Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

More documents

Recommendations

Info

nemgående må antages at være velorienterede. Flertallet kan dog ikke tiltræde den betragtning, at det er »med yderst tvivlsom berettigelse, at man gør tidsubestemtheden til et centralt problem i overvejelserne om opretholdelse af ungdomsfængselsinstitutionen i sin nuværende form«. Selvom man i denne forbindelse alene tænker på ubestemthedens virkning på de indsatte og ser bort fra mere principielle synspunkter mod ubestemtheden, må det have betydelig vægt overfor mindretallets udtalelse, at det i fængselsinspektørernes erklæring hedder: »Enhver, der har været knyttet til et ungdomsfængsel, har erfaret, at denne tidsubestemthed af de indsatte føles som en meget alvorlig belastning« . Oplysningen om det nogenlunde faste niveau med hensyn til varigheden af første ophold i ungdomsfængsel giver anledning til at fremhæve, at der altså i praksis er tale om en overordentlig begrænset udnyttelse af den mulighed for individualisering, som følger af straffelovens tidsrammer. Det skyldes især det af fængselsinspektørerne fremhævede forhold, at det i praksis er ret vanskeligt at fiksere den optimale tilbageholdelsestid i ungdomsfængsel. Inspektørerne anfører i den forbindelse, at vurderingen af påvirkningseffekten »i ikke ringe grad må baseres på iagttagelse af den indsattes adfærd i et kunstigt miljø med til dels atypiske sociale normer og en massiv negativ gruppepåvirkning som komplicerende faktorer. Dertil kommer, at en pædagogisk udnyttelse af tidsubestemtheden, som løsladelsespraksis har udviklet sig, i virkeligheden ikke lader sig gennemføre, når behandlingshensynet krydses af snart proportionalitetshensyn, snart hensynet til retssikkerheden«. Med den nævnte begrænsede individualisering af opholdstiden melder der sig det spørgsmål, om tidsubestemtheden har fordele, som ikke - for visse straffesatsers vedkommende - kunne opnås gennem prøveløsladelse fra tidsbestemt straf. Man skal i den forbindelse anføre, at der indenfor flertallet synes at gøre sig to forskellige synspunkter gældende med hensyn til brugen af prøveløsladelse, såfremt ungdomsfængsel erstattes af tidsbestemte straffe: Det ene synspunkt går ud på, at prøveløsladelse også overfor personer i denne aldersgruppe bør indtræde helt regelmæssigt 128 efter to trediedele af straffetiden. Lighedshensyn og ønsket om at undgå indtrykket af vilkårligheder i praksis bør være de afgørende hensyn. Det andet synspunkt knytter sig til det af mindretallet og af fængselsnævnets flertal anførte vedrørende værdien af i nogen grad at afpasse tidspunktet for løsladelse efter visse ydre forhold (afslutning af oplæring eller kursus, muligheden for at få ansættelse hos en bestemt arbejdsgiver eller ophold hos pårørende på bestemte tidspunkter etc.). Der vil i almindelighed ikke være tale om store tidsmæssige udsving, hvilket reglerne om prøveløsladelse efter to trediedelstid og halvtid heller ikke giver mulighed for, men når man har regler, som muliggør en sådan differentiering, forekommer det velbegrundet, at de udnyttes på et område, hvor man faktisk har erfaring for de særlige fordele ved ikke at være på det nærmeste bundet til at lade prøveløsladelsen indtræde på et bestemt tidspunkt. Forskellen mellem de to synspunkter vil dog muligvis ikke være stor i praksis. Man vil således kunne gøre afslutning af et påbegyndt kursus til vilkår for en prøveløsladelse uden at behøve at udskyde tidspunktet for prøveløsladelse. Det må endvidere fremhæves, at der ved en overgang til tidsbestemte straffe vil fremkomme en helt ny situation derved, at straffetiderne vil ændres. Herom bemærkes