Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
lægelig terminologi, at man fra juridisk si<strong>de</strong><br />
bør være opmærksom på mulige ten<strong>de</strong>nser<br />
til at inddrage nye tilstan<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r begrebet<br />
»sindssygdom«, må efter RR.s opfattelse besvares<br />
benægten<strong>de</strong>.<br />
1. In<strong>de</strong>n for visse psykiatriske skoler har<br />
man fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t af værdi at introducere<br />
begrebet »grænsepsykotiske tilstan<strong>de</strong>«,<br />
herun<strong>de</strong>r specielt schizophreniforme (evt.<br />
paranoiforme) grænsetilfæl<strong>de</strong>. Det vil<br />
oftest dreje sig enten om symptomfattige<br />
schizophrenier eller om kontaktsvage,<br />
selvhenføren<strong>de</strong>, ikke sjæl<strong>de</strong>nt forskrue<strong>de</strong><br />
- tidligere som schizoi<strong>de</strong> benævnte - personlighe<strong>de</strong>r.<br />
Efter dansk retspsykiatrisk<br />
praksis vil <strong>de</strong> blive henført til § 16, henholdsvis<br />
§ 17. Grænsepsykose-begrebet<br />
repræsenterer såle<strong>de</strong>s ikke nogen reel udvi<strong>de</strong>lse<br />
af psykosebegrebet, hvortil kommer,<br />
at <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> patienter erfaringsmæssigt<br />
relativt sjæl<strong>de</strong>nt kommer i<br />
konflikt med straffeloven.<br />
2. Den somatiske psykiatriske terapi har<br />
in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n sidste snes år været ken<strong>de</strong>tegnet<br />
ved udviklingen af et stort antal<br />
såkaldt psykoaktive medikamina (psykofarmaka).<br />
Hertil kommer, in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>t<br />
sidste årti, <strong>de</strong>n stærkt øge<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse<br />
af diverse euforiseren<strong>de</strong> stoffer, resp.<br />
rusmidler, her specielt diverse morfika<br />
samt amfetamin, LSD. og cannabis.<br />
En konsekvens af <strong>de</strong>nne udvikling har<br />
bl. a. været en væsentlig stigning i antallet<br />
af medikamentelle forgiftningstilfæl<strong>de</strong><br />
og, sekundært, en stigning i antallet<br />
af lovovertræ<strong>de</strong>lser udført un<strong>de</strong>r indfly<strong>de</strong>lse<br />
af <strong>de</strong>t nævnte stofforbrug.<br />
1 visse, relativt sjældne, tilfæl<strong>de</strong> vil<br />
<strong>de</strong>r være tale om psykotiske tilstan<strong>de</strong> af<br />
længere varighed, som utvetydigt må kategoriseres<br />
som sindssygdom (spec, visse<br />
amfetamin- og LSD. psykoser). I andre<br />
tilfæl<strong>de</strong> drejer <strong>de</strong>t sig om transitoriske<br />
psykotiske reaktioner, som retspykiatrisk<br />
i visse tilfæl<strong>de</strong> med rimelighed vil være<br />
at rubricere som sindssygdomme i andre<br />
som tilstan<strong>de</strong> ligestillet med sindssygdom.<br />
Man kan i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse næppe<br />
tale om en ten<strong>de</strong>ns til, som udtryk for en<br />
ændring i <strong>de</strong>n retslægelige terminologi,<br />
at inddrage nye tilstan<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r begrebet<br />
»sindssygdom«, men nok om en ren fak-<br />
173<br />
tisk øgning i antallet af <strong>de</strong> nævnte tilstandsbille<strong>de</strong>r.<br />
3. Der har i <strong>de</strong> senere år været en ten<strong>de</strong>ns i<br />
RR.s erklæringer til at overføre <strong>de</strong> abnorme<br />
alkoholreaktioner (tilfæl<strong>de</strong> af såkaldt<br />
»patologisk rus«) fra § 18 til § 16.<br />
Heri kan imidlertid efter R.s opfattelse<br />
ikke læses en ten<strong>de</strong>ns til at inddrage nye<br />
tilfæl<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r sindssygdomsbegrebet.<br />
Når § 18 implicit taler om u<strong>de</strong>lukkelse<br />
af straf (ved manglen<strong>de</strong> bevidsthed =<br />
patologisk rus) har <strong>de</strong>t været RR.s opfattelse,<br />
at <strong>de</strong>n <strong>de</strong>rmed stipulere<strong>de</strong> skyldfrihed<br />
forudsættes betinget af en sindssygelig<br />
(psykotisk) tilstand, resp. en tilstand<br />
ligestillet med sindssygdom.<br />
Overførelsen fra § 18 til § 16 har <strong>de</strong>rfor<br />
alene været praktisk begrun<strong>de</strong>t i ønsket<br />
om at gøre anven<strong>de</strong>lsen af § 70-foranstaltninger<br />
mulig.<br />
Ad stk. 2.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t stiller her RR. over for<br />
spørgsmålet om en (fortsat) begrænsning af<br />
straffrihe<strong>de</strong>ns områ<strong>de</strong> set i forhold til begrebet<br />
»sindssygdom«, - altså overfor spørgsmålet<br />
om, hvorvidt <strong>de</strong>r ud over konstateringen<br />
af en sindssygelig tilstand i gerningsøjeblikket<br />
må fordres visse betingelser opfyldt,<br />
for at straffrihed kan komme på tale.<br />
Indledningsvis skal <strong>de</strong>t anføres, at <strong>de</strong>t i<br />
<strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> § 16 gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> straffrihedskriterium,<br />
»utilregnelighed«, ud fra et retspsykiatrisk<br />
synspunkt må siges rent praktisk<br />
at have fungeret tilfredsstillen<strong>de</strong>. Dette<br />
beror imidlertid på, at retspsykiateren - i<br />
overensstemmelse med begrun<strong>de</strong>lsen for anven<strong>de</strong>lsen<br />
af <strong>de</strong>tte rent formelle (»indholdsløse«)<br />
kriterium - udtrykkeligt er fritaget<br />
for at tage stilling til tilregnelighedsspørgsmålet<br />
og følgelig alene har til opgave at besvare<br />
<strong>de</strong>t diagnostiske spørgsmål: sindssyg<br />
- ikke-sindssyg?<br />
I kraft af, at retspsykiateren såle<strong>de</strong>s efter<br />
gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> praksis ikke adspørges om tilste<strong>de</strong>værelsen<br />
resp. fraværet af visse psykologiske<br />
forudsætninger, kausale sammenhænge eller<br />
strafpåvirkelighed og ej heller afæskes<br />
etisk-retlige eller sociale vur<strong>de</strong>ringer, kan<br />
han alene hellige sig en diagnostisk opgave,<br />
som ligger in<strong>de</strong>n for hans faglige kompetenceområ<strong>de</strong>.<br />
For så vidt må <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> formulering<br />
såle<strong>de</strong>s rent funktionelt betegnes<br />
som tilfredsstillen<strong>de</strong>.