Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

More documents

Recommendations

Info

Ad stk. 5 (a). Den lægelige opfattelse går i stigende grad ud på at opfatte problemerne forbundet med alkoholindtagelse og indtagelse af andre afhængighedsskabende stoffer som nært beslægtede. Disse sidste omfatter ifølge WHO.s internationale klassifikation - der også anvendes af sundhedsstyrelsen, i alle danske medicinal-statistiske opgørelser, af hospitaler m. fl. - følgende midler: 1) stoffer af morfin- eller opiumsgruppen og derivater heraf, 2) syntetiske stoffer med morfinlignende virkninger, 3) barbitursyrepræparater, 4) andre søvnfremkaldende og beroligende midler, 5) kokain, 6) cannabisstoffer, 7) andre psykostimulerende stoffer (amfetamin og beslægtede præparater), 8) hallucinogene stoffer (f. eks. mescalin og LSD) og 9) andre afhængighedsskabende stoffer. Selvom de enkelte stoffer og stofgrupper udviser betydelige forskelle i deres virkninger, kan det generelt udtales, at de svækker kontrollen over for impulser bl. a. til aggressiv adfærd, og at den toksiske indvirkning kan være af en sådan intensitet, at tilstanden må betegnes som psykotisk og uberegnelig og dermed indebære fare for andre. Der kan herunder såvel være tale om tilstande kendetegnet ved bevidsthedssvækkelse som om tilstande uden en sådan. Der kan være tale om forgiftningsfænomener og om fænomener i forbindelse med pludseligt ophør af indtagelse af stoffet. Der findes i analogi med spirituspåvirkning alle mulige grader af påvirkning, fra ganske lette til svært indgribende med ændret oplevelsesmåde, opmærksomhedssvækkelse, mistydninger, vrangoplevelser og falske sanseindtryk. Oftest er tilstandene ledsaget af passivitet, men i nogle tilfælde vil aggressivitet og løsnelse af sexuelle hæmninger præge billedet. Som ved alkoholindtagelse vil der i det langt overvejende antal tilfælde af stofindtagelse være tale om en lettere intoksikation med en vis moderat løsnelse af hæmninger og mulighed for oplevelser, der afviger fra hverdagens. Ved svær intoksikation vil der i flertallet af tilfælde være tale om en sådan påvirkning, at den pågældendes muligheder for udadgående handling vil være i væsentlig grad indskrænket. Der vil imidlertid, 178 selv ved de lettest forløbende intoksikationer, stedse være forbundet en øget risiko for voldsomme og farlige reaktioner eller svigten af opmærksomhed og evnen til koordineret adfærd, hvor sådan kræves f. eks. i trafiksituationer. Herudover vil der ved indtagelse af visse stoffer, herunder specielt LSD og andre hallucinogene forbindelser, hos nogle mennesker kunne udløses akut forløbende psykotiske reaktioner (hastigt forløbende sindssygdomme), hvor den pågældendes oplevelsesmåde og adfærd ændres totalt, og hvor det - oftest betinget af forbigående vrangideer og/eller hallucinatoriske oplevelser - kan komme til helt uforudseelige aggressive handlinger, herunder drab af tilfældige personer. Sådanne reaktioner vil især kunne ses hos særligt disponerede, f. eks. hos personer med et beredskab for at kunne reagere med sindssygdom. Afgrænsningen af de mindre indgribende og af de sværere intoksikationer, af de mere »gennemsnitlige« og af de usædvanlige stigende til de extremt personlighedsændrende reaktioner vil i nogen grad bero på skøn; men på erfaringsmæssigt grundlag vil dei opnås en praktisk brugbar samstemmighed i vurderingen af intoksikationstilstandene som henholdsvis lettere, middelsvære og sværere. Om den kriminogene virkning af stofindtagelse under ét skal i denne sammenhæng blot anføres, at den næppe er principielt forskellig fra virkningen af alkohol, - og at den i henseende til antallet af registrerede kriminelle handlinger for tiden langt fra spiller den rolle, som alkoholindtagelse gør. Ad stk. 5 (b). Fra lægelig side har man ikke hidtil følt den nugældende § 16 og den gældende lægelige fortolkningspraksis som uhensigtsmæssig, heller ikke på baggrund af sådan kriminalitet, som eksempelvis har fundet sted under helt eller delvis LSD-fremkaldte sindssyge lige tilstande. Fra lægelig side har man ikke et så tilpas klart billede af, hvorledes den fremtidige forekomst af sjælelige abnormtilstande og kriminalitetsformer vil blive, at man heri i sig selv finder anledning til at foreslå ændringer af § 16.
