Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

gang til selv at rejse spørgsmål om ændring eller
endelig ophævelse af en foranstaltning. Endvidere
er fristen for fremsættelse af ny begæring om retskendelse,
efter at en begæring er afslået, foreslået
sat til et halvt år, medens den nu er 1 år, medmindre
særlige omstændigheder taler for at imødekomme
en begæring efter et halvt års forløb.
Ordene „bestemmelse om ændring af den idømte
foranstaltning eller dens foreløbige eller endelige
ophævelse" i den gældende § 70, stk. 3, er efter forslaget
erstattet af ordene: „bestemmelse om ændring
eller om endelig ophævelse af en foranstaltning".
Der er ikke herved tilsigtet nogen realitetsændring.
Ordene omfatter således de samme afgørelser som
hidtil, herunder afgørelser om prøveudskrivning.
Til § 70.
Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor en
psykisk afvigende tilstand er indtrådt efter gerningstiden,
men før straffesagens pådømmelse, jfr.
strfl. § 71. Der henvises herom til betænkningens
kap. VII.
Stk. 1 henviser til de tilstande, der er nævnt i
§§ 16, 17 og 66, og det bestemmes endvidere, at retten,
hvis det findes formålstjenligt, kan anvende
foranstaltninger efter §§ 65 og 66 i stedet for straf,
eller indtil straf kan fuldbyrdes. Det følger heraf,
at bestemmelsen kan finde anvendelse på den samme
personkreds, som nu omfattes af § 71. Bestemmelsen
vil på samme måde som § 71 formentlig have sit vigtigste
område i tilfælde, der er omfattet af § 16,
d.v. s. tilfælde, hvor anbringelse i sindssygehospital
er aktuelt indiceret. Henvisningen til § 17 vil formentlig
være uden større praktisk betydning, idet
denne bestemmelse handler om åndssvaghed i lettere
grad m.v., altså tilstande af en sådan vedvarende
karakter, at de ikke let kan tænkes at indtræde efter
den strafbare handlings foretagelse. Når tilstanden
er henført under § 16 eller § 17, kan samtlige de foranstaltninger,
der er nævnt i § 65, herunder forvaring,
anvendes.
Er gerningsmanden efter den strafbare handling
kommet i en tilstand omfattet af § 66, kan retten på
tilsvarende måde bestemme, at de i denne bestemmelse
nævnte foranstaltninger skal anvendes. Det
følger heraf, at varigheden af eventuelt ophold i institution
skal tidsbegrænses.
Efter stk. 1 skal retten ligesom hidtil tage stilling
til, om straf skal idømmes, eller den indtrådte abnormtilstand
giver anledning til at lade straffen
bortfalde. I begge tilfælde kan der endvidere blive
spørgsmål om at anordne foranstaltninger i medfør
af § 65 henholdsvis § 66. Kriteriet med hensyn til
den sidstnævnte afgørelse er det samme som efter
147
§ 65 henholdsvis § 66, nemlig om anvendelse af særlige
foranstaltninger af mere eller mindre indgribende
karakter må anses for formålstjenlig, f.eks. for
at forebygge yderligere lovovertrædelser.
Forslaget rummer den ændring i forhold til den
gældende bestemmelse i § 71, at varigheden af en
frihedsberøvende foranstaltning skal medregnes i
straffetiden, såfremt straf er idømt, jfr. stk. 3. Ved
ophøret af f.eks. et ophold i statshospital kan
det altså efter omstændighederne vise sig, at der
ikke er nogen del af den idømte og udsatte straf at
fuldbyrde. Der er på den anden side ikke noget til
hinder for, at en frihedsberøvende foranstaltning
vedvarer i længere tid end den udmålte straffetid,
såfremt betingelserne herfor efter § 70, stk. 1,
jfr. § 65, er opfyldt. Stillingen er i så henseende
den samme, som hvis særlige foranstaltninger var
iværksat i forbindelse med en afgørelse om den
forskyldte strafs bortfald.
I tilfælde, hvor der efter stk. 1 er truffet bestemmelse
om foranstaltninger efter § 65, finder
reglerne i §§ 68 og 69 om beskikkelse af bistandsværge,
domstolsafgørelse vedrørende foranstaltningens
ændring eller ophævelse m.v. tilsvarende
anvendelse, jfr. § 70, stk. 2.
Til nr. 9.
Om begrundelsen for at ophæve de retsfølger,
der er omhandlet i § 72 (afholdspålæg og udskænk -
ningsforbud) og § 73 (anbringelse i helbredelsesanstalt
for drankere) henvises til betænkningens
kap. X.
Til nr. 10.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den nu
gældende § 74 med den forskel, at hjemmelen til
at fastsætte administrative bestemmelser om fuldbyrdelsesspørgsmål
begrænses til at angå forvaring
i medfør af § 67. Den foreslåede ændring fra kgl.
anordning til bestemmelser udfærdiget af justitsministeren
er i overensstemmelse med nugældende
lovgivningspraksis.
Til nr. 11.
De foreslåede ændringer i § 81, stk. 1 og 3, er en
følge af forslaget om ophævelse af arbejdshus og
sikkerhedsforvaring.
Til nr. 12.
Bestemmelsen svarer til den gældende § 85, dog
at der er foreslået nogle ændringer, som til dels
er af redaktionel karakter. Idet der iøvrigt henvises
til betænkningen kap. VIII, skal med hensyn
til de foreslåede ændringer fremhæves følgende: