Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

medfør af straffelovens § 73 eller § 70, ikke
længere siges at have nogen klar behandlingsmæssig
betydning. Dette beror på, at man i
de sidste årtier generelt har anskuet alkoholistbehandling
som en behandling, der i sit
princip er et tilbud om ambulant behandling,
hvorimod »afspærring« fra alkohol ved
internering ikke tillægges positiv betydning.
Dette ikke mindst fordi den alkoholmisbrugende
selv vil være tilbøjelig til alene at opfatte
de negative aspekter af interneringen,
der efter hans erfaring blot kan tjene til at
gøre ham socialt mindre skikket, medens alkoholistbehandling
netop i videst mulig udstrækning
bør sigte mod en gentilpasning til
samfundet, blot uden alkoholmisbrug som
forstyrrende faktor.
Ad stk. 13.
De ovenfor anførte betragtninger vedrørende
de gældende lovregler for strafferetlige
indgreb over for alkoholmisbrugere
fører naturligt til det spørgsmål, om der findes
alternativløsninger, der implicerer det
almindelige sundhedsvæsen, og her i første
række ambulatorier for alkoholskadede samt
psykiatriske hospitaler og hospitalsafdelinger.
Der har siden 1961 været gode muligheder
for at oprette alkoholistambulatorier
efter sygehuslovens særlige bestemmelser
derom, idet denne lov hjemler fuld statsrefusion
for udgifter forbundet med behandlingen.
Imidlertid er sådanne ambulatorier ikke
tilnærmelsesvis blevet oprettet i den udstrækning,
man havde forventet; specielt
gælder det, at der ikke i tilstrækkeligt omfang
er oprettet ambulatorier knyttet til psykiatriske
afdelinger og hospitaler.
En stor del af de eksisterende ambulatorier
drives enten af private foreninger eller
af kommuner og er placeret uden for sygehusvæsenet.
Specielt på det lægelige område
kan der dog være tale om en vis overlapning,
idet læger tilknyttet det psykiatriske
sygehusvæsen varetager ledende og behandlende
funktioner i disse ambulatorier, hvoraf
der aktuelt findes 35, deraf 14 i Storkøbenhavn.
Resten er ujævnt fordelt landet over,
således at adskillige store provinsbyer ikke
råder over et sådant ambulatorium. Blandt
de amtskommunale psykiatriske afdelinger
er det kun ret få, der har specielt alkoholist-
24
185
ambulatorium. De øvrige amtskommunale
afdelinger påtager sig, såvidt det er RR. bekendt,
ikke ambulant behandling af alkoholister.
Blandt statshospitalerne har kun et enkelt
et alkoholistambulatorium, men i en vis
udstrækning modtages alkoholister i de øvrige
hospitalers almene ambulatorier. Omfanget
af dette behandlingsarbejde er dog
næppe stort og kan med den nuværende hcspitalsstruktur
heller ikke blive omfattende,
idet hospitalernes ambulatorier ikke er forsynet
med tilstrækkelig assistance hverken
på det lægelige område eller med hensyn til
socialrådgivere.
Der er grund til at beklage, at sygehuslovens
muligheder for at skabe et landsdækkende
behandlingsapparat for alkoholister
ikke er udnyttet. I så fald kunne man - ved
henvisning til sådanne ambulatorier - pege
på et alternativ til frihedsstraf for alkoholmisbrugende
kriminelle. Det er i øjeblikket
praksis, at Dansk Forsorgsselskab til de eksisterende
ambulatorier henviser betinget
dømte og et stort antal prøveløsladte med
specialvilkår om alkoholistbehandling. Imidlertid
kan det erfaringsmæssigt være vanskeligt
at få ambulatorierne til at påtage sig behandlingen
af de pågældende - enten fordi
der ikke findes ambulatorium på klientens
bopæl eller fordi eksisterende ambulatorier i
nogle tilfælde afviser at behandle forsorgselskabets
klienter under henvisning til, at arbejdet
er for byrdefuldt i forhold til personalenormeringen.
Det må efter sygehuslovens forudsætninger
anses for tvivlsomt, om det er berettiget
at afvise sådanne klienter, der i lighed med
alle andre alkoholister eller formodet alkoholskadede
har adgang til offentligt drevne
ambulatorier. Som situationen er i øjeblikket,
må det imidlertid konstateres, at der -
inden en væsentlig udbygning af alkoholistforsorgen
har fundet sted - næppe kan opstilles
et realistisk alternativ til frihedsstraf
for den her omhandlede persongruppe.
Et andet ikke uvæsentligt problem beror
på, at vilkår om psykiatrisk behandling, om
fornødent på hospital, hyppigt indgår blandt
de specialvilkår, der pålægges alkoholister i
medfør af en betinget dom eller ved prøveløsladelse.
I fald alkoholistambulatoriet ikke
er placeret på et hospital resp. har nært samarbejde
med et hospital, der modtager psykiatriske
patienter, kan et sådant specialvilkår