Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

More documents

Recommendations

Info

og funktionærer. Der er vist berettiget at sige, at man indtil omkring midten af tredserne såvel indenfor anstalterne som blandt dem, der iøvrigt beskæftigede sig med fængselsforhold herhjemme, betragtede ungdomsfængslerne som en af de mest positive foranstaltninger indenfor fængselsvæsenet, og de daværende ledere af ungdomsfængslerne synes uanset de skuffelser, som de fra tid til anden blev konfronteret med, at være præget af tillid til værdien af det pædagogiske og karaktermæssige behandlingsarbejde, der blev ydet i anstalterne. De fra anstalterne i den senere tid modtagne indstillinger og besog på anstalterne efterlader imidlertid nu det indtryk, at den senere tids diskussion om ungdomsfængslerne har givet anledning til en pessimisme hos ledere og funktionærer, som ikke sjældent giver sig udslag i en undertiden næsten defaitistisk indstilling med hensyn til mulighederne for at opnå nogen udvikling hos de indsatte ved yderligere tilbageholdelse. Man er næsten tilbøjelig til at gøre behandlingsproblemet til et spørgsmål om i det væsentlige alene at reducere skadevirkningerne af et anstaltsophold, medens det mere positive formål trænges stærkt i baggrunden. I denne forbindelse skal det anføres, at de vanskeligheder, som narkomanernes anbringelse i ungdomsfængslerne giver anledning til, er et helt specielt problem, som næppe bør drages med ind i diskussionen. Man synes både med den sædvanlige form for frihedsstraf som med ungdomsfængsel at komme til kort overfor dette særlige klientel, hvis problemer åbenbart bør søges lost på helt anden måde. Det er nærliggende at søge i hvert fald en del af forklaringen på denne pessimisme med hensyn til de behandlingsmæssige muligheder i den omstændighed, at der gennem de senere år er sket en så mærkbar forkortelse af den tid, der er til rådighed for behandlingen, at dette forhold i sig selv må begrænse mulighederne for at føre til resultater af karaktermæssig og uddannelsesmæssig art. Den efterhånden stærkt reducerede opholdstid skyldes til dels den siden oktober 1968 indførte ordning med fuldt fradrag for udstået varetægtsfængsel, hvilket navnlig får betydning, når dette for eksempel på grund af mentalobservation eller deltagelse i omfattende bandekriminalitet bliver særlig langvarigt; også en eventuel anke vil kunne 370 medføre, at løsladelsesterminen kan komme efter meget kort ophold i selve anstalten. Hertil kommer imidlertid yderligere en generel tendens til at forkorte opholdet i anstalten, således som det fremgår af de tidligere nævnte tal for opholdstiderne. Fængselsnævnet er selvfølgelig ikke uden ansvar for denne udvikling. Der har imidlertid i et stigende antal tilfælde i de senere år indenfor nævnet været tvivl om det rigtige og hensigtsmæssige i at følge anstalternes indstillinger om løsladelse i en række tilfælde, hvor der for kun få år siden ville have været enighed mellem nævnet og anstalterne om, at det ville være mest hensigtsmæssigt med nogen tids yderligere tilbageholdelse med henblik på at søge opnået større stabilitet eller modenhed hos den indsatte. Anstalternes synspunkt har i sådanne tilfælde ofte været, at med de ret kortvarige yderligere tilbageholdelser, der efter praksis kunne komme på tale, ville udsigterne for modning og stabilisering være for ringe til at kunne begrunde længere tilbageholdelse. For nævnet har det været vanskeligt at gå imod sådanne — ofte eenstemmige - indstillinger fra funktionærmøder og inspektør, navnlig i tilfælde hvor der fra anstalternes side var foretaget forberedende skridt med hensyn til løsladelsens iværksættelse og derved, eller blot ved at den pågældende er underrettet om indstillingen, skabt berettigede forventninger hos den