IH. Straffelovens § 17. Ad stk. 6. RR. anser straffelovens § 17 for at være en nyttig og formålstjenlig lovparagraf, fordi den giver mulighed for differentierede foranstaltninger over for den gruppe af psykisk afvigende lovovertrædere, hvis sjælelige abnormitet er af en anden art end de i § 16 omhandlede tilstande. I den udformning, som § 17 har i nuværende straffelov, skal retten træffe afgørelse om, hvorvidt tiltalte kan anses for »egnet til påvirkning gennem straf« eller - i benægtende fald - om særforanstaltninger, som omhandlet i § 70, bør idømmes. Der er imidlertid såvel i straffelovrådet som i RR. enighed om, at begrebet »strafegnethed« bør udgå af loven ved en eventuel revision af denne. Dels er det forbundet med stor usikkerhed på domstidspunktet at bedømme, om en person er »egnet til påvirkning gennem straf«, dels kan det volde formelle vanskeligheder at operere med dette begreb, når en lovovertræder er blevet betegnet som uegnet til påvirkning gennem straf, og det da på et senere tidspunkt findes mere formålstjenligt at idømme ham en tidsbestemt straf (jfr. Knud Waaben: »Utilregnelighed og særbehandling«, p. 69 ff.). Ad stk. 6 (a). Den første del af teksten i § 17 omhandler forhold af lægelig art, idet der nævnes forskellige tilstande af sjælelig unormalitet, som kan give anledning til overvejelse om, hvorvidt straf er en hensigtsmæssig reaktion, eller om særforanstaltninger må findes mere formålstjenlige. Omend sprogbrugen i lovteksten er knudret, finder RR. dog ikke, at der — hvad angår omtalen af de sjælelige abnormtilstande - er grund til at ændre formuleringen. De psykiske insufficienstilstande, som bør omfattes af § 17, vil uden vanskelighed kunne henføres under en af de abnormtilstande, som i § 17 karakteriseres ved ordene » . . . . mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af sjælsevnerne, herunder sexuel abnormitet . . .«. Dog kunne man i stedet for ordet »sjælsevnerne« måske bedre anvende udtrykket »de psykiske (sjælelige) funktioner«. Til erstatning for begrebet »strafuegnethed« vil R. foreslå en formulering i retning af, at retten kan idømme andre retlige sanktioner i form af særforan- 179 staltninger, som nærmere anført i § 70, i stedet for straf. Ad stk. 6 (b). Som svar på spørgsmålet om hvilke psykiske insufficienstilstande, der foruden karakterafvigelser og intelligensdefekter efter RR.s mening bør henføres under § 17, skal R. nævne visse alkoholister og visse medicin- og stofmisbrugere samt personer med sexuelle abnormiteter. Hertil kommer sværere neurotiske tilstande og længerevarende affektspændingstilstande samt aldersbetingede psykiske svækkelsestilstande, der ikke har karakter af sindssygeligt sløvsind. Sjældnere forekommende og af mindre betydning er sjælelige insufficienstilstande som følge af degenerative hjernelidelser såsom paralysis agitans og chorea Huntington. Endvidere følgetilstande efter hjernebetændelse og traumatiske beskadigelser af hjernen, sjælelige afvigelser i forbindelse med legemlige sygdomme samt psykiske svækkelsestilstande som følge af langvarig underernæring og vitaminmangel (det såkaldte KZ-syndrom). Herudover vil der utvivlsomt kunne forekomme andre