Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

More documents

Recommendations

Info

i antallet af afholdspålæg dels erkendelsen af pålæggenes ringe effekt, dels den udvidede anvendelse af antabusbehandling. Af Kriminalstatistikken fra 1956-58, der er den seneste statistik, der giver disse oplysninger, fremgår, at der i 1956 blev meddelt 62 afholdspålæg, i 1957 13 og i 1958 20. Siden da er antallet af meddelte afholdspålæg faldet yderligere, og afholdspålæg i medfør af straffelovens § 72 er nu i en længere årrække ikke blevet anvendt. Retslægerådet har over for straffelovrådet givet udtryk for, at man er af den opfattelse, at pålæg om ikke at købe eller nyde alkohol i medfør af straffelovens § 72, jfr. § 138, stk. 2, ikke længere kan tillægges nogen betydning som middel til at imødegå alkoholbetinget kriminalitet, især fordi overtrædelse af et sådant pålæg sjældent vil blive opdaget. Yderligere kan afholdspålæg være betænkeligt af behandlingsmæssige grunde. Retslægerådet anfører således, at det behandlingsmæssigt kan være gunstigt, at alkoholrecidiver optræder under et behandlingsforløb, idet man herved over for patienten får anledning til at påpege det uhensigtsmæssige i at drikke. Recidivet kan således bruges som behandlingsmotiverende element. Hvad der gælder afholdspålæg meddelt i medfør af straffelovens § 72, gælder tilsvarende afholdspålæg efter straffelovens § 70. Når de anførte udtalelser fra retslægerådet sammenholdes med den kendsgerning, at afholdspålæg i praksis faktisk ikke længere anvendes, er det straffelovrådets konklusion, at der ikke er grundlag for at opretholde reglerne om afholdspålæg i straffelovens §§ 70, 72 og 138, stk. 2 og 3. Man foreslår derfor disse regler ophævet. 2. Helbredelsesanstalt for drankere. De før straffeloven af 1930 gældende bestemmelser, som stammede fra straffelovstillægget af 1905, blev som nævnt oven for under punkt 1 med visse ændringer overført til straffeloven. Man fandt imidlertid at burde supplere disse regler med en bestemmelse, der indebar mulighed for at anvende kraftigere foranstaltninger end afholdspålæg, således at man kunne tvinge den drikfældige til at lade sig helbrede, når det efter lægeskøn og det i øvrigt oplyste måtte antages, 106 at lovovertræderen var forfalden til drukkenskab, hvorved måtte forstås, at han led af en sygelig trang til nydelse af spiritus, som han ikke uden kurativ behandling kunne antages at blive i stand til at modstå. Straffelovskommissionen af 1905, der afgav betænkning i 1912 (UI), stillede derfor forslag om indførelse af drankerasyler for visse drikfældige lovovertrædere, jfr. § 85 i kommissionens straffelovsforslag og mot. side 132-133. Reglerne om en helbredelsesanstalt for drankere blev undergivet enkelte ændringer i de følgende straffelovsudkast, bl. a. med hensyn til betingelserne for anbringelsen, jfr. U II § 59, mot. side 83-84 og U III § 75, mot. side 86. Den endelige affattelse fik bestemmelsen under rigsdagsbehandlingen. Bestemmelsen om anbringelse af visse lovovertrædere i en helbredelsesanstalt for drankere, der findes i straffelovens § 73, har, bortset fra en rent redaktionel ændring i 1961, været uændret siden 1930. Bestemmelsen lyder således: »Fremgår det af indhentet lægeerklæring og sagens øvrige omstændigheder, at en i § 72, stk. 1, omhandlet eller en efter § 138, stk. 1, eller 2, strafskyldig person er forfalden til drukkenskab, kan det ved dommen bestemmes, at han efter straffens udståelse eller, når betinget dom gives, straks skal anbringes i en helberedelsesanstalt for drankere, om fornødent i en særlig dertil indrettet offentlig anstalt eller anstaltsafdeling, indtil han må anses for helbredt. Det længste tidsrum for anbringelsen fastsættes ved dommen til 18 måneder, i gentagelsestilfælde til 3 år. Antages den således anbragte før det fastsatte tidsrums udløb for helbredt eller viser anbringelsen sig hensigtsløs, bestemmer justitsministeren efter indstilling af anstaltens styrelse og efter indhentet lægeerklæring om anbringelsen skal ophøre.