Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

grundlag, på hvilket en endelig stillingtagen
til de gældende regler måtte baseres. Det var
i høj grad påkrævet også at anlægge mere
principielle synspunkter vedrørende forholdet
mellem tidsbestemte og tidsubestemte reaktionsformer.
Men straffelovrådet fandt, at
synspunkter med hensyn til den specialpræventive
virkning af sanktionerne har spillet
en så fremtrædende rolle i den kriminalpolitiske
diskussion, at det måtte være meget ønskeligt
at fremskaffe nærmere oplysninger
herom. Sideløbende hermed iværksatte
straffelovrådet en række andre undersøgelser,
se herom ovenfor i indledningen.
På baggrund heraf gav finansudvalget i februar
1970 sin tilslutning til, at der iværksattes
en kriminologisk undersøgelse til belysning
af effektiviteten af de tidsubestemte
sanktioner. Undersøgelsen blev overladt til
Kriminalistisk Institut ved Københavns Universitet.
Planen for den kriminologiske undersøgelse
blev udarbejdet af professor, dr.
jur. Karl O. Christiansen og amanuensis,
cand. jur. Svend Gram Jensen, medens gennemførelsen
af undersøgelsen i det væsentlige
blev overdraget til cand. jur. Mogens
Moe og cand. jur. Leif Senholt.
Den 30. september 1971 modtog straffelovrådet
en rapport om effektiviteten af forvaring
og særfængsel m. v., udarbejdet af
Karl O. Christiansen; Mogens Moe og Leif
Senholt i samarbejde med stud. scient. Ken
Schubell og cand. stat. Karin Zedeler. Rapporten,
der udgør et bilag til nærværende betænkning,
blev offentliggjort i august 1972
under titlen »Effektiviteten af forvaring og
særfængsel m. v.« (Betænkning nr. 644/
1972). Betænkningen benævnes i det følgende
§ 17-undersøgelsen.
(b) Opgaven for forfatterne af rapporten
har været at undersøge effektiviteten af den
tidsubestemte frihedsberøvelse, således som
den fuldbyrdes i forvaring, sammenholdt
med andre former for frihedsberøvelse. Målestokken
for behandlingens effektivitet er i
undersøgelsen recidivet, jfr. nærmere nedenfor.
Undersøgelsen omfatter i alt 500 personer
løsladt i tiden 1. januar 1959-31. december
1964 fra forvaringsanstalterne i Horsens og
Herstedvester, særfængslet i Horsens og
statsfængslerne i Vridsløselille, Nyborg og
Kragskovhede. Undersøgelsen omfatter kun
6Q
personer, der er »henført under straffelovens
§ 17«, og materialet er endvidere sammensat
således, at der er lige mange løsladte fra
hver behandlingstype af følgende hovedkategorier:
1) løsladelsesalder ikke over 35 år,
0-5 forstraffe, 2) løsladelsesalder ikke over
35 år, 6 eller flere forstraffe, 3) løsladelsesalder
over 35 år, 0-5 forstraffe og 4) løsladelsesalder
over 35 år, 6 eller flere forstraffe.
De 500 personer, som § 17-undersøgelsen
omfatter, fordeler sig således:
Statsfængsel 122
(heraf Vridsløselille 53, Nyborg 57
og Kragskovhede 12)
Særfængsel 126
Forvaring i Horsens 126
Forvaring i Herstedvester 126
Undersøgelsesmaterialet i alt 500
I materialerne indgår såvel personer, som
første gang er undergivet den pågældende
foranstaltning, som personer, der en eller
flere gange tidligere har været det. Af de
252 forvarede, som undersøgelsen omfatter,
er således 128 indsat (1. gang) ved dom,
medens 124 er genindsat ved kendelse.
Undersøgelsen er endelig begrænset til at
omfatte ejendomskriminelle, da antallet af
personer med anden kriminalitet er for lille
til en nærmere statistisk analyse.
Som anført ovenfor har målestokken for
sanktionens effektivitet været de domfældtes
recidiv efter løsladelse. I sig selv giver en
opgørelse af recidivet hos personer løsladt
fra en bestemt sanktionsform ingen mulighed
for at drage konklusioner om sanktionens
effektivitet, heller ikke når dette recidivtal
sammenlignes med tal vedrørende
andre sanktioner. I undersøgelsen er materialerne
inden for de fire sanktionsgrupper
(statsfængsel, særfængsel, forvaring i Herstedvester
og forvaring i Horsens) derfor udvalgt
og statistisk bearbejdet på en sådan
måde, at der såvidt muligt arbejdes med
sammenlignelige grupper, d. v. s. grupper, i
hvilke det forventede recidiv er det samme,
og hvor forskelle i det faktiske recidiv derfor
kan tænkes at sige noget om forskelle
med hensyn til sanktionernes effektivitet.
Der er registreret et stort antal oplysninger
om hver af de domfældte; på grundlag af
disse oplysninger er der beregnet »belast-