Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

More documents

Recommendations

Info

psykotisk tilstand. Skulle der ske ændringer i den psykiatriske opfattelse, således at betegnelsen sindssygdom kommer til at omfatte tilstande, som det er betænkeligt at tillægge obligatorisk straffrihedsvirkning, kan en sådan udvikling naturligvis give anledning til at overveje en lovændring. (d) Som det er omtalt ovenfor, er det et lægeligt sporgsmål, om der har foreligget sindssygdom på gerningstiden. I den forbindelse kan der være anledning til at overveje, hvorledes retten er stillet i bevismæssig henseende overfor de afgivne lægelige udtalelser. Det kan forekomme, at retten har grundlag for at tilsidesætte den lægelige diagnose om sindssygdom i tilfælde, hvor man ved den retlige beviskonstatering når frem til et andet billede af visse faktiske omstændigheder omkring gerningen end det, som har dannet grundlag for den lægelige diagnose (se som eksempel herpå U 1950.248). Det må herved fremhæves, at lægerne er henvist til at danne sig en opfattelse af tiltaltes mentale tilstand på et tidspunkt, hvor han ikke er fundet skyldig, og hvor det endnu kan være uafklaret, hvad tiltalte og andre foretog sig omkring tidspunktet for de påsigtede handlinger. I grundlaget for diagnosen kan f. eks. indgå urigtige antagelser om, at tiltalte har haft et vist spiritus- eller medicinforbrug, at han har givet udtryk for forfølgelsesforestillinger, at han har haft amnesi for det, som passerede på gerningstiden, etc. Også bortset fra det her anførte må det principielt antages, at retten kan tilsidesætte den lægelige konklusion, hvis den ikke føler sig overbevist om erklæringens rigtighed. Det har således været nævnt, at dette kan forekomme, hvis retten ikke anser den pågældende læge for tilstrækkeligt kvalificeret til at foretage en faglig bedømmelse af tilfældet. Sådanne forbehold vil dog i almindelighed ikke spille nogen praktisk rolle. Hvis der er tvivl om undersøgelsens og erklæringens kvalitet, vil man foranledige ny undérsogelse foretaget og/eller indhente en udtalelse fra retslægerådet. Forholdet vil derfor praktisk talt altid være det, at retten må lægge lægelige udtalelser om lægelige spørgsmål til grund ved afgørelsen. Et hovedproblem er iovrigt, hvilken grad af bevis for den psykotiske tilstand der kræ- 26 ves som forudsætning for en afgørelse om straffrihed. Spørgsmålet foreligger i de tilfælde, hvor mentalerklæringen ikke med bestemthed kan antage eller omvendt udelukke tilstedeværelsen af en sindssygdom på gerningstiden, jfr. herom Hurwitz, Den danske strafferetspleje, 3. udg., 1959, s. 326, Alm. del, 4. udg., s. 179 f., Waaben i Scandinavian Studies in Law 1965 s. 245 ff. og Utilregnelighed og særbehandling s. 21. Der er næppe grund til at tage spørgsmålet op til indgående drøftelse i den foreliggende sammenhæng, bl. a. fordi der efter straffelovrådets opfattelse ikke kan blive tale om at foreslå lovregler om beviskravet. Enkelte sider af problemet skal dog fremhæves. Der er antagelig almindelig enighed om, at det ikke kan opstilles som en bevismæssig forudsætning for straffrihed, at der foreligger sikkert bevis for en sindssygdom på gerningens tid. I teorien er det i almindelighed antaget, at grundsætningen »in dubio pro reo« finder anvendelse, således at tiltalte må frifindes i medfør af § 16, såfremt der kan siges at være en rimelig tvivl om, hvorvidt han ved handlingens foretagelse var i en ikke-psykotisk tilstand. Efter den almindelige forståelse af princippet »in dubio pro reo«, som lægges til grund med hensyn til spørgsmål om strafansvarets objektive side (navnlig spørgsmålet om, hvorvidt tiltalte har begået den påsigtede