Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

som følge af degenerative hjernelidelser såsom paralysis
agitans og chorea Huntington. Endvidere
følgetilstande efter hjernebetændelse og traumatiske
beskadigelser af hjernen, sjælelige afvigelser i
forbindelse med legemlige sygdomme samt psykiske
svækkelsestilstande som følge af langvarig underernæring
og vitaminmangel (det såkaldte KZsyndrom).
Herudover vil der utvivlsomt kunne
forekomme andre abnormtilstande, som vil kunne
påvirke de sjælelige funktioner; men de her nævnte
omfatter formentlig størstedelen af de tilfælde,
der efter retspsykiatrisk undersøgelse vil blive henført
under § 17«.
Retslægerådet har i samme udtalelse betegnet
§ 17 som en nyttig og formålstjenlig
bestemmelse, fordi den giver mulighed for
differentierede foranstaltninger overfor psykisk
afvigende lovovertrædere, der ikke omfattes
af § 16. Rådet finder ikke anledning
til at foreslå ændring af det lægelige kriterium
i § 17, stk. 1; dog bemærkes det, at
man i stedet for ordet »sjælsevnerne« måske
bedre kunne anvende udtrykket »de psykiske
(sjælelige) funktioner«. Som tidligere
nævnt mener retslægerådet, at begrebet
»egnet til påvirkning gennem straf« bør
udgå af loven.
(c) Den foreliggende retspraksis bekræfter,
at området for § 17, stk. 1, ikke kan beskrives
ved henvisning til nogle få klart afgrænsede
persongrupper. Det drejer sig om
ret forskelligartede tilstande, og i nogle tilfælde
har det kunnet give anledning til tvivl,
om en psykisk unormalitet har foreligget i en
så udpræget grad, at der var grundlag for at
foretrække foranstaltninger efter § 70 frem
for frihedsstraf eller betinget dom. Idet der
iøvrigt henvises til Hurwitz, Alm. del, 4.
udg., s. 303 og Waaben, Utilregnelighed og
særbehandling s. 98 ff., skal der gøres nogle
bemærkninger om eksempler fra retspraksis.
Det er efter § 17 en forudsætning for bestemmelsens
anvendelse, at tilstanden »ikke
er af den i § 16 angivne beskaffenhed«. Med
denne henvisning sigtes dels til tilstande, der
lægeligt set ikke er omfattet af § 16 (sindssygdom
m.v.), dels til tilstande, som vel er
omfattet af dette kriterium, men ikke bevirker
straffrihed. Som det er berørt ovenfor i
kap. II, 2, er anvendelsen af § 17 undertiden
blevet aktuel i straffesager, hvor der primært
har været spørgsmål om § 16, og hvor
denne bedømmelse har ført til, at § 16 ikke
er blevet anvendt. Også efter den ordning,
som straffelovrådet foreslår med hensyn til
affattelsen af § 16, vil der kunne forekomme
80
tilfælde, hvor abnormtilstande - uden at
blive henført under § 16 i dennes obligatoriske
eller fakultative forgrening - foreligger i
en så udtalt grad, at der er et klart behov for
at anvende lægelige foranstaltninger. Det
gælder også udenfor det område, der - som
det her omtalte - har den nærmeste sammenhæng
med § 16. Når begrebet »tilstande ligestillet
med sindssygdom« både i den retslægelige
og den juridiske praksis har kunnet
undergives en forholdsvis restriktiv forståelse,
har det formentlig delvis sin baggrund i
den omstændighed, at muligheden for særbehandling
i henhold til § 70, jfr. § 17, har
stået åben.
Af rigsadvokaturen er der forelagt rådet
et materiale af utrykte domme, som bl. a.
omfatter tilfælde, hvor der har foreligget
svær neurose, begyndende senilitet, ikke-psykotisk
depression, betydelig umodenhed og
uligevægt, sinketilstande, følger af hjernelæsion
eller hjernebetændelse, svær alkoholisme
eller medicinmisbrug. I medfør af § 70
er anvendt forskellige af de i rigsadvokatens
cirkulære af 15. marts 1957 nævnte foranstaltninger.
Hyppigst anvendt er vistnok tilsyn
ved Dansk Forsorgsselskab (eventuelt
med supplerende bestemmelse om, at domfældte
efter selskabets nærmere anvisninger
underkaster sig psykiatrisk behandling) og
dom til psykiatrisk behandling på et statshospital
med tilsyn af Dansk Forsorgsselskab
under udskrivning, således at der af selskabet
i forbindelse med den behandlende læge
kan træffes bestemmelse om genindlæggelse
i hospitalet.
Fra den trykte retspraksis kan henvises til
afgørelserne i VLT 1954.191, VLT
1956.165, U 1957.1059 (H), U 1946.987
(Ø)ogU 1968.530 (V).
Som eksempler på anvendelsen af betinget
dom kan nævnes U 1947.477 (H), VLT
1955.273, U 1965. 662 (H) og U 1965.890
(V).
Endelig skal nævnes to eksempler på dom
til frihedsstraf i sager om § 17-tilstande:
U 1958.54 (H): En 44-årig kasserer for et menighedsråd
havde begået underslæb på 23.000 kr. gennem
6 år. Ifølge retslægerådet var han indesluttet,
veg og uselvstændig; han havde i en lang årrække
lidt af sukkersyge i svær grad, og tilstanden havde
været vanskelig at behandle. Sygdommen havde
medført en organisk hjernebeskadigelse og en betydelig
åndelig svækkelse. Rådet fandt det noget
tvivlsomt, om T var sindssyg, men hans tilstand
var i hvert fald omfattet af § 17, og han fandtes