Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

More documents

Recommendations

Info

ør undgås for unge under 18 år, såvel for at undgå tilvænning til fængselsmiljøet og kontakt med ældre kriminelle som på grund af den begrænsede mulighed for iværksættelse af positive foranstaltninger over for de unge under sådanne kortvarige afsoninger. En afskaffelse af ungdomsfængslet vil iøvrigt medføre en ændret situation for unge, der allerede har fået et eller flere tiltalefrafald, idet fortsat børneforsorg ikke mere i samme grad vil opleves som et tilbud. Visse af de unge vil formentlig foretrække en kort frihedsstraf fremfor fortsat tidsubestemt inddragelse under børne- og ungdomsforsorg med eller uden anbringelse i børne- og ungdomshjem. En konsekvens heraf vil også kunne blive, at der påny - efter afsoningen - må etableres børneforsorg, eventuelt efterværn for dem.« Det anføres endvidere, at der hidtil er gennemført en meget nøje prøvelse af sagerne, før man fra forsorgens side har besluttet ikke at anbefale inddragelse eller förbliven under forsorg med den konsekvens, at den unge idømmes ungdomsfængsel. En ændring af straffeloven, ved hvilken ungdomsfængsel afskaffes, kan, hedder det, »ikke forventes at føre til, at børneforsorgen vil skønne at kunne påtage sin ansvaret for flere af de unge, end man hidtil har gjort«. Forsorgen er bygget på tilbudstanken, og selvom et planlagt behandlingshjem måske i nogle tilfælde vil kunne løse de her omtalte problemer, vil anvendelsen af lukket afdeling på samme måde som indenfor fængselsvæsenet virke alt for belastende for børneforsorgen som helhed. Socialstyrelsen tager afstand fra tanken om en dom til børne- og ungdomsforsorg, idet denne ordning ville gribe ind i forsorgens frie bestemmelse om hensigtsmæssigheden af foranstaltninger og i princippet om børneforsorg som et tilbud til den unge. Socialstyrelsens skrivelse indeholder nogle bemærkninger om modtagelse af unge varetægtsfanger under forsorgen - et spørgsmål, som er genstand for drøftelse med direktoratet for fængselsvæsenet. Det tilføjes, at børne- og ungdomsforsorgens pædagogiske og økonomiske nævn har udtalt, at forsorgen ikke kan påtage sig det ovenfor omtalte ungdomsfængselsklientel. 9. Straffelovrådets overvejelser. (a) Drøftelserne i straffelovrådet har ført til det resultat, at et flertal stiller forslag om at afskaffe ungdomsfængsel som en selvstændig, relativt tidsubestemt frihedsstraf, 126 medens et mindretal går ind for at opretholde de nuværende regler om ungdomsfængsel. Der er i straffelovrådet enighed om at fremhæve, at man ligesom fængselsinspektørerne og mange andre, der har udtalt sig herom, anser ungdomsfængsel for en af de mest værdifulde nyskabelser ved straffeloven af 1930. I overensstemmelse med forudsætningerne bag lovreglerne blev der fra 1930'erne opbygget en behandlingsform i åben anstalt, som gennem forskellige aktiviteter med hensyn til arbejde og undervisning gav mulighed for en opdragende og oplærende påvirkning afpasset efter de domfældtes alderstrin og øvrige forudsætninger, og som navnlig i den første årrække ikke havde noget sidestykke indenfor det øvrige fængselssystem. Ungdomsfængslet på Søbysøgård fik meget stor betydning som inspiration og mønster for almindelig humanisering og behandlingspræget indstilling indenfor fængselsvæsenets andre institutioner. Samtidig må det konstateres, at netop den gradvise ændring af statsfængslerne har bevirket, at dom til ungdomsfængsel ikke nu på samme måde som i 1930'erne kan begrundes med et ønske om at anbringe de unge under anstaltsforhold, der adskiller sig fra statsfængslerne. Den omstændighed, at der nu er statsfængselsafdelinger for unge på Søbysøgård og Møgelkær, må understrege, hvor