handling), skulle konsekvensen blive, at tiltalte må frifindes, når der efter lægeerklæringen er visse holdepunkter for den antagelse, at tiltalte kan have været sindssyg på gerningstiden, selvom muligheden herfor fremtræder med en forholdsvis ringe grad af sandsynlighed. En sådan grad af tvivl er en »rimelig tvivl«, hvis der er spørgsmål om at dømme en person for at have begået en strafbar handling, og den foreligger formentlig i nogle af de tilfælde, hvor det efter lægeerklæringen »ikke kan udelukkes«, at tiltalte har været sindssyg. Det må antages, at der i retspraksis normalt kræves en mere udtalt bestyrkelse af den mulighed, at tiltalte var sindssyg, men en mere præcis formulering af reglen om beviskravet lader sig næppe udlede af retspraksis. Spørgsmålet om beviskravet foreligger i sin renhed i de tilfælde, hvor tiltalte er blevet helbredt inden dommen, og hvor det derfor klart er til hans fordel, at han frifindes efter § 16. I andre tilfælde kompliceres bedømmelsen af, at det
ikke uden videre er til hans fordel at blive undergivet foranstaltninger efter § 70. Det her anførte viser, at en regel om obligatorisk straffrihed ikke tvinger domstolene til at statuere straffrihed i ethvert tilfælde, hvor muligheden af en sindssygdom på gerningstiden er bragt på tale i mentalerklæringen. På den anden side må en regel som den nævnte naturligvis ikke omgås i retspraksis ved en skærpelse af beviskravet vedrørende den abnormtilstand, som medfører straffrihed. Det må endvidere understreges, at mentalerklæringen så nøje som muligt bør gøre rede for den grad af tvivl, der kan råde med hensyn til en mulig sindssygdom på gerningstiden, jfr. herved Betænkning om de retspsykiatriske undersøgelser i straffesager, 1956, s. 133. Det ligger udenfor straffelovrådets opgave at foretage en nærmere gennemgang af den gældende praktiske ordning med hensyn til gennemførelse af mentalundersøgelser. Det skal dog nævnes, at medens der muligvis på visse andre områder kan være grund til at gøre det retspsykiatriske arbejde forud for dommen mindre omfattende til fordel for en øget indsats på fuldbyrdelsesstadiet, gælder dette ikke med hensyn til anvendelsen af straffelovens § 16. Der er her tale om en straffrihedsgrund, hvis mulige tilstedeværelse skal efterforskes i rimeligt omfang. Hvis sindssyge lovovertrædere idømmes frihedsstraf som følge af manglende mentalundersøgelse, kan fejlen ikke - eller kun ufuldkomment - rettes op ved en senere ændring af retsfølgen på grundlag af observation i fængslet. (e) De grunde, som kan anføres til støtte for en obligatorisk regel om udelukkelse af frihedsstraf, gør sig næppe gældende, når der er spørgsmål om at idømme en bøde. Efter den svenske brottsbalk kan en person, som har begået en lovovertrædelse »under inflytande av sinnessjukdom, sinnesslöhet eller annen själslig abnormitet av så djupgående natur, att den måste anses jämställd med sinnessjukdom«, dømmes til bøde »om det finnes ändamålsenligt för att avhålla den tilltalade från fortsatt brottslighet« (33:2). En sådan bøde kan ikke fuldbyrdes ved afsoning af forvandlingsstraf. Som følge af det i den anførte bestemmelse opstillede årsagskriterium (»under infly- 27 tande av«) gælder desuden, at bødestraf kan anvendes overfor den, som på gerningstiden var i en af de nævnte abnormtilstande, såfremt der ikke findes at have været årsagssammenhæng mellem abnormitet og lovovertrædelse. Det rent psykiatriske kriterium i den gældende norske straffelovs § 44 gælder i forhold til alle retsfølger, som er »straf«, eller som må ligestilles dermed (påtaleundladelse og betinget dom i form af domsudsættelse). Det norske straffelovråd overvejer dog, om der bør åbnes mulighed