Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

5.1. Faktiske opholdstid, fordelt efter dominanskriminalitet
i den aktuelle sag.
Dominanskriminalitetens fordeling blev vist
i tabel 2. Nedenfor vises forholdet mellem
dominanskriminaliteten og den faktiske opholdstid
(tabel 4.a og 4.b).
Det billede, der tegner sig, kan umiddelbart
synes meget diffust, men visse hovedlinier
kan dog lade sig udtrække. Ser man på
grupperne bedrageri, underslæb, dokumentfalsk,
indbrudstyveri og andet tyveri, er
spredningen betydeligt større i 1959 end i
1969. Ingen, der havde bedrageri, underslæb
og dokumentfalsk som dominanskriminalitet
i 1969, sad længere end 2 år 2 måneder,
mens 8 personer i 1959 med disse dominanskriminaliteter
havde siddet mere end 2 år 2
måneder.
For indbrudstyveri gælder, at spredningen
de pågældende år er ret stor, men at der er
betydelig færre, der i 1969 har lange opholdstider
for indbrudstyveri, idet der i 1969
var 7 personer, der havde siddet 3 år og derover,
mod 14 i 1959, heraf 1, der havde forsøg
på indbrudstyveri som dominanskriminalitet.
3 personer sad mellem 4 år og 4 år 5 måneder
for indbrudstyveri i 1959 mod 2 i
1969. En enkelt prøveudskrevet i 1969 med
indbrudstyveri som dominanskriminalitet
sad mellem 5 år og 5 år 11 måneder.
Manddrab forekommer ikke blandt de
prøveudskrevne i 1959. I 1969 blev i alt 3
personer med denne dominanskriminalitet
prøveudskrevet. 1 havde siddet mellem 4 år
og 41/2 år, 1 mellem 6 og 10 år og 1 person
18 år.
263
Anden vold forekommer kun i 1 tilfælde i
1959 mod 6 tilfælde i 1969, hertil kommer 1
tilfælde af legemsbeskadigelse med døden til
følge, hvor den pågældende sad mellem AV2
og 5 år. Alle, der er dømt for anden vold,
har siddet mere end 2 år, heraf 1 mellem
5 og 6 år.
Brandstiftelse forekommer i i alt 6 tilfælde
i 1959, heraf 1 tilfælde for brandstiftelse
efter straffelovens § 180 med en hensiddelsestid
på mellem 5 og 6 år.
Efter voldtægt mod voksne kvinder havde
1 af de prøveudskrevne i 1959 siddet mellem
1 år 6 måneder og 1 år 8 måneder, ellers
var hensiddelsestiden her mellem 4 år og
41/2 år.
Øvrige sexualkriminalitet giver et lidt
spredt billede, men med en tendens til længere
hensiddelsestider i 1959. Man skal dog
bemærke, at grovheden af de enkelte sexualforbrydelser,
trods ensartet rubricering, kan
være noget forskellig.
Det synes bemærkelsesværdigt, at af de 5
personer, som i 1959 blev prøveudskrevet
efter at have været indsat for overtrædelse
af særvilkår alene, har kun 1 person siddet
mindre end 1 år. Den person, der sad
længst, sad mellem 2 år og 2 år 2 måneder.
Denne gruppe findes som forannævnt ikke
i 1969.
Med hensyn til indbrudstyveri i 1969 er
det karakteristisk, at af de 16 personer, der
hensad under 15 måneder, var de 5 dømt for
forsøg på indbrudstyveri.
Om værdien af det tilegnede ved indbrudstyveri,
se side 270.