abnormtilstande, som vil kunne påvirke de sjælelige funktioner; men de her nævnte omfatter formentlig størstedelen af de tilfælde, der efter retspsykiatrisk undersøgelse vil blive henført under § 17. I straffelovens § 17 stk. 2 er det anført, at retten kan bestemme, at afsoning af frihedsstraf skal finde sted i en for psykisk afvigende personer særlig indrettet institution. De til dette formål indrettede institutioner (særfængslerne) er begge under lægelig ledelse. RR. mener principielt, at lægelig behandling - og da især den ved indsættelse i særfængsel tilsigtede psykiatrisk ledede personlighedsbehandling — sjældent vil kunne gennemføres inden for et forud fastlagt, begrænset tidsrum. Imidlertid findes der en del psykisk afvigende lovovertrædere, hvis følgelseslabilitet giver sig udslag i svære affekteksplosioner, undertiden ledsaget af demonstrative selvmordsforsøg, automutilationer og aggressive eller destruktive handlinger, hvorved de pågældende vil belaste de almindelige fængsler så stærkt, at afsoning under vanlige former ikke vil kunne gennemføres. Det vil derfor være ønskeligt, at disse personer afsoner straffen i en særlig institution, hvor de kan underkastes psykiatrisk behänd-
Page 1 and 2:
Betænkning om de strafferetlige s
Page 3 and 4:
Indhold. Side. Indledning 7-10 I. H
Page 5:
pl. retsplejeloven RÅ Retslægerå
Page 8 and 9:
3) Ved skrivelse af 12. maj 1967 an
Page 10 and 11:
professor Villars Lunn, er optaget
Page 12 and 13:
Allerede af denne grund er det nød
Page 14 and 15:
estemmelse om iværksættelse af re
Page 16 and 17:
(g) Til belysning af udviklingen i
Page 18 and 19:
Kapitel II. Sindssygdom og dermed l
Page 20 and 21:
svenske regler, jfr. herved Wadben,
Page 22 and 23:
medlemmer - at sindssygdom i langt
Page 24 and 25:
terier. Dette synspunkt gælder ikk
Page 26 and 27:
psykotisk tilstand. Skulle der ske
Page 28 and 29:
tuationer. Drejer det sig - som det
Page 30 and 31:
es med, at svensk strafferet ikke h
Page 32 and 33:
en række sædelighedsforbrydelser.
Page 34 and 35:
et en række domsformer, som kommer
Page 36 and 37:
U 1967.167 (V) om trusler: det er
Page 38 and 39:
ledes som det er tilfældet i dansk
Page 40 and 41:
til at overveje, hvilke foranstaltn
Page 42 and 43:
ikke består et mere varigt behandl
Page 44 and 45:
vanlige rus, kan der indtræde en k
Page 46 and 47:
åbnes domstolene en mulighed for a
Page 48 and 49:
Vedrorende den sidstnævnte sag hen
Page 50 and 51:
(a) Åndssvaghed i højere grad hen
Page 52 and 53:
med et ganske specielt behov. Råde
Page 54 and 55:
målet om, hvorvidt forsorg helt sk
Page 56 and 57:
afdeling under overlægens ansvar a
Page 58 and 59:
1. Indledning. (a) Efter de gælden
Page 60 and 61:
den efter individualiteten særlig
Page 62 and 63:
en voksende forståelse af, at beha
Page 64 and 65:
er afgørende for valget mellem for
Page 66 and 67:
materialet omfattede, har været un
Page 68 and 69:
nalstatistikken gives en oversigt o
Page 70 and 71:
ningstal« for hver af de domfældt
Page 72 and 73:
I sit svar på straffelovrådets sp
Page 74 and 75:
under psykiatrisk behandling - ikke
Page 76 and 77:
dets erklæring af 24. august 1972
Page 78 and 79:
af særlig kompliceret art, f. eks.