for at pålægge persongrupper, som ellers skal undergives en obligatorisk straffrihedsregel, bødestraf efter en fakultativ regel. I dansk praksis forekommer det vistnok temmelig sjældent, at der udtrykkelig tages stilling til, om en person, der ved lægeerklæring er henført under straffelovens § 16, skal betegnes som »tilregnelig« og idømmes en bøde. Det mest almindelige er formentlig, at en psykotisk tilstand forbliver upåagtet, eller at man, selvom der er en mistanke om sindssygdom, undlader at iværksætte mentalundersøgelse ud fra den betragtning, at en sådan undersøgelse ville betyde en uforholdsmæssig belastning af en sag, der kun drejer sig om en bøde, og sandsynligvis heller ikke ville føre til straffrihed, selvom den skulle vise, at sigtede eller tiltalte var sindssyg på gerningstiden. Eftersom det hverken er muligt eller ønskeligt at iværksætte mentalundersøgelser i politisager i et sådant omfang, at man får nogenlunde sikkerhed for, at sigtedes mentale tilstand på gerningstiden er oplyst, ville en regel om obligatorisk straffrihed i et ikke ringe omfang blive uvirksom, når der er spørgsmål om bødeansvar. Dette taler imod at opstille en sådan regel. Det er ikke tilfredsstillende at. foreskrive obligatorisk straffrihed i relation til bøder, hvis man samtidig er indstillet på at akceptere, at det faktiske grundlag for reglens anvendelse normalt ikke efterforskes. Der kan dog formentlig også peges på mere positive grunde til, at muligheden for en bødeafgørelse trods sindssygdom på gerningstiden holdes åben. En bøde rummer ikke den risiko for psykiske skadevirkninger, som er knyttet til frihedsstraf, men kan efter omstændighederne være en psykologisk adækvat advarsel, som kan have indflydelse på lovovertræderens adfærd i fremtidige si-
Page 1 and 2: Betænkning om de strafferetlige s
Page 3 and 4: Indhold. Side. Indledning 7-10 I. H
Page 5: pl. retsplejeloven RÅ Retslægerå
Page 8 and 9: 3) Ved skrivelse af 12. maj 1967 an
Page 10 and 11: professor Villars Lunn, er optaget
Page 12 and 13: Allerede af denne grund er det nød
Page 14 and 15: estemmelse om iværksættelse af re
Page 16 and 17: (g) Til belysning af udviklingen i
Page 18 and 19: Kapitel II. Sindssygdom og dermed l
Page 20 and 21: svenske regler, jfr. herved Wadben,
Page 22 and 23: medlemmer - at sindssygdom i langt
Page 24 and 25: terier. Dette synspunkt gælder ikk
Page 28 and 29: tuationer. Drejer det sig - som det
Page 30 and 31: es med, at svensk strafferet ikke h
Page 32 and 33: en række sædelighedsforbrydelser.
Page 34 and 35: et en række domsformer, som kommer
Page 36 and 37: U 1967.167 (V) om trusler: det er
Page 38 and 39: ledes som det er tilfældet i dansk
Page 40 and 41: til at overveje, hvilke foranstaltn
Page 42 and 43: ikke består et mere varigt behandl
Page 44 and 45: vanlige rus, kan der indtræde en k
Page 46 and 47: åbnes domstolene en mulighed for a
Page 48 and 49: Vedrorende den sidstnævnte sag hen
Page 50 and 51: (a) Åndssvaghed i højere grad hen
Page 52 and 53: med et ganske specielt behov. Råde
Page 54 and 55: målet om, hvorvidt forsorg helt sk
Page 56 and 57: afdeling under overlægens ansvar a
Page 58 and 59: 1. Indledning. (a) Efter de gælden
Page 60 and 61: den efter individualiteten særlig
Page 62 and 63: en voksende forståelse af, at beha
Page 64 and 65: er afgørende for valget mellem for
Page 66 and 67: materialet omfattede, har været un
Page 68 and 69: nalstatistikken gives en oversigt o
Page 70 and 71: ningstal« for hver af de domfældt
Page 72 and 73: I sit svar på straffelovrådets sp
Page 74 and 75: under psykiatrisk behandling - ikke
Page 76 and 77:
dets erklæring af 24. august 1972
Page 78 and 79:
af særlig kompliceret art, f. eks.
