man af etiske og behandlingsmæssige<br />
grun<strong>de</strong> lægge afgøren<strong>de</strong> vægt<br />
på oplysningen om, at en person har været<br />
sindssyg på tidspunktet for handlingens foretagelse.<br />
Fra <strong>de</strong>t norske straffelovråds si<strong>de</strong> er<br />
<strong>de</strong>t oplyst, at erfaringerne fra praksis ikke<br />
giver anledning til at foreslå en adgang til at<br />
idømme frihedsstraf.<br />
Efter en regel om obligatorisk u<strong>de</strong>lukkelse<br />
af frihedsstraf vil <strong>de</strong>t lægelige begreb »sindssygdom«<br />
være bestemmen<strong>de</strong> for reglens af-<br />
25<br />
grænsning, ligesom tilstan<strong>de</strong>ns henførelse<br />
un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>tte begreb i <strong>de</strong>t enkelte tilfæl<strong>de</strong> vil<br />
bestemme straffesagens udfald. Retten kan<br />
ikke tilsi<strong>de</strong>sætte en lægelig konklusion om<br />
sindssygdom med henvisning til, at <strong>de</strong>r ikke<br />
fin<strong>de</strong>s at have foreligget sindssygdom »i<br />
strafferetlig forstand«. En udvi<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong>t<br />
lægelige sindssygdomsbegreb vil altså eo<br />
ipso medføre en udvi<strong>de</strong>lse af straffrihe<strong>de</strong>ns<br />
områ<strong>de</strong>. Straffelovrå<strong>de</strong>t har stillet retslægerå<strong>de</strong>t<br />
<strong>de</strong>t spørgsmål, om <strong>de</strong>r i <strong>de</strong> senere årtier<br />
er sket sådanne ændringer i dansk retslægelig<br />
terminologi, at man fra juridisk si<strong>de</strong><br />
bør være opmærksom på mulige ten<strong>de</strong>nser<br />
til at inddrage flere tilstan<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r begrebet<br />
sindssygdom. Retslægerå<strong>de</strong>t har svaret, at<br />
<strong>de</strong>tte ikke er tilfæl<strong>de</strong>t. Man fremhæver, at<br />
<strong>de</strong>r hersker udbredt faglig enighed om, hvad<br />
en sindssygdom (psykose) er, og at <strong>de</strong>tte begreb<br />
i <strong>de</strong>t væsentlige må siges at ligge fast.<br />
Når <strong>de</strong>t in<strong>de</strong>nfor visse psykiatriske skoler er<br />
fun<strong>de</strong>t af værdi at arbej<strong>de</strong> med begrebet<br />
»grænsepsykotiske tilstan<strong>de</strong>«, drejer <strong>de</strong>t sig<br />
om en ny betegnelse for nogle velkendte tilstan<strong>de</strong>,<br />
af hvilke nogle kan henføres un<strong>de</strong>r §<br />
16, andre un<strong>de</strong>r § 17, og <strong>de</strong>t nævnte begreb<br />
repræsenterer efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />
ikke nogen reel udvi<strong>de</strong>lse af psykosebegrebet.<br />
På grundlag af <strong>de</strong>nne udtalelse fra retslægerå<strong>de</strong>t<br />
og almin<strong>de</strong>lige erfaringer fra <strong>de</strong>n<br />
<strong>strafferetlige</strong> praksis mener straffelovrå<strong>de</strong>t,<br />
at man kan gå ud fra, at <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>t store og<br />
hele er en sådan fasthed i <strong>de</strong>n her i lan<strong>de</strong>t<br />
gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> afgrænsning af sindssygdomsbegrebet,<br />
at man kan overskue konsekvenserne<br />
af at bygge en regel om straffrihed på et psykiatrisk<br />
kriterium. Der er dog to områ<strong>de</strong>r,<br />
som kan give anledning til at overveje mulige<br />
betænkelighe<strong>de</strong>r ved en sådan regel. Det<br />
drejer sig <strong>de</strong>ls om <strong>de</strong>n patologiske alkoholrus,<br />
<strong>de</strong>ls om psykiske abnormtilstan<strong>de</strong> fremkaldt<br />
ved indtagelse af euforiseren<strong>de</strong> stoffer.<br />
Disse tilstan<strong>de</strong> er særskilt omtalt i retslægerå<strong>de</strong>ts<br />
udtalelse om psykosebegrebets afgrænsning;<br />
<strong>de</strong>r henvises herom til fremstillingen<br />
ne<strong>de</strong>nfor i kap. III.<br />
Med forbehold af <strong>de</strong> særlige synspunkter,<br />
som muligt kan gøres gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> med hensyn<br />
til selvforskyldte toksiske tilstan<strong>de</strong>, er <strong>de</strong>t<br />
straffelovrå<strong>de</strong>ts konklusion, at man i dansk<br />
ret bør gå over til <strong>de</strong>t rent psykiatriske kriterium,<br />
for så vidt angår spørgsmålet om dom<br />
til frihedsstraf for handlinger begået i en