Page 80 and 81:
som følge af degenerative hjerneli
Page 82 and 83:
om betinget straf udsættelse), men
Page 84 and 85:
for anvendelse af de samme foransta
Page 86 and 87:
Kapitel VIL Sygdomstilstande efter
Page 88 and 89:
de i bestemmelsen indeholdte beføj
Page 90 and 91:
(a) Strfl. § 85 indeholder følgen
Page 92 and 93:
fundet skyldig i en lignende strafb
Page 94 and 95:
varing har ikke siden straffelovens
Page 96 and 97:
visse voldsmænd, der idelig gør s
Page 98 and 99:
af hang til lediggang og uordentlig
Page 100 and 101:
og i de til den praktiske beskæfti
Page 102 and 103:
ordning, der giver anledning til at
Page 104 and 105:
ad VIII pkt. 13 og nedenfor kap. X,
Page 106 and 107:
i antallet af afholdspålæg dels e
Page 108 and 109:
over antallet af afgørelser, i hen
Page 110 and 111:
udstrækning modtages alkoholister
Page 112 and 113:
1. Baggrunden for de gældende regl
Page 114 and 115:
114 Tallene er gengivet efter fæng
Page 116 and 117:
angår, fandt man, at en anbringels
Page 118 and 119:
tisk prægede). Som det er omtalt o
Page 120 and 121:
Spørgsmålet om anvendelse af dom
Page 122 and 123:
sættelse træffes af fængselsnæv
Page 124 and 125:
Som det vil ses, har begge årgange
Page 126 and 127:
ør undgås for unge under 18 år,
Page 128 and 129: nemgående må antages at være vel
Page 132 and 133: under afsoningen eller eventuelt i
Page 136 and 137: kriminalforsorgen. Rådet har i den
Page 140 and 141: ningsmandens sindstilstand eller om
Page 144 and 145: Til §§ 41-43. Et flertal af straf
Page 146 and 147: ådet for dens anvendelse begrænse
Page 148 and 149: I sin nuværende affattelse foreskr
Page 150 and 151: ungdomsfængsel og arbejdshus, i al
Page 153: •Ml BILAG
Page 156 and 157: I 1950 var reglerne for fordeling a
Page 158 and 159: dede adgang til prøveløsladelse,
Page 160 and 161: 160 Tabel 1. Antal indsættelser ef
Page 162 and 163: 162 Tabel 3. Den procentvise fordel
Page 164 and 165: 164 Tabel 5. Den gennemsnitlige dag
Page 166 and 167: 166 Straffelovrådets skrivelse af
Page 168 and 169: udenfor området for begrebet »sin
Page 170 and 171: med hensyn til de pågældende pers
Page 172 and 173: RETSLÆGERÅDET Kobenhavn, den 24.
Page 174 and 175: RR. vil, i fald en person er katego
Page 176 and 177: mindre umiddelbart indlysende. I fa
Page 180 and 181: ling. Der er desuden en mindre grup
Page 182 and 183: sikkert om, hvorledes behandlingsef
Page 184 and 185: tendens. I midten af juni 1972 hens
Page 186 and 187: vise sig at være uden praktisk bet
Page 188 and 189: nes klientel blevet udvidet. Ifølg
Page 191 and 192: Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Domfæ
Page 193 and 194: Tabel 1: Mænd indsat første gang
Page 195 and 196: 195 Domfældte mænd indsat i forva
Page 197 and 198: vendte sanktioner og afgivne mental
Page 199 and 200: 199 6. Tidligere dominanskriminalit
Page 202 and 203: 8. Tidligere sanktioner. Som tidlig
Page 204 and 205: 8. 2. Tidligere fængsel. Kun 13 pc
Page 206 and 207: dede. Efter yderligere 2 gange almi
Page 209 and 210: Af 27 indbrudstyve har 19 d. v. s.
