Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

der den nærmere tilrettelæggelse af behandlingsarbejdet«.
Udvalgets formand er højesteretsdommer,
dr. jur. Louis 1e Maire.
Baggrunden for udvalgets nedsættelse var,
at bestyrelsen for statens åndssvageforsorg
havde givet udtryk for betænkeligheder med
hensyn til den retlige reaktion og forsorgens
behandlingsforanstaltninger over for visse
grupper af lettere åndssvage og personer i
grænseområdet mellem åndssvaghed og sinkestadiet.
Man fandt, at der var væsentlige
mangler ved de institutionsmæssige forhold,
under hvilke sådanne lovovertrædere blev
anbragt. Dette problem, som bl. a. hang sammen
med kravet om sikkerhedsforanstaltninger
over for domfældte åndssvage, var særlig
iøjnefaldende på baggrund af den udvikling i
retning af frie og åbne behandlingsmiljøer,
som i øvrigt prægede åndssvageforsorgen.
Man fandt også grund til at rejse det spørgsmål,
om der sker en hensigtsmæssig afgrænsning
af det klientel, som henføres under
åndssvageforsorgen. Det blev således anført,
at anstaltsopholdet af domfældte kunne opfattes
som en tidsubestemt straf, og at der af
hensyn til deres retsbeskyttelse var grund til
at overveje en anvendelse af bestemte opholdsterminer.
Kommissoriet for udvalgets arbejde er formuleret
således, at udvalget ikke blot skal
tage stilling til den retlige placering og den
forsorgsmæssige behandling af grænsetilfælde
mellem åndssvaghed og sinkestadiet.
Man har ønsket, at udvalget på bredere
grundlag skal tage spørgsmålet om foranstaltninger
over for Ȍndssvage og andre
svagt begavede lovovertrædere« op til drøftelse.
Heri indgår også problemer vedrørende
kriminelle sinker uden for det nævnte
grænseområde, men dog således, at udvalget
ikke har til opgave at overveje spørgsmålet
om indførelse af en almindelig sinkeforsorg.
Justitsministeriet forudsatte i kommissoriet,
at udvalget samarbejder med straffelovrådet,
for så vidt dets overvejelser berører spørgsmål
om ændring af straffeloven.
Der har ikke været afholdt møder mellem
udvalget og straffelovrådet. Den fornødne
kontakt har været varetaget på den måde, at
straffelovrådets formand, der er medlem af
udvalget, har holdt rådet orienteret om udvalgets
arbejde og omvendt. Udvalgets hidtidige
arbejde har været således tilrettelagt, at
man dels har aflagt besøg på en række af
55
åndssvageforsorgens institutioner, dels har
iværksat forskellige, til dels omfattende undersøgelser
ved henvendelse til åndssvageforsorgen,
anklagemyndigheden, fængselsvæsenet
og Dansk Forsorgsselskab. Disse undersøgelser
er ikke afsluttet, og udvalget har i
foråret 1972 - efter at være gjort bekendt
med tidsplanen for straffelovrådets arbejde
med reglerne om de strafferetlige særforanstaltninger
- givet udtryk for, at man endnu
ikke har grundlag for at formulere anbefalinger
og synspunkter, der bør tages i betragtning
af straffelovrådet.
På baggrund af det her anførte har det for
straffelovrådet været en selvfølge, at man
ikke burde tage spørgsmålet om foranstaltninger
overfor kriminelle åndssvage og sinker
op til grundig undersøgelse.
På den anden side har straffelovrådet ikke
helt kunnet undgå at tage stilling til disse
problemer. Når overvejelserne vedrørende
andre grupper af psykisk afvigende personer
fører til forslag om ændringer i strfl. §§ 16,
17 og 70, er det ikke muligt at give sådanne
forslag endelig form uden at placere de
åndssvage lovovertrædere i sammenhængen.
Det er også naturligt, at visse af straffelovrådets
almindelige synspunkter - bl. a. med
hensyn til anvendelsen af tidsubestemte retsfølger
- drøftes i relation til de åndssvage
lovovertrædere.
(f) Retslægerådet har i sin erklæring til
straffelovrådet udtalt, at en udvikling af
åndsevnerne, der er så retarderet, at diagnosen
bliver åndssvaghed i lettere grad, generelt
må indicere særforanstaltninger. Det
hedder endvidere:
»Har en samlet vurdering af alle oplysninger og
undersøgelser ført til diagnosen åndssvaghed i lettere
grad, bør som nævnt særforanstaltninger træde
i stedet for straf. Dog må RR. pege på enkelte
undtagelser, hvor det - uanset at pågældende er
inddraget under forsorg - ikke vil være urimeligt
at imødegå visse mindre lovovertrædelser (f. eks.
overtrædelse af færdselsloven) med bøde eller kortvarig
hæftestraf. Men det bør være undtagelser,
og længerevarende afsoninger må frarådes. Det
skal tilføjes, at betingede domme erfaringsmæssigt
er virkningsløse over for åndssvage«.
Med hensyn til varigheden af inddragelse
under åndssvageforsorg anfører retslægerådet
følgende synspunkter:
»RR. kan ikke anbefale, at inddragelse under
åndssvageforsorg, respektive ophold på institution
gøres tidsbestemt, men vil finde det formålstjenligt,
at et eventuelt påkrævet ophold på lukket