Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

udstrækning modtages alkoholister i de øvrige
hospitalers almene ambulatorier. Omfanget
af behandlingsarbejdet her er dog
efter retslægerådets opfattelse næppe stort,
og kan med den nuværende hospitalsstruktur
heller ikke blive omfattende, idet hospitalernes
ambulatorier ikke er forsynet med tilstrækkelig
assistance.
Det hedder endvidere:
»Der er grund til at beklage, at sygehuslovens
muligheder for at skabe et landsdækkende behandlingsapparat
for alkoholister ikke er udnyttet. I
så fald kunne man - ved henvisning til sådanne
ambulatorier - pege på et alternativ til frihedsstraf
for alkoholmisbrugende kriminelle. Det er i øjeblikket
praksis, at Dansk Forsorgsselskab til de
eksisterende ambulatorier henviser betinget dømte
og et stort antal prøveløsladte med specialvilkår
om alkoholistbehandling. Imidlertid kan det erfaringsmæssigt
være vanskeligt at få ambulatorierne
til at påtage sig behandlingen af de pågældende
- enten fordi der ikke findes ambulatorium på
klientens bopæl eller fordi eksisterende ambulatorier
i nogle tilfælde afviser at behandle forsorgsselskabets
klienter under henvisning til, at arbejdet
er for byrdefuldt i forhold til personalenormeringen.
Det må efter sygehuslovens forudsætninger anses
for tvivlsomt, om det er berettiget at afvise
sådanne klienter, der i lighed med alle andre alkoholister
eller formodet alkoholskadede har adgang
til offentligt drevne ambulatorier. Som situationen
er i øjeblikket, må det imidlertid konstateres, at
der - inden en væsentlig udbygning af alkoholistforsorgen
har fundet sted - næppe kan opstilles
et realistisk alternativ til frihedsstraf for den her
omhandlede persongruppe.«
Retslægerådet finder det ønskeligt, at de
eksisterende alkoholistambulatorier udbygges,
og at nye søges oprettet efter det mønster,
som man forestillede sig i 1960 -
d. v. s. oprettelse af et rimeligt antal ambulatorier
i nær tilknytning til det psykiatriske
hospitalsvæsen. Retslægerådet lægger herved
vægt på, at alkoholistambulatoriets placering
på et hospital eller i nær tilknytning til
et hospital ofte vil være en forudsætning for,
at et vilkår om psykiatrisk behandling, om
fornødent på hospital - et vilkår, der hyppigt
indgår blandt de specialvilkår, der pålægges
alkoholister i medfør af en betinget
dom eller ved prøveløsladelse - vil kunne få
praktisk betydning. Dette beror på, at indlæggelser
af betinget dømte, prøveløsladte
m. v., i henhold til vilkår principielt må ligestilles
med frivillige indlæggelser, for så vidt
som indlæggelsen ikke kan effektueres uden
patientens samtykke, selv om nægtelsen konstituerer
en vilkårsovertrædelse og medfø-
110
rer, at reglerne i straffelovens § 60 og retsplejelovens
§ 1004 kan anvendes. Det vil
jævnligt forekomme, at tilsynsmyndigheden
og den behandlende læge - imod klientens
ønske - finder en indlæggelse indiceret.
Hvis ambulatoriet i et sådant tilfælde er
knyttet til et psykiatrisk hospital, øges chancerne
for at overtale den pågældende til den
nødvendige indlæggelse.
Retslægerådet anfører, at den ambulante
behandling af alkoholister - efter de hidtidige
erfaringer - ikke frembyder væsensforskelle,
når grupper af kriminelle sammenlignes
med ikke-kriminelle.
Udover de anførte forslag til ændringer i
det bestående behandlingsapparat anbefaler
retslægerådet, at der i eller uden for fængselsvæsenets
regie oprettes en række beskyttede
pensionater, som kan gøre det muligt
uden besvær at løse klienternes ofte meget
alvorlige boligproblemer. De pågældende institutioner
burde virke på tilnærmelsesvis
samme måde som Dansk Forsorgsselskabs
pensionater (optagelseshjem), men ikke nødvendigvis
være forsynet med så stort et personale
som disse. I visse byer ville man med
fordel kunne anvende bestående forsorgshjem
og herberger, f. eks. Kirkens Korshær.
Gennem oprettelse af institutioner som de
nævnte ville man kunne mindske et unødigt
stort pres på de psykiatriske hospitalers i
forvejen meget betrængte pladser.
6. Straffelovrådets overvejelser.
Det er efter straffelovrådets opfattelse af
afgørende betydning, at man fortsat øger
mulighederne for at gennemføre en behandling
i de talrige tilfælde, hvor alkoholproblemer
af dækkes gennem en straffesag. Som anført
ovenfor kap. IX. 4. b, fremtræder behovet
særligt tydeligt, hvis man i overensstemmelse
med straffelovrådets forslag afskaffer
sanktionen arbejdshus. Et fremtrædende fællesstræk
for de personer, der i dag idømmes
arbejdshus, er et alvorligt alkoholmisbrug,
og hvis alkoholistbehandlingen for disse skal
blive et relevant bedre alternativ til den nuværende
arbejdshusbehandling, er en betydelig
udvidelse af de nuværende behandlingsmuligheder
en absolut forudsætning.
Den nødvendige effektivisering af behandlingen
vil imidlertid ikke kunne gennemføres
alene ved en intensivering og ud-