langt denne tilnærmelse mellem to formelt forskellige strafformer er skredet frem, og hvorledes det i højere grad end tidligere er blevet nødvendigt at stille spørgsmål om hensigtsmæssigheden af de til ungdomsfængsel knyttede særtræk. Der er også enighed om, at det stærkt øgede islæt af unge, som må anbringes i lukket afdeling i længere perioder, har skabt nye alvorlige problemer for ungdomsfængselsinstitutionen. Anbringelsen og behandlingsarbejdet i lukket afdeling foregår under meget utilfredsstillende forhold, bygningsmæssigt og i andre henseender. Uanset om ungdomsfængsel opretholdes i sin nuværende form eller afskaffes som selvstændig retsfølge, må det anses for meget vigtigt, at der indrettes en ny institution for unge, som må tilbringe en længere eller kortere del af deres straffetid under lukkede forhold. Som det er berørt ovenfor, vil et særligt problem i tilfælde af overgang til tidsbe-
stemt straf opstå for gruppen af unge kriminelle mellem 15 og 18 år, som udgør en ikke ubetydelig del af belægget i ungdomsfængslerne. Dette klientel adskiller sig vel ikke fra de under børne- og ungdomsforsorgens institutioner anbragte på anden måde, end at de på et tidligere tidspunkt end disse enten har begået en kriminalitet af så alvorlig beskaffenhed, at frihedsstraf er anset for påkrævet, eller som følge af deres forhold under forudgående anbringelser på børneog ungdomsforsorgens institutioner er fundet uegnede til fortsat anbringelse på disse. Anvendelse af frihedsstraf overfor denne gruppe må under alle omstændigheder anses for særdeles betænkelig. Principielt vil det være den rette løsning, om disse helt unge kriminelle forblev under børne- og ungdomsforsorgens institutioner, men denne forsorgs ledelse har som ovenfor omtalt afvist denne mulighed, og der bliver derfor fortsat spørgsmål om anvendelse af frihedsstraf. Ungdomsfængselsstraffens særlige karakter har medført, at man hidtil har anset det for hensigtsmæssigt at lade denne strafform følge efter de sanktioner, som er iværksat fra børne- og ungdomsforsorgens side, og denne løsning er blevet foretrukket frem for idømmelse af almindelig tidsbestemt fængselsstraf af kort varighed. Anvendelse af tidsbestemt straf vil i øvrigt medføre den konsekvens, at den del af de unge kriminelle, som fortsat findes egnet til anbringelse på børneog ungdomsforsorgens institutioner, vil blive undergivet tidsubestemt anbringelse, medens det grovere klientel, overfor hvilket frihedsstraf findes påkrævet, vil blive undergivet en tidsbestemt sanktion. Der kan om dette problem endvidere henvises til fængselsnævnets udtalelse om ungdomsfængselsstraffen, der er optaget som bilag nr. 18. Der er i straffelovrådet enighed om at pege på disse problemer. Uanset de fra børne- og ungdomsforsorgen modtagne udtalelser går man ud fra, at nye overvejelser vedrørende denne forsorgs muligheder overfor gruppen af unge kriminelle under 18 år vil melde sig med nødvendighed, såfremt ungdomsfængsel afskaffes. Selvom der også udover det her anførte er enighed mellem flertallet og mindretallet med hensyn til visse spørgsmål om ungdomsfængselsinstitutionens virkemåde m. v., vil det være hensigtsmæssigt i det følgende at redegøre for de to standpunkter hver for sig. 127 (b) Flertallet (Brydensholt, Eefsen, Nordskov Nielsen og Waaben) udtaler: Sammenlignet med statsfængsel er ungdomsfængsel navnlig karakteriseret ved to forhold, som ikke har noget at gøre med selve det indhold, man giver fuldbyrdelsen, men derimod med frihedsberøvelsens varighed. Ungdomsfængsel er relativt tidsubestemt, og opholdet har en varighed, som i mange tilfælde afviger fra den, der ville have været følgen af en dom til tidsbestemt straf. I den almindelige diskussion om ungdomsfængsel