Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

Spørgsmålet om anvendelse af dom til
ungdomsfængsel overfor den yngste aldersgruppe
blev behandlet af straffelovskommissionen
i Betænkning 1959. Kommissionen
søgte at komme til klarhed over, om der var
hold i den undertiden fremførte påstand, at
man i dansk praksis var tilbøjelig til at fortsætte
for længe med tiltalefrafald og børneforsorg
overfor unge lovovertrædere (anf.
st. s. 29 ff.). Det måtte naturligvis navnlig
blive ungdomsfængsel, der kom i betragtning,
hvis man i videre omfang end hidtil
skulle sætte tidligt ind med en strafferetlig
reaktion.
Straffelovskommissionen fandt alt i alt
ikke tydelige holdepunkter for en kritik af
praksis med hensyn til gentagne tiltalefrafald.
To af kommissionens medlemmer ønskede
dog at give udtryk for, at der efter
deres mening var »nogen tendens til at holde
de unge for længe under børne- og ungdomsforsorg«
(s. 33). I denne mindretalsudtalelse
hedder det videre:
»I tilfælde, hvor man i realiteten ikke har særlig
store forventninger om et godt resultat af fortsat
anbringelse i opdragelseshjem, og hvor de i
ungdomsfængsel anvendte opdragende, oplærende
og disciplinære foranstaltninger må ventes at
kunne bringe noget nyt ind i behandlingen, bør
man ikke udskyde tidspunktet for dom til ungdomsfængsel«.
Den citerede udtalelse har næppe ligget
langt fra flertallets synspunkter. Visse undersøgelser
og erklæringer havde klart peget
på, at der i børne- og ungdomsforsorgens institutioner
var en gruppe, som man vanskeligt
kom nogen vegne med. Der forelå således
en opgørelse over 166 drenge, som i
årene 1951-53 var udgået af forsorgen som
»uopdragelige«. Af disse havde 144 modtaget
tiltalefrafald. Efter udskrivning af forsorgen
havde ny kriminalitet i mindst 118
tilfælde ført til tiltalerejsning og dom, og i
ikke mindre end 71 tilfælde var der afsagt
dom til ungdomsfængsel. Disse personer har
dog ikke alle været under 18 år, da dommen
blev afsagt. Straffelovskommissionen bemærkede
(s. 31):
»Det fremgår af undersøgelsen, at meget få unge
er blevet udskrevet af børneforsorgen som uopdragelige
på en sådan måde, at de er overladt til sig
selv. I langt de fleste tilfælde hænger udskrivningen
sammen med, at den unge overgår til kriminalforsorg
under en eller anden form. Det er nærliggende
at slutte, at det i nogle tilfælde havde
været bedre, om der i stedet for et andet, tredie
120
eller fjerde tiltalefrafald var givet dom til ungdomsfængsel,
således at en formentlig nytteløs tid
under børneforsorg var undgået. Vanskeligheden
er at udskille disse tilfælde allerede på det tidspunkt,
hvor afgørelsen skal træffes«.
Praksis siden 1960 har bekræftet, at man
fortsat er gået langt med hensyn til brugen
af tiltalefrafald mod børne- og ungdomsforsorg
overfor unge under 18 år, og at det er
betinget dom og ungdomsfængsel, der er de
foretrukne reaktionsformer, hvor tiltale rejses.
Man kan i den forbindelse supplere de
ovenfor nævnte tal vedrørende ungdomsfængsel
med en oversigt over anvendelsen af
ubetinget hæfte og fængsel samt betinget
dom over for mandlige straffelovsovertrædere
under 18 år siden 1960.
Tabel XIII. Ubetinget hæfte og fængsel
samt betinget dom overfor unge under 18 år
(mænd) } ).
Hæfte Fængsel
Betinget
dom
1960 2 1 32
1961 6 3 26
1962 5 3 53
1963 4 1 65
1964 8 50
1965 6 10 58
1966 3 1 76
1967 5 3 95
1968 11 3 107
1969 4 2 106
1970 8 7 127
') Overfor visse af tallene (således 10 i 1965) bør
der tages forbehold med hensyn til mulige fejl ved
registreringen.
(b) Fængselsvæsenet har på grundlag af
stamruller foretaget en opgørelse, ved hvilken
det søges belyst, om de unge under 18 år
i forskellige henseender frembyder afvigelser
fra et gennemsnitligt belæg i ungdomsfængslerne.
Opgørelsen omfatter den tidligere
nævnte totalgruppe på 82 personer, indsat 1.
gang i ungdomsfængsel i perioden fra 1. januar
til 30. juni 1971, og en gruppe under
18 år på 26 personer, af hvilke 15 hensad i
de åbne ungdomsfængsler pr. 20. december
1971 og 11 i Nyborgs lukkede ungdomsfængsel
pr. 10. januar 1971. Den sidstnævnte
gruppe er altså ikke stor, og opgørelsen
af de registrerede forhold er ikke gjort