Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

Foranstående undersøgelser viser en betydelig
stigning i recidivprocenten for »endeligt
løsladte« fra ungdomsfængsel fra 42,9 pct. i
1964-undersøgelsen til 62,8 pct. i 1965-undersøgelsen.
Straffelovrådet har i den anledning ønsket
oplyst, om denne forskel eventuelt kan skyldes
1) simple regnefejl eller 2) metodefejl.
ad 1. For at undersøge denne fejlmulighed
har man i direktoratet gennemgået det råmateriale,
der er indhentet fra rigsregistraturen.
Det viste sig, at der hverken i 1964- eller
1965-undersogelsen er begået regnefejl.
ad 2. Med hensyn til spørgsmålet om metodefejt
skal det indledningsvis bemærkes, at
der er benyttet nøjagtigt det samme recidivbegreb
i de to undersøgelser. Desuden har
man inden mangfoldiggørelsen af 1965-undersøgelsen
efterkontrolleret et udvalg på ca.
15 pct. af samtlige løsladte fra de 4 ungdomsfængsler,
uden at der er fundet fejl i
opgørelsesmetodikken. Heller ikke i 1964undersøgelsen
er der fundet fejl i opgørelsesmetodikken
ved den efterkontrol, der er
foretaget vedrorende samtlige løsladte fra 2
af de 4 anstalter.
340
III.
Konklusion.
Om begrebet »endeligt løsladt« - der allerede
ved udarbejdelsen af 1964-undersøgelsen
vakte en del usikkerhed - kan det konstateres,
at det ikke siger noget om en persongruppes
faktiske recidiv, men snarere siger
noget om, hvilken sanktion der er resultatet
af recidivet (ungdomsfængsel eller andre frihedsberøvende
sanktioner). Recidivprocenten
for »endeligt løsladte« er derfor helt afhængig
af genindsættelsespraksis, idet kriteriet
for at være »endeligt løsladt« er, at personen
ikke i recidivperioden har været i
ungdomsfængsel; d.v.s. 1) et stort antal genindsættelser
giver en lav recidivprocent, medens
2) et lille antal genindsættelser giver en
høj recidivprocent. Disse 2 muligheder beskriver
netop billedet i henholdsvis 1964- og
1965-undersøgelsen, idet antallet af recidivister,
der genindsattes i »1964«, var 205
(d.v.s. lav recidivprocent for »endeligt løsladte«),
mens antallet i »1965« kun var 138
(d.v.s. høj recidivprocent for »endeligt løsladte«).
Det betyder, at forskellen i recidivprocenten
for »endeligt løsladte« i de to undersøgelser
er resultatet af en markant ændring
i genindsættelsespraksis.