følgende: En overgang til tidsbestemte straffe vil bevirke, at der i et betydeligt antal tilfælde vil fremkomme kortere - undertiden væsentlig kortere - straffetider end dem, der nu er resultatet af dom til ungdomsfængsel. Dette gælder i ganske særlig grad med hensyn til første ophold i ungdomsfængsel (opholdet før første prøveløsladelse). Omvendt vil domfældelse for ny kriminalitet efter prøveløsladelse i betydeligt omfang føre til længere straffe end de ophold, som nu følger efter genindsættelse. Der vil således være tale om en større spredning med hensyn til længden af de ud fra proportionalitetssynspunkter (men dog også under hensyntagen til tidligere kriminalitet) fastsatte straffe, og det vil blive nødvendigt at gennemføre flere straffesager i stedet for den nuværende praksis med hensyn til genindsættelse ved fængselsnævnets bestemmelse. Flertallet deler i det væsentlige mindretallets bedømmelse af
disse sandsynlige faktiske virkninger af en afskaffelse af tidsubestemt ungdomsfængsel. Man finder det også rigtigt at regne med, at disse ændringer i et vist omfang vil betyde et tilbageskridt med hensyn til den behandlingsmæssige effektivitet. Ganske vist vil der efter det anførte gennemgående blive tale om en ud fra behandlingssynpunkter tilstrækkelig langvarig straf ved gentaget ophold i institutionen. Man må advare mod tendenser til en udmålingspraksis, som på en for skematisk måde lader straffene stige efter gentagne tilbagefald. Men for så vidt angår det første ophold, vil en ændring i retning af flere korte straffe i forstærket grad aktualisere den allerede nu kendte erfaring, at der ofte levnes for lidt tid til et behandlingsarbejde i ungdomsfængsel. Hertil kommer, at der sikkert er behandlingsmæssige fordele forbundet med den nuværende ordning med hensyn til prøveløsladelse og genindsættelse. Flertallet finder det dog betænkeligt ensidigt at hæfte sig ved strafudmålingens konsekvenser i lys af den af mindretallet anlagte forudsætning med hensyn til den behandlingsmæssigt gunstigste opholdstid i ungdomsfængsel. Der er først grund til at understrege - hvad mindretallet også er opmærksomt på - at de foreliggende opgørelser over recidiv efter ophold i ungdomsfængsel viser et betydeligt tilbagefald. Det må erkendes, at der ikke er foretaget undersøgelser, som er egnede til at belyse, om dette tilbagefald ville have været endnu større efter tidsbestemte ophold i de samme institutioner, herunder om omfanget af ny kriminalitet hos de recidiverede ville have været større (sml. kap. V om berigelsesforbrydere løsladt fra forvaring) . Men det er i hvert fald nødvendigt at tage den mulighed i betragtning, at tidsubestemtheden og den faktiske normalvarighed af ophold i ungdomsfængsel kun i en beskeden procentdel af samtlige tilfælde er afgørende recidivforebyggende faktorer. Det er endvidere nødvendigt at tage i betragtning, at en sådan eventuel behandlingseffekt hidrørende fra de nævnte faktorer ikke opnås uden omkostninger, set ud fra andre vurderingssynspunkter. Det er allerede under den hidtidige praksis en kendt sag, at dom til ungdomsfængsel ofte opfattes således, at der er et misforhold 17 129 mellem denne reaktion og den straf, som pålægges en lidt ældre (21 årig) medtiltalt, eller som tiltalte selv ville have fået, hvis han var fyldt 21 år inden straffesagens pådømmelse. Den forlængelse af frihedsberøvelsen, som for en del af de domfældte følger af dom til ungdomsfængsel, må give anledning til betænkeligheder. Det er ganske vist rigtigt som anført af mindretallet, at der her må være plads for en afvejning overfor ønskeligheden af en behandling, som ikke på samme måde kan knyttes til korte