Page 80 and 81:
som følge af degenerative hjerneli
Page 82 and 83:
om betinget straf udsættelse), men
Page 84 and 85:
for anvendelse af de samme foransta
Page 86 and 87:
Kapitel VIL Sygdomstilstande efter
Page 88 and 89:
de i bestemmelsen indeholdte beføj
Page 90 and 91:
(a) Strfl. § 85 indeholder følgen
Page 92 and 93:
fundet skyldig i en lignende strafb
Page 94 and 95:
varing har ikke siden straffelovens
Page 96 and 97:
visse voldsmænd, der idelig gør s
Page 98 and 99:
af hang til lediggang og uordentlig
Page 100 and 101:
og i de til den praktiske beskæfti
Page 102 and 103:
ordning, der giver anledning til at
Page 104 and 105:
ad VIII pkt. 13 og nedenfor kap. X,
Page 106 and 107:
i antallet af afholdspålæg dels e
Page 108 and 109:
over antallet af afgørelser, i hen
Page 110 and 111:
udstrækning modtages alkoholister
Page 112 and 113:
1. Baggrunden for de gældende regl
Page 114 and 115:
114 Tallene er gengivet efter fæng
Page 116 and 117:
angår, fandt man, at en anbringels
Page 118 and 119:
tisk prægede). Som det er omtalt o
Page 120 and 121:
Spørgsmålet om anvendelse af dom
Page 122 and 123:
sættelse træffes af fængselsnæv
Page 124 and 125:
Som det vil ses, har begge årgange
Page 126 and 127:
ør undgås for unge under 18 år,
Page 128 and 129:
nemgående må antages at være vel
Page 132 and 133:
under afsoningen eller eventuelt i
Page 136 and 137:
kriminalforsorgen. Rådet har i den
Page 140 and 141:
ningsmandens sindstilstand eller om
Page 144 and 145:
Til §§ 41-43. Et flertal af straf
Page 146 and 147:
ådet for dens anvendelse begrænse
Page 148 and 149:
I sin nuværende affattelse foreskr
Page 150 and 151:
ungdomsfængsel og arbejdshus, i al
Page 153:
•Ml BILAG
Page 156 and 157:
I 1950 var reglerne for fordeling a
Page 158 and 159:
dede adgang til prøveløsladelse,
Page 160 and 161:
160 Tabel 1. Antal indsættelser ef
Page 162 and 163:
162 Tabel 3. Den procentvise fordel
Page 164 and 165:
164 Tabel 5. Den gennemsnitlige dag
Page 166 and 167:
166 Straffelovrådets skrivelse af
Page 168 and 169:
udenfor området for begrebet »sin
Page 170 and 171:
med hensyn til de pågældende pers
Page 172 and 173:
RETSLÆGERÅDET Kobenhavn, den 24.
Page 174 and 175:
RR. vil, i fald en person er katego
Page 176 and 177:
mindre umiddelbart indlysende. I fa
Page 178 and 179:
Ad stk. 5 (a). Den lægelige opfatt
Page 180 and 181:
ling. Der er desuden en mindre grup
Page 182 and 183:
sikkert om, hvorledes behandlingsef
Page 184 and 185:
tendens. I midten af juni 1972 hens
Page 186 and 187:
vise sig at være uden praktisk bet
Page 188 and 189:
nes klientel blevet udvidet. Ifølg
Page 191 and 192:
Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Domfæ
Page 193 and 194:
Tabel 1: Mænd indsat første gang
Page 195 and 196:
195 Domfældte mænd indsat i forva
Page 197 and 198:
vendte sanktioner og afgivne mental
Page 199 and 200:
199 6. Tidligere dominanskriminalit
Page 202 and 203:
8. Tidligere sanktioner. Som tidlig
Page 204 and 205:
8. 2. Tidligere fængsel. Kun 13 pc
Page 206 and 207:
dede. Efter yderligere 2 gange almi
Page 209 and 210:
Af 27 indbrudstyve har 19 d. v. s.
