Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

More documents

Recommendations

Info

med et ganske specielt behov. Rådet kan ikke anbefale, at »ligestillet« anvendes til at få kriminelle sinker inddraget under åndssvageforsorg, men kan på den anden side heller ikke finde det rimeligt, at mangelfuldt udviklede personer, der fungerer som åndssvage, undergives fængselsstraf i et miljø, hvor de ikke kan hævde sig. Med andre ord må rådet tilråde, at der - som det hidtil har været almindeligt - i valget af sanktioner individualiseres på grundlag af en mentalobservation« . Se i øvrigt nedenfor om retslægerådets bemærkninger angående anvendelsen af åndssvageforsorg. (b) De ovenfor refererede overvejelser har taget sigte på regulering af anvendelsen af forsorg efter åndssvageloven og har ikke direkte haft afgørelse i straffesager for øje. Det synes imidlertid at stå fast, at dom til åndssvageforsorg i medfør af strfl. § 70 kan afsiges, såfremt de omtalte betingelser med hensyn til tilstandens beskaffenhed er opfyldt. Der kan anføres nogle eksempler på, at der i straffesager har været spørgsmål om tilstande »ligestillet med åndssvaghed«: U 1965.108 (H): Den 35-årige T, der gentagne gange var straffet, navnlig for berigelsesforbrydelser, fandtes ved nævningeting skyldig i voldtægtsforsog, røveri, underslæb og tyveri. T blev ved VLR idømt 4 års fængsel; der forelå ikke mentalerklæring. Derefter blev T mentalundersøgt, og i en udtalelse fra retslægerådet hed det, at T (som i 1951 for tyveri havde været dømt til anbringelse i åndssvageanstalt) var både intellektuelt og karakterologisk udtalt afvigende. Hans svage begavelse placerede ham nær åndssvagegrænsen, og det blev i den forbindelse fremhævet, at »medens hans praktiske evner ligger lidt højere, placerer hans ringe kundskaber og svigtende omtanke ham lidt lavere«. Når man tillige tog hans umodenhed og ustabilitet samt hele hans livsløb og svigtende evne til social tilpasning i betragtning, fandtes det »rimeligt at ligestille hans tilstand med åndssvaghed«. T kunne ifølge retslægerådet ikke længere anses for strafegnet. Det var vanskeligt at afgøre, om hovedvægten burde lægges på de intellektuelle eller på de karakterologiske mangler. Forvaring kunne komme på tale, men behovet for forsorg talte dog for, at han påny blev inddraget under åndssvageforsorg med anstaltsanbringelse for øje. Ved Højesteret blev T dømt til anbringelse i åndssvageanstalt. U 1965.911 (0): Den knap 19-årige T, som ikke tidligere var straffet, men som siden sit 11. år i lange perioder havde været på institutioner under åndssvageforsorgen, fandtes skyldig i 6 indbrudstyverier og forsøg herpå samt i 2 brugstyverier, alle begået indenfor 1 uge. Han havde året før modtaget tiltalefrafald i anledning af tilsvarende forseelser, og under den nye sag blev han 52 anbragt på Rødbygård, inden der faldt dom i sagen. Retslægerådet udtalte, at T ved intelligenstestning klarede sig som en sinke, medens han ved kliniske og sociale vurderinger fandtes at være svagt begavet i en sådan grad, at han måtte betegnes som sidestillet med en åndssvag. Det måtte anses for udelukket, at straf - herunder ungdomsfængsel - kunne have en korrigerende virkning. Ved ØLR voterede 3 dommere for at anse T for strafegnet og ville give betinget dom, medens 3 dommere anså ham for strafuegnet og voterede for inddragelse under åndssvageforsorg. T blev herefter anset med betinget dom, jfr. rpl. § 216, stk. 1, som det for tiltalte gunstigste resultat. Det fremgår af § 17, at valget mellem straf og særlige foranstaltninger over for lettere åndssvage lovovertrædere har skullet bero på en konkret bedømmelse. Rigsadvokatens cirkulære af 7. december 1932 indeholdt på dette punkt ingen vejledning ud over at pege på, at afgørelsen måtte afhænge af, om tiltalte kunne anses for egnet til påvirkning gennem straf eller ikke. Fra den første periode efter straffelovens ikrafttræden foreligger der også fra lægernes