frihedsstraffe. Men der kan som nævnt rejses tvivl om disse behandlingsfordele; de er i hvert fald ikke isoleret knyttet til opholdets langvarighed, men hænger ligeså meget sammen med sådanne forhold som den måde, på hvilken prøveløsladelse forberedes under ophold i ungdomsfængsel. Desuden kan man gøre det synspunkt gældende, at en risiko for formuekrænkelser - selvom de i disse sager ofte har et betydeligt omfang - ikke må give grundlag for en helt regelmæssig brug af frihedsberøvelser, der svarer til udmålte straffe på 1 Vi-2 år. Man kan i den forbindelse ikke se bort fra den omstændighed, at ophold i ungdomsfængsel ofte ligger i forlængelse af frihedsberøvende foranstaltninger iværksat af børne- og ungdomsforsorgen i behandlingsøjemed, men uden kendelig behandlingseffekt. Anvendelsen af ungdomsfængsel understreger altså, at unge med den dårlige sociale baggrund og de udprægede tilpasningsvanskeligheder, som det her drejer sig om, kan undergives langvarige og tidsubestemte frihedsberøvelser fra barndommen eller den tidligere ungdom og op til en alder af noget over 21-22 år. På baggrund af bemærkningerne i det foregående skal flertallet afsluttende bemærke følgende: Spørgsmålet om, hvorvidt tidsubestemt ungdomsfængsel bør afskaffes, må give anledning til nogen tvivl. Flertallet er på flere væsentlige punkter enigt med mindretallet. Det er indlysende rigtigt, at der hos de i ungdomsfængslerne indsatte er »et betydeligt behov for intensiv behandling såvel med sigte på modning og karaktermæssig udvikling som på undervisning, oplæring og uddannelse, og dette gælder ikke mindst de yngste aldersklasser blandt de indsatte«. Flertallet har givet udtryk for sin meget posi-
Page 1 and 2:
Betænkning om de strafferetlige s
Page 3 and 4:
Indhold. Side. Indledning 7-10 I. H
Page 5:
pl. retsplejeloven RÅ Retslægerå
Page 8 and 9:
3) Ved skrivelse af 12. maj 1967 an
Page 10 and 11:
professor Villars Lunn, er optaget
Page 12 and 13:
Allerede af denne grund er det nød
Page 14 and 15:
estemmelse om iværksættelse af re
Page 16 and 17:
(g) Til belysning af udviklingen i
Page 18 and 19:
Kapitel II. Sindssygdom og dermed l
Page 20 and 21:
svenske regler, jfr. herved Wadben,
Page 22 and 23:
medlemmer - at sindssygdom i langt
Page 24 and 25:
terier. Dette synspunkt gælder ikk
Page 26 and 27:
psykotisk tilstand. Skulle der ske
Page 28 and 29:
tuationer. Drejer det sig - som det
Page 30 and 31:
es med, at svensk strafferet ikke h
Page 32 and 33:
en række sædelighedsforbrydelser.
Page 34 and 35:
et en række domsformer, som kommer
Page 36 and 37:
U 1967.167 (V) om trusler: det er
Page 38 and 39:
ledes som det er tilfældet i dansk
Page 40 and 41:
til at overveje, hvilke foranstaltn
Page 42 and 43:
ikke består et mere varigt behandl
Page 44 and 45:
vanlige rus, kan der indtræde en k
Page 46 and 47:
åbnes domstolene en mulighed for a
Page 48 and 49:
Vedrorende den sidstnævnte sag hen
Page 50 and 51:
(a) Åndssvaghed i højere grad hen
Page 52 and 53:
med et ganske specielt behov. Råde
Page 54 and 55:
målet om, hvorvidt forsorg helt sk
Page 56 and 57:
afdeling under overlægens ansvar a
Page 58 and 59:
1. Indledning. (a) Efter de gælden
Page 60 and 61:
den efter individualiteten særlig
Page 62 and 63:
en voksende forståelse af, at beha
Page 64 and 65:
er afgørende for valget mellem for
Page 66 and 67:
materialet omfattede, har været un
Page 68 and 69:
nalstatistikken gives en oversigt o
Page 70 and 71:
ningstal« for hver af de domfældt
Page 72 and 73:
I sit svar på straffelovrådets sp
Page 74 and 75:
under psykiatrisk behandling - ikke
Page 76 and 77:
dets erklæring af 24. august 1972
Page 78 and 79: af særlig kompliceret art, f. eks.