indsatte, og på en sådan baggrund må man dele anstaltens skepsis med hensyn til, hvad der kan opnås ved få måneders forlænget ophold. Løsladelsespraksis er efterhånden stivnet omkring visse løsladelsesterminer, nemlig navnlig omkring årsdatoen, men dette er som nævnt - i alt fald efter en del af nævnets medlemmers opfattelse — sket i for høj grad som følge af den beskrevne negative indstilling hos anstalterne overfor de behandlingsmuligheder, der ligger i den begrænsede tidsubestemthed, hvormed der kan opereres. Der forekommer tilfælde, hvor et udtalt behandlingsbehov ikke vil kunne imødekommes, medmindre man i højere grad, end det nu sker, drager nytte af tidsubestemtheden, uden at retssikkerhedshensyn derved krænkes, idet der foreligger »bærekraftig kriminalitet«. Der er som ofte fremhævet alene tale om et kort spillerum af tid. Hvis denne nuancering af opholdstiderne udfra behandlingsmæssige synspunkter opgives,
kompromitteres noget væsentligt i hele tanken med ungdomsfængselsinstitutionen, og det vil af det anførte fremgå, at det er meget vanskeligt for nævnet at gennemføre den løsladelsespraksis, man anser for hensigtsmæssig, såfremt anstalterne ikke er indstillet på samme linie. Det er selvsagt ikke herved tanken at gå ind for en almindelig forlængelse af tilbageholdelsestiden, men alene for en større nuancering, således at der i nogle tilfælde - det drejer sig talmæssigt om langt de færreste - sker en vis begrænset forlængelse, medens man måske i andre tilfælde kunne komme ind på løsladelse for eksempel efter 9 måneder forudsat at den pågældende har tilbragt en væsentlig del af denne tid i ungdomsfængslet. Dette sidste måtte imidlertid forudsætte, at der sættes kraftigt ind på at fremskynde såvel den politimæssige som retlige behandling af disse sager meget væsentligt, således at varetægtstiden nedbringes meget betydeligt. Vanskelighederne hermed er store blandt andet fordi mange sager vedrører bandekriminalitet, hvis politimæssige opklaring kræver megen tid, og dertil kommer i en del tilfælde langvarige mentalobservationer. Endelig påankes disse sager ikke sjældent til landsretterne, hvad der på grund af retternes manglende kapacitet for tiden medfører langvarige varetægtsfængslinger. Tvivlen om de behandlingsmæssige muligheder og dermed om ungdomsfængslets eksistensberettigelse har i den stedfindende diskussion også søgt støtte i recidivtallene fra ungdomsfængslerne, idet man har henvist til, at disse tal sammenlignet med tallene for almindelig fængselsstraf er meget høje. Recidivproblemet tager sig imidlertid forskelligt ud, eftersom man beregner recidivet på sædvanlig måde for alle fra en bestemt årgang løsladte eller alene for dem, der er blevet endeligt løsladt fra ungdomsfængslet. Når man anser det for det rigtigste at tage udgangspunkt i recidivtallene for de endeligt løsladte, er det udfra den betragtning, at nævnet i adskillige tilfælde må betragte løsladelserne som et led i selve anstaltsbehandlingen. I mange løsladelsestilfælde står det både anstalten og nævnet helt klart, at den løsladte kun har meget ringe chance for at klare sig kriminalitetsfri i en fri tilværelse. Situationen kan imidlertid være den, at det i anstalten har vist sig umuligt at komme videre med ham; han er »gået i stå« og enhver 371 form for behandling synes at prelle af på ham. I sådanne tilfælde har erfaringerne vist, at det kan være nyttigt at lade den indsatte »opleve et nederlag« under en prøveløsladelse, som kan føre til en genindsættelse, under hvilken man da ikke sjældent møder en helt anden og positiv indstilling til behandlingen, som måske derfor i anden omgang giver et gunstigt resultat. Derfor er det i mange tilfælde ikke rimeligt i relation til recidivet at betragte det første ophold isoleret uden sammenhæng med eventuel