« Bestemmelsen angår dels personer, der omfattes af straffelovens § 72, stk. 1, jfr. ovenfor under pkt. 1, dels personer, der har gjort sig skyldige til straf efter straffelovens § 138, stk. 1 (farlig beruselse), eller § 138 stk. 2 (overtrædelse af afholdspålæg). Anbringelsen i helbredelsesanstalten finder sted, når dommen er udstået, medmindre sagen afgøres med en betinget dom; i så fald finder anbringelse i anstalten sted straks efter dommen. Anbringelse i helbredelsesanstalt kan også ske som foranstaltning i medfør af straffelovens § 70. Før 1936 blev kriminelle drankere anbragt på private drankerhjem efter aftale
med hjemmene. I februar måned 1936 blev Statens helbredelsesanstalt for drankere, der var indrettet i forbindelse med arbejdshuset i Sdr. Omme, taget i brug. I henhold til § 3 i kgl. anordning af 19. februar 1936 angående Statens helbredelsesanstalt for drankere ved Sdr. Omme blev anstalten administreret under arbejdshuset og ledet af denne anstalts inspektør. Bl. a. som følge af det stigende antal personer, der blev dømt til anbringelse i helbredelsesanstalt for drankere, erhvervede staten den 1. april 1943 fra foreningen »Blå Kors« institutionen »Kærshovedgård« med henblik på anvendelse som drankeranstalt. I december 1943 blev Statens arbejdshus ved Sdr. Omme beslaglagt af tyskerne, og arbejdshusbelægget blev anbragt på Kærshovedgård, hvis belæg af drankere blev anbragt i private drankerhjem. Kærshovedgård har ikke siden været brugt til ophold for kriminelle drankere. Den 26. september 1939 blev der på det tidligere arresthus i Nordby på Fanø taget en ny helbredelsesanstalt for drankere i brug. Anstalten blev ledet af politimesteren i Esbjerg. Efter af det danske politi var blevet sat ud af funktion af tyskerne den 19. september 1944, overtog fængselsvæsenet administrationen af anstalten på Fanø. Fra september måned 1944 anvendte staten udelukkende anstalten på Fanø som helbredelsesanstalt for drankere, indtil justitsministeriet ved cirkulære af 30. oktober 1965 bestemte, at domfældte, der skal anbringes i en helbredelsesanstalt for drankere, fremtidig indtil videre skal anbringes i forvaringsanstalten i Herstedvester, således at de pågældende i almindelighed snarest efter indsættelsen overføres til anstaltens åbne afdeling på Kastanienborg. Også efter oprettelsen af helbredelsesanstalten på Fanø er kriminelle drankere i et vist omfang blevet anbragt i private drankerhjem efter aftale med hjemmet. Denne praksis ophørte ifølge de foreliggende oplysninger først i begyndelsen af 1950'erne. Efter fængselsvæsenets årsberetning, der siden 1955 har indeholdt statistiske oplysninger om anvendelsen af helbredelsesanstalten, har belægget på anstalten ved udgangen af hvert år været følgende: 1955 .... 10 1958 .... 10 1956 12 1959 13 1957 1960 .... 12 107 1961 ... 1962 ... 8 2 1963 ... . 12 1964 . . . 5 1965 . .. . 0 1966 ... 2 1967 ... 1968 ... 1969 . . . 1970 ... 1971 ... 