Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
svenske regler, jfr. herved Wadben, Utilregnelighed<br />
og særbehandling s. 21, note 19.<br />
Det bør un<strong>de</strong>r alle omstændighe<strong>de</strong>r fremhæves<br />
som et positivt træk ved <strong>de</strong>n svenske<br />
ordning, at <strong>de</strong>n henle<strong>de</strong>r opmærksomhe<strong>de</strong>n<br />
på <strong>de</strong>t rimelige i ved reglernes affattelse at<br />
overveje <strong>de</strong>n retlige virkning af sindssygdom<br />
i relation til forskellige reaktionsformer.<br />
Som <strong>de</strong>t vil ses senere, har <strong>de</strong>tte synspunkt<br />
givet straffelovrå<strong>de</strong>t anledning til at overveje,<br />
om ikke reglen om sindssygdom bør<br />
affattes såle<strong>de</strong>s, at adgangen til at idømme<br />
frihedsstraf og bø<strong>de</strong>straf ikke reguleres på<br />
samme må<strong>de</strong>.<br />
2. Sindssygdom.<br />
(a) Udtrykket »sindssygdom« i straffelovens<br />
§ 16 omfatter <strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>, som efter<br />
dansk psykiatrisk terminologi sammenfattes<br />
un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>tte begreb. »Sindssygdom« er <strong>de</strong>t<br />
samme som »psykose«. Herhen hører bl. a.<br />
tilstan<strong>de</strong> som manio-<strong>de</strong>pressiv psykose, schizofreni,<br />
senil <strong>de</strong>mens, alkoholpsykose, visse<br />
traumatiske li<strong>de</strong>lser og psykogene (reaktive)<br />
psykoser. Om psykiatrisk klassifikation henvises<br />
til H. Helweg, Den retslige psykiatri, 2.<br />
udg. (1949) s. 15 ff. og 192 ff. og Erik<br />
Strömgren, Psykiatri, 10. udg. (1969) s. 24<br />
ff. og 50 ff.<br />
I mentalerklæringer anven<strong>de</strong>s un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n<br />
udtrykket »en sindssygelig tilstand«. Retslægerå<strong>de</strong>t<br />
har oplyst, at <strong>de</strong>tte udtryk efter rå<strong>de</strong>ts<br />
sprogbrug bety<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t samme som<br />
»sindssygdom« eller »psykose«. Det er sandsynligt,<br />
at udtrykket »sindssygelig tilstand«<br />
af og til hos retsmyndighe<strong>de</strong>rne kan give anledning<br />
til <strong>de</strong>n misforståelse, at <strong>de</strong>t drejer sig<br />
om en sygelig tilstand, <strong>de</strong>r ikke rubriceres<br />
som egentlig sindssygdom.<br />
Udgangspunktet for afgrænsningen af <strong>de</strong>n<br />
ved § 16 hjemle<strong>de</strong> straffrihed bestemmes<br />
altså af lægelige begreber. Un<strong>de</strong>r straffesagen<br />
skal <strong>de</strong>r gennem mentalerklæring tilvejebringes<br />
oplysninger om, hvorvidt tiltalte kan<br />
antages at have været i en tilstand af sindssygdom<br />
på gerningsti<strong>de</strong>n, og - af hensyn til<br />
valget af retsfølge - hvorle<strong>de</strong>s hans nuværen<strong>de</strong><br />
tilstand må karakteriseres. I et stort<br />
antal tilfæl<strong>de</strong> - og navnlig hvor spørgsmålet<br />
har givet anledning til tvivl - vil <strong>de</strong>r foreligge<br />
en udtalelse herom fra retslægerå<strong>de</strong>t.<br />
Ved rettens afgørelse må <strong>de</strong>n lægelige konklusion<br />
vedroren<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>ns beskaffenhed<br />
20<br />
i almin<strong>de</strong>lighed lægges til grund, se nærmere<br />
ne<strong>de</strong>nfor s. 26 om rettens kompetence i relation<br />