senere genindsættelser. Af de senest tilvejebragte statistiske oplysninger om recidivet for de i 1965 løsladte ungdomsfængselsfanger fremgår, at det på sædvanlig måde beregnede recidiv udgjorde 76,1 pct. (varierende fra 69,4 pct. i Søbysøgaard til 88,3 pct. i Nyborg), medens tallet for de i dette år efter en eller flere mislykkede prøveløsladelser endeligt løsladte kun udgjorde 62,8 pct. (med betydelige variationer mellem de forskellige anstalter). Det er vel ikke muligt direkte at sammenligne dette tal med tallene fra statsfængselsklientellet, og det er vel i det hele problematisk, hvormeget der kan læses af en sådan recidivstatistik. Det er også værd at hæfte sig ved, at recidivtallet for de sidste gang løsladte varierer stærkt, eftersom der er tale om indsatte, som endelig løslades efter 1, 2 eller 3 anbringelser i ungdomsfængsel. For førstnævnte gruppe er recidivet ved de forskellige anstalter således kun henholdsvis 66,7 pct., 42 pct., 53,3 pct. og 54,1 pct., og det er således, som det også måtte forventes, den »hårde kerne« af de indsatte med 2 eller flere anbringelser (d. v. s. lidt under halvdelen af det samlede antal løsladte), som bevirker, at det gennemsnitlige recidivtal bliver så højt. Om ungdomsfængslernes resultater med hensyn til recidiv er væsentligt ringere end statsfængslernes, er måske tvivlsomt. Det må dog herved under alle omstændigheder tages i betragtning, at der i ungdomsfængslerne er tale om et klientel, som befinder sig i den kriminalitetsmæssigt mest aktive alder, og som desuden forinden anbringelsen ofte har gennemgået en særdeles aktiv kriminel løbebane med betingede domme eller talrige tiltalefrafald mod anbringelse på børne- og ungdomsforsorgens institutioner og hyppige rømninger fra disse forbundet med kriminalitet i større eller mindre omfang; under
Page 1 and 2:
Betænkning om de strafferetlige s
Page 3 and 4:
Indhold. Side. Indledning 7-10 I. H
Page 5:
pl. retsplejeloven RÅ Retslægerå
Page 8 and 9:
3) Ved skrivelse af 12. maj 1967 an
Page 10 and 11:
professor Villars Lunn, er optaget
Page 12 and 13:
Allerede af denne grund er det nød
Page 14 and 15:
estemmelse om iværksættelse af re
Page 16 and 17:
(g) Til belysning af udviklingen i
Page 18 and 19:
Kapitel II. Sindssygdom og dermed l
Page 20 and 21:
svenske regler, jfr. herved Wadben,
Page 22 and 23:
medlemmer - at sindssygdom i langt
Page 24 and 25:
terier. Dette synspunkt gælder ikk
Page 26 and 27:
psykotisk tilstand. Skulle der ske
Page 28 and 29:
tuationer. Drejer det sig - som det
Page 30 and 31:
es med, at svensk strafferet ikke h
Page 32 and 33:
en række sædelighedsforbrydelser.
Page 34 and 35:
et en række domsformer, som kommer
Page 36 and 37:
U 1967.167 (V) om trusler: det er
Page 38 and 39:
ledes som det er tilfældet i dansk
Page 40 and 41:
til at overveje, hvilke foranstaltn
Page 42 and 43:
ikke består et mere varigt behandl
Page 44 and 45:
vanlige rus, kan der indtræde en k
Page 46 and 47:
åbnes domstolene en mulighed for a
Page 48 and 49:
Vedrorende den sidstnævnte sag hen
Page 50 and 51:
(a) Åndssvaghed i højere grad hen
Page 52 and 53:
med et ganske specielt behov. Råde
Page 54 and 55:
målet om, hvorvidt forsorg helt sk
Page 56 and 57:
afdeling under overlægens ansvar a
Page 58 and 59:
1. Indledning. (a) Efter de gælden
Page 60 and 61:
den efter individualiteten særlig
Page 62 and 63:
en voksende forståelse af, at beha
Page 64 and 65:
er afgørende for valget mellem for
Page 66 and 67:
materialet omfattede, har været un
Page 68 and 69:
nalstatistikken gives en oversigt o
Page 70 and 71:
ningstal« for hver af de domfældt
Page 72 and 73:
I sit svar på straffelovrådets sp
Page 74 and 75:
under psykiatrisk behandling - ikke
Page 76 and 77:
dets erklæring af 24. august 1972
Page 78 and 79:
af særlig kompliceret art, f. eks.
