Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
psykotisk tilstand. Skulle <strong>de</strong>r ske ændringer<br />
i <strong>de</strong>n psykiatriske opfattelse, såle<strong>de</strong>s at betegnelsen<br />
sindssygdom kommer til at omfatte<br />
tilstan<strong>de</strong>, som <strong>de</strong>t er betænkeligt at tillægge<br />
obligatorisk straffrihedsvirkning, kan en<br />
sådan udvikling naturligvis give anledning<br />
til at overveje en lovændring.<br />
(d) Som <strong>de</strong>t er omtalt ovenfor, er <strong>de</strong>t et lægeligt<br />
sporgsmål, om <strong>de</strong>r har foreligget sindssygdom<br />
på gerningsti<strong>de</strong>n. I <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse<br />
kan <strong>de</strong>r være anledning til at overveje, hvorle<strong>de</strong>s<br />
retten er stillet i bevismæssig henseen<strong>de</strong><br />
overfor <strong>de</strong> afgivne lægelige udtalelser.<br />
Det kan forekomme, at retten har grundlag<br />
for at tilsi<strong>de</strong>sætte <strong>de</strong>n lægelige diagnose<br />
om sindssygdom i tilfæl<strong>de</strong>, hvor man ved<br />
<strong>de</strong>n retlige beviskonstatering når frem til et<br />
an<strong>de</strong>t bille<strong>de</strong> af visse faktiske omstændighe<strong>de</strong>r<br />
omkring gerningen end <strong>de</strong>t, som har<br />
dannet grundlag for <strong>de</strong>n lægelige diagnose<br />
(se som eksempel herpå U 1950.248). Det<br />
må herved fremhæves, at lægerne er henvist<br />
til at danne sig en opfattelse af tiltaltes mentale<br />
tilstand på et tidspunkt, hvor han ikke<br />
er fun<strong>de</strong>t skyldig, og hvor <strong>de</strong>t endnu kan<br />
være uafklaret, hvad tiltalte og andre foretog<br />
sig omkring tidspunktet for <strong>de</strong> påsigte<strong>de</strong><br />
handlinger. I grundlaget for diagnosen kan<br />
f. eks. indgå urigtige antagelser om, at tiltalte<br />
har haft et vist spiritus- eller medicinforbrug,<br />
at han har givet udtryk for forfølgelsesforestillinger,<br />
at han har haft amnesi<br />
for <strong>de</strong>t, som passere<strong>de</strong> på gerningsti<strong>de</strong>n, etc.<br />
Også bortset fra <strong>de</strong>t her anførte må <strong>de</strong>t<br />
principielt antages, at retten kan tilsi<strong>de</strong>sætte<br />
<strong>de</strong>n lægelige konklusion, hvis <strong>de</strong>n ikke føler<br />
sig overbevist om erklæringens rigtighed.<br />
Det har såle<strong>de</strong>s været nævnt, at <strong>de</strong>tte kan forekomme,<br />
hvis retten ikke anser <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
læge for tilstrækkeligt kvalificeret til<br />
at foretage en faglig bedømmelse af tilfæl<strong>de</strong>t.<br />
Sådanne forbehold vil dog i almin<strong>de</strong>lighed<br />
ikke spille nogen praktisk rolle. Hvis<br />
<strong>de</strong>r er tvivl om un<strong>de</strong>rsøgelsens og erklæringens<br />
kvalitet, vil man foranledige ny undérsogelse<br />
foretaget og/eller indhente en udtalelse<br />
fra retslægerå<strong>de</strong>t. Forhol<strong>de</strong>t vil <strong>de</strong>rfor<br />
praktisk talt altid være <strong>de</strong>t, at retten må<br />
lægge lægelige udtalelser om lægelige spørgsmål<br />
til grund ved afgørelsen.<br />
Et hovedproblem er iovrigt, hvilken grad<br />
af bevis for <strong>de</strong>n psykotiske tilstand <strong>de</strong>r kræ-<br />
26<br />
ves som forudsætning for en afgørelse om<br />
straffrihed. Spørgsmålet foreligger i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor mentalerklæringen ikke med bestemthed<br />
kan antage eller omvendt u<strong>de</strong>lukke<br />
tilste<strong>de</strong>værelsen af en sindssygdom på gerningsti<strong>de</strong>n,<br />
jfr. herom Hurwitz, Den danske<br />
strafferetspleje, 3. udg., 1959, s. 326, Alm.<br />
<strong>de</strong>l, 4. udg., s. 179 f., Waaben i Scandinavian<br />
Studies in Law 1965 s. 245 ff. og Utilregnelighed<br />
og særbehandling s. 21. Der er<br />
næppe grund til at tage spørgsmålet op til<br />
indgåen<strong>de</strong> drøftelse i <strong>de</strong>n foreliggen<strong>de</strong> sammenhæng,<br />
bl. a. fordi <strong>de</strong>r efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
opfattelse ikke kan blive tale om at foreslå<br />
lovregler om beviskravet. Enkelte si<strong>de</strong>r<br />
af problemet skal dog fremhæves. Der er antagelig<br />
almin<strong>de</strong>lig enighed om, at <strong>de</strong>t ikke<br />
kan opstilles som en bevismæssig forudsætning<br />
for straffrihed, at <strong>de</strong>r foreligger sikkert<br />
bevis for en sindssygdom på gerningens tid.<br />
I teorien er <strong>de</strong>t i almin<strong>de</strong>lighed antaget, at<br />
grundsætningen »in dubio pro reo« fin<strong>de</strong>r<br />
anven<strong>de</strong>lse, såle<strong>de</strong>s at tiltalte må frifin<strong>de</strong>s i<br />
medfør af § 16, såfremt <strong>de</strong>r kan siges at<br />
være en rimelig tvivl om, hvorvidt han ved<br />
handlingens foretagelse var i en ikke-psykotisk<br />
tilstand. Efter <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige forståelse<br />
af princippet »in dubio pro reo«, som lægges<br />
til grund med hensyn til spørgsmål om strafansvarets<br />
objektive si<strong>de</strong> (navnlig spørgsmålet<br />
om, hvorvidt tiltalte har begået <strong>de</strong>n påsigte<strong>de</strong><br />
handling), skulle konsekvensen blive,<br />
at tiltalte må frifin<strong>de</strong>s, når <strong>de</strong>r efter lægeerklæringen<br />
er visse hol<strong>de</strong>punkter for <strong>de</strong>n antagelse,<br />
at tiltalte kan have været sindssyg på<br />
gerningsti<strong>de</strong>n, selvom mulighe<strong>de</strong>n herfor<br />
fremtræ<strong>de</strong>r med en forholdsvis ringe grad af<br />
sandsynlighed. En sådan grad af tvivl er en<br />
»rimelig tvivl«, hvis <strong>de</strong>r er spørgsmål om at<br />
dømme en person for at have begået en<br />
strafbar handling, og <strong>de</strong>n foreligger formentlig<br />
i nogle af <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>t efter lægeerklæringen<br />
»ikke kan u<strong>de</strong>lukkes«, at tiltalte<br />
har været sindssyg. Det må antages, at <strong>de</strong>r i<br />
retspraksis normalt kræves en mere udtalt<br />
bestyrkelse af <strong>de</strong>n mulighed, at tiltalte var<br />
sindssyg, men en mere præcis formulering af<br />
reglen om beviskravet la<strong>de</strong>r sig næppe udle<strong>de</strong><br />
af retspraksis. Spørgsmålet om beviskravet<br />
foreligger i sin renhed i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor tiltalte er blevet helbredt in<strong>de</strong>n dommen,<br />
og hvor <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rfor klart er til hans for<strong>de</strong>l,<br />
at han frifin<strong>de</strong>s efter § 16. I andre tilfæl<strong>de</strong><br />
kompliceres bedømmelsen af, at <strong>de</strong>t