Page 211 and 212: 14. Antal sanktioner forud for før
Page 213 and 214: 17. Sidste mentaierklærings udsagn
Page 215 and 216: Eks. 48. Frembyder nu tegn på en l
Page 217 and 218: Eks. 9. 29-årig arbejdsmand, der m
Page 219 and 220: gods ved på et toilet at have tile
Page 221 and 222: Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Bilag
Page 223 and 224: Tabel 1: Oversigt over antal hensid
Page 225 and 226: 225 Klientellet i særfængsel, arb
Page 227 and 228: 227 Tabel 2b. lkke-ejendomskriminel
Page 229 and 230:
229 ') Heraf 3 forsøg på manddrab
Page 232:
232
Page 235 and 236:
8. Tidligere anbringelse på døgni
Page 237 and 238:
9.1. Tidligere ungdomsfængsel. For
Page 239 and 240:
9.3. Tidligere særfængsel. 38 pet
Page 241 and 242:
Tabe] 15. Tidligere frihedsberøved
Page 243 and 244:
11.1. Værdien af det tilegnede ved
Page 248:
Særfængsel. I alt 9 sager ud af 5
Page 255 and 256:
Ole Andersen, Jan Kaarsen og Jens T
Page 257 and 258:
Tabel 1. Antallet af prøveudskrevn
Page 259 and 260:
1. Undersøgelsens formål. Formål
Page 261 and 262:
261 !) Vold mod politiet, § 119, 1
Page 263:
5.1. Faktiske opholdstid, fordelt e
Page 268:
Mens opholdstiden efter dom kun fal
Page 271:
19 pet. eller 8 personer af de prø
Page 276 and 277:
talte ankede med påstand om henhol
Page 278 and 279:
Udgangspunktet for vort behandlings
Page 280 and 281:
hos de ansatte. I denne mellemmenne
Page 282 and 283:
skildrede apparat til udvikling og
Page 284 and 285:
havde 51 pet., medens det for kroni
Page 286 and 287:
hvor de indsatte har en vis indflyd
Page 288 and 289:
vigtige møder burde være en selvf
Page 290 and 291:
Arbejdet med de på særvilkår uds
Page 292 and 293:
Forvaringsanstalten og særfængsle
Page 294 and 295:
ede; efter manges opfattelse er det
Page 296 and 297:
edre - foregå ambulant. I så fald
Page 298 and 299:
såvel patienter som personale. Som
Page 300 and 301:
Under henvisning til skrivelse fra
Page 302 and 303:
Forsorgsarbejdet betragtes som et v
Page 304 and 305:
(224 og 232). T var straffet 7 gang
Page 306 and 307:
pulsiv. Det måtte antages, at der
Page 308 and 309:
gende, bl. a. holdningsløs, sårba
Page 310 and 311:
310 Fortegnelse over de af indenrig
Page 312 and 313:
DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 318 and 319:
Med henblik på at tilvejebringe op
Page 320 and 321:
320
Page 323 and 324:
323
Page 325 and 326:
DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 327:
327
Page 340 and 341:
Foranstående undersøgelser viser
Page 342 and 343:
ende af medarbejdere fra de forskel
Page 344 and 345:
ejde udover 4134 time ugentlig og f
Page 346 and 347:
35 genindsatte og 25 indsatte fra a
Page 348 and 349:
348 Redegørelse for behandlingen a
Page 350 and 351:
stadighed 10-15 indsatte til deltag
Page 352 and 353:
Til konstabeltjeneste i militæret
Page 354 and 355:
len beskæftiges de nyindsatte i ar
Page 356 and 357:
stede i skolen, men ikke til at læ
Page 358 and 359:
8. Familiekontakter. Søbysøgård
Page 360 and 361:
360 Straffelovrådets skrivelse af
Page 362 and 363:
som omhandlet kan ikke forventes at
Page 364 and 365:
væsenet anført, at der ved afsoni
Page 366 and 367:
levet gjort gældende, at domstolen
Page 368 and 369:
mismen står imidlertid nok i forbi
Page 370 and 371:
og funktionærer. Der er vist beret
Page 372 and 373:
disse omstændigheder er det forst
Page 374 and 375:
374 Supplerende bemærkninger fra n
Page 376 and 377:
mellem den indsatte og forsorgen. O
Page 378 and 379:
378 Mindretalsudtalelse fra direkt
Page 380 and 381:
sonprædiktion- og personmilieurela
Page 382 and 383:
som har været gennem flere ophold
Page 384 and 385:
384 sel, herunder fordelingen af ge
Page 386 and 387:
sel i Nyborg huser omkring 40 pct.,
Page 388:
gelse som følge af undvigelserne,
show all

Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?