Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
f. eks. Kirkens Korshær. Andre ste<strong>de</strong>r er man<br />
imidlertid ikke i besid<strong>de</strong>lse af placeringsmulighed<br />
i sådanne institutioner, hvis tilste<strong>de</strong>værelse<br />
ville mindske et unødigt stort pres<br />
på <strong>de</strong> psykiatriske hospitalers i forvejen<br />
meget betrængte pladser.<br />
En<strong>de</strong>lig må <strong>de</strong>t erken<strong>de</strong>s, at en ret stor <strong>de</strong>l<br />
af alkoholisterne trods intensivt behandlingsarbej<strong>de</strong><br />
næppe socialt bliver y<strong>de</strong>dygtige;<br />
<strong>de</strong>tte gæl<strong>de</strong>r især <strong>de</strong> begyn<strong>de</strong>n<strong>de</strong> <strong>de</strong>mente<br />
patienter. For disse savnes i vid udstrækning<br />
placeringsmulighe<strong>de</strong>r, som er acceptable<br />
såvel for patienter som for samfun<strong>de</strong>t.<br />
En beskyttet placering i pensionater af<br />
særlig struktur vil her for visse patientgrupper<br />
meget vel kunne blive <strong>de</strong>t rimelige alternativ<br />
til anbringelse i arbejdshus.<br />
IX. Ungdomsfængsel.<br />
Man må formentlig gå ud fra, at <strong>de</strong> motiver,<br />
<strong>de</strong>r i sin tid har ligget bag oprettelsen af<br />
ungdomsfængsel, <strong>de</strong>ls har været ungdomskriminalitetens<br />
bety<strong>de</strong>lige omfang, <strong>de</strong>ls <strong>de</strong><br />
unge lovovertræ<strong>de</strong>res særlige psykiske forhold<br />
og en<strong>de</strong>lig og i sær<strong>de</strong>leshed vigtighe<strong>de</strong>n<br />
af om muligt at resocialisere <strong>de</strong> unge kriminelle,<br />
me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong> endnu er ved starten af<br />
<strong>de</strong>res kriminelle løbebane for <strong>de</strong>rved at hindre,<br />
at <strong>de</strong> mere varigt fikseres i et kriminelt<br />
livsmønster.<br />
Formålet med straf er, som <strong>de</strong>t ofte er<br />
fremhævet, <strong>de</strong>ls at give udtryk for samfun<strong>de</strong>ts<br />
misbilligelse, <strong>de</strong>ls at give <strong>de</strong>n indsatte<br />
mulighed for at fungere mere hensigtsmæssigt<br />
i samfun<strong>de</strong>t.<br />
I vore dages fængselsbehandling er hovedvægten<br />
mere og mere lagt på straffens behandlingsmæssige<br />
indhold. Dette gæl<strong>de</strong>r i<br />
særlig grad ungdomsfængslet. Af en re<strong>de</strong>gørelse<br />
fra fængselsdirektoratet af februar<br />
1970 fremgår, at personalets omfang ved<br />
ungdomsfængslerne er væsentligt større end<br />
ved statsfængslerne, og <strong>de</strong>tte gæl<strong>de</strong>r for alle<br />
personalegrupper, dvs. inspektion, un<strong>de</strong>rvisning,<br />
forsorgspersonale, værkstedspersonale<br />
og opsynspersonale. Af samme re<strong>de</strong>gørelse<br />
fremgår, at un<strong>de</strong>rvisningsfrekvensen og variationen<br />
af arbejdstilbud er større i ungdomsfængslerne<br />
end i statsfængslerne, samt<br />
at uddannelsesudgange fin<strong>de</strong>r større anven<strong>de</strong>lse<br />
for indsatte i ungdomsfængsler end i<br />
statsfængsler. Dette er foretåeligt i betragt-<br />
187<br />
ning af ungdomsfængslets indledningsvis<br />
omtalte særlige opgave.<br />
Ad stk. 14 (a).<br />
Betragter man ungdomsfængselsklientellet<br />
som helhed, er <strong>de</strong>r psykiatrisk set to ting,<br />
<strong>de</strong>r særligt springer i øjnene. For <strong>de</strong>t første<br />
har største<strong>de</strong>len haft dårlige opvækstforhold<br />
(dårlige hjem, skiften<strong>de</strong> institutionsanbringelse<br />
etc.), og for <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t og til<strong>de</strong>ls betinget<br />
heraf er flertallet af <strong>de</strong> indsatte psykisk<br />
umodne. Sammenhængen<strong>de</strong> med <strong>de</strong>n psykiske<br />
umo<strong>de</strong>nhed er <strong>de</strong> indsatte hyppigt præget<br />
af rastløshed, svigten<strong>de</strong> koncentrationsevne<br />
og tilbøjelighed til uoverlagt og impulsiv<br />
handlemå<strong>de</strong>. Psykoinfantilisme er en alvorlig<br />
hemsko for et menneskes naturlige<br />
psykiske udvikling og tilpasning i livet. Puberteten<br />
og <strong>de</strong> første ungdomsår er selv for<br />
psykisk normale en vanskelig overgangs- og<br />
tilpasningstid. Er <strong>de</strong> unge mere umodne end<br />
svaren<strong>de</strong> til <strong>de</strong>res faktiske al<strong>de</strong>r, er <strong>de</strong>t forståeligt,<br />
at <strong>de</strong> vil have endnu sværere ved at<br />
tilpasse sig til og ved at lære at honorere <strong>de</strong>t<br />
voksne livs krav.<br />
I ungdomsfængslets første år søgte man<br />
at undgå, at sinker og unge med mere fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
karakterafvigelser blev dømt til<br />
ungdomsfængsel. På <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong> har man<br />
imidlertid <strong>de</strong> sidste 10-15 år eller mere<br />
været mindre tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. Det hænger<br />
til <strong>de</strong>ls sammen med alternativet. Hvad sinkerne<br />
angår, vil man nødigt anbringe <strong>de</strong>m i<br />
statsfængsel og <strong>de</strong>rved uddrage <strong>de</strong>m <strong>de</strong>n<br />
særlige un<strong>de</strong>rvisning og oplæring, som <strong>de</strong> vil<br />
kunne ny<strong>de</strong> godt af i ungdomsfængslet. Med<br />
hensyn til <strong>de</strong> mere udtalt karakterafvigen<strong>de</strong><br />
har man ganske vist et alternativ i særfængslet;<br />
men her vil <strong>de</strong> i nogen udstrækning<br />
komme sammen med ældre og bety<strong>de</strong>ligt<br />
mere belaste<strong>de</strong> og erfarne kriminelle. Også<br />
et an<strong>de</strong>t forhold gør sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. Af en af<br />
direktoratet for fængselsvæsenet og anstaltsle<strong>de</strong>rne<br />
for ungdomsfængslerne i 1969 foretagen<br />
un<strong>de</strong>rsøgelse fremgår, at <strong>de</strong>t på forhånd<br />
er sær<strong>de</strong>les vanskeligt at afgøre, hvilke<br />
unge kriminelle <strong>de</strong>r er egne<strong>de</strong>, og hvilke <strong>de</strong>r<br />
ikke er egne<strong>de</strong> til behandling i ungdomsfængsel.<br />
Ved en vur<strong>de</strong>ring efter fængselsophol<strong>de</strong>t<br />
måtte man i adskillige tilfæl<strong>de</strong> revi<strong>de</strong>re <strong>de</strong>n<br />
forud for indsættelsen foretagne bedømmelse<br />
såvel i <strong>de</strong>n ene som i <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n retning.<br />
Også på an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong> er ungdomsfængsler-