Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

I sin nuværende affattelse foreskriver § 85 obligatorisk
strafnedsættelse under de i bestemmelsen
nævnte betingelser, medens afgørelsen om strafbortfald
er fakultativ. Straffelovrådet foreslår, at
bestemmelsen i sin helhed får en fakultativ formulering,
hvilket er bedst stemmende med den i nogen
grad skønsmæssige bedømmelse, der finder sted,
når det skal afgøres, om en tilstand af stærk sindsbevægelse
eller andre omstændigheder på gerningstiden
taler for en mildere straf. Det foreslås endvidere,
at adgangen til strafbortfald ikke som nu
skal være begrænset til tilfælde, hvor der ikke kan
idømmes højere straf end hæfte for det pågældende
forhold. Om denne ændring vil få nævneværdig
praktisk betydning, beror på domstolene, men straffelovrådet
har peget på nogle principielle synspunkter
vedrørende den frihed i spørgsmål om sanktionsvalg,
som iøvrigt kendetegner dansk ret, og finder
det bedst stemmende hermed, at muligheden for at
træffe afgørelse om strafbortfald står åben også i
tilfælde, hvor der efter lovovertrædelsens strafferamme
kan idømmes fængsel. Endelig er det foreslået
at slette en nu gældende særregel, efter hvilken
strafnedsættelse og -bortfald udelukkes i tilfælde,
hvor sjælelig ulige vægtighed på gerningstiden skyldes
selvforskyldt beruselse, og tiltalte tidligere er
fundet skyldig i „en lignende strafbar handling"
eller i overtrædelse af strfl. § 138, stk. 1 eller 2. De
i § 138 nævnte forseelser har meget ringe praktisk
betydning (§ 138, stk. 2, vil efter straffelovrådets
forslag helt bortfalde), og om henvisningen til tidligere
domfældelse for „en lignende strafbar handling"
gælder, at den hermed angivne begrænsning
i adgangen til strafnedsættelse og -bortfald har en
noget vilkårlig og upraktisk karakter. Efter straffelovrådets
opfattelse kan man uden betænkelighed
overlade til domstolene at afgøre — ganske som når
der er spørgsmål om almindelig strafudmåling eller
om et valg mellem betinget og ubetinget dom •—
om der skal kunne tillægges beruselse nogen betydning.
Straffelovrådet anser det for sikkert, at en
ophævelse af den nævnte ret specielle begrænsning
i § 85 ikke vil medføre nogen ændring af den almindelige
linie i retspraksis, at beruselse ikke medfører
en lempelse af strafansvaret.
Efter forslaget er det endvidere fremhævet, at
kriteriet „taler for en mildere straf" er fælles for
alle de forhold, der er nævnt i bestemmelsen. Det er
herved tydeliggjort, at „stærk sindsbevægelse" ikke
i sig selv taler for en mildere straf.
§ 85 har i retspraksis haft størst betydning i sager,
hvor der har været spørgsmål om at formilde straffen
som følge af stærk sindsbevægelse eller andre
subjektive særtilstande på gerningstiden. Der er
148
dog grund til at fremhæve, at bestemmelsen både
efter den nugældende formulering og efter forslaget
også omfatter andre forhold, der taler for en mildere
straf, herunder efter omstændighederne rent objektive
omstændigheder af stærkt undskyldende karakter,
der har foreligget på gerningstiden.
Til nr. 13.
Den foreslåede ændring i § 86 om strafafkortning
under hensyn til varetægtsfængsling under straffesagen
er en konsekvens af forslaget om ophævelse
af bestemmelserne om ungdomsfængsel, arbejdshus
og sikkerhedsforvaring.
Til nr. 14-16.
De foreslåede ændringer i §§ 88-89 a om sammenstød
af forskellige retsfølger er en konsekvens af
forslaget om ophævelse af bestemmelserne om ungdomsfængsel,
arbejdshus og sikkerhedsforvaring og
om ændring af bestemmelserne i § 70.
Til nr. 17-19.
De foreslåede ændringer i §§ 95 og 97 om forældelse
og § 97 c om benådning er en konsekvens af forslaget
om ophævelse af bestemmelserne om ungdomsfængsel,
arbejdshus, sikkerhedsforvaring, afholdspålæg
og helbredelsesanstalt for drankere og
om ændring af bestemmelserne i § 70.
Til nr. 20.
Straffelovrådet har i forbindelse med sin gennemgang
af straffeloven fundet det hensigtsmæssigt at
stille forslag om ophævelse af § 123. Bestemmelsen
har i de senere år ikke været anvendt i praksis, og
straffelovrådet finder det rettest, at forhold af den i
§ 123 nævnte art alene sanktioneres gennem disciplinarmidler.
Til nr. 21.
Den foreslåede ændring er en følge af forslaget
om at ophæve bestemmelserne i § 72 om afholdspålæg
og udskænkningsforbud.
Til § 2.
Til nr. 1.
Den ny affattelse er en følge af den foreslåede
ændring af straffelovens § 70 og den foreslåede ophævelse
af straffelovens § 73. Straffelovens § 75, der
udgår af opregningen, blev ophævet ved lov nr. 212
af 4. juni 1965 om ændringer i borgerlig straffelov
(Konfiskation, fuldbyrdelse af frihedsstraf m.v.).
Til nr. 2.
Ved straffelovrådets forslag om ophævelse af foranstaltningerne
særfængsel, ungdomsfængsel, ar-