Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

som har været gennem flere ophold i ungdomsfængsel,
og som måske i en stor del af
tiden har været anbragt i det lukkede ungdomsfængsel
og i tilfælde af genindsættelse
må påregnes påny anbragt der. De uddannelsesmæssige
og opdragelsesmæssige hensyn,
som skulle motivere placeringen i ungdomsfængsel,
foreligger ikke i sådanne tilfælde,
navnlig ikke såfremt de pågældende allerede
i anstalten eller senere i prøvetiden har afsluttet
en eller anden form for uddannelse.
Ungdomsfængslet må siges at have udspillet
sin rolle i forhold til den pågældende, og
andre mere hensigtsmæssige sanktioner må
anvendes.
Også indenfor de noget lavere aldersgrupper
kan spørgsmålet om genindsættelse give
anledning til tvivl, forsåvidt der er tale om
indsatte, som tidligere har været genindsat
en eller flere gange, og som man efter erfaringer
fra de tidligere ophold må påregne vil
være upåvirkelige af yderligere behandling i
anstalten i den forstand, at anstaltens bestræbelser
for at opbygge noget positivt preller
af overfor en kontrær og helt igennem
negativ holdning hos de pågældende.
Medens det vel kan siges, at der generelt i
de senere år i nævnet har været vist nogen
større tilbageholdenhed med gentagne genindsættelser
af de nævnte mere »håbløse«
tilfælde, har det nok iøvrigt været den overvejende
opfattelse, at man navnlig overfor
de yngre grupper bør foretrække fornyet anbringelse
i ungdomsfængsel ud fra den betragtning,
at ungdomsfængslet overfor disse
har bedre behandlingsmæssige ressourcer end
det almindelige statsfængsel, og at der måske
med fordel vil kunne bygges videre på den
kontakt, som fra tidligere ophold er opnået
med ungdomsfængslets funktionærer og ledere.
En særlig gruppe, som nævnet ikke sjældent
vil være mindre tilbøjelig til at genindsætte,
findes blandt det klientel, som har afsløret
sig som stærkt karakterafvigende,
navnlig sådanne som det har været nødvendigt
at placere i den særlige afdeling for afvigere,
afdeling K i det lukkede ungdomsfængsel
i Nyborg. Viser erfaringerne fra opholdet
eller de gentagne ophold, at anstaltsopholdet
har været nytteløst, idet den behandlingsmæssige
indsats af psykiatrisk og pædagogisk
art, som er ydet, tilsyneladende har
været uden virkning, hvad der ikke sjældent
382
vil være tilfældet, er det genstand for omhyggelig
overvejelse i nævnet, om man
måske alligevel særlig under hensyn til ung
alder bør gøre et yderligere forsøg i ungdomsfængslet,
eller om det vil være mere realistisk
at »afskrive« den pågældende for
denne institution som et tilfælde, overfor
hvilke ungdomsfængslets muligheder må
anses for udtømt.
Omfanget og karakteren af den i prøvetiden
begåede kriminalitet spiller selvsagt en
ikke ubetydelig rolle ved vurderingen af, om
genindsættelsen skal ske. Bortset fra tilfælde,
hvor der foreligger grovere kriminalitet,
lægger man imidlertid væsentlig vægt
på, om en resocialisering eller et behandlingsarbejde
(f. eks. mod alkohol - eller
stofmisbrug eller med psykiatrisk formål) er
i gang, således at det kan være rimeligt begrundet
uanset recidivet at undlade genindsættelse,
eventuelt mod indskærpelse eller
skærpelse af vilkårene for prøveløsladelsen.
Er kriminaliteten af ren bagatelagtig karakter
- færdselsforseelser, politivedtægtsovertrædelser
og lignende - kommer genindsættelse
naturligvis ikke på tale.
Genindsættelse undlades ligeledes i
mange tilfælde, forsåvidt den konstaterede
kriminalitet har været af relativ beskeden
art. Typisk vil det dreje sig om spirituskørsel,
brugstyveri af motorkøretøjer og mindre
grove voldsforbrydelser samt berigelsesforbrydelser
af beskedent omfang. I disse tilfælde
vil man tillige lægge vægt på, hvorledes
prøvetiden iøvrigt er forløbet, og er kriminaliteten
forbundet med væsentlige vilkårsovertrædelser,
eller må den uanset dens
begrænsede karakter anses som udtryk for
en begyndende social deroute, som der kan
være anledning til at søge bremset, har man
fundet det hensigtsmæssigt, navnlig når recidivet
er indtruffet ret hurtigt efter løsladelsen,
at gå til genindsættelse for efter et kortere
ophold i anstalten påny at starte den pågældende
fra ungdomsfængslet under mere
gunstige vilkår med hensyn til beskæftigelse
og ophold end ved den tidligere løsladelse.
Man har også tillagt det betydning ved afgørelser,
om den nu foreliggende kriminalitet
er af en helt anden karakter end den, der
var grundlaget for den første indsættelse, og
vil således være tilbøjelig til at afstå fra en
genindsættelse, f. eks. når domfældelse til