1 1 0 0 0 Retslægerådet har udtalt, at den særlige helbredelsesanstalt for drankere ikke længere kan siges at have nogen klar behandlingsmæssig betydning. Dette gælder, hvad enten anbringelsen i helbredelsesanstalten finder sted i medfør af straffelovens § 73 eller § 70. Efter retslægerådets opfattelse beror dette på, at man i de sidste årtier generelt har anskuet alkoholistbehandling som en behandling, der i sit princip er et tilbud om ambulant behandling, hvorimod »afspærring« fra alkohol ved internering ikke tillægges positiv betydning. Dette skyldes ikke mindst, at den alkoholmisbrugende selv vil være tilbøjelig til alene at opfatte de negative aspekter af interneringen, der efter hans erfaring blot skal tjene til at gøre ham socialt mindre skikket, medens alkoholistbehandlingen netop i videst mulig udstrækning bør sigte mod en gentilpasning til samfundet, blot uden alkoholmisbrug som forstyrrende faktor. Det af retslægerådet anførte og det forhold, at udviklingen inden for den almindelige kriminalforsorg har vist, at man i fængselsvæsenets øvrige institutioner har samme mulighed for alkoholistbehandling som i helbredelsesanstalten, fører efter straffelovrådets opfattelse til, at denne foranstaltning, der ikke er blevet anvendt i de sidste 3 år, bør afskaffes. Det foreslås derfor, at reglerne i straffelovens §§ 70 og 73 om anbringelse i helbredelsesanstalt for drankere ophæves. 3. Alkoholistbehandling under kriminalforsorg i øvrigt. En positiv afvænningsbehandling af kriminelle alkoholskadede er ikke direkte hjemlet i straffeloven, men er efter opfindelsen af stoffet »antabus« i et betydeligt omfang blevet institueret gennem vilkår i betingede domme, tiltalefrafald, prøveløsladelseseller benådningsresolutioner, eller ved dom eller retskendelse efter straffelovens § 70. Omfanget af den ambulante afvænningsbehandling fremgår af nedenstående oversigt
Page 1 and 2:
Betænkning om de strafferetlige s
Page 3 and 4:
Indhold. Side. Indledning 7-10 I. H
Page 5:
pl. retsplejeloven RÅ Retslægerå
Page 8 and 9:
3) Ved skrivelse af 12. maj 1967 an
Page 10 and 11:
professor Villars Lunn, er optaget
Page 12 and 13:
Allerede af denne grund er det nød
Page 14 and 15:
estemmelse om iværksættelse af re
Page 16 and 17:
(g) Til belysning af udviklingen i
Page 18 and 19:
Kapitel II. Sindssygdom og dermed l
Page 20 and 21:
svenske regler, jfr. herved Wadben,
Page 22 and 23:
medlemmer - at sindssygdom i langt
Page 24 and 25:
terier. Dette synspunkt gælder ikk
Page 26 and 27:
psykotisk tilstand. Skulle der ske
Page 28 and 29:
tuationer. Drejer det sig - som det
Page 30 and 31:
es med, at svensk strafferet ikke h
Page 32 and 33:
en række sædelighedsforbrydelser.
Page 34 and 35:
et en række domsformer, som kommer
Page 36 and 37:
U 1967.167 (V) om trusler: det er
Page 38 and 39:
ledes som det er tilfældet i dansk
Page 40 and 41:
til at overveje, hvilke foranstaltn
Page 42 and 43:
ikke består et mere varigt behandl
Page 44 and 45:
vanlige rus, kan der indtræde en k
Page 46 and 47:
åbnes domstolene en mulighed for a
Page 48 and 49:
Vedrorende den sidstnævnte sag hen
Page 50 and 51:
(a) Åndssvaghed i højere grad hen
Page 52 and 53:
med et ganske specielt behov. Råde
Page 54 and 55:
målet om, hvorvidt forsorg helt sk
Page 56 and 57: afdeling under overlægens ansvar a
Page 58 and 59: 1. Indledning. (a) Efter de gælden
Page 60 and 61: den efter individualiteten særlig
Page 62 and 63: en voksende forståelse af, at beha
Page 64 and 65: er afgørende for valget mellem for
Page 66 and 67: materialet omfattede, har været un
Page 68 and 69: nalstatistikken gives en oversigt o
Page 70 and 71: ningstal« for hver af de domfældt
Page 72 and 73: I sit svar på straffelovrådets sp
Page 74 and 75: under psykiatrisk behandling - ikke
Page 76 and 77: dets erklæring af 24. august 1972
Page 78 and 79: af særlig kompliceret art, f. eks.