side udtalelser, som tyder på, at man ikke har anset alle lettere åndssvage for uegnede til påvirkning gennem straf, se f. eks. Helweg, s. 19, 21, 125 og 127. Senere har retslægerådet mere generelt anset åndssvage for strafuegnede. Domstolenes praksis har udviklet sig således, at lettere åndssvage i det helt overvejende antal tilfælde er fundet uegnede til straf. Afvigelser herfra er bl. a. forekommet i nogle sager, hvor det aktuelle alternativ til særforsorg ikke har været frihedsstraf men en betinget dom, sml. den foran refererede dom i U 1965.911 om en person i grænseområdet mellem lettere åndssvaghed og sinkestadiet. U 1961.572 (H) belyser også spørgsmålet. Den 20-årige ustraffede landbrugsmedhjælper T havde hos sin arbejdsgiver stjålet en damefrakke og en stortrøje til en samlet værdi af ca. 335 kr. Han havde tidligere været under åndssvageforsorg, men var endeligt udskrevet for henved 7 år siden. Retslægerådet betegnede T som åndssvag i lettere grad; han var arbejdsvillig og godmodig og havde indtil for et år siden klaret sig socialt tilfredsstillende, siden var det gået mindre godt. T måtte anses for strafuegnet; der syntes ikke at være risiko for nye lovovertrædelser, og rådet anbefalede tilsyn, helst gennem åndssvageforsorgen. Medens ØLR ville stadfæste en betinget dom, dømte HR ham til åndssvageforsorg. Der forelå en erklæring fra overlægen ved et forsorgscenter, som udtalte, at man afgjort ville holde T udenfor institution. »Kun hvis han viser sig umulig at hjælpe socialt, eller hvis han bliver syg, eller endelig hvis han skulle begynde nye kriminelle
handlinger, vil indlæggelse på åndssvagehospital komme på tale«. Domme til frihedsstraf synes at være blevet sjældne, ligesom der vistnok kun i meget få tilfælde konstateres åndssvaghed hos personer, der hensidder i fængselsvæsenets institutioner. Dom til kortvarig frihedsstraf kan dog bl. a. forekomme i sager om niotorkorsel i spirituspåvirket tilstand, se herved U 1969.492 (0). Der henvises i øvrigt til Waaben, Utilregnelighed og særbehandling, s. 93 f., jfr. s. 77 med henvisning til RÅ 1964.95, hvor retslægerådet i en færdselssag udtalte, at tiltalte, der var lettere åndssvag, ikke kunne »anses for ganske uegnet til at underkastes bøde eller en kortere hæftestraf« . Bortset fra de foran omtalte tilfælde, hvor åndssvageforsorg anvendes over for personer, der ikke udtrykkelig er betegnet som åndssvage, men ligestilles med åndssvage, finder strfl. § 70, jfr. § 17, næsten ikke anvendelse på personer i sinkegruppen. Der er et ikke ubetydeligt antal sinker i fængselsvæsenets institutioner og i Dansk Forsorgsselskabs klientel. I nogle tilfælde har tilstanden været klart diagnosticeret på dommens tid; mere almindeligt er det dog formentlig, at der ikke har været anledning til at lade mentalundersøgelse foretage. Ikke sjældent foreligger åndssvaghed og anden svag begavelse i kombination med karaktermæssige afvigelser. (c) I Norge anvendes frihedsstraf og betinget dom i noget videre omfang over for lettere åndssvage, end tilfældet er i Danmark. Dette har ifølge oplysninger fra det norske straffelovråd særlig sammenhæng med, at den norske åndssvageforsorg ikke er så godt udbygget som den danske. I den norske straffelov er der ikke udtrykkelig sagt noget om åndssvaghed. Efter en forholdsvis lang tradition skal udtrykket »sinnssyk« i strfl. § 44 imidlertid forstås således, at det - foruden psykoser - tager sigte på åndssvaghed i høj grad. Det norske straffelovråd har oplyst., at der i løbet af de sidste ti år formentlig i retspsykiatrisk praksis er sket en indsnævring af det område, hvor åndssvaghed medfører straffrihed efter § 44, således at det i dag vistnok kun er idiot-gruppen, der bliver straffri efter denne bestemmelse. Se herom Helge Rostad i Jussens Venner 53 1967, s. 49 ff. Sager mod imbecile lovovertrædere afgøres som regel med påtalefrafald. Hvis en åndssvag lovovertræder må betragtes som relativt farlig, vil påtalemyndigheden