til spørgsmål om <strong>de</strong>n lægelige diagnose.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t har stillet retslægerå<strong>de</strong>t<br />
<strong>de</strong>t spørgsmål, om man fra lægelig si<strong>de</strong> fortsat<br />
anser begrebet »sindssygdom« (i betydningen<br />
»psykose«) for egnet til at danne udgangspunkt<br />
for afgrænsningen af bestemmelsen<br />
om straffrihed. Spørgsmålet er bl. a.<br />
foranlediget af, at <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r drøftelserne i<br />
<strong>de</strong>n nordiske strafferetkomité fra norsk si<strong>de</strong><br />
har været nævnt et forslag om, at man i <strong>de</strong>n<br />
norske straffelov skulle anven<strong>de</strong> udtrykket<br />
»alvorlig sinnsli<strong>de</strong>lse (sinnssykdom)«. Der<br />
er i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse henvist til, at <strong>de</strong>n norske<br />
lov af 28. april 1961 om psykisk helsevern<br />
anven<strong>de</strong>r udtrykket »alvorlig sinnsli<strong>de</strong>lse« i<br />
betydningen »psykose« eller »sinnssykdom«.<br />
Som følge af tilføjelsen af or<strong>de</strong>t »sinnssykdom«<br />
i parantes vil <strong>de</strong>t norske forslag om at<br />
benytte udtrykket »alvorlig sinnsli<strong>de</strong>lse«<br />
ikke bevirke nogen forskel mellem <strong>de</strong>n norske<br />
bestemmelse og dansk strfl. § 16. Retslægerå<strong>de</strong>t<br />
har udtalt, at man for dansk rets<br />
vedkommen<strong>de</strong> vil fin<strong>de</strong> <strong>de</strong>t mest hensigtsmæssigt,<br />
at loven fortsat anven<strong>de</strong>r udtrykket<br />
»sindssygdom«. Straffelovrå<strong>de</strong>t er af samme<br />
opfattelse.<br />
I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> drøftes <strong>de</strong>t spørgsmål, om<br />
straffrihed u<strong>de</strong>n vi<strong>de</strong>re bør være <strong>de</strong>n retlige<br />
virkning af sindssygdom, eller <strong>de</strong>r bør gæl<strong>de</strong><br />
y<strong>de</strong>rligere betingelser for straffrihe<strong>de</strong>n. Det<br />
forudsættes herved, at <strong>de</strong>t som hidtil bør<br />
være u<strong>de</strong>n betydning for afgørelsen, om<br />
sindssygdommen har været af kortere eller<br />
længere varighed, når blot <strong>de</strong>n har været til<br />
ste<strong>de</strong> på gerningsti<strong>de</strong>n. Den pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bestemmelse<br />
skal ikke afgøre valget mellem<br />
straf og lægelige foranstaltninger un<strong>de</strong>r hensyn<br />
til lovovertræ<strong>de</strong>rens tilstand på domsti<strong>de</strong>n,<br />
men <strong>de</strong>rimod afgrænse <strong>de</strong>n straffrihed,<br />
som følger af, at han har foretaget sin handling<br />
i en psykisk afvigen<strong>de</strong> tilstand. Ved formuleringen<br />
af en bestemmelse som § 16 må<br />
man <strong>de</strong>rfor ikke mindst have <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong> for<br />
øje, hvor abnormtilstan<strong>de</strong>n er forsvun<strong>de</strong>t<br />
mellem gerningstid og domstid. I disse tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor <strong>de</strong>r ikke er grundlag for at<br />
iværksætte nogen lægebehandling, vil straffrihed<br />
bety<strong>de</strong>, at lovovertræ<strong>de</strong>lsen overhove<strong>de</strong>t<br />
ikke medfører nogen retsfølge. Om tilfæl<strong>de</strong>,<br />
hvor abnormtilstan<strong>de</strong>n er indtrådt<br />
efter gerningsti<strong>de</strong>n, henvises til kap. VII,<br />
hvor straffelovens § 71 omtales.