Page 80 and 81: som følge af degenerative hjerneli
Page 82 and 83: om betinget straf udsættelse), men
Page 84 and 85: for anvendelse af de samme foransta
Page 86 and 87: Kapitel VIL Sygdomstilstande efter
Page 88 and 89: de i bestemmelsen indeholdte beføj
Page 90 and 91: (a) Strfl. § 85 indeholder følgen
Page 92 and 93: fundet skyldig i en lignende strafb
Page 94 and 95: varing har ikke siden straffelovens
Page 96 and 97: visse voldsmænd, der idelig gør s
Page 98 and 99: af hang til lediggang og uordentlig
Page 100 and 101: og i de til den praktiske beskæfti
Page 102 and 103: ordning, der giver anledning til at
Page 104 and 105: ad VIII pkt. 13 og nedenfor kap. X,
Page 108 and 109: over antallet af afgørelser, i hen
Page 110 and 111: udstrækning modtages alkoholister
Page 112 and 113: 1. Baggrunden for de gældende regl
Page 114 and 115: 114 Tallene er gengivet efter fæng
Page 116 and 117: angår, fandt man, at en anbringels
Page 118 and 119: tisk prægede). Som det er omtalt o
Page 120 and 121: Spørgsmålet om anvendelse af dom
Page 122 and 123: sættelse træffes af fængselsnæv
Page 124 and 125: Som det vil ses, har begge årgange
Page 126 and 127: ør undgås for unge under 18 år,
Page 128 and 129: nemgående må antages at være vel
Page 132 and 133: under afsoningen eller eventuelt i
Page 136 and 137: kriminalforsorgen. Rådet har i den
Page 140 and 141: ningsmandens sindstilstand eller om
Page 144 and 145: Til §§ 41-43. Et flertal af straf
Page 146 and 147: ådet for dens anvendelse begrænse
Page 148 and 149: I sin nuværende affattelse foreskr
Page 150 and 151: ungdomsfængsel og arbejdshus, i al
Page 153: •Ml BILAG
Page 156 and 157:
I 1950 var reglerne for fordeling a
Page 158 and 159:
dede adgang til prøveløsladelse,
Page 160 and 161:
160 Tabel 1. Antal indsættelser ef
Page 162 and 163:
162 Tabel 3. Den procentvise fordel
Page 164 and 165:
164 Tabel 5. Den gennemsnitlige dag
Page 166 and 167:
166 Straffelovrådets skrivelse af
Page 168 and 169:
udenfor området for begrebet »sin
Page 170 and 171:
med hensyn til de pågældende pers
Page 172 and 173:
RETSLÆGERÅDET Kobenhavn, den 24.
Page 174 and 175:
RR. vil, i fald en person er katego
Page 176 and 177:
mindre umiddelbart indlysende. I fa
Page 178 and 179:
Ad stk. 5 (a). Den lægelige opfatt
Page 180 and 181:
ling. Der er desuden en mindre grup
Page 182 and 183:
sikkert om, hvorledes behandlingsef
Page 184 and 185:
tendens. I midten af juni 1972 hens
Page 186 and 187:
vise sig at være uden praktisk bet
Page 188 and 189:
nes klientel blevet udvidet. Ifølg
Page 191 and 192:
Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Domfæ
Page 193 and 194:
Tabel 1: Mænd indsat første gang
Page 195 and 196:
195 Domfældte mænd indsat i forva
Page 197 and 198:
vendte sanktioner og afgivne mental
Page 199 and 200:
199 6. Tidligere dominanskriminalit
Page 202 and 203:
8. Tidligere sanktioner. Som tidlig
Page 204 and 205:
8. 2. Tidligere fængsel. Kun 13 pc
Page 206 and 207:
dede. Efter yderligere 2 gange almi
Page 209 and 210:
Af 27 indbrudstyve har 19 d. v. s.