normalt rejse sikringssag i medfør af § 39, nr. 1, jfr. ovenfor s. 37. De tilregnelige åndssvage går ind under persongruppen med »mangelfullt utviklede eller varig svekkede sjelsevner« i § 39, nr. 1. Det norske straffelovråd har oplyst, at man vil foreslå, at reglen om obligatorisk straffrihed skal omfatte både idioterne og de imbecile. Som fællesbetegnelse for denne gruppe vil man sandsynligvis bruge udtrykket »psykisk utviklingshemning (åndssvakhet) i betydelig grad«. Man overvejer også at foreslå, at i hvert fald dele af debilgruppen skal omfattes af betegnelsen »dybtgående abnormtilstand« og således gå ind under den fakultative regel om straffrihed, jfr. ovenfor kap. II. I svensk ret er »sinnesslöhet« nævnt i bestemmelsen i kap. 33, § 2 om de tilstande, der obligatorisk udelukker dom til frihedsstraf (jfr. ovenfor kap. II). Ordet »sinnesslöhet« fortolkes således, at det omfatter idioter og imbecile, men ikke debile, jfr. Beckman, Holmberg, Hult og Strahl III, s. 259. I modsætning til den norske lovs § 44 udelukker den svenske regel ikke, at der idømmes bøde, jfr. 33:2, stk. 2. Ved sammenligninger mellem de nordiske regler må man være opmærksom på, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem de former for standardiseret intelligensmåling og gradinddeling af intelligensdefekterne, som anvendes i de forskellige lande. (d) Foranstaltninger i medfør af strfl. § 70 anvendes navnlig i to former: dom til anbringelse (eller förbliven) under åndssvageforsorg og dom til anbringelse i åndssvageanstalt. Forskellen mellem de to domsformer er, at den sidstnævnte obligatorisk foreskriver en anstaltsanbringelse, som kun kan ophøre efter retskendelse i medfør af § 70, stk. 3, medens det ved dom til åndssvageforsorg overlades til denne forsorgs myndigheder at bestemme, om forsorg skal udøves under anstaltsforhold eller ej, og om der senere skal ske en ændring af den først trufne afgørelse herom. De pågældende myndigheder er i så henseende stillet, som om der ikke var afsagt nogen dom, men spørgs-
Page 1 and 2: Betænkning om de strafferetlige s
Page 3 and 4: Indhold. Side. Indledning 7-10 I. H
Page 5: pl. retsplejeloven RÅ Retslægerå
Page 8 and 9: 3) Ved skrivelse af 12. maj 1967 an
Page 10 and 11: professor Villars Lunn, er optaget
Page 12 and 13: Allerede af denne grund er det nød
Page 14 and 15: estemmelse om iværksættelse af re
Page 16 and 17: (g) Til belysning af udviklingen i
Page 18 and 19: Kapitel II. Sindssygdom og dermed l
Page 20 and 21: svenske regler, jfr. herved Wadben,
Page 22 and 23: medlemmer - at sindssygdom i langt
Page 24 and 25: terier. Dette synspunkt gælder ikk
Page 26 and 27: psykotisk tilstand. Skulle der ske
Page 28 and 29: tuationer. Drejer det sig - som det
Page 30 and 31: es med, at svensk strafferet ikke h
Page 32 and 33: en række sædelighedsforbrydelser.
Page 34 and 35: et en række domsformer, som kommer
Page 36 and 37: U 1967.167 (V) om trusler: det er
Page 38 and 39: ledes som det er tilfældet i dansk
Page 40 and 41: til at overveje, hvilke foranstaltn
Page 42 and 43: ikke består et mere varigt behandl
Page 44 and 45: vanlige rus, kan der indtræde en k
Page 46 and 47: åbnes domstolene en mulighed for a
Page 48 and 49: Vedrorende den sidstnævnte sag hen
Page 50 and 51: (a) Åndssvaghed i højere grad hen
Page 54 and 55: målet om, hvorvidt forsorg helt sk
Page 56 and 57: afdeling under overlægens ansvar a
Page 58 and 59: 1. Indledning. (a) Efter de gælden
Page 60 and 61: den efter individualiteten særlig
Page 62 and 63: en voksende forståelse af, at beha
Page 64 and 65: er afgørende for valget mellem for
Page 66 and 67: materialet omfattede, har været un
Page 68 and 69: nalstatistikken gives en oversigt o
Page 70 and 71: ningstal« for hver af de domfældt
Page 72 and 73: I sit svar på straffelovrådets sp
Page 74 and 75: under psykiatrisk behandling - ikke
Page 76 and 77: dets erklæring af 24. august 1972
Page 78 and 79: af særlig kompliceret art, f. eks.
