Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

sel i Nyborg huser omkring 40 pct., hvoraf
dog en del har været eller senere vil blive
anbragt i en af de åbne anstalter. For de
indsatte i statsfængslerne er fordelingstallene
omtrent de samme; men da belægget omsættes
hurtigere i de åbne statsfængsler end i
de lukkede, må det siges, at anvendelsen af
behandling i åben anstalt er nok så stor indenfor
statsfængslernes klientel som indenfor
ungdomsfængslernes.
Behandlingen på Søbysøgård og Møgelkær
kan således ikke alene på grund af disse anstalters
åbne karakter betragtes som en særforanstaltning.
ad 2. De varige opdragende foranstaltninger.
Tanken om behandling var ikke knyttet alene
til ungdomsfængslet. Selv om man ved
den nye straffelov aflagde det ambitiøse
navn »forbedringshus«, var det ganske klart,
at der også skulle behandles i statsfængslerne,
men i disse anstalter lagde man en afgørende
vægt på selve det straffende moment.
Anderledes i ungdomsfængslet. Da det
åbne ungdomsfængsel havde indhøstet nogle
års erfaring og fundet sin form, skrev dets
øverste chef, fængselsinspektør Cai Jensen
(Nordisk Tidsskrift for strafferet 1941, side
107): »Det kan ikke stærkt nok fremhæves,
at skal ungdomsfængslet have mulighed for
at gennemføre sin opgave, må det stadig haves
for øje, at der ikke her er tale om en ny
form for egentlig straf, men en opdragende
institution, omend anbringelsen sker ifølge
dom«.
Dette opdragelsesarbejdes midler var de
gammelkendte: arbejde, undervisning, fornuftig
fritidsbeskæftigelse, forsorgsforanstaltninger
og samtaler med den enkelte,
men de blev stærkt intensiveret, fik et mere
målbevidst og pædagogisk præg, og der blev
ikke taget hensyn til, om man derved kom
til at gøre afsoningen til en mindre ubehagelig
oplevelse. Tværtimod bestræbte man sig
bevidst på, ved ansættelse af lærere og ved
at tilskynde de uniformerede personalegrupper
til at indtage en medmenneskelig holdning,
at give den nye institution et humant
præg, der klart adskilte den fra de gamle
statsfængsler. Takket være ikke mindst den
daglige leder, afdelingsleder, senere fængselsinspektør
Aage Hansens idealistiske holdning
og overordentlige arbejdsindsats lykkedes
disse bestræbelser.
386
Den markante forskel, der således for omkring
25-30 år siden bestod mellem ungdomsfængslet
og fængselsvæsenets øvrige anstalter,
er imidlertid i tidens løb gradvis blevet
udslettet.
Der har ikke været tale om tilbagegang
eller stagnation for Søbysøgårds vedkommende,
idet anstalten tværtimod - og i de
senere år på linie med de andre åbne ungdomsfængsler
Møgelkær og en overgang tillige
Kærshovedgård - har taget nye skridt
som f. eks. indførelse af en orlovsordning,
beskæftigelse og især uddannelse uden for
anstalten; men der er sket det, at statsfængslerne
stort set har indhentet ungdomsfængslerne.
I årene omkring kapitulationen opstod der
en række åbne statsfængsler. Behandlingen
i disse måtte nødvendigvis ske i fællesskab,
og dermed var grundlaget skredet bort under
de gamle statsfængselsprincipper. Samtidig
fik tanken om humanisering af straffen et
stærkt gennembrud. Trods store vanskeligheder
med tilvejebringelse af de fornødne
bevillinger er det i årenes løb lykkedes direktoratet
at få knyttet lærere, socialrådgivere
m. fl. ikke blot til ungdomsfængslerne,
men også til statsfængslerne, og gennem personaleskolen,
ved udgivelsen af et fagblad
og ved afholdelsen af dels lokale personalemøder,
dels meget store etatsmøder med deltagelse
af funktionærer af alle grupper, har
kendskabet til og forståelsen af nye tanker
og fremgangsmåder nået en vid udbredelse.
Statsfængslerne har ligeledes omend lidt
senere end ungdomsfængslerne opnået adgang
til orlov, beskæftigelse og uddannelse,
uden for anstalten o.s.v. De forskelle, der
endnu måtte kunne påvises mellem ungdomsfængslernes
og statsfængslernes behandlingsbestræbelser,
er ikke artsforskelle,
men kun gradsforskelle og berettiger ikke i
sig selv ungdomsfængslerne til at betegnes
som særanstalter.
ad 3. Den ubestemte tid.
Tidsubestemtheden har altid været og er
vedvarende et markant kendetegn for ungdomsfængslerne.
Til gengæld er det vel efterhånden
også det eneste.
Enhver, der har været knyttet til et ungdomsfængsel,
har erfaret, at denne tidsubestemthed
af de indsatte føles som en meget