er der en tilbøjelighed til kun at hæfte sig ved tidsubestemtheden som sådan. Men det forekommer rimeligt, at man, for at kunne danne sig et nærmere billede af sanktionens positive og negative sider, også ser på, hvilke opholdstider der faktisk følger af dom til en sådan tidsubestemt foranstaltning. Dels er det ikke uden betydning for en vurdering af ungdomsfængsel, om straffen på grund af - eller under indflydelse af - de særlige tidsmæssige rammer bliver strengere eller mildere end den, som ellers ville være blevet anvendt, dels kan de faktiske opholdstider belyse, i hvilken grad de indsattes oplevelse af tidsubestemtheden som noget ubehageligt er begrundet i de faktisk forekommende variationer med hensyn til opholdets varighed. Opholdstiderne i ungdomsfængsel forekommer godt belyst gennem de ovenfor refererede statistiske undersøgelser. Som det også er fremhævet af mindretallet, vil det første ophold i ungdomsfængsel i det overvejende antal tilfælde være på mellem 1 år og 1 år 3 måneder. Mindretallet anfører især oplysningerne herom som grundlag for at fremhæve, at tidsubestemthedens psykisk skadelige indvirkning på de indsatte må være af ret begrænset betydning, når usikkerheden med hensyn til tidspunktet for løsladelse ikke er større, end at løsladelse kan ventes at indtræde indenfor et interval på ca. 3 måneder. En tilsvarende betragtning gøres gældende med hensyn til nyt ophold i ungdomsfængsel efter genindsættelse. Heri er der vel noget rigtigt, og flertallet er tilbøjeligt til at være enig med mindretallet i, at argumenter vedrørende ubestemthedens uheldige psykiske virkninger undertiden fremføres med større styrke, end der er grundlag for, specielt hvad angår varigheden af det førsteophold, om hvilken de indsatte gen-
Page 1 and 2:
Betænkning om de strafferetlige s
Page 3 and 4:
Indhold. Side. Indledning 7-10 I. H
Page 5:
pl. retsplejeloven RÅ Retslægerå
Page 8 and 9:
3) Ved skrivelse af 12. maj 1967 an
Page 10 and 11:
professor Villars Lunn, er optaget
Page 12 and 13:
Allerede af denne grund er det nød
Page 14 and 15:
estemmelse om iværksættelse af re
Page 16 and 17:
(g) Til belysning af udviklingen i
Page 18 and 19:
Kapitel II. Sindssygdom og dermed l
Page 20 and 21:
svenske regler, jfr. herved Wadben,
Page 22 and 23:
medlemmer - at sindssygdom i langt
Page 24 and 25:
terier. Dette synspunkt gælder ikk
Page 26 and 27:
psykotisk tilstand. Skulle der ske
Page 28 and 29:
tuationer. Drejer det sig - som det
Page 30 and 31:
es med, at svensk strafferet ikke h
Page 32 and 33:
en række sædelighedsforbrydelser.
Page 34 and 35:
et en række domsformer, som kommer
Page 36 and 37:
U 1967.167 (V) om trusler: det er
Page 38 and 39:
ledes som det er tilfældet i dansk
Page 40 and 41:
til at overveje, hvilke foranstaltn
Page 42 and 43:
ikke består et mere varigt behandl
Page 44 and 45:
vanlige rus, kan der indtræde en k
Page 46 and 47:
åbnes domstolene en mulighed for a
Page 48 and 49:
Vedrorende den sidstnævnte sag hen
Page 50 and 51:
(a) Åndssvaghed i højere grad hen
Page 52 and 53:
med et ganske specielt behov. Råde
Page 54 and 55:
målet om, hvorvidt forsorg helt sk
Page 56 and 57:
afdeling under overlægens ansvar a
Page 58 and 59:
1. Indledning. (a) Efter de gælden
Page 60 and 61:
den efter individualiteten særlig
Page 62 and 63:
en voksende forståelse af, at beha
Page 64 and 65:
er afgørende for valget mellem for
Page 66 and 67:
materialet omfattede, har været un
Page 68 and 69:
nalstatistikken gives en oversigt o
Page 70 and 71:
ningstal« for hver af de domfældt
Page 72 and 73:
I sit svar på straffelovrådets sp
Page 74 and 75:
under psykiatrisk behandling - ikke
Page 76 and 77: dets erklæring af 24. august 1972
Page 78 and 79: af særlig kompliceret art, f. eks.