Page 80 and 81: som følge af degenerative hjerneli
Page 82 and 83: om betinget straf udsættelse), men
Page 84 and 85: for anvendelse af de samme foransta
Page 86 and 87: Kapitel VIL Sygdomstilstande efter
Page 88 and 89: de i bestemmelsen indeholdte beføj
Page 90 and 91: (a) Strfl. § 85 indeholder følgen
Page 92 and 93: fundet skyldig i en lignende strafb
Page 94 and 95: varing har ikke siden straffelovens
Page 96 and 97: visse voldsmænd, der idelig gør s
Page 98 and 99: af hang til lediggang og uordentlig
Page 100 and 101: og i de til den praktiske beskæfti
Page 102 and 103:
ordning, der giver anledning til at
Page 104 and 105:
ad VIII pkt. 13 og nedenfor kap. X,
Page 106 and 107:
i antallet af afholdspålæg dels e
Page 108 and 109:
over antallet af afgørelser, i hen
Page 110 and 111:
udstrækning modtages alkoholister
Page 112 and 113:
1. Baggrunden for de gældende regl
Page 114 and 115:
114 Tallene er gengivet efter fæng
Page 116 and 117:
angår, fandt man, at en anbringels
Page 118 and 119:
tisk prægede). Som det er omtalt o
Page 120 and 121:
Spørgsmålet om anvendelse af dom
Page 122 and 123:
sættelse træffes af fængselsnæv
Page 124 and 125:
Som det vil ses, har begge årgange
Page 126 and 127:
ør undgås for unge under 18 år,
Page 128 and 129:
nemgående må antages at være vel
Page 132 and 133:
under afsoningen eller eventuelt i
Page 136 and 137:
kriminalforsorgen. Rådet har i den
Page 140 and 141:
ningsmandens sindstilstand eller om
Page 144 and 145:
Til §§ 41-43. Et flertal af straf
Page 146 and 147:
ådet for dens anvendelse begrænse
Page 148 and 149:
I sin nuværende affattelse foreskr
Page 150 and 151:
ungdomsfængsel og arbejdshus, i al
Page 153:
•Ml BILAG
Page 156 and 157:
I 1950 var reglerne for fordeling a
Page 158 and 159:
dede adgang til prøveløsladelse,
Page 160 and 161:
160 Tabel 1. Antal indsættelser ef
Page 162 and 163:
162 Tabel 3. Den procentvise fordel
Page 164 and 165:
164 Tabel 5. Den gennemsnitlige dag
Page 166 and 167:
166 Straffelovrådets skrivelse af
Page 168 and 169:
udenfor området for begrebet »sin
Page 170 and 171:
med hensyn til de pågældende pers
Page 172 and 173:
RETSLÆGERÅDET Kobenhavn, den 24.
Page 174 and 175:
RR. vil, i fald en person er katego
Page 176 and 177:
mindre umiddelbart indlysende. I fa
Page 178 and 179:
Ad stk. 5 (a). Den lægelige opfatt
Page 180 and 181:
ling. Der er desuden en mindre grup
Page 182 and 183:
sikkert om, hvorledes behandlingsef
Page 184 and 185:
tendens. I midten af juni 1972 hens
Page 186 and 187:
vise sig at være uden praktisk bet
Page 188 and 189:
nes klientel blevet udvidet. Ifølg
Page 191 and 192:
Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Domfæ
Page 193 and 194:
Tabel 1: Mænd indsat første gang
Page 195 and 196:
195 Domfældte mænd indsat i forva
Page 197 and 198:
vendte sanktioner og afgivne mental
Page 199 and 200:
199 6. Tidligere dominanskriminalit
Page 202 and 203:
8. Tidligere sanktioner. Som tidlig
Page 204 and 205:
8. 2. Tidligere fængsel. Kun 13 pc
Page 206 and 207:
dede. Efter yderligere 2 gange almi
Page 209 and 210:
Af 27 indbrudstyve har 19 d. v. s.