Page 80 and 81: som følge af degenerative hjerneli
Page 82 and 83: om betinget straf udsættelse), men
Page 84 and 85: for anvendelse af de samme foransta
Page 86 and 87: Kapitel VIL Sygdomstilstande efter
Page 88 and 89: de i bestemmelsen indeholdte beføj
Page 90 and 91: (a) Strfl. § 85 indeholder følgen
Page 92 and 93: fundet skyldig i en lignende strafb
Page 94 and 95: varing har ikke siden straffelovens
Page 96 and 97: visse voldsmænd, der idelig gør s
Page 98 and 99: af hang til lediggang og uordentlig
Page 100 and 101: og i de til den praktiske beskæfti
Page 102 and 103: ordning, der giver anledning til at
Page 104 and 105: ad VIII pkt. 13 og nedenfor kap. X,
Page 106 and 107: i antallet af afholdspålæg dels e
Page 108 and 109: over antallet af afgørelser, i hen
Page 110 and 111: udstrækning modtages alkoholister
Page 112 and 113: 1. Baggrunden for de gældende regl
Page 114 and 115: 114 Tallene er gengivet efter fæng
Page 116 and 117: angår, fandt man, at en anbringels
Page 118 and 119: tisk prægede). Som det er omtalt o
Page 120 and 121: Spørgsmålet om anvendelse af dom
Page 122 and 123: sættelse træffes af fængselsnæv
Page 124 and 125: Som det vil ses, har begge årgange
Page 126 and 127: ør undgås for unge under 18 år,
Page 132 and 133: under afsoningen eller eventuelt i
Page 136 and 137: kriminalforsorgen. Rådet har i den
Page 140 and 141: ningsmandens sindstilstand eller om
Page 144 and 145: Til §§ 41-43. Et flertal af straf
Page 146 and 147: ådet for dens anvendelse begrænse
Page 148 and 149: I sin nuværende affattelse foreskr
Page 150 and 151: ungdomsfængsel og arbejdshus, i al
Page 153: •Ml BILAG
Page 156 and 157: I 1950 var reglerne for fordeling a
Page 158 and 159: dede adgang til prøveløsladelse,
Page 160 and 161: 160 Tabel 1. Antal indsættelser ef
Page 162 and 163: 162 Tabel 3. Den procentvise fordel
Page 164 and 165: 164 Tabel 5. Den gennemsnitlige dag
Page 166 and 167: 166 Straffelovrådets skrivelse af
Page 168 and 169: udenfor området for begrebet »sin
Page 170 and 171: med hensyn til de pågældende pers
Page 172 and 173: RETSLÆGERÅDET Kobenhavn, den 24.
Page 174 and 175: RR. vil, i fald en person er katego
Page 176 and 177: mindre umiddelbart indlysende. I fa
Page 178 and 179:
Ad stk. 5 (a). Den lægelige opfatt
Page 180 and 181:
ling. Der er desuden en mindre grup
Page 182 and 183:
sikkert om, hvorledes behandlingsef
Page 184 and 185:
tendens. I midten af juni 1972 hens
Page 186 and 187:
vise sig at være uden praktisk bet
Page 188 and 189:
nes klientel blevet udvidet. Ifølg
Page 191 and 192:
Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Domfæ
Page 193 and 194:
Tabel 1: Mænd indsat første gang
Page 195 and 196:
195 Domfældte mænd indsat i forva
Page 197 and 198:
vendte sanktioner og afgivne mental
Page 199 and 200:
199 6. Tidligere dominanskriminalit
Page 202 and 203:
8. Tidligere sanktioner. Som tidlig
Page 204 and 205:
8. 2. Tidligere fængsel. Kun 13 pc
Page 206 and 207:
dede. Efter yderligere 2 gange almi
Page 209 and 210:
Af 27 indbrudstyve har 19 d. v. s.
