Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

nuværende eller i ændret form? Der ses
herved bort fra anvendelsen af afholdspålæg
i forbindelse med betinget dom,
jfr. § 57, stk. l,nr. 3.
b) Giver reglen i § 70 om adgang til at
meddele afholdspålæg anledning til særlige
bemærkninger?
12. Straffelovens § 73 indeholder regler
om, at en lovovertræder under visse omstændigheder
kan dømmes til et relativt tidsubestemt
ophold i en helbredelsesanstalt for
drankere, enten i fortsættelse af straffuldbyrdelse
eller i forbindelse med en betinget
dom. Også denne foranstaltning synes at
have mistet sin praktiske betydning. Om
fuldbyrdelsen bemærkes, at den tidligere
foregik i fængselsvæsenets anstalt på Fanø,
og at man i de senere år har anbragt de få
domfældte i den til forvaringsanstalten og
særfængslet i Hedstedvester hørende afdeling
Kastanienborg.
a) Finder retslægerådet anledning til at anbefale,
at den i § 73 omhandlede anbringelse
opretholdes i dens nuværende eller
i ændret form?
b) Giver reglen i § 70 om adgang til at
dømme til anbringelse i helbredelsesanstalt
for drankere anledning til særlige
bemærkninger?
13. Medens de i straffelovens §§ 72 og
73 omhandlede foranstaltninger nu som
nævnt er af ringe praktisk betydning, har
alkoholistbehandling i andre former fundet
anvendelse i stigende omfang, bl. a. på
grundlag af de i de senere årtier udviklede
nye behandlingsmetoder. I straffelovens regler
om betingede domme nævnes vilkår om
afvænningsbehandling, og i medfør af § 39,
stk. 2, kan tilsvarende vilkår stilles ved løsladelse
på prøve fra fængsel. Det synes meget
påkrævet, at man fortsat øger mulighederne
for at etablere en hensigtsmæssig behandling
i de talrige tilfælde, hvor alkoholproblemer
afdækkes gennem straffesager. En
effektivisering af behandlingen vil ikke blot
bero på de behandlingsformer, som kan stilles
til rådighed indenfor kriminalforsorgen;
det er også vigtigt, at det strafferetlige sy-
171
P. R.V.
Knud Waaben.
stem kan støtte sig til den almindelige alkoholistforsorg.
Kan retslægerådet angive principielle
synspunkter og praktiske forslag med hensyn
til den fremtidige udformning af de
ressourcer indenfor kriminalforsorg og
alkoholistforsorg, som kan gøre det muligt
at etablere hensigtsmæssige reaktionsformer
over for lovovertrædere, der er
præget af spiritusmisbrug?
IX. Ungdomsfængsel.
14. Den særlige straf art ungdomsfængsel
adskiller sig fra almindeligt fængsel ved at
være en relativt tidsubestemt foranstaltning.
Det har i almindelighed været anset som en
fordel ved denne reaktionsform, at den på
grund af de særlige tidsmæssige rammer giver
mulighed for at gennemføre en behandling,
ved livilken der, som det hedder i straffelovens
§ 41, stk. 2, »lægges vægt på den
unges sociale og karaktermæssige udvikling
gennem arbejdstræning, oplæring og undervisning«.
På den anden side har forskellige
forhold i forbindelse med ungdomsfængsel
i de senere år givet anledning til kritik; det
gælder ikke blot anstaltsmæssige forhold,
men også det tidsubestemte element og det
forhold, at dom til ungdomsfængsel i et vist
omfang fører til frihedsberøvelser af længere
varighed end de frihedsstraffe, som ville
have været alternativet til ungdomsfængsel.
Det påhviler derfor straffelovrådet at belyse
og vurdere den nugældende ordning med
hensyn til ungdomsfængsel, og man lægger
også i denne forbindelse vægt på at blive
gjort bekendt med de erfaringer og synspunkter,
som retslægerådet kan fremføre.
a) Hvorledes bedømmer retslægerådet den
kategori af unge lovovertrædere, som efter
nuværende praksis dømmes til ophold
i ungdomsfængsel?
b) Er klientellet - eller en del af det - af
en sådan beskaffenhed, at der efter retslægerådets
opfattelse er fordele forbundet
med at anvende en reaktionsform,
som adskiller sig fra brugen af almindelige
tidsbestemte frihedsstraffe?
/. Hermann.