Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

des ifølge oplysning fra fængselsdirektoratet
165 personer indsat eller genindsat heri i
1971.
Det gennemsnitlige daglige belæg i forvaring
og særfængsel var i 1971 henholdsvis
126 og 117. Belægget pr. 11. oktober 1972 i
forvaring og særfængsel var fordelt på anstalt:
Tabel V.
Som det fremgår af oversigten blev særforanstaltningerne
i perioden 1933-1945
ikke anvendt i det omfang, man havde ventet
i 1931-betænkningen. Det samlede antal
domme lå årlig på omkring 40. Anvendelsen
af særfængsel viste en faldende tendens,
medens anvendelsen af forvaring var stigende.
Når særfængsel blev anvendt i så
ringe grad, som tilfældet var, skyldes det
ikke mindst en stærk tilbageholdenhed hos
retslægerådet med at anbefale denne sanktionsform.
I sin bog »Den retslige psykiatri«
(1939,2. udg. 1949) anfører Helweg, at retslægerådet
bør være temmelig tilbageholdende
med at anbefale psykopatfængsel.
Han henviser s. 26 til, at det store flertal af
strafegnede psykopater godt tåler almindeligt
fængselsophold, og at mange falder til ro
netop ved det regelmæssige og ret strenge regime.
Han anfører endvidere, at det over for
adskillige psykopater er direkte uheldigt at
give dem en strafmæssig undtagelsesstilling,
da denne let giver grobund for udvikling af
hysteriforme reaktioner.
61
I slutningen af 1940'erne skete der en
meget betydelig stigning i anvendelsen af
forvaring. Antallet af domme steg i løbet af
få år til det tre- eller firedobbelte. Det store
antal domme førte til oprettelsen af en midlertidig
forvaringsafdeling i Vestre fængsel i
1948 og til oprettelsen af en ny forvaringsafdeling
i Horsens i 1951. Om de anstaltsmæssige
forhold henvises i øvrigt til det følgende
afsnit. Det højeste antal domme til forvaring
nåedes i 1950 med 121 domme. Derefter lå
antallet i nogle år omkring 100 pr. år for
derefter at falde først til omkring 70 i årene
1957-61 og i de seneste år til under 35.
Nogenlunde samtidig med faldet i antallet
af forvaringsdomme begyndte antallet af
domme til særfængsel at stige: fra mindre
end 20 indtil 1954 til 60-70 i årene
1960-64 og mere end 120 siden 1968.
Det samlede antal domme til de to særforanstaltninger
over for psykopater lå i mange
år efter 1950 nogenlunde konstant, de fleste
år mellem. 120 og 130. Siden 1968 har det
oversteget 160, og antallet af domme til særfængsel
har i disse år været 3-4 gange så
stort som antallet af forvaringsdomme.
Oversigten indeholder særskilte tal vedrørende
belægget i forvaring og særfængsel.
Det ses heraf, at belægget i forvaring nåede
sit højdepunkt i slutningen af 1950'erne
(næsten 400), hvorefter det har været konstant
faldende. Omvendt har belægget i særfængsel
været konstant stigende. Anstalternes
samlede belæg har været faldende i
1960'erne. Dette er bl. a. en følge af, at interneringstiderne
i forvaring er blevet stadig
kortere, og at mange særfængselsstraffe har
været af forholdsvis kort varighed. Der henvises
til bemærkningerne nedenfor i afsnit 5
om opholdstiderne i forvaring.
Når man i stigende grad gik væk fra de
tidsubestemte forvaringsdomme, skyldtes det