Page 80 and 81:
som følge af degenerative hjerneli
Page 82 and 83:
om betinget straf udsættelse), men
Page 84 and 85:
for anvendelse af de samme foransta
Page 86 and 87:
Kapitel VIL Sygdomstilstande efter
Page 88 and 89:
de i bestemmelsen indeholdte beføj
Page 90 and 91:
(a) Strfl. § 85 indeholder følgen
Page 92 and 93:
fundet skyldig i en lignende strafb
Page 94 and 95:
varing har ikke siden straffelovens
Page 96 and 97:
visse voldsmænd, der idelig gør s
Page 98 and 99:
af hang til lediggang og uordentlig
Page 100 and 101:
og i de til den praktiske beskæfti
Page 102 and 103:
ordning, der giver anledning til at
Page 104 and 105:
ad VIII pkt. 13 og nedenfor kap. X,
Page 106 and 107:
i antallet af afholdspålæg dels e
Page 108 and 109:
over antallet af afgørelser, i hen
Page 110 and 111:
udstrækning modtages alkoholister
Page 112 and 113:
1. Baggrunden for de gældende regl
Page 114 and 115:
114 Tallene er gengivet efter fæng
Page 116 and 117:
angår, fandt man, at en anbringels
Page 118 and 119:
tisk prægede). Som det er omtalt o
Page 120 and 121:
Spørgsmålet om anvendelse af dom
Page 122 and 123:
sættelse træffes af fængselsnæv
Page 124 and 125:
Som det vil ses, har begge årgange
Page 126 and 127:
ør undgås for unge under 18 år,
Page 128 and 129:
nemgående må antages at være vel
Page 132 and 133:
under afsoningen eller eventuelt i
Page 136 and 137:
kriminalforsorgen. Rådet har i den
Page 140 and 141:
ningsmandens sindstilstand eller om
Page 144 and 145:
Til §§ 41-43. Et flertal af straf
Page 146 and 147:
ådet for dens anvendelse begrænse
Page 148 and 149:
I sin nuværende affattelse foreskr
Page 150 and 151:
ungdomsfængsel og arbejdshus, i al
Page 153:
•Ml BILAG
Page 156 and 157:
I 1950 var reglerne for fordeling a
Page 158 and 159:
dede adgang til prøveløsladelse,
Page 160 and 161:
160 Tabel 1. Antal indsættelser ef
Page 162 and 163:
162 Tabel 3. Den procentvise fordel
Page 164 and 165:
164 Tabel 5. Den gennemsnitlige dag
Page 166 and 167:
166 Straffelovrådets skrivelse af
Page 168 and 169:
udenfor området for begrebet »sin
Page 170 and 171:
med hensyn til de pågældende pers
Page 172 and 173:
RETSLÆGERÅDET Kobenhavn, den 24.
Page 174 and 175:
RR. vil, i fald en person er katego
Page 176 and 177:
mindre umiddelbart indlysende. I fa
Page 178 and 179:
Ad stk. 5 (a). Den lægelige opfatt
Page 180 and 181:
ling. Der er desuden en mindre grup
Page 182 and 183:
sikkert om, hvorledes behandlingsef
Page 184 and 185:
tendens. I midten af juni 1972 hens
Page 186 and 187:
vise sig at være uden praktisk bet
Page 188 and 189:
nes klientel blevet udvidet. Ifølg
Page 191 and 192:
Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Domfæ
Page 193 and 194:
Tabel 1: Mænd indsat første gang
Page 195 and 196:
195 Domfældte mænd indsat i forva
Page 197 and 198:
vendte sanktioner og afgivne mental
Page 199 and 200:
199 6. Tidligere dominanskriminalit
Page 202 and 203:
8. Tidligere sanktioner. Som tidlig
Page 204 and 205:
8. 2. Tidligere fængsel. Kun 13 pc
Page 206 and 207:
dede. Efter yderligere 2 gange almi
Page 209 and 210:
Af 27 indbrudstyve har 19 d. v. s.