Page 80 and 81: som følge af degenerative hjerneli
Page 82 and 83: om betinget straf udsættelse), men
Page 84 and 85: for anvendelse af de samme foransta
Page 86 and 87: Kapitel VIL Sygdomstilstande efter
Page 88 and 89: de i bestemmelsen indeholdte beføj
Page 90 and 91: (a) Strfl. § 85 indeholder følgen
Page 92 and 93: fundet skyldig i en lignende strafb
Page 94 and 95: varing har ikke siden straffelovens
Page 96 and 97: visse voldsmænd, der idelig gør s
Page 98 and 99: af hang til lediggang og uordentlig
Page 100 and 101: og i de til den praktiske beskæfti
Page 102 and 103: ordning, der giver anledning til at
Page 104 and 105: ad VIII pkt. 13 og nedenfor kap. X,
Page 106 and 107: i antallet af afholdspålæg dels e
Page 108 and 109: over antallet af afgørelser, i hen
Page 110 and 111: udstrækning modtages alkoholister
Page 112 and 113: 1. Baggrunden for de gældende regl
Page 114 and 115: 114 Tallene er gengivet efter fæng
Page 116 and 117: angår, fandt man, at en anbringels
Page 118 and 119: tisk prægede). Som det er omtalt o
Page 120 and 121: Spørgsmålet om anvendelse af dom
Page 122 and 123: sættelse træffes af fængselsnæv
Page 124 and 125: Som det vil ses, har begge årgange
Page 128 and 129: nemgående må antages at være vel
Page 132 and 133: under afsoningen eller eventuelt i
Page 136 and 137: kriminalforsorgen. Rådet har i den
Page 140 and 141: ningsmandens sindstilstand eller om
Page 144 and 145: Til §§ 41-43. Et flertal af straf
Page 146 and 147: ådet for dens anvendelse begrænse
Page 148 and 149: I sin nuværende affattelse foreskr
Page 150 and 151: ungdomsfængsel og arbejdshus, i al
Page 153: •Ml BILAG
Page 156 and 157: I 1950 var reglerne for fordeling a
Page 158 and 159: dede adgang til prøveløsladelse,
Page 160 and 161: 160 Tabel 1. Antal indsættelser ef
Page 162 and 163: 162 Tabel 3. Den procentvise fordel
Page 164 and 165: 164 Tabel 5. Den gennemsnitlige dag
Page 166 and 167: 166 Straffelovrådets skrivelse af
Page 168 and 169: udenfor området for begrebet »sin
Page 170 and 171: med hensyn til de pågældende pers
Page 172 and 173: RETSLÆGERÅDET Kobenhavn, den 24.
Page 174 and 175: RR. vil, i fald en person er katego
Page 176 and 177:
mindre umiddelbart indlysende. I fa
Page 178 and 179:
Ad stk. 5 (a). Den lægelige opfatt
Page 180 and 181:
ling. Der er desuden en mindre grup
Page 182 and 183:
sikkert om, hvorledes behandlingsef
Page 184 and 185:
tendens. I midten af juni 1972 hens
Page 186 and 187:
vise sig at være uden praktisk bet
Page 188 and 189:
nes klientel blevet udvidet. Ifølg
Page 191 and 192:
Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Domfæ
Page 193 and 194:
Tabel 1: Mænd indsat første gang
Page 195 and 196:
195 Domfældte mænd indsat i forva
Page 197 and 198:
vendte sanktioner og afgivne mental
Page 199 and 200:
199 6. Tidligere dominanskriminalit
Page 202 and 203:
8. Tidligere sanktioner. Som tidlig
Page 204 and 205:
8. 2. Tidligere fængsel. Kun 13 pc
Page 206 and 207:
dede. Efter yderligere 2 gange almi
Page 209 and 210:
Af 27 indbrudstyve har 19 d. v. s.
