Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

Baggrunden herfor var behandlingsfilosofien
i Herstedvester, hvor man var af den
opfattelse, at personer, der henhørte under
straffelovens § 17, alene lod sig behandle
gennem tidsubestemt frihedsberøvelse.
I 1951 oprettedes imidlertid yderligere en
forvaringsanstalt i Horsens. Da man her var
af en anden opfattelse, overførtes særfængslet
i efteråret 1955 til Horsens.
Som det fremgår af tabel 3, steg anvendelsen
af særfængsel derefter dramatisk fra et
indekstal på 75 i 1954 til 238 året efter og
yderligere til 513 i 1956 og atter til 750 i
1958, altså en tidobling, på kun fire år. Fra
1958 til 1968 sker yderligere en fordobling,
og i 1970 er tallet atter steget til 1875 svarende
til 150 domme til særfængsel. I 1970
afsagdes således næsten tyve gange flere
domme til særfængsel end i 1950.
Tilsvarende er særfængselsprocenten steget
fra 0,2 pct. i 1950 til 3,5 pct. i 1970.
Som en konsekvens af udviklingen indrettedes
i december 1967 påny særfængsel i
Herstedvester, således at begge forvaringsanstalter
nu modtager både forvarede og
særfængselsdømte. Særfængslets fremgang er
i høj grad sket på bekostning af forvaringen.
Som det ses af kolonnen nederst i tabel 3, er
forvaringens og særfængslets samlede procentandel
imidlertid steget fra 3,2 pct. i
1950 til 4,2 pct. i 1970.
4. Institutionernes belæg.
4.1. Generelt.
Af flere grunde giver oversigten over indsættelser
efter dom kun et ufuldstændigt og
tildels misvisende billede af sanktionspolitikken.
For det første er den gennemsnitlige opholdstid
i ungdomsfængsel, arbejdshus, sikkerhedsforvaring
og forvaring væsentligt
længere end ved fængsel og særfængsel. Herved
får de førstnævnte sanktioner en vægt i
det daglige belæg, der er langt større end
domstallene giver udtryk for.
For det andet spiller andre leverandører
end domstolene en betydelig rolle for belæggets
størrelse. Således omfatter fængselsnævnets
genindsættelser af prøveløsladte fra
ungdomsfængsel, arbejdshus og sikkerhedsforvaring
et betydeligt antal personer. Mindre
rolle spiller justitsministeriets genindsæt-
157
telser af prøveløsladte fra fængsel og særfængsel,
idet genindsættelserne her i den
undersøgte periode næsten altid er sket i forbindelse
med ny dom.
For det tredie omfatter domfældelsesstatistikken
ikke domstolenes genanbringelse af
forvarede efter kendelse, en anbringelsesform,
der spiller mindst lige så stor rolle for
forvaringsbelæggets størrelse som domfældelserne.
I tabellerne 4-6 vises derfor udviklingen
i det gennemsnitlige daglige belæg, der registrerer
betydningen af opholdstidens længde
og medtager samtlige indsættelser.
4.2. Samtlige sanktioner.
Da det daglige belæg ikke findes opgjort for
forvaringen før 1954, kan det samlede tal
først opgøres fra og med dette år.
I 1954 lå det daglige belæg i gennemsnit
for året på 2509. Tallet stiger i 1956 til 2551
og falder derefter nogenlunde støt til 1836
i 1970. Udviklingen registreres af indekstallene
i tabel 5 som et fald fra 100 i 1954 til
73 i 1970, altså et fald i belægget på 27 pct.
Det er således ikke domfældte af disse kategorier,
der har forårsaget fængselsvæsenets
kapacitetsproblemer i de senere år, men stigningen
i antallet af varetægtsfængslede og i
antallet af hæftedomfældte. Stigningen i antallet
af motorkøretøjer er hovedårsagen til
de mange hæftedomme. De ændrede beregningsregler
for fradrag af varetægtsophold
forklarer en del af nedgangen i statsfængslernes
procentandel. Stigningen i varetægtsfængslets
belægsandel synes at have krav på
en nærmere undersøgelse.
4.3. Fængsel.
Det daglige belæg af fængselsindsatte var i
1950 i alt 2028. Allerede i 1953 er indekstallet
faldet til 85, i 1958 til 70, og i 1960
til 60, et niveau, der holdes nogenlunde konstant
resten af perioden varierende fra minimum
på 57 i 1966-67 til 62 i 1970. (Tabel
4 og 5). Belægget af fængselsindsatte er således
reduceret med 38 pct. fra 2028 i 1950
til 1256 i 1970.
Når belægget af fængselsindsatte ikke er
steget væsentligt fra 1960 til 1970, skønt antallet
af domfældelser i samme periode steg
fra ca. 3000 til ca. 4000, skyldes det nedsættelse
af opholdstiderne gennem den udvi-