Page 211 and 212:
14. Antal sanktioner forud for før
Page 213 and 214:
17. Sidste mentaierklærings udsagn
Page 215 and 216:
Eks. 48. Frembyder nu tegn på en l
Page 217 and 218:
Eks. 9. 29-årig arbejdsmand, der m
Page 219 and 220:
gods ved på et toilet at have tile
Page 221 and 222:
Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Bilag
Page 223 and 224:
Tabel 1: Oversigt over antal hensid
Page 225 and 226:
225 Klientellet i særfængsel, arb
Page 227 and 228:
227 Tabel 2b. lkke-ejendomskriminel
Page 229 and 230:
229 ') Heraf 3 forsøg på manddrab
Page 232:
232
Page 235 and 236:
8. Tidligere anbringelse på døgni
Page 237 and 238:
9.1. Tidligere ungdomsfængsel. For
Page 239 and 240:
9.3. Tidligere særfængsel. 38 pet
Page 241 and 242:
Tabe] 15. Tidligere frihedsberøved
Page 243 and 244:
11.1. Værdien af det tilegnede ved
Page 248:
Særfængsel. I alt 9 sager ud af 5
Page 255 and 256:
Ole Andersen, Jan Kaarsen og Jens T
Page 257 and 258:
Tabel 1. Antallet af prøveudskrevn
Page 259 and 260:
1. Undersøgelsens formål. Formål
Page 261 and 262:
261 !) Vold mod politiet, § 119, 1
Page 263:
5.1. Faktiske opholdstid, fordelt e
Page 268:
Mens opholdstiden efter dom kun fal
Page 271:
19 pet. eller 8 personer af de prø
Page 276 and 277:
talte ankede med påstand om henhol
Page 278 and 279:
Udgangspunktet for vort behandlings
Page 280 and 281:
hos de ansatte. I denne mellemmenne
Page 282 and 283:
skildrede apparat til udvikling og
Page 284 and 285:
havde 51 pet., medens det for kroni
Page 286 and 287:
hvor de indsatte har en vis indflyd
Page 288 and 289:
vigtige møder burde være en selvf
Page 290 and 291:
Arbejdet med de på særvilkår uds
Page 292 and 293:
Forvaringsanstalten og særfængsle
Page 294 and 295:
ede; efter manges opfattelse er det
Page 296 and 297:
edre - foregå ambulant. I så fald
Page 298 and 299:
såvel patienter som personale. Som
Page 300 and 301:
Under henvisning til skrivelse fra
Page 302 and 303:
Forsorgsarbejdet betragtes som et v
Page 304 and 305:
(224 og 232). T var straffet 7 gang
Page 306 and 307:
pulsiv. Det måtte antages, at der
Page 308 and 309:
gende, bl. a. holdningsløs, sårba
Page 310 and 311:
310 Fortegnelse over de af indenrig
Page 312 and 313:
DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 318 and 319:
Med henblik på at tilvejebringe op
Page 320 and 321: 320
Page 323 and 324: 323
Page 325 and 326: DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 327: 327
Page 340 and 341: Foranstående undersøgelser viser
Page 342 and 343: ende af medarbejdere fra de forskel
Page 344 and 345: ejde udover 4134 time ugentlig og f
Page 346 and 347: 35 genindsatte og 25 indsatte fra a
Page 348 and 349: 348 Redegørelse for behandlingen a
Page 350 and 351: stadighed 10-15 indsatte til deltag
Page 352 and 353: Til konstabeltjeneste i militæret
Page 354 and 355: len beskæftiges de nyindsatte i ar
Page 356 and 357: stede i skolen, men ikke til at læ
Page 358 and 359: 8. Familiekontakter. Søbysøgård
Page 360 and 361: 360 Straffelovrådets skrivelse af
Page 362 and 363: som omhandlet kan ikke forventes at
Page 364 and 365: væsenet anført, at der ved afsoni
Page 366 and 367: levet gjort gældende, at domstolen
Page 368 and 369: mismen står imidlertid nok i forbi
Page 372 and 373: disse omstændigheder er det forst
Page 374 and 375: 374 Supplerende bemærkninger fra n
Page 376 and 377: mellem den indsatte og forsorgen. O
Page 378 and 379: 378 Mindretalsudtalelse fra direkt
Page 380 and 381: sonprædiktion- og personmilieurela
Page 382 and 383: som har været gennem flere ophold
Page 384 and 385: 384 sel, herunder fordelingen af ge
Page 386 and 387: sel i Nyborg huser omkring 40 pct.,
Page 388: gelse som følge af undvigelserne,
show all

Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?