Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
1. Indledning.<br />
(a) Som foran omtalt lag<strong>de</strong> man un<strong>de</strong>r<br />
forarbej<strong>de</strong>rne til straffeloven af 1930 vægt<br />
på at udforme reglerne om psykisk afvigen<strong>de</strong><br />
lovovertræ<strong>de</strong>re såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r i vi<strong>de</strong>re<br />
omfang end hidtil blev mulighed for at erstatte<br />
straf med forvaren<strong>de</strong> og behandlen<strong>de</strong><br />
foranstaltninger. Resultatet af disse overvejelser<br />
blev reglerne i straffelovens §§ 16, 17<br />
og 70.<br />
Et ligeså fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong> træk i <strong>de</strong>n tids kriminalpolitiske<br />
reformplaner var ønsket om<br />
at indføre nye reaktionsformer over for visse<br />
persongrupper, som u<strong>de</strong>n at kunne henføres<br />
un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> nævnte regler frembød en særlig<br />
risiko for kriminalitet. Det dreje<strong>de</strong> sig helt<br />
overvejen<strong>de</strong> om personer, som var straffet<br />
gentagne gange tidligere, og af hvilke nogle<br />
betegne<strong>de</strong>s som erhvervs- eller vanemæssige<br />
forbry<strong>de</strong>re af farlig type, me<strong>de</strong>ns andre<br />
mere var karakteriseret ved en uordnet og<br />
drikfældig levevis, som gang på gang førte<br />
<strong>de</strong>m til at begå kriminelle handlinger, ofte<br />
forseelser som isoleret set ikke var af udpræget<br />
grovhed eller ligefrem var af bagatelagtig<br />
karakter. Selv om mange var præge<strong>de</strong> af<br />
psykiske <strong>de</strong>fekter, bl. a. som følge af langvarigt<br />
spiritusmisbrug, var <strong>de</strong>r som helhed tale<br />
om grupper, <strong>de</strong>r måtte anses som principielt<br />
strafskyldige, men man fandt <strong>de</strong>t ikke hensigtsmæssigt<br />
at anven<strong>de</strong> tidsbestemte straffe<br />
over for disse recidivisttyper. Den <strong>strafferetlige</strong><br />
reaktion bur<strong>de</strong> i højere grad være indrettet<br />
på at bringe <strong>de</strong>n kriminelle aktivitet til<br />
ophør for en passen<strong>de</strong> tid, og omend <strong>de</strong>r<br />
ikke i almin<strong>de</strong>lighed kunne næres større håb<br />
om resultater af en fængselsmæssig behandling,<br />
regne<strong>de</strong> man dog med, at en frihedsberøvelse<br />
i nye former og u<strong>de</strong>n faste terminer<br />
for løsla<strong>de</strong>lse på prøve kunne være egnet til<br />
at fremme en social stabilisering, en tilvæn-<br />
Kapitel IX.<br />
Sikkerhedsforvaring og arbejdshus.<br />
ning til regelmæssigt arbej<strong>de</strong> og afvænning<br />
fra spiritus. Tanken om indførelse af <strong>særforanstaltninger</strong>,<br />
<strong>de</strong>r lå u<strong>de</strong>nfor begrebet frihedsstraf,<br />
var også begrun<strong>de</strong>t i <strong>de</strong> <strong>de</strong>ngang<br />
rå<strong>de</strong>n<strong>de</strong> forestillinger om, hvad <strong>de</strong>r karakterisere<strong>de</strong><br />
en frihedsstraf. Man fandt <strong>de</strong>t ønskeligt,<br />
at <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> grupper blev un<strong>de</strong>rgivet<br />
et mere lempeligt anstaltsregime<br />
end <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r var gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> for fuldbyr<strong>de</strong>lse<br />
af fængselsstraf.<br />
Ved straffeloven indførtes <strong>de</strong> tidsubestemte<br />
rets følger sikkerhedsforvaring og arbejdshus,<br />
som skal omtales i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong>.<br />
Reglerne om disse foranstaltninger går i <strong>de</strong>t<br />
væsentlige tilbage til Torps straffelovsudkast<br />
af 1917, se U II §§ 52-55 og mot. s. 60 ff.,<br />
men blev dog bragt nærmere <strong>de</strong>res en<strong>de</strong>lige<br />
udformning ved <strong>de</strong>t tredie straffelovsudkast<br />
af 1923, se U III §§ 65-71 og mot. sp. 156<br />
ff. Bå<strong>de</strong> sikkerhedsforvaring og arbejdshus<br />
blev holdt u<strong>de</strong>nfor begrebet »straf«, men for<br />
begge retsfølgers vedkommen<strong>de</strong> blev <strong>de</strong>t<br />
fastholdt, at betingelserne for strafansvar<br />
måtte være opfyldt. Hertil føje<strong>de</strong>s specielle<br />
regler om forudsætningerne for at anven<strong>de</strong><br />
disse foranstaltninger og om <strong>de</strong>res varighed.<br />
Derimod blev <strong>de</strong>r i straffeloven kun optaget<br />
få regler om anstaltsforhold og om fuldbyr<strong>de</strong>lsens<br />
nærmere karakter, i<strong>de</strong>t disse spørgsmål<br />
i <strong>de</strong>t væsentlige blev henvist til regulering<br />
ved administrative bestemmelser. Om<br />
sikkerhedsforvaring og arbejdshus henvises i<br />
<strong>de</strong>t hele til bestemmelserne i straffelovens<br />
§§ 62-69.<br />
Ved ikrafttræ<strong>de</strong>lseslovens § 12 oprette<strong>de</strong>s<br />
<strong>de</strong>t kollegialt sammensatte administrative<br />
organ fængselsnævnet, som skulle træffe afgørelser<br />
med hensyn til prøveløsla<strong>de</strong>lse fra<br />
og genindsættelse i ungdomsfængsel, arbejdshus<br />
og sikkerhedsforvaring.<br />
Reglerne om arbejdshus og sikkerhedsfor-