Page 211 and 212:
14. Antal sanktioner forud for før
Page 213 and 214:
17. Sidste mentaierklærings udsagn
Page 215 and 216:
Eks. 48. Frembyder nu tegn på en l
Page 217 and 218:
Eks. 9. 29-årig arbejdsmand, der m
Page 219 and 220:
gods ved på et toilet at have tile
Page 221 and 222:
Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Bilag
Page 223 and 224:
Tabel 1: Oversigt over antal hensid
Page 225 and 226:
225 Klientellet i særfængsel, arb
Page 227 and 228:
227 Tabel 2b. lkke-ejendomskriminel
Page 229 and 230:
229 ') Heraf 3 forsøg på manddrab
Page 232:
232
Page 235 and 236:
8. Tidligere anbringelse på døgni
Page 237 and 238:
9.1. Tidligere ungdomsfængsel. For
Page 239 and 240:
9.3. Tidligere særfængsel. 38 pet
Page 241 and 242:
Tabe] 15. Tidligere frihedsberøved
Page 243 and 244:
11.1. Værdien af det tilegnede ved
Page 248:
Særfængsel. I alt 9 sager ud af 5
Page 255 and 256:
Ole Andersen, Jan Kaarsen og Jens T
Page 257 and 258:
Tabel 1. Antallet af prøveudskrevn
Page 259 and 260:
1. Undersøgelsens formål. Formål
Page 261 and 262:
261 !) Vold mod politiet, § 119, 1
Page 263:
5.1. Faktiske opholdstid, fordelt e
Page 268:
Mens opholdstiden efter dom kun fal
Page 271:
19 pet. eller 8 personer af de prø
Page 276 and 277:
talte ankede med påstand om henhol
Page 278 and 279:
Udgangspunktet for vort behandlings
Page 280 and 281:
hos de ansatte. I denne mellemmenne
Page 282 and 283:
skildrede apparat til udvikling og
Page 284 and 285:
havde 51 pet., medens det for kroni
Page 286 and 287:
hvor de indsatte har en vis indflyd
Page 288 and 289:
vigtige møder burde være en selvf
Page 290 and 291:
Arbejdet med de på særvilkår uds
Page 292 and 293:
Forvaringsanstalten og særfængsle
Page 294 and 295:
ede; efter manges opfattelse er det
Page 296 and 297:
edre - foregå ambulant. I så fald
Page 298 and 299:
såvel patienter som personale. Som
Page 300 and 301:
Under henvisning til skrivelse fra
Page 302 and 303:
Forsorgsarbejdet betragtes som et v
Page 304 and 305:
(224 og 232). T var straffet 7 gang
Page 306 and 307:
pulsiv. Det måtte antages, at der
Page 308 and 309:
gende, bl. a. holdningsløs, sårba
Page 310 and 311:
310 Fortegnelse over de af indenrig
Page 312 and 313:
DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 318 and 319:
Med henblik på at tilvejebringe op
Page 320 and 321:
320
Page 323 and 324:
323
Page 325 and 326:
DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 327:
327
Page 340 and 341:
Foranstående undersøgelser viser
Page 342 and 343:
ende af medarbejdere fra de forskel
Page 344 and 345:
ejde udover 4134 time ugentlig og f
Page 346 and 347:
35 genindsatte og 25 indsatte fra a
Page 348 and 349:
348 Redegørelse for behandlingen a
Page 350 and 351:
stadighed 10-15 indsatte til deltag
Page 352 and 353:
Til konstabeltjeneste i militæret
Page 354 and 355:
len beskæftiges de nyindsatte i ar
Page 356 and 357:
stede i skolen, men ikke til at læ
Page 358 and 359:
8. Familiekontakter. Søbysøgård
Page 360 and 361:
360 Straffelovrådets skrivelse af
Page 362 and 363:
som omhandlet kan ikke forventes at
Page 364 and 365:
væsenet anført, at der ved afsoni
Page 366 and 367:
levet gjort gældende, at domstolen
Page 368 and 369:
mismen står imidlertid nok i forbi
Page 370 and 371:
og funktionærer. Der er vist beret
Page 372 and 373:
disse omstændigheder er det forst
Page 374 and 375:
374 Supplerende bemærkninger fra n
Page 376 and 377:
mellem den indsatte og forsorgen. O
Page 378 and 379:
378 Mindretalsudtalelse fra direkt
Page 380 and 381:
sonprædiktion- og personmilieurela
Page 382 and 383:
som har været gennem flere ophold
Page 384 and 385:
384 sel, herunder fordelingen af ge
Page 386 and 387:
sel i Nyborg huser omkring 40 pct.,
Page 388:
gelse som følge af undvigelserne,
show all

Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?