Page 211 and 212:
14. Antal sanktioner forud for før
Page 213 and 214:
17. Sidste mentaierklærings udsagn
Page 215 and 216:
Eks. 48. Frembyder nu tegn på en l
Page 217 and 218:
Eks. 9. 29-årig arbejdsmand, der m
Page 219 and 220:
gods ved på et toilet at have tile
Page 221 and 222:
Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Bilag
Page 223 and 224:
Tabel 1: Oversigt over antal hensid
Page 225 and 226:
225 Klientellet i særfængsel, arb
Page 227 and 228:
227 Tabel 2b. lkke-ejendomskriminel
Page 229 and 230:
229 ') Heraf 3 forsøg på manddrab
Page 232:
232
Page 235 and 236:
8. Tidligere anbringelse på døgni
Page 237 and 238:
9.1. Tidligere ungdomsfængsel. For
Page 239 and 240:
9.3. Tidligere særfængsel. 38 pet
Page 241 and 242:
Tabe] 15. Tidligere frihedsberøved
Page 243 and 244:
11.1. Værdien af det tilegnede ved
Page 248:
Særfængsel. I alt 9 sager ud af 5
Page 255 and 256:
Ole Andersen, Jan Kaarsen og Jens T
Page 257 and 258:
Tabel 1. Antallet af prøveudskrevn
Page 259 and 260:
1. Undersøgelsens formål. Formål
Page 261 and 262:
261 !) Vold mod politiet, § 119, 1
Page 263:
5.1. Faktiske opholdstid, fordelt e
Page 268:
Mens opholdstiden efter dom kun fal
Page 271:
19 pet. eller 8 personer af de prø
Page 276 and 277:
talte ankede med påstand om henhol
Page 278 and 279:
Udgangspunktet for vort behandlings
Page 280 and 281:
hos de ansatte. I denne mellemmenne
Page 282 and 283:
skildrede apparat til udvikling og
Page 284 and 285:
havde 51 pet., medens det for kroni
Page 286 and 287:
hvor de indsatte har en vis indflyd
Page 288 and 289:
vigtige møder burde være en selvf
Page 290 and 291:
Arbejdet med de på særvilkår uds
Page 292 and 293:
Forvaringsanstalten og særfængsle
Page 294 and 295:
ede; efter manges opfattelse er det
Page 296 and 297:
edre - foregå ambulant. I så fald
Page 298 and 299:
såvel patienter som personale. Som
Page 300 and 301:
Under henvisning til skrivelse fra
Page 302 and 303:
Forsorgsarbejdet betragtes som et v
Page 304 and 305:
(224 og 232). T var straffet 7 gang
Page 306 and 307:
pulsiv. Det måtte antages, at der
Page 308 and 309:
gende, bl. a. holdningsløs, sårba
Page 310 and 311:
310 Fortegnelse over de af indenrig
Page 312 and 313:
DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 318 and 319:
Med henblik på at tilvejebringe op
Page 320 and 321:
320
Page 323 and 324:
323
Page 325 and 326:
DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 327:
327
Page 340 and 341:
Foranstående undersøgelser viser
Page 342 and 343:
ende af medarbejdere fra de forskel
Page 344 and 345:
ejde udover 4134 time ugentlig og f
Page 346 and 347:
35 genindsatte og 25 indsatte fra a
Page 348 and 349:
348 Redegørelse for behandlingen a
Page 350 and 351:
stadighed 10-15 indsatte til deltag
Page 352 and 353:
Til konstabeltjeneste i militæret
Page 354 and 355:
len beskæftiges de nyindsatte i ar
Page 356 and 357:
stede i skolen, men ikke til at læ
Page 358 and 359:
8. Familiekontakter. Søbysøgård
Page 360 and 361:
360 Straffelovrådets skrivelse af
Page 362 and 363:
som omhandlet kan ikke forventes at
Page 364 and 365:
væsenet anført, at der ved afsoni
Page 366 and 367:
levet gjort gældende, at domstolen
Page 368 and 369:
mismen står imidlertid nok i forbi
Page 370 and 371:
og funktionærer. Der er vist beret
Page 372 and 373:
disse omstændigheder er det forst
Page 374 and 375:
374 Supplerende bemærkninger fra n
Page 376 and 377:
mellem den indsatte og forsorgen. O
Page 378 and 379:
378 Mindretalsudtalelse fra direkt
Page 380 and 381:
sonprædiktion- og personmilieurela
Page 382 and 383:
som har været gennem flere ophold
Page 384 and 385:
384 sel, herunder fordelingen af ge
Page 386 and 387:
sel i Nyborg huser omkring 40 pct.,
Page 388:
gelse som følge af undvigelserne,
show all

Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?