Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

gelser er under 30 år, og som normalt afsoner
straffe af fængsel i 1-2 år, hvilket vil
sige, at de får nogenlunde samme opholdstid
på Søbysøgård som de ungdomsfængselsindsatte.
Det indbyrdes mængdeforhold varierer
naturligvis fra tid til anden; men i de senere
måneder har der været lidt flere fængselsafsonere
end ungdomsfængselsafsonere. De to
kategorier findes blandede i alle afdelinger.
De indsatte må ikke uden en funktionærs
tilladelse indfinde sig på andre afdelinger
end deres egen. Derimod kan de i fritiden
færdes frit og altså også blande sig med indsatte
fra andre afdelinger på et nærmere afgrænset
område, der bl. a. omfatter det
meste af parken. Yderdørene låses dog ved
mørkets frembud, således at de efter dette
tidspunkt kun kan komme ud og dermed
sammen med andre, såfremt de har ærinde
til f. eks. værkstederne i anledning af hobbyvirksomhed,
biblioteket, skolen, samtalegrupper
eller særlige arrangementer på slottet
eller uden for anstalten, hvad de dog i
vidt omfang har.
På deres egen afdeling har de indsatte en
udstrakt bevægelsesfrihed. De har en nøgle
udleveret og kan låse døren til egen stue op
og i indefra og udefra, og dette gælder døgnet
rundt, idet der ikke mere finder afmønstring
sted. De kan således efter behag opholde
sig på egen stue, i samlingsstuen, på
gangen eller på en medindsats stue. Det forudsættes
dog, uden at der gælder nogen
egentlig regel, at man efter normal sengetid,
et flydende tidspunkt, afholder sig fra støjende
adfærd såsom alt for højrøstet snak,
larmende musik, bordtennis el. lign.
De indsattes henvendelser til de overordnede
funktionærer sker normalt uden forudgående
anmeldelse, idet de uden for arbejdstiden
frit kan komme til os og banke på. De
risikerer naturligvis at gå forgæves, men finder
hurtigt ud af, hvornår vi normalt kan
træffes, og da der efterhånden er tillagt personalet
på afdelingerne og arbejdspladserne
en udstrakt kompetence, ligesom en række
forbud og restriktioner er ophævet, er tidligere
tiders behov for »fremstilling« svundet
meget stærkt ind.
4. Beskæftigelsen på anstalten.
Søbysøgård har 4 arbejdsdriftsfag: Landbrug,
gartneri, smederi og snedkeri. Hertil kom-
355
mer, at mange indsatte beskæftiges ved de
såkaldte økonomiarbejder: Rengørings-,
køkken- og depotarbejde og vedligeholdelse
af bygninger og terræn. De fleste aflønnes
efter dusørsystemet; men akkordaflønning
anvendes, hvor det er hensigtsmæssigt, hvilket
især vil sige i snedkeriet og - i mindre
omfang - i smedien.
Alle indsatte deltager i beskæftigelsen,
med mindre de er syge eller forhindret på
grund af undervisning, jfr. punkt 5. Det volder
ikke vanskelighed at få de indsatte til at
arbejde; men naturligvis er der stor forskel
på den flid og interesse, de forskellige indsatte
lægger for dagen. Noget i retning af
kollektiv arbejdsvægring er imidlertid ikke
forekommet i mange år, og selv enkeltstående
arbejdsnægtelse opleves så godt som aldrig
og da kun for en enkelt dag.
Det tilstræbes altid at give beskæftigelsen
karakter af uddannelse eller dog gavnlig arbejdstræning.
Om det lykkes, beror i høj
grad på den indsattes vilje til at høste det tilbudte
udbytte.
De forskellige arbejdspladser er i rimeligt
omfang udstyret med tidssvarende maskiner
og automatik, og der er knyttet dygtige
værkmestre til dem, og de er da også anerkendt
som uddannelsessteder; men på grund
af den aftagende interesse for mesterlæren
og ikke mindre, fordi de indsatte efterhånden
opholder sig kortere tid i anstalten, udlæres
der nu ikke så mange som tidligere.
5. Undervisningen på anstalten.
Under punkt 1 har jeg omtalt den såkaldte
modtagelsesskole, som ikke er nogen egentlig
skole, men som dog bl. a. giver lærerne
lejlighed til fra begyndelsen at danne sig et
indtryk af den indsattes undervisningsbehov
og drøfte dette med ham ud fra de muligheder,
anstalten råder over.
Den egentlige undervisning finder herefter
sted under 2 former: Dagskolen, hvor
undervisning træder i stedet for arbejde, og
den frivillige skole, der holdes uden for arbejdstiden.
Deltagelse i dagskoleundervisningen er i
princippet tvungen; men det er dog rigtigere
at tale om kraftig tilskyndelse end egentlig
tvang, idet man i enkelte tilfælde har fritaget
en modvillig indsat ud fra den betragtning,
at man vel kan tvinge ham til at være til