Page 211 and 212:
14. Antal sanktioner forud for før
Page 213 and 214:
17. Sidste mentaierklærings udsagn
Page 215 and 216:
Eks. 48. Frembyder nu tegn på en l
Page 217 and 218:
Eks. 9. 29-årig arbejdsmand, der m
Page 219 and 220:
gods ved på et toilet at have tile
Page 221 and 222:
Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Bilag
Page 223 and 224:
Tabel 1: Oversigt over antal hensid
Page 225 and 226:
225 Klientellet i særfængsel, arb
Page 227 and 228:
227 Tabel 2b. lkke-ejendomskriminel
Page 229 and 230:
229 ') Heraf 3 forsøg på manddrab
Page 232:
232
Page 235 and 236:
8. Tidligere anbringelse på døgni
Page 237 and 238:
9.1. Tidligere ungdomsfængsel. For
Page 239 and 240:
9.3. Tidligere særfængsel. 38 pet
Page 241 and 242:
Tabe] 15. Tidligere frihedsberøved
Page 243 and 244:
11.1. Værdien af det tilegnede ved
Page 248:
Særfængsel. I alt 9 sager ud af 5
Page 255 and 256:
Ole Andersen, Jan Kaarsen og Jens T
Page 257 and 258:
Tabel 1. Antallet af prøveudskrevn
Page 259 and 260:
1. Undersøgelsens formål. Formål
Page 261 and 262:
261 !) Vold mod politiet, § 119, 1
Page 263:
5.1. Faktiske opholdstid, fordelt e
Page 268:
Mens opholdstiden efter dom kun fal
Page 271:
19 pet. eller 8 personer af de prø
Page 276 and 277:
talte ankede med påstand om henhol
Page 278 and 279:
Udgangspunktet for vort behandlings
Page 280 and 281:
hos de ansatte. I denne mellemmenne
Page 282 and 283:
skildrede apparat til udvikling og
Page 284 and 285:
havde 51 pet., medens det for kroni
Page 286 and 287:
hvor de indsatte har en vis indflyd
Page 288 and 289:
vigtige møder burde være en selvf
Page 290 and 291:
Arbejdet med de på særvilkår uds
Page 292 and 293:
Forvaringsanstalten og særfængsle
Page 294 and 295:
ede; efter manges opfattelse er det
Page 296 and 297:
edre - foregå ambulant. I så fald
Page 298 and 299:
såvel patienter som personale. Som
Page 300 and 301:
Under henvisning til skrivelse fra
Page 302 and 303:
Forsorgsarbejdet betragtes som et v
Page 304 and 305:
(224 og 232). T var straffet 7 gang
Page 306 and 307:
pulsiv. Det måtte antages, at der
Page 308 and 309:
gende, bl. a. holdningsløs, sårba
Page 310 and 311:
310 Fortegnelse over de af indenrig
Page 312 and 313:
DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 318 and 319:
Med henblik på at tilvejebringe op
Page 320 and 321:
320
Page 323 and 324:
323
Page 325 and 326:
DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 327:
327
Page 340 and 341:
Foranstående undersøgelser viser
Page 342 and 343:
ende af medarbejdere fra de forskel
Page 344 and 345:
ejde udover 4134 time ugentlig og f
Page 346 and 347:
35 genindsatte og 25 indsatte fra a
Page 348 and 349:
348 Redegørelse for behandlingen a
Page 350 and 351:
stadighed 10-15 indsatte til deltag
Page 352 and 353:
Til konstabeltjeneste i militæret
Page 354 and 355:
len beskæftiges de nyindsatte i ar
Page 356 and 357:
stede i skolen, men ikke til at læ
Page 358 and 359:
8. Familiekontakter. Søbysøgård
Page 360 and 361:
360 Straffelovrådets skrivelse af
Page 362 and 363:
som omhandlet kan ikke forventes at
Page 364 and 365:
væsenet anført, at der ved afsoni
Page 366 and 367:
levet gjort gældende, at domstolen
Page 368 and 369:
mismen står imidlertid nok i forbi
Page 370 and 371:
og funktionærer. Der er vist beret
Page 372 and 373:
disse omstændigheder er det forst
Page 374 and 375:
374 Supplerende bemærkninger fra n
Page 376 and 377:
mellem den indsatte og forsorgen. O
Page 378 and 379:
378 Mindretalsudtalelse fra direkt
Page 380 and 381:
sonprædiktion- og personmilieurela
Page 382 and 383:
som har været gennem flere ophold
Page 384 and 385:
384 sel, herunder fordelingen af ge
Page 386 and 387:
sel i Nyborg huser omkring 40 pct.,
Page 388:
gelse som følge af undvigelserne,
show all

Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?