Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

I det rids, jeg vil prøve at give af en forsorgsmedarbejders
vilkår i arbejdet på forvaringsanstalten
i Herstedvester, vil jeg begynde
med det meget papir, der er i dette arbejde,
først og fremmest efter en förvarets
udskrivning fra anstalten.
Forsorgsmedarbej deren overtager den fortrinsvis
af læger og psykologer opbyggede
journal og forsøger at videreføre den således,
at vi om enhver kontakt med den forvarede
gør et så fyldigt journalnotat, at en casestory,
der ikke blot indeholder facts som
f. ex. skiftende bopæl og arbejdssteder, men
også forhandlinger med diverse myndigheder
m. v., oplysninger om hans relationer til
omverdenen og hans reaktioner på de vanskeligheder,
der møder ham, gerne skulle
fremgå deraf.
Det erklæringsskriveri, der påhviler forsorgsmedarbejderen,
er ganske overordentlig
omfattende. Når tilsynsperioden er tilendebragt
og spørgsmålet om endelig udskrivning
skal indbringes for retten, er det forsorgsmedarbejderen,
der udarbejder en for hele
prøveudskrivningsforløbet udførlig redegørelse,
men i langt det overvejende antal af
vore sager er der forud herfor skrevet en
lang række erklæringer og udtalelser om den
prøveudskrevne.
Enhver straffelovsovertrædelse afføder en
forholdsudtalelse til anklagemyndigheden,
og i de tilfælde, hvor sagen skal indbringes
for retten, også en udtalelse om den sanktion,
man herfra måtte anbefale anvendt.
Hertil kommer, at vi i et meget stort antal
tilfælde afæskes lignende udtalelser, når den
prøveudskrevne gør sig skyldig i overtrædelser
af politivedtægten og motorloven.
Vi afæskes også ofte skriftlig udtalelse af
politiet, når en prøveudskrevet begærer almindeligt
førerbevis eller erhvervskort, i det
førstnævnte tilfælde selvfølgelig specielt og
med rette, hvor det drejer sig om narkomaner
og alkoholister.
287
Forsorgsarbejde.
Underbilag 2.
Tilbageføres en prøveudskrevet til anstalten
i henhold til de for hans udskrivning
gældende særvilkår (jfr. herom senere) udfærdiger
vi den erklæring, der skal gå til
statsadvokaten, og i enkelte tilfælde sker der
særlig indberetning til samme om en prøveudskrevets
forhold, f. ex. hvor disse forekommer
at være af særlig foruroligende art,
eller hvor man er kommet til kundskab om
så alvorlige overtrædelser af straffeloven, at
man skønner at have pligt til at give anklagemyndigheden
meddelelse herom.
Med at nævne, at vi også i tilfælde, hvor
en prøveudskrevet må begæres efterlyst, udfærdiger
den for politimyndigheden nødvendige
redegørelse for den pågældendes forhold,
tror jeg i det store og hele at have husket
det erklæringsarbejde, der er affødt af
samarbejdet med politi og anklagemyndighed,
men skal så yderligere nævne, at sundhedsstyrelse
og praktiserende læger holdes
skriftligt underrettet om vore prøveudskrevne
narkomaner, og at adskillige ting i en
prøveudskrevets tilværelse giver anledning
til udadrettet skriftlig aktivitet. Som et eksempel
herpå skal jeg blot nævne ansøgninger
til skattevæsen om eftergivelse af restance
eller om revision af skønsmæssige
skatteansættelser, sidstnævnte i almindelighed
forårsaget af vort klientels ringe lyst til
at indsende selvangivelse.
Den værdi, der efter vor mening ligger i,
at tilsynet med de prøveudskrevne videreføres
af en stab af forsorgsfolk, der ikke alene
kender den prøveudskrevnes baggrund og
forudsætninger, men også har kendskab til
det arbejde, der under forvaringsopholdet er
gjort af psykiatere, psykologer og andre
medarbejdere, og den behandlingslinie, der
er lagt for den enkelte, forudsætter, at forsorgsmedarbej
deren i udstrakt, men desværre
sørgelig forsømt grad, deltager i det
daglige liv i anstalten. En fortløbende kontakt
hermed og i hvert fald deltagelse i alle