Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

digheden m.v., ville det i forhold til den indsatte
være mindre rimeligt og i øvrigt uhensigtsmæssigt,
hvis lovens ikrafttræden bevirkede, at sagen ikke
kunne viderebehandles. Det bestemmes derfor, at
sagen skal færdigbehandles efter de hidtil gældende
regler.
Finder retten, at begæringen om prøveudskrivning
kan tages til følge, træffer den ved kendelse
bestemmelse om prøveudskrivning og de for denne
gældende vilkår, bortset fra de vilkår der følger af
lovudkastets § 6, stk. 2, om prøvetid og reststraf.
Med hensyn til adgangen til at fastsætte yderligere
vilkår bemærkes, at det i praksis ofte anvendte
vilkår om direkte tilbageføring i tilfælde af vilkårsovertrædelse
ikke vil kunne finde anvendelse,
medmindre retten ved dom efter § 6, stk. 1, bestemmer,
at den pågældende skal idømmes forvaring
og undtagelsesvist samtidig træffer afgørelse
om prøveudskrivning.
Kan begæringen om prøveudskrivning ikke tages
til følge, bestemmes det, at retten herefter skal træffe
afgørelse om omsætning af foranstaltningen efter
lovudkastets § 6, stk. 1. Uanset at afgørelser efter
denne bestemmelse træffes under medvirken af
domsmænd, og en ny behandling således er påkrævet,
synes det mest hensigtsmæssigt i disse tilfælde
at lade afgørelsen træffes af den ret, ved hvilken
spørgsmålet om prøveudskrivning blev behandlet,
jfr. straffelovens § 59, stk. 3, selv om denne ret ikke
måtte være kompetent efter den almindelige regel
i lovudkastets § 8, stk. 1,1. punktum.
Til § 8.
Straffelovrådet har fundet det rigtigt, at de særlige
sager om omsætning af forvaring og sikkerhedsforvaring
behandles af underretten i den retskreds,
hvor forvaringsanstalterne er beliggende. Man opnår
derved, at sagerne undergives en så ensartet
behandling som muligt. Rådet er opmærksom på,
at reglen vil medføre en meget følelig belastning for
nogle enkelte retter og politikredse, men forudsætter,
at den risiko for en forsinkelse af behandlingen,
der er en følge heraf, vil kunne undgås, hvis de pågældende
embeder får tillagt særlig assistance.
Straffelovrådet forudsætter endvidere, at det som
hidtil vil være den statsadvokat, der tog stilling til
tiltalespørgsmålet i den oprindelige sag, som nu
faktisk afgør, hvilken påstand der af anklagemyndigheden
skal nedlægges under sagen.
151
Vedrørende den særlige regel i 2. punktum henvises
til bemærkningerne ovenfor til § 7.
Straffelovrådet har endvidere fundet det bedst
stemmende med strafferetsplejens almindelige principper
at foreskrive medvirken af domsmænd.
Med hensyn til anke finder reglerne i retsplejelovens
kap. 83 anvendelse med de begrænsninger,
der følger af, at det spørgsmål, der kan pådømmes,
alene er et spørgsmål om sanktionsvalg og -udmåling.
Til stk. 2.
Straffelovrådet har ikke fundet det muligt i loven
at fastsætte en bestemt frist, inden hvilken der skal
være truffet afgørelse om omsætning efter lovudkastets
§ 6, stk. 1. Uanset at der under disse sager
ikke skal tages stilling til selve skyldspørgsmålet,
vil de formentlig oftest kræve en omfattende dokumentation
og procedure, ligesom en del af afgørelserne
kan påregnes anket til landsretten.
Selv om disse sager naturligvis skal fremmes mest
muligt ved retten, foreskrives det derfor alene, at
spørgsmål om omsætning af foranstaltningen skal
være indbragt for retten inden 1 måned efter lovens
ikrafttræden. Dette gælder også, hvor en før lovens
ikrafttræden fremsat begæring om prøveudskrivning
i medfør af reglen i lovudkastets § 7 viderebehandles
ved retten, men hvor der endnu ikke
foreligger en endelig afgørelse af prøveudskrivnings-
Til stk. 3.
Når det foreskrives, at den tidligere idømte foranstaltning
vedbliver at gælde indtil endelig, d.v.s.
ikke appelleret, afgørelse efter § 6 eller § 7 er truffet,
vil det sige, at den pågældende kan tilbageholdes i
forvaring eller sikkerhedsforvaring under en eventuel
appelbehandling af sager, i hvilke underretten
træffer afgørelse om prøveudskrivning eller fastsætter
en fængselsstraf lig med eller kortere end den
tid, i hvilken den pågældende faktisk har hensiddet
i forvaring eller sikkerhedsforvaring.
Til § 9.
Reglen er en følge af lovudkastets § 1, nr. 11,
og svarer til den gældende regel i straffelovens § 86,
stk. 3, 1. punktum.