Page 211 and 212:
14. Antal sanktioner forud for før
Page 213 and 214:
17. Sidste mentaierklærings udsagn
Page 215 and 216:
Eks. 48. Frembyder nu tegn på en l
Page 217 and 218:
Eks. 9. 29-årig arbejdsmand, der m
Page 219 and 220:
gods ved på et toilet at have tile
Page 221 and 222:
Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Bilag
Page 223 and 224:
Tabel 1: Oversigt over antal hensid
Page 225 and 226:
225 Klientellet i særfængsel, arb
Page 227 and 228:
227 Tabel 2b. lkke-ejendomskriminel
Page 229 and 230:
229 ') Heraf 3 forsøg på manddrab
Page 232:
232
Page 235 and 236:
8. Tidligere anbringelse på døgni
Page 237 and 238:
9.1. Tidligere ungdomsfængsel. For
Page 239 and 240:
9.3. Tidligere særfængsel. 38 pet
Page 241 and 242:
Tabe] 15. Tidligere frihedsberøved
Page 243 and 244:
11.1. Værdien af det tilegnede ved
Page 248:
Særfængsel. I alt 9 sager ud af 5
Page 255 and 256:
Ole Andersen, Jan Kaarsen og Jens T
Page 257 and 258:
Tabel 1. Antallet af prøveudskrevn
Page 259 and 260:
1. Undersøgelsens formål. Formål
Page 261 and 262:
261 !) Vold mod politiet, § 119, 1
Page 263:
5.1. Faktiske opholdstid, fordelt e
Page 268:
Mens opholdstiden efter dom kun fal
Page 271:
19 pet. eller 8 personer af de prø
Page 276 and 277:
talte ankede med påstand om henhol
Page 278 and 279:
Udgangspunktet for vort behandlings
Page 280 and 281:
hos de ansatte. I denne mellemmenne
Page 282 and 283:
skildrede apparat til udvikling og
Page 284 and 285:
havde 51 pet., medens det for kroni
Page 286 and 287:
hvor de indsatte har en vis indflyd
Page 288 and 289:
vigtige møder burde være en selvf
Page 290 and 291:
Arbejdet med de på særvilkår uds
Page 292 and 293:
Forvaringsanstalten og særfængsle
Page 294 and 295:
ede; efter manges opfattelse er det
Page 296 and 297:
edre - foregå ambulant. I så fald
Page 298 and 299:
såvel patienter som personale. Som
Page 300 and 301:
Under henvisning til skrivelse fra
Page 302 and 303:
Forsorgsarbejdet betragtes som et v
Page 304 and 305:
(224 og 232). T var straffet 7 gang
Page 306 and 307:
pulsiv. Det måtte antages, at der
Page 308 and 309:
gende, bl. a. holdningsløs, sårba
Page 310 and 311:
310 Fortegnelse over de af indenrig
Page 312 and 313:
DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 318 and 319:
Med henblik på at tilvejebringe op
Page 320 and 321:
320
Page 323 and 324:
323
Page 325 and 326:
DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 327:
327
Page 340 and 341:
Foranstående undersøgelser viser
Page 342 and 343:
ende af medarbejdere fra de forskel
Page 344 and 345:
ejde udover 4134 time ugentlig og f
Page 346 and 347:
35 genindsatte og 25 indsatte fra a
Page 348 and 349:
348 Redegørelse for behandlingen a
Page 350 and 351:
stadighed 10-15 indsatte til deltag
Page 352 and 353:
Til konstabeltjeneste i militæret
Page 354 and 355:
len beskæftiges de nyindsatte i ar
Page 356 and 357:
stede i skolen, men ikke til at læ
Page 358 and 359:
8. Familiekontakter. Søbysøgård
Page 360 and 361:
360 Straffelovrådets skrivelse af
Page 362 and 363:
som omhandlet kan ikke forventes at
Page 364 and 365:
væsenet anført, at der ved afsoni
Page 366 and 367:
levet gjort gældende, at domstolen
Page 368 and 369:
mismen står imidlertid nok i forbi
Page 370 and 371:
og funktionærer. Der er vist beret
Page 372 and 373:
disse omstændigheder er det forst
Page 374 and 375:
374 Supplerende bemærkninger fra n
Page 376 and 377:
mellem den indsatte og forsorgen. O
Page 378 and 379:
378 Mindretalsudtalelse fra direkt
Page 380 and 381:
sonprædiktion- og personmilieurela
Page 382 and 383:
som har været gennem flere ophold
Page 384 and 385:
384 sel, herunder fordelingen af ge
Page 386 and 387:
sel i Nyborg huser omkring 40 pct.,
Page 388:
gelse som følge af undvigelserne,
show all

Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?