Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

(224 og 232). T var straffet 7 gange tidligere,
bl. a. for vold, brandstiftelse og tyveri. RR
udtalte, at T var udtalt afvigende i karakterologisk
henseende (psykopat af den selvhævdende
og stemningslabile type), og at
nye alvorlige lovovertrædelser kunne ventes.
Med hensyn til et tiltalepunkt, der angik
brandstiftelse med en skade på ca. 450.000
kr., havde retten i medfør af rpl. § 904 anordnet
ny domsforhandling. Tiltalen blev senere
frafaldet. T dømtes til forvaring.
U 1964.515 (H),§ 181:
Den knap 30-årige T havde sat ild på løsøre
i 4 kælderrum og i 1 cykelskur (samlet
skade ifølge anklageskriftet ca. 43.000 kr.).
Han var i 1957 idømt 2 års særfængsel for
brandstiftelse, vold, tyveri m. v. Ifølge RR
var T i udtalt grad karakterafvigende (psykopat
af den holdningsløse, selvhævdende,
stemningslabile type med tilbøjelighed til
forstemninger). Han havde et ret betydeligt
spiritusmisbrug. Faren for nye lovovertrædelser
måtte antages at være ret betydelig. T
dømtes til forvaring.
U 1965.770 (H),§ 181:
Den 44-årige T fandtes skyldig i ildspåsættelse
på nogle papirsække og forsøg på ildspåsættelse
på fast ejendom. T var bl. a. straffet
med 1 års særfængsel i 1952 for blufærdighedskrænkelse
og var i 1953 dømt til forvaring
for brandstiftelse og blufærdighedskrænkelse,
prøveudskrevet i 1960. RR udtalte,
at T havde været meget afvisende ved
mentalobservationen, men at han måtte antages
at være karakterafvigende i svær grad.
Med hensyn til 4 andre tiltalepunkter (alle
vedrørende brandstiftelse på fast ejendom)
havde retten anordnet ny domsforhandling i
medfør af rpl. § 904. Tiltale blev senere frafaldet.
T dømtes til forvaring.
U 1969.425 (H), § 181:
Den 41-årige T havde sat ild på en disk i sin
moders forretning, hvorved der forvoldtes
skade for ca. 11.000 kr. Han var bl. a. straffet
med 3 års særfængsel i 1951 for brandstiftelse,
tyveri m. v., 2 korte straffe for vold
1955-58 og dømt til forvaring i 1961 (jfr.
den ovenfor refererede dom i U 1961.904
(H)), prøveudskrevet i 1964. Anstalten anbefalede
nu forvaring, og T dømtes til forvaring.
304
U 1970.611 (H), §§ 181, 171, 225, 276
m. v.:
Den knap 30-årige T fandtes skyldig i ildspåsættelse
på en lagerbygning, hvorved der
forvoldtes skade for ca. 1,8 mill. kr. Han
havde desuden begået dokumentfalsk i 10
tilfælde, tyveri i 2 tilfælde, overtrædelse af
færdselslov og våbenlov samt i nogle tilfælde
haft kønslig omgang med to 15—16årige
drenge. T var hidtil ustraffet. Ifølge
RR havde T haft vanskelige skoleforhold
p. g. a. ordblindhed, og der var udviklet en
betydelig sårbarhed og en tung grundstemning.
De karakterologiske vanskeligheder
var betydelige, og der måtte antages at være
en betydelig risiko for fortsat kriminalitet.
HR stadfæstede ØLR's dom til forvaring,
dog at 1 dommer stemte for 4 års særfængsel,
bl. a. under hensyn til, at T var hidtil
ustraffet, og at hans kriminalitet lå indenfor
en ganske kort periode.
C. Seksualforbrydelser.
U 1961.153 (H), §§ 216, 222 og 245 (alt
jfr. §21):
Den 28-årige T fandtes skyldig i 1 voldtægtsforsøg
overfor en 9-årig pige P, forsøg på at
opnå samleje med P og forsøg på legemsbeskadigelse
ved at hugge med en dolk efter A,
der forsøgte at komme P til hjælp. T var
ustraffet, men havde i 1949 modtaget tiltalefrafald
i anledning af ulovlig tvang. RR udtalte,
at T var udtalt afvigende i personlighedsmæssig
henseende: selvusikker og stemningslabil
m. v., af ganske svigtende evne til
på adækvat måde at afreagere følelses- og
driftsmæssige impulser. Der var tale om en
dybtgribende neurotisk lidelse (karakterneurose),
på basis af hvilken der havde udviklet
sig et hysteriformt reaktionsmønster med tilbagevendende
legemlige og sjælelige symptomer
samt affektudladninger. T var kun i
stand til at opnå seksuel afspænding gennem
eksplosionsagtige driftsgennembrud. Den påsigtede
handling måtte opfattes som en
sådan afspændingshandling med delvis glemsel
for det passerede. Faren for nye ligeartede
lovovertrædelser var »ret betydelig«.
Rådet anbefalede, at T foreløbig blev anbragt
i et hospital for sindslidende; det
kunne muligt senere vise sig hensigtsmæssigt