Page 211 and 212:
14. Antal sanktioner forud for før
Page 213 and 214:
17. Sidste mentaierklærings udsagn
Page 215 and 216:
Eks. 48. Frembyder nu tegn på en l
Page 217 and 218:
Eks. 9. 29-årig arbejdsmand, der m
Page 219 and 220:
gods ved på et toilet at have tile
Page 221 and 222:
Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Bilag
Page 223 and 224:
Tabel 1: Oversigt over antal hensid
Page 225 and 226:
225 Klientellet i særfængsel, arb
Page 227 and 228:
227 Tabel 2b. lkke-ejendomskriminel
Page 229 and 230:
229 ') Heraf 3 forsøg på manddrab
Page 232:
232
Page 235 and 236:
8. Tidligere anbringelse på døgni
Page 237 and 238:
9.1. Tidligere ungdomsfængsel. For
Page 239 and 240:
9.3. Tidligere særfængsel. 38 pet
Page 241 and 242:
Tabe] 15. Tidligere frihedsberøved
Page 243 and 244:
11.1. Værdien af det tilegnede ved
Page 248:
Særfængsel. I alt 9 sager ud af 5
Page 255 and 256:
Ole Andersen, Jan Kaarsen og Jens T
Page 257 and 258:
Tabel 1. Antallet af prøveudskrevn
Page 259 and 260:
1. Undersøgelsens formål. Formål
Page 261 and 262:
261 !) Vold mod politiet, § 119, 1
Page 263:
5.1. Faktiske opholdstid, fordelt e
Page 268:
Mens opholdstiden efter dom kun fal
Page 271:
19 pet. eller 8 personer af de prø
Page 276 and 277:
talte ankede med påstand om henhol
Page 278 and 279:
Udgangspunktet for vort behandlings
Page 280 and 281:
hos de ansatte. I denne mellemmenne
Page 282 and 283:
skildrede apparat til udvikling og
Page 284 and 285:
havde 51 pet., medens det for kroni
Page 286 and 287:
hvor de indsatte har en vis indflyd
Page 288 and 289:
vigtige møder burde være en selvf
Page 290 and 291:
Arbejdet med de på særvilkår uds
Page 292 and 293:
Forvaringsanstalten og særfængsle
Page 294 and 295:
ede; efter manges opfattelse er det
Page 296 and 297:
edre - foregå ambulant. I så fald
Page 298 and 299:
såvel patienter som personale. Som
Page 300 and 301:
Under henvisning til skrivelse fra
Page 302 and 303:
Forsorgsarbejdet betragtes som et v
Page 304 and 305:
(224 og 232). T var straffet 7 gang
Page 306 and 307:
pulsiv. Det måtte antages, at der
Page 308 and 309:
gende, bl. a. holdningsløs, sårba
Page 310 and 311:
310 Fortegnelse over de af indenrig
Page 312 and 313:
DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 318 and 319:
Med henblik på at tilvejebringe op
Page 320 and 321:
320
Page 323 and 324:
323
Page 325 and 326:
DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 327:
327
Page 340 and 341:
Foranstående undersøgelser viser
Page 342 and 343:
ende af medarbejdere fra de forskel
Page 344 and 345:
ejde udover 4134 time ugentlig og f
Page 346 and 347:
35 genindsatte og 25 indsatte fra a
Page 348 and 349:
348 Redegørelse for behandlingen a
Page 350 and 351:
stadighed 10-15 indsatte til deltag
Page 352 and 353:
Til konstabeltjeneste i militæret
Page 354 and 355:
len beskæftiges de nyindsatte i ar
Page 356 and 357:
stede i skolen, men ikke til at læ
Page 358 and 359:
8. Familiekontakter. Søbysøgård
Page 360 and 361:
360 Straffelovrådets skrivelse af
Page 362 and 363:
som omhandlet kan ikke forventes at
Page 364 and 365:
væsenet anført, at der ved afsoni
Page 366 and 367:
levet gjort gældende, at domstolen
Page 368 and 369:
mismen står imidlertid nok i forbi
Page 370 and 371:
og funktionærer. Der er vist beret
Page 372 and 373:
disse omstændigheder er det forst
Page 374 and 375:
374 Supplerende bemærkninger fra n
Page 376 and 377:
mellem den indsatte og forsorgen. O
Page 378 and 379:
378 Mindretalsudtalelse fra direkt
Page 380 and 381:
sonprædiktion- og personmilieurela
Page 382 and 383:
som har været gennem flere ophold
Page 384 and 385:
384 sel, herunder fordelingen af ge
Page 386 and 387:
sel i Nyborg huser omkring 40 pct.,
Page 388:
gelse som følge af undvigelserne,
show all

Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?