Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

Straffelovrådet har anmodet direktoratet om
at foretage en undersøgelse af recidivet
blandt personer løsladt fra ungdomsfængsel
i 1965. Undersøgelsen er lagt til rette, således
at den svarer nøjagtigt til recidivundersøgelsen
af løsladelsesårgang 1964.
Tabel 1-3 indeholder en almindelig undersøgelse
af recidivet blandt samtlige de i
1965 løsladte personer.
Tabel 4-7 indeholder en undersøgelse af
recidivet blandt personer, som i 1965 er blevet
»endeligt løsladt« fra ungdomsfængsel,
d.v.s. personer, som i 1965 var i ungdomsfængsel
for sidste gang. Dette sidste ophold
i ungdomsfængsel er opdelt efter, om det
var 1., 2., 3. eller 4. gang, de pågældende
var anbragt i ungdomsfængsel. Recidivet er
herefter fundet inden for hver af de 4 kategorier.
Det recidivbegreb, der arbejdes med, omfatter
recidivet til den »strengeste sanktion«
af de foran under I nævnte sanktioner for
straffelovs- og særlovsovertrædelser, begået
fra løsladelsestidspunktet til den 31. december
1970.
333
II.
Recidivet i begge undersøgelser er opgjort
efter samme retningslinier som for de tidligere
recidivstatistikker, d.v.s. at man i perioden
fra løsladelsen i 1965 til udgangen af
1970 (i gennemsnit 5V2 år) undersøger hver
enkelt persons recidiv og klassificerer det
efter »strengeste sanktion« (om recidiv se i
øvrigt Beretning om fængselsvæsenet i Danmark
1963, p. 77).
Konklusion:
Recidivprocenten er for samtlige de i 1965
løsladte 76,1 (tabel 1), medens recidivprocenten
for løsladte i 1964 var 73,7, altså kun
en ubetydelig stigning fra 1964 til 1965.
Recidivprocenten for de personer, der i
1965 blev »endeligt løsladt« fra ungdomsfængsel,
er 62,8 (tabel 4), medens procenten
for de endeligt løsladte fra 1964 var 42,9.
Denne kraftige stigning er vanskelig at forklare,
men kan skyldes en vis usikkerhed
omkring 1964-tallene, idet denne undersøgelse
blev udarbejdet under stort tidspres,
således at man kun nåede at kontrolkode de
løsladte fra 2 af ungdomsfængslerne.