Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

over antallet af afgørelser, i henhold til
hvilke personer i årene 1969 og 1970 er blevet
undergivet Dansk Forsorgsselskabs tilsyn
i forbindelse med vilkår om afvænningsbehandling.
Tabel X. Antal tilsyn i forbindelse med
afvænningsbehandling i 1969 og 1970.
1969 1970
Betingede domme *) 366 402
Tiltalefrafald 1 1
Benådninger (omfatter kun
fuldstændige benådninger) ... 3 1
Domme eller retskendelser i
henhold til straffelovens § 70 . 7 10
Prøveløsladelser og delvise benådninger
af statsfængselsf anger 615 516
Prøveløsladelser og delvise benådninger
fra særfængsel 72 50
Prøveløsladelser fra ungdomsfængsler
104 156
Prøveløsladelser af arbejdshusfanger
35 45
Prøveløsladelser fra sikkerhedsforvaring
0 0
I alt 1.203 1.181
*) incl. kombinationsdomfældelser.
Den i praksis dominerende fremgangsmåde
over for kriminelle spiritusmisbrugere
er den ambulante, lægeligt ledede eller godkendte
behandling med støtte af antabus.
For så vidt angår betingede domme er vilkår
om ambulant alkoholistbehandling næst
efter vilkår om ophold og arbejde langt det
hyppigst anvendte særvilkår. Ifølge Dansk
Forsorgsselskabs årsberetninger blev vilkåret
i 1969 og 1970 anvendt i 20 pct. af alle betingede
domme med tilsyn.
Vilkår om afvænningsbehandling kan
efter straffelovens § 57, stk. 1, nr. 4, have
den form, at det overlades tilsynsmyndigheden
at bestemme, hvorvidt og eventuelt
hvornår en behandling skal påbegyndes. Ligeledes
kan retten i stedet for at anordne institutionsmæssig
behandling som obligatorisk
lade det bero på tilsynsmyndighedens
bestemmelse, om en behandling skal indledes
eller fortsættes på hospital eller i anden institution.
Tvangsmæssig indlæggelse på hospital eller
i særlig institution i medfør af vilkår efter
straffelovens § 57, stk. 1, nr. 4, kan ikke
finde sted. Selvom en nægtelse af at lade sig
108
indlægge konstituerer en vilkårsovertrædelse
og medfører, at reglerne i straffelovens
§ 60 og retsplejelovens § 1004 kan anvendes,
forudsætter indlæggelse i henhold til
vilkår herom, at patienten er indforstået
med at lade sig indlægge.
Medens vilkåret om afvænningsbehandling
som ovenfor nævnt meget hyppigt anvendes,
har vilkåret i straffelovens § 57, stk.
1, nr. 3, om, at domfældte skal afholde sig
fra misbrug af alkohol, et forholdsvis snævert
anvendelsesområde. Personer, hos hvem
et vedvarende alkoholproblem gør sig gældende,
vil i almindelighed blive undergivet
afvænningsbehandling, jfr. ovenfor. Rækkevidden
af et pålæg om afholdenhed fra misbrug
af alkohol må bedømmes under hensyntagen
til den enkelte lovovertræders individuelle
tolerans. Pålægget adskiller sig herved
fra et afholdspålæg efter straffelovens §
72, der er et totalt forbud mod indtagelse af
spiritus.
Det er straffelovrådets opfattelse, at den
alkoholistbehandling, der er iværksat gennem
vilkår efter straffelovens § 57, stk. 1,
nr. 4, har haft mange positive virkninger.
Man finder det derfor absolut påkrævet, at
den praksis, der er indledt, fortsættes og udbygges.
Under afsoning af frihedsstraf i fængsel
og under indsættelse i arbejdshus og i forvaringsanstalterne
finder der ingen speciel afvænningsbehandling
for alkoholisme sted.
Gennem institutionens almindelige lægelige
behandling, forsøg på hensigtsmæssig beskæftigelse,
adgang til undervisning og fritidsarbejde
ydes der imidlertid en praktisk
afvænningsbehandling. Til fængselsvæsenets
anstalter er nu i et vist omfang knyttet psykiatrisk
bistand, og der kan under opholdet,
hvis den indsatte er indforstået dermed,
træffes forberedelser til en ambulant antabusbehandling
med henblik på efterfølgende
frigangsordninger og prøveløsladelse. Når
der ved prøveløsladelsen stilles vilkår om
ambulant alkoholistbehandling, er det således
muligt umiddelbart ved prøveløsladelsen
at påbegynde den egentlige behandling.
4. Alkoholistbehandling uden for
kriminalforsorgen.
Også uden for den egentlige kriminalforsorg
er der mulighed for at anvende behänd-